Rådsmøde nr. 3415 (retlige og indre anliggender) den 8.-9. oktober 2015 - Bilag 1: Samlenotat vedr. rådsmøde RIA 8-9/10-15

Europaudvalget 2014-15 (2. samling)
Rådsmøde 3415 - RIA Bilag 1
Offentligt

Lovafdelingen

Dato:

Kontor:

Sagsbeh:

Sagsnr.:

Dok.:

EU-retskontoret

Marie Rose Kortzau

2015-3051/01-0032

1735085

Samlenotat vedrørende de sager inden for Justitsministeriets ansvars-

område, der forventes behandlet på rådsmødet (retlige og indre anlig-

gender) og mødet i Det Blandede Udvalg den 8-9. oktober 2015

Side:

3-20

Dagsordenspunkt 1

Forslag til Europa-Parlamentets og Rådets

direktiv om anvendelse af passageroplys-

ninger til at forebygge, opdage, efterforske

og retsforfølge terrorhandlinger og grov

kriminalitet

- orienterende status

KOM (2011) 32 endelig

Terrorbekæmpelse

-præsentation og/eller orienterende debat

KOM-dokument foreligger ikke

Kampen mod grænseoverskridende orga-

niseret og alvorlig kriminalitet

-status

KOM-dokument foreligger ikke

Fornyelse af den interne sikkerhedsstrategi

for EU (2015-2020)

-status

KOM-dokument foreligger ikke

Slotsholmsgade 10

1216 København K.

21-27

Dagsordenspunkt 2

28-31

Dagsordenspunkt 3

32-35

Dagsordenspunkt 4

Forslaget er fremsat efter TEUF, tredje del, afsnit V. Protokollen om Danmarks stilling,

der er knyttet til Lissabon-Traktaten, finder derfor anvendelse, hvilket indebærer, at

foranstaltningerne ikke vil være bindende for eller finde anvendelse i Danmark (”rets-

forbeholdet”).

Telefon 7226 8400

Telefax 3393 3510

www.justitsministeriet.dk

[email protected]

Rådsmøde nr. 3415 (retlige og indre anliggender) den 8.-9. oktober 2015 - Bilag 1: Samlenotat vedr. rådsmøde RIA 8-9/10-15

36-38

Dagsordenspunkt 5

Rådets gennemførelsesafgørelse om

iværksættelse af bestemmelserne i Schen-

genreglerne vedrørende databeskyttelse og

om midlertidig iværksættelse af nogle af

Schengenreglerne vedrørende Schengenin-

formationssystemet for Det Forenede

Kongerige Storbritannien og Nordirland

-orienterende status

KOM-dokument foreligger ikke

Forslag til Europa-Parlamentets og Rådets

direktiv om beskyttelse af fysiske personer

i forbindelse med de kompetente myndig-

heders behandling af personoplysninger

med henblik på at forebygge, efterforske,

opdage eller retsforfølge straffelovsover-

trædelser eller fuldbyrde strafferetlige

sanktioner og om fri udveksling af sådanne

oplysninger

-generel indstilling

KOM (2012) 10

Forslag til Rådets forordning om oprettelse

af en europæisk anklagemyndighed

-delvis generel indstilling

KOM (2013) 534 endelig

EU’s tiltrædelse af Den Europæiske Men-

neskerettighedskonvention

-status

KOM-dokument foreligger ikke

39-58

Dagsordenspunkt 6

59-73

Dagsordenspunkt 7

74-81

Dagsordenspunkt 8

Forslaget er fremsat efter TEUF artikel 16, stk. 2. Det fremgår af artikel 2a i Protokol-

len om Danmarks stilling, der er knyttet til Lissabon-Traktaten, at regler, der er fastsat

på grundlag af TEUF artikel 16 og vedrører medlemsstaternes behandling af personop-

lysninger under udøvelsen af aktiviteter, der er omfattet af traktatens tredje del, afsnit

V, kapitel 4 eller 5, ikke vil være bindende for eller finde anvendelse i Danmark (”rets-

forbeholdet”).

Rådsmøde nr. 3415 (retlige og indre anliggender) den 8.-9. oktober 2015 - Bilag 1: Samlenotat vedr. rådsmøde RIA 8-9/10-15

Dagsordenspunkt 1: Forslag til Europa-Parlamentets og Rådets direk-

tiv om anvendelse af passagerlisteoplysninger til at forebygge, opdage,

efterforske og retsforfølge terrorhandlinger og grov kriminalitet

Revideret notat. Ændringer er anført i kursiv.

Forslaget er omfattet af retsforbeholdet.

KOM (2011) 32

Resumé

Forslaget er omfattet af retsforbeholdet. Formandskabet vil på rådsmødet

(retlige og indre anliggender) den 8.-9. oktober 2015 orientere om status

for forhandlingerne om forslaget. Forslaget har til formål at harmonisere

medlemsstaternes lovgivning om luftfartsselskabers videregivelse af pas-

sagerlisteoplysninger (PNR-oplysninger) i forbindelse med internationale

flyvninger til og fra medlemsstaterne og om behandlingen af disse oplys-

ninger med henblik på at bekæmpe terrorhandlinger og grov kriminalitet.

Forslaget lægger op til, at medlemsstaterne skal udpege et såkaldt PNR-

kontor, der skal være ansvarlig for indsamling og behandling af PNR-

oplysninger. Forslaget indeholder endvidere bestemmelser om luftfartsel-

skabernes forpligtelser til at videregive oplysninger. Herudover indeholder

forslaget bestemmelser om behandlingen af de indsamlede oplysninger,

om udveksling af oplysninger mellem medlemsstaterne, om videregivelse

af oplysninger til tredjelande, og om hvor længe oplysningerne må opbe-

vares. Forslaget indeholder endelig bestemmelser om beskyttelse af per-

sonoplysninger. Forslaget har som udgangspunkt ikke lovgivningsmæssige

konsekvenser. Det er på nuværende tidspunkt ikke muligt at estimere de

statsfinansielle konsekvenser forbundet med en eventuel gennemførelse af

det europæiske PNR-system i Danmark. Forslaget vurderes ikke at være i

strid med nærhedsprincippet. Fra dansk side støtter man etableringen af et

europæisk PNR-system og forholder sig overordnet positivt til forslaget.

Den 17. marts 2015 indgik Socialdemokraterne, Det Radikale Venstre, So-

cialistisk Folkeparti og Det Konservative Folkeparti en aftale om tilvalg af

retsakter på området for retlige og indre anliggender. For så vidt angår

fremtidige retsakter fremgår det af aftalen, at aftalepartierne inden for

rammerne af aftalen om Danmark i Europol vil tage stilling fra sag til sag.

Aftalepartierne er dog allerede nu indstillet på, at Danmark kan deltage i

det kommende europæiske PNR-system.

1. Baggrund

Kommissionen fremsatte den 6. november 2007 et forslag til rammeafgø-

relse om anvendelse af passagerlister (PNR-oplysninger) med henblik på

retshåndhævelse. Forslaget blev efterfølgende forhandlet i Rådet, men

bortfaldt med Lissabon-Traktatens ikrafttræden den 1. december 2009.

Rådsmøde nr. 3415 (retlige og indre anliggender) den 8.-9. oktober 2015 - Bilag 1: Samlenotat vedr. rådsmøde RIA 8-9/10-15

Med Stockholm-programmet, der fastlagde de overordnede rammer for

samarbejdet om retlige og indre anliggender, blev Kommissionen bl.a. op-

fordret til at fremsætte et nyt forslag om anvendelse af PNR-oplysninger.

Den 2. februar 2011 fremsatte Kommissionen et direktivforslag om anven-

delse af PNR-oplysninger til at forebygge, opdage, efterforske og retsfor-

følge terrorhandlinger og grov kriminalitet.

Forslaget er fremsat under henvisning til Traktaten om Den Europæiske

Unions Funktionsmåde (TEUF), navnlig artikel 82, stk. 1, litra d, og artikel

87, stk. 2, litra a, og skal vedtages efter den almindelige lovgivningsproce-

dure (TEUF artikel 294).

Ifølge artikel 1 i protokollen om Danmarks stilling deltager Danmark ikke

i Rådets vedtagelse af foranstaltninger, der foreslås i henhold til TEUF,

tredje del, afsnit V, og ifølge protokollens artikel 2 er ingen af de foran-

staltninger, der er vedtaget i henhold til TEUF, tredje del, afsnit V, bin-

dende for Danmark, ligesom de ikke finder anvendelse i Danmark (”rets-

forbeholdet”).

Den 17. marts 2015 indgik Socialdemokraterne, Det Radikale Venstre,

Venstre, Socialistisk Folkeparti og Det Konservative Folkeparti en aftale

om tilvalg af retsakter på området for retlige og indre anliggender. For så

vidt angår fremtidige retsakter fremgår det af aftalen, at aftalepartierne

inden for rammerne af aftalen om Danmark i Europol vil tage stilling fra

sag til sag. Aftalepartierne er dog allerede nu indstillet på, at Danmark

kan deltage i det kommende europæiske PNR-system.

På rådsmødet (retlige og indre anliggender) den 26.-27. april 2012 blev der

i Rådet opnået enighed om en generel indstilling til forslaget.

På et møde i Europa-Parlamentets LIBE-udvalg den 24. april 2013 blev

forslaget afvist, hvilket betød, at trilogforhandlingerne om forslaget i en

længere periode

har været

blokeret.

På rådsmødet (retlige og indre anliggender) den 4.-5. december 2014 ori-

enterede formandskabet om sagens status.

Den 15. juli 2015 blev sagen på ny sat til afstemning i LIBE-udvalget og

Europa-Parlamentets ændringsforslag til direktivet blev vedtaget. Trilog-

forhandlingerne om direktivforslaget kan dermed påbegyndes. Det første

Rådsmøde nr. 3415 (retlige og indre anliggender) den 8.-9. oktober 2015 - Bilag 1: Samlenotat vedr. rådsmøde RIA 8-9/10-15

trilogmøde forventes at finde sted medio september 2015. Der foreligger

ikke nærmere oplysninger om mødedatoen.

2. Indhold

2.1. Generelt

Direktivforslaget har til formål at harmonisere medlemsstaternes lovgiv-

ning om luftfartsselskabers videregivelse af PNR-oplysninger i forbindelse

med internationale flyvninger til og fra medlemsstaterne og om behandlin-

gen af disse oplysninger med henblik på at bekæmpe terrorhandlinger og

grov kriminalitet.

2.2. Nærmere om hovedelementerne i forslaget

2.2.1. Forpligtelser for luftfartsselskaberne

Forslaget indeholder bestemmelser om luftfartselskabernes forpligtelser til

at videregive PNR-oplysninger til en særlig udpeget national myndighed i

medlemsstaterne (Passageroplysningsenheden/PNR-kontoret).

Det fremgår således af forslaget, at luftfartsselskaber som hovedregel 24 til

48 timer før en planlagt international flyafgang og straks efter, at flyets dø-

re er blevet lukket (dvs. når passagererne er gået om bord på flyet med

henblik på afrejse, og det ikke længere er muligt for andre passagerer at gå

om bord), skal videregive PNR-oplysninger til Passageroplysningsenheden

i den medlemsstat, hvor flyet lander eller har afgang fra. Hvis der i forbin-

delse med en flyvning mellemlandes i en eller flere medlemsstater, skal

luftfartselskabet videregive PNR-oplysningerne til Passageroplysningsen-

heden i alle de berørte medlemsstater.

Videregivelsen af PNR-oplysningerne skal ske ved brug af den såkaldte

”push”-metode, der indebærer, at luftfartselskaberne elektronisk overfører

personoplysningerne til PNR-kontorets database.

PNR-oplysninger er efter forslaget ”oplysninger om den enkelte passagers

rejse omfattende alle nødvendige oplysninger til, at reservationer kan be-

handles og kontrolleres af de luftfartsselskaber, der deltager og foretager

reservationen, for alle rejser, der reserveres af eller på vegne af en person,

uanset om oplysningerne findes i reservationssystemerne, afgangskontrol-

systemerne eller tilsvarende systemer, der omfatter de samme funktionali-

teter”.

Rådsmøde nr. 3415 (retlige og indre anliggender) den 8.-9. oktober 2015 - Bilag 1: Samlenotat vedr. rådsmøde RIA 8-9/10-15

Luftfartselskabernes forpligtelser i henhold til direktivforslaget gælder dog

alene i forhold den type af PNR-oplysninger, som er nævnt i et bilag til di-

rektivforslaget. Det drejer sig om følgende oplysninger:

”1)

10)

11)

12)

PNR-nummer

Dato for reservationen/udstedelsen af billetten

Planlagt(e) rejsedato(er)

Navn(e)

Adresse og kontaktoplysninger (telefonnummer, e-mailadresse)

Alle oplysninger om betaling, herunder faktureringsadresse

Hele rejseruten for hvert sæt PNR-oplysninger

Oplysninger om faste passagerer

Rejsebureau/rejsekonsulent

Rejsestatus

for

passagerer,

herunder

bekræftelser,

indcheckningsstatus, no show- og go show-oplysninger

Delte PNR-dataelementer

Generelle bemærkninger (herunder alle tilgængelige oplysninger

om uledsagede mindreårige under 18 år såsom den mindreåriges

navn og køn, alder og sprog, navnet på og kontaktoplysninger for

den ansvarlige voksne ved afrejsen, og dennes forhold til den

mindreårige, navnet på og kontaktoplysninger for den ansvarlige

voksne ved ankomsten, og dennes forhold til den mindreårige,

ledsagende lufthavnsmedarbejder ved afgang og ankomst)

Oplysninger i billetrubrikkerne, herunder billetnummer, datoen

for udstedelsen af billetten, enkeltbilletter og automatisk

billetprisangivelse (Automated Ticket Fare Quote)

Sædenummer og andre pladsoplysninger

Oplysninger om code-sharing

Fuldstændige bagageoplysninger

Antal medrejsende og disses navne i forbindelse med en

reservation

Alle indsamlede forhåndsoplysninger om passagerer (API-

oplysninger)

Oversigt over alle ændringer af PNR-oplysningerne under

punkt 1-18”

13)

14)

15)

16)

17)

18)

19)

Luftfartselskabernes forpligtelser til at videregive sådanne oplysninger

gælder kun i det omfang, luftfartselskaberne allerede som led i deres virk-

somhed har indsamlet disse oplysninger. Direktivforslaget pålægger såle-

des ikke luftfartselskaberne at indsamle eller opbevare yderligere oplys-

Rådsmøde nr. 3415 (retlige og indre anliggender) den 8.-9. oktober 2015 - Bilag 1: Samlenotat vedr. rådsmøde RIA 8-9/10-15

ninger fra passagererne end de oplysninger, som luftfartsselskaberne alle-

rede indsamler til deres egen forretningsmæssige brug.

Kommissionens forslag er begrænset til kun at gælde i forhold til interna-

tionale flyvninger.

Rådets generelle indstilling til forslaget giver imidlertid medlemsstaterne

mulighed for at beslutte, at direktivets bestemmelser også skal finde an-

vendelse i forbindelse med visse eller alle interne EU-flyvninger til og fra

den pågældende medlemsstats område.

Medlemsstaterne skal i overensstemmelse med deres nationale lovgivning

sikre, at der fastsættes passende sanktioner over for luftfartsselskaber, som

ikke lever op til deres forpligtelser i henhold til direktivet.

2.2.2. PNR-kontorer

Forslaget forpligter medlemsstaterne til at oprette eller udpege en myndig-

hed med kompetence til at forebygge, opdage, efterforske og retsforfølge

terrorhandlinger og grov kriminalitet eller en del af en sådan myndighed,

der skal fungere som nationalt PNR-kontor. PNR-kontoret skal være an-

svarligt for indsamling af PNR-oplysninger fra luftfartselskaber og for op-

bevaring, analyse samt eventuel videregivelse og udveksling af de indsam-

lede oplysninger.

2.2.3. Opbevaring, behandling, videregivelse og udveksling af PNR-

oplysninger

Kommissionen har med sit forslag lagt op til, at medlemsstaterne skal sik-

re, at de indsamlede PNR-oplysninger opbevares i en database hos det na-

tionale PNR-kontor i 30 dage efter videregivelsen til PNR-kontoret i den

medlemsstat, på hvis område den internationale flyvning lander eller har

afgang.

Ved udløbet af de 30 dage skal PNR-oplysningerne opbevares i yderligere

5 år. I dette tidsrum skal alle dataelementer, der kan tjene til at identificere

de passagerer, som PNR-oplysningerne vedrører, imidlertid maskeres. Ad-

gang til de fuldstændige PNR-oplysninger kræver en særlig tilladelse, der

kun kan meddeles i nærmere bestemte tilfælde. Ved udløbet af de 5 år skal

de indsamlede PNR-oplysninger slettes.

Rådsmøde nr. 3415 (retlige og indre anliggender) den 8.-9. oktober 2015 - Bilag 1: Samlenotat vedr. rådsmøde RIA 8-9/10-15

Rådets generelle indstilling til forslaget forlænger den indledende periode,

hvor der ikke skal ske maskering af dataelementer, til 2 år. Derimod beva-

res den samlede opbevaringsperiode på 5 år.

Direktivforslaget indeholder desuden nærmere regler for, hvordan og til

hvilket formål de nationale PNR-kontorer må behandle de indsamlede

PNR-oplysninger. Således fremgår det bl.a., at oplysninger alene må an-

vendes med henblik på

identificering af personer, der kan være involveret i terrorisme

eller grov kriminalitet, og som det er nødvendigt, at de kompe-

tente nationale retshåndhævende myndigheder undersøger

nærmere,

besvarelse af behørigt begrundede anmodninger fra kompeten-

te retshåndhævende myndigheder i forbindelse med konkrete

sager vedrørende forebyggelse, opdagelse, efterforskning og

retsforfølgning af en terrorhandling eller grov kriminalitet,

samt

analyse og udformning af generelle vurderingskriterier, der vil

kunne anvendes i forbindelse med vurderingen af passagerer

forud for deres afrejse eller ankomst og dermed bidrage til at

identificere personer, der kan være involveret i en terrorhand-

ling eller grov kriminalitet.

Hvis en medlemsstats PNR-kontor som led i behandlingen af de indsamle-

de PNR-oplysninger identificerer personer, der kan være involveret i en

terrorhandling eller grov kriminalitet, og som det er nødvendigt, at de

kompetente nationale retshåndhævende myndigheder undersøger nærmere,

videresendes oplysningerne eller analyseresultaterne til den pågældende

medlemsstats kompetente myndighed(er) med henblik på videre behand-

ling.

Medlemsstaternes kompetente myndigheder må alene anvende de oplys-

ninger, som modtages fra PNR-kontoret, med henblik på at forebygge, op-

dage, efterforske eller retsforfølge terrorhandlinger eller grov kriminalitet.

Når PNR-oplysninger er videregivet til en kompetent national retshåndhæ-

vende myndighed, er det medlemsstaternes nationale lovgivning, der regu-

lerer spørgsmålet om myndighedens opbevaring af oplysningerne.

Rådsmøde nr. 3415 (retlige og indre anliggender) den 8.-9. oktober 2015 - Bilag 1: Samlenotat vedr. rådsmøde RIA 8-9/10-15

Det følger af direktivforslaget, at medlemsstaterne under visse betingelser

kan udveksle oplysninger og eventuelle analyseresultater. Udvekslingen

skal som udgangspunkt finde sted via de nationale passageroplysningsen-

heder.

Det følger endelig af direktivforslaget, at medlemsstater i meget begrænset

omfang må videregive de indsamlede PNR-oplysninger til et tredjeland.

Videregivelsen må således bl.a. kun finde sted med henblik på bekæmpel-

se af terrorhandlinger og grov kriminalitet og kun under forudsætning af,

at tredjelandet accepterer, at en eventuel videregivelse til andre tredjelande

kræver udtrykkeligt samtykke fra den medlemsstat, der har videregivet

PNR-oplysningerne.

2.2.4. Beskyttelse af personoplysninger mv.

Direktivforslaget indeholder desuden en række bestemmelser, der har til

formål at sikre beskyttelse af personoplysninger.

Det fremgår således af forslaget, at bestemmelser i medlemsstaternes nati-

onale lovgivning, der er vedtaget som led i gennemførelsen af en række

bestemmelser (artikel 17, 18, 19, 20, 21, 22 og 25) i Rådets rammeafgørel-

se af 27. november 2008 om beskyttelse af personoplysninger i forbindelse

med politisamarbejde og retligt samarbejde i kriminalsager

(2008/977/RIA), skal finde anvendelse i forbindelse med behandlingen af

personoplysninger i medfør af direktivforslaget. De nævnte bestemmelser

fastsætter regler om retten til indsigt, retten til at berigtige, slette eller blo-

kere oplysninger, retten til erstatning og klageadgang, spørgsmålet om for-

trolighed i forbindelse med databehandlingen og datasikkerheden samt na-

tionale tilsynsmyndigheder.

Det fremgår endvidere af forslaget, at enhver behandling af oplysninger,

der viser en persons racemæssige eller etniske oprindelse, religiøse eller fi-

losofiske overbevisning, politiske meninger, medlemskab af en fagfor-

ening, eller som vedrører den pågældende persons sundhed eller seksuali-

tet, er forbudt. Såfremt PNR-kontoret modtager oplysninger, der indehol-

der sådanne oplysninger, skal de straks slettes.

Det følger desuden af forslaget, at al behandling og videregivelse af PNR-

oplysninger samt alle anmodninger fra de kompetente nationale myndig-

heder, PNR-kontorer i andre medlemsstater og tredjelande, herunder også

afviste anmodninger, skal registreres eller dokumenteres af PNR-kontoret

Rådsmøde nr. 3415 (retlige og indre anliggender) den 8.-9. oktober 2015 - Bilag 1: Samlenotat vedr. rådsmøde RIA 8-9/10-15

og de kompetente nationale myndigheder med henblik på tilsynsmyndig-

hedernes kontrol af databehandlingens lovlighed og egenkontrollen samt

for at sikre datasikkerheden.

Der lægges endvidere op til, at medlemsstaterne skal sikre, at passagerer i

forbindelse med reservation og køb af flybilletter på en klar og præcis må-

de bliver informeret om, at oplysningerne bliver videregivet til PNR-

kontoret. Passagererne skal i den forbindelse oplyses om den mulige an-

vendelse af oplysninger, om opbevaringsperioden for oplysningerne, om

mulighederne for videregivelse af oplysningerne og om deres databeskyt-

telsesmæssige rettigheder.

Endelig lægges der op til, at den nationale tilsynsmyndighed, der er opret-

tet som led i gennemførelsen af Rådets rammeafgørelse af 27. november

2008 om beskyttelse af personoplysninger i forbindelse med politisamar-

bejde og retligt samarbejde i kriminalsager (2008/977/RIA), skal vejlede

om og føre tilsyn med anvendelsen af de bestemmelser, som medlemssta-

terne vedtager i medfør af direktivet.

3. Gældende dansk ret

3.1. Luftfartsloven

Som led i anti-terrorpakke II (lov nr. 542 af 8. juni 2006) blev der indsat

en bestemmelse i luftfartsloven § 148 a, som indebærer en forpligtelse for

luftfartsselskaber til at registrere og opbevare nærmere angivne passager-

oplysninger i 1 år og en pligt til på begæring af Politiets Efterretningstje-

neste uden retskendelse at udlevere de omhandlede passageroplysninger til

brug for forebyggelse og efterforskning af overtrædelser af straffelovens

kapitel 12 og 13 (om terrorisme mv.). Bestemmelsen giver endvidere mu-

lighed for at fastsætte regler om efterretningstjenestens onlineadgang til

luftfartsselskabernes bookingsystemer.

Efter vedtagelsen af luftfartslovens § 148 a afholdt Justitsministeriet sam-

men med Transportministeriet møder med luftfartsbranchen med henblik

på at drøfte den tekniske indretning af et dansk system for udveksling af

PNR-oplysninger. Det viste sig imidlertid at være mere teknisk komplice-

ret end forudsat i forbindelse med vedtagelsen af bestemmelsen, og det

blev vurderet, at en eventuel indførelse af et dansk PNR-system ville nød-

vendiggøre yderligere lovændringer. Bestemmelsen er således endnu ikke

sat i kraft.

