Rådsmøde nr. 3413 (økonomi og finans) den 6. oktober 2015 - Bilag 1: Samlenotat vedr. rådsmøde økofin 6/10-15

Europaudvalget 2014-15 (2. samling)
Rådsmøde 3413 - økofin Bilag 1
Offentligt

24. september 2015

Samlenotat vedrørende rådsmødet (ECOFIN) den 6. oktober 2015

1) Automatisk udveksling af information vedr. grænseoverskridende skatteafgørelser

Politisk enighed

KOM(2015) 135

Materialet er udarbejdet af Finansministeriet og Skatteministeriet

Side 2

2) Implementering af det styrkede banksamarbejde (bankunion) mv.

Side 6

Orientering fra formandskabet

KOM-dokument foreligger ikke

Materialet er udarbejdet af Finansministeriet og Erhvervs- og Vækstministeriet

3) Kapitalmarkedsunionen

Præsentation

KOM-dokument foreligger ikke

Materialet er udarbejdet af Finansministeriet og Erhvervs- og Vækstministeriet

Side 8

4) Brofinansiering inden for det styrkede banksamarbejde (bankunion)

Side 11

Politisk enighed

KOM-dokument foreligger ikke

Materialet er udarbejdet af Finansministeriet og Erhvervs- og Vækstministeriet

5) Det Europæiske Semester

Udveksling af synspunkter

KOM-dokument foreligger ikke

Materialet er udarbejdet af Finansministeriet

6) Stabilitets- og Vækstpagten

Orientering fra formandskabet

KOM(2015) 12

Materialet er udarbejdet af Finansministeriet

Side 18

Side 21

7) Opfølgning på G20 finansministermøde 4.-5. september 2015 og forberedelse af G20

Side 26

finansministermøde og møde i IMF’s ministerkomité (IMFC) i Lima d. 8.-9. oktober

2015

Orientering fra formandskabet og fælles holdning

KOM-dokument foreligger ikke

Materialet er udarbejdet af Finansministeriet

Rådsmøde nr. 3413 (økonomi og finans) den 6. oktober 2015 - Bilag 1: Samlenotat vedr. rådsmøde økofin 6/10-15

Dagsordenspunkt 1:

Direktiv om obligatorisk automatisk udveksling af

oplysninger af grænseoverskridende skatteafgørel-

ser

KOM(2015) 135

1. Resume

Kommissionen fremsatte den 18. marts 2015 et forslag til ændring af direktivet om administra-

tivt samarbejde (2011/16/EU). Ændringen indfører obligatorisk automatisk udveksling af

oplysninger mellem medlemsstaterne om deres myndigheders afgørelser af relevans for beskatning

af selskabers grænseoverskridende økonomiske aktiviteter (grænseoverskridende skatteafgørelser).

Formandskabet har fremlagt et kompromisforslag, der forsat behandles på teknisk niveau med

det sigte, at ECOFIN den 6. oktober opnår politisk enighed om sagen.

2. Baggrund

Kommissionen fremlagde den 18. marts 2015 et forslag om obligatorisk automa-

tisk udveksling af oplysninger mellem medlemsstaterne om deres myndigheders

afgørelser af relevans for beskatning af selskabers grænseoverskridende økonomi-

ske aktiviteter. Forslaget er en del af Kommissionens dagsorden for bekæmpelse

af skadelig skattekonkurrence i EU, herunder selskabers skatteunddragelse og

aggressive skatteplanlægning. Der er også globalt fokus på området, herunder bl.a.

gennem arbejdet i OECD og G20.

I dag er der ”spontan” udveksling af oplysninger om skatteafgørelser under bl.a.

direktivet om administrativt samarbejde på beskatningsområdet (2011/16/EU).

Det betyder, at det er op til den enkelte medlemsstat at beslutte, om dens skatte-

afgørelse skal afsendes til andre medlemsstater, som afgørelsen vil være relevant

for.

Direktivforslaget kræver som noget nyt, at oplysninger om skatteafgørelser obliga-

torisk og automatisk bliver gjort tilgængelige for alle medlemsstater, uden at den

afsendende medlemsstat først tager stilling hertil. De øvrige medlemsstater kan på

baggrund af denne information anmode om yderligere relevante oplysninger. For-

slaget er dermed baseret på princippet om, at det er alle andre medlemsstater, der

er bedst placeret til at vurdere relevansen af en given medlemsstats afgørelse, og

hvilken potentiel indvirkning afgørelsen kan have for deres beskatning af den på-

gældende virksomhed, snarere end den medlemsstat, som træffer afgørelsen.

Forslaget har hjemmel i TEUF-traktatens artikel 115, som kræver enstemmig ved-

tagelse af medlemsstaterne (og uden Europa-Parlamentet som medlovgiver).

3. Formål og indhold

Formålet med forslaget er at støtte et effektivt administrativt samarbejde mellem

skatteadministrationerne ved at sikre, at oplysninger om grænseoverskridende

skatteafgørelser, herunder prisfastsættelsesordninger, vedrørende selskabers græn-

Rådsmøde nr. 3413 (økonomi og finans) den 6. oktober 2015 - Bilag 1: Samlenotat vedr. rådsmøde økofin 6/10-15

seoverskridende økonomiske aktiviteter automatisk bliver udvekslet mellem alle

medlemsstater.

Udveksling af oplysninger gælder således enhver afgørelse, eller tiltag med tilsva-

rende virkning, som en myndighed på forhånd giver et selskab vedrørende en

grænseoverskridende transaktion eller anden aktivitet. En forudgående afgørelse

kan eksempelvis være myndighedernes godkendelse af en bestemt selskabskon-

struktion, eller at det brugte beløb ved en transaktion mellem to koncernforbund-

ne selskaber sker på markedsvilkår i overensstemmelse med armslængdeprincip-

pet. Udveksling af oplysninger gælder desuden prisfastsættelsesordninger. Prisfast-

sættelsesordninger er enhver aftale, eller tiltag med tilsvarende virkning, der indgås

mellem et EU-land og et andet EU-land eller tredjeland, hvori de accepterer de

principper, der anvendes ved f.eks. overdragelse af varer, serviceydelser mv. mel-

lem to koncernforbundne selskaber i de to lande.

Ifølge Kommissionens forslag skal de kompetente myndigheder i en medlemsstat

automatisk udveksle oplysninger om grænseoverskridende skatteafgørelser, som

de udsteder, ændrer eller fornyer, til de kompetente myndigheder i alle andre med-

lemsstater. Denne forpligtelse omfatter tillige gyldige afgørelser, der er udstedt

inden for 10 år før datoen for direktivets ikrafttrædelse, da tidligere afgørelser kan

være relevante for andre medlemsstaters korrekte håndtering af beskatning af

virksomheder.

Ifølge forslaget gives Kommissionen mulighed for at oprette et sikkert ikke-

offentligt centralregister indeholdende de oplysninger, der skal udveksles inden

for rammerne af forslaget. Centralregisteret vil både gøre det lettere at udveksle

information, og kan støtte medlemsstaterne, når de skal undersøge og reagere på

afgørelser, der udveksles mellem medlemsstaterne. Centralregistret vil blive opret-

tet under forudsætning af overholdelse af diverse standarder om datasikkerhed og

fortrolighed.

De nye regler skal træde i kraft den 1. januar 2016.

Formandskabets kompromisforslag

Formandskabets kompromisforslag fastholder på de fleste centrale punkter

Kommissionens forslag. Af væsentlige ændringer i formandskabets kompromis-

forslag kan nævnes:

For det

første

er bilaterale og multilaterale prisfastsættelsesordninger indgået med

tredjelande undtaget for udveksling, såfremt dobbeltbeskatningsoverenskomsten

med disse tredjelande, hvorefter aftalen er indgået, ikke tillader offentliggørelse til

tredjeparter.

For det

andet

er perioden for direktivets tilbagevirkende kraft ændret således, at

der kun skal udveksles gyldige grænseoverskridende skatteafgørelser, herunder

prisfastsættelsesordninger, der er udstedt, ændret eller fornyet inden for 5 år før

Rådsmøde nr. 3413 (økonomi og finans) den 6. oktober 2015 - Bilag 1: Samlenotat vedr. rådsmøde økofin 6/10-15

datoen for direktivets ikrafttrædelse, i stedet for udvekslingen af gyldige såvel som

ikke-gyldige skatteafgørelser inden for 10 år som i Kommissionens udspil.

For det

tredje

kan grænseoverskridende skatteafgørelser, herunder prisfastsættel-

sesordninger, der er udstedt, ændret eller fornyet til små eller mellemstore virk-

somheder (SMV´er) med en årlig omsætning på under 40 millioner euro på kon-

cernniveau op til 5 år før datoen for direktivet ikrafttrædelse, undtages fra kravet

om udveksling, såfremt det medlemsland, der ligger inde med oplysningerne, væl-

ger dette.

4. Europa-Parlamentets holdning

Europa-Parlamentet skal høres i overensstemmelse med proceduren i TEUF arti-

kel 115. Europa-Parlamentet har endnu ikke afgivet sit høringssvar om forslaget.

5. Nærhedsprincippet

Forslagets mål er at sikre, at alle medlemsstater har tilstrækkelig information om

grænseoverskridende skatteafgørelser, herunder prisfastsættelsesordninger, for at

vurdere om de potentielt vil kunne påvirke skattegrundlaget i mere end en med-

lemsstat. Skatteafgørelser gives ofte for grænseoverskridende strukturer, hvorfor

medlemsstaterne er afhængige af hinanden for at få et komplet billede heraf. Dette

kan ikke i tilstrækkelig grad opfyldes af de enkelte medlemsstater selv, hvorfor en

samordnet indsats er nødvendig, hvilket kun kan opnås ved tiltag på EU-plan.

Dermed er forslaget et passende svar på det identificerede grænseoverskridende

problem. De foreslåede ændringer går dermed ikke videre, end hvad der er nød-

vendigt for at afhjælpe de pågældende problemer og på den måde nå traktatens

mål og en korrekt og effektiv funktion af det indre marked.

Det vurderes derfor, at forslaget er i overensstemmelse med nærhedsprincippet.

