Rådsmøde nr. 3415 (retlige og indre anliggender) den 8.-9. oktober 2015 - Bilag 3: Samlenotat vedr. rådsmøde RIA 8-9/10-15

Europaudvalget 2014-15 (2. samling)
Rådsmøde 3415 - RIA Bilag 3
Offentligt

Notat

SAMLENOTAT

for rådsmøde (retlige og indre anliggender)

den 8.-9. oktober 2015

- Indenrigsdelen -

Dagsordenspunkter

Dagsordenspunkt 10

Visumpolitik

- Forslag til Europa-Parlamentets og

Rådets forordning om en EU-kodeks for

visa (omarbejdning) (førstebehandling)

- Forslag til Europa-Parlamentets og

Rådets forordning om indførelse af et

rundrejsevisum og om ændring af kon-

ventionen om gennemførelse Schengen-

aftalen og forordning (EF) nr. 562/2006

og (EF) 767/2008 (førstebehandling)

= Status/Orientering fra formandskabet

KOM(2014) 164 endelig

25. september 2015

Udlændinge-, Integrations- og

Boligministeriet

Kontoret for Internationalt Udlæn-

dingesamarbejde

Slotsholmsgade 10

Post

1216 København K

Tel.

7226 8400

Mail

[email protected]

Web

www.uibm.dk

CVR-nr.

36977191

Sagsbehandler

Jesper Egevang

Tel.

2257 7094

Mail

[email protected]

Dagsordenspunkt 11

Forslag til Europa-Parlamentets og Rå-

dets forordning om indførelse af en om-

fordelingsordning i krisesituationer og

om ændring af Europa-Parlamentets og

Rådets forordning (EU) nr. 604/2013 af

26. juni 2013 om fastsættelse af kriterier

og procedurer til afgørelse af, hvilken

medlemsstat der er ansvarlig for behand-

lingen af en ansøgning om international

beskyttelse, der er indgivet af en tredje-

landsstatsborger eller en statsløs i en af

medlemsstaterne.

= Fremskridtsrapport

KOM(2015) 450 endelig

Forslag til Europa-Parlamentets og Rå-

dets forordning om oprettelse af en fæl-

les EU-liste over sikre tredjelande i for-

bindelse med Europa-Parlamentets og

Rådets direktiv 2013/32/EU om fælles

procedurer for tildeling og fratagelse af

Ref.-nr.

Dokument nr.

2015-3053-0017

1740753

Dagsordenspunkt 12

Side

1/44

Rådsmøde nr. 3415 (retlige og indre anliggender) den 8.-9. oktober 2015 - Bilag 3: Samlenotat vedr. rådsmøde RIA 8-9/10-15 - integrationsdelen

international beskyttelse, og om ændring

af direktiv 2013/32/EU (førstebehand-

ling)

= Generel indstilling

KOM (2015) 452 endelig

Dagsordenpunkt 13

(muligt dagsordenspunkt) Udkast til

rådsafgørelse om den fulde anvendelse

af Schengen-reglerne i Bulgarien og

Rumænien

= Vedtagelse

KOM-dokument foreligger ikke

Rådsafgørelse om midlertidige foran-

staltninger til fordel for Italien og Græ-

kenland på området international beskyt-

telse vedtaget den 14. september 2015

= Status på gennemførelse

KOM(2015) 451 final

Tilbagesendelsespolitikkens fremtid

- Kommissionens meddelelse til Europa-

Parlamentet og Rådet om en europæisk

handlingsplan om tilbagesendelse af

ulovlige migranter

- Kommissionshenstilling om en fælles

tilbagesendelsesmanual med henblik på

nationale myndigheders anvendelse

= Vedtagelse af rådskonklusioner

KOM (2015) 453 endelig

KOM(2015) 6250 udkast

Dagsordenspunkt 14

Dagsordenspunkt 15

Side

2/44

Rådsmøde nr. 3415 (retlige og indre anliggender) den 8.-9. oktober 2015 - Bilag 3: Samlenotat vedr. rådsmøde RIA 8-9/10-15 - integrationsdelen

Dagsordenspunkt 10: Visumpolitik

- Forslag til Europa-Parlamentets og Rådets forordning om en EU-

kodeks for visa (omarbejdning) (førstebehandling)

- Forslag til Europa-Parlamentets og Rådets forordning om indførelse

af et rundrejsevisum og om ændring af konventionen om gennemførelse

Schengen-aftalen og forordning (EF) nr. 562/2006 og (EF) 767/2008

(førstebehandling)

Revideret notat.

Sagen er omfattet af retsforbeholdet.

KOM(2014) 164 endelig

Resumé

Sagen er omfattet af retsforbeholdet.. Da der er tale om en videreudvikling

af Schengen-reglerne, har Danmark efterfølgende mulighed for at tilslutte

sig forordningen. På rådsmødet (retlige og indre anliggender) den 9.-10.

oktober 2014 forventes Kommissionen at præsentere forslaget til forordning

om ændring af visumkodeks. Forslaget har til formål at videreudvikle og

forbedre betingelserne og procedurerne for udstedelse af visa for planlagte

ophold på medlemsstaternes område i højst 90 dage inden for en periode på

180 dage. Forslaget vurderes at være i overensstemmelse med nærheds-

princippet. Hvis Danmark vælger at tilslutte sig forordningen, vurderes det

at have visse lovgivningsmæssige og statsfinansielle konsekvenser. Der ses

ikke at foreligge offentlige tilkendegivelser om de øvrige medlemsstaters

holdninger til forslaget. Fra dansk side er man generelt positiv over for at

forenkle procedurerne for ansøgning om visum med henblik på at styrke

Schengen-områdets position i forhold til turisme og handel, så længe sik-

kerheden ved de ydre grænser og Schengen-områdets funktion opretholdes.

Efter visumarbejdsgruppens førstebehandling af Kommissionens forslag om

henholdsvis omarbejdningen af Visumkodeks og Kommissionens forslag om

indførelsen af et nyt rundrejsevisum er der opstået en række uafklarede

spørgsmål, som Formandskabet har lagt op til en drøftelse af på næstkom-

mende rådsmøde for retlige og indre anliggender den 8-9. oktober 2015.

Baggrund

Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 810/2009 om en fælles-

skabskodeks for visa (visumkodeks) trådte i kraft den 5. april 2010, dog

således at visse bestemmelser først trådte i kraft den 5. april 2011.

Visumkodeksen fastsætter betingelser og procedurer for udstedelse af visa

til transit gennem eller forventede ophold på medlemsstaternes område i

højst 90 dage inden for en periode på 180 dage.

Side

3/44

Rådsmøde nr. 3415 (retlige og indre anliggender) den 8.-9. oktober 2015 - Bilag 3: Samlenotat vedr. rådsmøde RIA 8-9/10-15 - integrationsdelen

Visumkodeksens bestemmelser finder anvendelse på alle tredjelandsstats-

borgere, der skal have visum, når de passerer medlemsstaternes ydre græn-

ser, jf. Rådets forordning (EF) nr. 539/2001 (visumforordningen). Visum-

kodeks berører dog ikke tredjelandsstatsborgeres ret til fri bevægelighed,

når de er familiemedlemmer til en unionsborger, eller tredjelandsstatsborge-

res og deres familiemedlemmers ret til fri bevægelighed i henhold til aftaler

indgået mellem EU og de pågældende tredjelande.

Ifølge visumkodeksens artikel 57, stk. 1, skal Kommissionen forelægge Eu-

ropa-Parlamentet og Rådet en evaluering af forordningens anvendelse, når

alle bestemmelserne har fundet anvendelse i to år. Det følger endvidere af

artikel 57, stk. 2, at Kommissionen på grundlag af denne evaluering kan

forelægge relevante forslag om ændring af forordningen, såfremt dette

skønnes nødvendigt.

På baggrund af evalueringen fremsatte Kommissionen den 1. april 2014

forslag om omarbejdning af EU-kodeks for visa (visumkodeks). Forslaget

blev fremsat som en del af en såkaldt ”visumpakke”, hvori også indgik et

forslag om indførelse af et ”rundrejsevisum” (KOM (2014) 163 endelig).

Forslaget om omarbejdning af visumkodeks er modtaget i Rådet i dansk

sprogversion den 16. april 2014.

Formålet med forslaget om omarbejdning af visumkodeks er at videreudvik-

le og forbedre betingelserne og procedurerne for udstedelse af visa for plan-

lagte ophold på medlemsstaternes område i højst 90 dage inden for en peri-

ode på 180 dage.

Kommissionen bemærker i den forbindelse, at samtidig med, at de foreslåe-

de ændringer bevarer sikkerheden ved de ydre grænser og sikrer et velfun-

gerende Schengen-område, gør de det lettere at rejse for lovligt rejsende og

forenkler de relevante retsregler i medlemsstaternes interesse. Kommissio-

nen anfører videre, at den fælles visumpolitik bør bidrage til at skabe vækst

og være i overensstemmelse med andre EU-politikker om eksterne forbin-

delser, handel, uddannelse, kultur og turisme.

I Rådet har Kommissionens forslag om en ny visumpakke været behandlet i

visumarbejdsgruppen, som startede førstebehandlingen af forslaget om om-

arbejdningen af Visumkodeks i juni 2014 og førstebehandlingen af forslaget

Side

4/44

Rådsmøde nr. 3415 (retlige og indre anliggender) den 8.-9. oktober 2015 - Bilag 3: Samlenotat vedr. rådsmøde RIA 8-9/10-15 - integrationsdelen

om indførelsen af et nyt rundrejsevisum i januar 2015. I den forbindelse er

der flere uafklarede spørgsmål, som har været genstand for indgående drøf-

telser i arbejdsgruppen, og Formandskabet har derfor lagt op til en drøftel-

se af disse udeståender på næstkommende rådsmøde for retlige og indre

anliggender den 8-9. oktober 2015.

Det danske retsforbehold

Forslaget er fremsat med hjemmel i Traktaten om Den Europæiske Unions

Funktionsmåde (TEUF), tredje del, afsnit V.

Ifølge artikel 1 i protokollen om Danmarks stilling deltager Danmark ikke i

vedtagelsen af foranstaltninger, der foreslås i henhold til TEUF, tredje del,

afsnit V, og ifølge artikel 2 i protokollen er ingen af de foranstaltninger, der

er vedtaget i henhold til dette afsnit, bindende for Danmark, ligesom de ikke

finder anvendelse i Danmark (”retsforbeholdet”).

Da forordningen imidlertid udgør en udbygning af Schengen-reglerne, vil

Danmark inden seks måneder efter vedtagelsen af forordningen skulle træffe

afgørelse om, hvorvidt Danmark vil gennemføre den i dansk ret, jf. proto-

kollens artikel 4.

Indhold

Med udgangspunkt i evalueringen har Kommissionen identificeret særligt to

problemområder:

Visumprocedurernes samlede varighed og omkostninger.

Utilstrækkelig adgang til visumbehandling i visse tredjelande.

Kommissionens forslag til ændringer i visumkodeksen tager udgangspunkt i

disse problemområder, og ifølge Kommissionen vil de foreslåede ændringer

til visumkodeks lette den lovlige rejseaktivitet og forenkle de relevante rets-

regler. De væsentligste foreslåede ændringer er beskrevet i det følgende.

Forslaget indfører visse proceduremæssige lempelser for nære slægtninge,

der besøger unionsborgere med bopæl i den medlemsstat, i hvilken de er

statsborgere, og for nære slægtninge til unionsborgere med bopæl i et tredje-

land, som sammen med unionsborgeren ønsker at besøge den medlemsstat, i

Side

5/44

Rådsmøde nr. 3415 (retlige og indre anliggender) den 8.-9. oktober 2015 - Bilag 3: Samlenotat vedr. rådsmøde RIA 8-9/10-15 - integrationsdelen

hvilken sidstnævnte er statsborger. Begrebet ”nære slægtninge” er defineret

som ”ægtefælle, børn, forældre, personer med forældremyndighed, bedste-

forældre og børnebørn”. De proceduremæssige lempelser indebærer bl.a., at

visum udstedes gebyrfrit og efter en hasteprocedure.

I forslaget lægger Kommissionen op til en generel afkortning af fristerne for

at træffe afgørelse om en visumansøgning. Den nuværende generelle frist

foreslås nedsat fra 15 til 10 kalenderdage, dog således at der fortsat er mu-

lighed for at forlænge fristen i individuelle tilfælde. Men hvor fristen i dag

kan forlænges op til 30 kalenderdage, foreslår Kommissionen, at den frem-

over kun skal kunne forlænges op til 20 kalenderdage. Den gældende be-

stemmelse om, at man i særlige tilfælde undtagelsesvis kan forlænge perio-

den op til 60 dage, er foreslået ophævet.

Endvidere følger det af forslaget, at fristen for behandling af ansøgninger fra

nære slægtninge og familiemedlemmer til unionsborgere (i opholdsdirekti-

vets forstand) skal nedsættes til 5 kalenderdage, dog således, at der i indivi-

duelle tilfælde er mulighed for forlængelse af fristen op til 10 dage.

