Rådsmøde nr. 3404 (udenrigsanliggender) den 20. juli 2015 - Bilag 3: Skriftlig forelæggelse af rådsmøde udenrigsanliggender 20/7-15

Europaudvalget 2014-15 (2. samling)
Rådsmøde 3404 - udenrigsanliggender Bilag 3
Offentligt

Udenrigsministeriet

Medlemmerne af Folketingets Europaudvalg

Asiatisk Plads 2

DK-1448 København K

Telefon +45 33 92 00 00

Telefax +45 32 54 05 33

E-mail: [email protected]

http://www.um.dk

Girokonto 3 00 18 06

Kontor

Sagsnummer

2015-337

EUK

16. juli 2015

Skriftlig forelæggelse af rådsmødet (udenrigsanliggender) den 20.

juli 2015

Dagsordenen for rådsmødet (udenrigsanliggender) den 20. juli 2015 om-

fatter:

Handlingsplan for klimadiplomati forud for COP21 i Paris; Iran (atompro-

grammet); Mellemøsten; Terror-angrebet i Tunesien; EU handlingsplan for Menne-

skerettigheder; Afghanistan; Energidiplomati og Libyen.

De væsentligste punkter forelægges hermed Folketingets Europaudvalg

til orientering. Der henvises i øvrigt til samlenotatet for rådsmødet, der

er oversendt til Europaudvalget den 9. juli 2015. Følgende af dagsor-

denspunkterne kan fremhæves:

1. Handlingsplan for klimadiplomati forud for COP21 i Paris

Det forventes, at Rådet vil drøfte status for gennemførelsen af EU’s

handlingsplan for klimadiplomati forud for COP21 i Paris i december

2015. Handlingsplanen blev godkendt på Rådsmødet den 19. januar

2015. Endvidere forventes det, at HR/VP Mogherini vil give en kort

tilbagemelding på udviklingsfinansieringskonferencen i Addis Ababa i

juli samt sammenhængen til Post 2015-processen.

Formålet med en handlingsplan for EU’s klimadiplomati er at sikre op-

bakning til en ambitiøs global klimaaftale gennem konsistente EU-

budskaber og dialog med vækstøkonomier og udviklingslande. Hand-

lingsplanen udstikker retning om, at klimaforandringer skal være en del

af alle strategiske dialoger og diplomatiske initiativer. Derudover angives,

at der skal kommunikeres mere målrettet om EU’s samlede støtte til

grøn omstilling, reduktioner af drivhusgasser og tilpasning til klimafor-

andringerne. Sidst men ikke mindst præciseres, at der er en sammenhæng

mellem klima, naturressourcer, velstand og sikkerhed, hvorfor klimafor-

andringer er en del af det forebyggende diplomati.

I første halvdel af 2015 har der været fokus på dialog med vækstøkono-

mierne og de største udledere af drivhusgasser om at forberede ambitiø-

se nationale reduktionsplaner. I den forbindelse har EU gennemført di-

plomatiske henvendelser (demarches) i 66 lande og andre initiativer som

Rådsmøde nr. 3404 (udenrigsanliggender) den 20. juli 2015 - Bilag 3: Skriftlig forelæggelse af rådsmøde udenrigsanliggender 20/7-15

led i bilaterale konsultationer mellem EU og de respektive lande. I anden

halvdel af 2015 vil der komme øget fokus på klimafinansiering og EU’s

støtte til grøn omstilling, idet disse emner forventes at blive udfordringer

i COP-forhandlingerne. Gennem forskellige initiativer, der koordineres

af EU-delegationerne i udvalgte udviklingslande, vil EU fremhæve den

eksisterende støtte og resultaterne heraf.

Regeringen ser positivt på handlingsplanen, hvor EU taler med én

stemme i forhold til en række eksterne aktører, organisationer og lande

på klimaområdet, og arbejdet med at sikre politisk momentum til en am-

bitiøs global klimaaftale under COP21 i Paris.