6. Gældende dansk ret og forslagets konsekvenser herfor

Rådets direktiv 2011/16/EU af 15. februar 2011 om administrativt samarbejde på

beskatningsområdet og om ophævelse af direktiv om gensidig bistand mellem

medlemsstaterne 77/799/EØF er gennemført i dansk ret ved lov nr. 118 af 7.

februar 2012 med virkning fra 1. januar 2013. Skatteministeren er bemyndiget til

at fastsætte nærmere regler om udveksling af oplysninger m.v. efter direktivet.

Direktivet er ændret ved Rådets direktiv 2014/107/EU om ændring af direktiv

2011/16/EU for så vidt angår obligatorisk automatisk udveksling af oplysninger

om finansielle konti mv. Dette ændringsdirektiv træder i kraft 1. januar 2016.

Kommissionen fremsatte den 18. marts 2015 forslag til ændring af direktivet om

administrativt samarbejde (2011/16/EU) for så vidt angår obligatorisk automatisk

udveksling af oplysninger mellem medlemsstaterne om deres myndigheders afgø-

relser af relevans for beskatning af selskabers grænseoverskridende økonomiske

aktiviteter. Denne udveksling vil være dækket gennem en udvidelse af SKATs

bemyndigelse.

Rådsmøde nr. 3413 (økonomi og finans) den 6. oktober 2015 - Bilag 1: Samlenotat vedr. rådsmøde økofin 6/10-15

7. Statsfinansielle konsekvenser

Obligatorisk og automatisk udveksling af information om afgørelser, som potenti-

elt vil kunne påvirke skattegrundlaget i mere end en medlemsstat, vil reducere

mulighederne for skatteunddragelse i enkelte medlemslande. Dette forventes på

sigt at kunne medføre et potentielt merprovenu.

8. Samfundsøkonomiske konsekvenser

En vedtagelse af formandsskabets kompromisforslag skønnes ikke at have næv-

neværdige samfundsmæssige eller erhvervsøkonomiske konsekvenser.

9. Høringer

Kommissionens direktivforslag har været i høring hos en række organisationer og

myndigheder mm. og overordnet ses der positivt på tiltag som imødegår skatte-

svig og skatteunddragelse, og der støttes generelt op om, at regulering muliggør et

godt og effektivt samarbejde mellem medlemsstaternes skattemyndigheder. Hø-

ringsparterne har stillet spørgsmål ved en række punkter. Der peges på, at omfan-

get af afgørelser, der skal udveksles i Kommissionens forslag synes for omfatten-

de, bl.a. at udveksling af oplysninger om forhåndsgodkendte prisfastsættelsesord-

ninger, som er indgået med tredjelande, kan være i strid med dobbeltbeskatnings-

overenskomster med disse tredjelande. Dette er løst i formandskabets kompro-

misforslag. Derudover spørges der til muligheden for i tilstrækkelig grad at beskyt-

te de fortrolige forretningsoplysninger. Endelig udtrykkes der betænkelighed ved

de retssikkerhedsmæssige konsekvenser af direktivforslagets tilbagevirkende kraft

for afgørelser som er udstedt før direktivets ikrafttrædelse.

10. Generelle forventninger til andre landes holdninger

Medlemsstaterne er generelt positive overfor forslaget, som vil bidrage til at be-

kæmpe selskabers skatteunddragelse og skadelig skattekonkurrence i EU. Der er

imidlertid endnu ikke enighed om et kompromis og sagen behandles fortsat på

teknisk niveau frem mod ECOFIN.

11. Regeringens generelle holdning

Danmark ventes at kunne støtte en løsning i lighed med formandsskabets kom-

promis på basis af Kommissionens direktivforslag, der sikrer obligatorisk automa-

tisk udveksling af oplysninger mellem medlemsstaterne om forhåndsgodkendte

grænseoverskridende afgørelser og prisfastsættelsesordninger. Det skal sikre, at

medlemsstaterne er i besiddelse af de oplysninger, der er nødvendige for at kunne

beskytte deres skattegrundlag. Danmark støtter en tidlig ikrafttræden den 1. januar

2016.

12. Tidligere forelæggelser for Folketingets Europaudvalg

Folketingets Europaudvalg er orienteret om sagen ved grund- og nærhedsnotat

den 13. april 2015. Sagen har senest den 16. juni 2015 været forelagt til oriente-

ring for Folketingets Europaudvalg forud for ECOFIN den 19. juni 2015.

Rådsmøde nr. 3413 (økonomi og finans) den 6. oktober 2015 - Bilag 1: Samlenotat vedr. rådsmøde økofin 6/10-15

Dagsordenspunkt 2:

(bankunion) mv.

Implementering af det styrkede banksamarbejde

1. Resume

Der ventes på ECOFIN d. 6. oktober 2015 orienteret om status for det styrkede banksamar-

bejde (bankunionen), herunder status for deltagende landes ratifikationen af den mellemstatslige

aftale om den fælles afviklingsfond (IGA). Der ventes også en status for national implementering

af EU28-direktivet om genopretning og afvikling af nødlidende kreditinstitutter (BRRD) og

direktivet om nationale indskydergarantiordninger (DGS). Kommissionen vil formentlig opfordre

landene til yderligere fremskridt i implementeringen, hvor dette endnu udestår.

Der henvises til tidligere samlenotat vedr. status for bankunionen, forelagt Folketingets Euro-

paudvalg forud for ECOFIN d. 19. juni 2015.

2. og 3. Baggrund og indhold

Bankunionens fælles tilsynsmekanisme (Single Supervisory Mechanism – SSM)

under Den Europæiske Cenralbank (ECB) blev aktiveret d. 4. november 2014.

Den fælles afviklingsmekanisme (Single Resolution Mechanism – SRM) er aktuelt

under opbygning og træder fuldt i kraft 1. januar 2016. Etableringen af den fælles

afviklingsfond (Single Resolution Fund) forudsætter national ratifikation af den

mellemstatslige aftale (Intergovernmental Agreement – IGA) i de lande, der delta-

ger i bankunionen. IGA’en fastlægger rammen for deltagerlandenes indbetalinger

af deres respektive bankers bidrag til de nationale afdelinger i den fælles afvik-

lingsfond. Endnu har kun et mindre antal deltagende lande ratificeret den mellem-

statslige aftale. Frist herfor er 30. november 2015.

Landene drøfter aktuelt løsninger for såkaldt offentlig brofinansiering fra deltager-

landene til den fælles afviklingsfond (Single Resolution Fund – SRF) i overgangs-

perioden 2016-2023, hvor midlerne i SRF opbygges. Der sigtes efter en løsning

inden 1. januar 2016, hvor SRM træder fuldt i kraft. Se særskilt dagsordenspunkt.

Den fælles afviklingsmekanisme bygger på regelsættet fra direktivet om genopret-

ning og afvikling af nødlidende kreditinstitutter (Bank Recovery and Resolution

Directive – BRRD), som gælder hele EU28. Fristen for national implementering

af BRRD var 1. januar 2015. Aktuelt har ca. halvdelen af EU-landene implemente-

ret BRRD, mens implementering i de øvrige lande fortsat er undervejs.

10 lande har indtil videre implementeret direktivet om nationale indskydergaranti-

ordninger (Deposit Guarantee Schemes – DGS). Fristen var primo juli 2015.

Den nye lovgivning, som implementerer BRRD og DGS i Danmark, er trådt i

kraft den 1. juni 2015.

4. Europa-Parlamentets holdning

Europa-Parlamentet skal ikke udtale sig.

Rådsmøde nr. 3413 (økonomi og finans) den 6. oktober 2015 - Bilag 1: Samlenotat vedr. rådsmøde økofin 6/10-15

5. Nærhedsprincippet

Ikke relevant.

6. Gældende dansk ret og forslagets konsekvenser herfor

Orienteringen har ingen konsekvenser for gældende dansk ret.

7. Statsfinansielle konsekvenser

Sagen har ingen statsfinansielle konsekvenser.

8. Samfundsøkonomiske konsekvenser

Sagen har ikke i sig selv samfundsøkonomiske eller erhvervsøkonomiske konse-

kvenser i Danmark. Bankunionen vil kunne have positive samfundsøkonomiske

konsekvenser for Danmark, da den må forventes at bidrage til finansiel og øko-

nomisk stabilitet i euroområdet og i EU som helhed.

9. Høringer

Sagen har ikke været i ekstern høring.

10. Generelle forventninger til andre landes holdninger

De øvrige lande ventes at tage orienteringen til efterretning.

11. Regeringens generelle holdning

Fra dansk side vil man tage orienteringen til efterretning.

12. Tidligere forelæggelser for Folketingets Europaudvalg

Der blev senest givet en status for gennemførelsen af bankunionen på ECOFIN

d. 19. juni 2015.

Rådsmøde nr. 3413 (økonomi og finans) den 6. oktober 2015 - Bilag 1: Samlenotat vedr. rådsmøde økofin 6/10-15

Dagsordenspunkt 3:

Kapitalmarkedsunion

1. Resume

Som et centralt led i dagsordenen om at skabe vækst og beskæftigelse i EU, ønsker EU-

Kommissionen at etablere en kapitalmarkedsunion, som omfatter samtlige 28 EU-lande. Kom-

missionen offentliggjorde den 18. februar 2015 en grønbog med foreløbige tanker om etablering af

en kapitalmarkedsunion. Hensigten med kapitalmarkedsunionen er at fremme investeringer og

forbedre finansieringsmulighederne for særligt små og mellemstore virksomheder (SMV’er), her-

under ved at udvide anvendelsen af andre finansieringskilder uden for det traditionelle banksy-

stem i EU, og generelt at skabe et mere effektivt og integreret fælles kapitalmarked. Kommissio-

nen ventes den 30. september at fremlægge en handlingsplan for kapitalmarkedsunionen på bag-

grund af høringen over grønbogen. Det ventes, at Kommissisonen vil præsentere handlingsplanen

på ECOFIN d. 6. oktober 2015.

Der henvises i øvrigt til samlenotat forelagt Folketingets Europaudvalg forud for ECOFIN d.