Forslaget lægger desuden op til, at fristen for at medlemsstaternes centrale

myndigheder skal afgive svar i en eventuel forudgående konsultation vedrø-

rende bestemte kategorier af tredjelandsstatsborgere nedsættes fra 7 til 5

kalenderdage.

Forslaget indebærer endvidere en udvidelse af den periode, hvori man kan

ansøge om visum fra maksimalt 3 måneder til maksimalt 6 måneder (og

minimum 15 dage) inden starten på det forventede ophold. Kommissionen

har hertil anført, at dette giver ansøgeren mulighed for at planlægge frem i

tid og undgå højsæsoner, og da der samtidig er indført en minimumsfrist,

giver dette medlemsstaterne mulighed for at foretage en egentlig vurdering

af ansøgningerne og organisere arbejdet.

Som udgangspunkt lægger forslaget ikke op til at ændre det generelle vi-

sumgebyr på 60 EUR for at indgive en ansøgning. Imidlertid lægger forsla-

get op til, at bestemmelserne om fritagelse for visumgebyr bliver obligatori-

ske i stedet for frivillige, samtidig med at forslaget udvider de personkatego-

rier, som gebyrfrit kan ansøge om visum. Kommissionen foreslår bl.a. kate-

gorien ”børn under seks år” ændret til ”mindreårige under 18 år” og indføjer

Side

6/44

Rådsmøde nr. 3415 (retlige og indre anliggender) den 8.-9. oktober 2015 - Bilag 3: Samlenotat vedr. rådsmøde RIA 8-9/10-15 - integrationsdelen

kategorierne nære slægtninge og familiemedlemmer til unionsborgere (i

opholdsdirektivets forstand).

Kommissionen foreslår ophævelse af en række krav til visumansøgere, her-

under ophævelse af princippet om personligt fremmøde og kravet om at

visumansøgere skal have passende og gyldig rejsesygeforsikring. For så vidt

angår førstnævnte lægger Kommissionen op til, at ansøgere alene skal ind-

give ansøgningen personligt, når der skal optages biometriske oplysninger

(foto og fingeraftryk). Ændringen berører dog ikke muligheden for fortsat at

kunne indkalde ansøgeren til et personligt interview. Det følger desuden af

forslaget, at ansøgere fremadrettet vil kunne indgive ansøgninger såvel elek-

tronisk som manuelt.

Forslaget introducerer nye personkategorier, herunder ”VIS-registreret an-

søger” og ”VIS-registreret regelmæssigt rejsende”. Sidstnævnte defineres

som en visumansøger, der er registreret i visuminformationssystemet, og

som har fået udstedt to visa inden for de seneste 12 måneder inden ansøg-

ningen. Sammenholdt med såkaldte ”ukendte rejsende” tillægges de to

nævnte personkategorier visse fordele i medfør af forslaget. Eksempelvis

lægger forslaget op til, at VIS-registrerede regelmæssigt rejsende, som lov-

ligt har anvendt to foregående visa, har krav på at få udstedt et visum til

flere indrejser med en gyldighed på mellem tre og fem år.

Forslaget medfører desuden, at den nuværende ikke-udtømmende liste over

dokumentation, som skal fremlægges i forbindelse med behandling af en

visumansøgning, ændres til en udtømmende liste.

Endvidere indebærer forslaget, at medlemsstaterne ikke længere vil være

forpligtede til at give ”direkte adgang” til at indgive ansøgninger på konsu-

latet på steder, hvor en ekstern tjenesteyder har fået bemyndigelse til at

modtage visumansøgninger. Kommissionen lægger hermed op til, at med-

lemsstaternes outsourcing af visumansøgningsbehandling til eksterne tjene-

steydere ikke som hidtil skal være sidste udvej.

Kommissionen foreslår endvidere en række ændringer af bestemmelserne

om kompetence til at behandle og træffe afgørelse om en visumansøgning.

Kommissionen har anført, at formålet med disse ændringer er at gøre det

lettere for ansøgere at vide, hvor ansøgningen skal indgives, og sikre, at de i

Side

7/44

Rådsmøde nr. 3415 (retlige og indre anliggender) den 8.-9. oktober 2015 - Bilag 3: Samlenotat vedr. rådsmøde RIA 8-9/10-15 - integrationsdelen

princippet altid kan indgive ansøgningen i deres bopælsland. Dette fører

bl.a. til, at såfremt den kompetente medlemsstat hverken er til stede eller er

repræsenteret (på grundlag af en repræsentationsaftale) i et givent tredje-

land, kan ansøgeren indgive ansøgning hos et hvilket som helst af de tilste-

deværende medlemsstaters konsulater.

Kommissionen har i begrundelsen for ændringen anført, at ‟obligatorisk

repræsentation” vil sikre konsulær dækning i alle tredjelande, hvor der er

mindst et konsulat til at behandle visumansøgninger, og at dette vil være til

fordel for ca. 100.000 ansøgere, som fremover vil kunne indgive ansøgnin-

gen i deres bopælsland i stedet for at rejse til et land, hvor den kompetente

medlemsstat er til stede eller er repræsenteret (på grundlag af en repræsenta-

tionsaftale).

Endvidere har Kommissionen lagt op til at ophæve bestemmelsen om, at det

i forbindelse med indgåelse af bilaterale aftaler mellem medlemsstaterne om

repræsentation kan fastsættes, at den repræsenterende medlemsstat skal vi-

deresende ansøgninger fra bestemte kategorier af tredjelandsstatsborgere til

den repræsenterede stats centrale myndigheder med henblik på forudgående

konsultation.

Kommissionen foreslår at fravige de eksisterende regler om undtagelsesvis

udstedelse af visa ved de ydre grænser (såkaldt ”nødvisum”), idet det anfø-

res, at medlemsstaterne for at fremme korttids-turisme skal kunne udstede

visa ved de ydre grænser i forbindelse med særlige arrangementer el.lign.

Dette dog kun inden for rammerne af en midlertidig ordning og efter at have

underrettet Europa-Parlamentet, Rådet og Kommissionen herom.

Forslaget lægger desuden op til at styrke den retlige ramme for oplysninger

til offentligheden, idet man foreslår, at Kommissionen udvikler et fælles

websted med relevante oplysninger om ansøgning om Schengen-visa og

udvikler en standardmodel for oplysninger til visumansøgere.

Endelig introducerer forslaget en række tekniske ændringer, herunder indfø-

relse af harmoniserede regler for fremgangsmåden, hvis ansøgere har mistet

et identitetsdokument med gyldigt visum, og indførelse af præcise frister for

medlemsstaternes underretning (15 dage) om bl.a. repræsentationsaftaler og

iværksættelse af forudgående høring og efterfølgende information.

Side

8/44

Rådsmøde nr. 3415 (retlige og indre anliggender) den 8.-9. oktober 2015 - Bilag 3: Samlenotat vedr. rådsmøde RIA 8-9/10-15 - integrationsdelen

Herudover får Kommissionen delegeret beføjelse til at foretage ikke-

væsentlige ændringer af listen over de tredjelande, hvis statsborgere skal

være i besiddelse af et lufthavnstransitvisum, når de passerer det internatio-

nale transitområde i lufthavne beliggende på medlemsstaternes område, og

listen over opholdstilladelser, der giver indehaveren ret til transit i medlems-

staternes lufthavne, uden at der stilles krav om, at de skal have lufthavns-

transitvisum.

Kommissionens forslag til en ny forordning om rundrejsevisum indfører en

ny type visum, det såkaldte ”rundrejsevisum”. Kommissionens hensigt er at

indføre en ny type visum for personer, der har et berettiget behov for at bli-

ve i Schengen-området i en længere periode end 90 dage, men ikke længe

nok til at få opholdstilladelse i en medlemsstat.

Rundrejsevisummet giver mulighed for, at visse kategorier af personer -

såsom artister, kunstnere, sportsfolk samt deres eventuelle tekniske perso-

nel, trænere mv. - der er på turné rundt i Europa, kan ansøge om et fælles

visum for længere ophold. Længden af det tilladte ophold inden for Schen-

gen-området må højest være op til et år, dog med mulighed for forlængelse i

yderligere et år. Visummet vil være begrænset således, at de pågældende

maksimalt må opholde sig i 90 dage inden for en periode på 180 dage i hver

enkelt medlemsstat. Det kommende fælles Entry-Exit System (EES) vil kunne

anvendes, da det i følge Kommissionen vil gøre det muligt at kontrollere, at

den enkelte indehaver af et rundrejsevisum overholder grænserne for op-

holdets tilladte længde.

Forslaget indebærer, at enhver tredjelandsstatsborger i princippet kan an-

søge om et rundrejsevisum, hvis den pågældende kan bevise, at han eller

hun har til hensigt at opholde i Schengen-området i mere end 90 dage, uden

at opholde sig mere end 90 dage i den enkelte medlemsstat.

Formandskabet anmoder medlemsstarterne kommentere på følgende

spørgsmål:

Kommissionens forslag i artikel 21 (3) og (4 ) om obligatorisk ud-

stedelse af visum til flere indrejser med en gyldighed på henholds-

vis tre og fem år til VIS registreret regelmæssig rejsende.

Side

9/44

Rådsmøde nr. 3415 (retlige og indre anliggender) den 8.-9. oktober 2015 - Bilag 3: Samlenotat vedr. rådsmøde RIA 8-9/10-15 - integrationsdelen

Ifølge Kommissionens forslag skal medlemsstaternes konsulater altid udste-

de visum til flere indrejser, gældende i tre år, til VIS registreret regelmæssi-

ge rejsende, der lovligt har brugt to tidligere opnåede visa.

VIS registreret regelmæssige rejsende, der tidligere lovligt har anvendt et

visum til flere indrejser, med en gyldighed på tre år, skal ifølge Kommissio-

nens forslag altid have udstedt et visum til flere indrejser med en gyldighed

på fem år, forudsat at ansøgning indgives senest et år efter, at det tidligere

visum til flere indrejser er udløbet.

Formandskabet har i den forbindelse bedt om de enkelte medlemsstaters

holdning til følgende spørgsmål:



Bør udstedelsen af visum til flere indrejser være obligatorisk med

hensyn til VIS registrerede rejsende, der opfylder de nødvendige be-

tingelser?

Skal det være muligt for konsulaterne at fastsætte en kortere varig-

hed for visum til flere indrejser end 3 henholdsvis 5 år, som foreslået

af Kommissionen?



Kommissionens forslag om at slette den nuværende artikel 15 om

rejsesygeforsikring i det eksisterende visumkodeks

I sit forslag, har Kommissionen foreslået at slette kravet om, at visumansø-

gere skal dokumentere, at de er i besiddelse af en passende og gyldig rejse-

sygeforsikring. Det skyldes, at Kommissionen mener, at det aldrig er blevet

dokumenteret, at kravet om rejsesygeforsikring giver medlemsstaterne mer-

værdi.

Formandskabet foreslår, at kravet om rejsesygeforsikring genindføres og

opfordrer medlemsstaterne til at indsende ideer til, hvordan man kan for-

bedre systemet med henblik på at forebygge misbrug.

Personer omfattet af definitionen af EU-borgeres nære slægtninge

i forslagets artikel 2 (7)

Kommissionen har foreslået ændringer, som skal lette familiebesøg for EU-

borgers nære slægtninge. Nære slægtninge er således blandt de nye katego-

rier af visumansøgere, der vil være berettiget til en betydelig række proce-

duremæssige lettelser ved ansøgning om visum til Schengen-området. Defi-

nitionen af nære slægtninge omfatter i Kommissionens forslag følgende:

ægtefælle, børn (herunder ægtefællers børn og børn over 21), forældre

(herunder ægtefællers forældre), personer med forældremyndighed, bedste-

forældre og børnebørn.

Side

10/44

Rådsmøde nr. 3415 (retlige og indre anliggender) den 8.-9. oktober 2015 - Bilag 3: Samlenotat vedr. rådsmøde RIA 8-9/10-15 - integrationsdelen

De foreslåede lempeligere regler gælder både i relation til nære slægtnin-

ges besøg til EU-borgere, der er bosiddende i den medlemsstat, hvor den

EU-borger, de ønsker at besøge, er statsborger, samt i relation til nære

slægtninge, der sammen med en EU-borger - bosiddende i et tredjeland,

ønsker at besøge den medlemsstat, hvor den pågældende EU-borger er

statsborger, forudsat at besøget afvikles sammen med EU-borgeren.

Udstedelse af visa ved den ydre grænse i henhold til en midlertidig

ordning efter Kommissionens forlag til artikel. 33.

Efter de gældende regler kan Medlemsstaterne alene udstede visum ved de

ydre grænser ud fra en konkret vurdering fra sag til sag afhængig af de re-

levante tredjelandsstatsborgeres individuelle situation. Kommissionen har

foreslået en fast ordning, hvorefter der skal kunne ansøges om visum for

korte ophold på højst 15 dage ved Europas ydre grænser.

Formandskabet foreslår, at dette forslag slettes og vil gerne høre medlems-

staternes holdning hertil.

