Rådsmøde nr. 3402 (landbrug og fiskeri) den 13. juli 2015 - Bilag 1: Samlenotat vedr. rådsmøde landbrug og fiskeri 13/7-15

Europaudvalget 2014-15 (2. samling)
Rådsmøde 3402 - landbrug og fiskeri Bilag 1
Offentligt

Miljø- og Fødevareministeriet

Departementet

Den 2. juli 2015

MFM 409

___________________________________________________________________

SAMLENOTAT

Rådsmøde (landbrug og fiskeri) den 13. juli 2015

____________________________________________________________________

Forslag til Europa-Parlamentets og Rådets forordning om ændring af for-

ordning (EF) nr. 1829/2003 for så vidt angår medlemsstaternes mulighed

for at begrænse eller forbyde anvendelse af genetisk modificerede fødeva-

rer og foderstoffer på deres område, og

Meddelelse fra Kommissionen til Europa-Parlamentet, Rådet, Det Europæi-

ske Økonomiske og Sociale Udvalg om revurdering af beslutningsprocessen

for genetisk modificerede organismer (GMO'er)

Præsentation og udveksling af synspunkter

KOM(2015) 177 og KOM(2015) 176

Side 3

Markedssituationen for landbrugsvarer

- Udveksling af synspunkter

KOM-dokument foreligger ikke

Side 11

Forslag til Europa-Parlamentets og Rådets forordning om ændring af for-

ordning (EU) nr. 1308/2013 og 1306/2013 for så vidt angår støtteordnin-

gen for uddeling af frugt og grøntsager, herunder bananer samt mælk i

uddannelsesinstitutioner, og

Forslag til ændring af Rådets forordning (EU) nr. 1370/2013 om fastsæt-

telse af støtte og restitutioner i forbindelse med den fælles markedsord-

ning for landbrugsprodukter

- Status

KOM (2014) 32 og KOM(2014) 31

Side 15

Formandskabets arbejdsprogram for andet halvår af 2015

- Præsentation

KOM-dokument foreligger ikke

Side 20

Forslag til Rådets afgørelse om indgåelse af en protokol om fastsættelse af

de fiskerimuligheder og den finansielle modydelse, der er omhandlet i fi-

skeripartnerskabsaftalen mellem Det Europæiske Fællesskab på den ene

side og Danmarks regering og det grønlandske landsstyre på den anden

side, og

Rådsmøde nr. 3402 (landbrug og fiskeri) den 13. juli 2015 - Bilag 1: Samlenotat vedr. rådsmøde landbrug og fiskeri 13/7-15

Forslag til Rådets afgørelse om undertegnelse på Den Europæiske Unions

vegne og midlertidig anvendelse af protokollen om fastsættelse af de fiske-

rimuligheder og den finansielle modydelse, der er omhandlet i fiskeripart-

nerskabsaftalen mellem Det Europæiske Fællesskab på den ene side og

Danmarks regering og det grønlandske landsstyre på den anden side, og

Forslag til Rådets forordning om tildeling af fiskerimuligheder i medfør af

protokollen til fiskeripartnerskabsaftalen mellem Det Europæiske Fælles-

skab på den ene side og Danmarks regering og det grønlandske landsstyre

på den anden side

- Tidlig forelæggelse

KOM-dokument foreligger ikke

Side 24

Forslag til Europa-Parlamentets og Rådets forordning om fastlæggelse af

særlige betingelser for fiskeriet efter dybhavsbestande i det nordøstlige

Atlanterhav og bestemmelser for fiskeriet i internationale farvande i det

nordøstlige Atlanterhav og om ophævelse af forordning (EF) nr.

2347/2002

- Tidlig forelæggelse

KOM (2012) 371

Side 29

Rådsmøde nr. 3402 (landbrug og fiskeri) den 13. juli 2015 - Bilag 1: Samlenotat vedr. rådsmøde landbrug og fiskeri 13/7-15

NOTAT OM RÅDSMØDE (LANDBRUG OG FISKERI)

den 13. juli 2015

Forslag til Europa-Parlamentets og Rådets forordning om ændring af forordning (EF)

nr. 1829/2003 for så vidt angår medlemsstaternes mulighed for at begrænse eller

forbyde anvendelse af genetisk modificerede fødevarer og foderstoffer på deres om-

råde, og

Meddelelse fra Kommissionen til Europa-Parlamentet, Rådet, Det Europæiske Øko-

nomiske og Sociale Udvalg om revurdering af beslutningsprocessen for genetisk mo-

dificerede organismer (GMO'er)

KOM(2015) 176 og KOM(2015) 177

Revideret genoptryk af grundnotat oversendt til Folketingets Europaudvalg den 19. maj 2015.

Ændringer er markeret i marginen.

Resumé

Kommissionens forslag har til formål at ændre forordning nr. 1829/2003, der fastsætter ram-

merne for risikovurdering, godkendelse, brug og mærkning af genetisk modificerede (GMO)

fødevarer og foder i EU. Forslaget er resultatet af Kommissionens revurdering af godkendel-

sesprocessen for GMO til fødevare- og foderbrug, hvor Kommissionen ikke hidtil har kunnet

opnå kvalificeret flertal blandt medlemsstaterne for sine forslag og derfor hver gang selv har

måttet tage ansvaret for at udstede godkendelserne. Med ændringen får medlemsstaterne mu-

lighed for at begrænse eller forbyde anvendelsen af EU-godkendte GMO fødevarer og foder på

deres område. Ifølge forslaget skal nationale forbud være begrundede og baseret på tvingende

grunde i overensstemmelse med EU-retten og må ikke være i strid med Den Europæiske Føde-

varesikkerhedsautoritets (EFSA’s) risikovurdering af den pågældende GMO med hensyn til

sundheden eller miljøet. Desuden skal eventuelle forbud være proportionale og ikke-

diskriminerende. Medlemsstater, der vil indføre et forbud, skal forinden retfærdiggøre dette

over for Kommissionen og vil fortsat være fuldt bundet af internationale forpligtelser, herunder

WTO regler. Det vurderes, at det kan blive vanskeligt for medlemsstater, der måtte ønske at

indføre nationale forbud, at opfylde kravene hertil. Hvis der indføres nationale forbud i EU, kan

disse potentielt have negative konsekvenser for det indre marked og den animalske produktion

i EU og Danmark. Endelig er det tvivlsomt, om forslaget reelt vil forbedre situationen i EU med

hensyn til godkendelse af GMO’er til fødevarer og foder. Forslaget forventes ikke at have kon-

sekvenser for beskyttelsesniveauet i Danmark og EU. Forslaget er på dagsordenen for rådsmø-

det (landbrug og fiskeri) den 13. juli 2015 med henblik på præsentation.

Baggrund

Kommissionen har med KOM(2015)177 af 27. april 2015 fremsendt forslag til Europa-

Parlamentets og Rådets forordning om ændring af forordning nr. 1829/2003 med henblik på at

give medlemsstaterne mulighed for at begrænse eller forbyde brugen af genetisk modificerede

(GMO) fødevarer og foder på deres område. Forordningsforslaget er modtaget i dansk sprog-

udgave fra Rådssekretariatet den 27. april 2015.

Forslaget er fremsat med hjemmel i Traktaten om Den Europæiske Unions Funktionsmåde

(TEUF) artikel 114 og skal behandles efter den almindelige lovgivningsprocedure i TEUF artikel

294.

Rådsmøde nr. 3402 (landbrug og fiskeri) den 13. juli 2015 - Bilag 1: Samlenotat vedr. rådsmøde landbrug og fiskeri 13/7-15

Forslaget er på dagsordenen for rådsmødet (landbrug og fiskeri) den 13. juli 2015 med henblik

på præsentation.

Nærhedsprincippet

Regeringen vurderer, at nærhedsprincippet er overholdt, idet der er tale om ændringer til alle-

rede eksisterende EU-regler.

Formål og indhold

Forslaget er resultatet af den revurdering af godkendelsesprocessen for GMO’er til fødevare-

og foderbrug, som kommissionsformand Jean-Claude Juncker gav løfte om i efteråret 2014 ved

dannelsen af den nye Kommission. I meddelelse KOM(2015)176 redegør Kommissionen for, at

rammen for beslutningsprocessen for GMO-fødevarer og foder bør tilpasses.

Forslaget henviser til, at de retlige rammer i EU for risikovurdering, godkendelse, anvendelse

og mærkning af GMO fødevarer og foder er fastsat i forordning nr. 1829/2003 om GMO føde-

varer og foderstoffer (GMO-forordningen). Når produkterne er godkendt i EU, kan de frit om-

sættes og anvendes inden for det fælles marked under de fastsatte betingelser, herunder at de

skal være mærkede som genetisk modificerede.

Ved ingen af de hidtidige godkendelser af GMO’er til fødevare- og foderbrug har det imidlertid

været muligt for Kommissionen at opnå kvalificeret flertal for eller imod forslagene om god-

kendelse ved afstemning blandt medlemsstaterne, selvom Den Europæiske Fødevaresikker-

hedsautoritet (EFSA) i alle tilfælde har vurderet, at produkterne var lige så sikre for menne-

skers og dyrs sundhed og for miljøet som tilsvarende ikke-genmodificerede produkter. Tilladel-

serne er derfor blevet vedtaget af Kommissionen i slutningen af proceduren i overensstemmel-

se med gældende lovgivning uden en positiv udtalelse fra det udvalg, hvori medlemsstaterne

er repræsenteret - til trods for, at det ikke var muligt at opnå kvalificeret flertal blandt med-

lemsstaterne for eller imod forslagene

Kommissionen anfører, at en række medlemsstater med forskellige begrundelser har valgt at

indføre forbud mod handel med GMO’er eller GMO fødevarer og foder på deres eget territori-

um. Nogle af disse foranstaltninger er blevet anfægtet ved nationale domstole eller EU-

Domstolen.

Europa-Parlamentet og Rådet har for nylig vedtaget en ændring

af direktiv 2001/18/EF om

udsætning i miljøet af genetisk modificerede organismer, som giver medlemsstaterne mulighed

for at begrænse eller forbyde dyrkning af GMO’er på deres område. Det nærværende forslag

har til hensigt at indføre lignende regler for så vidt angår GMO fødevarer og foderstoffer.

Med Kommissionens forslag ændres GMO-forordningen ved indsættelse af en ny artikel (artikel

34a), som giver medlemsstaterne mulighed for at begrænse eller forbyde anvendelsen af GMO

fødevarer og foder på deres område. Muligheden for at begrænse eller forbyde anvendelse

gælder produkter, som forinden er blevet vurderet som sikre af EFSA og derefter godkendt på

EU-niveau.

Europa-Parlamentets og Rådets direktiv (EU) 2015/412 af 11. marts 2015 om ændring af direktiv 2001/18/EF for så

vidt angår medlemsstaternes mulighed for at begrænse eller forbyde dyrkning af genetisk modificerede organismer

(GMO’er) på deres område (”Barroso-direktivet”).

Rådsmøde nr. 3402 (landbrug og fiskeri) den 13. juli 2015 - Bilag 1: Samlenotat vedr. rådsmøde landbrug og fiskeri 13/7-15

Begrænsninger eller forbud bør ifølge forslaget vedrøre anvendelse - og ikke den frie handel

med eller import af genetisk modificerede fødevarer og foderstoffer.

Eventuelle nationale forbud skal være begrundede og baseret på tvingende grunde i overens-

stemmelse med EU-retten, og begrundelserne må ikke være i konflikt med de videnskabelige

vurderinger af produktet fra EFSA. Desuden skal forbud være proportionale og ikke-

diskriminerende.

En medlemsstat, som søger at indføre et nationalt forbud mod anvendelse af en godkendt

GMO fødevare eller foderstof, skal sikre sig, at dette er foreneligt med det indre marked. For-

buddet skal derfor kunne begrundes i hensyn, der er i overensstemmelse med artikel 36 i

TEUF og med EU-Domstolens praksis vedrørende tvingende almene hensyn.

Medlemsstater, der vil indføre et forbud mod en given GMO, skal forinden sende et udkast til

forbuddet med en begrundelse herfor til Kommissionen, som straks underretter de øvrige

medlemsstater om udkastet til forbud og begrundelse herfor. Herefter har Kommissionen og de

øvrige medlemsstater 3 måneder til at kommentere herpå. Først derefter må medlemsstaten

indføre forbuddet.

Et forbud skal give mulighed for – inden for en rimelig frist - at opbruge eksisterende lagre af

produkter, der er omfattet af forbuddet. Et forbud kan ikke omfatte fødevarer og foder med

tilfældige eller teknisk uundgåelige forekomster under GMO-mærkningstærskelværdien på 0,9

procent.

Ændringerne vedrører ikke dyrkning af GMO’er, idet der for nylig er fastsat lignende regler her-

for gennem ændring af udsætningsdirektivet (direktiv 2001/18/EF).

Udtalelser

Europa-Parlamentets udtalelse foreligger endnu ikke. I Europa-Parlamentets Landbrugsudvalg

og Miljøudvalg er der flertal for at afvise forslaget. Miljøudvalget har taget initiativ til en resolu-

tion, der forventes at indebære en afvisning af forslaget.

Gældende dansk ret

Området reguleres af forordning nr. 1829/2003, der er umiddelbart gældende i medlemssta-

terne.

Konsekvenser

Forslaget er fremsat af Kommissionen uden forudgående økonomisk konsekvensanalyse. Det

er derfor ikke muligt at udtale sig om de økonomiske konsekvenser for erhvervet, hvis forsla-

get vedtages, og udmøntes i konkrete forbud i Danmark eller andre EU-lande.

Ifølge de foreliggende oplysninger ligger importen og markedsføringen af GMO fødevarer på et

lavt niveau i hele EU, herunder også i Danmark. De GMO fødevareprodukter, der faktisk mar-

kedsføres, er formodentlig mest sammensatte produkter fremstillet uden for EU. Eventuelle

nationale forbud inden for EU, som følge af forslaget mod visse GMO’er til fødevarebrug, for-

ventes derfor ikke at have nogen større erhvervsmæssige konsekvenser.

Rådsmøde nr. 3402 (landbrug og fiskeri) den 13. juli 2015 - Bilag 1: Samlenotat vedr. rådsmøde landbrug og fiskeri 13/7-15

Omvendt stiller det sig ved eventuelle nationale forbud mod GMO’er til foderbrug, idet foder-

branchen og den animalske produktion i Danmark og det øvrige EU i høj grad er afhængig af

importen af GMO foder, specielt af soja og i mindre grad af majs. Ifølge de europæiske bran-

cheorganisationer for grovvarer, oliepresning og foderblandinger (COCERAL, FEDIOL og

FEFAC), stammer 75 % af EU’s behov for proteinrige produkter til fodring af dyr fra import,

specielt sojabønner og sojafodermidler (30-35 mio. tons årligt). Størstedelen kommer fra GMO

sojaplanter med Argentina, Brasilien og USA som de vigtigste leverandørlande. Danmarks årli-

ge forbrug af sojafodermidler, primært sojaskrå, er på omkring 1,4 mio. tons. Som følge af det

store forbrug af soja til foder indeholder langt de fleste foderblandinger i EU og Danmark GMO-

ingredienser.

De erhvervsøkonomiske konsekvenser for dansk foderproduktion og animalsk produktion vur-

deres derfor som høje, især hvis Danmark vælger at indføre et forbud mod GMO foder. Bran-

chen (DLG) har vurderet, at der er tale om en meromkostning på ca. 1,3 mia. kr. årligt, hvis

GMO foder ikke kan anvendes i Danmark.

Hvis andre medlemsstater indfører forbud, vil det kunne påvirke samhandelen med disse lan-

de. En kvantificering af de erhvervsøkonomiske konsekvenser er ikke mulig uden en nærmere

analyse af konkrete fremtidige forbud.

