Rådsmøde nr. 3408 (retlige og indre anliggender) den 14. september 2015 - Bilag 1: Samlenotat vedr. ekstraordinært rådsmøde RIA 14/9-15

Europaudvalget 2014-15 (2. samling)
Rådsmøde 3408 - RIA Bilag 1
Offentligt

Udlændinge-, Integrations- og

Boligministeriet

Udlændingeafdelingen

Dato:

Kontor:

10. september 2015

Kontoret for Internationalt

Udlændingesamarbejde

Sagsbeh: Jesper Egevang

Sagsnr.: 2015-3053-0016

Dok.:

1719407

SAMLENOTAT

for ekstraordinært rådsmøde (retlige og indre anliggender)

den 14. september 2015

Dagsordenspunkter

Dagsordenspunkt 1

Status over situationen med hensyn til mi-

grationsbevægelserne

= Præsentation

Der foreligger ikke dokument

Den Europæiske Unions tiltag og fremtidig

programmering

Præsentation og orienterende debat

COM(2015) 450 final

COM(2015) 451 final

COM(2015) 452 final

COM(2015) 453 final

COM(2015) 454 final

C(2015) 6250 draft

C(2015) 6251 draft

C(2015) 6252 draft

JOIN(2015) 40 final

Dagsordenspunkt 2

Slotsholmsgade 10

1216 København K.

Telefon 7226 8400

www.uibm.dk

[email protected]

Rådsmøde nr. 3408 (retlige og indre anliggender) den 14. september 2015 - Bilag 1: Samlenotat vedr. ekstraordinært rådsmøde RIA 14/9-15

Dagsordenspunkt 1: Status over situationen med hensyn til mi-

grationsbevægelserne

Nyt notat.

Sagen er ikke omfattet af retsforbeholdet.

[Der foreligger ikke dokumentation]

Resumé

Det er forventningen, at EU’s grænseagentur, Frontex, og EU’s asylstøtte-

kontor, EASO, på Rådsmødet (retlige og indre anliggender) den 14. sep-

tember 2014 vil præsentere de seneste migrationstrends i EU. Situationen i

Middelhavet har ændret sig til det værre i løbet af 2015 – og særligt i de

seneste måneder. Situationen på den centrale Middelhavsrute er dog stort

set uændret i årets første syv måneder. Til gengæld ses en væsentlig stig-

ning i migranter, der benytter den østlige Middelhavsrute for efterfølgende

at rejse op gennem Balkan, Ungarn og i første omgang videre til Østrig og

Tyskland. Sagen har ikke lovgivningsmæssige eller statsfinansielle konse-

kvenser og rejser ikke spørgsmål i forhold til nærhedsprincippet og rets-

forbeholdet. Fra dansk side agter man at tage præsentationen af de sene-

ste migrationstrends til efterretning.

Baggrund

Situationen i Middelhavet har ændret sig til det værre i løbet af 2015 – og

særligt i de seneste måneder. Situationen på den centrale Middelhavsrute

er dog stort set uændret i årets første syv måneder. Til gengæld ses en væ-

sentlig stigning i migranter, der benytter den østlige Middelhavsrute for ef-

terfølgende at rejse op gennem Balkan, Ungarn og i første omgang videre

til Østrig og Tyskland.

Migrationsudfordringerne blev senest drøftet på Det Europæiske Råds mø-

de den 25.-26. juni 2015, ved det ekstraordinære RIA-rådsmøde den 20.

juli 2015 og på det uformelle udenrigsministermøde, Gymnich, den 4.-5.

september 2015.

Kommissionen offentliggjorde den 13. maj 2015 en meddelelse om en ny

europæisk dagsorden for migration. I forlængelse heraf har Kommissionen

fremlagt en række forslag til nye initiativer, herunder bl.a. styrkelse af Tri-

ton-operationen i Middelhavet under ledelse af EU’s grænseagentur, Fron-

Rådsmøde nr. 3408 (retlige og indre anliggender) den 14. september 2015 - Bilag 1: Samlenotat vedr. ekstraordinært rådsmøde RIA 14/9-15

tex, omfordeling og genbosætning samt etablering af registrerings- og

modtagecentre i frontlinjemedlemsstaterne. Herudover er der taget initiati-

ver til udvidelse af nærområdeindsatser i både Nordafrika og langs migra-

tionsruten fra Afrikas Horn samt afholdelse af topmøde mellem EU-

landene og relevante lande i Afrika og et højniveaumøde mellem EU-

landene og Balkan-landene samt Tyrkiet om migrationsstrømmene på Bal-

kan.