Anvendelsesområdet for rundrejsevisummet

Formandskabet foreslår at indsnævre anvendelsesområdet for forslaget om

indførelsen af et rundrejsevisum således, at det klarere defineres, hvilke

kategorier af ansøgere der bør omfattes, og vil i den forbindelse anmode om

medlemsstaternes holdning hertil.

Gældende dansk ret

Det følger af udlændingelovens § 2 a, stk. 4, at bestemmelserne i Europa-

Parlamentets og Rådets forordning om en fællesskabskodeks for visa (vi-

sumkodeks) med senere ændringer gælder i Danmark.

Efter udlændingelovens § 4, stk. 1, 1. pkt., udstedes visum i medfør af vi-

sumkodeksens bestemmelser herom til at gælde indrejse og ophold i alle

Schengen-lande.

Ifølge udlændingelovens § 47, stk. 2, 2. pkt., kan udenrigsministeren efter

aftale med justitsministeren indgå repræsentationsaftaler med andre Schen-

gen-lande, således at disse kan træffe afgørelse i visumsager på vegne af

Danmark.

Side

11/44

Rådsmøde nr. 3415 (retlige og indre anliggender) den 8.-9. oktober 2015 - Bilag 3: Samlenotat vedr. rådsmøde RIA 8-9/10-15 - integrationsdelen

Lovgivningsmæssige og statsfinansielle konsekvenser

Som anført under punkt 1 er forslaget omfattet af Danmarks forbehold ved-

rørende retlige og indre anliggender. Forslaget vil derfor ikke være bindende

for eller finde anvendelse i Danmark, og det vil derfor ikke i sig selv have

lovgivningsmæssige eller statsfinansielle konsekvenser.

Da der vil være tale om en udbygning af Schengen-reglerne, vil Danmark

imidlertid inden seks måneder efter vedtagelsen af forordningen skulle træf-

fe afgørelse om, hvorvidt Danmark vil gennemføre forordningen i dansk ret.

Såfremt Danmark beslutter sig for at gennemføre forordningen, er den fore-

løbige vurdering, at dette vil have visse lovgivningsmæssige konsekvenser.

Det vurderes således på det foreliggende grundlag, at der bl.a. vil være be-

hov for ændringer af udlændingelovens regler om repræsentationsaftaler.

Forslaget vurderes at have visse statsfinansielle konsekvenser, bl.a. i form af

tab af indtægter på grund af udvidet anvendelse af gebyrfritagelse og øget

ressourceforbrug som følge af kortere sagsbehandlingsfrister og udvidet

adgang til elektronisk indgivelse af ansøgninger. Det bemærkes i den for-

bindelse, at forslaget om udvidet anvendelse af gebyrfritagelse ikke er i

overensstemmelse med dansk praksis om, at gebyrer som udgangspunkt skal

dække omkostningerne ved sagsbehandlingen. Det nærmere omfang af de

statsfinansielle konsekvenser vil blive vurderet, når høringssvarene forelig-

ger.

5. Høring

Sagen har været i høring hos følgende myndigheder og organisationer mv.

med høringsfrist den 4. juli 2014:

Akademikernes Centralorganisation, Advokatsamfundet, Amnesty Interna-

tional, Danmarks Rejsebureau Forening (DRF), Dansk Arbejdsgiverfor-

ening (DA), Dansk Flygtningehjælp, Dansk Industri (DI), Danske Regioner,

Dansk Røde Kors, Funktionærernes og Tjenestemændenes Fællesråd (FTF),

Institut for Menneskerettigheder, Kommunernes Landsforening (KL),

Kommunale Tjenestemænd og Overenskomstansatte (KTO), Københavns

Kommune, Lederne, Landsorganisationen i Danmark (LO), Offentligt An-

sattes Organisationer (OAO), Rigspolitiet og Rådet for Etniske Minoriteter.

Side

12/44

Rådsmøde nr. 3415 (retlige og indre anliggender) den 8.-9. oktober 2015 - Bilag 3: Samlenotat vedr. rådsmøde RIA 8-9/10-15 - integrationsdelen

Akademikernes Centralorganisation, Advokatsamfundet, Amnesty Interna-

tional, Dansk Arbejdsgiverforening (DA), Dansk Flygtningehjælp, Dansk

Industri (DI), Danske Regioner, Dansk Røde Kors, Funktionærernes og Tje-

nestemændenes Fællesråd (FTF), Institut for Menneskerettigheder, Kom-

munernes Landsforening (KL), Kommunale Tjenestemænd og Overens-

komstansatte (KTO), Københavns Kommune, Lederne, Landsorganisatio-

nen i Danmark (LO), Offentligt Ansattes Organisationer (OAO) og Rådet

for Etniske Minoriteter har ikke haft bemærkninger til forslaget.

Rigspolitiet

bemærker, at man af sikkerhedsmæssige hensyn udtaler sig

imod den foreslåede ændring om, at der kan udstedes visum uden personligt

fremmøde på en repræsentation. Endvidere anfører Rigspolitiet, at man af

sikkerhedsmæssige hensyn udtaler sig imod, at konsultationsmuligheden

ved indgåelse af bilaterale repræsentationsaftaler bortskaffes.

Danmarks Rejsebureau Forening (DRF)

anfører, at man er positivt ind-

stillet over for forslaget som helhed. Konkret bemærkes, at foreningen støt-

ter forslagene om at begrænse ansøgeres personlige fremmøde i forbindelse

med indgivelse af ansøgninger, og om at øge mulighederne for udstedelse af

visa med gyldighed på 3-5 år. Endvidere bemærker DRF, at man er positivt

indstillet over for en nedsættelse af sagsbehandlingsfristerne.

Nærhedsprincippet

Kommissionen har i begrundelsen for forslaget anført, at formålet med for-

slaget er at videreudvikle og forbedre foranstaltningerne i visumkodeksen,

og at dette mål kun kan nås på EU-plan, da det alene er Unionen, som kan

ændre en eksisterende EU-retsakt (Visumkodeksen). Forslaget vurderes på

den baggrund at være i overensstemmelse med nærhedsprincippet.

Andre landes kendte holdninger

Der ses ikke at foreligge offentlige tilkendegivelser om de øvrige medlems-

staters holdning til sagen.

Regeringens generelle holdning

Fra dansk side er man generelt positiv over for at forenkle procedurerne for

ansøgning om visum med henblik på at styrke Schengen-områdets position i

forhold til turisme og handel, så længe sikkerheden ved de ydre grænser og

Schengen-områdets funktion opretholdes.

Side

13/44

Rådsmøde nr. 3415 (retlige og indre anliggender) den 8.-9. oktober 2015 - Bilag 3: Samlenotat vedr. rådsmøde RIA 8-9/10-15 - integrationsdelen

Herudover finder regeringen, at den nærmere rækkevidde og det nærmere

indhold af en række af forslagets bestemmelser må søges afklaret under de

kommende forhandlinger. Det gælder bl.a. i forhold til konsekvenserne af de

afkortede frister for behandling af visumansøgninger herunder i sammen-

hæng med indførelse af obligatorisk gebyrfritagelse for nogle af de omfatte-

de sager, den udtømmende liste over dokumentationskrav, indførelsen af

obligatorisk repræsentation og ophævelse af bestemmelsen om, at det i for-

bindelse med indgåelse af bilaterale aftaler mellem medlemsstaterne om

repræsentation kan fastsættes, at den repræsenterende medlemsstat skal vi-

deresende ansøgninger fra bestemte kategorier af tredjelandsstatsborgere til

den repræsenterede stats centrale myndigheder med henblik på forudgående

konsultation.

Det skal i forbindelse med forhandlingerne sikres, at bestemmelserne i for-

ordningen bliver så omkostningseffektive som muligt, og så vidt muligt i

overensstemmelse med princippet om omkostningsægte gebyrer.

Europa-Parlamentet

Forslaget om omarbejdning af visumkodeks behandles efter den almindelige

lovgivningsprocedure, jf. TEUF artikel 294, der indebærer, at forslaget skal

vedtages af Rådet og Europa-Parlamentet. Forslaget har endnu ikke været

behandlet i Europa-Parlamentet.

10. Specialudvalget for asyl- og indvandringssamarbejde

Sagen har senest været drøftet i Specialudvalget for asyl- og indvandrings-

samarbejdet (SPAIS)

den 1. oktober 2015.

11. Tidligere forelæggelser for Folketingets Europaudvalg

Sagen har ikke tidligere været forelagt Folketingets Europaudvalg.

Side

14/44

Rådsmøde nr. 3415 (retlige og indre anliggender) den 8.-9. oktober 2015 - Bilag 3: Samlenotat vedr. rådsmøde RIA 8-9/10-15 - integrationsdelen

Dagsordenspunkt 11: Forslag til Europa-Parlamentets og Rådets for-

ordning om indførelse af en omfordelingsordning i krisesituationer og

om ændring af Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr.

604/2013 af 26. juni 2013 om fastsættelse af kriterier og procedurer til

afgørelse af, hvilken medlemsstat der er ansvarlig for behandlingen af

en ansøgning om international beskyttelse, der er indgivet af en tredje-

landsstatsborger eller en statsløs i en af medlemsstaterne.

Sagen er omfattet af retsforbeholdet.

Nyt notat.

KOM (2015) 450 endelig

Resumé

Sagen er omfattet af retsforbeholdet. Kommissionen fremlagde den 9. sep-

tember 2015 forud for det ekstraordinære rådsmøde (retlige og indre anlig-

gender) den 14. september 2015 en ”migrationspakke”, som blev præsente-

ret for Folketingets Europaudvalg på dets møde den 11. september 2015.

Migrationspakken indeholder en række forslag, herunder lovgivningsmæs-

sige initiativer, med sigte på at styrke håndteringen af den aktuelle situation

på migrationsområdet i EU på kort og langt sigt, herunder et forslag om en

permanent omfordelingsmekanisme indarbejdet i en revideret Dublin-

forordning. Da forslaget er omfattet af Danmarks retlige forbehold, har det

som udgangspunkt hverken lovgivningsmæssige eller statsfinansielle konse-

kvenser. Danmark deltager imidlertid i Dublin-forordningen via en paral-

lelaftale og vil inden 30 dage efter vedtagelsen skulle give besked om, hvor-

vidt man vil gennemføre ændringen i national ret. Såfremt Danmark beslut-

ter ikke at gennemføre forslaget, vil Danmarks deltagelse i Dublin-

samarbejdet som udgangspunkt anses for ophørt. Danmark vil ikke deltage i

den foreslåede permanente, bindende omfordelingsmekanisme. Samtidig

lægger Danmark stor vægt på at forblive en del af Dublin-systemet. Sagen

rejser ikke spørgsmål i forhold til nærhedsprincippet.

Baggrund

Kommissionen fremlagde den 9. september 2015 bl.a. et forslag til indførsel

af en permanent omfordelingsmekanisme i krisesituationer ved en ændring

til Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 604/2013 om fast-

læggelse af kriterier og procedurer til afgørelse af, hvilken medlemsstat der

er ansvarlig for behandlingen af en ansøgning om international beskyttelse,

der er indgivet af en tredjelandsstatsborger eller en statsløs i en af medlems-

staterne (Dublin-forordningen).

Side

15/44

Rådsmøde nr. 3415 (retlige og indre anliggender) den 8.-9. oktober 2015 - Bilag 3: Samlenotat vedr. rådsmøde RIA 8-9/10-15 - integrationsdelen

Formålet med forslaget er at indarbejde en permanent og obligatorisk om-

fordelingsmekanisme, der kan tages i anvendelse i nødsituationer i enkelte

medlemsstater og sikre omfordeling fra disse medlemsstater til andre EU-

lande. Der lægges i forslaget op til, at mekanismen kan aktiveres af Kom-

missionen ved delegerede retsakter.

Forslaget er en del af Kommissionens ”migrationspakke”, der blev præsen-

teret den 9. september 2015 forud for det ekstraordinære rådsmøde den 14.

september 2015, og som blev forelagt for Folketingets Europaudvalg den

11. september 2015.

Det danske retsforbehold

Forslaget er fremsat med hjemmel i Traktaten om Den Europæiske Unions

Funktionsmåde (TEUF), tredje del, afsnit V.

Ifølge artikel 1 i protokollen om Danmarks stilling deltager Danmark ikke i

vedtagelsen af foranstaltninger, der foreslås i henhold til TEUF, tredje del,

afsnit V, og ifølge artikel 2 i protokollen er ingen af de foranstaltninger, der

er vedtaget i henhold til dette afsnit, bindende for Danmark, ligesom de ikke

finder anvendelse i Danmark (”retsforbeholdet”).

Danmark har imidlertid en parallelaftale i forhold til den gældende Dublin-

forordning, der giver Danmark ret til fortsat at være tilsluttet retsakten med

ændringer på mellemstatsligt grundlag, såfremt Danmark inden 30 dage

efter vedtagelsen giver meddelelse til Kommissionen om, at man vil gen-

nemføre indholdet af ændringerne i national lovgivning, jf. parallelaftalens

artikel 3, stk. 2. Hvis Danmark beslutter ikke at gennemføre sådanne æn-

dringer, følger det af parallelaftalens artikel 3, stk. 7, at aftalen som ud-

gangspunkt betragtes som opsagt.