Rådsmøde nr. 3415 (retlige og indre anliggender) den 8.-9. oktober 2015 - Bilag 1: Samlenotat vedr. rådsmøde RIA 8-9/10-15

3.2. Udlændinge- og toldlovgivningen

Der er herudover fastsat særlige bestemmelser i udlændinge- og toldlov-

givningen om udlevering og anvendelse af passageroplysninger med hen-

blik på henholdsvis ind- og udrejsekontrol og told- og skattekontrol. Det

drejer sig bl.a. om udlændingelovens § 38, stk. 4, og toldlovens § 17.

3.3. Persondataloven

Ved lov nr. 188 af 18. marts 2009 om ændring af lov om behandling af

personoplysninger blev bestemmelsen i persondatalovens § 72 a indsat

med henblik på at skabe grundlag for gennemførelse af Rådets rammeaf-

gørelse af 27. november 2008 om beskyttelse af personoplysninger i for-

bindelse med politisamarbejde og retligt samarbejde i kriminalsager

(2008/977/RIA).

Det fremgår af bestemmelsen, at justitsministeren kan fastsætte nærmere

regler om beskyttelse af personoplysninger i forbindelse med politisamar-

bejde og retligt samarbejde i kriminalsager inden for Den Europæiske

Union mv. Der er således i bekendtgørelse nr. 1287 af 25. november 2010,

som ændret ved bekendtgørelse nr. 884 af 4. juli 2014, fastsat nærmere

regler om beskyttelse af personoplysninger i forbindelse med politisamar-

bejde og retligt samarbejde i kriminalsager inden for Den Europæiske

Union og Schengen-samarbejdet.

Det fremgår af bekendtgørelsen § 2, at persondataloven finder anvendelse i

forhold til personoplysninger, der udveksles eller stilles til rådighed mel-

lem en dansk og en udenlandsk myndighed i forbindelse med politisamar-

bejde og retligt samarbejde i kriminalsager inden for Den Europæiske

Union og Schengen-samarbejdet. Bekendtgørelsen indeholder herudover

en række bestemmelser, der på visse områder indebærer en bedre beskyt-

telse end den, der følger af persondataloven.

4. Lovgivningsmæssige og økonomiske konsekvenser

4.1. Lovgivningsmæssige konsekvenser

Forslaget er som nævnt fremsat efter TEUF, tredje del, afsnit V, og er der-

for omfattet af det danske retsforbehold. Danmark deltager således ikke i

vedtagelsen af direktivet, som ikke vil være bindende for eller finde an-

vendelse i Danmark.

Rådsmøde nr. 3415 (retlige og indre anliggender) den 8.-9. oktober 2015 - Bilag 1: Samlenotat vedr. rådsmøde RIA 8-9/10-15

Hvis forslaget til direktiv fandt anvendelse i Danmark, vurderes det, at for-

slaget ville have lovgivningsmæssige konsekvenser.

4.2. Økonomiske konsekvenser

Der foreligger ikke en opdateret vurdering af forslagets økonomiske kon-

sekvenser, såfremt direktivet fandt anvendelse i Danmark. I forbindelse

med et tidligere foreløbigt skøn blev det vurderet, at etableringen af et

PNR-system i Danmark ville beløbe sig til omkring 50 mio. kr. samt årlige

driftsudgifter på ca. 15 mio. kr. Dette skøn var behæftet med nogen usik-

kerhed.

Der er i forbindelse med den tidligere regerings terrorudspil afsat midler

til øget it- og analysekapacitet hos Politiet. Midlerne til øget it- og analy-

sekapacitet dækker, blandt andet, indkøb af et analyseredskab, så Politiet

bliver i stand til at behandle og analysere PNR data. De samlede omkost-

ninger til etablering af et PNR-system må derfor formodes at være lavere

end tidligere skønnet. Der er dog fortsat en række usikkerheder forbundet

med vurderingen af de statsfinansielle konsekvenser ved en eventuel gen-

nemførelse af det europæiske PNR-system i Danmark. Dette skal navnligt

ses i lyset af, at den endelige udformning af bestemmelser vedr. bl.a. da-

tamængder, sletteregler hos myndighederne samt hvilken myndighed, der

ville skulle være datamodtagelsesenhed vil have stor indflydelse på direk-

tivets økonomiske konsekvenser.

Drøftelserne medfører ikke i sig selv samfunds- eller erhvervsøkonomiske

konsekvenser. Udfaldet af drøftelserne kan imidlertid ved en senere ud-

møntning indebære sådanne konsekvenser. Det bemærkes, at forslaget i

sin nuværende form ikke pålægger luftfartsselskaberne at indsamle nye op-

lysninger, men at kravene til, hvordan og hvor ofte luftfartsselskaberne

skal videregive oplysninger, vil kunne medfører sådanne konsekvenser .

Det er dog ikke muligt på nuværende tidspunkt at vurdere, om forslaget vil

have samfunds- eller erhvervsøkonomiske konsekvenser og i givet fald

størrelsen heraf.

5. Høring

Forslaget har den 22. marts 2011 været sendt i høring hos følgende myn-

digheder og organisationer mv.:

Rådsmøde nr. 3415 (retlige og indre anliggender) den 8.-9. oktober 2015 - Bilag 1: Samlenotat vedr. rådsmøde RIA 8-9/10-15

Østre Landsret, Vestre Landsret, Sø- og Handelsretten, samtlige byretter,

Procesbevillingsnævnet, Domstolsstyrelsen, Rigspolitiet, Politiets Efter-

retningstjeneste, Rigsadvokaten, Den Danske Dommerforening, Dommer-

fuldmægtigforeningen, Datatilsynet, Direktoratet for Kriminalforsorgen,

Foreningen af offentlige anklagere, Politiforbundet, Advokatrådet, Lands-

foreningen af beskikkede advokater, Danske Advokater, Amnesty Interna-

tional, Institut for Menneskerettigheder, Retspolitisk Forening, Retssikker-

hedsfonden, Air Greenland A/S, Airport Coordination Denmark A/S,

AOPA Danmark, Atlantic Airways, Billund Lufthavn, Cabin Union Den-

mark, Cimber Air A/S, Danish Air Transport ApS, Dansam, Dansk Flyve-

lederforening, DALPA, Erhvervsflyvningens Sammenslutning, Naviair,

Havarikommissionen for Civil Luftfart og Jernbane, Københavns Lufthav-

ne A/S, Novia, Rådet for Større Flyvesikkerhed, SAS - Afdeling AZ, Ser-

visair Danmark A/S, Star Air A/S, Trafikstyrelsen, Sun-Air of Scandinavia

A/S, Danish Business Travel Association, Foreningen af Rejsearrangører i

Danmark (RiD), Danmarks Rejsebureau Forening, Flyvebranchens Perso-

naleunion, Brancheforeningen Dansk Luftfart, Kgl. Dansk Aeroklub, Pri-

mera Air, Thomas Cook Airlines, Transavia, Cimber Sterling, Dansk Er-

hverv og Jet Time A/S.

Østre Landsret, Vestre Landsret, Sø- og Handelsretten, samtlige byretter,

Procesbevillingsnævnet, Domstolsstyrelsen, Advokatrådet og Havarikom-

missionen for Civil Luftfart og Jernbane har ikke haft bemærkninger til

forslaget.

Justitsministeriet har modtaget høringssvar fra

Rigspolitiet, Politiets Ef-

terretningstjeneste, Rigsadvokaten, Datatilsynet, Landsforeningen af

Forsvarsadvokater, Institut for Menneskerettigheder, Erhvervsflyv-

ningens Sammenslutning, SAS Group

Danmarks Rejsebureau For-

ening.

Rigspolitiet

er positivt indstillet over for direktivforslaget, idet det vurde-

res at kunne styrke indsatsen i forhold til bekæmpelse af grov kriminalitet,

herunder navnlig grov grænseoverskridende kriminalitet.

Det er Rigspolitiets opfattelse, at nytteværdien af direktivforslaget vil for-

øges, hvis det tillige kommer til at omfatte interne EU-flyvninger. Det er

endvidere Rigspolitiets opfattelse, at de indsamlede PNR-oplysninger bør

kunne opbevares længere end de 30 dage, som direktivforslaget lægger op

til. Rigspolitiet anfører således, at det i forbindelse med større og kom-

plekse efterforskninger, herunder narkotikaefterforskninger, ofte vil være

Rådsmøde nr. 3415 (retlige og indre anliggender) den 8.-9. oktober 2015 - Bilag 1: Samlenotat vedr. rådsmøde RIA 8-9/10-15

behov for at fastlægge mistænkes rejsemønstre mv. i en periode, der

strækker sig ud over de seneste 30 dage.

Endelig oplyste Rigspolitiet dengang, at en eventuel dansk tilknytning til

den foreslåede PNR-ordning vil medføre meget betydelige merudgifter for

politiet. På det foreliggende grundlag har Rigspolitiet imidlertid ikke mu-

lighed for at vurdere størrelsen af disse merudgifter nærmere.

Politiets Efterretningstjeneste

anfører bl.a., at passageroplysninger, her-

under oplysninger om rejserute og rejsemønstre, spiller en meget væsentlig

rolle i forbindelse med efterforskning af terrorisme. Politiets Efterretnings-

tjeneste peger således på, at den såkaldte ”Glasvej-sag” blev indledt, da ef-

terretningstjenesten modtog oplysninger om, at en af de senere dømte per-

soner inden for kort tid ville ankomme fra Pakistan til Danmark. I denne

forbindelse indhentede efterretningstjenesten oplysninger om den pågæl-

dendes rejserute, således at det kunne fastlægges præcist, hvornår han

skulle ankomme til Danmark.

Politiets Efterretningstjeneste tilvejebringer i dag passageroplysninger med

bistand fra andre danske myndigheder eller ved anvendelse af retsplejelo-

vens regler om edition. Flyselskaberne anvender imidlertid forskellige it-

systemer, hvilket kan gøre det vanskeligt for efterretningstjenesten at ana-

lysere oplysningerne uden bistand fra flyselskaberne eller andre myndig-

heder. Hertil kommer, at der ikke er sikkerhed for, at flyselskaberne opbe-

varer oplysningerne i tilstrækkelig lang tid. På denne baggrund er det efter-

retningstjenestens opfattelse, at det vil være af væsentlig betydning for ef-

terforskningen af bl.a. terrorisme, at der gennemføres fælles EU-regler om

anvendelsen af PNR-oplysninger.

I forhold til de enkelte dele af direktivforslaget har Politiets Efterretnings-

tjeneste bl.a. anført, at forslagets anvendelsesområde ikke bør være be-

grænset til internationale flyvninger, da dette vil medføre, at en lang række

flyvninger, der kan være af betydning ved efterforskning af terrorisme og

grov kriminalitet, ikke vil være omfattet af direktivet. Hvis en mistænkt

f.eks. ankommer med bil til en medlemsstat og derefter foretager flere

flyvninger mellem forskellige medlemsstater i forbindelse med planlæg-

ningen af et terrorangreb eller grov kriminalitet, vil det med de foreslåede

begrænsninger i anvendelsesområdet ikke være muligt at tilvejebringe

PNR-oplysninger vedrørende disse flyvninger. Herudover peger efterret-

ningstjenesten på, at direktivforslagets bestemmelser om dataopbevaring

bør præciseres nærmere, herunder betingelserne for, at der kan gives ad-

Rådsmøde nr. 3415 (retlige og indre anliggender) den 8.-9. oktober 2015 - Bilag 1: Samlenotat vedr. rådsmøde RIA 8-9/10-15

gang til de fuldstændige PNR-oplysninger efter udløbet af perioden på 30

dage. Politiets Efterretningstjeneste er desuden af den opfattelse, at der bør

arbejdes på, at der fastsættes en betydelig længere frist end de 30 dage,

idet det næppe vil være muligt at foretage den fornødne gennemgang af re-

levante oplysninger inden fristens udløb.

Rigsadvokaten

er overordnet positivt indstillet over for direktivforslaget,

idet det må antages, at indsamling og udveksling af passageroplysninger

vil være et nyttigt redskab i forbindelse med bekæmpelsen af terrorisme og

grov international kriminalitet.

Rigsadvokaten forudsætter, at et nationalt PNR-kontor i Danmark ikke

kommer til at henhøre under anklagemyndigheden, og at den retlige ram-

me for udveksling af PNR-oplysninger til brug for efterforskning og rets-

forfølgning af terrorhandlinger og grov kriminalitet vil skulle afklares

nærmere. Herudover kan Rigsadvokaten tilslutte sig Justitsministeriets

vurdering af, at direktivforslaget vil have konsekvenser, hvis det fandt an-

vendelse i Danmark.

Efter

Datatilsynets

opfattelse rejser direktivforslaget væsentlige spørgs-

mål i relation til databeskyttelse. Under henvisning til grundlæggende da-

tabeskyttelsesretlige principper om proportionalitet og nødvendighed fin-

der Datatilsynet således, at forslaget giver anledning til væsentlige betæn-

keligheder i forhold til beskyttelsen af de registrerede personers privatliv.

Datatilsynet fremhæver i denne forbindelse hensynet til, at man som al-

mindelig borger kan foretage en rejse, uden at der sker en systematisk re-

gistrering, kortlægning og overvågning heraf.

I forhold til de enkelte dele af direktivforslaget anfører Datatilsynet, at

luftfartselskaberne bør sikre, at der ikke sker videregivelse til PNR-

kontorerne af oplysninger, der indikerer passagerers racemæssige eller et-

niske oprindelse, religiøse eller filosofiske overbevisning, politiske menin-

ger, medlemskab af en fagforening eller oplysninger, som vedrører passa-

gerers sundhed eller seksualitet.

Datatilsynet har desuden henvist til, at det er et centralt databeskyttelses-

retligt princip, at indsamling af personoplysninger skal ske til udtrykkeligt

angivne og legitime formål. Datatilsynet er af den opfattelse, at direktiv-

forslagets bestemmelser om samkøring af PNR-oplysninger med oplysnin-

ger i andre relevante databaser, bør præciseres. Det er endvidere Datatilsy-

Rådsmøde nr. 3415 (retlige og indre anliggender) den 8.-9. oktober 2015 - Bilag 1: Samlenotat vedr. rådsmøde RIA 8-9/10-15

nets umiddelbare vurdering, at direktivforslaget ikke iagttager kravet om

forudgående information om kontrolsammenkøring.

Det er endvidere Datatilsynets opfattelse, at opbevaringsperioden på 5 år

er meget lang, når registreringen sker uden konkret begrundelse i den en-

kelte passagers forhold.

Endelig lægger Datatilsynet afgørende vægt på, at tilsynets ressourcemæs-

sige situation indgår i forbindelse med de videre overvejelser af direktiv-

forslaget, idet dansk deltagelse i den foreslåede ordning vil pålægge Data-

tilsynet nye opgaver.

Landsforeningen af Forsvarsadvokater

finder det betænkeligt, at direk-

tivforslaget lægger op til, at der kan ske anvendelse af PNR-oplysninger til

bekæmpelse af grov kriminalitet, idet landsforeningen opfatter begrebet

grov kriminalitet som vagt og ubestemmeligt. Herudover har Landforenin-

gen af Forsvarsadvokater afgørende betænkeligheder ved opbevaringsperi-

oden for de indsamlede oplysninger og muligheden for at videregive op-

lysningerne til tredjelande.

Institut for Menneskerettigheder

bemærker, at direktivforslaget må an-

tages at indebære indgreb i flypassagerers privatliv. For at et sådant ind-

greb er lovligt, er det en forudsætning, at der er lovhjemmel hertil, at ind-

grebet er begrundet i et anerkendelsesværdigt hensyn, og at indgrebet er

nødvendigt, herunder proportionalt.

Det er instituttets opfattelse, at kravet om lovhjemmel vil være opfyldt i

forbindelse med en eventuel gennemførelse af direktivet i dansk ret. Insti-

tuttet bemærker dog i denne forbindelse, at flere af direktivforslagets be-

stemmelser bør præciseres.

Formålet med den foreslåede ordning er at bekæmpe terror og grov krimi-

nalitet, hvilket efter instituttets opfattelse er et anerkendelsesværdigt – det

vil sige sagligt og legitimt – formål.

Det er desuden Institut for Menneskerettigheders umiddelbare opfattelse,

at direktivforslaget er proportionalt. Instituttet lægger i denne forbindelse

vægt på, at de passageroplysninger, der indsamles og behandles, er almin-

delige ikke-følsomme oplysninger, og at det må antages, at anvendelsen af

sådanne oplysninger har stor og i visse tilfælde afgørende betydning for

bekæmpelse af navnlig narkotikakriminalitet, menneskehandel og terro-

risme. Instituttet lægger endvidere vægt på, at de forudgående fastsatte

Rådsmøde nr. 3415 (retlige og indre anliggender) den 8.-9. oktober 2015 - Bilag 1: Samlenotat vedr. rådsmøde RIA 8-9/10-15

vurderingskriterier, der anvendes med henblik på identificering af perso-

ner, som kan være involveret i en terrorhandling eller grov international

kriminalitet, efter direktivforslaget ikke må være baseret på en persons ra-

cemæssige eller etniske oprindelse, religiøse eller filosofiske overbevis-

ning, politiske meninger, medlemskab af en fagforening eller den pågæl-

dendes sundhed eller seksualitet. Herudover lægger Instituttet vægt på, at

det fremgår af direktivforslaget, at de indsamlede passageroplysninger kun

må opbevares i en relativ kort periode, inden de skal maskeres. Endelig

fremhæves det, at der er fastsat relevante og tilstrækkelige databeskyttel-

sesmæssige garantier for passagererne.

Institut for Menneskerettigheder anbefaler, at Danmark i forbindelse med

en eventuel gennemførelse af direktivet i dansk ret nøje overvejer, hvilke

straffelovsovertrædelser, der ud fra en proportionalitetsvurdering bør være

omfattet af direktivforslagets anvendelsesområde, at direktivets databe-

skyttelsesmæssige garantier fastsættes udtrykkeligt i nationale regler, og at

anvendelsen af PNR-ordningen overvåges med henblik på at fastslå det

egentlige udbytte og virkningerne heraf.

Erhvervsflyvningens Sammenslutning

finder, at en database, der skal

kunne analysere og genkende rejsemønstre, næppe kan forhindre eventuel-

le kriminelle handlinger mod luftfarten eller enkelte landes interesser.

Sammenslutningen peger således bl.a. på, at kriminelles adfærdsmønstre

hurtigt vil ændre sig, hvis de bliver klar over, at der indsamles og behand-

les PNR-oplysninger. Hvis ordningen skal fungere, bør der efter Erhvervs-

flyvningens Sammenslutnings opfattelse også indsamles og behandles per-

sonoplysninger i forbindelse med jernbane- og færgetrafik.

SAS Group

er generelt af den opfattelse, at luftfartselskaber ikke skal for-

pligtes til at indsamle passageroplysninger på vegne af statslige myndig-

heder til formål, der ikke relaterer sig til luftfart.

SAS Group er endvidere af den opfattelse, at omkostninger, der er forbun-

det med etableringen af dataindsamlingssystemer og videregivelsen af de

indsamlede data, bør afholdes af de myndigheder, der skal anvende de ind-

samlede data.

SAS Group foretrækker et centralt europæisk PNR-kontor og lægger afgø-

rende vægt på, at den måde, hvorpå passageroplysningerne overføres,

harmoniseres og så vidt muligt er i overensstemmelse med de retningslin-

jer, der er fastlagt af ICAO (International Civil Aviation Organization).

Rådsmøde nr. 3415 (retlige og indre anliggender) den 8.-9. oktober 2015 - Bilag 1: Samlenotat vedr. rådsmøde RIA 8-9/10-15

For så vidt angår charterflyvninger henleder SAS Group opmærksomheden

på, at det er rejsebureauerne og ikke luftfartsselskaberne, der indsamler op-

lysninger om passagererne i forbindelse med denne type flyvninger.

SAS Group fremhæver endvidere, at luftfartselskaberne ikke kan holdes

ansvarlig for rigtigheden af de indsamlede passageroplysninger, og at den

foreslåede ordning ikke må udgøre en økonomisk og administrativ byrde

for luftfartselskaberne eller være til gene for passagererne.

SAS Group gør desuden opmærksom på, at det bør være medlemsstaterne,

som er ansvarlige for at sikre, at der sker den tilstrækkelige databeskyttelse

i forbindelse med behandlingen af passageroplysninger.

Med henblik på at undgå diskrimination af luftfartsbranchen finder SAS

Group endvidere, at der bør pålægges lignende forpligtelser til videregivel-

se af passageroplysninger i forbindelse med tog- og færgetrafik.

Endelig er SAS Group af den opfattelse, at Danmark, når direktivet til sin

tid bliver vedtaget, bør indgå en parallelaftale med EU med henblik på at

undgå, at Danmark bliver et fristed for passagerer, der rejser mellem EU

og tredjelande, og for at forhindre eventuelle trafikale problemer, der måtte

være forbundet med dette.

Danmarks Rejsebureau Forening

henleder opmærksomheden på, at det i

nogle tilfælde er rejsebureauerne og ikke flyselskaberne, der indsamler

passageroplysninger, hvilket der bør tages højde for i direktivet. Det er dog

afgørende, at rejsebureauerne ikke bliver betragtet som indsamlere eller

behandlere af data og dermed underlægges lovgivningsmæssige krav om

databeskyttelse. Danmarks Rejebureau Forening ønsker endvidere en præ-

cisering af, hvem der bærer ansvaret for de indsamlede passageroplysnin-

gers rigtighed.

6. Nærhedsprincippet

I begrundelsen for forslaget har Kommissionen anført følgende med hen-

syn til overholdelse af nærhedsprincippet:

”De retshåndhævende myndigheder skal have effektive redskaber til

at bekæmpe terrorisme og grov kriminalitet med. Da de fleste grove

forbrydelser og terrorhandlinger i nogen grad involverer

Rådsmøde nr. 3415 (retlige og indre anliggender) den 8.-9. oktober 2015 - Bilag 1: Samlenotat vedr. rådsmøde RIA 8-9/10-15

international rejseaktivitet, er myndighederne nødt til at anvende

PNR-oplysninger til at beskytte EU's interne sikkerhed. Desuden

afhænger de efterforskninger med henblik på at forebygge, opdage,

efterforske og retsforfølge terrorhandlinger og grov kriminalitet, som

medlemsstaternes myndigheder foretager, i høj grad af det

internationale samarbejde på tværs af grænserne.

Som følge af personers frie bevægelighed i Schengen-området er det

nødvendigt, at alle medlemsstaterne indsamler, behandler og

udveksler PNR-oplysninger for derved at undgå huller i sikkerheden.

Ved at sikre, at der sker en kollektiv og sammenhængende indsats,

vil denne foranstaltning bidrage til at øge sikkerheden i EU.

En indsats på EU-plan vil hjælpe med til at sikre harmoniseringen af

bestemmelserne om at garantere databeskyttelsen i medlemsstaterne.

De forskellige systemer i de medlemsstater, der allerede har oprettet

lignende mekanismer, eller som vil gøre det fremover, kan have

negative følger for luftfartsselskaberne, da de skal overholde

potentielt divergerende nationale krav, f.eks. vedrørende de typer

oplysninger, der skal videregives, og betingelserne for, hvornår disse

oplysninger skal forelægges for medlemsstaterne. Disse forskelle

kan også skade det effektive samarbejde mellem medlemsstaterne

med henblik på at forebygge, opdage, efterforske og retsforfølge

terrorhandlinger og grov kriminalitet.”

Det er regeringens vurdering, at forslaget ikke er i strid med nærhedsprin-

cippet. Regeringen kan i den forbindelse tilslutte sig Kommissionens be-

tragtninger.