Det er forventningen, at Frontex og EU’s asylstøttekontor, EASO, på

Rådsmødet (retlige og indre anliggender) den 14. september 2015 vil præ-

sentere de seneste migrationstrends.

Indhold

Status ultimo august 2015 på migrationsstrømmene i Middelhavsregionen

og antallet af migranter baseret på tal fra særligt Frontex og EASO

Situationen i Middelhavet har ændret sig til det værre i løbet af 2015 – og

særligt i de seneste måneder. I juli 2015 var det samlede antal ulovlige

grænsekrydsninger til EU ca. 108.000. I alt er der i årets første syv måne-

der registreret ca. 340.000 ulovlige krydsninger. Det tilsvarende tal for

2014 var godt 123.000. Udviklingen forventes at være fortsat i august (der

foreligger endnu ikke opgørelser).

Antallet af asylansøgere og økonomiske migranter, der benytter den cen-

trale Middelhavsrute (fra særligt Libyen til Italien), er dog stort set uæn-

dret i årets første syv måneder. Siden maj 2015 er der kommet godt 20.000

migranter om måneden til Italien. Ifølge Frontex er der ikke tegn på, at

strømmen vil aftage.

Til gengæld ses en eksplosiv stigning i migranter, der benytter den østlige

Middelhavsrute (altovervejende fra Tyrkiet til Grækenland, og særligt ad

den korte søvej).

I de første syv måneder af 2015 er der konstateret ca. 130.000 ulovlige

grænsekrydsninger over Grækenlands eksterne grænse, en syvdobling i

forhold til samme periode i 2014. Stigningen er særligt indtrådt i de sene-

ste måneder. 50.000 ankom alene i juli måned. Udviklingen formodes iføl-

ge UNHCR at være fortsat i august.

Rådsmøde nr. 3408 (retlige og indre anliggender) den 14. september 2015 - Bilag 1: Samlenotat vedr. ekstraordinært rådsmøde RIA 14/9-15

Der er således ankommet flere migranter til Grækenland fra Tyrkiet i juli

2015 end i hele 2014. 90 % vurderes at rejse videre til Makedonien og

Serbien for efterfølgende at genindrejse i EU, altovervejende i Ungarn. I

årets første syv måneder havde kun godt 7400 søgt om asyl i Grækenland.

På den østlige Middelhavsrute har syrere i 2015 udgjort den største gruppe

med 60 %. På den centrale Middelhavsrute udgør eritreere i 2015 den stør-

ste gruppe med 23 %.

Det bemærkes, at langt hovedparten (ca. 90 % i henhold til UNHCR) af de,

der er indrejst i Grækenland og Serbien rejser videre og formodes at befin-

de sig i andre EU-lande, herunder navnlig Østrig, Tyskland og Sverige.

Antallet af registrerede asylansøgninger i EU+-landene (EU28 plus Norge

og Schweiz) oversteg i juli 2015 for første gang 100.000 og nåede op på

knap 124.000 svarende til en stigning 28 % i forhold til måneden før. Sær-

ligt over de seneste tre måneder er antallet af ansøgninger steget kraftigt.

De vigtigste oprindelseslande blandt registrerede ansøgere var i juli 2015

Syrien, Afghanistan og, Balkan-landene. Der blev registreret en stigning i

antallet af registrerede ansøgninger blandt 20 af de 25 højest rangerede op-

rindelseslande. Der skete dog et fald i ansøgninger fra eritreere.

Gældende dansk ret

Sagen giver ikke anledning til at redegøre for dansk ret.

Lovgivningsmæssige og statsfinansielle konsekvenser

Sagen har hverken lovgivningsmæssige, statsfinansielle, samfunds- eller

erhvervsøkonomiske konsekvenser.

