Rådsmøde nr. 3418 (landbrug og fiskeri) den 22. oktober 2015 - Bilag 1: Samlenotat vedr. rådsmøde landbrug og fiskeri 22-23/10-15

Europaudvalget 2014-15 (2. samling)
Rådsmøde 3418 - landbrug og fiskeri Bilag 1
Offentligt

Miljø- og Fødevareministeriet

EU og internationalt

Den 1. oktober 2015

MFVM 432

___________________________________________________________________

SAMLENOTAT

Rådsmøde (landbrug og fiskeri) den 22. – 23. oktober 2015

____________________________________________________________________

Forslag til Rådets forordning om fastsættelse for 2016 af fiskerimuligheder

for visse fiskebestande og grupper af fiskebestande i Østersøen

- Politisk enighed

KOM(2015) 344

Side 3

Konsultationer mellem EU og Norge om fiskerimuligheder for 2016

- Udveksling af synspunkter

KOM-dokument foreligger ikke

Side 11

Forslag til Rådets afgørelse om undertegnelse på Den Europæiske Unions

vegne og om midlertidig anvendelse af den bæredygtige fiskeripartner-

skabsaftale med tilhørende protokol om fastsættelse af de fiskerimulighe-

der og den finansielle modydelse, der er omhandlet i fiskeripartnerskabsaf-

talen mellem Den Europæiske Union og Republikken Liberia,

forslag til Rådets afgørelse om indgåelse af en partnerskabsaftale om bæ-

redygtigt fiskeri mellem Den Europæiske Union og Republikken Liberia og

den tilhørende gennemførelsesprotokol og

forslag til Rådets forordning om fordeling af fiskerimulighederne i henhold

til protokollen om fastsættelse af de fiskerimuligheder og den finansielle

modydelse, der er omhandlet i den bæredygtige fiskeripartnerskabsaftale

mellem Den Europæiske Union og Republikken Liberia

- Tidlig forelæggelse

KOM-dokument foreligger ikke, KOM (2015) 467 og KOM (2015) 465

Side 14

Forslag til Rådets afgørelse om undertegnelse på Den Europæiske Unions

vegne og midlertidig anvendelse af protokollen om fastsættelse af de fiske-

rimuligheder og den finansielle modydelse, der er omhandlet i fiskeripart-

nerskabsaftalen mellem Den Europæiske Union og Den Islamiske Republik

Mauretanien for en periode på fire år,

forslag til Rådets afgørelse om indgåelse af protokollen om fastsættelse af

de fiskerimuligheder og den finansielle modydelse, der er omhandlet i

fiskeripartnerskabsaftalen mellem Den Europæiske Union og Den Islamiske

Republik Mauretanien for en periode på fire år og

Rådsmøde nr. 3418 (landbrug og fiskeri) den 22. oktober 2015 - Bilag 1: Samlenotat vedr. rådsmøde landbrug og fiskeri 22-23/10-15

forslag til Rådets forordning om tildeling af fiskerimuligheder i medfør af

protokollen, der fastsætter fiskerimuligheder og den finansielle modydelse,

omhandlet i fiskeripartnerskabsaftalen mellem Den Europæiske Union og

Den Islamiske Republik Mauretanien for en periode på fire år

KOM-dokument foreligger ikke.

Tidlig forelæggelse

KOM-dokument foreligger ikk

Side 19

Forslag til Europa-Parlamentets og Rådets forordning om ændring af for-

ordning (EU) nr. 1308/2013 og 1306/2013 for så vidt angår støtteordnin-

gen for uddeling af frugt og grøntsager, herunder bananer samt mælk i

uddannelsesinstitutioner, og forslag til ændring af Rådets forordning (EU)

nr. 1370/2013 om fastsættelse af støtte og restitutioner i forbindelse med

den fælles markedsordning for landbrugsprodukter

– Tidlig forelæggelse

KOM (2014) 31 og KOM (2014) 32

Side 24

Internationale handelsaftaler og –forhandlinger på landbrugsområdet

– Orientering fra Kommissionen

KOM-dokument foreligger ikke

Side 30

Klima-smart landbrug

- Udveksling af synspunkter

KOM-dokument foreligger ikke

Side 35

(Evt.) Markedssituationen for landbrugsvarer

Orientering fra Kommissionen og udveksling af synspunkter

KOM-dokument foreligger ikke

Side 37

(Evt.) Forslag til Europa-Parlamentets og Rådets forordning om offentlig

kontrol og andre officielle aktiviteter med henblik på anvendelsen af fø-

devare- og foderstoflovgivningen og reglerne for dyresundhed og dyre-

velfærd, plantesundhed, planteformeringsmateriale og plantebeskyttel-

sesmidler (kontrolforordningen)