Forslaget kan potentielt, hvis det vedtages og bruges af medlemsstaterne, have en negativ

virkning på samfundsøkonomien, som følge af mindsket konkurrenceevne og indtjening i land-

brugs- og fødevaresektoren, specielt med hensyn til foder og animalsk produktion.

Hvis Danmark ønsker at indføre nationale forbud mod GMO fødevarer og foder, vurderes det

umiddelbart, at der vil være administrative udgifter forbundet med at sikre, at sådanne forbud

overholdes.

Muligheden for reelt at kunne indføre nationale forbud mod GMO fødevarer og foder vurderes

at være vanskelig på grund af de EU-retlige krav om, at et forbud skal være foreneligt med det

indre marked, dertil at restriktioner skal være begrundede, proportionale og ikke diskrimine-

rende, og at begrundelserne skal være baseret på tvingende almene grunde og ikke må være i

konflikt med de videnskabelige vurderinger af produktet fra EFSA.

I forbindelse med det nu vedtagne Barroso-forslag om muligheden for nationale forbud mod

dyrkning af GMO, har flere medlemsstater under forhandlingerne i Rådet rejst tvivl om mulig-

heden for at fremsætte WTO-medholdelige begrundelser for nationale forbud. Dette må i end-

nu større omfang vurderes at gøre sig gældende i forhold til muligheden for nationale forbud

mod import af GMO fødevarer og foder, da disse begrundelser som udgangspunkt vil være

nærmere relateret til SPS-området. Hvis sagerne i WTO-regi ikke bedømmes som WTO-

medholdelige, vil tredjelande kunne iværksætte retaliering overfor EU.

Det skal hertil bemærkes, at USA, Paraguay, Chile, Canada, Brasilien og Argentina på mødet i

WTO (TBT-komitéen, komitéen for tekniske handelshindringer) i juni 2015 udtrykte bekymring

over forslaget, idet de anså forslaget for en teknisk handelshindring.

En vedtagelse af forslaget kræver ikke implementering i dansk lovgivning, idet forordningen er

umiddelbart gældende.

Rådsmøde nr. 3402 (landbrug og fiskeri) den 13. juli 2015 - Bilag 1: Samlenotat vedr. rådsmøde landbrug og fiskeri 13/7-15

En vedtagelse af forslaget skønnes ikke at berøre beskyttelsesniveauet i Danmark og EU.

Høring

Forslaget har været i høring på høringsportalen, i §2-udvalget (landbrug) og i det rådgivende

fødevareudvalgs EU-underudvalg. Der er indkommet følgende høringssvar:

DI Fødevarer er enige i, at der er behov for at se på, om EU’s godkendelsessystem fungerer

optimalt, idet systemets sagsbehandlingstider bør nedbringes. Selve regelsættet ser DI Føde-

varer dog ikke grund til at ændre på, da de nuværende regler sikrer sikkerheden for menne-

sker, dyr og miljø på et videnskabeligt grundlag.

Kommissionen foreslår at give medlemsstaterne mulighed for at forbyde GMO foder og fødeva-

rer, selv om disse er videnskabeligt vurderet af EFSA til at være sikre. DI Fødevarer finder det-

te problematisk, da adgang til at indkøbe råvarer, herunder foder- og fødevareingredienser på

det globale marked, er afgørende for fødevarebranchens konkurrencedygtighed internationalt

set.

Samtidig finder DI Fødevarer, at forskellige nationale regler på området vil være et tilbage-

skridt for det indre marked og skabe ulige konkurrencevilkår inden for EU. Og endelig frygter

DI, at forslaget vil undergrave EU’s position i globale handelsforhandlinger.

DI Fødevarer finder det derfor afgørende at fastholde et videnskabeligt baseret godkendelses-

system og undlade at nationalisere godkendelse af fødevarer. Enhver nationalisering af god-

kendelsen vil svække EU’s konkurrenceevne og mindske fødevareklyngens bidrag til vækst og

øget beskæftigelse.

DI Fødevarer anbefaler derfor, at Danmark stemmer nej til Kommissionens forslag.

DAKOFO (Danske Korn- og Foderstof- Im- og Eksportørers Fællesorganisation) ser meget store

konkurrencemæssige ulemper for EU, såfremt EU reelt bevæger sig i retning af en renationali-

sering på anvendelsen af væsentlige planteprodukter. Branchen lægger afgørende vægt på, at

Danmark med sit forholdsvis lille hjemmemarked har en åben adgang til at kunne arbejde på

de internationale markeder – herunder at EU’s indre marked ikke reelt bliver undermineret på

området, som DAKOFO mener det er tilfældet med Kommissionens netop fremsatte forslag.

DAKOFO fremfører, at en gennemførelse af Kommissionens forslag indebærer en betydelig

risiko for, at det indre marked for korn- og proteinråvarer bliver nedbrudt og erstattet af en

række nationale - eller måske i nogle tilfælde delstatsafgrænsede (Tyskland) – undermarke-

der. Selvom Kommissionen i sit forslag giver udtryk for, at det indre marked rent juridisk skal

opretholdes – vil en udvikling hen imod en faktisk forskellighed på godkendte sorter på et ba-

sisråvaremarked i realiteten betyde, at der her er sket en re-nationalisering.

DAKOFO mener, at det vil være et kæmpetab for EU at skulle erstatte nuværende EU-

godkendte sorter med non-GMO. EU´s nuværende import af sojaprodukter udgør årligt om-

kring 33 mio. tons. Konsekvensen af, at hele EU´s nuværende sojaimport blev erstattet af

non-GMO, vil være en meromkostning på ca. 25 mia. kr.

Rådsmøde nr. 3402 (landbrug og fiskeri) den 13. juli 2015 - Bilag 1: Samlenotat vedr. rådsmøde landbrug og fiskeri 13/7-15

DAKOFO fremfører endvidere, at dansk konkurrenceevne er helt afhængig af konkurrencedyg-

tige råvarer. Danmarks sojaimport udgør pr. år omkring 1,7 mio. tons. Forudsat uændret pris-

forskel på GMO og Non-GMO vil meromkostningerne for dansk landbrug ved overgang til non-

GMO være på ca. 1,5 mia. kr. pr år.

Svine- og fjerkrækødproduktionen har relativt store andele soja i foderet. En gris, der alene

skal fodres med soja fra Non-GMO soja, vil med de aktuelle markedspriser blive ca. 50 kr. dy-

rere at producere. For den samlede danske svineproduktion vil det betyde omkring 1 mia. kr.

pr år.

Det er en væsentlig del af baggrunden for, at DAKOFO meget stærkt anbefaler, at Kommissio-

nens forslag om at give de enkelte EU–lande mulighed for at begrænse eller forbyde anvendel-

se af genetisk modificerede fødevarer og foderstoffer i deres lande ikke gennemføres.

Landbrug & Fødevarer er fortsat enig i beskrivelsen af de alvorlige negative virkninger på sam-

fundsøkonomien som følge af mindsket konkurrenceevne og indtjening i landbrugs- og fødeva-

resektoren, specielt med hensyn til foder og animalsk produktion; de administrative udgifter,

der vil være forbundet med sådanne nationale forbud; konsekvenser for samhandelen mellem

medlemsstater samt de alvorlige udfordringer og konsekvenser, der vil være i forhold til

forenelighed med det indre marked og WTO.

Landbrug & Fødevarer skal samtidig understrege, at de tidligere oplyste forventede merudgif-

ter til indkøb af non GM foder på 50 kr. pr. slagtesvin svarende til meromkostninger på over

1�½ mia. kr. for den danske husdyrproduktion og animalske fødevaresektor, er under forud-

sætning af, at det skulle være muligt at indkøbe non GM foder i de mængder. Det vil ikke være

tilfældet, hvorfor konsekvenserne vil være langt mere alvorlige for samfundsøkonomien og

beskæftigelsen.

Landbrug & Fødevarer skal derfor endnu en gang opfordre til, at Danmark stemmer imod for-

slaget og i stedet arbejder for, at de gældende regler administreres efter hensigten, herunder

at der træffes afgørelser på sagligt og fagligt grundlag, og at de lange sagsbehandlingstider

bliver nedbragt til et rimeligt niveau.

Landbrug & Fødevarer bemærker afslutningsvis, at forslaget ikke giver mulighed for at indføre

forbud eller begrænsninger som følge af bekymring for menneskers og dyrs sundhed og heller

ikke giver mulighed for forbud mod eller begrænsning af dyrkning af GM-afgrøder. Det er vig-

tigt, at godkendelse fortsat sker på et videnskabeligt grundlag.

Landbrug & Fødevarer fremfører, at det er helt afgørende for den danske og europæiske hus-

dyr- og fødevareproduktion, at EU’s system for vurdering og godkendelse af genetisk modifice-

rede fødevarer og foderstoffer fungerer effektivt og uden forsinkelse, samt at godkendelsessy-

stemet er videnskabeligt baseret og internationalt anerkendt.

Det er Landbrug & Fødevarers klare opfattelse, at de nuværende fælles EU-regler er hensigts-

mæssige og tilstrækkelige i forhold til sikkerheden for mennesker, dyr og miljø. Forbrugernes

frie valg sikres endvidere via mærkningsreglerne. Hvis man som forbruger ønsker at undgå

GMO, er der endvidere mulighed for at vælge økologiske produkter, hvor det ikke er tilladt at

bruge GMO. Det er derimod vigtigt, at der er fokus på, at de nuværende regler bliver admini-

Rådsmøde nr. 3402 (landbrug og fiskeri) den 13. juli 2015 - Bilag 1: Samlenotat vedr. rådsmøde landbrug og fiskeri 13/7-15

streret hensigtsmæssigt, herunder at de meget lange sagsbehandlingstider bliver bragt ned til

et rimeligt niveau.

Landbrug & Fødevarer skal derfor på det kraftigste opfordre Danmark til at arbejde for at sikre

en smidig administration af de gældende fælles EU-regler og arbejde imod det foreliggende

forslag, da



konkurrencedygtigheden i den danske og europæiske fødevareklynge er afhængig af ad-

gang til at indkøbe råvarer, herunder foder- og fødevareingredienser på det globale mar-

ked



erstatning af det fælles EU-godkendelsessystem med et nationalt kludetæppe vil være

ødelæggende for det indre marked og skabe ulige konkurrencevilkår inden for EU



mulighed for at forbyde import med henvisning til ikke-videnskabelige begrundelser vil

sætte de globale handelsforhandlinger på spil og udgøre en latent risiko for virksomheder i

forbindelse med handelsstridigheder.

Landbrug og Fødevarer henviser også til, at DLG vurderede i oktober 2014, at såfremt Dan-

mark ikke har adgang til at indkøbe proteinfoder på verdensmarkedet ville der – såfremt det

var muligt at indkøbe non-GMO proteinfoder - være en merudgift på 42 kr. pr. slagtesvin, hvil-

ket ville give dansk landbrug en merudgift på 1,3 mia. kr. årligt. DLG vurderer, at merprisen

på nuværende tidspunkt snarere ville være 50 kr. pr. slagtesvin.

DCA – Nationalt Center for Fødevarer og Jordbrug (Aarhus universitet) vurderer, at forslaget

giver mulighed for potentielt at forbedre husdyrs sundhed, idet der henvises til hypoteser

fremsat af DCA om mulige negative effekter af glyphosat-rester i foder på mikroorganismerne i

husdyrs mave-tarmsystem samt dyrenes mineralstatus.

Danmarks Biavlerforening ønsker at understrege vigtigheden af, at der til enhver tid eksisterer

den størst mulige selvbestemmelse for medlemsstaterne for at begrænse eller forbyde dyrk-

ning af GMO-afgrøder. For den del af fødevareproduktionen, som dansk biavl står for, er dyrk-

ning af GMO-afgrøder en risiko af ukendt omfang. Danmarks Biavlerforening ser derfor med

bekymring på ethvert yderligere skridt i den retning, før alle risici er bedre belyst.

Dyreværns-Organisationernes-Samarbejds-Organisation (DOSO) støtter Kommissionens for-

slag, der giver medlemslandene mulighed for at begrænse/forbyde GMO foder. Forslaget kan

ifølge DOSO få positiv betydning for det enkelte dyrs velfærd og sundhed, idet dyrene lider

under konventionelle produktionsforhold, som er helt afhængige af importen af GMO-foder.

Forslaget kan desuden ifølge DOSO få positiv betydning for klodens økosystem, klimaændrin-

ger, menneskers sundhed og samfundets økonomi. DOSO henviser til, at WTO-medlemslande i

henhold til SPS-aftalen har ret til frit at fastsætte det beskyttelsesniveau, som de finder pas-

sende. Et nationalt forbud mod anvendelse af GMO foder har således efter DOSO’s opfattelse

gode chancer for at blive bedømt som WTO-medholdelig.

Økologisk Landsforening støtter, at medlemslandene skal kunne begrænse eller afvise anven-

delsen af GMO fødevarer- og foder i deres eget land. Dette er ifølge foreningen i overens-

stemmelse med den folkelige opinion omkring EU med ønske om mere selvbestemmelse og

selvforvaltning. Økologisk Landsforening anser det for vigtigt, at medlemsstaterne får mulig-

hed for at begrænse eller forbyde handel med GMO fødevarer- og foder inden for det pågæl-

Rådsmøde nr. 3402 (landbrug og fiskeri) den 13. juli 2015 - Bilag 1: Samlenotat vedr. rådsmøde landbrug og fiskeri 13/7-15

dende land. Drøftelserne bør ikke gå på om, der skal skabes mulighed men på hvordan, der

skabes bedst mulighed

Økologisk Landsforening ser endvidere et stort perspektiv for dansk landbrug i at gennemføre

et total GMO forbud inden for Danmarks grænser. Det vil skubbe til, at dansk landbrug satser

på kvalitet og differentiering frem for mest muligt billigst muligt. Desuden vil det vil være et

godt afsæt til at få et landbrug, der er mere artsrigt, og som er baseret på et reelt sædskifte

med de værdier, det har for beskyttelse af jordens kvalitet, næringsstofforsyning og robusthed

over for skadegørere, så planteavlen bliver mindre afhængig af plantebeskyttelsesmidler.

Økologisk Landsforening beder derfor om, at der tilvejebringes videst mulige beføjelser til, at

medlemslandene selv kan afgøre, om der skal dyrkes, handles og anvendes GMO fødevarer-

og foder inden for landets egne grænser.

De Samvirkende Købmænd (DSK) mener, at det vil være en stor ulempe for fødevareerhvervet

i Danmark, hvis der blev indført nationale forbud mod GMO fødevarer og foder.

Det indre marked for fødevarer skulle gerne sikre, at fødevarer, der er lovlige i et EU land, og-

så er det i de andre EU lande, så de frit kan handles. DSK mener derfor ikke, der skal indføres

flere nationale særregler, end der allerede er, - tværtimod bør de eksisterende søges afskaffet.

Forbrugerne har ifølge DSK fortsat mulighed for selv at bestemme, om de vil købe GMO føde-

varer, da disse skal være mærkede. DSK opfordrer derfor til, at Danmark ikke støtter forsla-

get.

Fødevarestyrelsen bemærker i forhold til høringssvarene fra Aarhus Universitet, DOSO og

Danmarks Biavlerforening, at forslaget ikke giver mulighed for at indføre forbud eller be-

grænsninger som følge af bekymring for menneskers og dyrs sundhed, og heller ikke giver

mulighed for forbud mod eller begrænsning af dyrkning af GMO-afgrøder.

Regeringens foreløbige generelle holdning

Regeringen lægger vægt på, at Kommissionen gennemfører en grundig konsekvensanalyse, før

forslaget behandles, herunder særligt af konsekvenserne for det indre marked.