19. juni 2015, hvor ECOFIN vedtog rådskonklusioner vedr. kapitalmarkedsunionen.

2. Baggrund

Arbejdet med etablering af en kapitalmarkedsunion skal ses som led i Kommissi-

ons dagsorden om at skabe vækst og beskæftigelse i EU. For virksomheder i EU

kommer ca. 80 pct. af deres samlede finansiering ifølge Kommissionen i dag fra

banker, sammenlignet med ca. 20 pct. i USA, hvor virksomhederne i langt højere

grad finansierer sig ved selv at udstede værdipapirer på markederne. Virksomhe-

der i EU er således i langt højere grad afhængige af bankfinansiering og tilsvaren-

de mere sårbare, når bankerne er i krise og låner mindre ud. Det er bl.a. denne

skævhed, som vil blive forsøgt adresseret og løst med kapitalmarkedsunionen ved

at styrke det indre marked for kapital i EU og fjerne uhensigtsmæssige barrierer

for virksomheder i forhold til at fremskaffe finansiering via markederne.

3. Indhold

Kommissionen ventes at fremsætte konkrete lovgivningsforslag, der skal sikre

etableringen af en velreguleret og integreret kapitalmarkedsunion senest i 2019.

Der er tale om et langsigtet projekt med en række delforslag over de kommende

år. Det gælder både egentlige lovgivningsforslag, som behandles i den ordinære

EU-beslutningsprocedure, samt en række ikke-lovningsmæssige tiltag i form af

udbredelse af ”best practice”, erfaringsudveksling, brancheinitiativer mv.

Kommissionen ventes den 30. september 2015 at fremlægge en handlingsplan for

kapitalmarkedsunionen. I den forbindelse ventes Kommissionen at præsentere det

første konkrete lovgivningsmæssige forslag i form af et forslag til forordning om

en europæisk ramme for simple, gennemsigtige og standardiserede sekuritiserin-

ger

. Et velfungerende marked for sekuritiseringer har til formål at bidrage til at

styrke særligt SMV’ernes mulighed for at opnå finansiering via kapitalmarkederne.

En sekuritisering indebærer, at en udlåner, typisk et pengeinstitut, udsteder værdipapirer såsom obligationer med sikker-

hed i en pulje af aktiver fx en stor mængde udlån til SMV’er, så risikoen knyttet til disse udlån spredes og flyttes fra penge-

Rådsmøde nr. 3413 (økonomi og finans) den 6. oktober 2015 - Bilag 1: Samlenotat vedr. rådsmøde økofin 6/10-15

Desuden ventes igangsat en høring om udvikling af en EU-ramme for dækkede

obligationer (såkaldte ”covered bonds”, herunder fx danske realkreditobligationer)

mhp. at gøre sådanne aktiver mere attraktive for investorer og potentielt forbedre

vilkårene for finansiering. Initiativer ventes ifølge Kommissionens tilkendegivelser

baseret på erfaringer fra allerede velfungerende nationale markeder.

Senere i år ventes Kommissionen desuden at fremlægge et forslag til revision af

prospektdirektivet (som fastsætter oplysningskrav ved udstedelse af værdipapirer)

for at mindske de administrative byrder for særligt SMV’er.

Kommissionens handlingsplan for en kapitalmarkedsunion ventes at basere sig på

de samme overordnede ideer og tanker, der blev fremført i grønbogen. På længere

sigt lægger grønbogen op til bl.a. at fremme alternative lånemuligheder, herunder

gennem crowdfunding

og venturekapital, og til at revidere reglerne for institutio-

nelle investorer (fx pensionsselskaber) for at fremme tilskyndelsen til investerin-

ger, harmonisere rammerne for virksomhedsobligationer, udover udviklingen af et

integreret marked for dækkede obligationer. Grønbogen nævnte også, at der skal

overvejes yderligere harmonisering inden for bl.a. selskabsret, skatteregler samt

regler for konkurs og virksomhedsledelse.

For yderligere information om indholdet af grønbogen henvises til grund- og

nærhedsnotat oversendt til Folketingets Europaudvalg d. 14. april 2015.

4. Europa-Parlamentets holdning

Europa-Parlamentet støtter arbejdet med en kapitalmarkedsunion og har opfor-

dret til hurtige fremskridt med handlingsplanen og initiativer i den forbindelse.

5. Nærhedsprincippet

Ikke relevant.

6. Gældende dansk ret og forslagets konsekvenser herfor

Handlingsplanen har i sig selv ingen konsekvenser for gældende dansk ret. Kon-

sekvenserne af de enkelte forslag, der måtte blive fremsat som led i kapitalmar-

kedsunionen, vil skulle vurderes selvstændigt.

7. Statsfinansielle konsekvenser

Handlingsplanen har i sig selv ingen statsfinansielle konsekvenser. Konsekvenser-

ne af de enkelte forslag, der måtte blive fremsat som led i kapitalmarkedsunionen,

vil skulle vurderes selvstændigt.

instituttet til investorerne, der køber værdipapirerne. Reduktionen af risikoen for pengeinstituttet reducerer kapitalkravet

for instituttet og giver det rum til at yde nye udlån.

Crowdfunding er den praksis, hvor en virksomhed eller et projekt modtager bidrag (typisk mindre beløb) fra et stort antal

privatpersoner fx gennem en internetplatform. Bidragyderne kan fx være eksisterende eller potentielle kunder til virksom-

heden eller det konkrete produkt, der ydes crowdfunding til.

http://www.europarl.europa.eu/sides/getDoc.do?pubRef=-//EP//TEXT+MOTION+B8-2015

0655+0+DOC+XML+V0//EN

Rådsmøde nr. 3413 (økonomi og finans) den 6. oktober 2015 - Bilag 1: Samlenotat vedr. rådsmøde økofin 6/10-15

8. Samfundsøkonomiske konsekvenser

Handlingsplanen har i sig selv ingen samfundsøkonomiske eller erhvervsøkono-

miske konsekvenser. Konsekvenserne af de forslag, der måtte blive fremsat som

led i kapitalmarkedsunionen, vil skulle vurderes selvstændigt. Det overordnede

hensyn med kapitalmarkedsunionen er netop at bidrage til øget vækst og beskæfti-

gelse.

9. Høringer

Der henvises til regeringens grund- og nærhedsnotat for høringssvar til grønbogen

om kapitalmarkedsunionen.

10. Generelle forventninger til andre landes holdninger

Der ventes generelt at være opbakning til Kommissionens handlingsplan blandt

de øvrige lande.

11. Regeringens generelle holdning

Fra dansk side forventer man at kunne tage en orienteringen vedr. Kommissio-

nens handlingsplan for kapitalmarkedsunionen til efterretning. Fra dansk side

bakkes generelt op om kapitalmarkedsunionen, herunder intentionen om at

fremme nye muligheder for virksomheders adgang til finansiering. Stillingtagen til

de konkrete forslag som opfølgning på handlingsplanen må i sagens natur afvente

Kommissionens handlingsplan og konkrete forslag.

Der henvises endvidere til dansk høringssvar på Kommissionens grønbog over-

sendt til orientering til Folketingets Europaudvalg 8. juni.

12. Tidligere forelæggelser for Folketingets Europaudvalg

Handlingsplanen er ikke tidligere forelagt Folketingets Europaudvalg.

Der henvises til regeringens grund- og nærhedsnotat om Kommissionens grønbog

oversendt til Folketingets Europaudvalg 14. april 2015 samt samlenotat om vedta-

gelse af rådskonklusioner om kapitalmarkedsunionen forelagt Folketingets Euro-

paudvalg til orientering forud for ECOFIN d. 19. juni 2015.

Rådsmøde nr. 3413 (økonomi og finans) den 6. oktober 2015 - Bilag 1: Samlenotat vedr. rådsmøde økofin 6/10-15

Dagsordenspunkt 4:

Bankunionen: Offentlig brofinansiering til den fælles

Afviklingsfond (SRF)

1. Resume

Landene i det styrkede banksamarbejde (bankunionen), dvs. aktuelt kun eurolande, skal pr. 1.

januar 2016 etablere en fælles sektorfinansieret afviklingsfond (SRF). SRF kan finansiere

omkostninger ved krisehåndtering af nødlidende kreditinstitutter i særlige situationer. I en over-

gangsperiode 2016-23, hvor midlerne i SRF bygges op, indbetaler de deltagende landes kreditin-

stitutter til adskilte nationale afdelinger i fonden, som i løbet af overgangsperioden gradvist fusio-

neres til én fælles fond (”mutualiseres”).

EU-landene drøfter aktuelt såkaldt offentlig brofinansiering fra deltagerlandene til SRF i over-

gangsperioden for at sikre tilstrækkelige midler i SRF. Det skal understøtte finansiel stabilitet i

de deltagende lande og i EU som helhed. Den offentlige brofinansiering skal være midlertidig,

idet midlerne, inkl. forrentning, altid skal tilbagebetales til de nationale statskasser af kreditin-

stitutter i de deltagende lande.

Det forventes besluttet på det kommende ECOFIN, at man til en start fra 1. januar 2016 vil

sikre denne offentlige brofinansiering til SRF i form af individuelle kreditlinjer (”kassekredit-

ter”) fra hvert af de deltagende lande til landenes respektive nationale afdelinger i SRF. På lidt

længere sigt og senest efter overgangsperioden, skal der etableres en fælles offentlig bagstopper

”backstop” for SRF fra de deltagende lande. Her overvejes anvendelse af eurolandenes fælles

lånefacilitet (den europæiske finansielle stabilitetsmekanisme – ESM). Det kræver i givet fald

en supplerende løsning for at sikre ligebehandling for ikke-eurolande, der måtte vælge deltage i

bankunionen, idet ikke-eurolandene ikke deltager i ESM. Der ventes ikke truffet beslutning

om den permanente backstop på det kommende møde.

Danmark og andre ikke-eurolande vil først skulle deltage i brofinansieringen, herunder oprette

en individuel kredtilinje til SRF, såfremt de vælger at deltage i bankunionen.