- Generel indstilling

KOM (2013) 265

Side 44

Rådsmøde nr. 3418 (landbrug og fiskeri) den 22. oktober 2015 - Bilag 1: Samlenotat vedr. rådsmøde landbrug og fiskeri 22-23/10-15

NOTAT OM RÅDSMØDE (LANDBRUG OG FISKERI)

den 22. – 23. oktober 2015

Forslag til Rådets forordning om fastsættelse for 2016 af fiskerimuligheder for visse

fiskebestande og grupper af fiskebestande i Østersøen

KOM (2015) 413

Revideret genoptryk af grundnotat oversendt til Folketingets Europaudvalg den 28. september

2015. Ændringer er markeret i marginen.

Resumé

Forslaget omfatter fastsættelse af fiskerimulighederne for de kommercielt vigtigste bestande i

Østersøen i form af TAC/kvoter for 2016. I forhold til 2015 indebærer forslaget en væsentlig

reduktion i fiskerimulighederne efter torsk i østlige Østersø samt for brisling. For torsk i den

vestlige Østersø, har Kommissionen endnu ikke foreslået en TAC. For sild i både den vestlige

Østersø og for sild i den centrale Østersø er der tale om stigninger. For laks foreslås der en

stigning, og for rødspætte sker der også en større stigning i fiskerimulighederne. Forslaget

forventes sat på dagsordenen for rådsmøde (landbrug og fiskeri) den 22.-23. oktober 2014

med henblik på politisk enighed.

Baggrund

Kommissionen har ved KOM (2015) 413 af 3. september 2015 fremsendt forslag til Rådets

forordning om fastsættelse for 2016 af fiskerimuligheder for visse fiskebestande og grupper af

fiskebestande i Østersøen. Forslaget er oversendt til Rådet den 3. september 2015 i en dansk

sprogudgave.

Forslaget er fremsat med hjemmel i TEUF artikel 43, stk. 3, og kan vedtages af Rådet med

kvalificeret flertal.

Forslaget forventes sat på dagsordenen for rådsmøde (landbrug og fiskeri) den 22.-23. oktober

2014 med henblik på politisk enighed.

Nærhedsprincippet

Forslaget er et led i gennemførelsen af den fælles fiskeripolitik, hvorfor nærhedsprincippet er

tilgodeset.

Formål og indhold

Kommissionens forslag om fastsættelse for 2016 af fiskerimuligheder for visse fiskebestande

og grupper af fiskebestande i Østersøen fastsætter fangstbegrænsninger for EU-fiskeriet med

henblik på at sikre et bæredygtigt fiskeri på kort og langt sigt.

Forslaget bygger på den videnskabelige rådgivning om fiskerimulighederne i Østersøen udar-

bejdet af Det Internationale Havundersøgelsesråd (ICES) under hensyntagen til principperne

for TAC

-fastsættelse, som fremgår af Kommissionens meddelelse om høring om fiskerimulig-

heder for 2016 - KOM (2015) 239. Det fremgår af disse principper, at Kommissionen vil foreslå

TAC = Total Allowable Catches = samlede tilladte fangstmængder.

Rådsmøde nr. 3418 (landbrug og fiskeri) den 22. oktober 2015 - Bilag 1: Samlenotat vedr. rådsmøde landbrug og fiskeri 22-23/10-15

TAC og kvoter for 2016 på MSY

-niveau for bestande med fuld analytisk rådgivning med MSY-

estimater. Kun i tilfælde, hvor det vil indebære meget store reduktioner af fiskerimuligheder-

ne, som i høj grad vil have alvorlige sociale og økonomiske konsekvenser for den omfattede

fiskeflåde, vil udsættelse af målsætning om MSY-niveau ifølge Kommissionen kunne blive ud-

sat til senere år, men dog senest til 2020.

