Europaudvalget 2014-15 (2. samling)
Rådsmøde 3402 - landbrug og fiskeri Bilag 2
Offentligt
Miljø- og Fødevareministeriet
Departementet
Sags. nr. 31039
Den 8. juli 2015
MFVM 411
S
KRIFTLIG FORELÆGGELSE AF RÅDSMØDE
(
LANDBRUG OG FISKERI
)
DEN
13.
JULI
2015
(
TIL ORIENTERING
)
Der afholdes rådsmøde (landbrug og fiskeri) den 13. juli 2015. Der henvises til samlenotatet, som
er oversendt til Folketingets Europaudvalg den 3. juli 2015. Alle sager forelægges til orientering.
Punkt 5 og 6 forelægges til tidlig forelæggelse.
1. Forslag om genetisk modificerede fødevarer og foderstoffer (GMO)
Formandskabet lægger op til en præsentation af forslaget og en første udveksling af synspunkter
i Rådet. Regeringen forholder sig kritisk til forslaget og lægger vægt på, at Kommissionen gen-
nemfører en grundig konsekvensanalyse, før forslaget behandles, herunder særligt af konsekven-
serne for det indre marked. Regeringen finder det ligeledes væsentligt, at det klarlægges, hvor-
vidt forslaget reelt kan anvendes i overensstemmelse med EU-retten, WTO og andre internationa-
le aftaler, herunder om der kan findes tilstrækkelige hensyn, der berettiger indførelsen af natio-
nale forbud mod anvendelsen af GMO fødevarer og foder. Regeringen finder, at man bør fastholde
fælles EU beslutningsprocedurer for godkendelse af GMO’er. Det skal bemærkes, at Europa-
Parlamentet lægger op til at afvise Kommissionens forslag.
2. Markedssituationen for landbrugsvarer
Kommissionen forventes at give en status for markedssituationen for landbrugsvarer, herunder
konsekvenserne af det forlængede russiske importforbud. Regeringen vil opfordre Kommissionen
til at følge markedssituationen tæt på grund af de generelt lave priser i flere sektorer, herunder
særligt mælk og svinekød. Nye markedstiltag for de øvrige sektorer bør kun overvejes, såfremt
disse er markedsmæssigt velbegrundede, for eksempel som følge af væsentlige prisfald eller an-
dre former for markedsforstyrrelser, og kan holdes inden for de afsatte budgetrammer. Dog støt-
ter regeringen ikke brug af eksportrestitutioner. Regeringen er imod at indføre redskaber, der vil
modvirke en markedsbaseret udvikling af mælkeproduktionen efter kvoternes ophør. Det er vig-
tigt at undgå, at der efter afskaffelsen af mælkekvoterne genindføres en form for kvotesystem.
Regeringen arbejder for at fastholde beslutningen om markedsorientering af sukkersektoren.
3. Forslag om skoleordninger for mælk, frugt og grøntsager
Kommissionen forventes at præsentere en evaluering af forslaget om skoleordninger for mælk,
frugt og grøntsager. Regeringen vil tage orienteringen til efterretning. Regeringen forholder sig
som udgangspunkt positivt til at samle de nuværende to ordninger i en fælles skoleordning med
henblik på at høste synergi og forenkling af ordningerne for skolefrugt og skolemælk, som begge
har fokus på skolebørn og på at sikre disse sund kost og ernæring. Regeringen lægger vægt på,
at der fastlægges enkle og fleksible rammer for ordningen, som kan afpasses efter nationale og
lokale forhold, herunder at der i fordelingen af midler også tages hensyn til hidtidig anvendelse af
de eksisterende ordninger. Regeringen finder endvidere, at støttesatser bør fastsættes efter pro-
ceduren i Traktatens artikel 43, stk. 3.