Regeringen finder det ligeledes væsentligt, at det klarlægges, hvorvidt forslaget reelt kan an-

vendes i overensstemmelse med EU-retten, WTO og andre internationale aftaler, herunder om

der kan findes tilstrækkelige hensyn, der berettiger indførelsen af nationale forbud mod an-

vendelsen af GMO fødevarer og foder.

Regeringen finder, at man bør fastholde fælles EU beslutningsprocedurer for godkendelse af

GMO’er.

Generelle forventninger til andre landes holdninger

Der foreligger endnu ikke officielle tilkendegivelser om andre medlemsstaters holdninger, men

det forventes, at en lang række medlemsstater vil forholde sig kritisk til forslaget.

Tidligere forelæggelse for Folketingets Europaudvalg

Der er oversendt grundnotat om sagen til Folketingets Europaudvalg den 19. maj 2015.

Notatet er ligeledes fremsendt til Folketingets Udvalg for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri.

Rådsmøde nr. 3402 (landbrug og fiskeri) den 13. juli 2015 - Bilag 1: Samlenotat vedr. rådsmøde landbrug og fiskeri 13/7-15

Markedssituationen for landbrugsvarer

KOM-dokument foreligger ikke

Nyt notat.

Resumé

Kvoterne på mælk er afskaffet pr. den 1. april 2015 og på sukker vil kvoterne blive afskaffet i

2017. Priserne i begge sektorer er pt. meget lave. Samtidig har Rusland den 24. juni 2015

meddelt, at det nuværende importforbud mod visse landbrugsvarer fra blandt andet EU for-

længes i ét år. Det indebærer, at det forsat ikke vil være muligt at eksportere mejeriprodukter,

svinekød samt frugt og grøntsager til Rusland. Formandskabet har derfor sat den generelle

markedssituation for landbrugsprodukter på dagsordenen for rådsmødet (landbrug og fiskeri)

den 13. juli 2015 med henblik på udveksling af synspunkter.

Baggrund

Den generelle markedssituation for landbrugsprodukter er på dagsordenen for rådsmødet

(landbrug og fiskeri) den 13. juli 2015 med henblik på udveksling af synspunkter.

Nærhedsprincippet

Der er ikke tale om stillingtagen til konkrete forslag, hvorfor nærhedsprincippet ikke er rele-

vant.

Formål og indhold

Generelt er markederne for landbrugsprodukter i EU påvirket af det russiske importforbud mod

visse landbrugsvarer. Den 24. juni 2015 har Rusland meddelt at man forlænger de nuværende

sanktioner med et år - dog med enkelte tekniske justeringer, herunder i forhold til laktosefri

mejeriprodukter. Sanktionerne blev iværksat den 7. august 2014, og var sat til at ophøre i

august 2015.

Rusland var i 2013 det næststørste marked for EU’s landbrugseksport og aftog for 11,8 milliar-

der € landbrugsprodukter og fødevarer fra EU (ca. 10 % af den samlede EU eksport af disse

varer). De EU-produkter, der er omfattet af importforbuddet, udgør 43 % af EU’s landbrugsek-

sport til Rusland eller en værdi på ca. 5 milliarder €, og det er særligt smør, ost svinekød samt

frugt og grønt, der er ramt af forbuddet.

Mælk

Med virkning fra den 1. april 2015 ophørte mælkekvoterne i EU. For at sikre en blød landing

uden for stor en produktionsstigning ved kvoteophør blev der i 2008 indført en gradvis udvi-

delse af mælkekvoterne med 1 % om året i fem år. Danmark og en række andre medlemssta-

ter, arbejdede forgæves for at sikre en yderligere blød landing, så der ikke skulle betales afgift

i de sidste kvoteår. Danmark overskred sin nationale mælkekvote for det sidste mælkekvoteår,

og de berørte danske mælkeproducenter skal betale en samlet afgift på 181 millioner kr.

Kommissionen har fastsat regler om, at afgiften for det sidste kvoteår af mælkeproducenterne

kan betales i tre lige store afdrag i henholdsvis 2015, 2016 og 2017.

Der er indtruffet betydelige prisfald i EU på smør og skummetmælkspulver efter det russiske

importstop, som dog også skyldes et stort udbud af mælk både i EU og globalt samt vigende

Rådsmøde nr. 3402 (landbrug og fiskeri) den 13. juli 2015 - Bilag 1: Samlenotat vedr. rådsmøde landbrug og fiskeri 13/7-15

efterspørgsel i Kina. Det er i store træk lykkedes for EU at finde anden afsætning for de

mængder, der blev afsat til Rusland.

Der er set prisfald på forarbejdede produkter som smør (12) % og skummetmælkspulver (30

%), sødmælkspulver (28 %) og over 20 % for de fleste ostetyper. Prisfaldet var størst frem til

årsskiftet 2014/2015, hvorefter priserne begyndte at stige frem til marts 2015. Siden da har

prisniveauet igen været faldende. Afregningsprisen til producenterne i EU er fra starten af det

russiske importstop faldet fra 40 cent/kg til nu 31 cent/kg. Det skal dog bemærkes, at 40

cent/kg var en historisk høj pris.

Mælkekvoternes ophør er tilsyneladende ikke årsag til prisfaldet. I de tre første måneder af

2015 var mælkeproduktionen i EU 1,3 % under niveauet i samme periode af 2014. For produ-

centerne i EU er der observeret et fald i afregningspriserne fra 37 €-cent/kg i august 2014 til

31,3 €-cent/kg i april 2015. I Danmark har Arla over flere omgange nedsat noteringen fra ca.

0,44 euro/cent i april 2014 til for øjeblikket 0,33 euro/cent. Det er et fald på 26 %.

På EU-niveau er der afsat ca. 54 mio. € til krisetiltag i mejerisektoren. Der er tale om støtte til

privat oplagring og mulighed for intervention i alle medlemsstater samt en særlig ordning til

Estland, Letland, Litauen og Finland, da sidstnævnte fire medlemsstater er særlig ramt af de

russiske importforbud. Ordningerne har ikke været anvendt i Danmark.

Korn

EU har som resten af verden haft forholdsvis lave kornpriser i 2014 og 2015. Der har dog ikke

været anvendt opkøb til intervention.

Sukker

EU's sukkerordning var genstand for en væsentlig reform i 2006 som et skridt på vejen til at

øge EU-sukkerindustriens konkurrenceevne og markedsorientering gennem blandt andet re-

duktion af priser og kvoter. Reformen af EU’s landbrugspolitik i 2013 fastsatte efterfølgende, at

kvotesystemet for produktion af sukker i EU afskaffes i produktionsåret 2016/2017. Sukkerpri-

serne i EU er på det laveste niveau i de sidste mange år med en markedspris på hvidt sukker

på 419 €/t. Også priserne på verdensmarkedet har været faldende fra 2011 til 2013, hvor de

har stabiliseret sig på 240-315 €/t. Kommissionen forventer imidlertid en stabilisering af pri-

serne. Produktionen i EU forventes at stige i 2015, men der er forventning om faldende pro-

duktion på verdensmarkedet, herunder navnlig Brasilien, der i øvrigt har øget kravet til bio-

ethanolindhold i bilbrændstof. Der har ikke været anvendt støtte til privat oplagring og krisein-

strumenter i sukkersektoren. Kommissionen har i øvrigt nedsat en ekspertgruppe, der har til

formål at drøfte netop fremtidens sukkermarked. Ekspertgruppen har haft møder i marts 2015

og juni 2015 og skal have et sidste møde i oktober 2015.

Frugt og grønt

Frugt og grøntsagssektoren har haft en betydelig eksport til Rusland. Kommissionen indførte

derfor ved starten af det russiske importforbud støtte til frugt og grøntsektoren. Der er i alt

afsat 219 mio. € til krisetiltag. Støtten ydes som kompensation til landmænd, der trækker de-

res produkter tilbage fra markedet (til gratis uddeling, nedpløjning eller til destruktion).

Ordningen udløber den 30. juni 2015. Prisniveauet for både frugt og grønt har generelt været

svingende efter importforbuddet.

Rådsmøde nr. 3402 (landbrug og fiskeri) den 13. juli 2015 - Bilag 1: Samlenotat vedr. rådsmøde landbrug og fiskeri 13/7-15

Oksekød

Denne sektor har ikke været nævneværdigt berørt af det russiske importforbud, og der er go-

de priser og generelt balance mellem udbud og efterspørgsel.

Svinekød

EU havde en betydelig eksport til Rusland, som ophørte i februar 2014 på grund af fund af af-

rikansk svinepest i flere EU-lande. Disse veterinært begrundede importrestriktioner var fortsat

gældende, da det politisk begrundede importforbud af august 2014 blev indført. Importfor-

buddet faldt sammen med et stort udbud, hvilket skabte betydelig ubalance i markedet i slut-

ningen af 2014. I det sidste halvår 2014 faldt afregningspriserne på svin i Danmark således

med ca. 25 %. Efter blandt andet dansk ønske indførte Kommissionen i marts 2015 og frem til

udgangen af april 2015 støtte til privat oplagring af svinekød. Der blev oplagret i alt 65.000

tons; heraf ca. 15.000 tons eller ca. 24 % i Danmark, der blev største bruger af ordningen. I

løbet af første halvdel af 2015 er priserne blevet mere stabile, men de ligger stadig på et for-

holdsvis lavt niveau, og helt aktuelt (i uge 26 har der været et mindre fald). Også på EU-

niveau har priserne været forholdsvist stabile, men fortsat på et lavt niveau sammenlignet

med første halvår af 2014. Der forventes i EU et stigende udbud i resten af 2015 med deraf

følgende udsigt til faldende priser.

Fjerkræ

Denne sektor har ikke været nævneværdigt berørt af det russiske importforbud, og der er pæ-

ne priser og generelt balance mellem udbud og efterspørgsel.

Udtalelser

Europa-Parlamentet skal ikke udtale sig om sagen. Europa-Parlamentets landbrugsudvalg har i

juni 2015 vedtaget betænkning om udsigterne for EU’s mejerisektor herunder virkningen af

mælkepakken (Nicholson-rapporten). Det påpeges blandt andet, at de værktøjer, der allerede

er til rådighed i mælkesektoren kan anvendes mere målrettet. Videre fremhæves det, at det

eksisterende sikkerhedsnet ikke er tilstrækkeligt og ikke effektivt kan håndtere kommende

udfordringer i mælkesektoren. Her nævnes blandt andet behovet for udbudsregulering. Ud-

valget finder videre medlemsstaternes implementering af mælkepakken skuffende og ønsker

at styrke pakken yderligere – herunder med henblik på at styrke kontraktrelationer og fremme

anerkendelsen af producentorganisationer.

Landbrugsudvalget har også fokus på, at Kommissionen skal være mere involveret i at åbne

nye markeder og fjerne handelsbarrierer. Udvalget ønsker ligeledes at hæve interventionspri-

sen. Rapporten er endnu ikke vedtaget på Europa-Parlamentets plenarforsamling.

Konsekvenser

Drøftelsen har ikke konsekvenser for EU-budgettet, ligesom den ikke har statsfinansielle, lov-

givningsmæssige eller administrative konsekvenser. Såfremt der senere iværksættes markeds-

tiltag vil det få konsekvenser for EU-budgettet.

Høring

Sagen har været i høring i § 2-udvalget (landbrug).

Landbrug & Fødevarer bemærker om svinekød, at der i de seneste uger har der været store

prisfald i Tyskland, hvilket forventes at presse hele markedet i EU.

Rådsmøde nr. 3402 (landbrug og fiskeri) den 13. juli 2015 - Bilag 1: Samlenotat vedr. rådsmøde landbrug og fiskeri 13/7-15

Om mælkeprisen anfører Landbrug & Fødevare er forsat under pres, hvilket senest har resulte-

ret i at Arla har været tvunget til at nedsætte sin mælkepris for juli med 6,6 øre til 220,2 øre

(efterbetaling ikke indregnet). Landbrug & Fødevarer forventer ikke en bedring i markedet i

den nærmeste tid, om end visse signaler kunne indikere, at vi i de kommende måneder vil se

en stabilisering på nuværende lave niveau. Ifølge Rabobank vil mejerimarkedet først se bed-

ring i begyndelsen af 2016

I forhold til Nicholsons egen initiativ rapport, ønsker Landbrug & Fødevarer endnu engang at

understrege, at man er imod de dele af Europa Parlamentet som advokerer for udbudsregule-

ring i mejerisektoren. I forhold til markedsforvaltningen henviser Landbrug & Fødevarer til tid-

ligere høringssvar for så vidt angår interventionsprisen (at referenceprisen for interventions-

ordningen ikke vurderes at afspejle den udvikling, der har været på mejerimarkedet i de sene-

re år).

Angående prisen på sukker medgiver Landbrug & Fødevarer, at den forsat er på et meget lavt

niveau. Den meget lave pris presser sukker- og roeproduktionen, og prisniveauet er et uhold-

bart grundlag for roe- og sukkerproduktion i EU. Det er således ifølge Landbrug & Fødevarer

nødvendigt med en stigning i sukkerprisen. De nuværende fyldte lagre er en grundlæggende

årsag til den lave pris, og det er ifølge Landbrug & Fødevarer væsentligt, at EU ikke gennemfø-

rer tiltag, - herunder øget import - som modarbejder en nedbringelse af lagrene og en bedre

balance på EU’s marked. Desuden bør EU se på nye muligheder for at øge eksporten af sukker

på et tidligere tidspunkt end 2017.

I forhold til en fortsat gennemsigtighed af sukkermarkedet i EU er det ifølge Landbrug & Føde-

varer afgørende, at EU bevarer det nuværende prisrapporteringssystem på minimum det nu-

værende niveau. Ligeledes er det vigtigt, at Kommissionen fortsat udarbejder de nuværende

markedsopgørelser over produktion, forbrug og lager.

Regeringens foreløbige generelle holdning

Regeringen opfordrer Kommissionen til at følge markedssituationen tæt på grund af de gene-

relt lave priser i flere sektorer, herunder særligt mælk og svinekød. Nye markedstiltag for de

øvrige sektorer bør kun overvejes, såfremt disse er markedsmæssigt velbegrundede, for ek-

sempel som følge af væsentlige prisfald eller andre former for markedsforstyrrelser, og kan

holdes inden for de afsatte budgetrammer. Dog støtter regeringen ikke brug af eksportrestitu-

tioner.

Regeringen er imod at indføre redskaber, der vil modvirke en markedsbaseret udvikling af

mælkeproduktionen efter kvoternes ophør. Det er vigtigt at undgå, at der efter afskaffelsen af

mælkekvoterne genindføres en form for kvotesystem.

Regeringen arbejder for at fastholde beslutningen om markedsorientering af sukkersektoren.

Generelle forventninger til andre landes holdninger

Det må forventes, at en række medlemsstater vil efterlyse nye kriseinstrumenter og styring af

produktionen i mælkesektoren. Der vil nok også være ønsker om højere interventionspriser for

mejeriprodukter og indførelse af eksportrestitutioner. Andre medlemsstater vil være imod så-

danne initiativer. Der vil også kunne komme ønsker om markedsindgreb i sukker- frugt og

Rådsmøde nr. 3402 (landbrug og fiskeri) den 13. juli 2015 - Bilag 1: Samlenotat vedr. rådsmøde landbrug og fiskeri 13/7-15

grønt og svinekødssektoren. Derudover kan det forventes, at en række medlemsstater vil ud-

trykke bekymring for det fortsatte russiske importforbud samt den svage kinesiske efterspørg-

sel på mejeriprodukter.

Tidligere forelæggelser for Folketingets Europaudvalg

Sagen har ikke tidligere været forelagt Folketingets Europaudvalg.