Er der fastsat en flerårig forvaltningsplan for en bestand, vil denne blive fulgt i Kommissionens

forslag om fiskerimuligheder, medmindre planen er blevet uanvendelig i forhold til den fælles

fiskeripolitik.

For bestande, hvor der ikke foreligger en fuld analytisk rådgivning, vil fiskerimuligheder blive

foreslået på basis af den foreliggende videnskabelige rådgivning og uden at gå på kompromis

med bevaringsbehovet for bestandene.

Ved rådgivning for bestande, som der ikke kan fastlægges biologiske værdier for, anvendes

den ”data begrænsede tilgang”. Denne tilgang er anvendt for rødspætte i den østlige Østersø,

mens den vestlige bestand er ændret til en fuld analytisk bestand. Derudover er denne tilgang

anvendt for sild i den botniske bugt og for torsk i østlig Østersø. Det bemærkes, at torsk i den

østlige Østersø ikke er ”en data begrænset bestand”, men at det er metoden for vurdering af

databegrænsede bestande, som er lagt til grund for rådgivningen.

EU/Rusland

EU og Rusland indgik den 10.-12. juli 2006 en aftale om samarbejde på fiskeriområdet og om

bevarelse af de levende marine ressourcer i Østersøen. Aftalen blev ratificeret af EU den 4.

juni 2009 og gælder i første periode i seks år. EU og Rusland har ikke opnået enighed om fæl-

les forvaltning for de fælles bestande, hvilket betyder, at EU’s rådighedsmængder for bestande

fælles med Rusland også i 2016 vil blive fastsat selvstændigt. Kommissionen har, hvor det er

relevant i forslaget til fiskerimuligheder, fraregnet de teoretiske russiske andele. EU’s fælles

bestande med Rusland er: Sild i den centrale Østersø, torsk i den østlige Østersø, laks og bris-

ling. I 2010 blev der opnået enighed om fordelingsnøglerne for laks (russisk andel = 1,9 % i

ICES-områder 22-31 og 9,30 % i ICES-område 32). For brisling er den russiske andel på 10,08

%. For torsk i den østlige Østersø og sild i den centrale Østersø er EU-positionen, at de russi-

ske andele skal baseres på de historiske andele svarende til henholdsvis 5 % og 9,50 %, mens

Rusland kræver henholdsvis 15,80 % og 11,80 %.

Fiskerimuligheder

ICES har i forhold til tidligere år ændret sin rådgivning for torsk fra at dække de to forvalt-

ningsområder til at dække henholdsvis den vestlige og den østlige bestand. Den nye metode

komplicerer fastsættelse af kvoter for de to forvaltningsområder, idet en del af den såkaldte

østbestand er udbredt i underområde 24, som tilhører det vestlige forvaltningsområde. ICES

har i sin rådgivning ikke fratrukket det rekreative fiskeri, hvilket der også skal tages højde for i

den endelige kvotefastsættelse.

Kommissionen har som oven for nævnt ikke angivet fiskerimuligheder for torsk i område 22-

24, idet Kommissionen afventer yderligere videnskabelig rådgivning (ifølge oplysninger fra

Fiskeri på grundlag af det maksimalt bæredygtige udbytte (MSY) er den fiskeriintensitet, der giver det største udbyt-

te fra bestanden på lang sigt uden at reducere bestandens evne til at reproducere sig på kort sigt

Rådsmøde nr. 3418 (landbrug og fiskeri) den 22. oktober 2015 - Bilag 1: Samlenotat vedr. rådsmøde landbrug og fiskeri 22-23/10-15

Kommissionen om rekreativt fiskeri), samt en udmelding fra BALTFISH

om indstilling om ind-

førelse af eventuelt supplerende forvaltningstiltag for underområde 22-24 for denne bestand.