2. Indhold

2.1. Generelt

Kommissionen lægger op til en ændring af Dublin-forordningen med hen-

blik på at indarbejde bestemmelser om en permanent og obligatorisk omfor-

delingsmekanisme, der kan tages i anvendelse i specifikke nødsituationer i

Side

16/44

Rådsmøde nr. 3415 (retlige og indre anliggender) den 8.-9. oktober 2015 - Bilag 3: Samlenotat vedr. rådsmøde RIA 8-9/10-15 - integrationsdelen

enkelte medlemsstater og sikre omfordeling fra disse medlemsstater til an-

dre EU-lande.

Formålet med forslaget er – i klart definerede nødsituationer – at sikre en

fair fordeling af asylansøgere med klart behov for international beskyttelse.

Forslaget vedrører alene asylansøgere fra oprindelseslande, for hvilke den

gennemsnitlige anerkendelsesprocent i EU er 75 % eller over. Derudover

har forslaget til hensigt, at sikre korrekt anvendelse af Dublin-systemet.

Kommissionens forslag fremsættes på baggrund af Traktatens artikel

78(2)(e) om kriterier og procedurer til bestemmelse af, hvilken medlemsstat

der er ansvarlig for behandlingen af en ansøgning om asyl eller subsidiær

beskyttelse. Dette er samme hjemmel som den eksisterende Dublin-

forordning.

Det fremgår af forslaget, at Danmark ikke vil være omfattet af forordnings-

forslaget på grund af det danske retsforbehold. I Kommissionens begrundel-

se for forslaget er det anført, at Danmark er tilknyttet forordningen via en

parallelaftale. Ifølge parallelaftalen skal Danmark give meddelelse til

Kommissionen, hvorvidt Danmark agter at gennemføre forordningsændrin-

gen. Sker dette ikke inden for angivne tidsfrister, anses parallelaftalen om

Danmarks deltagelse i Dublin- og Eurodac-forordningerne som udgangs-

punkt for opsagt.

2.2. Nærmere om hovedelementerne i forslaget

Forslaget er en del af Kommissionens migrationspakke og skal ses som led i

en overordnet og systemisk tilgang til migration. Nøglen til at sikre, at en

sådan helhedstilgang er effektiv, består i at sørge for, at politikkerne i prak-

sis gennemføres på en sammenhængende måde og således, at de supplerer

hinanden. EU-agenturerne vil inden for rammerne af den "brændpunktstil-

gang" (etablering af registrerings- og modtageforanstaltninger), som Kom-

missionen har foreslået, yde udstrakt og målrettet støtte til de medlemssta-

ter, der står over for et uforholdsmæssigt stort migrationspres på deres eks-

terne grænser. Den operationelle støtte, der kan ydes inden for rammerne af

denne tilgang, omfatter bl.a. registrering og screening af ulovlige migranter,

debriefing af ulovlige migranter, asylstøtte i form af bistand med registre-

ringen af ansøgninger om international beskyttelse og udarbejdelsen af

sagsakter, samt fremskyndelse af informationsudveksling og samarbejde

Side

17/44

Rådsmøde nr. 3415 (retlige og indre anliggender) den 8.-9. oktober 2015 - Bilag 3: Samlenotat vedr. rådsmøde RIA 8-9/10-15 - integrationsdelen

med henblik på undersøgelser af kriminelle netværk, der gør det lettere for

ulovlige migranter at rejse til EU og derfra videre inden for EU. Hertil

kommer koordinering af tilbagesendelser.

En sådan samordnet indsats vil sætte medlemsstaterne i stand til at lette mi-

grationspresset hurtigere og mere effektivt i fuld overensstemmelse med de

grundlæggende rettigheder.

2.2.1. Samspil med omfordelingsordninger baseret på artikel 78, stk. 3, i

TEUF

Der skal sondres mellem forslaget om indførelse af en omfordelingsordning

i krisesituationer og de forslag, Kommissionen har vedtaget på grundlag af

artikel 78, stk. 3, i TEUF, til fordel for visse medlemsstater, som oplever en

pludselig tilstrømning af tredjelandsstatsborgere på deres område.

Mens de foranstaltninger, Kommissionen har foreslået på grundlag af artikel

78, stk. 3, i TEUF, er midlertidige, indføres der med forslaget om oprettelse

af en flytningsordning i krisesituationer en metode til i en overgangsperiode

i krisesituationer at afgøre, hvilken medlemsstat der er ansvarlig for behand-

lingen af ansøgninger om international beskyttelse indgivet i en medlems-

stat, der står i en krisesituation, således at man kan sikre en mere retfærdig

fordeling af ansøgerne mellem medlemsstaterne i sådanne situationer og

dermed lette Dublinsystemets funktionsmåde, selv i kriseperioder.

I forslaget er der fastsat strenge betingelser for anvendelse af omfordelings-

ordningen i krisesituationer i en givet medlemsstat, herunder navnlig at

medlemsstaten står i en krisesituation, der gør det vanskeligt at anvende

Dublinforordningen på grund af et ekstremt pres kendetegnet ved en ufor-

holdsmæssigt stor tilstrømning af tredjelandsstatsborgere eller statsløse, som

i høj grad udfordrer landets asylsystem.

Indførelsen af en flytningsordning i krisesituationer rokker ikke ved, at Rå-

det på forslag af Kommissionen kan vedtage midlertidige foranstaltninger til

fordel for en medlemsstat, der står i en nødsituation som omhandlet i artikel

78, stk. 3, i TEUF. Vedtagelsen af nødforanstaltninger på grundlag af artikel

78, stk. 3, i TEUF vil fortsat være relevant i undtagelsessituationer, hvor der

er behov for en hurtig reaktion, som eventuelt kan indbefatte migrationsstøt-

Side

18/44

Rådsmøde nr. 3415 (retlige og indre anliggender) den 8.-9. oktober 2015 - Bilag 3: Samlenotat vedr. rådsmøde RIA 8-9/10-15 - integrationsdelen

te i bredere forstand, hvis betingelserne for anvendelse af omfordelingsord-

ningen i krisesituationer ikke er opfyldt.

2.2.2. Ibrugtagning af omfordelingsordningen

For at kunne tage omfordelingsordningen i krisesituationer i brug, skal

Kommissionen på grundlag af underbyggede oplysninger, især oplysninger

indhentet af EASO og Frontex, fastslå, at en medlemsstat står i en krisesitu-

ation, der gør det vanskeligt at anvende forordning (EU) nr. 604/2013 på

grund af et ekstremt pres kendetegnet ved en uforholdsmæssigt stor til-

strømning af tredjelandsstatsborgere eller statsløse, som i høj grad udfordrer

landets asylsystem. Krisesituationen skal være af et sådant omfang, at det

lægger et betydeligt pres på selv et velfungerende asylsystem, idet der også

tages hensyn til den berørte medlemsstats størrelse.

I forslaget fastsættes følgende klare indikatorer, som Kommissionen bl.a.

skal tage i betragtning i forbindelse med den oven for omhandlede vurde-

ring: Det samlede antal ansøgere om international beskyttelse og ulovligt

indrejste tredjelandsstatsborgere og statsløse i de seks måneder, der går for-

ud for vedtagelsen af den delegerede retsakt, stigningen i disse tal sammen-

lignet med samme periode det foregående år samt antallet af ansøgninger pr.

indbygger i den medlemsstat, der drager fordel af flytningen, i de foregåen-

de 18 måneder sammenlignet med EU-gennemsnittet.

Det foreslås, at omfordelingsordningen i krisesituationer kun tages i brug for

ansøgere, som umiddelbart har et klart behov for international beskyttelse,

og for hvilke den kriseramte medlemsstat ellers ville være ansvarlig for efter

kriterierne i kapitel III i forordning (EU) nr. 604/2013. Disse ansøgere defi-

neres i dette forslag som ansøgere, hvis nationalitet, baseret på de senest

tilgængelige ajourførte gennemsnitlige kvartalsdata fra Eurostat for hele EU,

har en anerkendelsesprocent på 75 % eller derover.

2.2.3 Anvendelse af omfordelingsordningen i krisesituationer

Når Kommissionen har fastslået, at betingelserne for flytning er opfyldt for

en bestemt medlemsstats vedkommende, skal den vedtage en delegeret rets-

akt med henblik på at tage flytningsordningen i brug. Den delegerede retsakt

skal a) konstatere, at der foreligger en krisesituation i den medlemsstat, der

drager fordel af flytningen, b) bestemme, hvor mange personer der skal om-

fordeles fra den pågældende medlemsstat, c) afgøre, hvordan disse personer

skal fordeles mellem medlemsstaterne, ved at anvende formlen for den fast-

Side

19/44

Rådsmøde nr. 3415 (retlige og indre anliggender) den 8.-9. oktober 2015 - Bilag 3: Samlenotat vedr. rådsmøde RIA 8-9/10-15 - integrationsdelen

satte fordelingsnøglen og d) fastsætte den periode, i hvilken omfordelings-

ordningen i krisesituationer skal finde anvendelse. Den delegerede retsakt

træder kun i kraft, hvis hverken Europa-Parlamentet eller Rådet har gjort

indsigelse inden for en frist på højst en måned fra Kommissionens medde-

lelse af retsakten. Den delegerede retsakt kan anvendes i højst to år.

2.2.4 Metode til bestemmelse af, hvor mange personer der skal omfordeles

Forslaget indeholder objektive, verificerbare indikatorer, som Kommissio-

nen skal tage i betragtning, når den i forbindelse med vedtagelsen af en de-

legeret retsakt om anvendelse af flytningsordningen i krisesituationer i en

bestemt medlemsstat skal afgøre, hvor mange personer der skal omfordeles

fra den pågældende medlemsstat, herunder bl.a.: antal ansøgere pr. indbyg-

ger i den medlemsstat, der drager fordel af omfordelingen, i de 18 måneder -

og specielt i de seks måneder - der går forud for vedtagelsen af den delege-

rede retsakt, sammenlignet med EU-gennemsnittet, asylsystemets kapacitet i

den pågældende medlemsstat og medlemsstatens deltagelse i tidligere soli-

daritetsinitiativer, og i hvilket omfang medlemsstaten har draget fordel af

tidligere EU-solidaritetsforanstaltninger.

Der fastsættes desuden en øvre tærskel for det antal personer, der skal flyt-

tes, nemlig 40 % af det antal ansøgninger, der er indgivet i den pågældende

medlemsstat i de seks måneder, der går forud for vedtagelsen af den delege-

rede retsakt.

3. Gældende dansk ret

Forslaget giver på nuværende tidspunkt ikke anledning til at redegøre for

dansk ret.

4. Lovgivningsmæssige og statsfinansielle konsekvenser

Som anført under punkt 1 er forslaget omfattet af Danmarks forbehold ved-

rørende retlige og indre anliggender. Forslaget vil derfor ikke være bindende

for eller finde anvendelse i Danmark og vil således ikke i sig selv have lov-

givningsmæssige eller statsfinansielle konsekvenser. Da der er tale om en

ændring af Dublin-forordningen, som Danmark har tiltrådt på mellemstats-

ligt grundlag i medfør af en parallelaftale, vil Danmark imidlertid skulle

meddele Kommissionen, hvorvidt man ønsker at gennemføre indholdet af

ændringen i dansk ret. En dansk beslutning om ikke at ville gennemføre

ændringen betyder, at Danmarks deltagelse i Dublin-samarbejdet som ud-

Side

20/44

Rådsmøde nr. 3415 (retlige og indre anliggender) den 8.-9. oktober 2015 - Bilag 3: Samlenotat vedr. rådsmøde RIA 8-9/10-15 - integrationsdelen

gangspunkt anses for ophørt. En løsning, der muliggør Danmarks fortsatte

deltagelse i Dublin-forordningen uden at gennemføre den foreslåede æn-

dring, forventes ikke at ville have statsfinansielle konsekvenser. Eventuelle

statsfinansielle konsekvenser afledt af enten opsigelse af parallelaftalen eller

tilslutning til den foreslåede ændring kan ikke vurderes nærmere på det fore-

liggende grundlag.

5. Høring

Der er på nuværende tidspunkt ikke foretaget høring vedrørende sagen.

6. Nærhedsprincippet

Sagen rejser ikke spørgsmål i forhold til nærhedsprincippet.

7. Andre landes kendte holdninger

Der ses ikke at foreligge offentlige tilkendegivelser om de øvrige medlems-

staters holdning til sagen.

8. Foreløbig generel dansk holdning

Danmark vil ikke deltage i den foreslåede permanente, bindende omforde-

lingsmekanisme. Samtidig lægger Danmark stor vægt på at forblive en del

af Dublin-systemet.

9. Europa-Parlamentet

Europa-Parlamentet har endnu ikke afgivet udtalelse i sagen.

10. Specialudvalget for asyl- og indvandringssamarbejde

Sagen har senest været drøftet i specialudvalget den 1. oktober 2015.