Høring

Sagen har ikke givet anledning til at foretage høring.

Nærhedsprincippet

Nærhedsprincippet har ikke betydning for sagen.

Rådsmøde nr. 3408 (retlige og indre anliggender) den 14. september 2015 - Bilag 1: Samlenotat vedr. ekstraordinært rådsmøde RIA 14/9-15

Andre landes kendte holdninger

Der ses ikke at foreligge offentlige tilkendegivelser om de øvrige med-

lemsstaters holdning til sagen.

Foreløbig generel dansk holdning

Man agter fra dansk side at tage præsentationen af de seneste migrations-

trends til efterretning.

Europa-Parlamentet

Der ses ikke at foreligge offentlige tilkendegivelser om Europa-

Parlamentets holdning til sagen.

10. Specialudvalget for asyl- og indvandringssamarbejde

Specialudvalget er orienteret skriftligt om sagen.

11. Tidligere forelæggelser for Folketingets Europaudvalg

Sagen har ikke tidligere været forelagt for Folketingets Europaudvalg.

12. Forhandlingssituationen, herunder dansk holdning

Man agter fra dansk side at tage præsentationen af de seneste migrations-

trends til efterretning.

13. Indstilling

Det indstilles,

at man fra dansk side henholder sig til det, der fremgår under punkt

12.

Sagen skønnes at skulle forelægges for Folketingets Europaudvalg til ori-

entering.

Rådsmøde nr. 3408 (retlige og indre anliggender) den 14. september 2015 - Bilag 1: Samlenotat vedr. ekstraordinært rådsmøde RIA 14/9-15

Dagsordenspunkt 2: Den Europæiske Unions tiltag og fremtidig pro-

grammering

Nyt notat.

Sagen er delvist omfattet af det danske retsforbehold.

COM(2015) 450 final

COM(2015) 451 final

COM(2015) 452 final

COM(2015) 453 final

COM(2015) 454 final

C(2015) 6250 draft

C(2015) 6251 draft

C(2015) 6252 draft

JOIN(2015) 40 final

Resumé

Kommissionen fremlagde den 9. september 2015 forud for det ekstraordi-

nære rådsmøde (retlige og indre anliggender) den 14. september 2015 en

”migrationspakke” indeholdende en række forslag, herunder lovgivnings-

mæssige initiativer, med sigte på at styrke håndteringen af den aktuelle si-

tuation på migrationsområdet i EU på kort og langt sigt. Formandskabet

forventes at anmode Kommissionen om at redegøre for indholdet af pak-

ken samt at anmode om medlemsstaternes umiddelbare bemærkninger.

Migrationspakken indeholder retsakter om dels en midlertidig omforde-

lingsordning af asylansøgere i tilfælde af massiv tilstrømning og dels en

permanent omfordelingsmekanisme indarbejdet i en revideret Dublin-

forordning, en retsakt om etablering af en europæisk liste over sikre op-

rindelseslande med henblik på hurtigere asylsagsbehandling, meddelelse

om en europæisk handlingsplan for tilbagesendelser, en meddelelse om

den eksterne dimension i Europas flygtningekrise, to kommissionsbeslut-

ninger om en EU trustfond til fremme af stabilitet og håndtering af grund-

læggende årsager til ulovlig migration i Afrika samt en meddelelse om ud-

budsregler i forbindelse med den aktuelle asylkrise. Flere af forslagene er

omfattet retsforbeholdet. Sagen rejser ikke spørgsmål i forhold til nær-

hedsprincippet.

Rådsmøde nr. 3408 (retlige og indre anliggender) den 14. september 2015 - Bilag 1: Samlenotat vedr. ekstraordinært rådsmøde RIA 14/9-15

Baggrund

Migrationsudfordringerne blev senest drøftet på DER den 25.-26. juni

2015 og ved det ekstraordinære RIA-rådsmøde den 20. juli 2015. Det Eu-

ropæiske Råd vedtog på sit ekstraordinære møde den 23. april 2015 en er-

klæring om håndteringen af migrationsstrømme, herunder 1) En udvidelse

af Frontex’ operationer på og ved Middelhavet, 2) omfordeling og genbo-

sætning, 3) bekæmpelse af menneskesmugling, 4) bekæmpelse af ulovlig

migration gennem samarbejde med oprindelses- og transitlande, samt en

øget indsat med henblik på at tilbagesende afviste asylansøgere til hjem-

landene. 5) Finansiel- og ekspertstøtte til særligt ramte medlemsstater fra

Kommissionen og Det Europæiske Asylstøttekontor, EASO.