Forslag til Europa-Parlamentets og Rådets forordning om ændring af forordning

(EU) nr. 1308/2013 og 1306/2013 for så vidt angår støtteordningen for uddeling af

frugt og grøntsager, herunder bananer samt mælk i uddannelsesinstitutioner, og

Forslag til ændring af Rådets forordning (EU) nr. 1370/2013 om fastsættelse af

støtte og restitutioner i forbindelse med den fælles markedsordning for landbrugs-

produkter til Rådets forordning om ændringer af forordning (EU) 2015/104 for så

vidt angår visse fiskerimuligheder

KOM(2014) 31 og KOM(2014) 32

Revideret genoptryk af samlenotat oversendt til Folketingets Europaudvalg den 4. december

2014. Ændringer er markeret i marginen.

Resumé

Kommissionen har fremsat forslag om EU-støtteordninger, der forsyner skolebørn med land-

brugsprodukter. Forslaget medfører en harmonisering af de to eksisterende støtteordninger for

henholdsvis skolemælk og skolefrugt og -grønt. Hensigten er at opnå en enklere administration

af ordningerne. Forslaget er sat på dagsordenen for rådsmødet (landbrug og fiskeri) den 13.

juli 2015 med henblik på en status.

Baggrund

Kommissionen har den 30. januar 2014 ved KOM (2014) 32 fremsat forslag til Europa-

Parlamentets og Rådets forordning om ændring af forordning (EU) nr. 1308/2013 og

1306/2013 for så vidt angår støtteordningen for uddeling af frugt og grøntsager, herunder ba-

naner samt mælk i uddannelsesinstitutioner. Forslaget er modtaget i dansk sprogversion den

4. februar 2014.

Forslaget til skoleordningen er fremsat med hjemmel i TEUF artikel 43, stk. 2 og kan vedtages

af Rådet og Europa-Parlamentet i henhold til den almindelige lovgivningsprocedure.

Kommissionen har den 30. januar 2014 ved KOM (2014) 31 fremsat forslag til ændring af Rå-

dets forordning (EU) nr. 1370/2013 om fastsættelse af støtte og restitutioner i forbindelse med

den fælles markedsordning for landbrugsprodukter. Forslaget er modtaget i dansk sprogversi-

on den 4. februar 2014.

Forslag om ændring af Rådets forordning (EU) nr. 1370/2013 om fastsættelse af støtte og re-

stitutioner i forbindelse med den fælles markedsordning for landbrugsprodukter er fremsat

med hjemmel i artikel 43, stk. 3 i TEUF og kan vedtages af Rådet med kvalificeret flertal.

Forslaget er på dagsordenen for rådsmødet (landbrug og fiskeri) den 13. juli 2015 med henblik

på en status.

Rådsmøde nr. 3402 (landbrug og fiskeri) den 13. juli 2015 - Bilag 1: Samlenotat vedr. rådsmøde landbrug og fiskeri 13/7-15

Nærhedsprincippet

Forslaget er et led i gennemførelsen af den fælles landbrugspolitik, hvorfor nærhedsprincippet

er tilgodeset.

Formål og indhold

Med vedtagelsen af landbrugsreformen i december 2013 blev de eksisterende ordninger for

skolefrugt og skolemælk videreført som to separate ordninger. Der var dog visse ændringer i

forhold til finansiering, budget, krav om udarbejdelse af national strategi for skolemælk etc.

Både ekstern evaluering af ordningerne samt Den Europæiske Revisionsret har imidlertid på-

peget, at en styrket sammenhæng mellem de to ordninger potentielt vil resultere i både

sundhedsmæssige forbedringer og administrative forenklinger.

På den baggrund har Kommissionen fremsat forslag om harmonisering af de to eksisterende

støtteordninger for henholdsvis skolemælk og skolefrugt og -grønt. Hensigten er at opnå en

mere enkel og effektiv administration af ordningerne.

Nationale strategier for brug af skoleordningen

I den nye skoleordning skal der fokuseres på uddeling af frisk frugt og grøntsager, herunder

bananer og konsummælk. Medlemsstaterne skal fremover udarbejde en seksårig national stra-

tegi for anvendelse af ordningen. Der vil således ikke skulle udarbejdes separate strategier

som under de nuværende ordninger. Strategien skal blandt andet opstille mål for ordningen,

en liste over de produkter, der kan ydes støtte til, samt angive hvilke foranstaltninger der vil

blive iværksat for at nå målene. Strategien skal ajourføres på baggrund af løbende evaluerin-

ger. Som led i den nationale strategi vil det lejlighedsvis blive muligt for medlemsstaterne at

yde støtte til andre landbrugsprodukter end frugt/grøntsager og mælk. For at sikre sunde spi-

sevaner vil det være et krav, at nationale sundhedsmyndigheder godkender listen over de pro-

dukter, der indgår i strategien.

Ledsageforanstaltninger

Medlemsstaterne skal iværksætte pædagogiske ledsageforanstaltninger, der gør ordningen

mere effektiv. Det kan eksempelvis være tiltag, der øger børnenes kendskab til landbrug, be-

kæmpelse af madspild og økologisk landbrug etc. De pædagogiske ledsageforanstaltninger skal

være direkte forbundet til ordningens overordnede mål. Ledsageforanstaltningerne vil

fremover kunne opnå EU-finansiering, hvilket hidtil kun har været muligt på skolefrugtordnin-

gen siden 2014.

Finansiering og budgetfordeling

Fremover vil der blive ydet faste støttesatser for de portioner frugt/grønt og mælk, der udde-

les. Det vil fortsat være frivilligt for medlemsstaterne, om de vil deltage i ordningen. Omkost-

ninger udover EU-støtten kan finansieres af private og/eller offentlige midler. Der fastsættes

desuden minimumsandel og maksimumsandel for den del af støtten, der skal anvendes til pæ-

dagogiske ledsageforanstaltninger.

Der er stadig separate budgetter for henholdsvis frugt/grøntsager og mælk. Budgetterne vil

blive delt op i nationale kuverter, således at hver medlemsstat vil modtage én kuvert til

frugt/grøntsager samt én kuvert til mælk. Der vil være fleksibilitet for medlemsstaterne til at

overføre op til 15 % af midlerne mellem kuverten for henholdsvis mælk og frugt/grøntsager.

Rådsmøde nr. 3402 (landbrug og fiskeri) den 13. juli 2015 - Bilag 1: Samlenotat vedr. rådsmøde landbrug og fiskeri 13/7-15

Fordelingen mellem medlemsstaterne skal være baseret på objektive kriterier. For frugt og

grøntsagers vedkommende skal der tages hensyn til andelen af børn i aldersgruppen seks til ti

år (hvilket svarer til de nuværende regler) samt til udviklingsniveauet for regionerne indenfor

en medlemsstat. For så vidt angår skolemælk skal fordelingen baseres på den historiske tilde-

ling samt andelen af børn i aldersgruppen seks til ti år.

Fastsættelse af støttesatser

Der vil for alle produkter blive faste støttesatser, som det kendes fra skolemælk i dag. Støtte-

satserne pr. portion frugt/grøntsag og pr. enhed mælk skal ifølge forslaget fastsættes ved en

delegeret retsakt. I den gældende ordning er støttesats m.v. fastsat i Rådets forordning (EU)

nr. 1370/2013, der har hjemmel i TEUF artikel 43, stk. 3, hvor proceduren er, at Kommissio-

nens forslag vedtages af Rådet med kvalificeret flertal.

Evalueringsrapport

Kommissionen tilkendegav i januar 2015, at man var i færd med at udarbejde en evaluering af

ordningerne, og anmodede på den baggrund såvel Rådet som Europa Parlamentet om at af-

vente yderligere behandling af forslaget om skoleordningerne. Evalueringen ville blandt andet

danne basis for en fornyet vurdering af det nye Kommissærkollegie, hvorvidt forslaget eventu-

elt skulle ændres. Det forventes, at Kommissionen vil orientere om evalueringen og eventuelle

overvejelser i den sammenhæng.

Evalueringen foreligger ikke endnu, men Kommissionen har oplyst, at evalueringen blandt an-

det peger på, at skoleordningerne er et passende værktøj til at påvirke forbruget af sunde pro-

dukter hos børn og forældre på langt sigt. Der er tegn på, at effekten af skolemælk på lang

sigt kræver forbedringer, mens skolefrugt allerede har resulteret i konkrete resultater på kort

sigt, og det er stadig for tidligt at sige noget om en langsigtet effekt. Effekter af ordningerne er

dog svære at fastlægge og måle, men selv en ordning med et lille budget og medfinansiering

kan give betydelige virkninger. Ligesom evalueringen viser, at der er plads til forbedring af

skoleordningerne, eksempelvis via sammenlægning og forenklinger, især i forhold til strategisk

planlægning, evaluering og kontrol.

Udtalelser

Europa-Parlamentet vedtog den 27. maj 2015 et mandat til påbegyndelse af forhandlingerne

om en førstelæsningsaftale vedrørende skoleordningerne. Europa-Parlamentet ønsker blandt

andet tilføjelsen af en række mælkeprodukter med gavnlige virkninger for børns sundhed, så-

som ost, ostemasse og yoghurt til listen over støtteberettigede produkter. Medlemsstaterne

skal desuden øremærke 10-20 % af EU-finansieringen til uddannelsesaktiviteter, som for ek-

sempel at fremme sunde spisevaner og undgå madspild. Der afsættes desuden yderligere 20

mio. € om året til mælk og mælkeprodukter i ordningen, ligesom midlerne distribueres mere

ligeligt mellem medlemsstaterne ved at fastsætte to centrale kriterier for fordeling (andel af

seks til ti-årige og graden af udvikling af regionen). Endelig støtter Europa-Parlamentet Kom-

missionen for så vidt angår brugen af TEUF artikel 43, stk. 3.

Gældende dansk ret

Fødevareministeriets bekendtgørelse nr. 572 af 31. maj 2013 om skolefrugt.

Rådsmøde nr. 3402 (landbrug og fiskeri) den 13. juli 2015 - Bilag 1: Samlenotat vedr. rådsmøde landbrug og fiskeri 13/7-15

Fødevareministeriets bekendtgørelse nr. 808 af 19. juli 2012 om ydelse af støtte til mælk og

visse mejeriprodukter til elever og børn i undervisnings- og dagsinstitutioner.

Konsekvenser

EU’s budget

Forslaget til skoleordningen lægger op til et budgetloft til skolefrugt på 150 mio. € og et bud-

getloft for skolemælk på 80 millioner €, hvilket svarer til den hidtidige budgetanvendelse.

Fordelingen af budgetmidler mellem medlemsstaterne

De nye kriterier for fordelingen af budgetmidlerne til skolefrugt mellem medlemsstaterne for-

ventes ikke at medføre nogen mærkbar reduktion af Danmarks allokering sammenlignet med

den nuværende ordning.

Danmark har traditionelt en høj anvendelse af den eksisterende skolemælksordning under den

nuværende ordning. Kommissionen har oplyst, at grunden til, at man til denne del af

ordningen har valgt de to kriterier – andel af seks- til tiårige og historisk tildeling – er, at man

vil undgå en radikal ændring i tildeling af midler til medlemsstaterne. Indførelsen af

bestemmelsen om andelen af seks- til tiårige kan dog ventes at få en vis negativ betydning for

den fremtidige danske andel af budgettet.

Administrative udgifter og byrder

Det vurderes umiddelbart, at en samordning af de to hidtidige støtteordninger vil kunne med-

føre visse forenklinger og synergier for såvel skoler, erhvervsdrivende og nationale

myndigheder i Danmark. Dette opnås eksempelvis gennem udarbejdelse af én fælles flerårig

strategi og anvendelse af fælles ledsageforanstaltninger. Der har dog ikke hidtil været krav om

ledsageforanstaltninger under skolemælksordningen, ligesom øgede krav til overvågning og

evaluering kan medføre øgede administrative omkostninger. Dette vil også afhænge af indhol-

det i de kommende gennemførelsesbestemmelser.

Høring

Sagen har været i høring i § 2-udvalget (landbrug) og Det Rådgivende Fødevareudvalgs EU-

underudvalg.

Landbrug & Fødevarer er generelt positive overfor forslaget om skolemælk, skolefrugt og –

grønt.

Det fremgår af forslaget, at der er indført et nyt kriterie i forhold til fordeling af budgetmidler

mellem medlemsstaterne for så vidt angår skolemælksordningen. Landbrug & Fødevarer stiller

sig uforstående over for, at det på denne måde er nødvendigt at sondre mellem de yngste og

de ældre elever. Eleverne, små som større, har således samlet set brug for sunde valgmulig-

heder.

Landbrug & Fødevarer bemærker i den forbindelse, at 25 % af de skolebørn, der modtager

skolemælk i Danmark er over 10 år. Såfremt forholdet medfører en reduktion i tildeling af mid-

ler til gennemførelse af en skolemælksordning i Danmark, er det ifølge Landbrug & Fødevarer

særdeles uheldigt.

Rådsmøde nr. 3402 (landbrug og fiskeri) den 13. juli 2015 - Bilag 1: Samlenotat vedr. rådsmøde landbrug og fiskeri 13/7-15

Landbrug & Fødevarer bemærker videre, at det tillige fremgår af forslaget, at 10-20 % af EU

finansieringen øremærkes til uddannelsesaktiviteter. Landbrug & Fødevarer opfordrer til, at

erhvervet bliver inddraget i udviklingen af disse aktiviteter, og i øvrigt i udarbejdelsen af den

danske strategi for anvendelse af skoleordningerne.

Landbrug & Fødevarer ser således frem til kommende drøftelser, som sikrer børn og unge gode

og blivende vaner i forhold til at vælge sundt.

Landbrug & Fødevarer fremhæver, at det vigtigste formål med de eksisterende ordninger om

skolemælk og skolefrugt/grønt er, at børn får adgang til frisk frugt og grønt og mælk samt får

en god oplevelse af at drikke mælk og at spise frugt og grønt. I den forbindelse er Landbrug &

Fødevarer generelt optaget af, at den gode smag og de sunde produkter medvirker til at lægge

grundlaget for sunde kostvaner.

Landbrug & Fødevarer er i udgangspunktet indstillet på at se på forenklinger og lettelser i for-

hold til de eksisterende ordninger og indhente de synergieffekter, der måtte være. Præmissen

fra Landbrug & Fødevarers side er at få mest sundhed til skolebørn for pengene.

Landbrug & Fødevarer påpeger, at der konkret er brug for, at forslaget ikke indebærer en ud-

huling af bevillingerne til skolemælk og - frugt og grønt. Det er således for det første uklart

hvilken betydning forslagets henvisning til ”udviklingsniveauet

for regionerne indenfor en med-

lemsstat”

får for ordningernes budget og gennemførelse i Danmark. Landbrug & Fødevarer

påpeger endvidere, at forslaget lægger op til, at andre landbrugsprodukter kan få del i de af-

satte midler, og at muligheden for at overflytte 15 % af midlerne fra skolefrugtordningen til

skolemælksordningen og omvendt, kan medføre en uheldig konkurrence mellem de involvere-

de sektorer. Landbrug & Fødevarer finder begge dele uhensigtsmæssige.

Landbrug & Fødevarer bemærker, at der indgår andre landbrugsprodukter end mælk, og frugt

og grøntsager i en sund og varieret kost. Landbrug & Fødevarer mener, at det er en god ide, at

også disse produkter gennem fokuserede indsatser når skolebørnene. Landbrug & Fødevarer

mener ikke, at det bør ske ved brug af eksisterende midler, men med nye budgetmidler.

Landbrug & Fødevarer opfordrer til, at erhvervet bliver inddraget i forløbet om udarbejdelse af

den danske strategi for brug af skoleordningerne. Landbrug & Fødevarer ser således frem til

kommende drøftelser om forslag, som i større grad sikrer børn og unge gode og blivende va-

ner i forhold til at vælge sundt.