11. Tidligere forelæggelser for Folketingets Europaudvalg

Sagen har ikke tidligere været forelagt for Folketingets Europaudvalg. Da

sagen udgør en del af Kommissionens migrationspakke vedtaget den 9. sep-

tember 2015 er sagen dog indeholdt i forlæggelsen for udvalget den 11. sep-

tember 2015 forud for rådsmødet (retlige og indre anliggender) den 14. sep-

tember 2015.

Side

21/44

Rådsmøde nr. 3415 (retlige og indre anliggender) den 8.-9. oktober 2015 - Bilag 3: Samlenotat vedr. rådsmøde RIA 8-9/10-15 - integrationsdelen

Dagsordenspunkt 12: Forslag til Europa-Parlamentets og Rådets for-

ordning om oprettelse af en fælles EU-liste over sikre tredjelande i for-

bindelse med Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2013/32/EU om

fælles procedurer for tildeling og fratagelse af international beskyttelse,

og om ændring af direktiv 2013/32/EU (førstebehandling)

Nyt notat.

Sagen er omfattet af det danske retsforbehold.

KOM(2015) 452 endeligt

Resumé

Sagen er omfattet af retsforbeholdet. Kommissionen fremlagde den 9. sep-

tember 2015 forud for det ekstraordinære rådsmøde (retlige og indre anlig-

gender) den 14. september 2015 en ”migrationspakke”, som blev præsente-

ret for Folketingets Europaudvalg på dets møde den 11. september 2015,

indeholdende en række forslag, herunder et forslag om etablering af en fæl-

les liste over sikre tredjelande, som skal smidiggøre sagsbehandlingen i

form af en særlig hurtig procedure i sager, hvor en ansøgning fra en asyl-

ansøger, dels vurderes ubegrundet, og dels kommer fra et land, der optræ-

der på den fælles liste over sikre oprindelseslande. Da forslaget er omfattet

af Danmarks retlige forbehold, har det hverken lovgivningsmæssige eller

statsfinansielle konsekvenser. Sagen rejser ikke spørgsmål i forhold til nær-

hedsprincippet. Fra dansk side støttes etableringen af en europæisk liste

over sikre oprindelseslande, som Danmark dog ikke kan deltage i på grund

af retsforbeholdet.

Baggrund

Etablering af en fælles europæiske liste over sikre tredjelande blev senest

drøftet på Det Europæiske Råds møde den 25.-26. juni 2015. I Det Europæi-

ske Råds konklusioner fra 25.-26. juni 2015 peges på, at Kommissionen vil

fremlægge foranstaltninger, der skal træffes med henblik på at anvende EA-

SO til at koordinere gennemførelsen af bestemmelserne om "sikkert oprin-

delsesland" i direktivet om asylprocedurer med henblik på at fremskynde

behandlingen af asylansøgninger. Kommissionen har tilkendegivet, at den

agter at styrke bestemmelserne om "sikkert oprindelsesland" i direktivet om

asylprocedurer, herunder eventuel oprettelse af en fælles EU-liste over sikre

oprindelseslande.

På rådsmødet (retlige og indre anliggender) den 8.-9. oktober 2015 vil

Kommissionens forslag til forordning om etablering af en fælles liste over

tredjelande blive sat på dagsordenen til generel indstilling.

Side

22/44

Rådsmøde nr. 3415 (retlige og indre anliggender) den 8.-9. oktober 2015 - Bilag 3: Samlenotat vedr. rådsmøde RIA 8-9/10-15 - integrationsdelen

Sagen har ikke tidligere været forelagt for Folketinget Europaudvalg. Sagen

er dog en del af Kommissionens migrationspakke, der blev fremlagt den 9.

september 2015 forud for det ekstraordinære rådsmøde den 14. september

2015, og som blev præsenteret for Folketingets Europaudvalg den 11. sep-

tember 2015.

Indhold

Formålet med forslaget er at styrke bestemmelserne om sikre oprindelses-

lande i asylproceduredirektivet. Dette skal ske gennem en smidiggørelse af

sagsbehandlingen i form af en særlig hurtig procedure i sager, hvor en an-

søgning fra en asylansøger, dels vurderes at være ubegrundet, og dels kom-

mer fra et land, der optræder på listen over sikre oprindelseslande. Listen

indeholdt i forslaget omfatter Tyrkiet og Vestbalkan (Albanien, Bosnien-

Herzegovina, Makedonien, Kosovo, Montenegro, Serbien).

Kommissionen skal have mulighed for at suspendere enkelte tredjelande fra

listen, såfremt disse lande ikke længere kan betragtes som sikre i overens-

stemmelse med asylproceduredirektivet.

Den fælles liste skal ses som første skridt mod etablering af en sammen-

hængende fælles europæisk liste over sikre tredjelande, hvilket kan føre til

harmonisering på området og hermed afskaffelse af nationale lister. Kom-

missionen kan foreslå, at nye tredjelande tilføjes til listen, såfremt betingel-

serne herfor er opfyldt. I den forbindelse skal der gives prioritet til lande

med et højt antal af asylansøgere til EU, f.eks. Bangladesh, Pakistan og Se-

negal. Kommissionen evaluerer listen hvert 3. år med henblik på bl.a. opta-

gelse af nye tredjelande til listen. Optagelse af nye tredjelande på listen ba-

seres på information fra medlemsstaterne, Rådet, EASO, UNHCR og andre

relevante internationale organisationer.

På grund af det danske retsforbehold deltager Danmark ikke i asylprocedu-

redirektivet. Af samme grund kan Danmark ikke deltage i forslaget om sikre

oprindelseslande.

Danmark har imidlertid allerede en Åbenbart Grundløs Haste-procedure.

Det er en særlig accelereret procedure for asylansøgere fra lande, hvor der

som udgangspunkt er en formodning om, at asylansøgere vil få afslag på en

ansøgning om asyl, fordi de kommer fra et land, hvor der som udgangspunkt

Side

23/44

Rådsmøde nr. 3415 (retlige og indre anliggender) den 8.-9. oktober 2015 - Bilag 3: Samlenotat vedr. rådsmøde RIA 8-9/10-15 - integrationsdelen

ikke er risiko for forfølgelse. Udlændingemyndighederne opererer i disse

sager med en liste over sikre lande, der udarbejdes af myndighederne efter

drøftelser med Dansk Flygtningehjælp og Rigspolitiet.

De lande, der på nuværende tidspunkt er omfattet af listen er: alle EU-lande,

Albanien, Australien, Bosnien-Hercegovina, Canada, Island, Japan, Kosovo,

Makedonien, Moldova, Mongoliet, Montenegro, New Zealand, Norge, Rus-

land – med en række undtagelser, der vurderes konkret, f.eks. etniske tjetje-

nere, russiske jøder eller personer med politiske aktiviteter, der har været

udsat for myndighedsovergreb – Schweiz, Serbien og USA.

Hvis udlændingemyndighederne efter at have afholdt samtale med ansøge-

ren indstiller, at der skal meddeles afslag på asyl i denne procedure, fore-

lægges sagen for Dansk Flygtningehjælp. Såfremt Dansk Flygtningehjælp er

enig i, at sagen kan afgøres i Åbenbart Grundløs Haste-proceduren, medde-

ler udlændingemyndighederne herefter et afslag, der ikke kan påklages.

Gældende dansk ret

Sagen giver ikke anledning til at redegøre for dansk ret.

Lovgivningsmæssige og statsfinansielle konsekvenser

Forslaget har ikke lovgivningsmæssige, statsfinansielle, samfunds- eller

erhvervsøkonomiske konsekvenser.

Høring

Der er ikke foretaget høring vedrørende sagen.

Nærhedsprincippet

Sagen rejser ikke spørgsmål i forhold til nærhedsprincippet.

Andre landes kendte holdninger

Der ses ikke at foreligge offentlige tilkendegivelser om de øvrige medlems-

staters holdning til sagen.

Foreløbig generel dansk holdning

Fra dansk side støttes etableringen af en europæisk liste over sikre oprindel-

seslande, som Danmark dog ikke kan deltage i på grund af retsforbeholdet.

Side

24/44

Rådsmøde nr. 3415 (retlige og indre anliggender) den 8.-9. oktober 2015 - Bilag 3: Samlenotat vedr. rådsmøde RIA 8-9/10-15 - integrationsdelen

En europæisk liste over sikre oprindelseslande vurderes at kunne føre til

mere effektive procedurer for identifikation og tilbagesendelse af migranter

– uden krav på beskyttelse – til deres oprindelseslande.

Europa-Parlamentet

Europa-Parlamentet har endnu ikke afgivet udtalelse i sagen.

10. Specialudvalget for asyl- og indvandringssamarbejde

Sagen er senest blevet drøftet i specialudvalget den 1. oktober 2015.

11. Tidligere forelæggelser for Folketingets Europaudvalg

Sagen har ikke tidligere været forelagt for Folketinget Europaudvalg. Sagen

er dog en del af Kommissionens migrationspakke, der blev præsenteret den

9. september 2015 forud for det ekstraordinære rådsmøde den 14. september

2015, og som blev forelagt for Folketingets Europaudvalg den 11. septem-

ber 2015.

Side

25/44

Rådsmøde nr. 3415 (retlige og indre anliggender) den 8.-9. oktober 2015 - Bilag 3: Samlenotat vedr. rådsmøde RIA 8-9/10-15 - integrationsdelen

Dagsordenspunkt 13: Rådets beslutning om den fulde anvendelse af

Schengen-reglerne i Bulgarien og Rumænien

Revideret notat.

Sagen er ikke omfattet af retsforbeholdet.

KOM-dokument foreligger ikke

Resumé

Sagen er ikke omfattet af retsforbeholdet. På rådsmødet (retlige og indre

anliggender) den 8.-9. oktober 2015 forventes eventuel vedtagelse af Rådets

afgørelse om den fulde anvendelse af Schengen-reglerne i Bulgarien og

Rumænien. Sagen har hverken lovgivningsmæssige eller statsfinansielle

konsekvenser, og nærhedsprincippet har ikke betydning for sagen. Folketin-

get gav den 19. september 2011 den daværende regering mandat til at til-

slutte sig en ophævelse af grænsekontrollen mellem Bulgarien og Rumænien

og de øvrige Schengen-lande, enten i form af en totrinsmodel eller i form af

en fuldstændig ophævelse af grænsekontrollen på én gang.

1. Baggrund

Bulgarien og Rumænien indtrådte i EU den 1. januar 2007. De Schengen-

regler, der hænger direkte sammen med afskaffelsen af personkontrollen

ved de indre grænser, blev imidlertid ikke sat i kraft i forhold til de to lande

ved tiltrædelsen.

Det følger af den protokol, der er tilknyttet EU-tiltrædelsestraktaten for Bul-

garien og Rumænien, at Rådet afgør, hvornår den indre grænsekontrol i for-

hold til de to medlemsstater ophæves.

Denne afgørelse kan først træffes, når det i overensstemmelse med de rele-

vante Schengen-evalueringsprocedurer er sikret, at Bulgarien og Rumænien

fuldt ud lever op til det regelsæt, der gælder for Schengen-lande. Afgørelsen

om ophævelse af den indre grænsekontrol træffes med enstemmighed af

Rådet efter høring af Europa-Parlamentet.

På rådsmødet (retlige og indre anliggender) den 9.-10. juni 2011 vedtog

Rådet konklusioner om afslutning af evalueringen af Bulgariens og Rumæ-

niens gennemførelse af Schengen-reglerne. Det fremgår af rådskonklusio-

Side

26/44

Rådsmøde nr. 3415 (retlige og indre anliggender) den 8.-9. oktober 2015 - Bilag 3: Samlenotat vedr. rådsmøde RIA 8-9/10-15 - integrationsdelen

nerne, at betingelserne for, at Rådet efter tiltrædelsesakten for Bulgariens og

Rumæniens optagelse i EU kan træffe afgørelse om at ophæve den indre

grænsekontrol ved luft-, land- og søgrænser mellem Bulgarien/Rumænien

og de øvrige Schengen-lande, er opfyldt.

På grund af manglende enstemmighed i Rådet om optagelse af de to lande

fremlagde det daværende polske formandskab på rådsmødet (retlige og in-

dre anliggender) den 22.-23. september 2011 et kompromisforslag om en

trinvis optagelse af Bulgarien og Rumænien i det fulde Schengen-

samarbejde. Ifølge kompromisforslaget er det i første omgang alene kontrol-

len ved luft- og søgrænserne, der ophæves, mens kontrollen ved landgræn-

serne først ophæves på et senere tidspunkt.

Det Europæiske Råd anmodede på sit møde den 1.-2. marts 2012 Rådet om

på ny at tage spørgsmålet om Bulgariens og Rumæniens tiltrædelse af

Schengen-området op på rådsmødet for retlige og indre anliggender i sep-

tember 2012 og træffe en afgørelse på mødet. Det Europæiske Råd erindre-

de i sin udtalelse endvidere om, at de retlige betingelser for de to landes

tiltrædelse var opfyldt, og anerkendte de to landes fortsatte bestræbelser.

Rådsmødet (retlige og indre anliggender) den 20. september 2012 blev imid-

lertid aflyst.