7. Andre landes kendte holdninger

Det fremgår af stats- og regeringschefserklæringen af 12. februar 2015,

som der blev opnået enighed om på det uformelle rådsmøde mellem stats-

og regeringscheferne den 12. februar 2015, at det ønskes, at EU-lovgiverne

hurtigst muligt vedtager et PNR-direktiv.

Der ses ikke

– ud over Rådets generelle indstilling til forslaget –

at fore-

ligge offentlige tilkendegivelser om de øvrige medlemsstaters holdning til

det konkrete forslag.

Rådsmøde nr. 3415 (retlige og indre anliggender) den 8.-9. oktober 2015 - Bilag 1: Samlenotat vedr. rådsmøde RIA 8-9/10-15

8. Foreløbig generel dansk holdning

Regeringen støtter etableringen af et europæisk PNR-system og forholder

sig overordnet positivt til forslaget.

Den 17. marts 2015 indgik Socialdemokraterne, Det Radikale Venstre,

Venstre, Socialistisk Folkeparti og Det Konservative Folkeparti en aftale

om tilvalg af retsakter på området for retlige og indre anliggender. For så

vidt angår fremtidige retsakter fremgår det af aftalen, at aftalepartierne

inden for rammerne af aftalen om Danmark i Europol vil tage stilling fra

sag til sag. Aftalepartierne er dog allerede nu indstillet på, at Danmark

kan deltage i det kommende europæiske PNR-system.

9. Europa-Parlamentet

Forslaget til direktiv behandles efter den almindelige lovgivningsprocedu-

re (TEUF artikel 294), der indebærer, at forslaget skal vedtages af Europa-

Parlamentet.

Den 15. juli 2015 blev sagen på ny sat til afstemning i LIBE-udvalget og

Europa-Parlamentets ændringsforslag til direktivet blev vedtaget. Trilog-

forhandlingerne om direktivforslaget kan dermed påbegyndes. Det første

trilogmøde forventes at finde sted medio september 2015. Der foreligger

ikke nærmere oplysninger om mødedatoen.

10. Specialudvalget for politimæssigt og retligt samarbejde

Forslaget

har senest været drøftet på et møde i Specialudvalget for politi-

mæssigt og retligt samarbejde

den 22. september 2015.

11. Tidligere forelæggelse for Folketingets Europaudvalg

Direktivforslaget har senest været forelagt Folketingets Europaudvalg til

orientering forud for rådsmødet (retlige og indre anliggender)

den 4.-5. de-

cember 2014.

Rådsmøde nr. 3415 (retlige og indre anliggender) den 8.-9. oktober 2015 - Bilag 1: Samlenotat vedr. rådsmøde RIA 8-9/10-15

Dagsordenspunkt 2: Terrorbekæmpelse

Nyt notat.

Sagen er ikke omfattet af retsforbeholdet.

KOM-dokument foreligger ikke

Resumé

Sagen er ikke omfattet af retsforbeholdet. På rådsmødet (retlige og indre

anliggender) den 8.-9. oktober 2015 forventes det, at der vil være en drøf-

telse af EU’s terrorbekæmpelsesindsats. Dagsordenspunktet indeholder tre

underpunkter: (1) jernbanesikkerhed, (2) rådskonklusioner om en styrkelse

af foranstaltningerne vedrørende bekæmpelse af ulovlig handel med sky-

devåben og (3) implementering af tiltag. Sagen har ikke i sig selv lovgiv-

ningsmæssige eller statsfinansielle konsekvenser og rejser ikke spørgsmål i

forhold til nærhedsprincippet. Det forventes, at man fra dansk side vil

kunne tage indholdet af drøftelserne om jernbanesikkerhed og implemente-

ring af tiltag til efterretning, og at man vil kunne tilslutte sig rådskonklusi-

onerne om en styrkelse af foranstaltningerne vedrørende bekæmpelse af

ulovlig handel med skydevåben, herunder fællesstandarder for deaktive-

ring af skydevåben forudsat at der er tale om minimumsstandarder.

Baggrund

EU’s terrorbekæmpelsesindsats, herunder bl.a. indsatsen mod foreign figh-

ters, har gennem en længere periode været et højtprioriteret emne på EU’s

dagsorden.

Det Europæiske Råd (DER) vedtog den 30. august 2014 en række konklu-

sioner om bl.a. foreign fighters. Det fremgår af konklusionerne, at DER

bl.a. ønsker at fremskynde implementeringen af nye værktøjer, som kan

hjælpe medlemsstaterne med at håndtere udfordringerne på området.

I den forbindelse fremhævede DER tiltag til at forebygge radikalisering og

ekstremisme, udveksle oplysninger – også med tredjelande – opdage og

forhindre mistænkelige rejser og værktøjer til at efterforske og retsforfølge

foreign fighters.

Under rådsmødet (retlige og indre anliggender) den 9.-10. oktober 2014

drøftedes det, hvorledes der nærmere skal følges op på konklusionerne fra

DER.

Rådsmøde nr. 3415 (retlige og indre anliggender) den 8.-9. oktober 2015 - Bilag 1: Samlenotat vedr. rådsmøde RIA 8-9/10-15

Drøftelserne angik bl.a. en række konkrete tiltag, som kan styrke indsatsen

mod foreign fighters. Tiltagene er opdelt i følgende fire kategorier: (1) fo-

rebyggelse af radikalisering, (2) overvågning af mistænkelige rejser, (3)

efterforskning og retsforfølgning og (4) samarbejde med tredjelande.

Blandt de specifikke tiltag kan nævnes implementering af de konklusioner,

som blev vedtaget i kredsen af ligesindede lande den 7. juli 2014, herunder

i relation til øget anvendelse af Schengen Information System (SIS).

Hovedparten af tiltagene retter sig mod EU’s institutioner, herunder Euro-

pol, Eurojust, Frontex og EU’s antiterrorkoordinator.

EU’s antiterrorkoordinator, Gilles de Kerchove, udarbejdede som opfølg-

ning på dette punkt en såkaldt ”road map”, som beskriver, hvorledes de

enkelte tiltag kan gennemføres.

På rådsmødet (retlige og indre anliggender) den 4.-5. december 2014 drøf-

tedes indsatsen mod udenlandske krigere på ny. Der blev i den forbindelse

bl.a. udtrykt støtte til at skabe fremdrift i sagen om oprettelse af et europæ-

isk PNR-system og til at øge informationsudveksling landene i mellem og

med EU’s institutioner. Rådet vedtog endvidere retningslinjer om gennem-

førelse af EU’s strategi for bekæmpelse af radikalisering og rekruttering til

terrorisme. Endelig tog Rådet to rapporter om gennemførelsen af EU’s ter-

rorbekæmpelsesstrategi og EU’s reviderede strategi vedrørende terrorfi-

nansiering til efterretning.

På det uformelle justits- og indenrigsministermøde den 29.-30. januar 2015

i Riga blev der udtrykt bred opbakning til at styrke indsatsen mod terro-

risme, herunder foreign fighters. Der var i den forbindelse bred enighed

om, at styrkelsen navnlig skal ske gennem bedre udnyttelse af eksisterende

redskaber frem for vedtagelse af nye tiltag. I den forbindelse fremhævedes

bl.a. bedre udnyttelse af kapaciteter hos Europol og Eurojust samt styrket

indsats mod illegale skydevåben. I relation til nye tiltag var der enighed

om behovet for at oprette et europæisk PNR-system, ligesom flere lande

udtrykte ønske om at ændre Schengen-grænsekodekset med henblik på at

styrke grænsekontrollen ved EU’s ydre grænser. På baggrund af drøftel-

serne vedtog landene en fælles erklæring om behovet for at styrke indsat-

sen på området.

Rådsmøde nr. 3415 (retlige og indre anliggender) den 8.-9. oktober 2015 - Bilag 1: Samlenotat vedr. rådsmøde RIA 8-9/10-15

På mødet i DER den 12. februar 2015 var der tillige en drøftelse af EU’s

indsats mod terrorisme. Som opfølgning på drøftelserne vedtog stats- og

regeringscheferne en erklæring, som lægger op til en styrkelse af EU’s

indsats på tre hovedområder: 1) borgernes sikkerhed, 2) forebyggelse af

radikalisering og 3) samarbejde med internationale partnere.

For så vidt angår 1) borgernes sikkerhed, har DER tilkendegivet, at rådet

bl.a. ønsker, at EU-lovgiverne hurtigst muligt vedtager et stærkt og effek-

tivt direktiv om europæiske passagerlister med solide databeskyttelsesga-

rantier, at de eksisterende Schengenregler anvendes fuldt ud med henblik

på at styrke og modernisere kontrollen ved EU’s ydre grænser, at de rets-

håndhævende og retlige myndigheder øger informationsudvekslingen og

det operative samarbejde, herunder gennem Europol og Eurojust, at alle re-

levante myndigheder øger samarbejdet om bekæmpelse af ulovlige skyde-

våben, og at medlemsstaternes sikkerhedstjenester uddyber deres samar-

bejde.

I forhold til 2) forebyggelse af radikalisering har DER opfordret til, at der i

overensstemmelse med de nationale forfatninger træffes passende foran-

staltninger til at spore og fjerne internetindhold, der fremmer terrorisme el-

ler ekstremisme, at der indføres kommunikationsstrategier for at fremme

tolerance, ikke-diskrimination, de grundlæggende frihedsrettigheder og so-

lidaritet i hele EU, og at der tages initiativer vedrørende uddannelse, job-

muligheder, social integration og rehabilitering i retslig sammenhæng for

at imødegå de faktorer, der bidrager til radikalisering, herunder i fængsler.

For så vidt angår 3) samarbejde med internationale partnere har DER til-

kendegivet, at der bl.a. er brug for at imødegå kriser og konflikter, navnlig

i EU’s sydlige nabolande, gennem en strategisk nytænkning af EU’s til-

gang hertil. DER har endvidere tilkendegivet, at der bl.a. er brug for at for-

stærke kontakten til tredjelande vedrørende sikkerhedsspørgsmål og ter-

rorbekæmpelse.

På rådsmødet (retlige og indre anliggender) den 12.-13. marts 2015 drøfte-

des bl.a. implementeringen af de tiltag, der er omtalt i fælleserklæringen

fra det uformelle justits- og indenrigsministermøde i Riga den 29.-30. ja-

nuar 2015 og DER’s erklæring af 12. februar 2015. Dette skete bl.a. på

baggrund af en præsentation herom af EU’s antiterrorkoordinator. Der var

enighed om vigtigheden af at sikre fremgang på området og om at følge op

på implementeringen af tiltagene på det kommende rådsmøde (retlige og

indre anliggender) den 15.-16. juni 2015. Det blev desuden bl.a. besluttet,

Rådsmøde nr. 3415 (retlige og indre anliggender) den 8.-9. oktober 2015 - Bilag 1: Samlenotat vedr. rådsmøde RIA 8-9/10-15

at Europol skulle etablere en såkaldt europæisk Internet Referral Unit (EU

IRU), der senest i juli 2015 skulle være funktionsdygtig.

På rådsmødet (retlige og indre anliggender) den 15.-16. juni 2015 blev im-

plementeringen af tiltagene nævnt i DER’s erklæring af 12. februar 2015

drøftet på baggrund af to rapporter fra henholdsvis formandskabet og EU’s

antiterrorkoordinator.

På rådsmødet blev ”Rådets konklusioner om den fornyede strategi for Den

Europæiske Unions indre sikkerhed 2015-2020” vedtaget, som bl.a. opfor-

drer Kommissionen til snarest muligt at styrke lovrammen vedrørende

skydevåben, blandt andet gennem solide minimumsstandarder for deakti-

vering af skydevåben og hurtig revision af direktiv 2008/51/EF om skyde-

våben.

På det uformelle justits- og indenrigsministermøde den 9.-10. juli 2015

drøftedes bl.a. samarbejdet mellem sikkerheds- og efterretningsmyndighe-

der i regi af Counter Terrorism Group (CTG), der består af nationale sik-

kerheds- og efterretningstjenester fra EU-landene samt Norge og Schweiz.

Den 29. august 2015 blev der afholdt et ministermøde i Paris om opfølg-

ning på det afværgede terrorangreb den 21. august 2015 ombord på et tog

mellem Amsterdam og Paris. I mødet deltog bl.a. den franske indenrigs-

minister og justits- og indenrigsministre fra Belgien, Tyskland, Italien,

Storbritannien, Spanien, Holland, Luxembourg og Schweiz. Danmark del-

tog ikke i mødet. Under mødet vedtog ministrene en erklæring om be-

kæmpelse af terrorisme og sikkerhed for jernbanetransport. Erklæringen

indeholder følgende fem elementer: 1) Fordømmelse af det afværgede ter-

rorangreb, 2) øget samarbejde mellem transportenheder og relevante euro-

pæiske netværk samt øget grænsesikkerhed, 3) bekæmpelse af radikalise-

ring og ulovlig besiddelse af skydevåben, 4) konkrete initiativer vedrøren-

de sikkerheden for jernbanetransport og 5) kontrol ved medlemslandenes

indre grænser.

Det forventes, at der på det kommende rådsmøde (retlige og indre anlig-

gender) den 8.-9. oktober 2015 vil være en orientering om ministermødet i

Paris den 29. august 2015, ligesom der vil være en drøftelse af implemen-

tering af tiltag mod terrorisme. Endelig forventes det, at der vil blive fore-

lagt rådskonklusioner om en styrkelse af foranstaltningerne vedrørende

bekæmpelse af ulovlig handel med skydevåben med henblik på vedtagelse.

Rådsmøde nr. 3415 (retlige og indre anliggender) den 8.-9. oktober 2015 - Bilag 1: Samlenotat vedr. rådsmøde RIA 8-9/10-15

2. Indhold

Dagsordenspunktet om terrorbekæmpelse indeholder tre underpunkter. Det

drejer sig om jernbanesikkerhed, rådskonklusioner om en styrkelse af for-

anstaltningerne vedrørende bekæmpelse af ulovlig handel med skydevåben

og implementering af tiltag.

For så vidt angår jernbanesikkerhed forventes det, at der vil være en orien-

tering om ministermødet i Paris den 29. august 2015 om opfølgning på det

afværgede terrorangreb den 21. august 2015 ombord på et tog mellem Am-

sterdam og Paris. Det forventes endvidere, at der vil være en orientering

om den erklæring om bekæmpelse af terrorisme og sikkerhed for jernbane-

transport, som blev vedtaget under ministermødet.

I forhold til rådskonklusioner om en styrkelse af foranstaltningerne vedrø-

rende bekæmpelse af ulovlig handel med skydevåben forventes det, at der

med udkastet til rådskonklusioner bl.a. vil blive lagt op til, at Rådet opfor-

drer medlemsstaterne til øget samarbejde og informationsudveksling med

henblik på at bekæmpe ulovlig handel med skydevåben.

Det forventes endvidere, at der vil blive lagt op til, at Rådet opfordrer

Kommissionen til senest primo 2016 at fremsætte forslag om revision af

direktiv 91/447EØF om erhvervelse og besiddelse af skydevåben med fo-

kus på en styrkelse af informationsudveksling, sporing og mærkning af

skydevåben samt vedtagelse af fælles minimumsstandarder for deaktive-

ring af skydevåben.

Det forventes også, at der vil blive lagt op til, at Rådet i den forbindelse

opfordrer Kommissionen til senest ved udgangen af 2015 at fremsætte en

Kommissionsforordning med henblik på at etablere fælles minimumsstan-

darder for deaktivering af skydevåben.

Der er på nuværende tidspunkt ikke kendskab til det nærmere indhold af

drøftelserne om implementering af tiltag.

Gældende dansk ret

Sagen giver ikke anledning til at redegøre for gældende dansk ret.

Rådsmøde nr. 3415 (retlige og indre anliggender) den 8.-9. oktober 2015 - Bilag 1: Samlenotat vedr. rådsmøde RIA 8-9/10-15

Lovgivningsmæssige og økonomiske konsekvenser

Drøftelserne medfører ikke i sig selv lovgivningsmæssige, statsfinansielle,

samfunds- eller erhvervsøkonomiske konsekvenser. Udfaldet af drøftelser-

ne kan imidlertid ved en senere udmøntning indebære sådanne konsekven-

ser. Det er dog ikke muligt på nuværende tidspunkt at vurdere de eventuel-

le konsekvenser heraf.

Høring

Der er – ud over høringen af Specialudvalget for politimæssigt og retligt

samarbejde, jf. pkt. 10 nedenfor – ikke foretaget høring vedrørende sagen.

Nærhedsprincippet

Sagen rejser ikke spørgsmål i forhold til nærhedsprincippet.

Andre landes kendte holdninger

Der ses ikke at foreligge offentlige tilkendegivelser om de øvrige med-

lemsstaters holdning til sagen.

Foreløbig generel dansk holdning

Fra dansk side er man positiv over for de eksisterende tiltag i EU’s indsats

på terrorbekæmpelsesområdet. Det forventes, at man fra dansk side vil

kunne tage indholdet af drøftelserne om jernbanesikkerhed og implemente-

ring af tiltag til efterretning.

Det forventes også, at man fra dansk side vil kunne tilslutte sig rådskon-

klusionerne om en styrkelse af foranstaltningerne vedrørende bekæmpelse

af ulovlig handel med skydevåben, herunder fællesstandarder for deaktive-

ring af skydevåben forudsat at der er tale om minimumsstandarder.

Europa-Parlamentet

Sagen skal ikke forelægges for Europa-Parlamentet.

10. Specialudvalget for politimæssigt og retligt samarbejde

Sagen har været drøftet på et møde i Specialudvalget for politimæssigt og

retligt samarbejde den 22. september 2015.

Rådsmøde nr. 3415 (retlige og indre anliggender) den 8.-9. oktober 2015 - Bilag 1: Samlenotat vedr. rådsmøde RIA 8-9/10-15

11. Tidligere forelæggelser for Folketingets Europaudvalg

Rådsmødedrøftelserne omkring EU’s terrorbekæmpelsesindsats er løbende

blevet forelagt for Folketingets Europaudvalg. Den konkrete drøftelse, som

forventes at finde sted på det kommende rådsmøde, har imidlertid ikke tid-

ligere været forelagt for udvalget.

Rådsmøde nr. 3415 (retlige og indre anliggender) den 8.-9. oktober 2015 - Bilag 1: Samlenotat vedr. rådsmøde RIA 8-9/10-15

Dagsordenspunkt 3: Opfølgning på gennemførelsen af EU’s priorite-

ter for bekæmpelsen af grov og organiseret kriminalitet

Nyt notat.

Sagen er ikke omfattet af retsforbeholdet.

KOM-dokument foreligger ikke.

Resumé

Sagen er ikke omfattet af retsforbeholdet. Det forventes, at formandskabet

på rådsmødet (retlige og indre anliggender) den 8.-9. oktober 2015 vil

orientere om status på gennemførelse af EU’s prioriteter for bekæmpelsen

af grov og organiseret kriminalitet (EU’s politikcyklus). Det forventes i

forlængelse heraf, at den belgiske delegation vil præsentere en række for-

slag til bekæmpelse af alvorlig og organiseret kriminalitet begået af krimi-

nelle motorcykelbander. Sagen har hverken lovgivningsmæssige eller

statsfinansielle konsekvenser. Sagen rejser ikke spørgsmål i forhold til

nærhedsprincippet. Der ses ikke at foreligge offentlige tilkendegivelser om

de øvrige medlemsstaters holdninger til sagen. Fra dansk side er man po-

sitivt indstillet over for arbejdet med EU’s politikcyklus.

Baggrund

På baggrund af enighed opnået i Den Stående Komité for det Operationelle

Samarbejde om den Indre Sikkerhed (COSI) vedtog Rådet den 8. novem-

ber 2010 konklusioner om fastlæggelse og gennemførelse af en flerårig

EU-politikcyklus for grov international og organiseret kriminalitet med

henblik på at tackle de vigtigste kriminalitetstrusler på en sammenhæn-

gende og metodisk måde gennem det bedst mulige samarbejde mellem de

relevante tjenester i medlemsstaterne, EU-institutionerne og EU-

agenturerne samt relevante tredjelande og organisationer.

Det blev med rådskonklusionerne besluttet, at politikcyklussen skulle bestå

af fire faser:

1. Politikudvikling på grundlag af en EU-trusselsvurdering af grov og

organiseret kriminalitet (EU SOCTA), som skal give et fuldstæn-

digt og tilbundsgående billede af de kriminalitetstrusler, der berører

EU.

Rådsmøde nr. 3415 (retlige og indre anliggender) den 8.-9. oktober 2015 - Bilag 1: Samlenotat vedr. rådsmøde RIA 8-9/10-15

2. Politikudformning og beslutningstagning ved at Rådet fastlægger et

begrænset antal prioriteter. For hver prioritet skal der udarbejdes en

flerårig strategiplan.

3. Gennemførelse og overvågning af årlige operationelle handlings-

planer, som skal tilpasses til de strategiske mål.

4. Ved afslutning af politikcyklussen en grundig evaluering, der vil

tjene som bidrag til næste politikcyklus.

På baggrund af EU’s trusselsvurdering fra 2013 af grov og organiseret

kriminalitet (EU SOCTA 2013) vedtog Rådet på rådsmødet (retlige og in-

dre anliggender) den 6.-7. juni 2013 konklusioner om fastsættelsen af EU’s

prioriteter for bekæmpelsen af grov og organiseret kriminalitet i perioden

2014-2017. Prioriteterne vedrører følgende emner (i forkortet version og

vilkårlig rækkefølge):

organiseret ulovlig indvandring

organiseret menneskehandel

organiseret varemærkeforfalskning

organiseret moms- og toldsvig og karruselsvig inden for EU

fremstilling af og handel med syntetiske stoffer i EU

kokain- og heroinsmugling til EU og distributionen heraf i EU

organiseret IT-kriminalitet, herunder betalingskortsvindel og bør-

neporno

begrænsning af risikoen fra skydevåben, herunder bekæmpelse af

ulovlig handel med skydevåben

organiseret berigelseskriminalitet begået af omrejsende kriminelle

grupper

På rådsmødet (retlige og indre anliggender) den 8.-9. oktober 2015 forven-

tes det, at formandskabet vil orientere om status på gennemførelsen af pri-

oriteterne. Det forventes desuden, at den belgiske delegation vil præsentere

en række forslag til bekæmpelse af alvorlig og organiseret kriminalitet be-

gået af kriminelle motorcykelbander.

2. Indhold

Det luxembourgske formandskab har oplyst, at man på rådsmødet vil ori-

entere ministrene om status på arbejdet med gennemførelsen af EU’s prio-

Rådsmøde nr. 3415 (retlige og indre anliggender) den 8.-9. oktober 2015 - Bilag 1: Samlenotat vedr. rådsmøde RIA 8-9/10-15

riteter for bekæmpelsen af grov og organiseret kriminalitet (EU’s politik-

cyklus).

Den belgiske delegation har derudover distribueret et dokument, der inde-

holder en række forslag til, hvordan indsatsen mod alvorlig og organiseret

kriminalitet begået af kriminelle motorcykelbander kan intensiveres, her-

under ved at indarbejde relevante indsatser på dette område i arbejdet med

politikcyklussen. Det forventes, at den belgiske delegation på rådsmødet

vil præsentere dokumentet for ministrene.

Gældende dansk ret

Sagen giver ikke anledning til at redegøre for gældende dansk ret.

Lovgivningsmæssige og økonomiske konsekvenser

Sagen har hverken lovgivningsmæssige, statsfinansielle, samfunds- eller

erhvervsøkonomiske konsekvenser.

Høring

Der er ikke foretaget høring vedrørende sagen.

Nærhedsprincippet

Sagen rejser ikke spørgsmål i forhold til nærhedsprincippet.

Andre landes kendte holdninger

Der ses ikke at foreligge offentlige tilkendegivelser om de øvrige med-

lemsstaters holdning til sagen.

Foreløbig generel dansk holdning

Regeringen er positivt indstillet over for arbejdet med EU’s politikcyklus.

