Europaudvalget 2014-15 (2. samling)
Rådsmøde 3410 - konkurrenceevne Bilag 1
Offentligt
1546826_0001.png
NOTAT TIL
FOLKETINGETS EUROPAUDVALG
2. september 2015
15/05962-1
Rådsmøde (konkurrenceevne) den 1. oktober 2015
Indholdsfortegnelse
1. Konkurrenceevnetjek: Økonomisk udvikling og integration af
konkurrenceevnen på tværs af alle politikområder .................................... 2
2. Bedre regulering i EU ........................................................................... 5
Rådsmøde nr. 3410 (konkurrenceevne – indre marked- og industridelen) den 1. oktober 2015 - Bilag 1: Samlenotat vedr. konkurrenceevne 1/10-15 - indre markeds- og industridelen
1546826_0002.png
2/9
1. Konkurrenceevnetjek: Økonomisk udvikling og integration af
konkurrenceevnen på tværs af alle politikområder
Nyt notat.
1.
Resumé
Det luxembourgske formandskab vil indlede konkurrenceevnerådsmødet d.
1. oktober 2015 med et nyt dagsordenspunkt kaldet et konkurrenceevnetjek.
Konkurrenceevnetjekket vil tage form af en drøftelse af den generelle øko-
nomiske udvikling i EU og konkurrenceevnen på tværs af alle politikområ-
der.
Formålet med konkurrenceevnetjekket er dels at skabe en mere åben og
spontan debat i Konkurrenceevnerådet og dels at give møderne et mere ho-
risontalt og tværgående præg.
Emnet for drøftelsen oplyses ikke forud for mødet, og der vil ikke være noget
skriftligt diskussionsoplæg.
2.
Baggrund
Det luxembourgske formandskab vil indlede konkurrenceevnerådsmødet d.
1. oktober 2015 med et nyt dagsordenspunkt kaldet et konkurrenceevnetjek.
Konkurrenceevnetjekket vil tage form af en drøftelse af den generelle
økonomiske udvikling i EU og konkurrenceevnen på tværs af alle politik-
områder. Konkurrenceevnetjekket er en udløber af tidligere drøftelser i
regi af Konkurrenceevnerådet om, hvordan man kan optimere arbejdsme-
toderne i Rådet og skabe en mere åben, spontan og tværgående menings-
udveksling blandt ministrene.
Efter rådsmødet vil den nye arbejdsform blive evalueret i Højniveaugrup-
pen for konkurrenceevne og vækst (embedsmandsgruppe).
3.
Formål og indhold
Formålet med konkurrenceevnetjekket er dels at skabe en mere åben og
spontan debat i Konkurrenceevnerådet og dels at give møderne et mere hori-
sontalt og tværgående præg.
Idéen er, at Kommissionen og formandskabet indleder mødet med korte
præsentationer om aktuelle mikro- eller makroøkonomiske trends. Emnet
for drøftelsen oplyses ikke forud for mødet, og der vil ikke være skriftlige
Rådsmøde nr. 3410 (konkurrenceevne – indre marked- og industridelen) den 1. oktober 2015 - Bilag 1: Samlenotat vedr. konkurrenceevne 1/10-15 - indre markeds- og industridelen
1546826_0003.png
3/9
diskussionsoplæg. Ministrene forventes derfor at reagere på præsentationer-
ne med korte, spontane indlæg.
Derudover forventes det, at formandskabet som led i konkurrenceevnetjek-
ket vil præsentere en indikativ liste over aktuelle forslag i Rådet med poten-
tiel effekt på konkurrenceevnen.
Den nye arbejdsform skal desuden ses i lyset af et ønske i Konkurrenceev-
nerådet om at spille en mere fremtrædende rolle i forhold til at forbedre
konkurrenceevnen i EU generelt og varetage en koordinerende funktion i
forhold til initiativer, der har til formål at fremme det indre marked. Ifølge
artikel 16, stk. 6 i Traktaten om den Europæiske Union sikrer Rådet for
Almindelige Anliggender sammenhæng i de forskellige rådssammensæt-
ningers arbejde. Rådet for Konkurrenceevne arbejder for at forbedre kon-
kurrenceevnen og øge væksten i EU. Drøftelsen vil ske i fuld overens-
stemmelse med den fastlagte arbejdsfordeling i Rådet.
4.
Europa-Parlamentets udtalelser
Europa-Parlamentet skal ikke høres.
5.
Nærhedsprincippet
Spørgsmålet om nærhedsprincippet er ikke relevant.
6.
Gældende dansk ret
Ikke relevant.
7.