Regeringen vil udnytte Dannmarks styrkeposition inden for grøn omstil-

ling og energiteknologi i det videre arbejde med klimadiplomati. Det in-

debærer bl.a. fortsat koordination i den uformelle referencegruppe for

EU’s handlingsplan for klimadiplomati samt bilateral dialog og klimabi-

stand til udviklingslande. Det er vigtigt for at fremme mulighederne for

en ambitiøs klimaaftale og for dansk vækst og beskæftigelse.

2. Iran (atomprogrammet)

Den endelige og omfattende aftale om Irans atomprogram blev indgået

14. juli 2015 efter omfattende politiske og tekniske drøftelser.

Den endelige aftale indeholder alle relevante dele af håndteringen af det

iranske atomprogram, herunder berigning, atomanlæggene i Natanz og

Fordow, inspektion og transparens, reaktorer og oparbejdning, sanktio-

ner, samt tidsfrister for de forpligtelser, der fortsat påhviler Iran. E3 og

USA har navnlig lagt vægt på de krav til monitorering, planen indehol-

der, samt at de øvrige forpligtelser vurderes at sikre, at den tid, det i givet

fald vil tage for Iran at producere nok materiale til et kernevåben (break-

out time), bliver mindst et år.

Det vurderes fra dansk side, at aftalen – ved effektiv implementering –

vil sikre, at Irans atomprogram alene har civile formål.

I forhold til de vigtigste dele af suspension og/eller ophævelse af EU-

sanktioner, vil disse være betinget af IAEA-verifikation. Realistisk kan en

delvis ophævelse af de elementer, som IAEA skal verificere formentlig

tidligst ske forud for det iranske valg i februar 2016.

Aftalen kan anvendes som startskud til øget økonomisk og politisk enga-

gement i og med Iran, men det er vigtigt at betone, at det ikke er sand-

synligt, at Iran på kort- og mellemlangt sigt vil ændre sin nuværende poli-

tiske rolle i regionen.

Regeringen vil udtrykke sin glæde over den historiske aftale, og vil lægge

vægt på en tilfredsstillende implementering og monitorering af aftalen.

Regeringen vil betone, at aftalen er positiv for Mellemøsten, men at man

fortsat skal være opmærksom på Irans adfærd i regionen.

Rådsmøde nr. 3404 (udenrigsanliggender) den 20. juli 2015 - Bilag 3: Skriftlig forelæggelse af rådsmøde udenrigsanliggender 20/7-15

3. Mellemøsten

Det forventes, at drøftelsen vil have fokus på perspektiverne for en gen-

optagelse af fredsforhandlingerne mellem Israel og Palæstina, herunder

hvordan EU vil kunne bidrage hertil i den kommende tid. Det er ligele-

des forventningen, at situationen i Gaza vil indgå i drøftelsen, ligesom

den høje repræsentant for udenrigsanliggender må ventes at give en sta-

tus på arbejdet med at følge op på 16 udenrigsministres brev med forslag

om en fælles retningslinjer for mærkning af bosættelsesvarer.

EU’s udenrigsrepræsentant Mogherini besøgte i forlængelse af den israel-

ske regeringsdannelse Israel og Palæstina den 21.-22. maj. Mogherini

fremhævede over for de israelske og palæstinensiske samtalepartnere

behovet for en politisk proces og en genoptagelse af fredsforhandlinger-

ne og understregede EU’s villighed til at spille en aktiv rolle i denne for-

bindelse. Mogherini gav desuden udtryk for EU’s klare holdning til de

ulovlige israelske bosættelser.

EU’s principper for en løsning af konflikten, som formuleret bl.a. i råds-

konklusioner af juli 2014, omfatter følgende:



En grænse mellem Israel og Palæstina skal baseres på status før Isra-

els besættelse af de palæstinensiske områder som følge af juni-krigen i

1967. EU vil i den forbindelse anerkende enhver aftale mellem de to

parter om bytte af landområder, herunder vedrørende Jerusalem.