Regeringens foreløbige generelle holdning

Regeringen forholder sig som udgangspunkt positivt til at samle de nuværende to ordninger i

en fælles skoleordning med henblik på at høste synergi og forenkling af ordningerne for skole-

frugt og skolemælk, som begge har fokus på skolebørn og på at sikre disse sund kost og er-

næring. Regeringen lægger vægt på, at der fastlægges enkle og fleksible rammer for ordnin-

gen, som kan afpasses efter nationale og lokale forhold, herunder at der i fordelingen af

Midler også tages hensyn til hidtidig anvendelse af de eksisterende ordninger. Regeringen fin-

der endvidere, at støttesatser bør fastsættes efter proceduren i Traktatens artikel 43, stk. 3.

Rådsmøde nr. 3402 (landbrug og fiskeri) den 13. juli 2015 - Bilag 1: Samlenotat vedr. rådsmøde landbrug og fiskeri 13/7-15

Generelle forventninger til andre landes holdninger

På baggrund af en kort præsentation og første drøftelse i Rådet har medlemsstaterne overord-

net taget godt imod forslaget om at samle de nuværende to ordninger i én for herved at opnå

synergi og forenklinger. Samtidig er der enstemmig modstand mod, at Rådet med forslaget

fratages retten til at fastsætte støtteniveauerne. En del medlemsstater finder ikke, at der skal

ske en indskrænkning i de støtteberettigede produkter. De pågældende medlemsstater mener

således, at for eksempel ost og yoghurt fortsat skal være støtteberettigede. Der er delte hold-

ninger til, hvorledes fordelingen af de nationale kuverter skal ske, og i hvilket omfang den hid-

tidige anvendelse af de nuværende ordninger skal indgå som kriterium ved fordelingen.

Formandsskabet har fremsendt et brev til Kommissionen, der understreger, at der er enstem-

mighed i Rådet om, at TEUF artikel 43, stk. 3 er den korrekte hjemmel for fastsættelse af støt-

tesatser, hvilket vil sige, at disse kan fastsættes uden Europa-Parlamentets godkendelse. Der-

for anmodes Kommissionen om at ændre forslaget på dette punkt. Kommissionen svar er end-

nu ikke offentliggjort.

Tidligere forelæggelse for Folketingets Europaudvalg

Sagen har været forelagt Folketingets Europaudvalg den 12. december 2014 forud for rådsmø-

de (landbrug og fiskeri) den 15.-16. december 2014, jf. samlenotat oversendt den 4. decem-

ber 2014.

Forslaget har været forelagt Folketingets Europaudvalg den 12. juni 2014 forud for rådsmøde

den (landbrug og fiskeri) den 16-17. juni 2014, jf. samlenotat oversendt den 4. juni 2014.

Forslaget har været forelagt Folketingets Europaudvalg den 7. februar 2014 forud for rådsmø-

de den (landbrug og fiskeri) den 17. februar, jf. samlenotat oversendt den 30. januar 2014.

Der er oversendt grundnotat om forslaget til Folketingets Europaudvalg den 3. marts 2014.

Notaterne er ligeledes fremsendt til Folketingets Udvalg for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri.

Formandskabets arbejdsprogram

KOM-dokument foreligger ikke

Nyt notat.

Resumé

I det luxembourgske arbejdsprogram vil fokus overordnet være på et forsat arbejde for en

bæredygtig, innovativ og miljøvenlig udvikling af landbrug, fødevarer og fiskeri. Det luxem-

bourgske formandskab vil søge at opnå en aftale om kontrolforslaget. Formandskabet vil også

arbejde videre med blandt andet det nye forslag om GMO fødevarer og foder, der blev fremlagt

af Kommissionen i maj 2015. På landbrugsområdet vil forenkling af den fælles landbrugspoli-

tik være en hovedprioritet. På fiskeriområdet bliver hovedprioriteten at sikre fremskridt med

flerårige forvaltningsplaner og reformen af den fælles fiskeripolitik samt vedtagelsen af fiske-

rimuligheder for 2016. Præsentationen af formandskabets arbejdsprogram forventes ikke at

have lovgivningsmæssige eller finansielle konsekvenser.

Rådsmøde nr. 3402 (landbrug og fiskeri) den 13. juli 2015 - Bilag 1: Samlenotat vedr. rådsmøde landbrug og fiskeri 13/7-15

Baggrund

Luxembourg har den 1. juli 2015 overtaget formandskabet for Rådet. Luxembourg indgår i

trio-formandskab med Italien (andet halvår 2014) og Letland (første halvår 2015).

Arbejdsprogrammet er på dagsordenen for rådsmødet (landbrug og fiskeri) den 13. juli 2015

med henblik på præsentation.

Nærhedsprincippet

Der redegøres ikke for nærhedsprincippet i denne sammenhæng, da der ikke er tale om stil-

lingtagen til konkrete forslag.

Formål og indhold

Fødevarer og dyr

Formandskabet vil prioritere de fortsatte forhandlinger om kontrolpakken, herunder forslag om

plantesundhed og offentlig kontrol/kontrolforslaget, der stadig afventer at blive færdigforhand-

let i Rådet, før der kan startes trilogforhandlinger med Europa-Parlamentet. Det luxembourg-

ske formandskab forventes at forsøge at få et mandat til at kunne indlede forhandlinger om

både kontrolforslaget og på plantesundhed i løbet af formandskabet.

I forhold til forslaget om nye fødevarer er der under lettisk formandskab opnået enighed med

Europa-Parlamentet om et kompromis. Formandskabet forventes ikke at prioritere forslaget

om forbud mod markedsføring af fødevarer fra klonede dyr og forslaget om forbud mod klo-

ning af dyr med henblik på fødevareproduktion. I denne samhæng vil Kommissionen på et se-

nere tidspukt fremlægge en konsekvensanalyse af mærkning af fødevarer fra klonede dyr og

deres afkom.

I maj 2015 fremlagde Kommissionen en evaluering af EU’s beslutningsprocedurer i forhold til

GMO fødevarer og foder samt et forslag, hvorefter medlemsstaterne kan forbyde markedsfø-

ring af EU-godkendte GMO foder og GMO fødevarer inden for deres territorium. Det luxem-

bourgske formandskab ønsker at have en præsentation og drøftelse af forslaget på rådsmødet

(landbrug og fiskeri) den 13. juli 2015.

Af andre fokusområder indenfor fødevarer og dyresundhed kan nævnes, at formandskabet

sigter på at fremme transfedtreguleringen på EU plan, hvor Kommissionen forventes at frem-

lægge rapport om emnet i septemper eller oktober 2015. Endelig vil formandsskabet arbejde

videre med forslagene om zooteknik samt revisionen af foderlægemidler og veterinærlægemid-

ler. Formandskabet forventer også at afholde en konference om antimikrobiel resistens.

Landbrug

Formandskabet vil som de foregående formandskaber lægge særligt vægt på forenkling af den

fælles landbrugspolitik. På rådsmødet i maj 2015 vedtog man en række rådskonklusioner, der

blandt andet har fokus på forenkling af grønning og i forhold til forenkling af de delegerede

retsakter og gennemførelsesretsakter, der er vedtaget som følge af landbrugsreformen. For-

enkling af landbrugspolitikken er ligeledes en af Kommissionens hovedprioriteter.

Det russiske importforbud af fødevarer vil fortsætte med at sætte en væsentlig dagsorden for

den europæiske landbrugssektor. Der er dog ikke siden januar 2015 indført yderligere støtte-

foranstaltninger for de sektorer, der er ramt af det russiske importforbud af fødevarer. Frugt

Rådsmøde nr. 3402 (landbrug og fiskeri) den 13. juli 2015 - Bilag 1: Samlenotat vedr. rådsmøde landbrug og fiskeri 13/7-15

og grønt kriseforanstaltningerne løber frem til udgangen af juni 2015, mens der forsat er støtte

til opkøb af smør og skummetmælkspulver frem til 30. september 2015. Det luxembourgske

formandskab forventer ligeledes at drøfte konsekvenserne af udfasningen af mælkekvoterne,

som skete 31. marts 2015.

Forslaget om harmonisering af støtteordningerne for skolemælk og skolefrugt er sat på dags-

ordenen på rådsmødet (landbrug og fiskeri) den 13. juli 2015. Europa-Parlamentet stemte

den 27. maj 2015 om påbegyndelse af forhandlingerne om en førstelæsningsaftale med Rådet.

Endelig vedtoget Rådet en generel indstilling på en ny økologiforordning på rådsmødet (land-

brug og fiskeri) den 16. juni 2015. Europa-Parlamentets holdning afventes af formandskabet i

efteråret, før trilogforhandlingerne mellem Rådet, Europa-Parlamentet og Kommissionen kan

begynde.

Fiskeri

På fiskeriområdet bliver hovedprioriteten for det luxembourgske formandskab fastsættelsen af

fiskerimuligheder for 2016. Der skal forhandles om Østersøen på rådsmødet (landbrug og fi-

skeri) i oktober 2015 og i Sortehavet og resterende EU farvande herunder Nordsøen, Skager-

rak og Kattegat samt internationale farvande på rådsmødet (landbrug og fiskeri) i december

2015. Herunder forventes fastsættelsen af kvotetilskrivning, som følge af indførelsen af ud-

smidsforbuddet i det demersale fiskeri at blive en væsentlig diskussion. Endelig forventes der

at være orienterende debatter om forhandlingerne med Norge og kyststatsforhandlinger på

rådsmøderne (landbrug og fiskeri) i løbet af efteråret 2015.

Herudover vil formandskabet forsætte arbejdet med gennemførelsen af den fælles fiskeripolitik

og udsmidsforbuddet. Forslaget til en flerårig forvaltningsplanen for Østersøen vil forsat være

en prioritet såfremt det ikke lykkes det lettiske formandskab at indgå et kompromis med Euro-

pa-Parlamentet. Under luxembourgsk formandskab vil man desuden opstarte forhandlinger i

Rådet på teknisk niveau om forslaget til en ny dataindsamlingsforordning, samt det kommende

forslag til en fiskeritilladelsesforordning. Derudover vil et forslag til nye tekniske regler mulig-

vis blive fremsat sidst på året.

Det luxembourgske formandskab vil desuden arbejde videre med en række nye og eksisteren-

de fiskeripartnerskabsaftaler, herunder den nye protokol mellem EU og Grønland, der skal ved-

tages i Rådet. Fra juli 2015 genopstartes en ny forhandlingsrunde om fornyelse af fiskeriproto-

kollen med Mauretanien. Endelig forventes det luxembourgske formandskab at arbejde videre

med forslaget om dybhavsfiskeri i det nordøstlige Atlanterhav.

Udtalelser

Europa-Parlamentet skal ikke udtale sig om formandskabets arbejdsprogram.

Konsekvenser

Præsentationen af formandskabets arbejdsprogram forventes ikke at have lovgivningsmæssige

eller finansielle konsekvenser.

Høring

Det Rådgivende Fødevareudvalgs EU-underudvalg, § 2-udvalget (landbrug), § 5-udvalget (fi-

skeri) og Den Nationale Komité for Landbrugsdyr er blevet hørt.

Rådsmøde nr. 3402 (landbrug og fiskeri) den 13. juli 2015 - Bilag 1: Samlenotat vedr. rådsmøde landbrug og fiskeri 13/7-15

Dyrenes Beskyttelse bemærker, at det fremgår, at formandskabet ikke planlægger initiativer,

der specifikt har til formål at forbedre niveauet af dyrevelfærd i EU. Dyrenes Beskyttelse be-

klager dette, og opfordrer til at den danske regering under Luxembourgs formandskab målret-

tet arbejder for at både Luxembourg og andre medlemsstater tilslutter sig og underskriver de

to erklæringer om bedre dyrevelfærd, som Danmark sammen med Tyskland, Holland og Sveri-

ge for nylig har taget initiativ til:



Fælles erklæring om dyrevelfærd fra december 2014



Anmodning om revision af Rådets forordning 2008/120/EF af 18. december 2008 om

fastsættelse af mindstekrav med hensyn til beskyttelse af fra 29. april 2015

I forhold til forslaget om forbud mod markedsføring af fødevarer fra klonede dyr og forslaget

om forbud mod kloning af dyr med henblik på fødevareproduktion vil Dyrenes Beskyttelse op-

fordre til, at man også i rådssammenhæng forholder sig til disse, ligesom Europa-Parlamentet

gør dette efterår. I den sammenhæng bør det nævnes, at Dyrenes Beskyttelse støtter et for-

bud mod kloning af dyr med henblik på fødevareproduktion.

Vedrørende formandskabets arbejde med forenklingen af den fælles landbrugspolitik, herunder

forenkling af grønning, bør man ifølge Dyrenes Beskyttelse stå fast på, at dette ikke sker på

bekostning af intentionerne om at landbrugspolitikken i stigende grad skal understøtte en

grønnere produktion.

DyrevelfærdsOrganisationernes SamarbejdsOrganisation (DOSO) støtter de nævnte forbud

mod kloning af dyr og markedsføring af fødevarer fra disse. DOSO har noteret sig, at udviklin-

gen af klonede stammer af dyr har meget negative dyrevelfærds-konsekvenser for de involve-

rede dyr. Organisationen mener, at markedskræfterne er aldeles uegnede til beskyttelse af dyr

og ser således ikke mærkning af produkter fra klonede dyr og deres afkom som tilstrækkeligt

til at sikre dyrevelfærden.

DOSO støtter formandsskabets intention om at afholde en konference om antimikrobiel resi-

stens. For dyr og for mennesker er det bydende nødvendigt at finde en vej ud af det risikable

overforbrug af antibiotika, som foregår i landenes husdyrbrug.

EU og de enkelte medlemsstater har ifølge DOSO i årtier ikke taget tilstrækkelige initiativer til

at forhindre den ekstreme og uhensigtsmæssige udnyttelse af landbrugets dyr, som har med-

ført et yderst alvorligt misbrug af antibiotika i husdyrbrug. Produktionsformer, som ifølge DO-

SO har fremprovokeret de resistente bakterier, der nu truer menneskers liv og sundhed, må

nødvendigvis ændres

De samvirkende Købmænd (DSK) ser gerne at regelforenkling kom på programmet. Der er

ifølge DSK utallige eksempler på gamle regler, som i dag er unødvendige, besværlige og i flere

tilfælde i direkte uoverensstemmelse med nyere regler og nutidens holdninger. DSK fremhæ-

ver blandt andet følgende: Mærkningsregler i handelsnormer for fjerkræ og i fiskerireglerne,

på trods af vi netop har fået en gennemgribende og meget detaljeret forordning med mærk-

ningsregler, samt forbud mod at sælge æg de sidste 7 dage af holdbarhedstiden – en regel,

der står i skrigende modsætning til alle de bestræbelser, der nu om dage gøres for at mindske

madspild.

Rådsmøde nr. 3402 (landbrug og fiskeri) den 13. juli 2015 - Bilag 1: Samlenotat vedr. rådsmøde landbrug og fiskeri 13/7-15

Landbrug & Fødevarer noterer i forhold til landbrugsområdet, at forenkling af den fælles land-

brugspolitik er hovedprioritet for formandskabet, hvilket Landbrug & Fødevarer støtter. Land-

brug & Fødevarer finder det afgørende, at forenklingsøvelsen leder til reelle og mærkbare for-

enklinger, der vil kunne mærkes ude hos den enkelte landmand.

Angående kontrolforordningen bemærker Landbrug & Fødevarer, at formandskabet i de kom-

mende forhandlinger om forslag til ny kontrolforordning bør arbejde for, at der sker en reel

harmonisering af finansieringen af kontrollen. Forslaget, som det nu foreligger, er ikke accep-

tabelt for erhvervet.