Konsekvenser
Lovgivningsmæssige konsekvenser
Konkurrenceevnetjekket medfører i sig selv ingen lovgivningsmæssige
konsekvenser.
Økonomiske konsekvenser
Konkurrenceevnetjekket har i sig selv ingen
statsfinansielle, samfundsøko-
nomiske eller erhvervsøkonomiske konsekvenser.
Andre konsekvenser og beskyttelsesniveauet
Konkurrenceevnetjekket har i sig selv ingen administrative konsekvenser
for erhvervslivet eller konsekvenser for beskyttelsesniveauet.
8.
Høring
Rådsmøde nr. 3410 (konkurrenceevne – indre marked- og industridelen) den 1. oktober 2015 - Bilag 1: Samlenotat vedr. konkurrenceevne 1/10-15 - indre markeds- og industridelen
1546826_0004.png
4/9
Sagen skal ikke sendes i høring.
9.
Generelle forventninger til andre landes holdninger
De øvrige lande har generelt været positive over for introduktionen af den
nye arbejdsform. Der er ligeledes generel enighed om, at Konkurrenceevne-
rådet bør spille en fremtrædende rolle i forhold til at forbedre konkurrence-
evnen i EU generelt.
10.
Regeringens generelle holdning
Regeringen er enig i, at Konkurrenceevnerådet bør spille en vigtig rolle i
forhold til at fremme EU’s indre marked og i forhold til at forbedre konkur-
renceevnen i EU generelt.
Regeringen støtter idéen om en mere åben og spontan drøftelse af den gene-
relle økonomiske udvikling i EU og konkurrenceevnen på tværs af alle poli-
tikområder under hensyntagen til arbejdsfordelingen i Rådet.
11.
Tidligere forelæggelse for Folketingets Europaudvalg
Sagen har ikke tidligere været forelagt Folketingets Europaudvalg.
Rådsmøde nr. 3410 (konkurrenceevne – indre marked- og industridelen) den 1. oktober 2015 - Bilag 1: Samlenotat vedr. konkurrenceevne 1/10-15 - indre markeds- og industridelen
1546826_0005.png
5/9
2. Bedre regulering i EU
Nyt notat.
1. Resumé
Det luxembourgske formandskab har sat den europæiske indsats for bed-
re regulering på dagsordenen for rådsmødet med henblik på en politisk
drøftelse.
Drøftelsen er en opfølgning på, at Europa-Kommissionen den 19. maj
2015 fremlagde en større pakke vedrørende bedre regulering. Pakken
indeholder en meddelelse ”Bedre regulering for bedre resultater – en
EU-dagsorden”, der præsenterer en række nye initiativer vedr. bedre
regulering. Meddelelsen ledsages af den årlige REFIT-resultattavle, som
giver en oversigt over resultaterne af indsatsen samt en status for de
igangværende initiativer, der er fremsat inden for rammerne af Kommis-
sionens program for målrettet og effektiv regulering (REFIT-
programmet).
Regeringen støtter generelt indsatsen for bedre regulering i EU. Regerin-
gen arbejder for, at der på EU-niveau sikres en sammenhængende indsats
for bedre regulering, som resulterer i en mærkbar forenkling af EU-
reguleringen og reduktion af unødige administrative byrder.
2. Baggrund
Det luxembourgske formandskab har sat bedre regulering på dagsordenen
med henblik på en politisk drøftelse. Dette sker som opfølgning på, at
Kommissionen den 19. maj 2015 offentliggjorde en større pakke vedrø-
rende bedre regulering i EU.
Pakken indeholder meddelelsen ”Bedre regulering for bedre resultater –
en EU-dagsorden”, KOM(2015) 215, der præsenterer en række nye initia-
tiver i den europæiske indsats for bedre regulering. Meddelelsen blev led-
saget af REFIT-resultattavlen, som giver en oversigt over resultaterne af
indsatsen samt en status for de igangværende initiativer, der er fremsat
inden for Kommissionens overordnede program for målrettet og effektiv
regulering - REFIT-programmet.
Derudover præsenterede Kommissionen reviderede retningslinjer for sit
arbejde med bedre regulering. Retningslinjerne ledsages af en ”værktøjs-
kasse” med konkrete redskaber til at udarbejde bl.a. konsekvensvurderin-
ger, evalueringer og offentlige høringer.