Sikkerhedsarrangementer, der respekterer palæstinensernes suveræni-

tet og demonstrerer, at besættelsen er slut, og for israelerne beskytter

deres sikkerhed, forhindrer terrorisme og effektivt kan håndtere sik-

kerhedstrusler, herunder de nye og vitale trusler i regionen.



En retfærdig, aftalt og realistisk løsning på flygtningeproblemet.



Jerusalem som en delt hovedstad for de to stater.

Til trods for at man både fra israelsk og palæstinensisk side officielt ud-

trykker vilje til at genoptage fredsforhandlingerne, der brød sammen i

foråret 2014, er der i praksis meget lidt, der peger på en snarlig genopta-

gelse af forhandlingerne. Det er ikke usandsynligt, at der i forbindelse

med den kommende FN-generalforsamling vil blive tale om fornyede

internationale bestræbelser på at bringe en løsning af konflikten nærme-

re.

Rådet forventes også at drøfte situation i Gaza. Genopbygningen efter

konflikten i sommeren 2014 skrider kun langsomt frem, og den humani-

tære situation er fortsat meget kritisk. FN’s undersøgelseskommission for

Gaza-konflikten i 2014præsenterede den 22. juni 2015 sin rapport om

konflikten. Rapporten konkluderer bl.a., at både Israel og væbnede palæ-

stinensiske grupper formodes at have begået krigsforbrydelser under

konflikten. FN’s Menneskerettighedsråd vedtog den 3. juli 2015 med

stort flertal den fra palæstinensisk side initierede resolution, der følger op

Rådsmøde nr. 3404 (udenrigsanliggender) den 20. juli 2015 - Bilag 3: Skriftlig forelæggelse af rådsmøde udenrigsanliggender 20/7-15

på Gaza-undersøgelseskommissionens rapport. Efter konstruktive for-

handlinger med forslagsstillerne støttede EU-landene samlet resolutio-

nen.

Indtil det lykkes de involverede parter at løse de politiske udeståender,

der forhindrer en normalisering af situationen for Gaza, hjælper man

bedst befolkningen i Gaza ved at støtte FN’s, EU’s eller forskellige frivil-

lige organisationers indsats. Danmark yder som bekendt selv en stor ind-

sats her.

4. Terror-angrebet i Tunesien

Det er forventningen, at Tunesien-drøftelsen, i lyset af de tragiske terror-

angreb den 26. juni 2015 i Sousse og den 18. marts 2015 på Bardo-

museet i Tunis, vil fokusere på bekæmpelse af terror og ekstremisme i

landet samt sikkerhedssituationen generelt. Der vil desuden være en fro-

kostdrøftelse med Tunesiens udenrigsminister Taieb Baccouche, hvor

fokus ventes at være på mulighederne for et styrket samarbejde mellem

EU og Tunesien inden for bl.a. terrorbekæmpelse. Til trods for at Tune-

sien har gennemgået en bemærkelsesværdig demokratisk transition siden

2011, herunder med vedtagelsen af en ny forfatning samt afholdelsen af

frie og retfærdige præsident- og parlamentsvalg i 2014, er sikkerhedstrus-

len i Tunesien stigende, hvilket de seneste terrorangreb vidner om.

I grænseområderne mod Libyen og Algeriet opererer væbnede grupper

med stærke bånd til terrorgrupper i regionen. Der er i disse områder, og

særligt langs grænsen til Libyen, store udfordringer med at opretholde-

sikkerheden ved grænserne og kontrollere tilstrømningen af våben ind i

Tunesien. Truslen fra hjemvendte krigere fra Syrien og Irak udgør desu-

den et stigende problem. Med angiveligt flere end 3.000 udrejste krigere

er Tunesien storleverandør af ’foreign terrorist fighters’.