Følges den foreliggende rådgivning, vil dette indebære en reduktion på ca. 50 %. For forvalt-

ningsområde 25-32 (den østlige Østersø) har Kommissionen foreslået en kvote for torsk for

forvaltningsområdet som sådant, og har derfor ikke taget hensyn til andelen af østtorsk, som

fiskes i område 24 under det vestlige forvaltningsområde. Kommissionen henviser til, at tor-

skeforvaltningsplanen (Rådets forordning 1098/2007) ikke kan anvendes, da ICES ikke har

kunnet fastsætte biologiske referencepunkter, hvilket gør det umuligt at anvende torskefor-

valtningsplanen for denne del af Østersøen. ICES har i sin rådgivning anvendt princippet for

”databegrænsede bestande” for rådgivningen for den østlige torskebestand.

Forslaget indebærer desuden forøgelser af kvoten for rødspætte, som stiger med 18 %, mens

kvoten for den vestlige sild stiger med 12 %. Kvoten for laks foreslås øget med 10 %, og for

brisling foreslås en nedgang på 14 %.

For fiskerier i Østersøen trådte landingsforpligtigelsen for fiskerier efter bestande omfattet af

fangstbegrænsninger i kraft fra 1. januar 2015, jf. grundforordningen 1380/2013. I forbindelse

med vedtagelsen af forordningen om fiskerimuligheder i Østersøen for 2015 blev der taget

højde for, at de omfattede kvoter skulle dække fangsterne (i stedet for landinger). Dog indfø-

res landingsforpligtigelsen for rødspætte først fra 1. januar 2017.

Kommissionens forslag om en ny flerårig forvaltningsplan for torsk, sild og brisling forventes

vedtaget inden årets udløb. Forslaget indeholder MSY-værdier for fiskeridødelighed, som fast-

sættes som et interval samt mindsteværdier for gydebiomasse. Da planen ikke er vedtaget,

har Kommissionen ikke anvendt den i sine forslag til fastsættelse af fiskerimuligheder.

Nedenfor er angivet en samlet oversigt over fiskerimuligheder for 2016.

Oversigt over den biologiske rådgivning, Kommissionens forslag om fiskerimuligheder, anvendt

princip, procentuel ændring 2015-2016 samt konsekvenser for Danmark

Biologisk rådgiv-

ning (tons), æn-

dring i forhold til

TAC 2015 og prin-

cip for rådgivning

Rådgivningen gives

på baggrund af MSY

tilgang med FMSY

=0,32 og dækker

Skagerrak/Kattegat

og område 22-24.

Maksimal fangst

52.547 t hvor 50 %

til 22-24 = 26.274 t

Procentuel

ændring

2015/2016

(%)

andel

af EU

TAC

(%)

Art

(område)

Kort biologisk

status

Kommissionens

forslag for

2016 (tons)

TAC 2015

Sild i den

vestlige

Østersø

(22-24)

Bestanden er i en

lavproduktiv periode

med lav rekrutte-

ring. Fiskeridødelig-

heden er under

FMSY 0,32

24.797

22.220

12 %

(14 %)

BALTFISH er et regionalt samarbejdsforum om fiskeriforvaltningen i Østersøen, som dels finder sted i BALTFISH

Forum, hvor BSAC, ICES og Kommissionen deltager ud over de berørte medlemslande. Dels finder samarbejdet sted i

BALTFISH High Level Gruppen, hvor fiskeridirektørerne og repræsentanter fra Kommissionen deltager.

Rådsmøde nr. 3418 (landbrug og fiskeri) den 22. oktober 2015 - Bilag 1: Samlenotat vedr. rådsmøde landbrug og fiskeri 22-23/10-15

Art

(område)

Biologisk rådgiv-

ning (tons), æn-

dring i forhold til

TAC 2015 og prin-

cip for rådgivning

Rådgivningen base-

ret på MSY tilgang

med FMSY =0,22.

Maksimal fangst

201.000. EU andel

177.505 t(+ 8,6 %)

Kort biologisk

status

Fiskeridødeligheden

ligger under MSY

med stabil biomas-

se. 2014- årgangen

er vurderet til at

være meget stor i

forhold til tidligere

år.

Kommissionens

forslag for

2016 (tons)

TAC 2015

Procentuel

ændring

2015/2016

(%)

andel

af EU

TAC

(%)

Sild i den

centrale

Østersø

(25-27,

28.2, 29

og 32)

177.505

163.451

8,6

(2 %)

Torsk i

den østli-

ge Østersø

(25-32)

Rådgivningen base-

ret på metoden for

data begrænset

tilgang. Maksimal

fangstmængde

29.220 t jf. ICES

rådgivning baseret

på den østlige be-

stand. EU andel

27.143 t

Rådgivningen base-

ret på MSY tilgang

med yderligere re-

striktioner på grund

af bestandssituatio-

nen.