Kommissionen offentliggjorde den 13. maj 2015 en meddelelse om en eu-

ropæisk dagsorden for migration indeholdende en lang række forslag til

initiativer. Blandt initiativerne, der er under udmøntning, herunder på bag-

grund af Det Europæiske Råds konklusioner fra 25.-26. juni 2015 og efter-

følgende beslutninger i Rådet (retlige og indre anliggender) den 20. juli

2015, kan nævnes: 1) Væsentlig styrkelse af søoprationerne i Middelhavet

og det Ægæiske Hav under koordination af Frontex, 2) etablering af mod-

tage- og registreringscentre (såkaldte ”hotspots”) i Italien og Grækenland

med assistance fra både Frontex og EASO, 3) udmøntning af en europæisk

omfordelingsordning på frivilligt grundlag til fordel for Italien og Græken-

land, 4) udmøntning af en europæisk genbosætningsordning på frivilligt

grundlag, 5) forberedelse af en fælles sikkerheds- og forsvarsmission

(CSDP-mission) med henblik på bl.a. ødelæggelse af menneskesmuglernes

aktiver (bådene) og smuglernes forretningsmodel, 6) forberedelse af et

EU-Afrika-topmøde i november 2015 samt 7) et højniveaumøde for uden-

rigs- og indenrigsministre med landene på Balkan og Tyrkiet, samt en

række andre tiltag under forberedelse og udmøntning.

Danmark har bidraget til udmøntningen af de hidtidige initiativer med bå-

de udstyr og ekspertbistand til initiativerne i Middelhavet og i frontlinje-

medlemsstaterne, herunder bl.a. et Challengerfly fra forsvaret, og tager ak-

tiv del i forberedelserne af topmødet og højniveaumødet med de vægtigste

tredjelande, der repræsenterer flygtningenes og de økonomiske migranters

oprindelses- og transitlande. Derudover er Danmark leder og væsentligste

bidragsyder blandt medlemsstaterne til et europæisk udviklings- og beskyt-

telsesprogram omkring Syrien.

Rådsmøde nr. 3408 (retlige og indre anliggender) den 14. september 2015 - Bilag 1: Samlenotat vedr. ekstraordinært rådsmøde RIA 14/9-15

Det luxembourgske formandskab har indkaldt til ekstraordinært rådsmøde

(retlige og indre anliggender) den 14. september 2014, hvor Kommissio-

nen vil præsentere en migrationspakke indeholdende en række nye initiati-

ver, herunder udmøntning af initiativer inden for rammerne af Det Euro-

pæiske Råds erklæring af 23. april 2015 og Det Europæiske Råds konklu-

sioner fra den 25.-26. juni 2015 såvel som forslag til initiativer indeholdt i

Kommissionens meddelelse af 13. maj 2015 om En Europæisk Dagsorden

for Migration.

Det danske retsforbehold

Sagen er delvist omfattet af retsforbeholdet. Hvor Kommissionens forslag

er omfattet af retsforbeholdet, fremgår det nedenfor under gennemgangen

af de enkelte forslag.

Indhold

Kommissionen præsenterede den 9. september 2015 forud for Rådsmødet

(retlige og indre anliggender) den 14. september 2015 en migrationspakke

indeholdende en række initiativer, herunder lovgivningsmæssige initiati-

ver, med sigte på en styrkelse af håndteringen af den aktuelle migrationssi-

tuation i EU og i flygtningenes og de økonomiske migranters oprindelses-

og transitlande. Migrationspakken indeholder følgende forslag og medde-

lelser:

Permanent omfordelingsmekanisme inden for rammerne af en re-

videret Dublin-forordning

COM(2015) 450 final

Kommissionen lægger op til en ændring af Dublin-forordningen med hen-

blik på at indarbejde bestemmelser om en permanent og obligatorisk om-

fordelingsmekanisme, der kan tages i anvendelse i specifikke nødsituatio-

ner i enkelte medlemsstater, og sikre omfordeling fra disse medlemsstater

til andre EU-lande. Mekanismen aktiveres af Kommissionen ved delegere-

de retsakter.