På rådsmødet (retlige og indre anliggender) den 25.-26. oktober 2012 var

der en drøftelse af sagen, og formandskabet konstaterede, at det ikke havde

været muligt at opnå den fornødne enstemmighed til at ophæve den indre

grænsekontrol i forhold til de to lande. Det skyldes bl.a., at flere medlems-

stater har kædet beslutningen herom sammen med de såkaldte CVM-

rapporter, hvor Kommissionen evaluerer Bulgarien og Rumænien i forhold

til bl.a. retssikkerhed og korruptionsbekæmpelse.

På rådsmødet (retlige og indre anliggender) den 7.-8. marts 2013 var der

igen en drøftelse af sagen, og der var fortsat ikke den fornødne enstemmig-

hed. Visse medlemsstater tilkendegav i den forbindelse, at man var villig til

at drøfte sagen igen, når de nye CVM-rapporter forelå. Formandskabet kon-

kluderede, at Rådet ville vende tilbage til sagen inden udgangen af 2013

med henblik på at drøfte en vej fremad baseret på en trinvis ophævelse af

den indre grænsekontrol.

Side

27/44

Rådsmøde nr. 3415 (retlige og indre anliggender) den 8.-9. oktober 2015 - Bilag 3: Samlenotat vedr. rådsmøde RIA 8-9/10-15 - integrationsdelen

På rådsmødet (retlige og indre anliggender) den 5.-6. december 2013 orien-

terede formandskabet om, at forudgående drøftelser havde vist, at der fortsat

ikke var den fornødne enstemmighed til at træffe afgørelse om den fulde

anvendelse af Schengen-reglerne i Bulgarien og Rumænien. Formandskabet

konkluderede, at Rådet ville vende tilbage til sagen ved førstkommende

lejlighed med henblik på at drøfte en vej fremad baseret på en trinvis ophæ-

velse af den indre grænsekontrol.

På et møde i arbejdsgruppen for mekanismen for samarbejde og kontrol

(COVEME) for Bulgarien og Rumænien den 22. januar 2014 fremlagde

Kommissionen nye CVM-rapporter for Bulgarien og Rumænien. I rapporten

vedrørende Bulgarien konkluderede Kommissionen, at Bulgarien kun havde

gjort få fremskridt, men at der dog var sket enkelte forbedringer vedrørende

bl.a. udnævnelsesprocedurer. I rapporten vedrørende Rumænien konklude-

rede Kommissionen, at Rumænien havde gjort mange fremskridt inden for

navnlig reformer af retsvæsenet og antikorruption, men man havde dog sta-

dig bekymringer vedrørende eksempelvis retsvæsenets uafhængighed. På

grundlag af disse to rapporter vedtog Rådet (almindelige anliggender) den

18. marts 2014 konklusioner om mekanismen for samarbejde og kontrol for

Bulgarien og Rumænien.

På et møde i arbejdsgruppen for mekanismen for samarbejde og kontrol

(COVEME) for Bulgarien og Rumænien den 23. juli 2014 afgav Kommissi-

onen en mundtlig statusorientering for samarbejds- og kontrolmekanismen

for Bulgarien og Rumænien. Det var Kommissionens vurdering, at Bulgari-

en fortsat havde problemer, navnlig hvad angik bekæmpelse af korruption

og organiseret kriminalitet, mens Rumænien havde fortsat de positive frem-

skridt.

Den fulde anvendelse af Schengen-reglerne i Bulgarien og Rumænien var

sat på dagsordenen på rådsmødet (retlige og indre anliggender) den 9.-10.

oktober 2014 og på rådsmødet den 4.-5. december 2014 (retlige og indre

anliggender) til drøftelse og eventuel vedtagelse, men sagen blev taget af

dagsordenen før de pågældende rådsmøder.

Den 28. januar 2015 blev de seneste CVM-rapporter for Bulgarien og Ru-

mænien offentliggjort. Kommissionen konkluderede, at Rumænien har fast-

holdt de positive fremskridt, herunder især i forhold til uafhængighed i rets-

Side

28/44

Rådsmøde nr. 3415 (retlige og indre anliggender) den 8.-9. oktober 2015 - Bilag 3: Samlenotat vedr. rådsmøde RIA 8-9/10-15 - integrationsdelen

væsenet og bekæmpelse af korruption. Derimod konkluderer Kommissio-

nen, at fremskridtene med reformer i Bulgarien ikke er store, og at der sta-

dig er alvorlige problemer med bekæmpelse af korruption og organiseret

kriminalitet.

Den fulde anvendelse af Schengen-reglerne i Bulgarien og Rumænien var

sat på dagsordenen på rådsmødet (retlige og indre anliggender) den 12.-13.

marts 2015 til drøftelse og eventuel vedtagelse, men sagen blev taget af

dagsordenen før rådsmødet.

På rådsmødet (retlige og indre anliggender) den 8.-9. oktober 2015 forven-

tes en eventuel vedtagelse af Rådets afgørelse om den fulde anvendelse af

Schengen-reglerne.

2. Indhold

2.1. Generelt

Med henblik på at vurdere, om Bulgarien og Rumænien lever op til Schen-

gen-reglerne, blev der iværksat en evalueringsprocedure (Schengen-

proceduren), som indebar, at et eksperthold bestående af repræsentanter fra

de nuværende Schengen-lande og Kommissionen førte tilsyn med og kon-

trollerede gennemførelsen af Schengen-reglerne i de to lande.

Evalueringsproceduren omfattede Bulgariens og Rumæniens anvendelse af

Schengen-reglerne inden for områderne databeskyttelse, politisamarbejde,

luftgrænsekontrol, landgrænsekontrol, søgrænsekontrol, visumudstedelse og

brugen af Schengen-informationssystemet (SIS).

Begge lande har bl.a. besvaret et omfattende og detaljeret spørgeskema, som

giver mulighed for at vurdere landenes gennemførelse af Schengen-reglerne

i form af lovgivning, myndighedsstrukturerne på de relevante områder, per-

sonalemæssige ressourcer, grænsepersonalets uddannelsesniveau mv.

I begge lande er der endvidere inden for de nævnte områder gennemført

evalueringsbesøg af eksperthold. Ekspertholdene har med udgangspunkt i

besvarelserne af spørgeskemaerne inspiceret bl.a. de fysiske lokaliteter og

f.eks. vurderet kvaliteten af teknisk udstyr. Under evalueringsbesøgene har

ekspertholdet haft mulighed for at stille spørgsmål til personalet og derved

Side

29/44

Rådsmøde nr. 3415 (retlige og indre anliggender) den 8.-9. oktober 2015 - Bilag 3: Samlenotat vedr. rådsmøde RIA 8-9/10-15 - integrationsdelen

vurdere personalets kendskab til Schengen-reglerne, relevante sagsgange og

personalets sprogkundskaber.

På baggrund af spørgeskemabesvarelserne og evalueringsbesøgene har ek-

spertholdene udarbejdet evalueringsrapporter, der indeholder en række kon-

klusioner og anbefalinger. Rapporterne er efterfølgende blevet diskuteret i

Rådets arbejdsgruppe om Schengen-evaluering. Bulgarien og Rumænien har

under disse drøftelser løbende rapporteret om de opfølgningsskridt, der er

foretaget på baggrund af ekspertholdenes anbefalinger. Arbejdsgruppen om

Schengen-evaluering har herefter vurderet, om der har været behov for gen-

besøg i landene.

2.2. Nærmere om hovedelementerne i sagen

2.2.1. Politisamarbejde

For så vidt angår politisamarbejde blev Bulgarien og Rumænien evalueret i

marts og april 2009, hvor gennemførelsen af relevant lovgivning, politiets

organisation og det operationelle politisamarbejde på nationalt og internati-

onalt plan blev vurderet. Der blev i denne forbindelse foretaget en række

besøg på bl.a. politistationer og ved grænseovergange.

2.2.2. Databeskyttelse

Der blev i april 2009 foretaget en evaluering af databeskyttelsesniveauet i

Bulgarien og Rumænien, hvor relevant lovgivning, databeskyttelsesmyn-

digheder, regler for logning af databehandlingsskridt og it-sikkerhed, vi-

sumudstedelse og internationalt samarbejde var genstand for evaluering.

Databeskyttelsesevalueringerne er sket på baggrund af spørgeskemabesva-

relser og i form af oplæg ved de bulgarske og rumænske myndigheder.

2.2.3. Visumudstedelse

Bulgariens og Rumæniens generalkonsulater i Istanbul og ambassaderne i

Chisinau (Moldova) blev inspiceret i juni 2009 med henblik på en vurdering

af landenes praksis i forhold til visumudstedelse. I den forbindelse var bl.a.

adgangen til konsulaterne og ambassaderne, sikkerhedsforanstaltninger og -

kontrol på den pågældende lokalitet, processen for indgivelse af ansøgnin-

ger, afslag på ansøgninger, datahåndtering, sikkerhedsgodkendelse af perso-

nale og materiel, udstyr til at påvise falske dokumenter og uddannelse af

personale genstand for evaluering.

Side

30/44

Rådsmøde nr. 3415 (retlige og indre anliggender) den 8.-9. oktober 2015 - Bilag 3: Samlenotat vedr. rådsmøde RIA 8-9/10-15 - integrationsdelen

2.2.4. Sø-, luft- og landgrænser

Landenes søgrænsekontrol blev evalueret i august og september 2009, luft-

grænsekontrollen i november 2009 og landgrænsekontrollen i marts og i

november 2010.

I Rumænien blev der i november 2010 endvidere foretaget genbesøg i en

lufthavn og ved en landgrænseovergang. I Bulgarien blev der i december

2010 og i marts 2011 foretaget genbesøg ved en landgrænseovergang.

Evalueringerne af sø-, luft- og landgrænser er sket ved en gennemgang af

bl.a. lovgivning og internationalt samarbejde i forbindelse med grænsekon-

trol. Der er endvidere foretaget kontrol af de organisatoriske og funktionelle

strukturer, den operationelle effektivitet (herunder ressourcer og kontrolni-

veau), risikoanalyser, behandling af datamateriale, politiundersøgelser af

udlændinge, uddannelse af personale, tilbagetagelse af udlændinge, afvis-

ning på grænsen, ulovlig indvandring og transportøransvar.

Der er herudover foretaget en række inspektionsbesøg af havne, lufthavne

og landgrænseovergange. Under disse inspektionsbesøg har ekspertholdet

endvidere foretaget evaluering af kontrolprocedurer, grænseovervågning og

uddannelse af personale.

2.2.4.1. Rumænien

Det fremgår af de rådskonklusioner, der blev vedtaget på rådsmødet den 9.

juni 2011, at Schengen-evalueringen af de rumænske luftgrænser viste en

generelt velstruktureret grænseforvaltningsmyndighed, en god faglig kom-

petence hos de ansatte i grænsepolitiet og et tilfredsstillende kendskab til

kravene i Schengen-grænsekodeksen. Det fremgår endvidere af rådskonklu-

sionerne, at det disponible udstyr hovedsageligt var tilstrækkeligt. De min-

dre mangler, der blev påvist under det første evalueringsbesøg, er ved et

senere besøg konstateret tilstrækkeligt afhjulpet. Herudover fremgår det af

rådskonklusionerne, at der ifølge oplysninger fra Rumænien er blevet eller

snart bliver rettet op på mangler i forhold til luftfartsselskabernes ansvar og

kapaciteten til at afsløre menneskesmuglere.

For så vidt angår de rumænske søgrænser fremgår det af rådskonklusioner-

ne, at evalueringen viste et godt niveau af samarbejde, kommunikation, situ-

Side

31/44

Rådsmøde nr. 3415 (retlige og indre anliggender) den 8.-9. oktober 2015 - Bilag 3: Samlenotat vedr. rådsmøde RIA 8-9/10-15 - integrationsdelen

ationskendskab og reaktionskapacitet, og at grænsekontrollen udføres med

tilstrækkeligt udstyr og af specialtrænet personel. Der er også et godt niveau

af risikoanalyse og en velstruktureret kommandokæde. Det fremgår af råds-

konklusionerne, at der i opfølgningsprocessen er blevet rettet op på tidligere

konstaterede mangler med hensyn til transportvirksomheders ansvar, samt

på mindre mangler bl.a. med hensyn til udførelsen af grænsekontrol og be-

hovet for bedre uddannelse og sprogfærdigheder generelt.

For så vidt angår de rumænske landgrænser fremgår det af rådskonklusio-

nerne, at evalueringen viste et godt niveau af grænsekontrol, en professionel

taktisk og operationel tilgang i grænseovervågningen, en professionel udfø-

relse af risikoanalyse og efterretning samt et godt samarbejde både interna-

tionalt og med nabolandene. Den tilgængelige infrastruktur og personaleni-

veauet på stedet blev anset for tilstrækkelig. Det fremgår endvidere af råds-

konklusionerne, at de mindre mangler, der blev påvist under det første eva-

lueringsbesøg bl.a. med hensyn til udførelse af grænsekontrol og udstyr

samt antallet af uanmeldte inspektioner med henblik på modvirkning af kor-

ruption, er blevet afhjulpet i opfølgningsprocessen, og at de fleste foran-

staltninger er blevet gennemført. Der blev i forbindelse med evalueringen

afholdt et nyt besøg ved to bestemte grænseovergangssteder, hvor det kunne

konstateres, at tidligere påviste mangler vedrørende bl.a. infrastruktur og

udstyr var blevet afhjulpet.