Biomassen er fal-

dende. Der bliver

færre store torsk,

mens andelen af

mindre torsk stiger,

men de vokser ikke

og er tynde.

41.143

51.429

- 20 %

(22 %)

Torsk i

den vest-

lige Øster-

sø (22-24)

Gydebiomassen er

under BMSY Btrig-

ger

Fiskeridødelig-

heden antages at vil

ligge på 0,52, og

langt over FMSY

=0,26.

Fiskeridødeligheden

har siden 2008 væ-

ret faldende og

biomassen stigende.

Bestandene blev

videnskabeligt eva-

lueret i 2015, hvor

den vestlige be-

stand blev opgrade-

ret til en fuld analy-

tisk bestand, og

TAC-rådgivning for

denne bestand er

steget betydeligt.

Ingen nævneværdig

ændring i bestan-

den i forhold til

sidste år. ICES an-

befaler forvaltning

med udgangspunkt i

de enkelte flodbe-

stande.

Pm (det vil sige

afventer forslag)

15.900

(43 %)

Rødspætte

(22-32)

Rådgivning baseret

på FMSY=0,37 for

vestlige del (Katte-

gat, Sundet og

Bælterne) og data

begrænset for om-

råde 25-32.

4.034

3.409

18 %

(71 %)

Laks (22-

31)

(stk.)

Rådgivningen base-

ret på F=0,1, jf.

udkast til forvalt-

ningsplan. ICES

anbefaler kvote på

max 116.000 stk..

EU andel 113.796

stk.

105.850 stk.

95.928

stk.

10 %

(20 %)

Rådsmøde nr. 3418 (landbrug og fiskeri) den 22. oktober 2015 - Bilag 1: Samlenotat vedr. rådsmøde landbrug og fiskeri 22-23/10-15

Art

(område)

Biologisk rådgiv-

ning (tons), æn-

dring i forhold til

TAC 2015 og prin-

cip for rådgivning

Kort biologisk

status

Gydebiomassen er

over MSY Btrigger.

Årgangen vurderes

at være meget god,

og det ser ud til at

de kommende år-

gange bliver større.

ICES foreslår områ-

debaseret forvalt-

ning for de pelagi-

ske arter i område

25-26 af hensyn til

fødegrundlaget for

torsk. Fiskeridøde-

lighed i 2014 er

estimeret til

F=0,36. FMSY er

nedjusteret fra 0,29

til 0,26 pga. af æn-

dring i vurdering af

biomassen.

Kommissionens

forslag for

2016 (tons)

TAC 2015

Procentuel

ændring

2015/2016

(%)

andel

af EU

TAC

(%)

Brisling

(22-32)

Rådgivningen base-

ret på FMSY = 0,26.

Aktuel F= 0,36.

Maksimal fangst

205.000. Til EU

efter fradrag til Rus-

land 184.336

(-14 %)

184.336

213.581

- 14 %

(9 %)

Andre elementer

Forslaget indeholder endvidere regler for år-til-år fleksibilitet. Det fremgår heraf, at de hidtidi-

ge regler om år-til-år fleksibilitet jf. Rådets forordning (EF) nr. 847/96 kun anvendes, når

medlemsstaterne ikke anvender den mulighed for år-til-år fleksibilitet, som fremgår af den nye

grundforordning.

Udtalelser

Europa-Parlamentet skal ikke afgive udtalelse.

Konsekvenser

Forslaget vurderes ikke at have lovgivningsmæssige eller statsfinansielle konsekvenser. For-

slaget har ikke konsekvenser for EU’s budget.