Formålet er – i klart definerede nødsituationer – at sikre en fair fordeling

af asylansøgere med klart behov for international beskyttelse. Forslaget

vedrører alene asylansøgere fra oprindelseslande, for hvilke den gennem-

snitlige anerkendelsesprocent i EU er mindst 75 %.

Rådsmøde nr. 3408 (retlige og indre anliggender) den 14. september 2015 - Bilag 1: Samlenotat vedr. ekstraordinært rådsmøde RIA 14/9-15

Kommissionens forslag fremsættes på baggrund af Traktatens artikel

78(2)(e) om kriterier og procedurer til bestemmelse af, hvilken medlems-

stat der er ansvarlig for behandlingen af en ansøgning om asyl eller subsi-

diær beskyttelse. Dette er samme hjemmel som den eksisterende Dublin-

forordning.

Det fremgår af forslaget, at Danmark ikke vil være omfattet af forord-

ningsforslaget på grund af det danske retsforbehold, men at Danmark er

tilknyttet forordningen via en parallelaftale. Ifølge parallelaftalen skal

Danmark give meddelelse til Kommissionen, hvorvidt Danmark agter at

gennemføre forordningsændringen. Sker dette ikke inden for angivne tids-

frister, betragtes parallelaftalen om Danmarks deltagelse i Dublin- og Eu-

rodac-forordningerne som opsagt.

Midlertidig omfordelingsordning fra Italien, Grækenland, Ungarn

COM(2015) 451 final

Dette forslag om midlertidig omfordeling skal ses som supplement til den

eksisterende frivillige omfordelingsordning vedtaget i Rådet (retlige og in-

dre anliggender) den 20. juli 2015 til fordel for Italien og Grækenland.

Forslaget udvider ordningen til også at omfatte Ungarn, og antallet af asyl-

ansøgere, der skal fordeles mellem de øvrige EU-lande, øges med yderli-

gere 120.000 asylansøgere. Ordningen skal gælde for en 2-årig periode.

På grund af retsforbeholdet kan Danmark ikke deltage i ordningen.

Liste over sikre oprindelseslande

COM(2015) 452 final

Formålet med forslaget er at styrke bestemmelserne om sikre oprindelses-

lande i asylproceduredirektivet. Dette skal ske gennem en smidiggørelse af

sagsbehandlingen i form af en særlig hurtig procedure i sager, hvor en an-

søgning fra en asylansøger dels vurderes at være ubegrundet, og dels

kommer fra et land der optræder på listen over sikre oprindelseslande. Li-

sten indeholdt i forslaget omfatter Tyrkiet og Vestbalkan (Albanien, Bos-

nien-Herzegovina, Makedonien, Kosovo, Montenegro, Serbien).

På grund af det danske retsforbehold deltager Danmark ikke i asylprocedu-

redirektivet. Af samme grund kan Danmark ikke deltage i forslaget om

sikre oprindelseslande. Forbeholdet er korrekt gengivet i forslaget.

Rådsmøde nr. 3408 (retlige og indre anliggender) den 14. september 2015 - Bilag 1: Samlenotat vedr. ekstraordinært rådsmøde RIA 14/9-15

EU-handlingsplan om tilbagesendelse

COM(2015) 453 final/C(2015)

Kommissionens meddelelse om tilbagesendelse af udlændinge, der ophol-

der sig ulovligt i EU, skal effektivisere, styrke og videreudvikle det euro-

pæiske tilbagesendelsessystem, der er karakteriseret ved en relativ lav ef-

fektiv tilbagesendelsesprocent på 40 % af personer i udsendelsesposition.