2. Baggrund og formål

Landene i bankunionen, som aktuelt kun er eurolandene, skal pr. 1. januar 2016

etablere en fælles sektorfinansieret afviklingsfond (SRF). SRF kan finansiere evt.

omkostninger ved krisehåndtering af nødlidende kreditinstitutter i ekstraordinære

situationer. Hovedreglen er, at der skal ske nedskrivning af kreditinstituttets aktio-

nærer og kreditorer (bail-in). I forlængelse heraf vil SRF som hovedregel alene

blive anvendt, såfremt bail-in eller anden tabsabsorbtion ikke er tilstrækkeligt til at

dække tabene. I perioden 2016-23 opbygges midlerne i SRF til ca. 55 mia. euro og

de deltagende landes indbetalte midler i SRF overgår i samme periode gradvist fra

et system af adskilte nationale fonde til én fælles fond (afdelingerne ”mutualise-

res”).

EU-landene drøfter aktuelt såkaldt midlertidig offentlig brofinansiering fra delta-

gerlandene til SRF i overgangsperioden. Brofinansieringen skal konkret sikre, at

der altid er et målniveau på mindst 55 mia. euro til rådighed for SRF til krisehånd-

Rådsmøde nr. 3413 (økonomi og finans) den 6. oktober 2015 - Bilag 1: Samlenotat vedr. rådsmøde økofin 6/10-15

tering af nødlidende kreditinstitutter,

jf. figur 1.

Den offentlige brofinansiering skal

være midlertidig, idet midlerne, inkl. forrentning, altid skal tilbagebetales til de

nationale statskasser af kreditinstitutter i de deltagende lande.

Brofinansieringen skal understøtte finansiel stabilitet i de deltagende lande og i

EU som helhed. Brofinansieringen fra de deltagende lande vil ikke kunne oversti-

ge 55 mia. euro i alt. Brofinansieringen reduceres i takt med indbetaling af bidrag

til SRF fra de omfattede kreditinstitutter. Det vil være alle kreditinstitutter i de

deltagende lande, som skal indbetale til SRF. Fordelingsnøglen bestemmes af stør-

relse og risiko, hvorved store og mest risikofyldte institutter betaler mest.

Brofinansieringen skal være på plads fra 1. januar 2016, hvor den fælles afvik-

lingsmekanisme (Single Resolution Mechanism – SRM) træder fuldt i kraft og skal

kunne krisehåndtere de største kreditinstitutter.

De mindre institutter håndteres

som udgangspunkt nationalt uden brug af SRF.

Figur 1

Planlagt opbygning af den fælles afviklingsformue (SRF) i overgangsperioden 2016-23

Kilde: Mellemstatslig aftale om den fælles afviklingsfond (IGA), den fælles afviklingsmyndighed (SRB), og egne

beregninger.

En fælles offentlig bagstopper ”backstop”

Senest fra 2024 skal der være etableret en fælles offentlig bagstopper for SRF for

både eurolande og deltagende ikke-eurolande – en såkaldt permanent backstop.

Det vil være en permanent afløser for den brofinansiering, som aktuelt drøftes, jf.

punkt 6 nedenfor, og skal kunne finansiere krisehåndtering af nødlidende kredit-

institutter i alle deltagende lande.

Det drejer sig aktuelt om de 130 største kreditinstitutter i de deltagende lande, som er under den fælles tilsynsmyndigheds

(ECB) direkte tilsyn, samt andre grænseoverskridende kreditinstitutter.

Rådsmøde nr. 3413 (økonomi og finans) den 6. oktober 2015 - Bilag 1: Samlenotat vedr. rådsmøde økofin 6/10-15

ECOFIN vedtog i december 2013 en erklæring vedr. brofinansiering og den per-

manente backstop. Erklæringen understreger, at løsningerne vedr. brofinansiering

og den permanente backstop skal udformes, så de over tid er finanspolitisk neu-

trale. Kreditinstitutterne skal således i alle tilfælde tilbagebetale evt. træk på brofi-

nansieringen eller den permanente backstop, og der vil således ikke skulle være

direkte statsfinansielle konsekvenser for de deltagende lande forbundet med bro-

finansieringen eller den permanente backstop.

ECOFIN’s 2013-erklæring fastslår også, at der skal sikres ligebehandling mellem

eurolande og ikke-eurolande, der måtte vælge at deltage i bankunionen, både mht.

brofinansiering i overgangsperioden og den permanente backstop, og vil skulle

understøtte EU’s indre marked.

Eurolande, der ikke selv kan finansiere brofinansiering til deres nationale afdeling

i SRF, vil i overgangsperioden indtil videre have mulighed for at låne fra eurolan-

denes fælles lånefond (ESM). Deltagende ikke-eurolande, der ikke selv kan finan-

siere brofinansiering til deres nationale afdeling i SRF, deltager ikke i ESM, men

vil i overgangsperioden indtil videre kunne låne fra EU's betalingsbalancefacilitet

(Balance of Payments facility – BoP) til brofinansiering. Det følger af en erklæring

fra ECOFIN fra december 2014 og sikrer en passende grad af ligebehandling mel-

lem eurolande og deltagende ikke-eurolande, jf. ECOFIN’s 2013-erklæring.

Den permanente backstop ventes at skulle træde i stedet for disse muligheder.

Nedskrivning af kreditinstitutters aktionærer og kreditorer (bail-in) mv.

Offentlig brofinansiering til håndtering af nødlidende kreditinstitutter i de delta-

gende lande skal være en sidste udvej, såfremt andre finansieringskilder til rådig-

hed ikke er tilstrækkelige. Disse andre finansieringskilder trækkes der på i følgende

prioriterede rækkefølge (omtalt som et såkaldt ’vandfald’):



Nedskrivning af det nødlidende kreditinstituts aktionærer og kreditorer, så-

kaldt bail-in, som er hovedreglen i bankunionen i kraft af SRM-forordningen

og EU i kraft af EU28-direktivet om genopretning og afvikling af nødlidende

kreditinstitutter (BRRD) (og som også er princippet i de danske bankpakker)

Indbetalte bidrag fra kreditinstitutterne (såkaldt ex ante bidrag) i de deltagende

lande til SRF. Dvs. de midler, der allerede er indbetalt og tilgængelige.

Ekstraordinært opkrævede bidrag fra kreditinstitutterne (såkaldt ex post bi-

drag) i det pågældende deltagende land, hvor et institut bliver nødlidende –

forudsat midlerne kan tilvejebringes tilstrækkeligt hurtigt

Lån mellem de nationale afdelinger i SRF inden for nærmere fastlagte rammer

Midler lånt af SRF på markedet af private investorer mv.



Efter nærmere fastlagte regler bidrager først indbetalte midler fra det pågældende lands nationale afdeling i SRF, hvor det

nødlidende kreditinstitut er hjemmehørende. Andelen der her kan bidrages med reduceres gradvist i overgangsperioden.

Dernæst bidrager indbetalte midler i alle deltagende landes nationale afdelinger. Andelen der her kan bidrages med forøges

gradvist i overgangsperioden. Derefter bidrager igen den pågældende nationale afdeling.

Rådsmøde nr. 3413 (økonomi og finans) den 6. oktober 2015 - Bilag 1: Samlenotat vedr. rådsmøde økofin 6/10-15



Brofinansiering fra det pågældende deltagerland til SRF: (det trin som aktuelt

drøftes, jf. afsnit 3).

Brofinansiering til eurolande fra ESM og til ikke-eurolande fra EU’s beta-

lingsbalancefacilitet (BoP) og derfra til SRF, hvis det enkelte deltagerland ikke

er i stand til at stille brofinansiering til rådighed

3. Indhold

Aktuelt drøfter landene brofinansiering til den fælles afviklingsfond (SRF), jf. pkt.

6 ovenfor. På ECOFIN d. 6. oktober ventes besluttet, at man fra 1. januar 2016

vil sikre brofinansiering til SRF i form af individuelle kreditlinjer (”kassekreditter”)

fra hvert af de deltagende lande til deres respektive nationale afdelinger i SRF.

ECOFIN ventes ikke at træffe beslutning om den permanente backstop.

På kort sigt – individuelle kreditlinjer til SRF

Brofinansiering i form af individuelle kreditlinjer er illustreret i figur 2. De

individuelle kreditlinjer fra de deltagende lande vil gå til landenes respektive

nationale afdelinger i SRF.

Figur 2

Forventet brofinansiering i bankunionen på kortere sigt: Individuelle kreditlinjer fra hvert deltagende land til

deres respektive nationale afdelinger i den fælles afviklingsfond (SRF)

Land A

Land A’s

nationale afd.

SRF

Land C’s

nationale afd.

Land C

Land B’s

nationale afd.

Land D’s

nationale afd.

Land B

Fælles (mutualiseret) del af

de nationale afdelinger i SRF

(øges gradvist)

Ikke-mutualiseret del

af de nationale afde-

linger i SRF (skrum-

per gradvist)

Land D

Individuel offentlig

(midlertidig) brofinan-

siering til landets

egen afdeling

Anm.: De nationale afdelinger i SRF vil i overgangsperioden 2016-23 gradvist overgå fra at være separate nationale

afdelinger til at være én enkelt fond. Brofinansiering i form af individuelle kreditlinjer fra de deltagende lande

vil gå til deres respektive nationale afdelinger i afviklingsfonden, som gradvist forsvinder i perioden 2016-23.

Det vil være kreditinstitutter i de lande, hvor der sker gentopretning eller afvikling, som efterfølgende (ex

post) skal tilbagebetale træk på deltagende landes kreditlinjer. Brofinansieringen er således midlertidig.

EU’s betalingsbalancefacilitet fungerer ved, at Kommissionen optager lån på markedet med sikkerhed i EU-budgettet og

genudlåner de lånte midler til det pågældende ikke-euroland på lignende vilkår. Kun ikke-eurolande kan låne fra faciliteten.

Rådsmøde nr. 3413 (økonomi og finans) den 6. oktober 2015 - Bilag 1: Samlenotat vedr. rådsmøde økofin 6/10-15

Kreditlinjer til de nationale afdelinger i SRF skal således ikke mutualiseres. Mutua-

lisering ville indebære, at landenes kreditlinjer i et nærmere omfang kan bidrage til

andre deltagerlandes brofinansiering til egne nationale afdelinger.