Angående kloning af dyr anfører Landbrug & Fødevarer, at det vil være hensigtsmæssigt, at

formandskabet afventer den konsekvensanalyse, som Kommissionen er i gang med at udar-

bejde, og som forhåbentlig konkluderer, at det er vigtigt at holde fast i Kommissionens af-

grænsning: Anvendelsesområdet skal være de klonede individer og ikke udvides til at omfatte

afkom.

Landbrug & Fødevarer vil i øvrigt komme med bemærkninger de enkelte forslag, når de be-

handles i løbet af det kommende halve år.

Regeringens foreløbige generelle holdning

Fra dansk side vil man tage formandskabets prioriteter til efterretning.

Generelle forventninger til andre landes holdninger

Det forventes, at Rådet vil tage præsentationen af formandskabets arbejdsprogram til efter-

retning.

Tidligere forelæggelser for Folketingets Europaudvalg

Sagen har ikke tidligere været forelagt Folketingets Europaudvalg.

Forslag til Rådets afgørelse om indgåelse af en protokol om fastsættelse af de

fiskerimuligheder og den finansielle modydelse, der er omhandlet i fiskeripartner-

skabsaftalen mellem Det Europæiske Fællesskab på den ene side og Danmarks rege-

ring og det grønlandske landsstyre på den anden side, og

Forslag til Rådets afgørelse om undertegnelse på Den Europæiske Unions vegne og

midlertidig anvendelse af protokollen om fastsættelse af de fiskerimuligheder og den

finansielle modydelse, der er omhandlet i fiskeripartnerskabsaftalen mellem Det Eu-

ropæiske Fællesskab på den ene side og Danmarks regering og det grønlandske

landsstyre på den anden side, og

Forslag til Rådets forordning om tildeling af fiskerimuligheder i medfør af protokollen

til fiskeripartnerskabsaftalen mellem Det Europæiske Fællesskab på den ene side og

Danmarks regering og det grønlandske landsstyre på den anden side

KOM-dokument foreligger ikke

Nyt notat.

Rådsmøde nr. 3402 (landbrug og fiskeri) den 13. juli 2015 - Bilag 1: Samlenotat vedr. rådsmøde landbrug og fiskeri 13/7-15

Resumé

EU og Grønland har forhandlet om indgåelse af en ny protokol til den eksisterende fiskeripart-

nerskabsaftale. Den nye protokol blev paraferet den 20. marts 2015 og fastsætter fiskerimu-

lighederne og den finansielle modydelse vedrørende perioden 1. januar 2016 til 31. december

2020. Der er overordnet tale om en reduktion af fiskerimulighederne i forhold til den nuværen-

de protokol, hvilket skyldes bestandenes udvikling. EU’s finansielle godtgørelse til Grønland vil

årligt beløbe sig til 16,1 mio. € (ca. 120 mio. kr), men EU har afsat yderligere 1,7 mio. € (ca.

13 mio. kr.) i reserve til yderligere fiskerimuligheder. Dermed fastholdes værdien af aftalen på

17,8 mio. €, såfremt den biologiske udvikling giver mulighed for yderligere fiskerimuligheder.

Samtidig er der forudset en større betaling fra rederne.

Baggrund

Kommissionen forventes at fremlægge ovennævnte forslag vedrørende indgåelse og midlerti-

dig anvendelse af den nye fiskeriprotokol for perioden 1. januar 2016 – 31. december 2020.

Forslagene forventes endvidere suppleret af et forslag vedrørende fastsættelse af fristen for

information i tilfælde af, at fiskerimuligheder i medfør af protokollen ikke udnyttes fuldt ud.

Forslagene forventes fremsat med hjemmel i TEUF artikel 43, i sammenhæng med henholdsvis

artikel 218, stk. 5, og artikel 218, stk. 6, litra a og stk. 7 og kan vedtages af Rådet med kvali-

ficeret flertal. Forslaget til Rådets afgørelse om endelig indgåelse af protokollen til fiskeripart-

nerskabsaftalen kan dog først vedtages efter godkendelse af Europa-Parlamentet.

Forslagene forventes vedtaget på et kommende rådsmøde.

Nærhedsprincippet

Forslagene er et led i gennemførelsen af den fælles fiskeripolitik, hvorfor nærhedsprincippet er

tilgodeset.

Formål og indhold

EU og Grønland paraferede den 20. marts 2015 en ny fiskeriprotokol mellem EU og Grøn-

land/Danmark til den eksisterende fiskeripartnerskabsaftale. Den nye protokol dækker perio-

den l. januar 2016 til 31. december 2020.

Ifølge aftalens nye protokol og bilag får EU fra 2016 fortsat adgang til at fiske torsk, rødfisk,

hellefisk, rejer, lodde og skolæst samt bifangst. I forhold til den nuværende protokol er der

tale om en reduktion af fiskerimulighederne, idet blandt andet kvoterne for torsk, rødfisk og

rejer er reducerede. Kvoten for hellefisk (øst) er opjusteret og der er genindført en generel

bifangstkvote. Helleflynder og snekrabbe er udgået af protokollen, da de ikke har været udnyt-

tet under den eksisterende protokol. For lodde er den indikative kvote umiddelbart mindsket,

men Grønland er stadig forpligtet til at tilbyde EU 7,7 % af TAC’en og ændringen har derfor

alene betydning for forudbetalingen for kvoten. For rejer (vest) er der tale om en reduktion fra

3.400 tons til 2.600 tons og for rejer (øst) fra 7.500 tons til 5.100 tons. De reducerede fiske-

rimuligheder for torsk, rødfisk og rejer skal ses i lyset af den videnskabelige rådgivning for en

række af de omfattede bestande sammenholdt med Grønlands egen udnyttelse af fiskerimulig-

Se den gældende forordning Rfo (EU) nr. 927/2012 om fastsættelse af fristen i tilfælde af at fiskerimuligheder i med-

før af protokollen om fastsættelse af de fiskerimuligheder og den finansielle modydelse, der er omhandlet i fiskeripart-

nerskabsaftalen mellem Det Europæiske Fællesskab på den ene side og den danske regering og det grønlandske

landsstyre på den anden side, ikke udnyttes fuldt ud.

Rådsmøde nr. 3402 (landbrug og fiskeri) den 13. juli 2015 - Bilag 1: Samlenotat vedr. rådsmøde landbrug og fiskeri 13/7-15

heder.

Danmark råder over 50 % af EU’s rejekvote ved Grønland, men i praksis har Danmark hele

rejekvoten til rådighed, da Frankrig overfører sin kvote til Danmark. Danmark har 85 % af EU’s

loddekvote. Andre medlemsstater med fiskeriinteresser i aftalen er blandt andet Tyskland,

Storbritannien, Sverige, Spanien og Frankrig. Estland udviser ligeledes stor interesse i aftalen

som følge af mulighederne for at fiske rejer, der ikke er fuldt udnyttede af Danmark. EU an-

vender en del af kvoterne fra Grønland i sin bilaterale aftale med Norge.

EU’s årlige finansielle modydelse til Grønland udgør i den nye protokol i alt ca. 16,1 mio. € (ca.

120 mio. kr.). Heraf ydes ca. 13,2 mio. € (ca. 98 mio. kr.) årligt for adgang til fiskerimulighe-

derne og et årligt finansielt bidrag på 2,9 mio. € (ca. 21,8 mio. kr.) til sektorstøtte til imple-

mentering af den grønlandske fiskeripolitik. Desuden afsættes årligt en finansiel reserve på 1,7

mio. € (ca. 13 mio. kr.) til køb af yderligere fiskerimuligheder, der måtte blive aktuelle. Hertil

kommer redernes betaling for fiskerimuligheder, der ved fuld udnyttelse vil udgøre ca. 2,4 mio.

€ (ca. 18 mio. kr.) de første to år og 2,5 mio. € (ca. 19 mio. kr.) de sidste tre år af protokol-

lens løbetid. I alt indeholder protokollen således en årlig finansiel kompensation, inklusiv re-

derbetaling, på op til 20,3 mio. € (ca. 150 mio. kr.).

Til sammenligning indeholder den hidtidige protokol en finansiel modydelse fra EU på 17,8

mio. € (ca. 134 mio. kr.). Heraf blev 15,1 mio. € (ca. 113 mio. kr.) ydet for adgangen til fiske-

riressourcerne, inklusive en finansiel reserve på 1,5 mio. € (11 mio. kr.) til køb af ekstra fiske-

rimuligheder. Desuden indeholder den hidtidige protokol et årligt finansielt bidrag på 2,7 mio.

€ (ca. 21 mio. kr.), som er øremærket til forbedring og gennemførelse af en sektororienteret

fiskeripolitik i Grønland. Rederbetalingen har afhængig af fiskeriet kunnet bidrage til en supple-

rende betaling på ca. 1,5 mio. € (ca. 11 mio. kr.). I alt har den nuværende protokol således

potentielt kunnet indeholde en årlig finansiel kompensation, inklusiv rederbetaling, på 19,3

mio. € (ca. 145 mio. kr.) til Grønland.

Den mindre øgning af den fulde potentielle kompensation til Grønland er således udtryk for en

øgning af redernes betaling for fiskerimuligheder. Nedgangen i adgangen til fiskeriressourcer

på 200.000 € modsvares i en tilsvarende øgning i den finansielle reserve.

Udover hovedelementerne i den nye fiskeriprotokol vedrørende fiskerimuligheder og den finan-

sielle modydelse, er der foretaget en række tekniske justeringer i den kommende protokol,

herunder bifangstbestemmelser og referencepriserne. Protokollen omfatter derudover be-

stemmelser om fortsat samarbejde og fremme af bæredygtigt fiskeri, herunder samarbejde i

videnskabelig sammenhæng og via støttebidraget til gennemførelse af grønlandsk fiskeripolitik.

Evalueringsrapport

Medlemsstaterne modtog den 16. juli 2014 den af Kommissionen bestilte evalueringsrapport af

den eksisterende fiskeriprotokol mellem EU og Grønland. I henhold til rapporten er fiskeriet

efter helleflynder i vest, rejer i øst og lodde bæredygtige, stabile eller inden for forsigtigheds-

princippet. For torsk, helleflynder i øst, rejer i vest og rødfisk menes fiskeriet at være uhold-

bart, der er risiko for overfiskning eller forsigtighedsprincippet følges ikke. Der er dog iværksat

tiltag til at forbedre situationen for torsk og helleflynder og for rejer og rødfisk er der tale om

meget små mængder ud af den samlede TAC. Bifangster anses generelt for at være små i bå-

de havgående og kystnært fiskeri. Observationer af samspil mellem fiskeri og true-

Rådsmøde nr. 3402 (landbrug og fiskeri) den 13. juli 2015 - Bilag 1: Samlenotat vedr. rådsmøde landbrug og fiskeri 13/7-15

de/beskyttede arter er minimale. For makrel konstateres blot, at makrelfiskeriet i det nordøst-

lige Atlanterhav menes at være bæredygtigt på kort sigt. I 2012-1014 har man kun aftalt kvo-

ter på under halvdelen af de indikative kvoter i protokollen, hvilket skyldes mangel på lodde.

Protokollen har haft betydelige fordele for EU-flåden ved øget fleksibilitet i fiskeriet i Nordøstat-

lanten, årlig merværdi af EU’s fangster, sektorstøtte til Grønland, som er godt udnyttet og le-

vering af fisk til EU-markedet. Det konkluderes, at protokollen genererer mange betydelige

fordele for både Grønland og EU, samt at disse fordeles på rimelig måde mellem parterne. EU’s

kompensation for adgang resulterer i en betydelig merværdi i tilknyttede virksomheder i EU.

Der er god overensstemmelse mellem den fælles fiskeripolitik og Grønlands fiskeripolitik, lige-

som der også er kohærens ud fra en bredere udviklings- og samarbejdspolitik. Som eksempel

på mulige forbedringer nævnes fastsættelsen af kvoten for lodde, som pt. styres af Island

samt forudbetaling for kvoter. Der anbefales en fortsættelse af den nuværende protokol eller

en lettere justeret ny protokol. Kommissionen har i deres bemærkninger til rapporten hæftet

sig ved, at en fiskeriprotokol har økonomiske fordele for begge parter. De gør dog opmærksom

på, at rapporten er lavet hurtigt og midt i protokollens løbetid samt at de økonomiske bereg-

ninger har nogle mangler, hvorfor konklusionerne skal tages med forsigtighed.

Den 14. juli 2014 gav Rådet forhandlingsmandat til Kommissionen om at føre forhandlinger om

en ny fiskeriprotokol.

Protokollen indgås som led i fiskeripartnerskabsaftalen mellem EU på den ene side og Grøn-

land/Danmark på den anden side i overensstemmelse med grundforordningen (1380/2013) om

den fælles fiskeripolitik og Rådets konklusioner af 19. marts 2012 om Kommissionens medde-

lelse af 13. juli 2011 om den eksterne dimension af den fælles fiskeripolitik.

Udtalelser

Europa-Parlamentet skal ikke udtale sig om forslagene om tildeling af fiskerimuligheder og

midlertidig anvendelse. Forslaget til endelig indgåelse af den nye protokol kan imidlertid først

vedtages af Rådet efter Europa-Parlamentets godkendelse.

Konsekvenser

Forslaget forventes ikke at have lovgivningsmæssige eller statsfinansielle konsekvenser udover

indvirkningen på EU-budgettet. Der kan være tale om erhvervsøkonomiske konsekvenser som

følge af samlet set reducerede fiskerimuligheder efter rejer. Størrelsen af fiskeriprotokollens

forventede samlede udgift på EU’s budget i finansiel modydelse er 89 mio. € (ca. 663 mio.

kr.). Danmark betaler ca. 2 % af EU’s udgifter, hvilket svarer til en statslig udgift ved protokol-

len på ca. 356.000 € (ca. 2,7 mio. kr.) årligt. Den finansielle modydelse kan op- eller nedjuste-

res som følge af ændringer i fiskerimulighederne inden for aftalens ramme.

Høring

Sagen har været i skriftlig høring i § 5-udvalget (fiskeri), og der er ikke indkommet bemærk-

ninger.

Regeringens foreløbige generelle holdning

Regeringen finder, at EU’s fiskeripartnerskabsaftale med Grønland er en vigtig aftale både for

Grønland, og for EU i relation til de fiskerimuligheder, den giver EU’s fiskere og i form af afta-

lens væsentlige bidrag til EU’s fiskeriaftale med Norge, hvor kvoter i grønlandske farvande stil-

les til rådighed af EU til gengæld for fiskerimuligheder i norsk farvand.

Rådsmøde nr. 3402 (landbrug og fiskeri) den 13. juli 2015 - Bilag 1: Samlenotat vedr. rådsmøde landbrug og fiskeri 13/7-15

Regeringen varetager rigsfællesskabets samlede interesser og lægger vægt på, at der opnås et

tilfredsstillende resultat for begge parter.

Regeringen henholder sig i relation til den fælles fiskeripolitiks eksterne dimension generelt til

principperne, som indgår i Folketingets vedtagelse V42 af 7. april 2011, herunder særligt:



at EU-fartøjers eksterne fiskeriaktiviteter forvaltes og kontrolleres efter samme standard

som inden for EU-farvande, herunder at EU’s fiskeriaftaler påviseligt skal understøtte en

social og miljømæssigt bæredygtig udvikling.

Specifikt for så vidt angår fiskeripartnerskabsaftaler henholder regeringen sig til principperne,

der blev fremlagt på samrådet om fiskeripartnerskabsaftaler i Folketingets Fødevareudvalg den

12. januar 2011, det vil sige:



forbedrede videnskabelige bestandsvurderinger,

styrket kontrol, herunder fremme af regionalt samarbejde,

krav til overholdelse af menneskerettigheder og demokratisk udvikling, herunder fremme

af opbygning af høringsprocesser,

størst mulig sikkerhed for, at EU’s midler anvendes til de formål, som er opstillet i aftaler-

ne, og

størst mulig åbenhed i forbindelse med aftalernes indgåelse og evaluering.