Forslaget indeholder en lang række forslag til initiativer, herunder styrkel-

se af frivillig hjemsendelse, større brug af tilbageholdelse for at undgå vi-

dere rejse til andre EU-lande (sekundære bevægelser), bedre brug af EU’s

eksisterende IT-systemer, styrkelse af Frontex’ rolle i forhold til planlæg-

ning og gennemførelse af tilbagesendelser samt styrkelse af samarbejde

med oprindelses- og transitlande om tilbagetagelse af egne statsborgere,

herunder brug af incitamenter. Der nævnes en lang række prioritetslande

på baggrund af antallet af personer i udsendelsesposition i EU, med hvilke

der skal iværksættes højniveaudialog om tilbagetagelse. I tilknytning til

meddelelsen har Kommissionen også fremlagt et udkast til en tilbagesen-

delsesmanual i form af en Kommissions-henstilling.

Den eksterne dimensions rolle til håndtering af flygtningekrisen i

Europa

JOIN(2015) 40 final

Meddelelsen om den eksterne dimension i flygtningekrisen er i brede ter-

mer rettet imod håndteringen af årsagerne til migration og flygtninge-

strømme, navnlig konflikt og fattigdom, samt mod de nærområder og tran-

sitlande, som er hårdt påvirket af krisen.

I meddelelsen anlægges en helhedsorienteret tilgang, herunder EU’s eks-

terne instrumenter – diplomati, udviklingsbistand og humanitære indsatser

– der kan bringes yderligere i spil ift. de store indsatser, som allerede er i

gang. Med et budget på 96,8 mia. euro for perioden 2014-20 har EU’s eks-

terne samarbejde en vigtig rolle ift. at bekæmpe fattigdom, ulighed og ar-

bejdsløshed samt i relation til fredsopbygning, menneskerettigheder, god

regeringsførelse i regioner og lande, hvorfra flygtninge kommer.

Meddelelsen peger endvidere på behovet for politisk engagement i løsning

af konflikterne i Syrien, Irak og Libyen samt humanitær bistand. Bl.a.

nævnes Syrien-trustfonden, der bidrager til stabilisering og genopbygning

Rådsmøde nr. 3408 (retlige og indre anliggender) den 14. september 2015 - Bilag 1: Samlenotat vedr. ekstraordinært rådsmøde RIA 14/9-15

af Syrien. På samme måde nævnes planerne om etablering af en trustfond

for håndtering af grundlæggende årsager til migration i Afrika.

Nærområderne huser langt størstedelen af flygtningene. I meddelelsen pe-

ges på EU’s indsatser ift. at støtte Libanon, Jordan og Tyrkiet med huma-

nitær bistand samt regionale beskyttelsesprogrammer.

Tyrkiet og landene på det vestlige Balkan er væsentlige transitlande samti-

dig med, at de er kandidatlande til EU. EU har iværksat en dialog med

Tyrkiet ift. håndteringen af de syriske flygtninge og Tyrkiet modtager i

2015 175 mio. euro i støtte. Sammen med landene på det vestlige Balkan

vil Tyrkiet også kunne drage nytte af et nyt regionalt migrationsprogram.

Blandt årsagerne til migration fra Afrika, herunder fra Nordafrika, nævner

meddelelsen konflikter, radikalisering, menneskerettighedskrænkelser, fat-

tigdom og manglende perspektiver. Her peges på EU’s mange-facetterede

engagement i både oprindelses- og transitlande; Mali, Niger, CAR, Eritrea,

Sudan og Somalia samt Yemen og Libyen, hvor udviklingsindsatser går

hånd i hånd med bl.a. grænsemissioner, stabiliseringsindsatser, kapacitets-

opbygning mv.

Endelig peges på EU’s eksterne instrumenter som løftestang til mere effek-

tive tilbagetagelsesaftaler samt på behovet for at bekæmpe menneske-

smugling. I forhold til bekæmpelse af menneskesmugling spiller EU’s mi-

litære operation i Middelhavet (EUNAVFOR MED) en nøglerolle, men

der peges også på en generel styrkelse af dette aspekt på EU’s missioner i

regionen.