Europa-Parlamentet

Sagen skal ikke forelægges Europa-Parlamentet.

10. Specialudvalget for politimæssigt og retligt samarbejde

Sagen har senest været drøftet i Specialudvalget for politimæssigt og ret-

ligt samarbejde den

22. september 2015.

Rådsmøde nr. 3415 (retlige og indre anliggender) den 8.-9. oktober 2015 - Bilag 1: Samlenotat vedr. rådsmøde RIA 8-9/10-15

11. Tidligere forelæggelser for Folketingets Europaudvalg

Sagen har ikke tidligere været forelagt Folketingets Europaudvalg.

Rådsmøde nr. 3415 (retlige og indre anliggender) den 8.-9. oktober 2015 - Bilag 1: Samlenotat vedr. rådsmøde RIA 8-9/10-15

Dagsordenspunkt 4: Status for arbejdet med fornyelse af EU’s interne

sikkerhedsstrategi (2015-2020)

Nyt notat.

Sagen er ikke omfattet af retsforbeholdet.

Resumé

Sagen er ikke omfattet af retsforbeholdet. Det forventes, at formandskabet

på rådsmødet (retlige og indre anliggender) den 8.-9. oktober 2015 vil

orientere om status for arbejdet med fornyelse af EU’s interne sikkerheds-

strategi. Sagen har hverken lovgivningsmæssige eller statsfinansielle kon-

sekvenser. Sagen rejser ikke spørgsmål i forhold til nærhedsprincippet.

Der ses ikke at foreligge offentlige tilkendegivelser om de øvrige medlems-

staters holdninger til sagen.

Baggrund

I 2010 blev Rådet (retlige og indre anliggender) enige om en strategi for

den interne sikkerhed i EU, der efterfølgende blev godkendt af Det Euro-

pæiske Råd. Strategien fastlægger bl.a. de fælles udfordringer og trusler,

som EU står over for, herunder terrorisme og grænseoverskridende krimi-

nalitet, ligesom den fastlægger, hvordan disse udfordringer kan takles, ek-

sempelvis ved øget samarbejde og udveksling af oplysninger. Strategien

løb fra 2010-2014 og skal nu fornys.

I december 2014 bidrog både Rådet og Europa-Parlamentet med input til

Kommissionens forventede meddelelse om en fornyelse af strategien.

I april 2015 præsenterede Kommissionen sin meddelelse om en europæisk

dagsorden for sikkerhed. Meddelelsen beskriver, hvordan EU kan støtte

medlemsstaterne og bringe merværdi i forhold til at sikre sikkerheden i

EU. Det fremgår bl.a. af meddelelsen, at alle aktører – dvs. både EU-

institutioner, EU-agenturer, medlemsstater og medlemsstaternes retshånd-

hævende myndigheder – bør implementere de eksisterende værktøjer fuldt

ud. På visse områder kan der derudover være behov for nye eller mere ud-

viklede værktøjer for at maksimere merværdien af EU-foranstaltninger

vedrørende informationsudveksling, operationelt samarbejde og anden

støtte som eksempelvis træning og forskning.

Kommissionen fastsætter i meddelelsen tre hovedprioriteter for samarbej-

det i de kommende 5 år. Det drejer sig om bekæmpelse af terrorisme og

forebyggelse af radikalisering, bekæmpelse af organiseret kriminalitet og

Rådsmøde nr. 3415 (retlige og indre anliggender) den 8.-9. oktober 2015 - Bilag 1: Samlenotat vedr. rådsmøde RIA 8-9/10-15

bekæmpelse af cyberkriminalitet. Inden for disse hovedprioriteter foreslås

en række initiativer, herunder et European Counter-Terrorism Centre i Eu-

ropol, en gennemgang af den eksisterende våbenlovgivning og en udvidel-

se af EU’s politikcyklus til EU’s nabolande.

På rådsmødet (retlige og indre anliggender) den 15.-16. juni 2015 vedtog

Rådet – på baggrund af Kommissionens meddelelse – rådskonklusioner

om en fornyelse af den interne sikkerhedsstrategi.

I rådskonklusionerne fastsætter Rådet følgende prioriteter for de kommen-

de år på området for intern sikkerhed:

Bekæmpelse og forebyggelse af terrorisme, radikalisering, rekrutte-

ring og finansiering i forbindelse med terrorisme, med særligt fo-

kus på foreign fighters, sikring af passende grænseforvaltning og

integrering af de interne og eksterne aspekter af terrorbekæmpel-

sen,

Bekæmpelse og forebyggelse af alvorlig organiseret kriminalitet på

grundlag af EU’s politikcyklus, og

Bekæmpelse og forebyggelse af cybercrime samt forbedring af cy-

bersikkerheden.

Derudover understreges behovet for at sikre konsolidering af eksisterende

lovgivningsmæssige værktøjer, fuld og effektiv implementering af disse i

medlemsstaterne samt udvikling af nye værktøjer, hvor der måtte være be-

hov herfor. Ifølge rådskonklusionerne skal forbedring af informationsud-

veksling og styrkelse af det operationelle samarbejde gives særlig op-

mærksomhed. Det fremgår endvidere, at Rådet opfordrer Kommissionen

til så snart som muligt at styrke de lovgivningsmæssige rammer i forhold

til deaktivering af våben, ligesom Rådet indtrængende opfordrer til enig-

hed mellem Rådet og Europa-Parlamentet om et effektivt PNR-system.

Endvidere lægges der i rådskonklusionerne op til, at Rådet instruerer Den

Stående Komité for den Indre Sikkerhed (COSI) til – i tæt samarbejde med

Kommissionen – at anvende en operationel tilgang ved at udvikle et opera-

tionelt implementeringsdokument med en liste over prioriterede handlinger

for en fornyet intern sikkerhedsstrategi, ligesom COSI og Kommissionen

regelmæssigt skal overvåge fremskridtene med at gennemføre det operati-

onelle dokument.

Rådsmøde nr. 3415 (retlige og indre anliggender) den 8.-9. oktober 2015 - Bilag 1: Samlenotat vedr. rådsmøde RIA 8-9/10-15

2. Indhold

Det forventes, at det luxembourgske formandskab vil orientere om status

for arbejdet med EU’s fornyede interne sikkerhedsstrategi i forlængelse af

vedtagelsen af rådskonklusionerne på rådsmødet (retlige og indre anlig-

gender) den 15.-16. juni 2015.

Gældende dansk ret

Sagen giver ikke anledning til at redegøre for gældende dansk ret.

Lovgivningsmæssige og økonomiske konsekvenser

Sagen har hverken lovgivningsmæssige, statsfinansielle, samfunds- eller

erhvervsøkonomiske konsekvenser.

Høring

Der er ikke foretaget høring vedrørende sagen.

Nærhedsprincippet

Sagen rejser ikke spørgsmål i forhold til nærhedsprincippet.

Andre landes kendte holdninger

Der ses ikke at foreligge offentlige tilkendegivelser om de øvrige med-

lemsstaters holdning til sagen.

Foreløbig generel dansk holdning

Regeringen er positivt indstillet over for arbejdet med den interne sikker-

hedsstrategi.

Europa-Parlamentet

Europa-Parlamentet vedtog den 17. december 2014 en resolution om for-

nyelsen af den interne sikkerhedsstrategi med henblik på at bidrage til

Kommissionens meddelelse.

Rådsmøde nr. 3415 (retlige og indre anliggender) den 8.-9. oktober 2015 - Bilag 1: Samlenotat vedr. rådsmøde RIA 8-9/10-15

10. Specialudvalget for politimæssigt og retligt samarbejde

Sagen har senest været drøftet i Specialudvalget for politimæssigt og ret-

ligt samarbejde den

22. september 2015.

11. Tidligere forelæggelser for Folketingets Europaudvalg

Sagen har ikke tidligere været forelagt Folketingets Europaudvalg.

Rådsmøde nr. 3415 (retlige og indre anliggender) den 8.-9. oktober 2015 - Bilag 1: Samlenotat vedr. rådsmøde RIA 8-9/10-15

Dagsordenspunkt 5: Rådets gennemførelsesafgørelse om iværksættel-

se af bestemmelserne i Schengenreglerne vedrørende databeskyttelse

og om midlertidig iværksættelse af nogle af Schengenreglerne vedrø-

rende Schengeninformationssystemet for Det Forenede Kongerige

Storbritannien og Nordirland

Sagen er ikke omfattet af retsforbeholdet.

KOM-dokument foreligger ikke

Resumé

Sagen er ikke omfattet af retsforbeholdet. Formandsskabet forventes at gi-

ve en orientering om Rådets arbejde med at evaluere, om Schengen-

reglernes bestemmelser om Schengeninformationssystemet anvendes kor-

rekt i Det Forenede Kongerige Storbritannien og Nordirland. Sagen har

hverken lovgivningsmæssige eller statsfinansielle konsekvenser. Sagen rej-

ser ikke spørgsmål i forhold til nærhedsprincippet.

Baggrund

Ifølge artikel 6, stk. 1, i afgørelse 2000/365/EF om anmodningen fra Det

Forenede Kongerige Storbritannien og Nordirland om at deltage i visse be-

stemmelser i Schengen-reglerne (som senere ændret ved Rådets afgørelse

2014/857/EU), skal Schengen-reglerne først finde anvendelse i Det For-

enede Kongerige, når Rådet har truffet afgørelse herom, efter at det er ble-

vet sikret, at betingelserne for gennemførelse af disse bestemmelser er op-

fyldt.

Ved Rådets afgørelse 2004/926/EF om iværksættelse af nogle af Schen-

gen-reglerne i Det Forenede Kongerige Storbritannien og Nordirland blev

visse dele af Schengen-reglerne sat i kraft.

Rådet konkluderede i marts 2014, at betingelserne for at gennemføre

Schengen-reglerne om databeskyttelse for Det Forenede Kongerige var op-

fyldt, og at det således var muligt at fastsætte en dato, fra hvilken Schen-

gen-reglerne om Schengeninformationssystemet eller ”SIS” kan anvendes

i Det Forenede Kongerige.

Ved Rådets afgørelse 2015/215 /EU om iværksættelse af bestemmelserne i

Schengen-reglerne vedrørende databeskyttelse og om midlertidig iværk-

sættelse af nogle af Schengen-reglerne vedrørende Schengeninformations-

systemet for Det Forenede Kongerige Storbritannien og Nordirland blev

Rådsmøde nr. 3415 (retlige og indre anliggender) den 8.-9. oktober 2015 - Bilag 1: Samlenotat vedr. rådsmøde RIA 8-9/10-15

der givet mulighed for at gøre SIS-data tilgængelige for Det Forenede

Kongerige. Afgørelsen fastsætter også, at Det Forenede Kongerige indlæ-

ser oplysninger i SIS.

Det fremgår af rådsafgørelsen, at der inden for 6 måneder fra den midlerti-

dige iværksættelse af Schengen-reglernes bestemmelser om Schengenin-

formationssystemet skal iværksættes en evaluering af, om bestemmelserne

anvendes korrekt i Det Forenede Kongerige.

Det fremgår endvidere af rådsafgørelsen, at Rådet – såfremt der er tale om

en vellykket evaluering – senest den 31. oktober 2015 undersøger, hvor-

vidt Rådet skal vedtage en gennemførelsesafgørelse, der fastsætter datoen

for endelig iværksættelse af Schengen-reglerne om Schengeninformations-

systemet i Det Forenede Kongerige.

Indhold

Det luxembourgske formandskab forventes på rådsmødet at give en orien-

tering om Rådets arbejde med at evaluere, om Schengen-reglernes be-

stemmelser om Schengeninformationssystemet anvendes korrekt i Det

Forenede Kongerige Storbritannien.

Gældende dansk ret

Sagen giver ikke anledning til at redegøre for gældende dansk ret.

Lovgivningsmæssige og økonomiske konsekvenser

Sagen har hverken lovgivningsmæssige, statsfinansielle, samfunds- eller

erhvervsøkonomiske konsekvenser.

Høring

Der er ikke foretaget høring vedrørende sagen.

Nærhedsprincippet

Sagen rejser ikke spørgsmål i forhold til nærhedsprincippet.

Andre landes kendte holdninger

Der ses ikke at foreligge offentlige tilkendegivelser om de øvrige med-

lemsstaters holdning til sagen.

Rådsmøde nr. 3415 (retlige og indre anliggender) den 8.-9. oktober 2015 - Bilag 1: Samlenotat vedr. rådsmøde RIA 8-9/10-15

Foreløbig generel dansk holdning

Man agter fra dansk side at tage orienteringen til efterretning.

Europa-Parlamentet

Sagen skal ikke forelægges for Europa-Parlamentet.

10. Specialudvalget for politimæssigt og retligt samarbejde

Sagen har senest været drøftet i Specialudvalget for politimæssigt og ret-

ligt samarbejde den 22. september 2015.

11. Tidligere forelæggelser for Folketingets Europaudvalg

Sagen har ikke tidligere været forelagt Folketingets Europaudvalg.

Rådsmøde nr. 3415 (retlige og indre anliggender) den 8.-9. oktober 2015 - Bilag 1: Samlenotat vedr. rådsmøde RIA 8-9/10-15

Dagsordenspunkt 6: Forslag til Europa-Parlamentets og Rådets direk-

tiv om beskyttelse af fysiske personer i forbindelse med de kompetente

myndigheders behandling af personoplysninger med henblik på at fo-

rebygge, efterforske, opdage eller retsforfølge straffelovsovertrædelser

eller fuldbyrde strafferetlige sanktioner og om fri udveksling af så-

danne oplysninger

Revideret notat. Ændringerne er markeret med kursiv.

Sagen er omfattet af retsforbeholdet.

KOM (2012) 10 endelig

Resumé

Dele af forslaget er omfattet af retsforbeholdet. Forslaget forventes sat på

dagsordenen for rådsmødet (retlige og indre anliggender) den 8.-9. okto-

ber 2015med henblik på at opnå tilslutning i Rådet til en generel indstil-

ling til forslaget. Det følger af forslagets præambelbetragtninger, at direk-

tivforslaget udbygger Schengenreglerne, hvorfor Danmark i henhold til

artikel 4 i protokollen om Danmarks stilling inden for 6 måneder skal træf-

fe afgørelse om, hvorvidt direktivet skal gennemføres i national lovgivning.

Ifølge direktivforslaget skal dette finde anvendelse på de kompetente myn-

digheders behandling af personoplysninger med henblik på at forebygge,

efterforske, opdage eller retsforfølge straffelovsovertrædelser eller fuld-

byrde strafferetlige sanktioner. Det gælder også i forhold til rent nationale

forhold. Forslaget er på en række punkter en videreførelse af den gælden-

de regulering, men indeholder også en række ændringer og nyskabelser.

Det er regeringens vurdering, at forslaget er i overensstemmelse med

nærhedsprincippet. Forslaget vurderes at have lovgivningsmæssige og

statsfinansielle konsekvenser, hvis det gennemføres i dansk ret. Der ses ik-

ke at foreligge offentlige tilkendegivelser om de øvrige medlemsstaters

holdninger til forslaget. Det er regeringens opfattelse, at det foreliggende

kompromisforslag er det bedst mulige forhandlingsresultat.

1. Baggrund

Den 4. november 2010 offentliggjorde Kommissionen en meddelelse med

titlen: ”En global metode til beskyttelse af personoplysninger i Den Euro-

pæiske Union” (KOM(2010) 609 endelig). Denne meddelelse indeholder

hovedtemaerne for den reform af EU’s databeskyttelsesregler, som Kom-

missionen nu tilsigter at gennemføre bl.a. ved det foreliggende direktivfor-

slag.

I forbindelse med fremsættelsen af det foreliggende direktivforslag afgav

Kommissionen endvidere en meddelelse med titlen: ”Beskyttelse af privat-

Rådsmøde nr. 3415 (retlige og indre anliggender) den 8.-9. oktober 2015 - Bilag 1: Samlenotat vedr. rådsmøde RIA 8-9/10-15

livets fred i en forbundet verden: En europæisk databeskyttelsesramme til

det 21. århundrede” (KOM(2012) 9 endelig). I meddelelsen beskrives de

mere konkrete overvejelser, der ligger til grund for Kommissionens for-

slag. Det anføres i den forbindelse, at Kommissionen finder, at der er brug

for moderne, sammenhængende databeskyttelsesregler for hele EU, så op-

lysninger kan flyde frit mellem medlemsstaterne.

Herudover anfører Kommissionen bl.a., at Lissabon-traktatens artikel 16

har skabt et nyt retsgrundlag, der muliggør en moderniseret og global til-

gang til databeskyttelse og fri udveksling af personoplysninger, som også

omfatter politimæssigt og retligt samarbejde i straffesager.

Kommissionen ønsker at skabe ”en stærk og konsekvent retlig ramme” på

området på tværs af EU's politikker. Denne ramme skal bl.a. styrke fysiske

personers rettigheder og bekæmpe bureaukrati for erhvervslivet.

Kommissionen foreslår, at denne nye retlige ramme skal bestå af

– en databeskyttelsesforordning, der skal erstatte det gældende direk-

tiv 95/46/EF om beskyttelse af fysiske personer i forbindelse med

behandling af personoplysninger og om fri udveksling af sådanne

oplysninger (databeskyttelsesdirektivet), og

– et direktiv, der skal erstatte den gældende rammeafgørelse

2008/977/RIA om beskyttelse af personoplysninger i forbindelse

med politisamarbejde og retligt samarbejde i kriminalsager.

På rådsmødet for retlige og indre anliggender den 15. og 16. juni 2015

blev der opnået tilslutning i Rådet til en generel indstilling til forslaget til

databeskyttelsesforordning.

Trilog-forhandlingerne

med

Europa-

Parlamentet om forordningsforslaget blev i forlængelse heraf igangsat.

Det luxembourgske formandskab har sat direktivforslaget på dagsordenen

for rådsmødet for retlige og indre anliggender den 8. og 9. oktober 2015.

Det er forventningen, at formandskabet vil lægge op til at opnå tilslutning

i Rådet til en generel indstilling til forslaget.

Forslaget er fremsat på baggrund af artikel 16, stk. 2, i Traktaten om den

Europæiske Unions Funktionsmåde (TEUF), hvorfor Danmark som ud-

gangspunkt er bundet heraf. Som det dog også fremgår af forslagets præ-

ambelbetragtninger er Danmark ikke bundet af de regler i direktivet, som

Rådsmøde nr. 3415 (retlige og indre anliggender) den 8.-9. oktober 2015 - Bilag 1: Samlenotat vedr. rådsmøde RIA 8-9/10-15

vedrører behandling af personoplysninger under udførelse af aktiviteter,

der er omfattet af det danske retsforbehold (dvs. aktiviteter omfattet af

tredje del, afsnit V, kapitel 4 eller 5 i TEUF). Det følger endvidere, at

Danmark for disse dele af direktivet i henhold til artikel 4 i protokollen om

Danmarks stilling inden for 6 måneder skal træffe afgørelse om, hvorvidt

reglerne skal gennemføres i national lovgivning.

2. Indhold

2.1. Indledning

Forslaget til Europa-Parlamentets og Rådets direktiv om beskyttelse af fy-

siske personer i forbindelse med de kompetente myndigheders behandling

af personoplysninger med henblik på at forebygge, efterforske, opdage el-

ler retsforfølge straffelovsovertrædelser eller fuldbyrde strafferetlige sank-

tioner og om fri udveksling af sådanne oplysninger er fremsat efter TEUF

artikel 16, stk. 2, hvorefter der kan fastsættes regler for beskyttelse af fysi-

ske personer i forbindelse med behandling af personoplysninger, der fore-

tages af bl.a. medlemsstaterne under udøvelse af aktiviteter, der er omfattet

af EU-retten.

Forslaget tager i en række henseender udgangspunkt i den regulering, der

følger af det gældende databeskyttelsesdirektiv (direktiv 95/46/EF), som

navnlig er gennemført i dansk ret ved lov om behandling af personoplys-

ninger (persondataloven). Herudover tager forslaget udgangspunkt i den

regulering, der følger af Rådets rammeafgørelse om beskyttelse af person-

oplysninger i forbindelse med politisamarbejde og retligt samarbejde i

kriminalsager (rammeafgørelse 2008/977/RIA). Rammeafgørelsen er gen-

nemført i dansk ret ved persondatalovens § 72 a og bekendtgørelse nr.

1287 af 25. november 2010 om beskyttelse af personoplysninger i forbin-

delse med politisamarbejde og retligt samarbejde i kriminalsager inden for

Den Europæiske Union og Schengen-samarbejdet. På den baggrund vil der

i det følgende hovedsageligt blive fokuseret på de væsentligste nyskabelser

og ændringer, som forslaget indeholder.

2.2. Generelle bestemmelser (direktivforslagets kapitel I)

Forslagets kapitel I beskriver direktivets formål, ligesom det fastlægger

dets materielle anvendelsesområde og indeholder definitioner af udvalgte

begreber.

Rådsmøde nr. 3415 (retlige og indre anliggender) den 8.-9. oktober 2015 - Bilag 1: Samlenotat vedr. rådsmøde RIA 8-9/10-15

Forslaget fastsætter regler om beskyttelse af fysiske personer i forbindelse

med de kompetente myndigheders behandling af personoplysninger med

henblik på at forebygge, efterforske, opdage eller retsforfølge straffelovs-

overtrædelser eller fuldbyrde strafferetlige sanktioner

samt sikring mod og

forebyggelse af trusler mod den offentlige sikkerhed.

Direktivet

udelukker

ikke, at medlemsstaterne fastsætter højere sikkerheds-

foranstaltninger i national lovgivning end dem, som fremgår af direktivet.

Det bemærkes, at der er tale om en udvidelse af anvendelsesområdet i for-

hold til den gældende regulering på EU-niveau. Det nugældende databe-

skyttelsesdirektiv finder således ikke anvendelse på aktiviteter på det straf-

feretlige område, og rammeafgørelsen finder alene anvendelse på grænse-

overskridende udveksling af personoplysninger inden for det politimæssi-

ge- og strafferetlige område.

Det bemærkes dog, at den danske personda-

talov, som implementerer databeskyttelsesdirektivet fra 1995, i vidt om-

fang gælder på det politi- og strafferetlige område i Danmark, selv om det-

te område er undtaget fra direktivets anvendelsesområde. Dette indebærer,

at de nye regler, som følger af det foreliggende direktivforslag ikke vil

medføre væsentlige ændringer i forhold til de regler, der allerede gælder i

Danmark på det politi- og strafferetlige område. Det gælder bl.a. for de

generelle behandlingsprincipper, behandlingsreglerne og reglerne om

overførsel af personoplysninger til tredjelande.

Direktivet finder ikke anvendelse på behandling af personoplysninger, som

iværksættes med henblik på udøvelse af aktiviteter, der ikke er omfattet af

EU-retten. Dette indebærer bl.a., at myndigheder, som arbejder med nati-

onal sikkerhed ikke er omfattet af direktivets anvendelsesområde.

2.3. Principper (direktivforslagets kapitel II)

Direktivforslagets kapitel II indeholder en række generelle behandlings-

principper, der altid skal efterleves i forbindelse med behandling af per-

sonoplysninger, og derudover en række konkrete behandlingsregler.

De generelle behandlingsprincipper i forslaget svarer i vidt omfang til de

regler, som er fastsat i det gældende databeskyttelsesdirektiv fra 1995.

Ligesom i gældende lovgivning sondres der i direktivet mellem almindelige

personoplysninger og følsomme personoplysninger.

Rådsmøde nr. 3415 (retlige og indre anliggender) den 8.-9. oktober 2015 - Bilag 1: Samlenotat vedr. rådsmøde RIA 8-9/10-15

Medlemsstaterne skal fastsætte, at behandling af almindelige personoplys-

ninger kun er lovlig, i det omfang behandlingen er nødvendig for den

kompetente myndigheds udførelse af en opgave, som falder ind under

forslagets anvendelsesområde, og som er baseret på Unions- eller

medlemsstatslovgivning.