2.2.4.2. Bulgarien

Det fremgår af de rådskonklusioner, der blev vedtaget på rådsmødet den 9.

juni 2011, at den infrastruktur, der benyttes til grænsekontrol ved de bulgar-

ske luftgrænser, lever op til kravene i Schengen-grænsekodeksen, og at ud-

styret hovedsageligt er tilstrækkeligt og moderne. Den systematiske taktiske

risikoanalyse, der resulterer i henstillinger vedrørende niveauer for grænse-

kontrol, samt tutorordningen kan betragtes som såkaldt bedste praksis. Der

blev ved evalueringen påvist mangler inden for udstyr, udførelse af grænse-

kontrol og uddannelse, fuldstændig fysisk adskillelse i Burgas lufthavn,

pligten til at formidle passageroplysninger, sprogkundskaber og gennemfø-

relse af luftfartsselskabernes ansvar, hvilket der imidlertid efterfølgende er

rettet op på, jf. opfølgningsrapporten fra juli 2011.

For så vidt angår de bulgarske søgrænser fremgår det bl.a. af rådskonklusio-

nerne, at den systematiske taktiske risikoanalyse, kontrollen af fiskerifartø-

Side

32/44

Rådsmøde nr. 3415 (retlige og indre anliggender) den 8.-9. oktober 2015 - Bilag 3: Samlenotat vedr. rådsmøde RIA 8-9/10-15 - integrationsdelen

jer og grænsekontrollen af lystfartøjer kan betragtes som bedste praksis. Det

blev vurderet, at grænseovervågningssystemet generelt opfylder kravene i

Schengen-grænsekodeksen. Der er under opfølgningen blevet rettet op på de

påviste mangler inden for grænsekontrol og grænseovervågning, visumud-

stedelse, infrastruktur og sprogkundskaber.

For så vidt angår de bulgarske landgrænser fremgår det af rådskonklusio-

nerne, at evalueringen efter det andet genbesøg viste et pragmatisk og pro-

fessionelt niveau af samarbejde på grænsen, både hvad angår grænsekontrol

og grænseovervågning. Det blev under genbesøgene konstateret, at de anbe-

falinger, der blev fremsat vedrørende kontrol ved grænsen mellem Bulgari-

en og Tyrkiet, grænseovervågning, bemanding, kommunikation, ledelses-

og sproguddannelse, situationskendskab og strategisk tilgang, er blevet gen-

nemført og fortsat vil blive overvåget nøje. Det fremgår endvidere, at Bulga-

rien har besluttet at udarbejde en særlig pakke af ledsagende foranstaltnin-

ger med henblik på eventuelt stigende indvandringsstrømme efter den fuld-

stændige indtræden i Schengen-samarbejdet.

2.2.5. Evaluering af SIS/SIRENE

Efter den ovennævnte evalueringsprocedure og opfølgningsprocedure i for-

hold til databeskyttelse vedtog Rådet den 26. april 2010 konklusioner om, at

databeskyttelsesniveauet i Bulgarien og Rumænien var tilfredsstillende.

Dette var en forudsætning for, at der kunne overføres data via Schengen-

informationssystemet (SIS) til de to lande, og dermed for at SIS/SIRENE-

evalueringerne kunne gennemføres.

I juni 2010 traf Rådet afgørelse om anvendelse af reglerne om SIS (der er en

del af Schengen-regelsættet) i Bulgarien og Rumænien med virkning fra den

15. oktober 2010. Den 5. november 2010 blev begge lande fuldt operatio-

nelle. Der blev i form af de såkaldte SIS/SIRENE-evalueringer foretaget

kontrol af den nationale lovgivning mv. angående SIS og af de myndighe-

der, der anvender systemet. Som et led i evalueringen blev der foretaget

inspektionsbesøg på landenes SIRENE-kontorer og en række anmeldte og

uanmeldte inspektionsbesøg på politistationer mv. for at vurdere anvendel-

sen af systemet.

Gældende dansk ret

Side

33/44

Rådsmøde nr. 3415 (retlige og indre anliggender) den 8.-9. oktober 2015 - Bilag 3: Samlenotat vedr. rådsmøde RIA 8-9/10-15 - integrationsdelen

Sagen giver ikke anledning til at redegøre for gældende dansk ret.

Lovgivningsmæssige og statsfinansielle konsekvenser

Forslaget har ikke lovgivningsmæssige, statsfinansielle, samfunds- eller

erhvervsøkonomiske konsekvenser.

Høring

Der er ikke foretaget høring vedrørende sagen.

Nærhedsprincippet

Nærhedsprincippet har ikke betydning for sagen.

Andre landes kendte holdninger

Finland, Nederlandene og Tyskland har tidligere offentligt tilkendegivet

modstand mod Bulgariens og Rumæniens fulde indtræden i Schengen-

samarbejdet på nuværende tidspunkt.

Regeringens generelle holdning

I overensstemmelse med de rådskonklusioner, som Rådet (retlige og indre

anliggender) vedtog på rådsmødet den 9.-10. juni 2011, er det Danmarks

opfattelse, at Bulgarien og Rumænien opfylder de krav, som følger af

Schengen-regelsættet, og at der derfor er grundlag for, at Rådet træffer be-

slutning om, at Rumænien og Bulgarien optages i det fulde Schengen-

samarbejde.

Europa-Parlamentet

Spørgsmålet om den fulde anvendelse af Schengen-reglerne i Bulgarien og

Rumænien har været sendt i høring i Europa-Parlamentet, der har støttet den

fulde optagelse af de to lande i Schengen-samarbejdet.

10. Specialudvalget for asyl- og indvandringssamarbejde

Side

34/44

Rådsmøde nr. 3415 (retlige og indre anliggender) den 8.-9. oktober 2015 - Bilag 3: Samlenotat vedr. rådsmøde RIA 8-9/10-15 - integrationsdelen

Sagen har senest været drøftet i Specialudvalget for asyl- og indvandrings-

samarbejde den

1. oktober 2015.

11. Tidligere forelæggelser for Folketingets Europaudvalg

Sagen blev forelagt Folketingets partier til forhandlingsoplæg forud for

rådsmødet (retlige og indre anliggender) den 22.-23. september 2011 og har

senest været forelagt Folketingets Europaudvalg til orientering forud for

rådsmødet (retlige og indre anliggender) den 5.-6. december 2013.

Et samlenotat blev endvidere sendt til Folketingets Europaudvalg forud for

rådsmødet (retlige og indre anliggender) den 12.-13. marts 2015, men sa-

gen blev taget af dagsordenen før forelæggelsen i Folketingets Europaud-

valg.

Side

35/44

Rådsmøde nr. 3415 (retlige og indre anliggender) den 8.-9. oktober 2015 - Bilag 3: Samlenotat vedr. rådsmøde RIA 8-9/10-15 - integrationsdelen

Dagsordenspunkt 14: Rådets afgørelse om midlertidige foranstaltninger

til fordel for Italien og Grækenland på området international beskyttel-

Revideret notat.

Sagen er omfattet af retsforbeholdet.

KOM (2015) 451 endelig

Resumé

Rådsafgørelsen er omfattet af retsforbeholdet. Formandskabet forventer på

rådsmødet (retlige og indre anliggender) den 8.-9. oktober 2015 at oriente-

re om status for implementeringen af rådsafgørelsen om midlertidige foran-

staltninger til fordel for Italien og Grækenland på området international

beskyttelse (”omfordelingsforslaget”). Rådsafgørelsens formål er at afhjæl-

pe det aktuelle pres på Italiens og Grækenlands modtage- og asylsystemer

gennem etablering af en midlertidig mekanisme, hvorefter der over en to-

årig periode skal omfordeles i alt 40.000 asylansøgere med klart behov for

international beskyttelse fra Italien og Grækenland til de øvrige medlems-

stater på frivillig basis. Rådsafgørelsen blev vedtaget på det ekstraordinære

rådsmøde (retlige og indre anliggender) den 14. september 2015. Sagen

rejser ikke spørgsmål i forhold til nærhedsprincippet og har ikke lovgiv-

ningsmæssige eller statsfinansielle konsekvenser.

Baggrund

Efter bådulykken i Middelhavet den 19. april 2015 vedtog Det Europæiske

Råd (DER) på sit ekstraordinære møde den 23. april 2015 en erklæring om

håndteringen af migrationsstrømme (herefter ”DER-erklæringen”), herun-

der om omfordeling blandt alle medlemsstaterne på et frivilligt grundlag.

I Kommissionens meddelelse af 13. maj 2015 om En Europæisk Dagsorden

for Migration (herefter ”Kommissionens meddelelse”), der har til formål at

fastlægge en fælles ramme for EU’s migrationspolitik, indgår et forslag til

en omfordelingsmekanisme. Kommissionen henviser til TEUF artikel 78,

stk. 3, hvori det angives, at hvis en eller flere medlemsstater står over for en

nødsituation i form af en pludselig tilstrømning af tredjelandsstatsborgere,

kan Rådet på forslag af Kommissionen og efter høring af Europa-

Parlamentet med kvalificeret flertal vedtage en midlertidig foranstaltning til

fordel for den eller de berørte medlemsstater.

Side

36/44

Rådsmøde nr. 3415 (retlige og indre anliggender) den 8.-9. oktober 2015 - Bilag 3: Samlenotat vedr. rådsmøde RIA 8-9/10-15 - integrationsdelen

Den 27. maj 2015 fremlagde Kommissionen et konkret forslag til rådsafgø-

relse om midlertidige foranstaltninger til fordel for Italien og Grækenland på

området for international beskyttelse.

Forslaget blev drøftet på rådsmødet (retlige og indre anliggender) den 15.-

16. juni 2015 og på møde i Det Europæiske Råd den 25.-26. juni 2015. På

sidstnævnte møde blev der opnået enighed om at omfordele 40.000 asylan-

søgere med et klart behov for international beskyttelse fra Italien og Græ-

kenland til andre medlemsstater over en periode på to år. Det blev samtidig

opnået enighed om, at deltagelse i omfordelingsmekanismen skal ske på

frivilligt grundlag.

Forslaget, som på ny blev drøftet på rådsmødet den 20. juli 2015, blev ende-

lig vedtaget på det ekstraordinære rådsmøde den 14. september 2015.

Det danske retsforbehold

Forslaget blev fremsat under henvisning til TEUF, tredje del, afsnit V, arti-

kel 78, stk. 3.

Ifølge artikel 1 i protokollen om Danmarks stilling deltager Danmark ikke i

Rådets vedtagelse af foranstaltninger, der foreslås i henhold til TEUF, tredje

del, afsnit V, og ifølge protokollens artikel 2 er ingen af de foranstaltninger,

der er vedtaget i henhold til TEUF, tredje del, afsnit V, bindende for Dan-

mark, ligesom de ikke finder anvendelse i Danmark (”retsforbeholdet”).

Derfor er Danmark ikke omfattet af forslaget.

Indhold

Rådsafgørelsen

har til formål at udgøre et øjeblikkeligt svar på det aktuelle

pres på Italiens og Grækenlands modtage- og asylsystemer og på den for-

ventede tilstrømning af migranter til disse medlemsstater over de kommende

måneder.

Rådsafgørelsen

indebærer etablering af en midlertidig mekanisme, hvorefter

der skal ske omfordeling af i alt 40.000 asylansøgere fra Italien og Græken-

land til de øvrige medlemsstater over en toårig periode. Det er alene asylan-

søgere, der har et klart behov for international beskyttelse, der er omfattet af

Side

37/44

Rådsmøde nr. 3415 (retlige og indre anliggender) den 8.-9. oktober 2015 - Bilag 3: Samlenotat vedr. rådsmøde RIA 8-9/10-15 - integrationsdelen

omfordelingsmekanismen. Asylsagsbehandlingen vil foregå i den medlems-

stat, hvortil asylansøgeren er blevet omfordelt.

Formandskabet og Kommissionen forventes på rådsmødet (retlige og indre

anliggender) den 8.-9. oktober 2015 at orientere om status for implemente-

ringen af rådsafgørelsen.

Gældende dansk ret

Sagen giver ikke anledning til at redegøre for gældende dansk ret.

Lovgivningsmæssige og statsfinansielle konsekvenser

Forslaget har ikke lovgivningsmæssige, statsfinansielle, samfunds- eller

erhvervsøkonomiske konsekvenser.

Høring

Der er ikke foretaget høring vedrørende sagen.

Nærhedsprincippet

Sagen rejser ikke spørgsmål i forhold til nærhedsprincippet.

Andre landes kendte holdninger

Der ses ikke at foreligge offentlige tilkendegivelser om de øvrige medlems-

staters holdning til sagen.

Regeringens generelle holdning

Generelt anser Danmark ikke omfordeling som et velegnet solidaritetsin-

strument. Solidaritet bør i stedet udvises via finansiel støtte fra eksisterende

fonde, teknisk bistand koordineret af navnlig Frontex og EASO samt ved

øget støtte til flygtninge i deres nærområder. Finansiel og teknisk støtte skal

også omfatte bistand til repatriering, når dette måtte være muligt.