Ifølge Kommissionen indebærer forslaget samlet set en reduktion på 15 % i fiskerimuligheder

målt i tons sammenlignet med 2015, ekskl. den vestlige torsk, hvor der endnu ikke er et TAC-

forslag

Fastsættelse af fiskerimuligheder har på kort sigt erhvervsøkonomiske konsekvenser. For så

vidt angår fiskerimuligheder for 2016 er det af økonomisk betydning for fiskerne, at kvoterne

for den østlige torskebestand samt brisling reduceres, mens de foreslåede stigninger i fiskeri-

muligheder for rødspætter, laks og sild omvendt set ikke er af tilsvarende positiv betydning for

de danske fiskere. Dette skyldes, at især torskekvoten udgør en væsentlig del af værdien af

fiskeriet i Østersøen for Danmark. Størrelsen af TAC for torsk i den vestlige Østersø, som

Kommissionen på nuværende tidspunkt ikke har fremlagt forslag til, men hvor rådgivningen

Rådsmøde nr. 3418 (landbrug og fiskeri) den 22. oktober 2015 - Bilag 1: Samlenotat vedr. rådsmøde landbrug og fiskeri 22-23/10-15

lægger op til en kraftig reduktion, har således økonomisk betydning for mange danske fiskere i

Østersøen. Konsekvenserne for bruttoindtjeningen vil blandt andet afhænge af udviklingen i

afsætningspriserne samt omkostninger, herunder brændstof. Fiskerimulighedernes størrelse

har selvsagt også afledte erhvervsøkonomiske konsekvenser for forarbejdningsindustrien.

Høring

Forslaget har været i skriftlig høring i § 5-udvalget (fiskeri) og har været drøftet på møde i §5-

udvalget (fiskeri). Der er indkommet følgende bemærkninger:

Danmarks Fiskeriforenings Producent organisation (DFPO) anfører, at med hensyn til fastsæt-

telse af TAC deler foreningen det syn, som et flertal af medlemmerne i BSAC

tidligere har

givet udtryk for.

DFPO fastslår, at højeste prioritet gælder forvaltningen af fiskeriet efter torsk i den vestlige

Østersø. Det er afgørende for foreningens medlemmer, at TAC i dette forvaltningsområde

fastsættes som uændret i forhold til TAC for 2015. DFPO henviser til begrundelsen, som

fremgår af BSAC’s bemærkninger. DFPO er således enig med BSAC i, at de nye reference-

punkter ICES for såvel B

lim

og B

for torsk i område 22-24 ikke er korrekte. Dertil kommer, at

gydebiomassen vil være den højeste i 2016 siden år 2000. Med en forudsætning om uændret

TAC på 15.900 tons vil TAC for forvaltningsområde 22-24 kunne sammensættes med 8.900

tons fra den vestlige bestand suppleret med 7.000 tons torsk af østlig oprindelse. Der er

DFPO’s opfattelse, at en uændret TAC på ingen måder vil være til hinder for en fortsat vækst i

bestanden.

For så vidt angår den overordnede forvaltning af torsk i vestlig Østersø er DFPO ikke afvisen-

de over for at indføre supplerende forvaltningstiltag forudsat, at nye tiltag kan indføres i re-

spekt af det fiskeri, som allerede er bragt på randen af sammenbrud, og forudsat, at TAC

fastholdes og reguleringer tillader, at det historiske fiskeri kan fortsætte på uforandrede vil-

kår.

DFPO tilslutter sig BSAC’s positionspapir om, at TAC for torsk i område 25-32 forbliver uæn-

dret i 2016 i forhold til 2015.

DFPO er enig i BSACs anbefaling om, at 50 % af den anbefalede fangstmængde for sild i om-

råde 22-24 og Skagerrak/Kattegat allokeres til område 22-24.

DFPO støtter BSAC’s tilkendegivelse om, at TAC for brisling for 2016 fastsættes som uændret

i forhold til 2015, hvilket svarer til, at værdien for fiskeridødelighed er F=0,32, som også er

værdien for forsigtighedsprincippet.

DFPO erklærer sig enig i BSAC’s position om, at TAC for rødspætte fastsættes 20 % højere

end TAC for 2015.

DFPO støtter, at fastsættelsen af TAC for sild i den centrale Østersø sker i overensstemmelse

med rådgivningen, som det fremgår af BSAC’s positionspapir.

Det Rådgivende Råd for Østersøen(BSAC) er sammensat af repræsentanter fra erhvervet, NGO’er og andre interes-

seorganisationer i henhold til næremere fastsatte EU-regler herom. Danmarks Fiskeriforening Producent Organisation

henviser til BSCA’s breve til Kommissionen af henholdsvis deb 8. juli 2015 og den 11. september 2015.