Derudover skal medlemsstaterne fastsætte, at behandling af følsomme per-

sonoplysninger (personoplysninger, der viser racemæssig eller etnisk bag-

grund, politisk, religiøs eller filosofisk overbevisning og fagforeningsmæs-

sigt tilhørsforhold, og behandling af genetiske data, helbredsoplysninger

og oplysninger om seksuelle forhold) alene skal være tilladt, når behand-

lingen er strengt nødvendig og underlagt tilstrækkelige sikkerhedsforan-

staltninger for den registreredes rettigheder og frihedsrettigheder. Be-

handlingen skal endvidere være tilladt i henhold til Unions- eller med-

lemsstatslovgivning, beskytte den registreredes eller en anden persons vi-

tale interesser eller vedrøre personoplysninger, som tydeligvis er offent-

liggjort af den registrerede.

Når de kompetente myndigheder behandler personoplysninger til andre

formål end dem, som er omfattet af direktivets anvendelsesområde, vil den

generelle forordning om persondatabeskyttelse finde anvendelse.

2.4. Den registreredes rettigheder (direktivforslagets kapitel III)

Forslagets kapitel III fastlægger den registreredes rettigheder i forhold til

den dataansvarlige. Kapitlet indeholder nærmere bestemmelser om udøvel-

sen af den registreredes rettigheder, herunder retten til information, indsigt,

berigtigelse og sletning.

Det bemærkes, at samtlige de foreslåede regler som udgangspunkt vil

medføre en betydelig udvidelse af den registreredes rettigheder inden for

det foreslåede direktivs anvendelsesområde. Dette skyldes, at de gældende

regler i persondataloven om oplysningspligt over for den registrerede, den

registreredes ret til indsigelse, berigtigelse, blokering og sletning af per-

sonoplysninger ikke finder anvendelse på behandlinger, der foretages for

domstolene, politi og anklagemyndighed inden for det strafferetlige områ-

de. Herudover finder de gældende regler om den registreredes ret til ind-

sigt ikke anvendelse på behandlinger, der foretages for domstolene inden

for det strafferetlige område.

Rådsmøde nr. 3415 (retlige og indre anliggender) den 8.-9. oktober 2015 - Bilag 1: Samlenotat vedr. rådsmøde RIA 8-9/10-15

I forhold til personoplysninger, der udveksles eller stilles til rådighed mel-

lem myndigheder fra to forskellige medlemsstater i forbindelse med politi-

samarbejde og retligt samarbejde i kriminalsager inden for EU og Schen-

gen-samarbejdet – og som i dag er omfattet af rammeafgørelsen – er det

alene forslagets bestemmelse om oplysningspligt, som er en nyskabelse.

2.5. Den dataansvarlige og databehandlerens forpligtelser mv. (direk-

tivforslagets kapitel IV)

Forslagets kapitel IV omhandler den dataansvarlige og databehandleren.

Kapitlet indeholder regler om generelle forpligtelser, datasikkerhed og ud-

pegning af en databeskyttelsesansvarlig.

Det følger bl.a. af kapitel 4, at medlemsstaterne skal sikre, at den dataan-

svarlige – under hensyntagen til den teknologi, som er tilgængelig, og om-

kostningerne ved gennemførelse samt med hensyntagen til behandlingens

karakter, omfang og formål, samt risikoen for den registreredes rettighe-

der og frihedsrettigheder – gennemfører passende tekniske og organisato-

riske foranstaltninger og procedurer, som sikrer, at de bestemmelser, som

gennemfører direktivet, overholdes.

Medlemsstaterne skal bl.a. sikre, at enhver dataansvarlig opbevarer op-

tegnelser over alle behandlingsaktiviterer, som de pågældende er

ansvarlige for. Disse optegnelser skal efter anmodning gøres tilgængelige

for tilsynsmyndigheden.

Medlemsstaterne skal endvidere sikre, at følgende behandlinger i automa-

tiske behandlingssystemer bliver logget: indsamling, ændring, søgning, vi-

deregivelse, samkøring og sletning. Logningen skal anvendes til at kon-

trollere, om databehandlingen er lovlig, til egenkontrol og til at sikre data-

integriteten og datasikkerheden.

En nyskabelse er indførelsen af et krav om, at den dataansvarlige uden

unødig forsinkelse – og om muligt inden for 72 timer – skal anmelde brud

på persondatasikkerheden, som sandsynligvis vil medføre en høj risiko for

den registreredes rettigheder og frihedsrettigheder, til tilsynsmyndigheden.

Hvis sikkerhedsbruddet sandsynligvis vil medføre en høj risiko for den re-

gistreredes rettigheder og frihedsrettigheder, skal den dataansvarlige også

uden unødig forsinkelse underrette den registrerede om sikkerhedsbruddet.

Rådsmøde nr. 3415 (retlige og indre anliggender) den 8.-9. oktober 2015 - Bilag 1: Samlenotat vedr. rådsmøde RIA 8-9/10-15

Det er dog i visse tilfælde ikke nødvendigt at underrette tilsynsmyndighe-

den eller den registrerede om et brud på persondatasikkerheden. Det gæl-

der bl.a., hvis den dataansvarlige har gennemført passende teknologiske

og organisatoriske beskyttelsesforanstaltninger, og disse foranstaltninger

er blevet anvendt på de data, som sikkerhedsbruddet vedrørte.

Efter forslaget skal der udpeges en databeskyttelsesansvarlig, hvis dette

følger af EU-retten eller medlemsstatslovgivning.

2.6. Overførsel af personoplysninger til tredjelande eller internationa-

le organisationer (direktivforslagets kapitel V)

Direktivets kapitel V fastlægger betingelserne for, hvornår de kompetente

myndigheder kan videregive personoplysninger til tredjelande eller inter-

nationale organisationer.

Medlemsstaterne skal sikre, at overførsel fra en kompetent myndighed til

et tredjeland eller til en international organisation, herunder også videre-

overførsel til et andet tredjeland eller international organisation, alene

kan finde sted ved opfyldelse af særlige betingelser. Overførslen skal være

nødvendig for at opfylde et af de formål, som er omfattet af direktivets

anvendelsesområde, og den dataansvarlige i tredjelandet mv. skal være en

kompetent myndighed i henhold til disse formål. Hvis personoplysningerne

er videregivet eller stillet til rådighed af en anden medlemsstat, skal denne

medlemsstat give forudgående tilladelse til overførslen i henhold til dens

nationale lovgivning. Endelig skal Kommissionen have truffet en afgørelse

om, at tredjelandet mv. sikrer et tilstrækkeligt beskyttelsesniveau, eller der

skal være indført eller eksistere fornødne garantier.

I de tilfælde, hvor Kommissionen ikke har truffet en afgørelse om, at

tredjelandet mv. sikrer et tilstrækkeligt beskyttelsesniveau, eller der ikke er

indført eller eksisterer fornødne garantier, skal medlemsstaterne i national

lovgivning fastsætte, at overførsel af personoplysninger til et tredjeland

mv., kun kan ske i en række konkrete tilfælde, herunder hvis overførslen er

nødvendig for at beskytte den registreredes eller en anden persons vitale

interesser eller hvis overførslen er nødvendig i enkeltsager med henblik på

at forfølge de formål, som er omfattet af direktivets anvendelsesområde.

I individuelle og konkrete sager kan medlemsstaterne endvidere tillade, at

der under iagttagelse af en række betingelser overføres personoplysninger

til private i tredjelande mv.

Rådsmøde nr. 3415 (retlige og indre anliggender) den 8.-9. oktober 2015 - Bilag 1: Samlenotat vedr. rådsmøde RIA 8-9/10-15

2.7. Uafhængige tilsynsmyndigheder (direktivforslagets kapitel VI)

Direktivets kapitel VI indeholder regler om de nationale tilsynsmyndighe-

ders uafhængige status, opgaver og beføjelser.

Reglerne minder i høj grad

om gældende ret.

2.8. Samarbejde (direktivforslagets kapitel VII)

Direktivets kapitel VII indeholder bestemmelser om gensidig bistand og

om Det Europæiske Databeskyttelsesråds opgaver.

Det fremgår bl.a., at medlemsstaterne skal drage omsorg for, at tilsyns-

myndighederne yder hinanden gensidig bistand med henblik på at gennem-

føre og anvende de bestemmelser, der vedtages i medfør af direktivet, på

en ensartet måde og træffe foranstaltninger med henblik på et effektivt

samarbejde med hinanden.

Det Europæiske Databeskyttelsesråd, som oprettes ved den generelle for-

ordning om persondatabeskyttelse, skal inden for direktivets anvendelses-

område bl.a. rådgive Kommissionen om ethvert spørgsmål vedrørende

persondatabeskyttelse i Unionen og af egen drift eller efter anmodning un-

dersøge ethvert spørgsmål vedrørende anvendelse af bestemmelser, som

gennemfører direktivet.

2.9. Klageadgang, ansvar og sanktioner (direktivforslagets kapitel

VIII)

Forslagets kapitel VIII indeholder bestemmelser om retten til at indgive

klage til en tilsynsmyndighed, om retsmidler (dvs. adgang til domstolsprø-

velse) over for tilsynsmyndigheden og over for den dataansvarlige eller da-

tabehandleren, om erstatningsansvar og om ret til erstatning samt

sanktioner.

2.10. Gennemførelsesforanstaltninger og afsluttende bestemmelser

(direktivforslagets kapitel IX og X)

Forslagets kapitel IX indeholder en bestemmelse om udvalgsproceduren,

som skal finde anvendelse i forbindelse med udstedelsen af gennemførel-

sesretsakter.

Rådsmøde nr. 3415 (retlige og indre anliggender) den 8.-9. oktober 2015 - Bilag 1: Samlenotat vedr. rådsmøde RIA 8-9/10-15

I kapitel X indeholder forslaget en række afsluttende bestemmelser, hvor

der bl.a. lægges op til at ophæve den gældende rammeafgørelse 2008/

977/RIA.

3. Gældende dansk ret

3.1. Indledning

Direktivet skal ifølge forslaget finde anvendelse på de kompetente myn-

digheders behandling af personoplysninger med henblik på at forebygge,

efterforske, opdage eller retsforfølge straffelovsovertrædelser eller fuld-

byrde strafferetlige sanktioner

samt sikring mod og forebyggelse af trusler

mod den offentlige sikkerhed.

Forslaget lægger som nævnt i den forbindelse op til en væsentlig udvidelse

af anvendelsesområdet for den EU-retlige regulering af behandling af per-

sonoplysninger på det politimæssige og strafferetlige område. Det foreslås

således, at direktivet også skal omfatte f.eks. politiets behandlinger af op-

lysninger, som er rent interne i den enkelte medlemsstat, og som således

hverken er eller påtænkes udvekslet med en anden medlemsstat, jf. anven-

delsesområdet for den gældende rammeafgørelse.

Hertil kommer, at der med reglerne i kapitel III lægges op til en udvidelse

af den registreredes rettigheder i forhold til de gældende EU-regler på det

politimæssige og strafferetlige område, jf. nærmere pkt. 2.4.

I en dansk sammenhæng vil direktivet derfor i givet fald kunne få betyd-

ning for behandling af personoplysninger i alle faser af en straffesag, og

således fra f.eks. det tidspunkt politiet modtager en anmeldelse om et

strafbart forhold, til Kriminalforsorgen løslader den domfældte efter endt

afsoning.

En redegørelse for gældende dansk ret vil derfor principielt set kunne om-

fatte en omtale af lovgivningen mv. om behandling personoplysninger,

herunder den registreredes eventuelle rettigheder til indsigt mv., for politi-

et, anklagemyndigheden, domstolene og Kriminalforsorgen.

I det følgende redegøres imidlertid for de mest centrale regler.

Rådsmøde nr. 3415 (retlige og indre anliggender) den 8.-9. oktober 2015 - Bilag 1: Samlenotat vedr. rådsmøde RIA 8-9/10-15

3.2. Persondataloven

I lov nr. 429 af 31. maj 2000 om behandling af personoplysninger med se-

nere ændringer (persondataloven) er der fastsat generelle regler om be-

handling af personoplysninger for offentlige myndigheder og den private

sektor. Persondataloven er først og fremmest baseret på det gældende da-

tabeskyttelsesdirektiv.

Persondataloven indeholder bl.a. regler om, hvornår behandling af person-

oplysninger i almindelighed må finde sted, ligesom loven indeholder regler

vedrørende behandling af særlige typer oplysninger (f.eks. regler om per-

sonnumre). Loven indeholder desuden en række bestemmelser om ret-

tigheder for de personer, der behandles oplysninger om. Det gælder f.eks.

regler om den registreredes ret til information, indsigelse, indsigt, berigti-

gelse og sletning af personoplysninger.

Persondataloven gælder generelt for politiets, anklagemyndighedens og

domstolenes behandling af personoplysninger. Som nævnt i pkt. 2.4 oven-

for finder lovens bestemmelser om oplysningspligt over for den registrere-

de, den registreredes ret til indsigelse, berigtigelse, blokering og sletning af

personoplysninger dog ikke anvendelse på behandlinger, der foretages for

domstolene, politi og anklagemyndighed inden for det strafferetlige områ-

de. Herudover finder lovens regler om den registreredes ret til indsigt ikke

anvendelse på behandlinger, der foretages for domstolene inden for det

strafferetlige område.

Persondataloven fastsætter endvidere regler om datasikkerhed i forbindelse

med behandling af personoplysninger. Disse regler suppleres for offentlige

myndigheders vedkommende af bekendtgørelse nr. 528 af 15. juni 2000

om sikkerhedsforanstaltninger til beskyttelse af personoplysninger, som

behandles for den offentlige forvaltning.

Persondataloven indeholder også bestemmelser om Datatilsynets kontrol

med behandling af personoplysninger, der foretages for offentlige myn-

digheder og den private sektor, ligesom der i loven er fastsat regler om

pligt til at foretage anmeldelse til Datatilsynet i forbindelse med bestemte

typer behandling af personoplysninger.

Rådsmøde nr. 3415 (retlige og indre anliggender) den 8.-9. oktober 2015 - Bilag 1: Samlenotat vedr. rådsmøde RIA 8-9/10-15

3.3. Bekendtgørelse om beskyttelse af personoplysninger i forbindelse

med politisamarbejde og retligt samarbejde i kriminalsager inden for

EU og Schengen-samarbejdet

Justitsministeren har i medfør af persondatalovens § 72 a fastsat nærmere

regler ved bekendtgørelse nr. 1287 af 25. november 2010 om beskyttelse

af personoplysninger i forbindelse med politisamarbejde og retligt samar-

bejde i kriminalsager inden for Den Europæiske Union og Schengen-

samarbejdet. Bekendtgørelsen gennemfører Rådets rammeafgørelse 2008/

977/RIA i dansk ret.

Formålet med bekendtgørelsen er at sikre beskyttelsen af personoplysnin-

ger, der behandles inden for rammerne af det politimæssige og strafferetli-

ge samarbejde inden for EU.

Bekendtgørelsen finder anvendelse i forhold til personoplysninger, der ud-

veksles eller stilles til rådighed mellem en dansk og en udenlandsk myn-

dighed i forbindelse med politisamarbejde og retligt samarbejde i krimi-

nalsager inden for Den Europæiske Union og Schengen-samarbejdet.

Bekendtgørelsen tager således sigte på den grænseoverskridende informa-

tionsudveksling i forbindelse med politisamarbejde og retligt samarbejde i

kriminalsager. Den finder inden for dette område anvendelse på behand-

ling af personoplysninger, der helt eller delvis foretages elektronisk, og i

forhold til ikke-elektronisk behandling af personoplysninger, der er eller

vil blive indeholdt i et register.

Bekendtgørelsen henviser bl.a. til en række af de grundlæggende regler for

behandling af personoplysninger i persondataloven. Den indeholder her-

udover regler om datakvalitet og behandlingssikkerhed. Bekendtgørelsen

indeholder desuden regler for specifikke former for databehandling, her-

under regler om viderebehandling af personoplysninger modtaget fra andre

medlemsstater og om videregivelse af sådanne oplysninger til private og

tredjelande samt internationale organer. Herudover udvider bekendtgørel-

sen den registreredes rettigheder med hensyn til bl.a. underretning og be-

rigtigelse af urigtige oplysninger i forhold til persondataloven.

Efter rammeafgørelsen, som bekendtgørelsen gennemfører i dansk ret, skal

Kommissionen – på baggrund af rapporter fra medlemsstaterne – senest i

november 2014 aflægge rapport til Europa-Parlamentet og Rådet med en

evaluering af rammeafgørelsens gennemførelse, følgerne af rammeafgørel-

Rådsmøde nr. 3415 (retlige og indre anliggender) den 8.-9. oktober 2015 - Bilag 1: Samlenotat vedr. rådsmøde RIA 8-9/10-15

sens bestemmelser samt eventuelle forslag til ændringer af rammeafgørel-

sen.

3.4. Retsplejeloven

Retsplejeloven (lovbekendtgørelse nr. 1139 af 24. september 2013 med

senere ændringer) indeholder de grundlæggende regler i dansk ret vedrø-

rende bl.a. efterforskning og retsforfølgning af strafbare forhold.

Retsplejelovens kapitel 67-75 b fastsætter således regler om politiets efter-

forskning af strafbare forhold og om gennemførelsen af tvangsindgreb,

herunder reglerne for anholdelse, varetægtsfængsling, indgreb i meddelel-

seshemmeligheden, legemsindgreb, ransagning, beslaglæggelse, edition og

personundersøgelser. Disse kapitler indeholder ligeledes grundlæggende

straffeprocessuelle regler.

Retsplejeloven indeholder endvidere regler om aktindsigt i domme, ken-

delser og andre dokumenter, der vedrører en straffesag. Udgangspunktet

er, at enhver har ret til aktindsigt i domme og kendelser mv.

Herudover kan den, der har en individuel, væsentlig interesse i et konkret

retsspørgsmål, som udgangspunkt forlange at blive gjort bekendt med do-

kumenter, der vedrører en straffesag, herunder indførsler i retsbøgerne, i

det omfang dokumenterne har betydning for vurderingen af det pågælden-

de retsspørgsmål.

3.5. Straffuldbyrdelsesloven

Straffuldbyrdelsesloven (lovbekendtgørelse nr. 435 af 15. maj 2012 med

senere ændringer) regulerer fuldbyrdelsen af fængselsstraffe, bødestraffe,

betingede domme, domme med vilkår om samfundstjeneste og forvaring.

Straffuldbyrdelsesloven indeholder i en række tilfælde mulighed for, at

myndighederne kan behandle personoplysninger om en dømt person for at

varetage sine opgaver efter loven. Det er f.eks. tilfældet, hvor Kriminalfor-

sorgen træffer afgørelse om valg af afsoningsinstitution, om anbringelse i

åbent eller lukket fængsel, om overførsel fra åbent til lukket fængsel og

om udgang i forbindelse med afsoning af fængselsstraf.

Rådsmøde nr. 3415 (retlige og indre anliggender) den 8.-9. oktober 2015 - Bilag 1: Samlenotat vedr. rådsmøde RIA 8-9/10-15

4. Lovgivningsmæssige og økonomiske konsekvenser

En vedtagelse af forslaget vil indebære, at den gældende danske lovgiv-

ning på området skal tilpasses direktivet. For de dele af forslaget, som om-

fatter behandling af personoplysninger i forbindelse med aktiviteter, som

er omfattet af det danske retsforbehold, vil en vedtagelse indebære, at

gældende dansk lovgivning kun vil skulle ændres,

hvis Danmark inden 6

måneder efter direktivets vedtagelse træffer afgørelse om at gennemføre

direktivet i dansk ret.

En gennemførelse af forslaget vil bl.a. indebære, at bestemmelserne i den

gældende persondatalov vil skulle tilpasses direktivets regulering for den

del af de kompetente myndigheders behandling af personoplysninger, der

falder inden for direktivets anvendelsesområde.

Det er endvidere Justitsministeriets umiddelbare vurdering, at en gennem-

førelse af det foreliggende forslag i dansk ret vil indebære, at reglerne i

retsplejeloven på en række områder vil skulle ændres. Det er således mu-

ligt, at forslagets bestemmelser om behandlingsprincipper og behandlings-

regler, jf. pkt. 2.3 ovenfor, efter omstændighederne vil skulle indsættes i

retsplejeloven. Herudover må det antages, at direktivforslagets bestemmel-

ser om den registreredes ret til indsigt vil indebære, at de gældende be-

stemmelser i retsplejeloven om aktindsigt vil skulle revideres.

Herudover er det Justitsministeriets

umiddelbare

vurdering, at det kan bli-

ve nødvendigt at revidere de gældende regler i straffuldbyrdelsesloven og

bekendtgørelsen om beskyttelse af personoplysninger i forbindelse med

politisamarbejde og retligt samarbejde i kriminalsager inden for Den Eu-

ropæiske Union og Schengen-samarbejdet, hvis direktivforslaget gennem-

føres i dansk ret.

Direktivforslaget

vurderes at have statsfinansielle konsekvenser.

Direktivet vil primært gælde for myndigheder på det politi- og strafferetli-

ge område. Det nærmere omfang af de nævnte konsekvenser afhænger

bl.a. af, hvilke administrative eller systemmæssige ændringer det er nød-

vendigt at foretage for at opfylde de krav og rettigheder, som følger af di-

rektivet.

Rådsmøde nr. 3415 (retlige og indre anliggender) den 8.-9. oktober 2015 - Bilag 1: Samlenotat vedr. rådsmøde RIA 8-9/10-15

Justitsministeriet vil snarest muligt foretage en nærmere vurdering af di-

rektivforslagets økonomiske og administrative konsekvenser under inddra-

gelse af relevante myndigheder mv.

5. Høring

Forslaget er sendt i høring hos følgende myndigheder og organisationer

mv.: Østre Landsret, Vestre Landsret, Sø- og Handelsretten, samtlige by-

retter, Domstolsstyrelsen, Datatilsynet, Rigsadvokaten, Rigspolitiet, For-

brugerombudsmanden, Aalborg Universitet (Juridisk Institut), Aarhus

Universitet (Juridisk Institut), Handelshøjskolen i Aarhus (Juridisk Insti-

tut), Handelshøjskolen i København (Juridisk Institut), Københavns Uni-

versitet, Syddansk Universitet (Juridisk Institut), Den Danske Dommerfor-

ening, Dommerfuldmægtigforeningen, HK Landsklubben Danmarks Dom-

stole, Foreningen af Offentlige Anklagere, Advokatrådet, Danske Advoka-

ter, DJØF, Foreningen af Advokater og Advokatfuldmægtige, Politifor-

bundet, Landsforeningen af Forsvarsadvokater, Dansk Fængselsforbund,

Foreningen af Fængselsinspektører og Vicefængselsinspektører, Fængsels-

forbundet, HK Landsklubben for Kriminalforsorgen, Kriminalforsorgsfor-

eningen, Dansk Socialrådgiverforening, Faggruppen af socialrådgivere i

Kriminalforsorgen, Amnesty International, Institut for Menneskerettighe-

der, Kriminalpolitisk Forening (KRIM), Retspolitisk Forening og Retssik-

kerhedsfonden.

Høringssvarene og dermed gennemgangen nedenfor tager udgangspunkt i

Kommissionens oprindelige forslag, som blev fremsat i januar 2012. Visse

bestemmelser, som der har været udtrykt kritik af el.lign., er derfor ikke at

genfinde i forslaget, som det ser ud på nuværende tidspunkt.

5.1. Generelle bemærkninger

Vestre Landsret, Østre Landsret, byretterne, Forbrugerombudsman-

den

Foreningen af Offentlige Anklagere

har ingen bemærkninger til

forslaget.

Retspolitisk Forening

er skeptisk med hensyn til, at direktivet skal finde

anvendelse i tilfælde, hvor der ikke indgår et grænseoverskridende ele-

ment.