EU-landene aftaler på teknisk niveau et såkaldt ”term sheet” (rammeaftale) med

de nærmere betingelser for deltagende landes individuelle kreditlinjer til deres re-

spektive nationale afdelinger i SRF. Bestemmelserne om kreditlinjerne skal i prak-

sis fastlægges i en enslydende bilateral aftale mellem hvert deltagende land og den

fælles afviklingsinstans (SRB) på grundlag af betingelserne i rammeaftalen.

Der er lagt op til, at de individuelle kreditlinjer skal være formaliserede, dvs. poli-

tisk besluttede og gennemført i national lovgivning el. lign. Der er lagt op til, at

SRB skal kunne foretage træk på individuelle kreditlinjer uden forudgående natio-

nale godkendelse af de konkrete træk. Det vil skabe større sikkerhed for, at kredit-

linjer er til rådighed i en konkret relevant situation. SRB ventes til gengæld at skul-

le betale et begrænset gebyr til de deltagende lande for den del af kreditlinjerne,

som er til rådighed. Dette drøftes fortsat.

Træk på individuelle kreditlinjer vil som udgangspunkt skulle tilbagebetales af SRB

inden for 24 måneder, alternativt 36 måneder, hvis det ikke er muligt for SRB at

tilbagebetale inden for 24 måneder. Træk på kreditlinjer vil blive forrentet svaren-

de til det pågældende deltagende lands finansieringsomkostning.

Der er lagt op til, løsningen med individuelle kreditlinjer senest skal genovervejes,

når den permanente backstop er etableret (senest fra 2024), jf. nedenfor.

På længere sigt – fælles offentlig backstop for SRF, evt. brug af eurolandenes ESM

Hensigten er, at individuelle kreditlinjer skal være en brofinansieringsløsning på

kortere sigt, og højst indtil udløbet af overgangsperioden i 2023. På længere sigt,

evt. allerede på et tidspunkt i overgangsperioden, men senest 2024, skal der etable-

res en fælles permanent offentlig backstop for SRF fra de deltagende lande.

Her overvejes særligt for eurolandene at bruge deres fælles lånefacilitet (ESM) til

at yde kreditlinjer direkte til SRF, dvs. udenom det pågældende euroland, som har

behov for brofinansiering til sin nationale afdeling. Anvendelse af ESM som den

permanente backstop (fra et tidspunkt i overgangsperioden eller fra 2024), medfø-

rer behov for ændring af ESM-traktaten, da denne ikke for indeværende tillader

denne brug af ESM.

Ikke-eurolande deltager ikke i ESM, og en model for en permanent backstop,

hvor ESM indgår, vil derfor kræve supplerende ordninger, der sikrer deltagende

ikke-eurolande samme grad af dækning som eurolandene, og dermed sikrer lige-

behandling inden for bankunionen.

4. Europa-Parlamentets holdning

Europa-Parlamentet skal ikke udtale sig.

Rådsmøde nr. 3413 (økonomi og finans) den 6. oktober 2015 - Bilag 1: Samlenotat vedr. rådsmøde økofin 6/10-15

5. Nærhedsprincippet

Ikke relevant.

6. Gældende dansk ret og forslagets konsekvenser herfor

Sagen har ingen konsekvenser for gældende dansk ret.

7. Statsfinansielle konsekvenser

Sagen har ingen statsfinansielle konsekvenser, idet Danmark ikke deltager i bank-

unionen på nuværende tidspunkt.

Vælger Danmark at deltage i bankunionen i overgangsperioden 2016-23, vil Dan-

mark skulle etablere en kreditlinje til Danmarks nationale afdeling i SRF i overens-

stemmelse med de bestemmelser, som er fastlagt i term sheet’et, jf. ovenfor. Stør-

relsen heraf vil skulle svare til det samlede bidrag fra de danske institutter til SRF.

I medfør af BRRD skal alle EU-lande etablere en national sektorfinansieret afvik-

lingsformue, der for Danmarks vedkommende vil udgøre i størrelsesordenen 8-9

mia. kr. Hvis Danmark deltager i det styrkede banksamarbejde, vil bidraget fra de

danske institutter til SRF formentlig være i samme størrelsesorden.

8. Samfundsøkonomiske konsekvenser

Brofinansiering til SRF fra de deltagende lande må forventes at have positive sam-

fundsøkonomiske konsekvenser for Danmark, uanset om Danmark deltager i

bankunionen eller ej, da den må forventes at bidrage til finansiel og økonomisk

stabilitet i euroområdet og i EU som helhed. Der er ingen erhvervsøkonomiske

konsekvenser i Danmark af brofinansieringen i den situation, at Danmark ikke

deltager i bankunionen.

9. Høringer

Sagen har ikke været i ekstern høring.

10. Generelle forventninger til andre landes holdninger

Landene forventes at kunne bekræfte beslutning om brofinansiering til SRF i form

af individuelle kreditlinjer. Flere lande forventes at lægge vægt på, at man hurtigt i

overgangsperioden tager fat på arbejdet med den fælles permanente offentlige

backstop for SRF, helst mhp. ikrafttrædelse allerede en gang i overgangsperioden,

herunder en ESM traktatændring, som muliggør brug af ESM til dette specifikke

formål. Det er endnu uklart, hvad der i den forbindelse nærmere kan opnås enig-

hed om.

11. Regeringens generelle holdning

Danmark vil først skulle stille offentlig midlertidig brofinansiering til rådighed i

bankunionen, såfremt Danmark vælger at deltage. Fra dansk side har man arbejdet

intenst for at sikre, at ikke-eurolande reelt har mulighed for at deltage i bankunio-

nen på lignende vilkår som eurolande. Ligebehandling vurderes at være opnået i

Rådsmøde nr. 3413 (økonomi og finans) den 6. oktober 2015 - Bilag 1: Samlenotat vedr. rådsmøde økofin 6/10-15

bankunionens nuværende konstruktion. Fra dansk side arbejdes nu på også at

sikre ligebehandling, når det gælder offentlig brofinansiering i overgangsperioden

og den permanente offentlige backstop.

Regeringen støtter en løsning i overgangsperioden fra 1. januar 2016 med indivi-

duelle formelle kreditlinjer fra hvert deltagende land til deres respektive nationale

afdelinger i den fælles afviklingsfond (SRF). En løsning med individuelle kreditlin-

jer fra de enkelte deltagende lande sikrer således også ligebehandling mellem euro-

lande og deltagende ikke-eurolande. Regeringen kan ift. den permanente backstop

acceptere, at den træder i kraft i løbet af overgangsperioden eller i 2024, og kan

acceptere en ESM-løsning for eurolandene, men lægger i den forbindelse vægt på,

at der findes en supplerende løsning for ikke-eurolande, der sikrer ligebehandling i

overensstemmelse med den tidligere erklæring fra ECOFIN, så ikke-eurolande

fortsat vil have reel mulighed for at deltage i bankunionen.

12. Tidligere forelæggelser for Folketingets Europaudvalg

Sagen er ikke tidligere forelagt Folketingets Europaudvalg. Folketingets Euro-

paudvalg orienteredes ifm. ECOFIN i januar 2014 og ECOFIN i december 2014

om sagen vedr. ligebehandling ift. brofinansiering. Dette skete ifm. de erklæringer,

som ECOFIN besluttede i hhv. december 2013 og december 2014 herom. Sager-

ne var ikke på selve dagsordenen for ECOFIN.

Rådsmøde nr. 3413 (økonomi og finans) den 6. oktober 2015 - Bilag 1: Samlenotat vedr. rådsmøde økofin 6/10-15

Dagsordenspunkt 5:

Evaluering af det europæiske semester 2015

1. Resume

Det europæiske semester 2015 blev afsluttet med den formelle vedtagelse af de landespecifikke

anbefalinger på ECOFIN den 14. juli. På ECOFIN den 6. oktober ventes en evaluering af

det europæiske semester 2015 og en generel drøftelse af det europæiske semester fremadrettet.

2. Baggrund

Efter drøftelserne i ECOFIN og DER’s efterfølgende godkendelse af de lande-

specifikke anbefalinger og anbefalingerne til euroområdet som helhed i juni 2015,

blev det europæiske semester 2015 afsluttet med de landespecifikke anbefalingers

formelle vedtagelse på ECOFIN den 14. juli. På ECOFIN den 6. oktober 2015

ventes en evaluering af det europæiske semester 2015 samt en generel drøftelse af

de fremadrettede rammer for det europæiske semester.

I 2015 foretog Kommissionen en strømlining af det europæiske semester. Kom-

missionen offentligjorde én samlet økonomisk analyse og vurdering af hvert EU-

land, der indeholdt vurderinger af landenes opfølgning på sidste års landespecifik-

ke anbefalinger samt dybdegående analyser for de lande, der blev udpeget i den

seneste varslingsrapport under makroubalanceproceduren i efteråret 2014. Kom-

missionen foreslog også færre og mere fokuserede anbefalinger, der afspejlede de

mest presserende makroøkonomiske udfordringer i de enkelte lande.

Kommissionsformanden m.fl. offentligjorde den 22. juni 2015 en rapport med

forslag til udvikling af ØMU’en (ØMU-rapporten). I ØMU-rapporten foreslås

bl.a. en ændringer af det europæiske semester, herunder gennem mere konkrete og

ambitiøse landeanbefalinger, der fokuserer på de væsentligste makroøkonomiske

udfordringer, mere systematisk overvågning og opfølgning på landeanbefalingerne

og øget fokus på benchmarking og udveksling af bedste praksis. Desuden foreslås

det europæiske semester splittet op i nye etaper, bl.a. så anbefalingerne til euroom-

rådet som helhed håndteres i starten af året, mens landeanbefalingerne til alle EU-

lande håndteres senere i foråret.

3. Formål og indhold

Drøftelserne på ECOFIN den 6. oktober ventes at omhandle forbedringerne i

gennemførelsen af det europæiske semester i år sammenlignet med tidligere år

samt den fremadrettede udvikling af rammerne for det europæiske semester.