Rådsmøde nr. 3410 (konkurrenceevne – indre marked- og industridelen) den 1. oktober 2015 - Bilag 1: Samlenotat vedr. konkurrenceevne 1/10-15 - indre markeds- og industridelen
1546826_0006.png
6/9
Desuden fremsatte Kommissionen to kommissionsbeslutninger om hen-
holdsvis etablering af en ”regelforenklings-platform” (REFIT-platformen)
og et nyt ”Udvalg for Forskriftskontrol”, der afløser det nuværende Ud-
valg for Konsekvensanalyse.
Pakken indeholdt også Kommissionens udkast til en ny inter-institutionel
aftale om bedre lovgivning (IIA), som for nuværende forhandles mellem
Kommissionen, Europa-Parlamentet og Rådet. IIA’en henhører under
Rådet (Almindelige Anliggender). Det bemærkes, at den resterende del af
pakken har karakter af information fra Kommissionen, som ikke vil være
genstand for formelle forhandlinger i Rådet.
Konkurrenceevnerådet vedtog senest rådskonklusioner om bedre regule-
ring den 4. december 2014. Det nuværende formandskab planlægger ikke
at udarbejde rådskonklusioner om Kommissionens pakke om bedre regu-
lering.
3. Formål og indhold
Formålet med dagsordenspunktet er at give medlemslandene mulighed for
at drøfte den europæiske indsats for bedre regulering, herunder særligt
Kommissionens pakke fra maj 2015, hvor der lægges op til en række nye
initiativer på området.
Kommissionen vil fortsætte sin ambitiøse indsats for bedre regulering
uden at kompromittere de grundlæggende beskyttelsesniveauer. Kommis-
sionen har til hensigt at målrette indsatsen og øge brugen af kvantificerin-
ger. Derudover styrkes inddragelsen af interessenter og indsatsen for mål-
rettet og effektiv regulering (REFIT-programmet) forankres i Kommissi-
onens årlige arbejdsprogram.
Kommissionen vil endvidere etablere en regelforenklingsplatform, som
blandt andet har det danske Virksomhedsforum for enklere regler som
forbillede. Platformen får deltagelse fra alle medlemslande samt interes-
senter. Formålet er at indsamle og vurdere konkrete forslag til
regelforenk-
linger og byrdelettelser for erhvervslivet, som stammer fra EU-lovgivning
eller medlemslandenes implementering heraf.
Alle medlemsstater, virk-
somheder og interessenter har mulighed for at sende forslag til platfor-
men.
Kommissionen har desuden udarbejdet reviderede interne retningslinjer
for bedre regulering, hvor retningslinjer for bl.a. udarbejdelse af konse-
kvensanalyser af ny lovgivning, offentlige høringer og evaluering af eksi-
sterende lovgivning samles under ét. Retningslinjerne for konsekvensvur-
deringer indeholder som noget nyt en digital dimension. Derudover skif-
Rådsmøde nr. 3410 (konkurrenceevne – indre marked- og industridelen) den 1. oktober 2015 - Bilag 1: Samlenotat vedr. konkurrenceevne 1/10-15 - indre markeds- og industridelen
1546826_0007.png
7/9
ter Kommissionens interne enhed for konsekvensvurderinger navn til
’Udvalg for Forskriftskontrol’ og enheden får tre eksterne, uafhængige
medlemmer og et udvidet mandat.
Kommissionen har desuden fremlagt sit forslag til en ny inter-institutionel
aftale om bedre lovgivning, som vil blive forhandlet mellem Kommissio-
nen, Europa-Parlamentet og Rådet i efteråret 2015.
For så vidt angår det nærmere indhold i Kommissionens pakke for bedre
regulering henvises til grund- og nærhedsnotat af 19. juni 2015 samt sam-
lenotat af 10. juni 2015 for så vidt angår Kommissionens forslag til en ny
inter-institutionel aftale om bedre lovgivning.
4. Europa-Parlamentets udtalelser
Europa-Parlamentet skal ikke høres.
5. Nærhedsprincippet
Spørgsmålet om nærhedsprincippet er ikke relevant.
6. Gældende dansk ret
Ikke relevant.
7. Konsekvenser
Lovgivningsmæssige konsekvenser
Drøftelsen har ingen lovgivningsmæssige konsekvenser.
Økonomiske konsekvenser
Drøftelsen har i sig selv ingen statsfinansielle, samfundsøkonomiske eller
erhvervsøkonomiske konsekvenser. Kommissionens pakke rummer imid-
lertid en række initiativer, som har til formål at reducere de administrative
byrder for erhvervslivet. Ligeledes kan det i pakken skitserede fremadret-
tede arbejde medvirke til at reducere de administrative og erhvervsøko-
nomiske byrder yderligere.
Andre konsekvenser og beskyttelsesniveauet
Drøftelsen har i sig selv ingen konsekvenser for beskyttelsesniveauet.