Domstolsstyrelsen

forudsætter, at adgangen til oplysninger i straffesager,

hvis direktivforslaget bliver implementeret i dansk ret, fortsat vil være re-

Rådsmøde nr. 3415 (retlige og indre anliggender) den 8.-9. oktober 2015 - Bilag 1: Samlenotat vedr. rådsmøde RIA 8-9/10-15

guleret af retsplejeloven. Styrelsen tager forbehold for eventuelle admini-

strative og økonomiske konsekvenser ved implementeringen.

Datatilsynet

finder det afgørende, at direktivet ikke forhindrer, at dansk

lovgivning kan opretholdes med mindst det samme beskyttelsesniveau,

som i den gældende persondatalov. Datatilsynet finder det uhensigtsmæs-

sigt, at direktivforslaget introducerer en række rettigheder, som kan fravi-

ges ved generelle undtagelser. Tilsynet finder, at det i visse tilfælde kan

være vanskeligt at vurdere rækkevidden af undtagelsesbestemmelserne,

eksempelvis artikel 16 og 17. Tilsynet opfordrer til, at direktivforslagets

anvendelsesområde overvejes nøje.

Advokatrådet

ser positivt på en bedre beskyttelse af borgernes dataoplys-

ninger, men har anført, at Kommissionens begrundelse for at fremsætte di-

rektivforslaget ikke virker overbevisende. Der er således kun tre medlems-

lande, der har oplyst, at det skaber problemer, at de nationale og internati-

onale regler er forskellige. Advokatrådet fraråder, at forslaget vedtages,

uden at behovet herfor er nærmere belyst, og må advare imod, at reglerne

søges gennemført som en bred, generel bemyndigelse, der overlader det til

Justitsministeriet at udforme de konkrete regler ved bekendtgørelse. Rådet

har desuden anført, at direktivforslaget indeholder en lang række mindste-

krav, hvorfor forslaget ikke vil sikre, at der vil være en højere grad af har-

monisering i EU.

Landsforeningen af Forsvarsadvokater

er i tvivl om, hvorvidt nærheds-

princippet er opfyldt. Landsforeningen er enig med Justitsministeriet i, at

rækkevidden af direktivforslagets bestemmelser giver anledning til tvivl.

5.2. Forslagets enkelte elementer

5.2.1. Principper for behandling af personoplysninger

Datatilsynet

finder det uhensigtsmæssigt, at direktivforslagets artikel 4

ikke indeholder de samme krav til den dataansvarlige, som der stilles i ar-

tikel 5 i Kommissionens forslag til en persondatabeskyttelsesforordning.

Tilsynet finder det endvidere uhensigtsmæssigt, at der ikke i direktivet er

fastsat regler om, at personoplysninger skal sikres mod hændelig tilintetgø-

relse eller hændeligt tab.

Institut for Menneskerettigheder

er overordnet set enig med de bekym-

ringer, som Artikel 29-arbejdsgruppen har fremført i forbindelse med di-

rektivforslaget. Instituttet anbefaler, at principperne for behandling af per-

Rådsmøde nr. 3415 (retlige og indre anliggender) den 8.-9. oktober 2015 - Bilag 1: Samlenotat vedr. rådsmøde RIA 8-9/10-15

sonoplysninger, eksempelvis i artikel 4, bliver udarbejdet i overensstem-

melse med arbejdsgruppens anbefalinger, og at ordlyden af artikel 4, litra

c, ændres således, at kriteriet for indsamling af personoplysninger bør være

”nødvendig” og ikke kun ”tilstrækkelig”.

5.2.2. Behandling af særlige kategorier af personoplysninger

Institut for Menneskerettigheder

finder bl.a., at retten til databeskyttelse

hænger tæt sammen med respekten for privatliv og familieliv. Instituttet

noterer i den forbindelse, at det følger af artikel 8, at der fastsættes et gene-

relt forbud mod behandling af særlige kategorier af personoplysninger.

5.2.3. Den registreredes rettigheder

Advokatrådet

er positiv over for en generel oplysningspligt til borgere,

hvis oplysninger registreres. Rådet peger dog på, at reglerne om underret-

ning er meget løst og generelt formuleret, og at de mange undtagelser vil

udhule den sikkerhed, man ønsker at opnå.

Institut for Menneskerettigheder

finder, at artikel 13 om begrænsninger

i retten til indsigt bør omformuleres således, at det fremgår direkte af be-

stemmelsen, at enhver begrænsning skal være i overensstemmelse med

Den Europæiske Unions Charter om grundlæggende rettigheder og Den

Europæiske Menneskerettighedskonvention og tilhørende domstolspraksis.

Instituttet har desuden anført, at der i forhold til medlemslandenes mulig-

hed for at undtage områder fra oplysningspligt bør foretages en nødven-

digheds- og proportionalitetsvurdering.

5.2.4. Videregivelse af personoplysninger til tredjelande mv.

Advokatrådet

Retspolitisk Forening

finder uanset, at direktivforsla-

get er omfattet af det danske retsforbehold, at reglerne om udlevering af

oplysninger til andre EU-lande og tredjelande er relevante for Danmark,

idet de vil have indflydelse på udveksling af oplysninger mellem Danmark

og andre EU-lande. Advokatrådet finder endvidere, at reglerne om videre-

givelse af oplysninger til tredjelande bør være mere detaljerede.

5.2.5. Uafhængige tilsynsmyndigheder

Advokatrådet

peger på, at forslaget ikke angiver, hvorledes reglerne om

den uafhængige tilsynsmyndighed, der skal udpeges af regering eller par-

Rådsmøde nr. 3415 (retlige og indre anliggender) den 8.-9. oktober 2015 - Bilag 1: Samlenotat vedr. rådsmøde RIA 8-9/10-15

lament, og som skal kontrollere brugen af reglerne, skal finde anvendelse

på domstolenes indhentelse af oplysninger og en effektiv kontrol hermed.

Datatilsynet

finder det uklart, om der ved forslaget fratages tilsynet den

inspektionskompetence, som tilsynet har efter de gældende regler. Tilsynet

peger på, at denne inspektionskompetence er helt afgørende for tilsynets

arbejde. Tilsynet er i øvrigt af den opfattelse, at pligten til at anmelde brud

på datasikkerheden til tilsynsmyndigheden kun bør gælde ved alvorligere

sikkerhedsbrist.

5.2.6. Klageadgang

Datatilsynet

finder det afgørende, at det sikres, at tilsynsmyndigheden ik-

ke – direkte eller indirekte – får til opgave at vurdere det materielle (straf-

feretlige) indhold i sager på dette område. Tilsynet finder desuden, at kla-

geadgangen i direktivforslagets artikel 50-52 er meget vidtgående. Tilsynet

foreslår, at artikel 50, stk. 2, afgrænses, således at det anføres, hvilken til-

synsmyndighed en klage skal indgives til. Endvidere er tilsynet af den op-

fattelse, at den maksimale sagsbehandlingstid i artikel 51, stk. 2, på 3 må-

neder er for kort, og at det ikke er hensigtsmæssigt at fastsætte en generel

frist for en bestemt type sager.

Retspolitisk Forening

peger på, at forslaget vil medføre ændringer i Data-

tilsynets organisation og opgaver.

6. Nærhedsprincippet

Kommissionen har om nærhedsprincippet anført, at retten til beskyttelse af

personoplysninger, som er udtrykkeligt fastsat i artikel 8 i Den Europæiske

Unions charter om grundlæggende rettigheder og i TEUF artikel 16, stk. 1,

forudsætter samme databeskyttelsesniveau i hele EU.

Herudover er der ifølge Kommissionen et voksende behov for, at de rets-

håndhævende myndigheder i medlemsstaterne behandler og udveksler op-

lysninger stadig hurtigere med henblik på at forebygge og bekæmpe kri-

minalitet på tværs af grænserne og terrorisme. I den forbindelse vil klare

og sammenhængende regler om databeskyttelse på EU-plan efter Kommis-

sionens opfattelse medvirke til at styrke samarbejdet mellem de pågælden-

de myndigheder.

Rådsmøde nr. 3415 (retlige og indre anliggender) den 8.-9. oktober 2015 - Bilag 1: Samlenotat vedr. rådsmøde RIA 8-9/10-15

Der er ifølge Kommissionen desuden en række praktiske udfordringer i

forbindelse med håndhævelsen af lovgivningen om databeskyttelse og et

behov for samarbejde mellem medlemsstaterne og deres myndigheder,

som bør organiseres på EU-plan for at sikre en ensartet anvendelse af EU-

lovgivningen.

Det er Kommissionens opfattelse, at medlemsstaterne ikke selv kan mind-

ske de aktuelle problemer, navnlig ikke problemerne vedrørende de natio-

nale lovgivningers fragmentering. Ifølge Kommissionen vil den foreslåede

EU-lovgivning være mere effektiv end tilsvarende lovgivning på med-

lemsstatsniveau på grund af problemernes karakter og omfang, som ikke

kun gør sig gældende for én eller nogle få medlemsstater.

Regeringen er enig med Kommissionen i, at klare og sammenhængende

regler om databeskyttelse på EU-plan kan medvirke til at styrke samarbej-

det mellem de retshåndhævende myndigheder i medlemsstaterne med hen-

blik på at forebygge og bekæmpe kriminalitet på tværs af grænserne. På

den baggrund er det regeringens vurdering, at nærhedsprincippet er over-

holdt i forhold til reguleringen af personoplysninger, der udveksles eller

stilles til rådighed mellem en dansk og en udenlandsk myndighed.

Når det derimod gælder behandling af personoplysninger, der finder sted i

sager uden et grænseoverskridende element inden for det politimæssige og

strafferetlige område, har det været Danmarks holdning, at det var tvivl-

somt, om nærhedsprincippet er opfyldt. Man har således fra dansk side

umiddelbart haft vanskeligt ved at se behovet for at udvide harmoniserin-

gen på EU-niveau.

Henset til hensynet til at opnå et mere ensartet regelsæt på tværs af lande-

grænserne og dermed muligheden for at sikre en mere effektiv kriminali-

tetsbekæmpelse i EU samt hensynet til i den forbindelse at sikre den bedst

mulige databeskyttelse af de registrerede er regeringen af den opfattelse,

at forslaget i den foreliggende udgave ud fra en samlet vurdering opfylder

nærhedsprincippet.

7. Andre landes kendte holdninger

Der ses ikke at foreligge offentlige tilkendegivelser om de øvrige med-

lemsstaters holdning til forslaget.

Rådsmøde nr. 3415 (retlige og indre anliggender) den 8.-9. oktober 2015 - Bilag 1: Samlenotat vedr. rådsmøde RIA 8-9/10-15

8. Generel dansk holdning

Fra dansk side

har man fundet, at der er anledning til at

se nærmere på de

gældende regler om persondatabeskyttelse på området, som i dag følger af

rammeafgørelsen fra 2008, og som alene regulerer behandling af person-

oplysninger, hvori der indgår et grænseoverskridende element.

Fra dansk side

har man dog forholdt sig kritisk til de dele af forslaget, som

vil indebære

et øget bureaukrati og administrative byrder for politiets og

anklagemyndighedens mv. virksomhed.

Danmark har lagt

stor

vægt på, at eventuelle nye databeskyttelsesregler

skaber den rette balance mellem hensynet til databeskyttelsen og hensynet

til, at de kompetente myndigheder kan varetage deres opgaver effektivt og

smidigt, og den rette balance mellem merværdi og omkostninger, herunder

i form af administrative konsekvenser.

Det er regeringens opfattelse, at forslaget som det ligger nu indeholder en

række væsentlige forbedringer i forhold til det forslag, som blev fremsat af

Kommissionen i januar 2012. Forslaget er i langt højere grad tilpasset det

særlige område, som det skal gælde for, hvor hensynet til myndighedernes

varetagelse af deres opgaver bør veje meget tungt. Det har således været

vigtigt for Danmark, at eksempelvis hensynet til politiets varetagelse af

dets kerneopgaver, herunder kriminalitetsbekæmpelse og opklaring af lov-

overtrædelser, ikke bliver tilsidesat af hensyn til den enkeltes ret til data-

beskyttelse.

Det er regeringens opfattelse, at det foreliggende kompromisforslag er det

bedst mulige forhandlingsresultat.

Regeringen lægger i den forbindelse bl.a. vægt på, at der er tale om mini-

mumsharmonisering, jf. forslagets artikel 1, stk. 1a, hvilket indebærer, at

Danmark ikke er udelukket fra at sikre et højere nationalt beskyttelsesni-

veau.

Det bemærkes desuden, at den danske persondatalov, som implementerer

databeskyttelsesdirektivet fra 1995, i vidt omfang allerede gælder på det

politi- og strafferetlige område i Danmark, selv om dette område er undta-

get fra databeskyttelsesdirektivets anvendelsesområde. Dette indebærer, at

de nye regler, som følger af det foreliggende direktivforslag på en række

områder ikke vil medføre væsentlige ændringer i forhold til de danske reg-

Rådsmøde nr. 3415 (retlige og indre anliggender) den 8.-9. oktober 2015 - Bilag 1: Samlenotat vedr. rådsmøde RIA 8-9/10-15

ler, der allerede gælder på det politi- og strafferetlige område. Det gælder

bl.a. for de generelle behandlingsprincipper, behandlingsreglerne og reg-

lerne om overførsel af personoplysninger til tredjelande.

9. Europa-Parlamentet

Forslaget til direktiv behandles efter den almindelige lovgivningsprocedu-

re (TEUF artikel 294), der indebærer, at forslaget skal vedtages af Europa-

Parlamentet. Europa-Parlamentets Libe-udvalg nåede den 21. oktober

2013 til enighed om et kompromisforslag. Kompromisforslaget blev ved-

taget i Europa-Parlamentets plenarforsamling den 12. marts 2014.

10. Specialudvalget for politimæssigt og retligt samarbejde

Sagen har været drøftet i Specialudvalget for politimæssigt og retligt sam-

arbejde

den 22. september 2015.

11. Tidligere forelæggelse for Folketingets Europaudvalg

Sagen har senest været forelagt for Folketingets Europaudvalg forud for

rådsmødet (retlige og indre anliggender) den

4. og 5. december 2014.

Rådsmøde nr. 3415 (retlige og indre anliggender) den 8.-9. oktober 2015 - Bilag 1: Samlenotat vedr. rådsmøde RIA 8-9/10-15

Dagsordenspunkt 7: Forslag til Rådets forordning om oprettelse af en

europæisk anklagemyndighed (EPPO)

Revideret notat. Ændringerne er markeret med kursiv.

Sagen er omfattet af retsforbeholdet.

KOM(2013) 534 endelig

Resumé

Forslaget er omfattet af retsforbeholdet. Forslaget forventes sat på dags-

ordenen for rådsmødet (retlige og indre anliggender) den 8.-9. oktober

2015 med henblik på en status fra formandsskabet og med henblik på at

opnå en delvis generel indstilling vedrørende en del af forslagets artikler.

Formålet med forslaget er at oprette Den Europæiske Anklagemyndighed,

som skal efterforske og ved medlemsstaternes nationale domstole retsfor-

følge strafbare handlinger, der skader Unionens finansielle interesser.

Forslaget indeholder endvidere bl.a. regler om Den Europæiske Anklage-

myndigheds organisation, udnævnelse og afskedigelse af medlemmerne og

procedureregler for efterforskning, retsforfølgning og behandling af straf-

fesager. Kommissionen har tidligere fået et såkaldt ”gult kort” på forsla-

get, idet 11 landes parlamenter/kamre (i alt 14 parlamenter/kamre) har

afgivet begrundede udtalelser om, at forslaget ikke er i overensstemmelse

med nærhedsprincippet. Kommissionen har efterfølgende meddelt, at for-

slaget er blevet genovervejet, og at Kommissionen vil fastholde forslaget,

idet man finder, at det efterlever nærhedsprincippet, men at der i lovgiv-

ningsprocessen vil blive taget behørigt hensyn til de nationale parlamen-

ters begrundede udtalelser. Forslaget har ikke lovgivningsmæssige eller

statsfinansielle konsekvenser. Fra dansk side har man ikke vurderet, at

forslaget er i strid med nærhedsprincippet. Fra dansk side er man generelt

skeptisk over for forslaget om oprettelse af en europæisk anklagemyndig-

hed. Aftalepartierne bag aftalen om tilvalg af retsakter på området for ret-

lige og indre anliggender (Socialdemokraterne, Det Radikale Venstre,

Venstre, Socialistisk Folkeparti og Det Konservative Folkeparti) har i for-

bindelse med aftalens indgåelse i marts 2015 tilkendegivet at være afvi-

sende over for dansk deltagelse i reglerne om en europæisk anklagemyn-

dighed.

Baggrund

Det fremgår af Traktaten om Den Europæiske Unions Funktionsmåde

(TEUF) artikel 86, stk. 1, at Rådet ved forordning kan oprette en europæ-

isk anklagemyndighed ud fra Eurojust for at bekæmpe lovovertrædelser,

der skader Unionens finansielle interesser, efter en særlig lovgivningspro-

cedure, hvor Rådet træffer afgørelse med enstemmighed efter Europa-

Parlamentets godkendelse.

Rådsmøde nr. 3415 (retlige og indre anliggender) den 8.-9. oktober 2015 - Bilag 1: Samlenotat vedr. rådsmøde RIA 8-9/10-15

Det fremgår endvidere af TEUF artikel 86, stk. 2, at Den Europæiske An-

klagemyndighed skal have kompetence til eventuelt i samarbejde med Eu-

ropol at foretage efterforskning og retsforfølgning i forbindelse med ger-

ningsmænd og medvirkende til lovovertrædelser, der skader Unionens fi-

nansielle interesser, som fastlagt i den i stk. 1 nævnte forordning, samt til

at stille dem for en domstol. Endelig fremgår det, at Den Europæiske An-

klagemyndighed skal optræde som offentlig anklager ved medlemsstater-

nes kompetente domstole.

Efter TEUF artikel 86, stk. 3, skal forordningen som nævnt i stk. 1 fastsæt-

te statutten for Den Europæiske Anklagemyndighed, betingelserne for

udøvelsen af dens funktioner, procedurereglerne for dens virksomhed samt

regler om anerkendelse af bevismidler og regler om domstolskontrol med

de processkrifter, som Den Europæiske Anklagemyndighed udarbejder

under udøvelsen af sit hverv.

Forslaget indgår i en lovgivningspakke og er fremsat sammen med et for-

slag vedrørende en reform af Eurojust (KOM(2013) 535 endelig).

Oprettelsen af Den Europæiske Anklagemyndighed har til formål at styrke

beskyttelsen af Unionens finansielle interesser mod strafbare handlinger.

Kommissionen har bl.a. begrundet forslaget med, at disse lovovertrædelser

for nuværende ikke efterforskes og retsforfølges i tilstrækkeligt omfang af

de relevante nationale myndigheder.

På rådsmødet (retlige og indre anliggender) den

8.-9. oktober

2015 forven-

tes formandskabet at orientere om status for

forhandlingerne.

Herudover

har formandskabet lagt op til en politisk debat af forslaget med henblik på

at opnå en delvis generel indstilling vedrørende

nogle af forslagets artik-

ler. Det vides ikke endnu med sikkerhed, hvilke artikler der ønskes en del-

vis generel indstilling om. Formandskabet har dog i forbindelse med det

seneste møde i den relevante arbejdsgruppe under Rådet tilkendegivet, at

intentionen på rådsmødet er at opnå en fastfrysning af en række artikler –

sandsynligvis artikel 17-25 eller artikel 17-37 (med undladelse af de mere

vanskelige bestemmelser, hvor der fortsat er splittelse mellem medlemssta-

terne).

Forslaget er fremsat under henvisning til TEUF, navnlig artikel 86, og skal

ifølge bestemmelsens stk. 1 vedtages efter en særlig lovgivningsprocedure,

hvor Rådet træffer afgørelse med enstemmighed efter Europa-Parlamentets

godkendelse.

Rådsmøde nr. 3415 (retlige og indre anliggender) den 8.-9. oktober 2015 - Bilag 1: Samlenotat vedr. rådsmøde RIA 8-9/10-15

Ifølge artikel 1 i protokollen om Danmark stilling deltager Danmark ikke i

Rådets vedtagelse af foranstaltninger, der foreslås i henhold til TEUF,

tredje del, afsnit V, og ifølge protokollens artikel 2 er ingen af de foran-

staltninger, der er vedtaget i henhold til TEUF, tredje del, afsnit V, bin-

dende for Danmark, ligesom de ikke finder anvendelse i Danmark (”rets-

forbeholdet”).

2. Indhold

Den følgende

redegørelse for forslaget

er baseret på

flere forskellige ud-

kast til kompromistekster, der dækker forskellige dele af forslagets revide-

rede bestemmelser, herunder det seneste udkast til kompromistekst af for-

slagets artikel 17-37, som det luxembourgske formandskab har fremlagt

den 31. juli 2015. Artiklerne drøftes fortsat, og det forventes, at der vil bli-

ve udarbejdet et nyt udkast til kompromistekst forud for rådsmødet (retlige

og indre anliggender) den 8.-9. oktober 2015.

For de efterfølgende artikler

redegørelsen

baseret på Kommissionens oprindelige forslag.

2.1.

Forslagets centrale elementer

Kommissionen har med forslaget lagt op til at oprette Den Europæiske

Anklagemyndighed som et nyt EU-organ, der skal have opgaver og befø-

jelser, som i dag tilkommer medlemsstaternes nationale myndigheder.

Forslagets første 16 artikler, hvortil der var bred konceptuel støtte til på

rådsmødet den 15.-16. juni 2015, omhandler forslagets genstand og defini-

tioner, Den Europæiske Anklagemyndigheds oprettelse, opgaver og grund-

læggende principper, anklagemyndighedens status og organisation, ud-

nævnelse og afskedigelse af anklagemyndighedens medlemmer samt an-

klagemyndighedens forretningsorden.

2.2. Oprettelse, opgaver og grundlæggende principper

Den Europæiske Anklagemyndighed skal have til opgave at bekæmpe

strafbare handlinger, der skader Unionens finansielle interesser. Myndig-

heden er således ansvarlig for efterforskning, retsforfølgning og domfæl-

delse af gerningsmænd og medvirkende til sådanne strafbare handlinger.

Den Europæiske Anklagemyndighed

optræder

som anklager ved med-

lemsstaternes kompetente domstole.

Efterforskning og retsforfølgning, der udføres af Den Europæiske Ankla-

Rådsmøde nr. 3415 (retlige og indre anliggender) den 8.-9. oktober 2015 - Bilag 1: Samlenotat vedr. rådsmøde RIA 8-9/10-15

gemyndighed, skal være undergivet forordningens bestemmelser. National

ret finder anvendelse i det omfang, et spørgsmål ikke er reguleret i forord-

ningen. Når et spørgsmål reguleres af både national ret og forordningen,

har

forordningen

forrang.

Medlemsstaternes kompetente myndigheder skal aktivt bistå og støtte Den

Europæiske Anklagemyndigheds efterforskning og retsforfølgning,

men

anklagemyndigheden

og alle dens ansatte er uafhængige og handler i hele

Unionens interesse som fastsat ved lov.

2.3. Status, struktur og organisation

Den Europæiske Anklagemyndighed foreslås etableret som et EU-organ,

der opererer som ét enkelt kontor med en decentral struktur.

Anklagemyn-

digheden foreslås etableret med et centralt niveau, der vil omfatte et kolle-

gium, der foreslås at bestå af den europæiske chefanklager og ét medlem

pr. medlemsstat, samt en række permanente afdelinger.

Den europæiske chefanklager,

der bistås af en række vicechefanklagere,

leder efter forslaget Den Europæiske Anklagemyndighed.

Forslaget indeholder nærmere bestemmelser om udnævnelsen og afskedi-

gelsen af Den Europæiske Anklagemyndigheds medlemmer.

Den Europæiske Anklagemyndighed

skal efter forslaget have

kompetence

til

at efterforske og retsforfølge

strafbare handlinger, der skader Unionens

finansielle interesser. Det nærmere omfang heraf vil blive fastlagt i en sær-

skilt retsakt, jf. hertil forslag til Europa-Parlamentets og Rådets direktiv

om strafferetlig bekæmpelse af svig rettet mod Den Europæiske Unions fi-

nansielle interesser (KOM (2012) 363).