Drøftelserne ventes særligt at fokusere på:



At landerapporterne overordnet set er en succes, og at de tidligere offentlig-

gørelser af analyser og bud på landespecifikke anbefalinger har øget forbe-

redelsestiden op til drøftelserne i Rådet og DER og forbedret den bilaterale

dialog mellem Kommissionen og de enkelte medlemslande.



At der i forlængelse af de mere kortfattede og fokuserede landeanbefalinger,

fremadrettet skal være større fokus på at overvåge implementering af anbe-

falede strukturelle reformer.

Rådsmøde nr. 3413 (økonomi og finans) den 6. oktober 2015 - Bilag 1: Samlenotat vedr. rådsmøde økofin 6/10-15



At timingen og/eller indholdet af de nationale reformprogrammer bør

genovervejes eftersom information indeholdt i programmerne i høj grad al-

lerede reflekteres i de nu tidligere offentliggjorte landerapporter.

At der er behov for øget transparens i makroubalanceproceduren, så det i

højere grad fremgår, hvorfor proceduren optrappes eller nedtrappes for en-

kelte lande.

Forslagene i ØMU-rapporten til forbedring af det europæiske semester vil

også indgå i drøftelsen, herunder forslaget om en opsplitning af det europæ-

iske semester, så euroområdet som helhed håndteres før landeanbefalinger-

ne til EU28 i foråret.

4. Europa-Parlamentets holdning

Europa-Parlamentet skal ikke høres i sagen.

5. Nærhedsprincippet

Ikke relevant

6. Gældende dansk ret og forslagets konsekvenser herfor

Sagen har ikke lovgivningsmæssige konsekvenser.

7. Statsfinansielle konsekvenser

Sagen har ikke statsfinansielle konsekvenser.

8. Samfundsøkonomiske og erhvervsøkonomiske konsekvenser

Evalueringen af det europæiske semester har ikke samfunds- eller erhvervsøko-

nomiske konsekvenser. Det europæiske semester og den fremadrettede udvikling

heraf kan påvirke medlemslandenes implementering af national økonomisk poli-

tik, der bidrager til sikring af holdbare offentlige finanser samt velfungerende

økonomier i landene og generelt understøtter vækst og beskæftigelse i EU og i

Danmark.

9. Høringer

Sagen har ikke været i ekstern høring.

10. Generelle forventninger til andre landes holdninger

De fleste lande ventes generelt at være tilfredse med gennemførelsen af det euro-

pæiske semester 2015, herunder ændringerne som Kommissionens allerede gen-

nemførte strømlining har medført.

Flere lande vil muligvis understrege behovet for hurtigst muligt at få afklaret de

nationale reformprogrammers fremtidige rolle, herunder timingen for offentliggø-

relse af programmerne. Det ventes desuden, at flere lande vil fremhæve behovet

for øget transparens og automatik i proceduren for makroøkonomiske ubalancer.

Fsva. forslagene fremført i ØMU-rapporten ventes EU-landene generelt at støtte

ideen om et forbedret europæisk semester, herunder mere fokuserede anbefalin-

Rådsmøde nr. 3413 (økonomi og finans) den 6. oktober 2015 - Bilag 1: Samlenotat vedr. rådsmøde økofin 6/10-15

ger, mere systematisk overvågning og opfølgning på landeanbefalingerne samt

øget fokus på benchmarking og udveksling af bedste praksis. Desuden er mange

eurolande positive overfor at splitte det europæiske semester yderligere op, så

anbefalinger til euroområdet som helhed håndteres allerede før de landespecifikke

anbefalinger til EU28 i foråret. Nogle ikke-eurolande er omvendt skeptiske ved

dette forslag.

11. Regeringens generelle holdning

Regeringen deler den generelle opfattelse af, at afviklingen af det europæiske se-

mester 2015 overordnet set var en succes, og at flere af Kommissionens ændrin-

ger som følge af strømliningen af semestret har forbedret processen.

Fsva. ang. forslagene fremført i ØMU-rapporten lægges der fra dansk side vægt

på, at det europæiske semester fortsat skal være for EU28. Drøftelser, udveksling

af erfaringer og peer pressure angående økonomisk politik og strukturreformer er

relevant for alle EU-lande, ikke kun for eurolandene. Fra dansk side er man derfor

bekymret for, at rapportens forslag om at håndtere euroområdeanbefalingerne

særskilt før landeanbefalingerne vil resultere i en opsplitning af semesteret for

euro- og ikke-eurolande og bidrage yderligere til en kunstig opdeling af EU i euro-

og ikke-eurolande.

12. Tidligere forelæggelser for Folketingets Europaudvalg

Sagen har ikke tidligere været forelagt Folketingets Europaudvalg.

Rådsmøde nr. 3413 (økonomi og finans) den 6. oktober 2015 - Bilag 1: Samlenotat vedr. rådsmøde økofin 6/10-15

Dagsordenspunkt 6:

Kommissionens udspil om fleksibilitet i Stabilitets-

og Vækstpagten

KOM(2015)

1. Resume

Kommissionen offentliggjorde primo 2015 en meddelelse om fleksibilitet i Stabilitets- og Vækst-

pagten (SGP), som blev præsenteret på ECOFIN 27. januar 2015. Der er ikke tale om en

ændring af reglerne, men derimod en gennemgang af den allerede eksisterende fleksibilitet og

Kommissionens fortolkning, særligt mht. investeringer, strukturreformer og konjunkturforhold.

Landene skal nu nå til enighed med Kommissionen om principperne for gennemførelse af fleksi-

bilitetsmeddelelsen, og om hvorvidt tolkningen skal indskrives i den såkaldte adfærdskodeks

(”Code of Conduct”, CoC), som ikke er en del af selve Stabilitets- og Vækstpagten, men er en

aftale om retningslinjer for den praktiske gennemførelse af Stabilitets- og Vækstpagten, som er

godkendt af Rådet. På ECOFIN d. 6. oktober lægges der op til at drøfte sagen, mens der sigtes

efter en endelig aftale på ECOFIN i december. Der foregår samtidig diskussioner på teknisk

plan mhp. evt. ændringer i CoC.

Nogle lande argumenterer for en lempelig fortolkning af Pagten med en høj grad af fleksibilitet i

gennemførelsen ag håndhævelsen af reglerne, mens en række andre lande generelt arbejder for

konsistent implementering af reglerne eller en begrænset fleksibilitet, der ikke ændrer på det sam-

lede ambitionsniveau i implementeringen af reglerne.

Fra dansk side lægges der vægt på, at fleksibiliteten udmøntes på en måde, som ikke svækker

implementeringen af de finanspolitiske spilleregler, og den troværdighed, der gennem de senere år

er styrket i takt med reduktionen af EU-landenes underskud, og den deraf følgende stabilitet og

lave renter, ikke sættes over styr.

2. Baggrund

Konklusionerne fra DER i juli 2014 lagde vægt på at styrke væksten, øge investe-

ringsniveauet og skabe flere jobs. Det blev understreget, at finanspolitikken natur-

ligvis fortsat skal tilrettelægges indenfor Stabilitets- og Vækstpagtens rammer, og

at det derfor var vigtigt at gøre bedst mulig brug af pagtens eksisterende mulighe-

der for fleksibilitet. I forlængelse heraf annoncerede den nytiltrådte Kommission i

forbindelse med den årlige vækstundersøgelse i november 2014, at den ville

komme med et sæt retningslinjer for fleksibilitet i Stabilitets- og Vækstpagten.

I januar 2015 fremlagde Kommissionen således en meddelelse om fleksibilitet i

Stabilitets- og Vækstpagten (SGP). Der er ikke tale om en ændring af reglerne,

men derimod en gennemgang af den allerede eksisterende fleksibilitet og Kom-

missionens fortolkning, særligt hvorledes der tages højde for investeringer, struk-

turreformer og forskellige konjunktursituationer ifbm. håndhævelsen af reglerne.

3. Formål og indhold

Meddelelsen vedrører både den forebyggende og den korrigerende del af SGP.

Rådsmøde nr. 3413 (økonomi og finans) den 6. oktober 2015 - Bilag 1: Samlenotat vedr. rådsmøde økofin 6/10-15

Den

forebyggende

del af SGP kræver, at landene har et balanceret budget målt ved

den

strukturelle

saldo (i stil med balancekravet i budgetloven). Landene skal ifølge

Pagten selv fastsætte et mellemfristet budgetmål (MTO) for den strukturelle saldo,

dog betinget af nogle individuelle minimumsgrænser. Danmarks MTO er fastsat

til -0,5 pct. af BNP, og det er dermed sammenfaldene med budgetlovens grænse

for det strukturelle underskud. Lande som har et større strukturelt underskud end

deres MTO skal gennemføre strukturelle stramninger, som udgangspunkt svaren-

de til 0,5 pct. af BNP årligt, indtil de når deres MTO.

Den

korrigerende

del af SGP kræver, 1. at landenes offentlige underskud ikke over-

stiger 3 pct. af BNP, og 2. at den offentlige bruttogæld ikke overstiger 60 pct. af

BNP, eller, hvis den gør, at den nedbringes i et passende tempo (dvs. som ud-

gangspunkt skal den nedbringes med 1/20 af overskridelsen årligt). Hvis disse

krav overskrides kan der tildeles en henstilling.

Hovedindholdet i meddelelsen er følgende:

Investeringsklausulen

giver tilladelse til midlertidigt at afvige fra den

forebyggende

del

af SGP’s regler om det mellemfristede budgetmål (MTO) for at fremme inve-

steringer. Et land kan således under nærmere betingelser afvige fra det krav til den

strukturelle balance, som MTO’et er udtryk for, hvis afvigelsen skyldes effekter på

den strukturelle saldo af gennemførelsen af offentlige investeringer. Tilsvarende

kan lande under nærmere betingelser afvige fra den påkrævede tilpasning hen

imod deres MTO, hvis afvigelsen skyldes offentlige investeringer. En afvigelse kan

kun tillades, hvis væksten er lav, at 3 pct.-grænsen for det nominelle underskud

overholdes, samt at MTO nås indenfor fire år. Kun projekter medfinansieret af

EU, herunder indskud i enkeltprojekter

delfinansieret

af EFSI (den nye europæiske

investeringsfond), trækkes fra i opgørelsen af kravet til MTO eller tilpasningen til

MTO, mens rent nationale offentlige investeringer ikke kan.