Etablering og finansiering af EU trustfond

C(2015) 6251 draft/ C(2015) 6252 draft

Kommissionen fremlægger beslutning om at etablere en trustfond. Herud-

over fremlægger Kommissionen beslutning om at bidrage med et beløb på

max. 1 mia. euro fra den 11. europæiske udviklingsfond (EUF) til den nye

fond for migration samt en række bilag med eksempler på støtteberettigede

aktiviteter. Den samlede finansiering fra EU’s forskellige programmer for-

ventes at beløbe sig til 1,8 mia. euro.

Fondens fokus er kriserne i Sahel-regionen, ved Tchad-søen samt på Afri-

kas Horn og i Nordafrika. Fonden vil støtte alle aspekter af stabilitet og bi-

drage til bedre håndtering af migration, ligesom den vil adressere de un-

derliggende årsager til destabilisering, tvungen og irregulær migration,

Rådsmøde nr. 3408 (retlige og indre anliggender) den 14. september 2015 - Bilag 1: Samlenotat vedr. ekstraordinært rådsmøde RIA 14/9-15

bl.a. ved at fremme modstandsdygtighed, økonomiske og lige muligheder,

sikkerhed og udvikling.

Fondens indsatser skal koordineres med nationale og regionale rammeafta-

ler og andre udviklingspartneres instrumenter.

Fonden vil blive etableret på baggrund af aftale mellem Kommissionen og

de donorer, der ønsker at bidrage finansielt til fonden. Følgende lande

nævnes: Spanien, der skriftligt har tilkendegivet sin interesse i at bidrage,

mens Frankrig, Italien, Nederlandene og Danmark har vist stor interesse.

Drøftelser pågår med Tyskland og UK.

Der lægges op til, at den konstituerende aftale mellem Kommissionen og

donorerne vil definere de specifikke målsætninger såvel som regler og

procedurer for beslutningsprocessen i fonden, herunder etablere en besty-

relse og en operationel komite. Der lægges endvidere op til at fonden ud-

løber 31. dec. 2020.

Udbudsregler i forbindelse med den aktuelle asylkrise

COM(2015) 454 final

Kommissionens meddelelse om udbudsregler i forbindelse med den aktu-

elle asylkrise omhandler de udfordringer den aktuelle asylkrise afsted-

kommer i medlemsstaterne i forhold til tilvejebringelse af den nødvendige

infrastruktur i form af bl.a. indkvartering, indkøb af bl.a. telte, containere,

tæpper, mad mv., samt tjenesteydelser. Formålet med meddelelsen er at

præcisere over for medlemsstaterne fleksibiliteten i de eksisterende euro-

pæiske udbudsregler med henblik på så vidt mulig at smidiggøre håndte-

ringen af den aktuelle asylkrise, herunder i akutte nødsituationer.

Gældende dansk ret

Sagen giver på nuværende tidspunkt ikke anledning til at redegøre for

dansk ret.

Lovgivningsmæssige og statsfinansielle konsekvenser

Kommissionens beslutning om etablering af en trustfond har konsekvenser

for EU’s budget, idet der lægges op til at finansiere 405 mio. euro af fon-

dens samlede kapital med midler fra EU-budgettets udgiftskategori 4

Rådsmøde nr. 3408 (retlige og indre anliggender) den 14. september 2015 - Bilag 1: Samlenotat vedr. ekstraordinært rådsmøde RIA 14/9-15

(Globale Europa). Det er på nuværende tidspunkt uklart, hvorvidt tiltaget

kan finansieres via omprioriteringer eller om der er behov for merbevil-

ling. Danmark finansierer ca. 2 pct. af EU-budgettets udgifter, hvilket sva-

rer til en dansk finansieringsandel på 60 mio. kr.

Kommissionens tre forslag til retsakter (midlertidig omfordelingsordning,

ændring af Dublin-forordningen, sikre oprindelseslande) er alle fremsat

med hjemmel i Traktatens, tredje del, afsnit V, og er dermed omfattet af

retsforbeholdet. Danmark deltager således ikke i vedtagelsen af retsakter-

ne, som ikke vil være bindende for eller finde anvendelse i Danmark.

Det fremgår af forslaget til ændring af Dublin-forordningen, at Danmark

ikke vil være omfattet af forordningsforslaget på grund af det danske rets-

forbehold, men at Danmark er tilknyttet forordningen via en parallelaftale.