Når de faktiske omstændigheder

også udgør en anden overtrædelse efter national ret, er Den Europæiske

Anklagemyndighed ligeledes kompetent til at behandle denne. Anklage-

myndigheden vil desuden være kompetent til at behandle visse overtrædel-

ser i nær tilknytning til de overtrædelser, der skader Unionens finansielle

interesser.

2.4. Procedureregler for efterforskning og retsforfølgning

mv.

Medlemsstaterne og de øvrige EU-organer mv. er forpligtet til at orientere

Den Europæiske Anklagemyndighed om handlinger, der kan udgøre en

overtrædelse omfattet af anklagemyndighedens kompetence.

Rådsmøde nr. 3415 (retlige og indre anliggender) den 8.-9. oktober 2015 - Bilag 1: Samlenotat vedr. rådsmøde RIA 8-9/10-15

Den Europæiske Anklagemyndighed udøver sin kompetence ved at påbe-

gynde en efterforskning. Hvis anklagemyndigheden beslutter at udøve sin

kompetence, skal de nationale myndigheder afstå fra at udøve deres kom-

petence vedrørende samme forhold.

En af de væsentligste ændringer i forhold til Kommissionens oprindelige

forslag er, at Den Europæiske Anklagemyndighed ikke længere har ene-

kompetence til at efterforske og retsforfølge strafbare handlinger, der ska-

der Unionens finansielle interesser, men at eksempelvis mindre sager som

udgangspunkt kan behandles af de nationale myndigheder. Det er endnu

ikke klarlagt, hvordan reglerne om grænseoverskridende efterforskninger

skal udformes.

De efterforskningsforanstaltninger, der indgår i efterforskningen, skal ud-

føres i overensstemmelse med national ret i den medlemsstat, hvor foran-

staltningerne gennemføres.

Når efterforskningen

afsluttet, indleveres et resumé af sagen til den

permanente afdeling.

Der tages derefter stilling til, om – og i givet fald

hvor – sagen skal indbringes for domstolene.

Om anerkendelse af bevismidler fremgår i forslaget, at beviserne skal an-

erkendes i overensstemmelse med national ret i den medlemsstat, hvor sa-

gen retsforfølges. Bevismidler må ikke anvendes, hvis det f.eks. strider

imod retten til en retfærdig rettergang. I øvrigt gælder princippet om fri

bevisbedømmelse i overensstemmelse med national ret – dog således at

bevis ikke må afvises alene fordi, det er indsamlet i en anden medlemsstat.

2.5. Processuelle garantier

Den Europæiske Anklagemyndigheds virksomhed skal udføres under

streng overholdelse af den mistænktes rettigheder som fastsat i Den Euro-

pæiske Unions charter om grundlæggende rettigheder, herunder retten til

en retfærdig rettergang og retten til forsvar. Enhver mistænkt eller tiltalt,

der er involveret i en straffesag, der er rejst af Den Europæiske Anklage-

myndighed, skal som minimum have de processuelle rettigheder, der føl-

ger af EU-lovgivningen. Derudover skal

den

pågældende have adgang til

have de processuelle rettigheder, der følger af den nationale lovgivning.

Rådsmøde nr. 3415 (retlige og indre anliggender) den 8.-9. oktober 2015 - Bilag 1: Samlenotat vedr. rådsmøde RIA 8-9/10-15

2.6.

Retsmidler

Det følger af forslaget, at visse af Den Europæiske Anklagemyndigheds

proceduremæssige foranstaltninger kan prøves ved EU-domstolen i over-

ensstemmelse med Traktatens artikel 263. Endvidere kan de nationale

domstole prøve visse proceduremæssige beslutninger truffet af Den Euro-

pæiske Anklagemyndighed i overensstemmelse med national ret.

Medlemsstaterne skal sikre, at retsmidler svarende til dem, der er tilgæn-

gelige i lignende nationale sager, kan anvendes i forbindelse med grænse-

overskridende efterforskningsforanstaltninger foretaget af Den Europæi-

ske Union.

2.7. Behandling af oplysninger

Fra det tidspunkt, hvor Den Europæiske Anklagemyndighed registrerer en

sag, skal den kunne indhente enhver relevant oplysning, der er lagret i na-

tionale databaser vedrørende bl.a. efterforskning i straffesager, såvel som i

andre relevante registre, der føres af offentlige myndigheder.

Herudover

skal

Den Europæiske Anklagemyndighed – når det er nødven-

digt af hensyn til efterforskningen – efter anmodning kunne indhente en-

hver relevant oplysning vedrørende en lovovertrædelse, der henhører un-

der dens kompetenceområde, fra Eurojust og Europol, ligesom den kan

anmode Europol om at give analytisk støtte til en bestemt igangværende

efterforskning.

2.8. Databeskyttelse

Forslaget indeholder

bestemmelser

om Den Europæiske Anklagemyndig-

heds behandling af personoplysninger, der har til formål at specificere og

supplere reglerne herom i Europa-Parlamentets og Rådets forordning

45/2001 af 18. december 2000 om beskyttelse af fysiske personer i forbin-

delse med behandling af personoplysninger i fællesskabsinstitutionerne og

-organerne og om fri udveksling af sådanne oplysninger.

2.9.

Anklagemyndighedens

forbindelse med sine partnere

Den Europæiske Anklagemyndighed kan, i det omfang det er nødvendigt

for dens udførelse af sine opgaver, indlede et varigt samarbejde med EU-

organer og -agenturer i overensstemmelse med disse organers og agentu-

Rådsmøde nr. 3415 (retlige og indre anliggender) den 8.-9. oktober 2015 - Bilag 1: Samlenotat vedr. rådsmøde RIA 8-9/10-15

rers mål, de kompetente myndigheder i tredjelande, internationale organi-

sationer og Den Internationale Kriminalpolitiorganisation (Interpol).

Den Europæiske anklagemyndighed skal bl.a. etablere et særligt tæt for-

hold til Eurojust, Europol og OLAF.

Medlemsstaterne skal

anerkende Den Europæiske Anklagemyndighed som

en kompetent myndighed i forbindelse med deres internationale aftaler om

retshjælp i straffesager og i forbindelse med udlevering for så vidt angår

strafbare handlinger, der henhører under dens kompetenceområde.

3. Gældende dansk ret

Efter de gældende regler varetages den strafferetlige beskyttelse af Unio-

nens finansielle interesser af medlemsstaterne. I tilfælde af f.eks. svig med

EU-midler i Danmark er det i henhold til retsplejeloven det danske politi

og den danske anklagemyndighed, der gennemfører efterforskningen, be-

slutter, om der skal rejses tiltale, og i givet fald fører sagen ved retten.

Udenlandske myndigheder kan være til stede og deltage, herunder stille

spørgsmål til et vidne, i forbindelse med efterforskning og retsforfølgning

her i landet, der iværksættes af dansk politi og anklagemyndighed efter be-

gæring fra en udenlandsk myndighed.

Efterforskningen af straffesager er i et vist omfang undergivet domstols-

kontrol. Således skal retten i forbindelse med visse særlige efterforsk-

ningsskridt, f.eks. indgreb i meddelelseshemmeligheden, ransagning og

beslaglæggelse, påse, at betingelserne for indgrebet – såsom mistankekrav,

proportionalitetskrav samt krav til indgrebets betydning for efterforsknin-

gen og til lovovertrædelsens grovhed – er opfyldt.

De materielle straffebestemmelser, der finder anvendelse på sager vedrø-

rende beskyttelse af Unionens finansielle interesser, findes i straffeloven

og særlovgivningen.

Ved grænseoverskridende kriminalitet, herunder lovovertrædelser der ved-

rører Unionens finansielle interesser, samarbejder politi og anklagemyn-

dighed efter behov med myndighederne i andre lande. For så vidt angår

samarbejdet med myndighederne i andre EU-medlemsstater sker dette

navnlig gennem Europol, Eurojust og Det Europæiske Retlige Netværk.

Eurojust er en koordinationsenhed mellem EU-medlemsstaternes ankla-

Rådsmøde nr. 3415 (retlige og indre anliggender) den 8.-9. oktober 2015 - Bilag 1: Samlenotat vedr. rådsmøde RIA 8-9/10-15

gemyndigheder, der giver større mulighed for at samordne efterforskning

og retsforfølgning af straffesager under Eurojusts kompetenceområde. Eu-

rojust kan f.eks. anmode et eller flere lande om at iværksætte efterforsk-

ning eller retsforfølgning i konkrete sager eller at nedsætte fælles efter-

forskningshold i sager.

Kommissionen har allerede i dag en til dels uafhængig svigsbekæmpelses-

enhed, OLAF, der har til opgave at beskytte Unionens interesser mod

ulovlig virksomhed, som kan føre til disciplinærsager og straffesager.

OLAF, hvis personale ofte er politiuddannet, har kompetence til selv at

gennemføre undersøgelser af administrativ karakter og formidle resultater-

ne videre til de nationale myndigheder, herunder politi- og anklagemyn-

dighederne. OLAF udøver desuden en støttefunktion i forhold til de natio-

nale politi- og anklagemyndigheder i konkrete sager vedrørende EU-svig

og har bl.a. en koordineringsfunktion i tværnationale sager. Herudover bi-

drager OLAF til den forebyggende indsats mod EU-svig.

4. Lovgivningsmæssige og økonomiske konsekvenser

Forslaget er fremsat under henvisning til TEUF artikel 86, der er omfattet

af det danske retsforbehold. Danmark deltager således ikke i vedtagelsen

af forordningsforslaget, som ikke vil være bindende for eller finde anven-

delse i Danmark. Forslaget har derfor hverken lovgivningsmæssige eller

statsfinansielle konsekvenser.

Såfremt folkeafstemningen om omdannelse af retsforbeholdet fører til en

tilvalgsordning, vil det kunne blive nødvendigt at foretage en revurdering

af forslagets lovgivningsmæssige og statsfinansielle konsekvenser.

Det bemærkes i den forbindelse, at aftalepartierne bag aftalen om tilvalg af

retsakter på området for retlige og indre anliggender (Socialdemokraterne,

Det Radikale Venstre, Venstre, Socialistisk Folkeparti og Det Konservati-

ve Folkeparti), i forbindelse med aftalens indgåelse i marts 2015 har til-

kendegivet at være afvisende over for dansk deltagelse i reglerne om en

europæisk anklagemyndighed.

Sagen har ikke samfunds- eller erhvervsøkonomiske konsekvenser.

Rådsmøde nr. 3415 (retlige og indre anliggender) den 8.-9. oktober 2015 - Bilag 1: Samlenotat vedr. rådsmøde RIA 8-9/10-15

5. Høring

Forslaget har været i høring hos følgende myndigheder og organisationer

mv.: Vestre Landsret, Østre Landsret, Sø- og Handelsretten, byretterne,

Advokatrådet, Amnesty International, Danske Advokater, Datatilsynet,

Den Danske Dommerforening, Dommerfuldmægtigforeningen, Domstols-

styrelsen, Foreningen af Advokater og Advokatfuldmægtige, Foreningen

af Offentlige Anklagere, Handelshøjskolen i København (Juridisk Institut),

Handelshøjskolen i Aarhus (Juridisk Institut), Institut for Menneskeret-

tigheder, Kriminalpolitisk Forening (KRIM), Københavns Universitet,

Landsforeningen af Forsvarsadvokater, Politiforbundet, Retspolitisk For-

ening, Retssikkerhedsfonden, Rigsadvokaten, Rigspolitiet, Syddansk Uni-

versitet (Juridisk Institut), Aalborg Universitet (Juridisk Institut) og Aar-

hus Universitet (Juridisk Institut).

Det bemærkes, at det er Kommissionens oprindelige forslag, der har været

sendt i høring.

Vestre Landsret, Østre Landsret, Sø- og Handelsretten, Københavns

Byret på vegne af de øvrige byretter, Den Danske Dommerforening,

Dommerfuldmægtigforeningen, Domstolsstyrelsen, Foreningen af Of-

fentlige Anklagere, Institut for Menneskerettigheder, Politiforbundet

og Rigspolitiet

har ikke haft bemærkninger til forslaget.

Rigsadvokaten, Advokatrådet, Landsforeningen af Forsvarsadvoka-

ter, Retspolitisk Forening og Datatilsynet

har afgivet høringssvar til for-

slaget. De fremsendte bemærkninger er nærmere beskrevet nedenfor.

5.1. Generelle bemærkninger

Rigsadvokaten

bemærker, at det grundlæggende er en politisk beslutning,

hvorvidt Danmark, såfremt forslaget ikke havde været omfattet af det dan-

ske retsforbehold, skulle tilslutte sig en EU-institution, der er tillagt eks-

klusive, overstatslige beføjelser til at efterforske og retsforfølge visse

strafbare handlinger, der skader Unionens finansielle interesser. Rigsadvo-

katen kan tilslutte sig Justitsministeriets samlenotat af 26. september 2013,

hvoraf det fremgår, at den danske anklagemyndighed varetager indsatsen

mod svig, herunder med EU-midler, effektivt og målrettet. Rigsadvokaten

bemærker endvidere, at forslaget er ganske omfattende, samt at det inde-

holder en del uklarheder, som bør søges afklaret under forhandlingerne.

Rådsmøde nr. 3415 (retlige og indre anliggender) den 8.-9. oktober 2015 - Bilag 1: Samlenotat vedr. rådsmøde RIA 8-9/10-15

Retspolitisk Forening

bemærker, at foreningen ud fra en suverænitetsbe-

tragtning og en betragtning om retssikkerhed for borgerne i relation til ef-

terforskning og domstolsbehandling generelt må tage afstand fra den filo-

sofi, forslaget er udtryk for. Retspolitisk Forening finder, at forslaget er

udtryk for mere EU-myndighedsudøvelse på et sagsområde, hvor et effek-

tivt samarbejde mellem landene og med EU’s allerede eksisterende institu-

tioner, f.eks. OLAF, bør kunne virke og håndhæves. Retspolitisk Forening

lægger vægt på, at EU-borgere bør møde nationale politi- og anklagemyn-

digheder samt domstole.

Advokatrådet

Landsforeningen af Forsvarsadvokater

bemærker

sammenfattende, at forslaget til Rådets forordning om oprettelse af en eu-

ropæisk anklagemyndighed forekommer tungt og på flere punkter uklart.

5.2. Genstand og definitioner

Advokatrådet

Landsforeningen af Forsvarsadvokater

bemærker

vedrørende forslagets artikel 2, at formuleringen ”strafbare handlinger, der

skader Unionens finansielle interesser” er en vag formulering, der kan give

anledning til mange afgrænsningsproblemer.

5.3. Almindelige bestemmelser

Rigsadvokaten

bemærker, at det vil være mest hensigtsmæssigt med en

decentraliseret struktur, hvor nationale delegerede i videst muligt omfang

integreres i de nationale anklagemyndigheder. Dermed vil det være muligt

at sikre national forankring af de sager, der vedrører den enkelte medlems-

stat, ligesom det vil være muligt at bygge videre på den ekspertise, der er

opbygget hos den nationale anklagemyndighed. Rigsadvokaten anfører, at

de nationale delegerede samtidig skal kunne fungere som nationale ankla-

gere med behandling af andre sager end dem, der er omfattet af den euro-

pæiske anklagemyndigheds mandat.

Rigsadvokaten

bemærker

endvidere,

at det ville være hensigtsmæssigt at

overveje en model, hvor Den Europæiske Anklagemyndigheds kompeten-

ce er subsidiær i forhold til de nationale myndigheders kompetence, idet

indsatsen mod svig allerede varetages effektivt og målrettet.

Derudover sætter

Rigsadvokaten

spørgsmålstegn ved, om man vil kunne

sikre den delegerede anklagers fuldstændige uafhængighed af den nationa-

le anklagemyndighed, som forslaget foreslår, idet Rigsadvokaten påpeger,

Rådsmøde nr. 3415 (retlige og indre anliggender) den 8.-9. oktober 2015 - Bilag 1: Samlenotat vedr. rådsmøde RIA 8-9/10-15

at det må formodes, at den delegerede anklager efter sin udnævnelsesperi-

ode (5 år med mulighed for genudnævnelse) kan være interesseret i at fort-

sætte i den nationale anklagemyndighed.

Advokatrådet

Landsforeningen af Forsvarsadvokater

bemærker, at

de europæiske anklageres uafhængighed kan give anledning til bekymring,

idet de europæiske anklagere ikke er underlagt klageadgang og kun kan af-

skediges af Rådet ved grove tjenesteforseelser.

5.4. Procedureregler for efterforskning, retsforfølgning og behandling

af straffesager

Rigsadvokaten

bemærker, at Den Europæiske Anklagemyndighed i videst

muligt omfang bør operere på baggrund af nationale procesregler. Rigsad-

vokaten anfører, at det bør afklares, hvad retsvirkningen vil være, når for-

ordningen, der er direkte anvendelig i medlemsstaterne og vil have forrang

for retsplejelovens regler, indeholder andre regler end dem, der fremgår af

retsplejeloven, f.eks. i forhold til reglerne om anholdelse. Rigsadvokaten

anfører endvidere, at det ville være bedre i tråd med danske retsprincipper,

hvis det var muligt at påklage afgørelser, der går ud på at afvise eller ind-

stille en efterforskning.

Advokatrådet

Landsforeningen af Forsvarsadvokater

finder forsla-

gets artikel 30 vedrørende anerkendelse af bevismidler særdeles vidtgåen-

de og mener, at bestemmelsen medfører en risiko for såkaldt ”forum shop-

ping”, idet den europæiske anklagemyndighed kan have interesse i at rets-

forfølge en lovovertrædelse i ét land frem for et andet. Advokatrådet er af

den opfattelse, at bevisreglerne bør ændres således, at bevis indsamlet i ét

medlemsland, kun kan anvendes i et andet medlemsland, hvis begge landes

lovgivning tillader anvendelse af beviset.

Advokatrådet

Landsforeningen af Forsvarsadvokater

finder, at der i

forslaget mangler klare regler for jurisdiktion i tilfælde af grænseoverskri-

dende kriminalitet, samt at der bør sikres en judiciel prøvelse af spørgsmå-

let, eventuelt med klageadgang til EU-Domstolen.

5.5. Processuelle garantier

Advokatrådet

Landsforeningen af Forsvarsadvokater

bemærker, at

den sigtedes rettigheder ikke er tilstrækkeligt specificeret i forslaget, og at

Rådsmøde nr. 3415 (retlige og indre anliggender) den 8.-9. oktober 2015 - Bilag 1: Samlenotat vedr. rådsmøde RIA 8-9/10-15

forslaget mangler bestemmelser vedrørende erstatning til den sigtede,

f.eks. i det tilfælde, at han måtte blive frifundet.

5.6. Databeskyttelse

Datatilsynet

har bemærket, at Den fælles kontrolinstans for Eurojust

(JSB) den 14. november 2013 har afgivet en udtalelse om Eurojust, og at

Den Europæiske Tilsynsførende for Databeskyttelse ifølge deres hjemme-

side bl.a. vil afgive en udtalelse om ”Establishment of a European Public

Prosecutor’s Office (EPPO) to protect the financial interests of the Union”,

hvorfor Datatilsynet anbefaler, at disse udtalelser indgår i overvejelserne

om de aktuelle forslag. Datatilsynet anfører endvidere, at Europaudvalget i

det britiske underhus (The European Scrutiny Committee of the House of

Commons) den 11. september 2013 har afgivet en rapport om bl.a. forsla-

get til Rådets forordning om oprettelse af en europæisk anklagemyndig-

hed, og at de persondataretlige spørgsmål, der rejses i rapporten, kan indgå

i overvejelserne om de aktuelle forslag.

Advokatrådet

Landsforeningen af Forsvarsadvokater

bemærker, at

der gives Den Europæiske Anklagemyndighed en vid adgang til at indsam-

le, videregive og lagre oplysninger, herunder personfølsomme oplysninger,

og at der bør være et uafhængigt tilsynsorgan til at bedømme nødvendig-

heden af den meget omfattende kompetence.

5.7. Finansielle bestemmelser og bestemmelser vedrørende personale

Rigsadvokaten

bemærker, at det er nødvendigt, at midlerne til Den Euro-

pæiske Anklagemyndighed ikke må gå fra Eurojusts budget på en sådan

måde, at Eurojust ikke fremover kan varetage sine operationelle opgaver i

fuldt tilfredsstillende omfang.

6. Nærhedsprincippet

Kommissionen har i forslaget i forhold til nærhedsprincippet

bl.a.

anført,

at der er behov for tiltag på EU-plan, fordi den planlagte foranstaltning i

sig selv har en EU-dimension. Den indebærer EU-baseret styring og koor-

dinering af efterforskning og retsforfølgning i forbindelse med strafbare

handlinger, der skader Unionens finansielle interesser, som skal beskyttes

af både Unionen og medlemsstaterne, jf. TEUF artikel 310, stk. 6, og arti-

kel 325.

Rådsmøde nr. 3415 (retlige og indre anliggender) den 8.-9. oktober 2015 - Bilag 1: Samlenotat vedr. rådsmøde RIA 8-9/10-15

Kommissionen har endvidere anført, at forslaget i overensstemmelse med

proportionalitetsprincippet ikke går videre, end hvad der er nødvendigt for

at nå dette mål. Løsningerne i forslaget er de mindst indgribende for så

vidt angår medlemsstaternes retsorden og institutionelle strukturer.

Endelig har Kommissionen anført, at Unionens kompetence til at bekæmpe

svig og andre lovovertrædelser, der skader dens finansielle interesser, klart

fremgår af TEUF artikel 86 og 325. Da Unionens kompetence ikke er un-

derordnet medlemsstaternes kompetence, og udøvelsen af dens kompeten-

ce er blevet nødvendig for at sikre en mere effektiv beskyttelse af Unio-

nens finansielle interesser, er forslaget ifølge Kommissionen i overens-

stemmelse med nærhedsprincippet.

Efter fremsættelsen af forslaget har Kommissionen fået et såkaldt ”gult

kort” på forslaget, idet 11 landes parlamenter/kamre (i alt 14 parlamen-

ter/kamre) efter proceduren i artikel 6 og 7 i tillægsprotokol nr. 2 om an-

vendelse af nærhedsprincippet og proportionalitetsprincippet har afgivet

begrundede udtalelser om, at forslaget ikke er i overensstemmelse med

nærhedsprincippet.

Kommissionen har den 27. november 2013 meddelt, at forslaget er blevet

genovervejet, og at Kommissionen vil fastholde dette, men at der i lovgiv-

ningsprocessen vil blive taget behørigt hensyn til de nationale parlamen-

ters begrundede udtalelser. Kommissionen har i meddelelsen af 27. no-

vember 2013 konkluderet, at forslaget efterlever nærhedsprincippet i arti-

kel 5, stk. 3, i TEU, hvorfor Kommissionen ikke finder det nødvendigt at

trække forslaget tilbage eller ændre dette.

Fra dansk side er det ikke vurderet, at forslaget er i strid med nærheds-

princippet. Der er

herved bl.a. lagt vægt på, at det konkrete forslag i vidt

omfang bygger på anvendelse af nationale straffeprocessuelle regler og

alene vedrører svig med Unionens finansielle midler og ikke øvrige sager

om svig. Det bemærkes, at oprettelsen af en europæisk anklagemyndighed

er forudsat i TEUF.

7. Andre landes kendte holdninger

Som nævnt ovenfor har 11 landes parlamenter/kamre (i alt 14 parlamen-

ter/kamre) afgivet begrundede udtalelser om, at forslaget ikke er i overens-

stemmelse med nærhedsprincippet. Der er tale om følgende lande: Storbri-

tannien, Nederlandene, Ungarn, Tjekkiet, Irland, Cypern, Frankrig, Malta,

Rådsmøde nr. 3415 (retlige og indre anliggender) den 8.-9. oktober 2015 - Bilag 1: Samlenotat vedr. rådsmøde RIA 8-9/10-15

Sverige, Rumænien, Slovenien. Gruppen af nationale parlamenter finder

typisk ikke, at Kommissionen i tilstrækkelig grad har argumenteret for op-

rettelsen af en anklagemyndighed på europæisk niveau og peger ligeledes

på, at strafferet primært hører under national kompetence.