1
Rådsmøde nr. 3402 (landbrug og fiskeri) den 13. juli 2015 - Bilag 2: Skriftlig forelæggelse af rådsmøde landbrug og fiskeri 13/7-15
4. Formandskabets arbejdsprogram for andet halvår 2015
Det luxembourgske formandskab vil præsentere sit arbejdsprogram for andet halvår 2015. Fra
regeringens side vil man tage formandskabets prioriteter til efterretning.
5. Forslag om fornyelse af fiskeriprotokol med Grønland
EU og Grønland har i marts 2015 paraferet en ny fiskeriprotokol mellem EU og Grøn-
land/Danmark for perioden 1. januar 2016 - 31. december 2020 til den eksisterende fiskeripart-
nerskabsaftale. Kommissionen forventes at fremlægge ovennævnte forslag vedrørende indgåelse
og midlertidig anvendelse af den nye fiskeriprotokol. Regeringen finder, at EU’s fiskeripartner-
skabsaftale med Grønland er en vigtig aftale både for Grønland, og for EU i relation til de fiskeri-
muligheder, den giver EU’s fiskere og i form af aftalens væsentlige bidrag til EU’s fiskeriaftale
med Norge, hvor kvoter i grønlandske farvande stilles til rådighed af EU til gengæld for fiskerimu-
ligheder i norsk farvand. Regeringen varetager rigsfællesskabets samlede interesser og lægger
vægt på, at der opnås et tilfredsstillende resultat for begge parter. For så vidt angår fiskeripart-
nerskabsaftaler generelt henholder regeringen sig til principperne, der blev fremlagt på samrådet
om fiskeripartnerskabsaftaler i Folketingets Fødevareudvalg den 12. januar 2011. Desuden læg-
ger regeringen vægt på, at den nye aftale skal opfylde de generelle principper om fiskeripartner-
skabsaftaler, der fremgår af Rådets konklusioner om fiskeripolitikkens eksterne dimension af 19.
marts 2012 og i grundforordningen om den fælles fiskeripolitik.
6. Forslag om indsatsregulering for dybhavsfiskeri
Formandskabet forventes i juli 2015 at forsøge at få opbakning til et forhandlingsmandat til brug
for trilogforhandlinger mellem Rådet, Europa-Parlamentet og Kommissionen. Regeringen er gene-
relt positiv over for forslagets mål om at sikre en solid beskyttelse af sårbare dybhavsbestande.
Regeringen finder derfor, at indsatsen skal fokusere på direkte målrettet dybhavsfiskeri, hvor
man går direkte efter at fiske dybhavsarter og specifikt på de områder, hvor problemerne identifi-
ceres i overensstemmelse med Europa-Parlamentets tilgang, som er videreført i formandskabets
kompromisforslag. Regeringen kan støtte et kompromisforslag under forudsætning af, at lange
og brosme udgår af forslaget, og under forudsætning af, at krav til fiskeritilladelse til dybhavsfi-
skeri ikke – gennem restriktive betingelser for tilladelseskrav som 100 kg-reglen i kombination
med krav til historisk fiskerikapacitet i en medlemsstat – forhindrer fortsættelse af almindeligt
blandet fiskeri i Nordsøen og Skagerrak, hvor bifangster af dybhavsarter forekommer, og under
forudsætning af, at der er proportionalitet mellem mål og midler i forhold til tilladelsesinddragel-
se. Efter regeringens opfattelse er der behov for tilpasninger af forslaget således, at det tager
højde for reformen af den fælles fiskeripolitik, herunder særligt implementeringen af udsmidsfor-
buddet. Derfor arbejder regeringen for, at undtagelsesbestemmelsen i omnibusforordningen for
utilsigtede fangster over 100 kg medtages i denne forordning. Regeringen lægger vægt på, at
reglerne bliver enkle, kontrollerbare og omkostningseffektive. Endelig finder regeringen, at der
bør være en klar skelnen mellem videnskabelig dataindsamling og kontrolforanstaltninger i for-
ordningen.
2