Investeringer i EFSI:

Kommissionen oplyser i sin meddelelse, at EFSI-indskud

på fondsniveau,

dvs. indskud i den fælles EFSI-pulje, som kan blive brugt til finan-

siering af projekter i hele EU (til forskel fra indskud i enkeltprojekter, der behand-

les under investeringsklausulen, jf. ovenfor) ikke tæller med, når kravene til de

strukturelle budgetforbedringer opgøres i forbindelse med både SGP’s

forebyggende

del (MTO-reglerne)

korrigerende del (EDP-henstillinger).

Kommissionen vil desuden

behandle indskud i EFSI

på fondsniveau,

som en såkaldt ”relevant faktor”, som kan

udgøre en formildende omstændighed, hvis et land er i fare for at få en henstilling

(således at der enten slet ikke tildeles en henstilling, eller gives en mere lempelig

frist for efterlevelse af en henstilling). Dette sker (som krævet i reglerne) på betin-

gelse af, at det samlede underskud uden korrektion for EFSI-udgifter udviser en

overskridelse af de 3 pct., som kun er lille og midlertidig, dvs. i praksis normalt et

underskud på højst 3,5 pct. af BNP i højst ét år.

Strukturreformklausul:

Meddelelsen indeholder ligeledes Kommissionens for-

tolkning af mulighederne for midlertidigt at afvige fra kravene til MTO eller til-

Rådsmøde nr. 3413 (økonomi og finans) den 6. oktober 2015 - Bilag 1: Samlenotat vedr. rådsmøde økofin 6/10-15

pasningen til MTO, hvis de gennemfører større strukturreformer, der forbedrer

landenes offentlige finanser på sigt (det kan bl.a. være reformer af pensionssyste-

met, sundhedssystemet eller den offentlige administration). Landene kan således,

hvis de har opnået eller er tilstrækkeligt tæt på deres MTO og opretholder en sik-

kerhedsmargin til 3 pct.-grænsen for det nominelle underskud, søge om tilladelse

til at afvige midlertidigt fra kravene til MTO eller tilpasningen mod MTO i den

forebyggende del

af SGP, hvis de gennemfører sådanne strukturreformer. Kommissi-

onen overvåger implementeringen af reformerne og trækker tilladelsen til afvigel-

sen tilbage, hvis reformerne ikke gennemføres fuldt ud.

Strukturreformer og henstillinger:

Kommissionen tager endvidere højde for

planlagte strukturreformer i forbindelse med tildeling af henstillinger i den

korrige-

rende del

af SGP og fastsættelse af henstillingens frist (konkret behandles struktur-

reformer som en ”relevant faktor” i den samlede vurdering, hvilket kræver, at

underskuddet udviser en overskridelse af de 3 pct., som kun er begrænset og mid-

lertidig, dvs. i praksis normalt et underskud på højst 3,5 pct. af BNP i højst ét år,

jf. ovenfor). Der tages også højde for strukturreformer i forbindelse med fastlæg-

gelse af

længden

af en eventuel forlængelse af tidsfristen. En frist kan dog fortsat

kun blive forlænget, hvis landet har gennemført strukturelle budgetforbedringer

på linje med henstillingens stramningskrav, og hvis væksten har været lavere end

ventet på tidspunktet for henstillingen.

Konjunkturmæssige forhold:

Kravene til tilpasning mod MTO i den

forebyggende

del

af SGP, dvs. hovedreglen om strukturelle budgetforbedringer på 0,5 pct. af

BNP pr år, indtil den strukturelle saldo ligger på MTO, justeres fortsat efter den

økonomiske situation og holdbarhedsudfordringer. Meddelelsen introducerede en

mere gradueret justering end hidtil

. Der er desuden mulighed for at tilpasse alle

euro- eller EU-landes stramningskrav (både under den

forebyggende

korrigerende del

af SGP) i tilfælde af et alvorligt økonomisk tilbageslag i hhv. euroområdet eller

hele EU.

Landene skal nå til enighed med Kommissionen om principperne for gennemfø-

relse af fleksibilitetsmeddelelsen, og om hvorvidt tolkningen skal indskrives i den

såkaldte adfærdskodeks (”Code of Conduct”, CoC), som ikke er en del af selve

Stabilitets- og Vækstpagten, men er en aftale om retningslinjer for den praktiske

gennemførelse af Stabilitets- og Vækstpagten, som er godkendt af Rådet. Der sig-

tes efter en endelig aftale på ECOFIN den 8. december.

På ECOFIN d. 6. oktober lægges der op til en foreløbig drøftelse af sagen blandt

landene.

Mens der hidtil var blevet skelnet mellem ”exceptionelt dårlige”, ”dårlige”, ”normale” og ”gode” økonomiske situationer

(målt pba. af outputgabet) med tilhørende (stigende) stramningskrav, indførtes der med den nye matrice et ekstra trin kaldet

”meget dårlige” økonomiske tider. Der blev ligeledes indført en ny opdeling af nogle trin, som kræver større stramninger,

når væksten er højere end den potentielle vækst.

Rådsmøde nr. 3413 (økonomi og finans) den 6. oktober 2015 - Bilag 1: Samlenotat vedr. rådsmøde økofin 6/10-15

Tabel 1

Oversigt over de muligheder for fleksibilitet der nævnes i Kommissionens fleksibilitetsmeddelelse

Investeringer

Den forebyggende del

Investeringsklausulen

giver tilladelse til

midlertidigt at afvige fra MTO eller tilpas-

ningen mod MTO for at fremme investerin-

ger. Det kræves, at væksten er lav, at 3 pct.-

grænsen for det nominelle underskud

overholdes, samt at MTO nås indenfor fire

år. Kun projekter medfinansieret af EU,

herunder indskud i enkeltprojekter delfinan-

sieret af EFSI, er kvalificeret.

strukturelle budgetforbedringer

upåvirkede af indskud på fondsniveau (dvs.

indskud i den samlede EFSI-pulje), da det er

en engangsudgift. Fondsindskud er dermed

neutrale mht. vurdering af MTO-tilpasning.

Den korrigerende del

60 pct.-reglen:

EDP åbnes ikke, hvis overskri-

delse alene skyldes EFSI-indskud på fondsni-

veau.

3 pct.-reglen:

Det samme. Overskridelsen af 3

pct. (når der ses bort fra de pågældende investe-

ringer) skal desuden være begrænset og midlerti-

dig (i praksis tillades normalt et underskud på

højst 3,5 pct. i maksimalt ét år).

strukturelle budgetforbedringer

er upåvir-

kede af indskud på fondsniveau, da det er en

engangsudgift. Fondsindskud påvirker dermed

ikke vurderingen af efterlevelse af stramnings-

krav i EDP-henstillinger.

60 pct.-reglen:

EDP åbnes ikke, hvis overskri-

delse alene skyldes strukturreform-

omkostninger.

3 pct.-reglen:

Det samme. Overskridelsen af 3

pct. (når der ses bort fra de pågældende investe-

ringer) skal desuden være begrænset og midlerti-

dig (i praksis tillades normalt et underskud på

højst 3,5 pct. i maksimalt ét år).

Henstillingsfrister:

KOM tager højde for

reformer ved indledende fastsættelse + fastsæt-

telse af

længde

af evt. forlængelse.

Frister for EDP-henstillinger forlænges stadig,

hvis væksten har skuffet i forhold til grundlaget

for henstillingen, og landet har levet op til

henstillingens stramningskrav.

Struktur-

reformer

Strukturreformklausul:

Tilladelse til at

afvige midlertidigt fra MTO eller tilpasning

mod MTO i tilfælde af større strukturre-

former med positive effekter på de offentli-

ge finanser på sigt. Kommissionen overvå-

ger implementeringen af reformerne.

Konjunktur-

forhold

Kravene til tilpasning mod MTO justeres

fortsat efter den økonomiske situation og

holdbarhedsudfordringer. Nu mere gradue-

ret.

Alvorlige økonomiske tilbageslag i EU: Mulighed for at redefinere stramningskrav.

4. Europa-Parlamentets holdning

Europa-Parlamentet har ikke fremlagt en udtalelse.

5. Nærhedsprincippet

Ikke relevant.

6. Gældende dansk ret og forslagets konsekvenser herfor

Sagen har ingen konsekvenser for dansk ret.

7. Statsfinansielle konsekvenser

Sagen har ingen statsfinansielle konsekvenser.

8. Samfundsøkonomiske konsekvenser

Sagen har ingen direkte samfunds- eller erhvervsøkonomiske konsekvenser.

9. Høringer

Sagen har ikke været i ekstern høring.

10. Generelle forventninger til andre landes holdninger

Fleksibilitetsmeddelelsen blev præsenteret på ECOFIN i januar, hvor der var en

foreløbig drøftelse.

Rådsmøde nr. 3413 (økonomi og finans) den 6. oktober 2015 - Bilag 1: Samlenotat vedr. rådsmøde økofin 6/10-15

En gruppe af lande har traditionelt arbejdet for mere lempelige finanspolitiske

regler og mere fleksibilitet i gennemførelse og håndhævelse af reglerne. Andre

lande er imod lempelser af reglerne og arbejder for konsistent implementering af

reglerne eller begrænset fleksibilitet, der ikke ændrer på det samlede ambitionsni-

veau i implementeringen af reglerne. De hidtidige drøftelser af den aktuelle sag,

der handler om fleksibilitet i implementeringen af reglerne og ikke selve reglerne,

har bekræftet dette billede.