Det bemærkes, at Storbritannien og Irland ikke har valgt at benytte deres

Opt-In, og at de derfor som udgangspunkt ikke deltager i oprettelsen af

Den Europæiske Anklagemyndighed.

Flere delegationer har undervejs i forhandlingerne fremhævet, at deres en-

delig stillingstagen til deltagelse i Den Europæiske Anklagemyndighed vil

afhænge af udformningen af den endelige model.

8. Foreløbig generel dansk holdning

Fra dansk side kan man støtte initiativer, der med respekt af grundlæggen-

de principper i national ret samt nationale myndigheders beføjelser sikrer

et effektivt samarbejde om bekæmpelse af grov international kriminalitet,

herunder samarbejde om efterforskning og retsforfølgning i konkrete straf-

fesager. Dette gælder ligeledes i forhold til bekæmpelsen af strafbare

handlinger, der skader Unionens finansielle interesser.

Fra dansk side anser man samarbejdet mellem de nationale myndigheder,

Europol og Eurojust i sager, der vedrører strafbare handlinger, som skader

Unionens finansielle interesser, for at være særdeles nyttigt, ligesom man

anser medlemsstaternes samarbejde i disse sager med Det Europæiske

Kontor til Bekæmpelse af Svig (OLAF) for velfungerende.

Det er regeringens

opfattelse, at den danske anklagemyndighed varetager

indsatsen mod svig, herunder svig med EU-midler, effektivt og målrettet.

Den grundlæggende ordning i det danske retssystem er, at det er det dan-

ske politi og den danske anklagemyndighed, der gennemfører efterforsk-

ning, beslutter om der skal rejses tiltale og i givet fald fører straffesager

ved de danske domstole, og regeringen er derfor skeptisk over for det ele-

ment i forslaget, som lægger op til, at Den Europæiske Anklagemyndighed

skal kunne efterforske og retsforfølge i de enkelte medlemsstater.

På den baggrund er det regeringens foreløbige holdning, at oprettelsen af

en europæisk anklagemyndighed rejser spørgsmål om, hvorvidt der her-

med sikres en mere effektiv beskyttelse af Unionens finansielle interesser.

Rådsmøde nr. 3415 (retlige og indre anliggender) den 8.-9. oktober 2015 - Bilag 1: Samlenotat vedr. rådsmøde RIA 8-9/10-15

Det bemærkes, at aftalepartierne bag aftalen om tilvalg af retsakter på om-

rådet for retlige og indre anliggender (Socialdemokraterne, Det Radikale

Venstre, Venstre, Socialistisk Folkeparti og Det Konservative Folkeparti),

i forbindelse med aftalens indgåelse i marts 2015 har tilkendegivet at være

afvisende over for dansk deltagelse i reglerne om en europæisk anklage-

myndighed.

9. Europa-Parlamentet

Forslaget skal efter TEUF artikel 86, stk. 1, vedtages efter en særlig lov-

givningsprocedure, hvor Rådet træffer afgørelse med enstemmighed efter

Europa-Parlamentets godkendelse.

Europa-Parlamentet har den 12. marts 2014 afgivet en foreløbig rapport

om forslaget til Rådets forordning om oprettelse af en europæisk anklage-

myndighed, hvori Parlamentet kommer med en række anbefalinger til æn-

dringer af forslaget, som Parlamentet anmoder Rådet om at tage behørigt

hensyn til ved behandlingen af forslaget. Europa-Parlamentet har ved be-

slutning af 29. april 2015 bekræftet og suppleret indholdet i rapporten af

12. marts 2014, og opfordret Rådet til at følge parlamentets anbefalinger.

10. Specialudvalget for politimæssigt og retligt samarbejde

Sagen har senest været drøftet i Specialudvalget for politimæssigt og ret-

ligt samarbejde den

22. september

2015.

11. Tidligere forelæggelser for Folketingets Europaudvalg

Forslaget har senest været forelagt for Folketingets Europaudvalg til orien-

tering forud for rådsmødet (retlige og indre anliggender) den

15.-16. juni

2015.

Rådsmøde nr. 3415 (retlige og indre anliggender) den 8.-9. oktober 2015 - Bilag 1: Samlenotat vedr. rådsmøde RIA 8-9/10-15

Dagsordenspunkt 8: EU’s tiltrædelse af Den Europæiske Menneske-

rettighedskonvention (EMRK)

Revideret notat. Ændringerne er markeret med kursiv.

Sagen er ikke omfattet af retsforbeholdet.

KOM-dokument foreligger ikke

Resumé

Sagen er ikke omfattet af retsforbeholdet. Sagen er på dagsordenen for

rådsmødet (retlige og indre anliggender) den 8.-9. oktober 2015 med hen-

blik på en orientering om status i sagen. Det følger af Lissabon-Traktaten,

at EU tiltræder Den Europæiske Menneskerettighedskonvention (EMRK).

Kommissionen fik på den baggrund i juni måned 2010 mandat til at for-

handle på vegne af EU. På et møde i Strasbourg den 3.-5. april 2013 lyk-

kedes det Kommissionen og Europarådets medlemsstater at nå til enighed

om et udkast til en traktat om EU’s tiltrædelse af EMRK. Kommissionen

anmodede i august 2013 EU-Domstolen om en udtalelse om, hvorvidt ud-

kastet var i overensstemmelse med EU- og EUF-traktaterne. I EU-

Domstolens udtalelse af 18. december 2014 tilkendegiver Domstolen, at

det foreliggende udkast til tiltrædelsestraktat hverken er foreneligt med

EU-Traktatens artikel 6, stk. 2, eller den tilknyttede protokol. Domstolen

peger i den forbindelse bl.a. på, at traktatudkastet på flere punkter ikke i

tilstrækkeligt omfang fastlægger forholdet mellem EU-retten og EMRK.

Det forventes, at det luxembourgske formandskab nu – i samarbejde med

Kommissionen – vil arbejde på at finde en løsning på de problemstillinger,

som EU-Domstolens udtalelse rejser. Fremadrettet udestår endvidere ud-

arbejdelse og vedtagelse af EU-interne regler af betydning for tiltrædelsen

og af den rådsafgørelse, der skal bemyndige EU til at tiltræde traktaten,

samt efterfølgende ratifikation af tiltrædelsestraktaten i samtlige Europa-

rådets medlemsstater. Fra dansk side er man positiv over for til sin tid at

ratificere tiltrædelsestraktaten.

Baggrund

Med Lissabon-Traktaten besluttede EU’s medlemsstater, at EU skulle til-

træde EMRK, jf. EU-Traktatens artikel 6, stk. 2. Tiltrædelsen af EMRK er

dermed en del af implementeringen af Lissabon-Traktaten. Med tiltrædel-

sen vil Den Europæiske Menneskerettighedsdomstol i modsætning til i dag

kunne behandle klager over EU som sådan. Tiltrædelsen af EMRK ændrer

imidlertid ikke Unionens beføjelser som fastsat i EU-Traktaten og EUF-

Traktaten. Alle Europarådets 47 medlemsstater, herunder de medlemssta-

ter, der ikke er medlem af EU, bl.a. Rusland og Tyrkiet, skal ratificere til-

trædelsestraktaten, før EU kan tiltræde EMRK.

Rådsmøde nr. 3415 (retlige og indre anliggender) den 8.-9. oktober 2015 - Bilag 1: Samlenotat vedr. rådsmøde RIA 8-9/10-15

Endvidere er der knyttet en protokol til Lissabon-Traktaten vedrørende

EU-Traktatens artikel 6, stk. 2. Efter protokollens artikel 1 skal traktaten

om EU’s tiltrædelse af EMRK afspejle nødvendigheden af at bevare Unio-

nens og EU-rettens særlige karakteristika, navnlig for så vidt angår:

a) de nærmere bestemmelser for Unionens eventuelle deltagelse i

EMRK’s kontrolinstanser og

b) de mekanismer, der er nødvendige for at sikre, at sager indbragt af

ikke-medlemsstater samt individuelle klager henføres korrekt til

medlemsstaterne og/eller Unionen afhængigt af det enkelte tilfæl-

de.

Efter protokollens artikel 2 skal en sådan traktat sikre, at tiltrædelsen hver-

ken berører Unionens kompetencer eller institutionernes beføjelser. Den

skal sikre, at intet heri berører medlemsstaternes situation i forhold til

EMRK, navnlig i forhold til protokollerne hertil, foranstaltninger truffet af

medlemsstaterne, der fraviger EMRK i overensstemmelse med dennes ar-

tikel 15, og forbehold med hensyn til konventionen, som medlemsstater

har taget i overensstemmelse med dennes artikel 57.

Videre følger det af protokollens artikel 3, at aftalen om EU’s tiltrædelse

af EMRK ikke berører EUF-Traktatens artikel 344 (hvorefter medlemssta-

terne forpligter sig til ikke at søge tvister vedrørende fortolkningen eller

anvendelsen af EU-Traktaten og EUF-Traktaten afgjort på anden måde

end fastsat i EUF-Traktaten).

Kommissionen fik på rådsmødet (retlige og indre anliggender) den 4. juni

2010 mandat til på vegne af EU at føre forhandlingerne med Europarådets

medlemsstater om vilkårene for EU’s tiltrædelse af EMRK. Forhandlin-

gerne indledtes i juli måned 2010.

Kommissionen har gennemført de nævnte forhandlinger på baggrund af sit

mandat og i samråd med Rådets arbejdsgruppe om grundlæggende ret-

tigheder mv. (FREMP). Sideløbende med forhandlingerne om tiltrædelses-

traktaten er der desuden arbejdet på at udarbejde EU-interne regler af be-

tydning for tiltrædelsen, som skal være på plads inden undertegnelsen af

tiltrædelsestraktaten. Dette arbejde er ikke afsluttet.

På et møde i Strasbourg den 3.- 5. april 2013 lykkedes det Kommissionen

og Europarådets medlemsstater at nå til enighed om et udkast til en tiltræ-

Rådsmøde nr. 3415 (retlige og indre anliggender) den 8.-9. oktober 2015 - Bilag 1: Samlenotat vedr. rådsmøde RIA 8-9/10-15

delsestraktat. Kommissionen

anmodede

i august 2013 EU-Domstolen om en

udtalelse om, hvorvidt udkastet

var

foreneligt med EU- og EUF-traktaterne.

I EU-Domstolens udtalelse af 18. december 2014 har Domstolen tilkendegi-

vet, at det foreliggende udkast til tiltrædelsestraktat hverken er foreneligt

med EU-Traktatens artikel 6, stk. 2, eller den tilknyttede protokol. Domsto-

len peger i den forbindelse bl.a. på, at traktatudkastet på flere punkter ikke i

tilstrækkeligt omfang fastlægger forholdet mellem EU-retten og EMRK. Det

forventes, at det luxembourgske formandskab nu – i samarbejde med Kom-

missionen – vil arbejde på at finde en løsning på de problemstillinger, som

EU-Domstolens udtalelse rejser.

Endvidere

udestår

en senere

vedtagelse (med enstemmighed) af de interne

EU-regler til gennemførelse af tiltrædelsestraktaten, vedtagelse (med en-

stemmighed) af den rådsafgørelse, der skal bemyndige EU til at tiltræde

traktaten, samt efterfølgende ratifikation af tiltrædelsestraktaten i samtlige

Europarådets medlemsstater.

Indhold

2.1. Generelt

Efter EUF-Traktatens artikel 218, stk. 8, træffer Rådet afgørelse med en-

stemmighed om Unionens tiltrædelse

af EMRK.

Såvel traktatudkastet som den tilhørende forklarende rapport har været

genstand for forhandlinger mellem EU og Europarådets medlemsstater.

2.2. Nærmere om hovedelementerne i

det foreliggende

traktatudkast

Det foreliggende udkast til traktat for EU’s tiltrædelse af EMRK indehol-

der bl.a. følgende hovedelementer:

2.2.1. Adgang for EU til at indtræde som medindstævnt i klagesager mod

medlemsstaterne, når sagerne berører EU-lovgivningen, og vice versa

Forslaget til tiltrædelsestraktaten lægger op til, at EU i visse tilfælde skal

kunne indtræde som medindstævnt i en klagesag anlagt mod en medlems-

stat, ligesom en medlemsstat i visse tilfælde skal kunne indtræde i en kla-

gesag anlagt mod EU. Den medindstævnte er herefter part i sagen og kan

afgive indlæg.

Rådsmøde nr. 3415 (retlige og indre anliggender) den 8.-9. oktober 2015 - Bilag 1: Samlenotat vedr. rådsmøde RIA 8-9/10-15

EU kan indtræde som medindstævnt i en sag anlagt mod en medlemsstat i

tilfælde, hvor den handling eller undladelse, som klagesagen vedrører, ikke

kunne have været undgået, uden at den indklagede medlemsstat derved

ville have tilsidesat en forpligtelse i henhold til EU-lovgivningen.

En medlemsstat vil have mulighed for at indtræde som medindstævnt i en

klagesag anlagt imod EU, hvis sagen vedrører en handling eller undladel-

se, som ikke kunne have været undgået, uden at EU derved ville have til-

sidesat en forpligtelse i henhold til EU-ret på traktatniveau, som alene kan

ændres ved aftale mellem EU-medlemsstaterne.

Den Europæiske Menneskerettighedsdomstol kan i disse sager beslutte, at

parterne holdes fælles ansvarlige for en eventuel krænkelse af konventio-

nen.

2.2.2. Forudgående inddragelse af EU-Domstolen

Inden Den Europæiske Menneskerettighedsdomstol afgør en klagesag,

hvori EU er indtrådt som medindstævnt, skal EU-Domstolen have mulig-

hed for at træffe afgørelse om den omhandlede EU-lovgivnings overens-

stemmelse med de grundlæggende rettigheder, såfremt en sådan afgørelse

ikke allerede måtte være truffet.

For at undgå unødige forsinkelser af klagesagen ved Den Europæiske

Menneskerettighedsdomstol skal EU-Domstolen i disse sager træffe afgø-

relse efter en hasteprocedure.

2.2.3. EU’s deltagelse i konventionsorganerne

EU får en dommer ved Den Europæiske Menneskerettighedsdomstol, og

EU kan deltage med stemmeret i møderne i Europarådets Ministerkomité,

når komitéen udøver sine funktioner i forhold til EMRK. Dog vil EU alene

skulle høres, når der er tale om vedtagelse af rekommandationer og lig-

nende, der berører EMRK-retlige aspekter. Udkastet til tiltrædelsestraktat

indeholder endvidere særlige afstemningsregler i Ministerkomitéen i de

klagesager, hvor EU og EU-medlemsstaterne er indstævnte.

En delegation fra Europa-Parlamentet kan deltage med stemmeret i mø-

derne i Europarådets Parlamentariske Forsamling, når forsamlingen udøver

sine funktioner i forhold til valg af dommere.

Rådsmøde nr. 3415 (retlige og indre anliggender) den 8.-9. oktober 2015 - Bilag 1: Samlenotat vedr. rådsmøde RIA 8-9/10-15

2.3. Nærmere om hovedelementerne i EU-Domstolens udtalelse af 18.

december 2014

EU-Domstolens udtalelse om, hvorvidt udkastet til aftale om EU’s tiltræ-

delse af EMRK er foreneligt med traktaterne, indeholder bl.a. følgende

hovedelementer:

Aftaleudkastet griber ifølge EU-Domstolen ind i EU’s retsordens autono-

mi, idet det for det første ikke indeholder bestemmelser, der sikrer en ko-

ordination mellem EMRK’s artikel 53, hvorefter medlemsstaterne kan fast-

sætte et højere beskyttelsesniveau end det i konventionen sikrede, og arti-

kel 53 i EU’s charter om grundlæggende rettigheder, hvorefter EU-

Domstolen har fastslået, at nationale niveauer af beskyttelse hverken må

stride mod chartret eller mod EU-rettens forrang, enhed og effektivitet.

For det andet sikrer aftaleudkastet efter EU-Domstolens opfattelse ikke, at

Den Europæiske Menneskerettighedsdomstols krav om, at medlemsstater i

visse situationer kontrollerer, hvorvidt EMRK overholdes i en anden med-

lemsstat, ikke vil gribe ind i princippet om gensidig tillid mellem medlems-

staterne.

For det tredje påpeger EU-Domstolen, at aftaleudkastet ikke indeholder

bestemmelser, der sikrer, at EMRK’s mekanisme (indført ved protokol nr.

16 til EMRK), hvorefter en national ret, der er sidste retsinstans, kan an-

mode om en rådgivende udtalelse fra Den Europæiske Menneskeret-

tighedsdomstol, ikke kan medføre omgåelse af EU’s procedure med præju-

dicielle forelæggelser, der ifølge EU-Domstolen udgør kernen i det ved

traktaterne indførte domstolssystem.

EU-Domstolen anfører for det fjerde, at det følger af EUF-Traktatens arti-

kel 344, at medlemsstaterne forpligter sig til ikke at søge tvister vedrøren-

de fortolkningen eller anvendelsen af traktaterne afgjort på anden måde

end fastsat i traktaten, og at afgørelser herom således skal træffes af EU-

Domstolen. Idet aftaleudkastet ikke indeholder bestemmelser, der sikrer, at

Den Europæiske Menneskerettighedsdomstol ikke vil kunne træffe afgørel-

se i sager, hvor der rejses sådanne spørgsmål, strider dette mod EUF-

Traktatens artikel 344.

For så vidt angår aftaleudkastets mekanisme for medindklagede, der skal

sikre, at der ikke opstår ”huller” for så vidt angår deltagelse, tilregnelse

og håndhævelse i EMRK-systemet bemærker EU-Domstolen for det femte,

Rådsmøde nr. 3415 (retlige og indre anliggender) den 8.-9. oktober 2015 - Bilag 1: Samlenotat vedr. rådsmøde RIA 8-9/10-15

at mekanismen ikke sikrer, at EU’s og EU-rettens særlige karakteristika

bevares, bl.a. fordi Den Europæiske Menneskerettighedsdomstol i visse si-

tuationer har kompetence til at vurdere, hvorvidt betingelserne for at være

medindklaget er opfyldt, og således bliver tillagt kompetence til at vurdere

kompetencefordelingen mellem EU og EU’s medlemsstater.

For det sjette bemærker EU-Domstolen i relation til aftaleudkastets meka-

nisme for forudgående inddragelse af EU-Domstolen i sager ved Den Eu-

ropæiske Menneskerettighedsdomstol, hvor der ved behandlingen af sagen

skal tages stilling til EU-ret, at fremgangsmåden ikke gør det muligt at be-

vare EU’s og EU-rettens særlige karakteristika, idet vurderingen af beho-

vet for forudgående inddragelse af EU-Domstolen ligger hos Den Europæ-

iske Menneskerettighedsdomstol, idet EU-Domstolen ikke har kompetence

til at fortolke den afledte EU-ret, men alene gyldigheden i forbindelse med

den forudgående inddragelse, og idet aftaleudkastet ikke sikrer, at EU

fuldt ud og systematisk informeres om sager for Den Europæiske Menne-

skerettighedsdomstol.

For det syvende bemærker EU-Domstolen, at den inden for området for

den fælles udenrigs- og sikkerhedspolitik alene har kompetence til at kon-

trollere overholdelsen af EU-traktatens artikel 40 og prøve lovligheden af

visse afgørelser som omhandlet i EUF-Traktatens artikel 275, stk. 2. Det

nærmere omfang af EU-Domstolens kompetence på området er endnu ikke

fastlagt i praksis, men på EU-rettens nuværende udviklingstrin er visse

vedtagelser på området ikke omfattet af EU-Domstolens kompetence. Idet

aftalen tillægger Den Europæiske Menneskerettighedsdomstol kompetence

på området, hvor EU-Domstolen ikke har kompetence, overdrages dele af

domstolsprøvelsen eksklusivt til et for EU eksternt organ, og aftalen griber

dermed ind i EU-rettens særlige karakteristika.

Gældende dansk ret

Sagen giver ikke anledning til at redegøre for gældende dansk ret.

Lovgivningsmæssige og økonomiske konsekvenser

4.1. Lovgivningsmæssige konsekvenser

Sagen forventes ikke at medføre ændringer af gældende dansk ret, men

EU’s tiltrædelse af EMRK vil til sin tid skulle ratificeres af Danmark.

Rådsmøde nr. 3415 (retlige og indre anliggender) den 8.-9. oktober 2015 - Bilag 1: Samlenotat vedr. rådsmøde RIA 8-9/10-15

4.2. Økonomiske konsekvenser

Efter det

foreliggende

traktatudkast skal EU – ligesom Europarådets med-

lemsstater – bidrage økonomisk til udgifterne til Den Europæiske Menne-

skerettighedsdomstol, og EU’s tiltrædelse vil således være forbundet med

visse omkostninger, der afholdes over EU’s budget.

På baggrund af det foreliggende udkast til tiltrædelsestraktat og det i den

forklarende rapport oplyste skønnes det, at EU’s bidrag vil udgøre om-

kring 10 mio. euro årligt. Danmarks bidrag til finansieringen af EU’s bud-

get udgør ca. 2 pct., svarende til et forventet dansk bidrag over EU’s bud-

get på ca. 0,2 mio. euro årligt.

Sagen har ikke samfunds- eller erhvervsøkonomiske konsekvenser.

Høring

Der er – ud over høringen af Specialudvalget for politimæssigt og retligt

samarbejde, jf. pkt. 10 nedenfor – ikke foretaget høring vedrørende sagen.

Nærhedsprincippet

Sagen rejser ikke spørgsmål i forhold til nærhedsprincippet.

Andre landes kendte holdninger

Det følger af Lissabon-Traktaten, som alle medlemsstater har ratificeret, at

EU skal tiltræde EMRK, jf. EU-Traktatens artikel 6, stk. 2.

Baseret på erfaringerne fra forhandlingerne om de tidligere aftaleudkast

med Europarådet vurderes det at blive særdeles vanskeligt at vende tilba-

ge til Europarådet med henblik på at genoptage forhandlingerne, hvis det-

te bliver nødvendigt i lyset af EU-Domstolens udtalelse.

Den generelle forventning er

herudover,

at alle

EU-medlemsstater

vil være

positivt indstillede over for til sin tid at ratificere traktaten om EU’s tiltræ-

delse af EMRK.

Foreløbig generel dansk holdning

Den danske regering er positivt indstillet over for til sin tid at ratificere

traktaten om EU’s tiltrædelse af EMRK.

Rådsmøde nr. 3415 (retlige og indre anliggender) den 8.-9. oktober 2015 - Bilag 1: Samlenotat vedr. rådsmøde RIA 8-9/10-15

Europa-Parlamentet

Efter EUF-Traktatens artikel 218, stk. 6, kræver en rådsafgørelse om Uni-

onens tiltrædelse af EMRK Europa-Parlamentets godkendelse.

10. Specialudvalget for politimæssigt og retligt samarbejde

Sagen har senest været drøftet i Specialudvalget for politimæssigt og ret-

ligt samarbejde den

22. september 2015.

Sagen har endvidere

senest

været

forelagt

Juridisk Specialudvalg

den 16. februar 2015.

11. Tidligere forelæggelser for Folketingets Europaudvalg

Sagen blev forelagt Folketingets Europaudvalg til forhandlingsoplæg den

28. maj 2010 forud for vedtagelsen af Kommissionens mandat til på vegne

af EU at føre forhandlingerne om EU’s tiltrædelse af EMRK med Europa-

rådets medlemsstater.

Sagen blev senest forelagt Europaudvalget til orientering forud for råds-

mødet (retlige og indre anliggender) den

5.-6. december

2013.