8. Høring
Sagen skal ikke sendes i høring. Kommissionens pakke om bedre regule-
ring har været i høring i EU-specialudvalget for konkurrenceevne, vækst
Rådsmøde nr. 3410 (konkurrenceevne – indre marked- og industridelen) den 1. oktober 2015 - Bilag 1: Samlenotat vedr. konkurrenceevne 1/10-15 - indre markeds- og industridelen
1546826_0008.png
8/9
og forbrugerspørgsmål. Der henvises i den henseende til grund- og nær-
hedsnotat af 19. juni 2015.
9. Generelle forventninger til andre landes holdninger
Der er generel enighed i Rådet om vigtigheden af at sikre fremdrift i den
europæiske indsats for smart regulering og opbakning til gennemførelsen af
REFIT-programmet. Der er desuden enighed om, at regelforenklingsindsat-
sen ikke må kompromittere de grundlæggende beskyttelsesniveauer i regu-
leringen. Derudover må der forventes at være variationer i forhold til de
enkelte landes prioriteter og ambitionsniveauer. Flere medlemsstater øn-
sker yderligere initiativer på området, eksempelvis i form af en kvantitativ
målsætning for regelforenklingen og en fælles uafhængig konsekvensvur-
deringsenhed for Kommissionen, Europa-Parlamentet og Rådet.
10. Regeringens generelle holdning
Regeringen støtter generelt arbejdet med forenkling af EU-regulering.
Regeringen arbejder for, at der på EU-niveau sikres en sammenhængende
indsats for bedre regulering, der resulterer i en mærkbar forenkling af EU-
reguleringen og reduktion af unødige administrative byrder.
Regeringen lægger vægt på, at reguleringsmæssige byrder kun vil blive
reduceret i de tilfælde, hvor det ikke medfører forringelser af de grund-
læggende beskyttelsesniveauer i lovgivningen, herunder særligt på ar-
bejdsmiljøområdet.
Regeringen er positiv overfor at forenkle regler med udgangspunkt i de
små og mellemstore virksomheders behov. Regeringen er dog skeptisk
overfor generelle undtagelser fra regelsæt baseret på størrelse eller alder,
da det kan skabe uheldige incitamenter blandt virksomhederne. I stedet
bør regulering være så byrdefri som muligt.
Regeringen støtter Kommissionens regelforenklingsprogram (REFIT) og
arbejder for et højt ambitionsniveau og en fokuseret indsats, som skaber
konkrete forbedringer for virksomheder. Regeringen hilser især etablerin-
gen af en regelforenklingsplatform efter dansk forbillede velkommen.
Regeringen vil arbejde for, at regelforenklingsplatformen implementeres
effektivt, og at den bidrager til at skabe konkrete regelforenklinger og
byrdelettelser.
Regeringen støtter tiltag, der sikrer højere kvalitet og øget anvendelse af
konsekvensvurderinger i lovgivningsarbejdet, herunder også efter at
Kommissionen har fremsat lovgivningsforslag.
Rådsmøde nr. 3410 (konkurrenceevne – indre marked- og industridelen) den 1. oktober 2015 - Bilag 1: Samlenotat vedr. konkurrenceevne 1/10-15 - indre markeds- og industridelen
1546826_0009.png
9/9
Regeringen er endvidere opmærksom på forslaget fra en gruppe af med-
lemslande, der bl.a. indeholder et forslag om en fælles uafhængig konse-
kvensvurderingsenhed. Regeringen er enig i behovet for bedre konse-
kvensvurderinger, men den nærmere udformning heraf bør overvejes.
Regeringen arbejder for, at der fastsættes reduktionsmål for regelforenk-
lingsindsatsen på EU-niveau, at de fastsættes i euro frem for i procent, og
at dette eventuelt sker på særligt byrdefulde lovgivningsområder.
Regeringen arbejder for, at Kommissionen i stigende grad kvantificerer
effekten af REFIT-programmet og at der i den årlige REFIT-resultattavle
indgår et samlet estimat over, hvor store byrdelettelser man har foretaget i
det forløbne år, samt at resultattavlen præsenteres for Rådet og Europa-
Parlamentet.
Regeringen arbejder for at der iværksættes yderligere tiltag til at fjerne
lovgivningsmæssige barrierer for digitalisering som et middel til at redu-
cere administrative byrder.
11. Tidligere forelæggelse for Folketingets Europaudvalg
Sagen har ikke tidligere været forelagt Folketingets Europaudvalg, men
udvalget er orienteret ved grund- og nærhedsnotat af 19. juni 2015.