11. Regeringens generelle holdning

Regeringen støtter EU’s finanspolitiske regler og lægger vægt på, at de finanspoli-

tiske spilleregler ikke svækkes, så den troværdighed, der gennem de senere år er

styrket i takt med reduktionen af EU-landenes underskud, og den deraf følgende

stabilitet og lave renter, ikke sættes over styr. Fleksibilitet i implementeringen af

reglerne kan hjælpe med til at understøtte reformer og investeringer, der øger den

potentielle vækst, men det gennemsnitlige ambitionsniveau i implementeringen af

reglerne bør ikke lempes, og reglerne samt de konkrete krav til strukturelle og

nominelle saldi er fastsat for at sikre stabilitet og holdbarhed, som er fundamentalt

for at skabe vækst.

Regeringen kan acceptere den planlagte investeringsklausul, idet der lægges vægt

på, at tilladelse til afvigelser fra MTO eller tilpasningen mod MTO bliver klart

betinget af de nævnte krav (dvs. at investeringsprojektet er medfinansieret af EU,

at væksten er lav, at 3 pct.-grænsen for det nominelle underskud overholdes samt

at MTO nås indenfor fire år). Regeringen kan også acceptere at EFSI-indskud

anses for en engangsudgift fsva. struktursaldoen og behandles i henhold til regler-

ne om relevante faktorer i proceduren for uforholdsmæssigt store underskud.

Regeringen støtter, at der kan gives længere tid i både den forebyggende og den

korrigerende del af Pagten mht. at nå hhv. MTO og 3 pct.-grænsen for det offent-

lige underskud, hvis der gennemføres strukturelle reformer med beviselige positi-

ve effekter på de offentlige finanser på længere sigt, idet det lægges til grund, at

det fortsat gælder, at en frist kun kan blive forlænget, hvis landet har gennemført

strukturelle budgetforbedringer på linje med henstillingens stramningskrav, og

hvis væksten har været lavere end ventet på tidspunktet for henstillingen.

Man vil fra dansk side arbejde for, at muligheden for at benytte strukturreform-

klausulen og investeringsklausulen på samme tid bliver klart afgrænset, så der ikke

er fare for de offentlige finansers sundhed eller skabes usikkerhed om de grund-

læggende regler.

12. Tidligere forelæggelser for Folketingets Europaudvalg

Investeringsklausulen er tidligere blevet forelagt Folketingets Europaudvalg forud

for ECOFIN d. 9. juli 2013. Sagen om Kommissionens fleksibilitetsmeddelelse

blev forelagt udvalget forud for ECOFIN d. 27. januar 2015. Begge gange er sa-

gerne blevet forelagt til orientering.

Rådsmøde nr. 3413 (økonomi og finans) den 6. oktober 2015 - Bilag 1: Samlenotat vedr. rådsmøde økofin 6/10-15

Dagsordenspunkt 7:

Opfølgning på G20 finansministermøde 4.-5. sep-

tember 2015 og forberedelse G20 finansministermø-

de og møde i IMF’s ministerkomité (IMFC) i Lima 8.-

9. oktober 2015

1. Resume

Det luxembourgske formandskab og Kommissionen ventes at afrapportere fra drøftelserne på

G20-mødet for økonomi- og finansministre samt centralbankchefer i Ankara 4.-5. september

2015. G20-mødet fokuserede på den økonomiske situation, fremme af investering i infrastruk-

tur, finansiel regulering og tilsyn, IMF-reformer og internationalt skattesamarbejde. ECOFIN

ventes også at forberede fælles holdning for G20-landenes økonomi- og finansministermøde og

mødet i IMF’s ministerkomité (IMFC) i Lima i forbindelse med IMF og Verdensbankens

årsmøder 8.-11. oktober 2015.

2. Baggrund

Det luxembourgske formandskab og Kommissionen ventes på ECOFIN at af-

rapportere fra drøftelserne på G20-mødet for økonomi- og finansministre samt

centralbankchefer den 4.-5. september 2015 i Ankara.

I forbindelse med IMF og Verdensbankens årsmøder den 8.-11. oktober 2015

afholdes møder blandt G20-landenes økonomi- og finansministre samt central-

bankchefer (forud for G20-topmødet i Antalya 15.-16. november) og møder i

IMF’s ministerkomité, International Monetary and Financial Committee (IMFC).

På G20-mødet vil EU være repræsenteret ved det luxembourgske formandskab og

Kommissionen i fællesskab. I IMFC vil EU-landene være repræsenteret via deres

respektive IMF-valgkredse samt via det luxembourgske formandskab.

3. Formål og indhold

På baggrund af det offentliggjorte kommuniké fra G20-mødet i Ankara 4.-5. sep-

tember, ventes afrapporteringen herom at lægge vægt på følgende:

Den økonomiske situation

Den økonomiske aktivitet er øget i flere økonomier, men den globale vækst er

fortsat svag. Der ses i G20 fortsat behov for at implementere G20-

vækstdagsordenen, herunder strukturelle reformer.

Investeringer og infrastruktur

G20 bekræftede forpligtelsen til at øge investeringer, ikke mindst private investe-

ringer, og tog OECDs fremskridtsnote vedrørende de konkrete og landespecifikke

investeringsstrategier til efterretninger. Strategierne omfatter tiltag til styrkelse af

rammevilkår for private investeringer samt fremme af effektive infrastrukturinve-

steringer og sunde, langsigtede finansieringsmuligheder for små og mellemstore

virksomheder.

IMF reformer

Rådsmøde nr. 3413 (økonomi og finans) den 6. oktober 2015 - Bilag 1: Samlenotat vedr. rådsmøde økofin 6/10-15

G20 udtrykte fortsat skuffelse over fortsat forsinket implementering af IMF-

reformerne fra efteråret 2010 (kvoter, stemmer mv.). G20-landene prioriterer hur-

tigst mulig reformimplementering aht. IMF’s effektivitet, troværdighed og legiti-

mitet samt G20’s forpligtelse til et stærkt, velfinansieret og kvotebaseret IMF.

Finansiel regulering og tilsyn

G20 bekræftede sin forpligtelse til at afslutte arbejdet med den globale reform-

dagsorden på det finansielle område, herunder etableringen af fælles rammer for

kravene til globalt systemisk vigtige bankers kapacitet til absorbering af tab i til-

fælde af afvikling (det såkaldte TLAC-krav). Det gælder også arbejdet med styrket

tilsyn og regulering af skyggebanksektorerne.

Internationalt skattesamarbejde

G20-landene bekæftede målet om et fair og moderne internationalt skattesystem. I

det lys forventes G20/OECD-handlingsplanen rettet mod skatteunddragelse, den

såkaldte BEPS-plan (”Base Erotion and Profit Shifting”), at være klar i oktober,

mhp. drøftelse ved G20 mødet i Lima. Implementering af automatisk udveksling

af oplysninger om grænseoverskridende skatteafgørelser er fortsat en prioritet.

I forbindelse med de kommende årsmøder i IMF og Verdensbankens 8.-11. okto-

ber 2015 – herunder møder i IMF’s ministerkomité, International Monetary and

Financial Committee (IMFC) – afholdes der samtidig også nye G20-møder på

finansminister- og centralbankchefniveau. Fra EU’s side ventes der på G20- og

IMFC-møderne blandt andet lagt op til følgende fokus:

Den økonomiske situation

Henover sommeren har der været tegn på langsommere vækst, særligt i emerging

markets, mens uro på de kinesiske finansmarkeder gav udslag på de globale aktie-

markeder. Dette understreger fortsat nødvendighed af vækstskabende reformer.

Investeringer og infrastruktur

For at sikre investeringer med merværdi, vil EU’s primære fokus være at færddig-

gøre 1) de nye konkrete og landespecifikke investeringsstrategier for G20-landene

2) G20 handlingsplanen for små- og mellemstore virksomheder 3) arbejdet med

formidling af finansielle tjenesteydelser 4) bedre brug af multilaterale udviklings-

banker.

Finansiel regulering og tilsyn

Det primære fokus for EU vil være færddiggørelsen af den globale TLAC, jf.

ovenfor, samt regulering og tilsyn med skyggebanksektorerne.

Internationalt skattesamarbejde

EU ventes at lægge vægt på at forbedre udveksling af information vedrørende

grænseoverskridende skatteafgørelser, samt at engagere jurisdiktioner uden for

G20 i indsatsen mod skatteunddragelse og aggressiv skatteplanlægning på sel-

Rådsmøde nr. 3413 (økonomi og finans) den 6. oktober 2015 - Bilag 1: Samlenotat vedr. rådsmøde økofin 6/10-15

skabsområdet, herunder styrke incitamenter for ikke-samarbejdende lande til at

samarbejde.

IMF reformer

EU ventes fortsat at lægge vægt på hurtig implementering af 2010-reformerne af

IMF, og at de lande, som endnu ikke har ratificeret reformaftalerne, bør gøre det

omgående.

Endelig vil EU presse på for et positivt bidrag fra G20-topmødet ift. klimafinan-

siering, bl.a. vægt på mobilisering af private investeringer.

4. Europa-Parlamentets holdning

Europa-Parlamentet udtaler sig ikke i denne sag.

5. Nærhedsprincippet

Ikke relevant.

6. Gældende dansk ret og forslagets konsekvenser herfor

Ikke relevant.

7. Statsfinansielle konsekvenser

Sagen vurderes ikke at have statsfinansielle konsekvenser.

8. Samfundsøkonomiske konsekvenser

Sagen har ingen erhvervs- eller samfundsøkonomiske konsekvenser for Danmark.

Overordnet ventes G20- og IMF-arbejdet som helhed at have positive samfunds-

økonomiske konsekvenser i det omfang, at det understøtter økonomisk vækst og

beskæftigelse samt finansiel stabilitet på globalt plan.

9. Høringer

Ikke relevant.

10. Generelle forventninger til andre landes holdninger

Landene ventes generelt at tage afrapporteringen fra IMF- og G20-møderne til

efterretning og støtte den fælles holdning til G20 og IMFC møderne i Lima.

11. Regeringens generelle holdning

Fra dansk side forventer man at kunne tage afrapporteringen fra G20-møderne til

efterretning og støtte den fælles holdning til G20 og IMFC møderne i Lima.

12. Tidligere forelæggelser for Folketingets Europaudvalg

Sagen har ikke tidligere været forelagt Folketingets Europaudvalg.