Tunesien har siden 2011 lidt under svære økonomiske udfordringer, lav-

vækst og stor arbejdsløshed, særligt blandt den yngre befolkning og i de

marginaliserede områder i landet. Det seneste terrorangreb i Sousse for-

ventes desuden at få store socioøkonomiske konsekvenser for Tunesien -

særligt turismesektoren, der udgør 15 pct. af Tunesiens økonomi.

Tunesien er en vigtig samarbejdspartner for EU i Nordafrika og en væ-

sentlig allieret i bekæmpelsen af terror, illegal immigration og internatio-

nal kriminalitet. EU’s udenrigsrepræsentant, Mogherini, har besøgt Tu-

nesien ved flere lejligheder i 2015. Som led i udmøntningen af udenrigs-

rådskonklusionerne af den 9. februar 2015 om bekæmpelse af terrorisme

har EU opprioriteret indsatsen i landene i Mellemøsten og Nordafrika,

herunder gennem en styrket politisk dialog med landenes myndigheder

samt gennem udsendelse af sikkerhedseksperter til relevante EU-

delegationer, inkl. i Tunis.

Danmark støtter en bred portefølje af aktiviteter Tunesien, der er det

største modtagerland under Det Arabiske Initiativ. Fokus for den danske

Rådsmøde nr. 3404 (udenrigsanliggender) den 20. juli 2015 - Bilag 3: Skriftlig forelæggelse af rådsmøde udenrigsanliggender 20/7-15

indsats er bl.a. på at fremme demokratiske reformer, decentralisering,

vækst og beskæftigelse, menneskerettigheder samt kvinders rettigheder

og ligestilling. Danmark bistår desuden Europa-Kommissionen med at

formulere et kommende EU-program vedr. imødegåelse af voldelig eks-

tremisme og terror i Mellemøsten og Nordafrika på EUR 13 mio. finan-

sieret via Kommissionens stabilitetsinstrument.

5. EU handlingsplan for Menneskerettigheder og 7. Energidiplo-

mati

Endelig forventes Rådet at endossere to handlingsplaner. Handlingspla-

nen for menneskerettigheder har til formål at sikre en strømlinet og kon-

sistent tilgang til fremme af menneskerettigheder i EU’s ageren overfor

tredjelande, mens handlingsplanen for energidiplomati følger af drøftel-

sen på Rådsmødet den 22. juni 2015 og har til formål at understøtte

Energiunionens målsætninger og bidrage til at fremhæve konkrete mu-

ligheder og udfordringer på et område at stigende strategisk betydning

for EU både internt og eksternt. Regeringen finder, at EU bør vise vejen

til bedre energiudnyttelse gennem en hurtig gennemførsel af et fuldt in-

tegreret indre marked for energi. Regeringen støtter begge handlingspla-

ner. Det er vigtigt, at der er fælles fodslag og fokus på EU og medlems-

landenes ageren overfor tredjelandene på begge områder.

8. Libyen

Det forventes, at Rådet vil drøfte den seneste udvikling i Libyen, herun-

der den foreløbige politiske aftale mellem konfliktens parter indgået ved

FN’s mellemkomst. Desuden forventes en drøftelse af EU’s fremadret-

tede engagement i Libyen. FN’s Særlige Repræsentant for Libyen, Ber-

nardino León, ventes at deltage i drøftelsen.

Libyen har siden juni 2014 været præget af eskalerende væbnede kampe

mellem to rivaliserende lejre. Den ene lejr er samlet omkring parlamen-

tet, House of Representatives (HoR), i Tobruk i det østlige Libyen nær

grænsen til Egypten. HoR er domineret af vestligt orienterede og tidlige-

re Gadaffi-regimekræfter og støttes af militsalliancen ”Dignity” under

ledelse af General Haftar. HoR nyder på baggrund af sejren ved parla-

mentsvalget i juni 2014 international anerkendelse. Den anden lejr har

base i Tripoli og er samlet omkring den tidligere Nationalkongres

(GNC), der ikke anerkender parlamentsvalget i juni 2014 og dermed

HoR’s legitimitet. Tripoli-lejren og GNC har et islamistisk islæt og nyder

opbakning fra militsalliancen ”Dawn”.