Det bemærkes, at Danmark på grund af retsforbeholdet ikke deltager i ved-

tagelsen af rådsafgørelsen.

Side

38/44

Rådsmøde nr. 3415 (retlige og indre anliggender) den 8.-9. oktober 2015 - Bilag 3: Samlenotat vedr. rådsmøde RIA 8-9/10-15 - integrationsdelen

Europa-Parlamentet

Sagen blev behandlet i Europa-Parlamentet den 15.-16. juli 2015.

10. Specialudvalget for asyl- og indvandringssamarbejde

Sagen har senest været drøftet den

1. oktober 2015

i Specialudvalget for

asyl- og indvandringssamarbejde.

11. Tidligere forelæggelser for Folketingets Europaudvalg

Sagen har været forelagt Folketingets Europaudvalg skriftligt den 10. juni

2015 i forbindelse med forelæggelse af Kommissionens meddelelse om En

Europæisk Dagsorden for Migration forud for rådsmøde (retlige og indre

anliggender) den 15.-16. juni 2015.

Side

39/44

Rådsmøde nr. 3415 (retlige og indre anliggender) den 8.-9. oktober 2015 - Bilag 3: Samlenotat vedr. rådsmøde RIA 8-9/10-15 - integrationsdelen

Dagsordenspunkt 15: Tilbagesendelsespolitikkens fremtid

- Kommissionens meddelelse til Europa-Parlamentet og Rådet om en

europæisk handlingsplan om tilbagesendelse af ulovlige migranter

- Kommissionshenstilling om en fælles tilbagesendelsesmanual med

henblik på nationale myndigheders anvendelse

Nyt notat.

Sagen er ikke omfattet af det danske retsforbehold.

KOM (2015) 453 endelig

KOM(2015) 6250 udkast

Resumé

Kommissionen fremlagde den 9. september 2015 forud for det ekstraordi-

nære rådsmøde (retlige og indre anliggender) den 14. september 2015 en

”migrationspakke”, som blev præsenteret for Folketingets Europaudvalg på

dets møde den 11. september 2015, indeholdende en række forslag, herun-

der Kommissionens meddelelse om en EU-handlingsplan for tilbagesendelse

af ulovlige migranter og Kommissionens tilbagesendelseshåndbog. Medde-

lelsen er en udmøntning af Det Europæiske Råds konklusioner af 25.-26.

juni 2015, hvor man anmoder Kommissionen om at etablere et EU-

tilbagesendelsesprogram. På rådsmødet (retlige og indre anliggender) den

8.-9. oktober 2015 forventes en drøftelse af EU’s tilbagesendelses- og tilba-

getagelsespolitik samt vedtagelse af rådskonklusioner på baggrund af

Kommissionens meddelelse. Regeringen støtter Kommissionens meddelelse

og kan generelt støtte udkastet til rådskonklusioner. Sagen er ikke omfattet

af retsforbeholdet. Sagen har ikke lovgivningsmæssige eller statsfinansielle

konsekvenser og rejser ikke spørgsmål i forhold til nærhedsprincippet.

Baggrund

Kommissionen vedtog den 9. september 2015 en meddelelse om en EU

handlingsplan for tilbagesendelse af ulovlige migranter som led i en ”migra-

tionspakke”. Kommissionen vedtog endvidere en tilbagesendelseshåndbog

indeholdende vejledning til medlemsstaterne i håndtering af tilbagesendel-

ser. Kommissionens migrationspakke blev forelagt for Folketingets Euro-

paudvalg den 11. september 2015 forud for det ekstraordinære rådsmøde

(retlige og indre anliggender) den 14. september 2015.

I formandskabets konklusioner fra rådsmødet (retlige og indre anliggender)

den 14. september 2015 blev der udtrykt tilfredshed med Kommissionens

meddelelse, og man understregede vigtigheden af effektive tilbagesendel-

Side

40/44

Rådsmøde nr. 3415 (retlige og indre anliggender) den 8.-9. oktober 2015 - Bilag 3: Samlenotat vedr. rådsmøde RIA 8-9/10-15 - integrationsdelen

ses- og tilbagetagelsespolitikker, herunder gennemførelse af disse hurtigst

muligt. Særligt fremhævet i formandskabskonklusionerne var dels tredje-

landes forpligtelse til at tage egne statsborgere, der ikke har lovligt ophold i

EU, tilbage, og dels nødvendigheden af at se tilbagesendelses- og tilbageta-

gelsespolitikkerne i sammenhæng med bl.a. udenrigspolitik og visumpolitik.

På rådsmødet (retlige og indre anliggender) den 8.-9. oktober 2015 forven-

tes dels en drøftelse af EU’s tilbagesendelsespolitik og dels vedtagelse af

rådskonklusioner om EU’s tilbagesendelsespolitik.

Indhold

Kommissionens meddelelse om tilbagesendelse af migranter, der opholder

sig ulovligt i EU, har til formål at effektivisere, styrke og videreudvikle det

europæiske tilbagesendelsessystem, der aktuelt er karakteriseret ved en rela-

tiv lav effektiv tilbagesendelsesprocent på 40 % af personer i udsendelses-

position.

I forhold til effektivisering af tilbagesendelsessystemet for ulovlige migran-

ter fremhæver Kommissionen bl.a. muligheden for tvungen tilbagesendelse

som et nødvendigt instrument til fremme af frivillig tilbagevenden. Herud-

over anføres nødvendigheden af en strengere håndhævelse af EU-reglerne,

herunder bl.a. brug af frihedsberøvelse for at forhindre sekundære bevægel-

ser. Kommissionen lægger også op til, at man vil indlede traktatkrænkelses-

sager mod de medlemsstater, der ikke fuldt ud overholder tilbagesendelses-

direktivets bestemmelser. Danmark deltager i dette direktiv, da det udgør en

udbygning af Schengen-reglerne. Endvidere foreslår Kommissionen større

udveksling af oplysninger om tvangsmæssig tilbagesendelse, navnlig ved

brug af Schengen-informationssystemet (SIS), visuminformationssystemet

(VIS) og Eurodac samt et fremtidigt smart borders system, herunder med

henblik på gensidig anerkendelse af de afgørelser om tilbagesendelse, som

en medlemsstat træffer. Desuden foreslår Kommissionen en styrkelse af

Frontex’ rolle og mandat i forhold til effektivisering af tilbagesendelsespoli-

tikken. Det skal ske gennem fælles tilbagesendelsesoperationer, udstedelse

af rejsedokumenter, etablering af et Frontex-kontor for tilbagesendelser

samt samarbejde mellem Frontex og tredjelande i EU’s nærområder. Ende-

ligt foreslår Kommissionen et integreret system for forvaltning af tilbages-

endelser ved bl.a. at forbinde alle EU-finansierede netværk og programmer

Side

41/44

Rådsmøde nr. 3415 (retlige og indre anliggender) den 8.-9. oktober 2015 - Bilag 3: Samlenotat vedr. rådsmøde RIA 8-9/10-15 - integrationsdelen

for tilbagesendelse, indsættelse af mobile taskforcer, mere effektiv brug af

EU’s passersedler (laissez-passer), udbygning af et europæisk forbindelses-

officernetværk og bedre brug af statistik.

I forhold til øget samarbejde om tilbagetagelse med oprindelses- og transit-

lande skal antallet af tilbagesendelser øges væsentligt. Det er afgørende i

forhold til at modvirke yderligere ulovlig migration. I henhold til folkeretlig

sædvaneret har lande pligt til at tage deres egne statsborgere tilbage. Dette

er blandt afspejlet i Cotonou-aftalen (artikel 13), hvor EU-landene og en

lang række lande i Afrika, Vestindien og Stillehavet (de såkaldte AVS-

lande) er gensidigt forpligtet til at tage egne statsborgere tilbage. Kommissi-

onen foreslår, at alle redskaber skal mobiliseres for at øge samarbejdet med

oprindelses- og transitlandene om tilbagetagelse. Det skal bl.a. ske gennem

effektiv opfyldelse af forpligtelsen vedrørende tilbagetagelse, herunder gen-

nem brug af tilbagetagelsesaftaler med særligt prioriterede lande, idet der

tages hensyn til migrationstendenserne. Det skal også ske gennem afslutning

af igangværende forhandlinger og indledning af nye forhandlinger om tilba-

getagelsesaftaler. Endvidere foreslår Kommissionen politiske dialoger på

højt niveau, dels på bilateralt niveau og dels inden for rammerne af Rabat-

og Khartoum-processerne (EU’s migrations- og mobilitetssamarbejde med

afrikanske lande langs de vigtigste migrationsruter). Et centralt instrument

til fremme af tilbagetagelse er støtte til reintegration og kapacitetsopbyg-

ning. Her foreslår Kommissionen en særlig facilitet på 5 mio. euro til dette

formål. Endvidere foreslår Kommissionen at øge EU’s indflydelse, hvad

angår tilbagesendelse og tilbagetagelse, på sine partnerlande dels for at sik-

re, at de eksisterende forpligtelser opfyldes, og dels for at de eksisterende

aftaler gennemføres og nye kan indgås. Dette forslag er direkte afledt af Det

Europæiske Råds konklusioner i juni 2015. Kommissionen foreslår skræd-

dersyede støttepakker, pres og incitamentsstrukturer og brug af visumpoli-

tikken som løftestang. Kommissionen forestiller sig brug af lovlig migration

for højt kvalificeret arbejdskraft, men også studie- og forskningsmuligheder

som incitament til at sikre samarbejde om tilbagetagelse. Endelig foreslår

Kommissionen også brug af andre måder uden for området retlige og indre

anliggender til at få tredjelande til at øge samarbejdet om tilbagetagelse på,

som også Det Europæiske Råd konkluderede i juni 2015: ”på grundlag af

’mere-for-mere’-princippet vil EU-bistand og politikker blive anvendt til at

skabe incitamenter til at gennemføre eksisterende tilbagetagelsesaftaler og

indgå nye”. Kommissionen nævner specifikt udviklingsbistand, naboskabs-

Side

42/44

Rådsmøde nr. 3415 (retlige og indre anliggender) den 8.-9. oktober 2015 - Bilag 3: Samlenotat vedr. rådsmøde RIA 8-9/10-15 - integrationsdelen

politikken, handelsaftaler og handelspræferencer (med mulighed for at knyt-

te indgåelse af frihandelsaftaler med eller indrømmelse af fortrinsbehand-

ling til visse tredjelande sammen med indgåelse af tilbagetagelsesaftaler),

uddannelse (Erasmus+) og kultur. I den forbindelse opfordrer Kommissio-

nen kraftigt til – inden for medlemsstaternes nationale kompetence – at give

tredjelandsstatsborgere adgang til arbejdsmarkederne.

Kommissionens tilbagesendelseshåndbog indeholder retningslinjer og bed-

ste praksis for samt henstillinger vedrørende den mest effektive og humane

måde at tilbagesende migranter på under fuld overholdelse af de grundlæg-

gende rettigheder og de garantier, der er fastsat i EU-lovgivning.

Formandskabet lægger op til rådskonklusioner, der i vidt omfang afspejler

meddelelsens tiltag til fremme af tilbagesendelse og tilbagetagelse. Der

lægges i udkastet til rådskonklusioner op til en evaluering i januar 2016 af

gennemførelsen af meddelelsens forslag.

Gældende dansk ret

Sagen giver ikke anledning til at redegøre for dansk ret.

Lovgivningsmæssige og statsfinansielle konsekvenser

Sagen har ikke lovgivningsmæssige, statsfinansielle, samfunds- eller er-

hvervsøkonomiske konsekvenser.

Høring

Der er ikke foretaget høring vedrørende sagen.

Nærhedsprincippet

Sagen rejser ikke spørgsmål i forhold til nærhedsprincippet.

Andre landes kendte holdninger

Der ses ikke at foreligge offentlige tilkendegivelser om de øvrige medlems-

staters holdning til sagen.

Foreløbig generel dansk holdning

Regeringen støtter Kommissionens meddelelse om en handlingsplan for

tilbagesendelse af ulovlige migranter såvel som den fremlagte tilbagesen-

Side

43/44

Rådsmøde nr. 3415 (retlige og indre anliggender) den 8.-9. oktober 2015 - Bilag 3: Samlenotat vedr. rådsmøde RIA 8-9/10-15 - integrationsdelen

delseshåndbog. Generelt kan regeringen også støtte udkastet til rådskonklu-

sioner.

Europa-Parlamentet

Europa-Parlamentet har endnu ikke afgivet udtalelse i sagen.

10. Specialudvalget for asyl- og indvandringssamarbejde

Sagen har været drøftes i Specialudvalget den 1. oktober 2015.

11. Tidligere forelæggelser for Folketingets Europaudvalg

Som led i forelæggelsen af Kommissionens migrationspakke af 9. septem-

ber 2015 har sagen været forelagt for Folketingets Europaudvalg den 11.

september 2015 forud for rådsmødet (retlige og indre anliggender) den 14.

september 2015.

Side

44/44