Ifølge parallelaftalen skal Danmark give meddelelse til Kommissionen om,

hvorvidt Danmark agter at gennemføre forordningsændringen inden for

angivne tidsfrister. Sker dette ikke, betragtes parallelaftalen om Danmarks

deltagelse i Dublin- og Eurodac-forordningerne som opsagt.

Danmarks fortsatte tilslutning til Dublin-forordningen på mellemstatsligt

grundlag vil ikke i sig selv have statsfinansielle konsekvenser. Eventuelle

afledte statsfinansielle konsekvenser kan ikke vurderes nærmere på nuvæ-

rende tidspunkt.

Kommissionens øvrige meddelelser og beslutninger har ikke lovgivnings-

mæssige, statsfinansielle, samfunds- eller erhvervsøkonomiske konsekven-

ser.

Høring

Der er ikke foretaget høring vedrørende sagen.

Nærhedsprincippet

Sagen rejser ikke spørgsmål i forhold til nærhedsprincippet.

Andre landes kendte holdninger

Der ses ikke at foreligge offentlige tilkendegivelser om de øvrige med-

lemsstaters holdning til sagen.

Rådsmøde nr. 3408 (retlige og indre anliggender) den 14. september 2015 - Bilag 1: Samlenotat vedr. ekstraordinært rådsmøde RIA 14/9-15

Foreløbig generel dansk holdning

Der er behov for en omfattende indsats for at håndtere de store udfordrin-

ger, som Europa står over for. Der må trækkes på alle de instrumenter, EU

har til rådighed. Som følge af retsforbeholdet deltager Danmark ikke i den

fælles asylpolitik, og kan derfor hverken deltage i den eksisterende eller

den foreslåede supplerende midlertidige omfordelingsordning. Herudover

vil Danmark ikke deltage i den foreslåede permanente, bindende omforde-

lingsmekanisme. Samtidig lægger Danmark stor vægt på at forblive en del

af Dublin-systemet.

Man støtter etablering af en europæisk liste over sikre oprindelseslande,

som Danmark dog ikke kan deltage i på grund af retsforbeholdet.

Danmark støtter en langt mere effektiv tilbagesendelsespolitik, herunder til

det afrikanske kontinent, og lægger vægt på en bedre samtænkning af ud-

viklingspolitik, handelspolitik og andre udenrigspolitiske instrumenter

med henblik på at sikre effektive tilbagesendelsesaftaler. Fra dansk side

ses frem til Valletta-topmødet, der er et vigtigt skridt i styrkelse af samar-

bejdet med EU's afrikanske partnere om konkrete resultater på dette områ-

de. Danmark er indstillet på at deltage med praktisk bistand til de fælles

registreringscentre (”hotspots”), der er omtalt i konklusionerne fra mødet i

Det Europæiske Råd den 25. – 26. juni 2015. Desuden lægger man vægt på

styrket bekæmpelse af menneskesmugling. Danmark lægger også vægt på

en effektiv kontrol af de ydre grænser. Man stiller sig principielt positiv

over for etablering og finansiering af en europæisk trustfond for stabilitet

og bekæmpelse af grundlæggende årsager til irregulær migration fra og i

Afrika. Der er behov for en markant styrket nærområdeindsats. Finansie-

ringen af trustfonden ved brug af EU-budgetmidler skal så vidt muligt ske

via omprioriteringer. Regeringen lægger endvidere afgørende vægt på, at

EU’s overordnede udgiftslofter overholdes.

Europa-Parlamentet

Europa-Parlamentet har endnu ikke afgivet udtalelse i sagen.

10. Specialudvalget for asyl- og indvandringssamarbejde

Specialudvalget er orienteret skriftligt om sagen.

Rådsmøde nr. 3408 (retlige og indre anliggender) den 14. september 2015 - Bilag 1: Samlenotat vedr. ekstraordinært rådsmøde RIA 14/9-15

11. Tidligere forelæggelser for Folketingets Europaudvalg

Sagen har ikke tidligere været forelagt for Folketingets Europaudvalg.