Regeringen lægger vægt på, at fiskeri under fiskeripartnerskabsaftalerne alene må foregå på

et overskud af fiskeressourcer.

Regeringen lægger desuden vægt på en opretholdelse af en eksklusivitetsklausul, som sikrer,

at EU-fartøjer, når der foreligger en fiskeripartnerskabsaftale med et tredjeland, alene kan fi-

ske i det pågældende land inden for rammerne af aftalen og ikke indgå private aftaler om fi-

skerimuligheder uden for aftalens rammer.

Regeringen lægger vægt på, at den nye protokol opfylder de generelle principper om fiskeri-

partnerskabsaftaler, der fremgår af Rådets konklusioner om fiskeripolitikkens eksterne dimen-

sion af 19.-20. marts 2012.

Endelig vil regeringen arbejde for, at procedurerne i forhold til den videnskabelige rådgivning

og tilbud til EU af fiskerimuligheder sikrer en effektiv implementering af protokollen.

Tidligere forelæggelse for Folketingets Europaudvalg

Sagen har ikke tidligere været forelagt Folketingets Europaudvalg.

Henstilling til at bemyndige Kommissionen at indlede forhandlinger har skriftligt været forelagt

Folketinget Europaudvalg den 9. juli 2014 forud for rådsmødet (landbrug og fiskeri) den 14.

juli 2014, jf. samlenotat oversendt den 3. juli 2014.

Rådsmøde nr. 3402 (landbrug og fiskeri) den 13. juli 2015 - Bilag 1: Samlenotat vedr. rådsmøde landbrug og fiskeri 13/7-15

Forslag til Europa-Parlamentets og Rådets forordning om fastlæggelse af særlige

betingelser for fiskeriet efter dybhavsbestande i det nordøstlige Atlanterhav og

bestemmelser for fiskeriet i internationale farvande i det nordøstlige Atlanterhav

og om ophævelse af forordning (EF) nr. 2347/2002

KOM (2012) 371

Nyt notat.

Resumé

Forslaget vedrører foranstaltninger, der skal regulere fiskeriet af dybhavsarter i den nordøstli-

ge del af Atlanterhavet. For at sikre et bæredygtigt fiskeri af dybhavsarter foreslås blandt an-

det krav om fiskeritilladelser til direkte fiskeri efter dybhavsarter såvel som bifangsttilladelser

og en gradvis udfasning af fiskeredskaber som bundtrawl og bundsatte hildingsgarn over en

periode på to år efter forordningens ikrafttræden. Den nugældende forordning (EF) nr.

2347/2002 foreslås erstattet af forslaget.

Baggrund

Kommissionen har ved KOM (2012) 371 af 19. juli 2012 fremsendt forslag til Europa-

Parlamentets og Rådets forordning om fastlæggelse af særlige betingelser for fiskeriet efter

dybhavsbestande i det nordøstlige Atlanterhav og bestemmelser for fiskeriet i internationale

farvande i det nordøstlige Atlanterhav og om ophævelse af forordning (EF) nr. 2347/2002.

Forslaget er oversendt til Rådet den 23. juli 2012 i en dansk sprogudgave.

Forslaget er fremsat med hjemmel i TEUF art. 43, stk. 2, og skal behandles efter proceduren

for den almindelige lovgivningsprocedure i TEUF artikel 294.

Forslaget forventes vedtaget på et kommende rådsmøde. Det er forventningen, at der kan op-

nås enighed om forslaget i en tidlig 2. behandling med Europa-Parlamentet.

Nærhedsprincippet

Det er Kommissionens vurdering, at nærhedsprincippet ikke finder anvendelse, idet forslaget

falder ind under EU’s enekompetence, jf. TEUF artikel 3, stk. 1, litra d. Idet der er tale om et

led i gennemførelsen af den fælles fiskeripolitik, er regeringen enig heri.

Formål og indhold

Kommissionen har foreslået nye foranstaltninger, der skal regulere fiskeriet af dybhavsarter i

bestemte dele af den nordøstlige del af Atlanterhavet. Kommissionen anfører, at dybhavsøko-

systemer og de arter, der lever der, er særligt sårbare over for menneskelige aktiviteter.

Formålet med den nye forordning er at sikre bæredygtigt fiskeri efter dybhavsarter, reduktion

af uønskede bifangster, mindre belastning af skrøbelige dybhavslevesteder og øget indsamling

af data om disse arters biologi. Reglerne skal erstatte Rådets forordning 2347/2002.

Der er efter forslagets fremlæggelse vedtaget nye overordnede rammer for den fælles fiskeri-

politik i en ny grundforordning 1380/2013. Et af de centrale elementer i reformen af den fælles

fiskeripolitik er gradvist at bringe udsmid til ophør i alle fiskerier, ved at der indføres en lan-

dingsforpligtelse. Tidsplanen for indførelse af udsmidsforbuddet (landingsforpligtelsen) fremgår

af den nye grundforordning. Ved omnibusforordningen 2015/812 er der vedtaget visse

Rådsmøde nr. 3402 (landbrug og fiskeri) den 13. juli 2015 - Bilag 1: Samlenotat vedr. rådsmøde landbrug og fiskeri 13/7-15

nye/ændrede tekniske bevarelsesforanstaltninger og kontrolforanstaltninger med henblik på

implementeringen af udsmidsforbuddet, deriblandt ændring af den gældende forordning nr.

2347/2002. I omnibusforordningen fremgår en ændring af reglerne i forhold til udsmid af fang-

ster over 100 kg utilsigtede fangster af dybhavsarter. Bestemmelsen fastslår, at reglen om at

fiskefartøjer, der ikke er i besiddelsen af en fiskeritilladelse til at fiske dybhavsarter højst må

fange 100 kg dybhavsarter pr fangstrejse, ikke finder anvendelse på utilsigtede fangster af

dybhavsarter, omfattet af udsmidsforbuddet. Disse utilsigtede fangster skal i stedet landets og

afskrives på kvoterne.

Regulering af dybhavsfiskeri

Selvom dybhavsfisk ofte fanges som bifangst, er der imidlertid også et direkte fiskeri efter

dybhavsbestande. Det direkte dybhavsfiskeri i det nordøstlige Atlanterhav domineres dels af

traditionelle kystflåder (Portugal), dels af store trawlere (Frankrig og Spanien).

Kommissionen foreslår en stramning af fiskeritilladelsesordningen for dybhavsfiskeri. Ifølge de

gældende regler er der krav om fiskeritilladelse til dybhavsfiskeri ved fiskeri, som indebærer

fangster og opbevaring om bord hvert kalenderår af mere end 10 tons dybhavsarter. Kommis-

sionen foreslår krav om tilladelse til at fiske efter dybhavsarter som målart. I denne sammen-

hæng defineres fiskeri efter dybhavsarter (”målrettet fiskeri”), som følger:



hvis der er registreret dybhavsarter som målarter i fartøjets fangstkalender,



hvis der medføres redskaber om bord, som kun anvendes til at fange dybhavsarter, eller

hvis disse redskaber anvendes i det område, fartøjet opererer i, eller



hvis fartøjets fører i logbogen registrerer en procentdel af dybhavsarter på 10 % eller der-

over af den samlede fangst i kilo på den pågældende fiskedag.

Ligeledes skal EU-fiskerfartøjer, som udøver fiskeri, der indebærer fangster af dybhavsarter

som bifangst have en fiskeritilladelse. Undtaget fra tilladelse er fangst af dybhavsarter på un-

der 100 kg pr. fangstrejse. Ansøgninger om fiskeritilladelser skal blandt andet ledsages af en

beskrivelse af det område, som fartøjet ønsker at fiske i, redskabstypen, som man ønsker at

fiske med, den dybde, der skal fiskes i, og de individuelle målarter. Der stilles yderligere sup-

plerende krav til ansøgninger om og udstedelse af fiskeritilladelse til brug af bundredskaber i

målrettet fiskeri efter dybhavsarter.

Kommissionen foreslår, at målrettet fiskeri af dybhavsarter med bundtrawl og bundsatte hil-

dingsgarn udfases senest to år efter forordningens ikrafttræden, da disse metoder ifølge

Kommissionen skader de sårbare dybhavsøkosystemer mere end andre fiskerimetoder, og

desuden medfører store uønskede bifangster.

Det fastsættes som et overordnet fiskerikapacitetsloft, at den samlede fiskerikapacitet for alle

fartøjer med en fiskeritilladelse til fangst af dybhavsarter enten som målart eller som bifangst,

og som er udstedt af en medlemsstat, på intet tidspunkt må overstige den samlede fiskerika-

pacitet for fartøjer i den pågældende medlemsstat, som har landet 10 ton dybhavsarter eller

mere i det af de to kalenderår umiddelbart forud for denne forordnings ikrafttræden, hvor tal-

let er højst

. Bestemmelsen om fiskerikapacitetsloft i forhold til en fiskerihistorik på 10 tons

dybhavsarter i en given referenceperiode vil som følge af manglende fiskerihistorik kunne re-

sultere i, at der ikke vil være tilstrækkelig fiskerikapacitet til bifangst at dybhavsarter for dan-

ske fiskere.

Efter de gældende regler eksisterer der en tidligere referenceperiode for fiskerikapacitet.

Rådsmøde nr. 3402 (landbrug og fiskeri) den 13. juli 2015 - Bilag 1: Samlenotat vedr. rådsmøde landbrug og fiskeri 13/7-15

Fiskerimulighederne skal fastsættes på grundlag af en udnyttelsesgrad, som svarer til det

maksimale bæredygtige udbytte (MSY), for de berørte dybhavsarter. Hvis det ikke er muligt at

fastsætte MSY, men de videnskabelige oplysninger identificerer en udnyttelsesgrad i overens-

stemmelse med en forsigtighedsbaseret fiskeriforvaltning, må fiskerimulighederne ikke fast-

sættes højere end en udnyttelsesgrad i overensstemmelse med forsigtighedsprincippet. Hvis

det imidlertid heller ikke er muligt at fastsætte en udnyttelsesgrad i overensstemmelse med en

forsigtighedsbaseret forvaltning, må der ikke tildeles fiskerimuligheder.

I stedet for at fastsætte fiskerimuligheder for dybhavsarter gennem både en begrænsning af

fiskeriindsatsen og gennem fangstbegrænsninger (TAC

) kan Rådet beslutte alene at regulere

fiskeriet gennem en fiskeriindsatsbegrænsning. I så fald gælder krav om særlige ledsageforan-

staltninger, som medlemsstaten er ansvarlig for at vedtage. Hvis medlemsstaten ikke under-

retter Kommissionen herom eller ledsageforanstaltningerne betragtes som utilstrækkelige, kan

Kommissionen i stedet vedtage ledsageforanstaltninger gennem delegerede retsakter.

Forslaget indeholder – ligesom den gældende forordning – en liste over omfattede arter. Den-

ne liste er udvidet i forhold til de gældende regler blandt andet ved at inkludere lange og

brosme.

Øvrige bestemmelser

I relation til kontrolkrav efter Kontrolforordningen 1224/2009 betragtes det omhandlede for-

slag som en ”flerårig plan”. Fangster af dybhavsarter på over 100 kg må – som hidtil - kun

landes i havne, der er specifikt udpeget til landing af dybhavsarter, og der gælder her et krav

om forhåndsanmeldelse. Forhåndsanmeldelse skal gælde uanset fartøjets længde.

Der foreslås særlige krav om logbogsregistreringer til havs, der indebærer krav om registrering

pr. fangstoperation (træk for træk), når de har en tilladelse til dybhavsfiskeri.

Kommissionen foreslår, at fiskeritilladelser i henhold til denne forordning skal inddrages i

mindst et år ved manglende overholdelse af betingelserne i tilladelsen med hensyn til blandt

andet begrænsninger for anvendelse af redskaber og områder at fiske i, eller manglende over-

holdelse af kravet om at tage en videnskabelig observatør om bord eller krav om prøvetagning

af fangster til videnskabelige formål. Bestemmelsen gælder dog ikke i tilfælde af force majeu-

re.

For videnskabelig dataindsamling gælder reglerne i forordning 199/2008. Der foreslås særlige,

udvidede regler om dataindsamling og –indberetning med henblik på at forbedre den viden-

skabelige rådgivning. Der foreslås krav om månedlig indberetning af data efter anmodning fra

Kommissionen.

På grundlag af medlemsstaternes indberetninger og den videnskabelige rådgivning evaluerer

Kommissionen senest seks år efter forordningens ikrafttræden, i hvilket omfang forordningens

mål er nået.

TAC = total allowable catches = samlede tilladte fangstmængder.

Rådsmøde nr. 3402 (landbrug og fiskeri) den 13. juli 2015 - Bilag 1: Samlenotat vedr. rådsmøde landbrug og fiskeri 13/7-15

Formandskabets kompromisforslag

Formandskabet har i efteråret 2014 fremlagt et udkast til kompromisforslag. Følgende elemen-

ter kan særligt fremhæves:



Kommissionens forslag om umiddelbar udfasning af bundtrawl udgår, idet det erstattes af

en evaluering af forordningen 4 år efter vedtagelsen. Anvendelsen af alle typer fangstred-

skaber til fangst af dybhavsarter skal evalueres med særligt fokus på indvirkningen på de

mest sårbare arter og på sårbare marine økosystemer. Hvis evalueringen indikerer, at fi-

skeri med bundtrawl ikke er i overensstemmelse med forordningens målsætninger, kan

Kommissionen fremsætte forslag, der har til formål at sikre, at fiskeritilladelser til målrettet

dybhavsfiskeri tilbagekaldes, og at nødvendige foranstaltninger vedrørende bundredskaber

fastsættes til at sikre beskyttelse af de mest sårbare arter.



Forordningens bestemmelser gælder også for tredjelandsfartøjer, som fisker i EU-farvand.



Der stilles specifikke krav til beskyttelse af sårbare marine økosystemer. Hvis et fiskerfartøj

under fiskeri møder tegn på sårbare marine økosystemer, skal det straks indstille fiskeriet i

det pågældende område. Kommissionen kan i henhold til komitéprocedurer på baggrund af

de bedste tilgængelige videnskabelige og tekniske oplysninger og baseret på de vurderin-

ger og identifikationer, som medlemsstaterne og det videnskabelige rådgivende organ har

foretaget, udarbejde en liste over områder, hvor der vides at forekomme sårbare marine

økosystemer, eller der er sandsynlighed for det. Fiskeri med bundredskaber forbydes i de

pågældende områder. Listen revideres løbende.



Der foretages en klar skelnen mellem fiskeritilladelser til henholdsvis målrettet fiskeri efter

dybhavsarter og til fiskeri af dybhavsarter som bifangster.



Kapacitetsbegrænsningerne gælder alene i forhold til EU-fiskerifartøjer, som medlemsstater

har udstedt en fiskeritilladelse til målrettet fiskeri efter dybhavsarter.



Medlemsstaterne skal implementere foranstaltninger med henblik på at sikre, at alle fartø-

jer, som fører deres flag, registrerer alle deres fangster af dybhavsarter og rapporterer

dem til de relevante nationale myndigheder.



Bestemmelsen om tilbagetrækning af fiskeritilladelser suppleres med yderligere tilfælde,

hvor tilladelsen skal tilbagetrækkes, herunder ved manglende registrering og rapportering

af fangstdata og manglende overholdelse af fiskeplan.



Lange og brosme fjernes fra listen over dybhavsarter.



Kommissionen kan gennem en delegeret retsakt ændre i listen over dybhavsarter.