Konflikten er særdeles kompleks, og de to lejre omfatter hver især en

lang række forskellige grupperinger præget af betydelige indbyrdes

uoverensstemmelser og brydninger. Udbredelsen og indflydelsen af vol-

delige ekstremistiske grupper og terrorgrupper i Libyen, herunder ISIL,

er desuden stigende. Disse grupper bekæmper både Tobruk- og Tripoli-

lejren. På den regionale scene støtter bl.a. Egypten og De Forenede Ara-

biske Emirater op om Tobruk-lejren og HoR, mens Tripoli-lejren og

GNC på den anden side har opbakning fra bl.a. Qatar og Tyrkiet.

Rådsmøde nr. 3404 (udenrigsanliggender) den 20. juli 2015 - Bilag 3: Skriftlig forelæggelse af rådsmøde udenrigsanliggender 20/7-15

Efter mange måneders intensive bestræbelser anført af FN’s Særlige Re-

præsentant for Libyen, Bernardino Léon, lykkedes det den 11. juli 2015

at indgå en foreløbig politisk aftale mellem flere af parterne i Libyen-

konflikten. Den foreløbige politiske aftale blev indgået mellem bl.a. HoR,

en række selvstændige grupper og repræsentanter fra Misrata, en politisk

og militært indflydelsesrig gruppering delvist affilieret med GNC. Selve

GNC har ikke tilsluttet sig den foreløbige aftale. Det internationale sam-

fund, herunder EU, har budt aftalen velkommen som et vigtigt første

skridt mod genoprettelsen af fred og stabilitet i Libyen. Fremadrettet vil

man fra FN’s og det internationale samfunds side arbejde for, at GNC

og andre grupperinger tilslutter sig den endelige aftale, der tidligst for-

ventes formelt underskrevet om en måned.

Optrapningen af den væbnede konflikt har haft meget negative konse-

kvenser for Libyen og landets befolkning. Fraværet af centrale og effek-

tive statslige myndigheder og strukturer har bidraget til manglende lov og

orden samt en markant forværring af den humanitære situation. Ifølge tal

fra FN fra maj 2015 er op mod ca. 400.000 internt fordrevne, og der

rapporteres om civile tab, mangel på vand, el, medicin og fødevarer samt

basale offentlige services. Den forværrede sikkerhedssituation har tillige

tvunget de fleste humanitære aktører til at evakuere deres internationale

medarbejdere. Det samme gælder EU, FN m.fl., der midlertidigt har luk-

ket deres repræsentationer og i de flestes tilfælde pt. opererer fra Tunis.

Libyen har udviklet sig til et af de primære transitlande for migranter og

flygtninge, der søger mod Europa. Det skyldes ikke mindst, at det sene-

ste års eskalation af den væbnede konflikt har medført øget rum for

menneskesmuglere.

EU har fra starten aktivt støttet op om FN’s bestræbelser på at opnå en

politisk løsning på konflikten, ligesom man har understreget EU’s vilje til

at støtte en kommende libysk samlingsregering, herunder gennem kapa-

citets- og institutionsopbygning af nationale og lokale myndigheder.

Danmark har siden 2011 gennem Freds- og Stabiliseringsfonden og Det

Arabiske Initiativ søgt at bidrage til stabilitet og demokratisering i Liby-

en. Denne støtte har sammenlagt beløbet sig til ca. 40 mio. kr. og har

bl.a. fokuseret på fremme af frie medier, menneskerettigheder, torturre-

habilitering og retssektorreformer. I lyset af den forværrede sikkerhedssi-

tuation er størstedelen af projekterne sat i bero.

Kristian Jensen

Rådsmøde nr. 3404 (udenrigsanliggender) den 20. juli 2015 - Bilag 3: Skriftlig forelæggelse af rådsmøde udenrigsanliggender 20/7-15

Alle dagsordenspunkterne hører under Udenrigsministeriets ressort