Udtalelser

De væsentligste elementer i Europa-Parlamentets ændringsforslag fra december 2013 er som

følger:



Kommissionens forslag om umiddelbar udfasning af bundtrawl udgår, idet det erstattes af

en evaluering af forordningen 4 år efter vedtagelsen. Anvendelsen af alle typer fangstred-

skaber til fangst af dybhavsarter skal evalueres med særligt fokus på indvirkningen på de

mest sårbare arter og på sårbare marine økosystemer. Hvis evalueringen viser, at de

nærmere angivne dybhavsarter ikke udnyttes inden for MSY, og viser, at sårbare marine

økosystemer ikke er beskyttet mod væsentlige negative virkninger inden 5 år fra forord-

ningens ikrafttræden fremsætter Kommissionen et ændringsforslag til forordningen. Forsla-

get skal sikre, at fiskeritilladelser til fartøjer, der fisker efter dybhavsarter og anvender

bundredskaber eller bundsatte hildingsgarn, ikke fornyes, når de udløber, og at der træffes

alle nødvendige foranstaltninger vedrørende bundredskaber til at sikre beskyttelse af de

mest sårbare arter.



Forordningens bestemmelser gælder også for tredjelandsfartøjer, som fisker i EU-farvand.

Rådsmøde nr. 3402 (landbrug og fiskeri) den 13. juli 2015 - Bilag 1: Samlenotat vedr. rådsmøde landbrug og fiskeri 13/7-15



Kriteriet vedrørende krav til fiskeritilladelse til dybhavsfiskeri vedrørende %-sats for dyb-

havsarter foreslås ændret til:

15 % af den samlede fangst i kilo på den pågældende fiskedag

8 % af den samlede fangst i kilo på den pågældende fangstrejse, idet fartøjets fører

skønner, hvilken tærskel der skal vælges.

Der tilføjes et yderligere krav om fiskeritilladelse i tilfælde, hvor fartøjet anvender bundred-

skaber ved dybder på mindst 600 m.

Der stilles specifikke krav til beskyttelse af sårbare marine økosystemer. Hvis et fiskerfartøj

under fiskeri møder tegn på sårbare marine økosystemer, skal det straks indstille fiskeriet i

det pågældende område. Kommissionen skal på baggrund af de bedste tilgængelige viden-

skabelige og tekniske oplysninger og baseret på de vurderinger og identifikationer, som

medlemsstaterne og det videnskabelige rådgivende organ har foretaget, udarbejde en liste

over områder, hvor der vides at forekomme sårbare marine økosystemer, eller der er

sandsynlighed for det. Fiskeri med bundredskaber forbydes i de pågældende områder. Li-

sten revideres løbende.

Referenceperioden for fiskerikapacitet til dybhavsfiskeri ændres fra to kalenderår forud for

forordningens ikrafttræden, hvor tallet er højest, til det år mellem 2009-2011, hvor tallet

er højest. Når der udveksles fiskerimuligheder til dybhavsarter mellem medlemsstaterne,

tillægges ”givermedlemsstaten” fiskerikapaciteten i forbindelse med fastsættelsen af den

samlede fiskerikapacitet for referenceperioden.

Der foreslås en udvidelse af udsmidsforbuddet i forhold til grundforordningen, således at

det i forhold til dybhavsarter skal gælde også for ikke-kvoterede arter.

Der kan fastsættes særlige foranstaltninger med henblik på at forebygge og minimere bi-

fangster i form af bestemmelser om ændring af redskaber eller realtidslukninger af områ-

der med høje bifangstrater.

Der tilføjes en regel om, at medlemsstaterne udformer et program for observatørdækning

for at sikre indsamling af pålidelige, rettidige og nøjagtige data om fangster og bifangster

af dybhavsarter, forekomst af sårbare marine økosystemer og andre relevante oplysninger

for en effektiv gennemførelse af forordningen. Fartøjer, der anvender bundtrawl eller bund-

satte hildingsgarn med fiskeritilladelse til at fange dybhavsarter, er omfattet af 100 % ob-

servatørdækning. Alle andre fartøjer med tilladelse til at fange dybhavsarter skal være om-

fattet af 10 % observatørdækning.

Bestemmelsen om tilbagetrækning af fiskeritilladelser suppleres med yderligere tilfælde,

hvor tilladelsen skal tilbagetrækkes, herunder ved manglende registrering og rapportering

af fangstdata og manglende overholdelse af fiskeplan.

Lange og brosme fjernes fra listen over dybhavsarter.

Konsekvenser

Forslaget vurderes ikke umiddelbart at have lovgivningsmæssige konsekvenser.

Det vurderes, at forslaget kan medføre meget begrænsede statsfinansielle konsekvenser, så-

fremt forslaget blev vedtaget i overensstemmelse med det foreliggende kompromisforslag. Det

ville i givet fald være relateret til de skærpede kontrolforanstaltninger og administration af

tilladelseskrav samt udvidelse af dataindsamlingsforpligtelsen i det omfang fiskeriet måtte bli-

ve omfattet af forordningens bestemmelser om dybhavsfiskeri, jf. nedenfor. Forslaget har in-

gen konsekvenser for EU’s budget.

Rådsmøde nr. 3402 (landbrug og fiskeri) den 13. juli 2015 - Bilag 1: Samlenotat vedr. rådsmøde landbrug og fiskeri 13/7-15

Der har i årene 2009-2014 kun været få danske fartøjer, som har haft fangstrejser i EU-zone

med fangster med mindst 100 kg dybhavsarter (uden lange og brosme) pr. fangstrejse, svin-

gende i de pågældende år mellem 0 og 3 fartøjer pr. år.. Der har i perioden 2009-2014 været

mellem 0 og 1 danske fartøjer pr. år, som har haft mere end 10 tons landinger fra EU-zone af

dybhavsarter (uden lange og brosme). Derudover har der i samme periode været mellem 0 og

3 danske fartøjer pr. år, som har haft fangstdatoer med mindst 10 % dybhavsarter fra EU-

zone.

Danske fartøjers fiskeri er som udgangspunkt ikke involveret i målrettet dybhavsfiskeri, men

det blandede fiskeri, som udøves af danske fiskere, vil have bifangster af de omfattede arter. I

det omfang grænserne for hvornår, der skal foreligge en fiskeritilladelse nås, vil danske fartø-

jer omfattes af de skærpede krav i de nye regler i forordningen, herunder de særlige krav til

ansøgning om fiskeritilladelse og registreringskrav m.v. Det vurderes dog at være meget få

fartøjer, som eventuelt måtte falde ind under forordningens bestemmelser ved en anvendelse

af formanskabets kompromisforslag og Europa-Parlamentets ændringsforslag i lyset af fjernel-

sen af lange og brosme fra Kommissionens oprindelige forslag. Ved en samlet vurdering vur-

deres forslaget som følge heraf – ved en anvendelse af formandskabets kompromisforslag og

til dels også Europa-Parlamentets kompromisforslag få meget begrænsede statsfinansielle og

erhvervsøkonomiske konsekvenser. Det væsentlige i denne sammenhæng er, at lange og

brosme udgår. Vurderingen vanskeliggøres dog af, at tallene for fartøjer, som hidtil har over-

skredet grænserne i perioden 2009-2014, jf. ovenfor, er baseret på en situation uden udsmids-

forbud.

Der er allerede nationalt indført generelt krav om registrering pr. fangstoperation i logbogen

Herudover kan udvidelse af dataindsamlingsforpligtelsen imidlertid både indebære visse stats-

finansielle konsekvenser og erhvervsøkonomiske konsekvenser for erhvervslivet - tilsvarende i

det omfang, danske fartøjer faktisk omfattes af reglerne.

Høring

Forslaget har været i skriftlig høring i § 5-udvalget (fiskeri).

Danmarks Fiskeriforening (nu Danmarks Fiskeriforening Producent Organisation) har i forhold

til Kommissionens oprindelige forslag haft følgende bemærkninger:

Danmarks Fiskeriforening finder, at selv om Kommissionens forslag til revision af reglerne ho-

vedsageligt er rettet mod direkte fiskeri efter dybhavsarter, som visse medlemslande har i At-

lanterhavet, indebærer forslaget nogle problemer for dansk fiskeri. Danmarks Fiskeriforening

anfører således, at det er problematisk, at det er nødvendigt at have en fiskeritilladelse, så-

fremt man på en fangstrejse har over 100 kg i bifangst af dybhavsarter. Danmarks Fiskerifor-

ening anfører, at danske fiskere i det blandede fiskeri i Nordsøen og Skagerrak relativt nemt

kan have en bifangst på over 100 kg af dybhavsarter som eksempelvis byrkelange, guldlaks og

skolæst samt især semi-dybhavsarter som eksempelvis lange og brosme m.m. Disse arter er

alle omfattet af Kommissionens oprindelige forslag.

Danmarks Fiskeriforening anfører endvidere, at formuleringen af forslagets bestemmelse om

fiskerikapacitet synes at indebære, at danske fiskere ikke vil kunne opnå en fiskeritilladelse, da

Bekendtgørelse nr. 1593/2014 om føring af logbog m.v.

Rådsmøde nr. 3402 (landbrug og fiskeri) den 13. juli 2015 - Bilag 1: Samlenotat vedr. rådsmøde landbrug og fiskeri 13/7-15

der ikke er den tilstrækkelige historik for fangstkapacitet i dansk fiskeri, idet der kun har været

begrænsede fangster af dybhavsarter i referenceperioden.

Foreningen finder derudover, at det skal sikres at reglerne for bifangst af dybhavsarter ved

indførelsen af et discardforbud, ikke medfører, at fiskeriet unødigt hindres med negativ påvirk-

ning af fiskeriets økonomi til følge.

Desuden påpeger foreningen, at der mangler en afklaring af, hvordan bifangst af dybhavsarter

i norsk farvand i Skagerrak reguleres.

Danmarks Fiskeriforening Producent Organisation (DFPO) har bemærket følgende til formand-

skabets kompromisforslag:

DFPO finder, at kompromisforslaget på et væsentligt punkt imødekommer de rejste problem-

stillinger ved at holde lange og brosme ude af reglerne for fiskeri efter dybhavsarter, idet alle

fangster af disse to arter i Skagerrak og Nordsøen er uundgåelig bifangst. Fangsterne skal i

forvejen registreres og afskrives på kvoterne og vil i de kommende år blive omfattet af ud-

smidsforbuddet. Tilbage står, at reglerne for fiskeri efter dybhavsarter med kompromisteksten

også fremover vil omfatte fangster af byrkelange, guldlaks og skolæst m.m. i EU-farvand i

Nordsøen og Skagerrak, også selvom der ifølge foreningen ikke er noget direkte fiskeri på dis-

se arter. Der skal ifølge foreningen ikke herske nogen tvivl om, at DFPO fortsat betragter for-

slaget som unødvendigt og vurderer, at det kun giver øgede administrative omkostninger og

ingen forbedring i forvaltningen af dybhavsarterne. Fiskeri i Nordsøen og Skagerrak – hvor

dybhavsarter alene fanges som uundgåelige bifangster – bør ifølge DFPO undtages fra reglerne

for fiskeri efter dybhavsarter.

DFPO nævner, at danske fartøjer i det blandede fiskeri i Nordsøen og Skagerrak på enkelte

fangstrejser risikerer at have mere end 100 kg bifangst af dybhavsarter på en fangstrejser. I

den sammenhæng vil bestemmelsen om kapacitetsbegrænsninger kunne hindre danske fiskere

i at opnå en fiskeritilladelse i henhold til forslaget og dermed hindre dem i at udnytte deres

fiskerimuligheder. Problematikken vil ifølge foreningen kun blive større, når der senest den 1.

januar 2019 indføres udsmidsforbud for de kvoterede dybhavsarter. Derfor anses det også for

positivt, at Rådet i juni 2014 i kompromisteksten om omnibus er blevet enig om at inkludere

en tekst, som ændrer Rfo nr. 2347/2002 således, at 100 kg reglen ikke gælder, når dybhavs-

arterne omfattes af udsmidsforbuddet – en ændring, som er rimelig og fuldt ud støttes af

DFPO. Denne ændring bør imidlertid medtages i formandskabets kompromistekst om revision

af reglerne for fisker af dybhavsarter.

DFPO anfører supplerende vedrørende bestemmelserne om kapacitetsforvaltning, at man for-

står teksten således, at den reelt vil udelukke de danske myndigheder fra at kunne udstede

tilladelser til, at danske fartøjer kan lande fangster af dybhavsarter på mere end 100 kg, da

kun meget få – om nogen – fartøjer inden for de sidste to år har den historik på fangster af

dybhavsarter, at de et enkelt år har landet 10 tons eller mere af dybhavsarter, hvilket ikke

giver mening.

Det er DFPO’s opfattelse, at reguleringen af fangster af dybhavsarter i Nordsøen og Skagerrak

med kvoter m.v. i øvrigt er tilstrækkelig – det er ikke nødvendigt at videreføre et krav om til-

ladelse, som ingen fartøjer kan opfylde. Hvis man insisterer på at fastholde kravet om tilladel-

Rådsmøde nr. 3402 (landbrug og fiskeri) den 13. juli 2015 - Bilag 1: Samlenotat vedr. rådsmøde landbrug og fiskeri 13/7-15

se til landinger af fangster af dybhavsarter på mere end 100 kg, så skal det ifølge DFPO rent

faktisk være muligt for fartøjerne at opnå en sådan tilladelse.

Regeringens foreløbige generelle holdning

Regeringen er generelt positiv over for forslagets mål om at sikre en solid beskyttelse af sårba-

re dybhavsbestande. Regeringen finder derfor, at indsatsen skal fokusere på direkte målrettet

dybhavsfiskeri, hvor man går direkte efter at fiske dybhavsarter og specifikt på de områder,

hvor problemerne identificeres i overensstemmelse med Europa-Parlamentets tilgang, som er

videreført i formandskabets kompromisforslag.

Regeringen kan støtte et kompromisforslag under forudsætning af, at lange og brosme udgår

af forslaget, og under forudsætning af, at krav til fiskeritilladelse til dybhavsfiskeri ikke – gen-

nem restriktive betingelser for tilladelseskrav som 100 kg-reglen i kombination med krav til

historisk fiskerikapacitet i en medlemsstat – forhindrer fortsættelse af almindeligt blandet fi-

skeri i Nordsøen og Skagerrak, hvor bifangster af dybhavsarter forekommer, og under forud-

sætning af at der er proportionalitet mellem mål og midler i forhold til tilladelsesinddragelse.

Efter regeringens opfattelse er der behov for tilpasninger af forslaget således, at det tager høj-

de for reformen af den fælles fiskeripolitik, herunder særligt implementeringen af udsmidsfor-

buddet. Derfor arbejder regeringen for, at undtagelsesbestemmelsen i omnibusforordningen

for utilsigtede fangster over 100 kg medtages i denne forordning.

Regeringen lægger vægt på, at reglerne bliver enkle, kontrollerbare og omkostningseffektive.

Endelig finder regeringen, at der bør være en klar skelnen mellem videnskabelig dataindsam-

ling og kontrolforanstaltninger i forordningen.

Generelle forventninger til andre landes holdninger

Der er blandt medlemsstaterne generelt konsensus om behovet for at beskytte sårbare dyb-

havsarter og marine økosystemer. En række medlemsstater finder forslaget om at forbyde

direkte fiskeri med bundtrawl og bundsatte hildinggarn efter en overgangsperiode på 2 år for

vidtgående. En række medlemsstater er generelt positive over for Europa-Parlamentets for-

slag, der omfatter en række ændringsforslag, som indebærer visse tilpasninger, herunder en

mere fokuseret tilgang.

Tidligere forelæggelse for Folketingets Europaudvalg

Sagen har ikke tidligere været forelagt Folketingets Europaudvalg.