Rådsmøde nr. 3418 (landbrug og fiskeri) den 22. oktober 2015 - Bilag 1: Samlenotat vedr. rådsmøde landbrug og fiskeri 22-23/10-15

BSAC har tilkendegivet, at TAC for laks i område 22-31 bør være 116.000 stk., hvilket DFPO

tilslutter sig.

DFPO bemærker i relation til de gældende tekniske regler, at disse må bringes i overens-

stemmelse med indførelsen af landingsforpligtelsen. Det skal være muligt for fiskerne at an-

vende redskaber med selektive egenskaber, som passer til fiskeperiode, område og kvotemu-

lighed. Fiskerne bør være frit stillet med hensyn til at anvende BACOMA eller T90, og såfremt

der ikke kan opnås enighed om at fjerne forpligtelsen til at anvende bestemte typer redska-

ber, foreslår DFPO at reducere maskevidden fra de nuværende 120 mm til 110 mm.

Med hensyn til det rekreative fiskeri skriver BSAC, at dette fiskeri ikke skal indgå i kvotesy-

stemet for torsk, hvilket DFPO støtter.

DFPO påpegede til mødet i §5-udvalget (fiskeri), at opgørelsen af data for det rekreative fiskeri

er af tvivlsom karakter, og især med indførelse af discardforbuddet bør dette fiskeri ikke få

indflydelse på fiskerimuligheder for det kommercielle fiskeri.

Marine Ingredients Denmark (MiD) bemærker, at Kommissionen lægger op til at reducere

TAC’en for brisling med 14 % til 184.336 t på grund af en nedjustering af FMSY fra 0,29 til

0,26 for at opretholde et fiskeri i overensstemmelse med MSY-målet. Marine Ingredients Den-

mark anfører, at ICES har vurderet, at gydebiomassen er langt over MSY-B

trigger

samt at årgan-

gen vurderes til at være god, og at små brislinger observeres i store mængder i Østersøen. På

den baggrund finder Marine Ingredients Denmark, at TAC for brisling i Østersøen fastsættes på

samme niveau som i 2015, hvilket er 213.581 tons.

MID efterlyste til mødet i §5-udvalget (fiskeri) forvaltningsplanen for Østersøen, idet en sådan

plan er en af forudsætningerne for at kunne opnå MSC-certificering for brisling i den østlige

Østersø.

Greenpeace opfordrer til at sætte de samlede tilladte fangstmængder i overensstemmelse med

den videnskabelige rådgivning. Greenpeace anfører, at Danmark er forpligtet til at genoprette

og opretholde populationer af udnyttede bestande over niveauer, som giver maksimal bære-

dygtigt udbytte, hvilket vil sige, at udnyttelsesgradenrne sættes under niveauet for tærsklen

for FMSY. Greenpeace opfatter FMSY som en grænse og ikke som et mål, og derfor opfordrer

Greenpeace til at indstille udnyttelsesgraden i 2016 under tærsklen for FMSY. Med hensyn til

torsk i område 22-24 minder Greenpeace om erklæringen fra rådsmødet i oktober 2014 om, at

TAC fastsættes under FMSY. Greenpeace opfordrer til at afvise Kommissionens forslag om TAC

for østlige Østersø, og opfordrer til at følge ICES rådgivningen. Greenpeace opfordrer endvide-

re til at følge ICES rådgivningen for brisling. Greenpeace anfører, at der ved fordeling af de

respektive fiskerimuligheder til flåden, er en forpligtigelse til at anvende ”objektive og gen-

nemsigtige kriterier, herunder af en miljømæssig, social og økonomisk art”, og til at skabe inci-

tament til fiskefartøjer, der anvender skånsomme fangstmetoder. Greenpeace er enig med

WWF i, at kvoten for laks er sat højt, og anførte, at der ikke bør fiskes på svage bestande i

floder/elve.

Greenpeace spurgte til mødet i §5-udvalget (fiskeri) til områderegulering af pelagiske bestande

i område 25-32 med henvisning til mulige tiltag for beskyttelse af østtorsken.

Rådsmøde nr. 3418 (landbrug og fiskeri) den 22. oktober 2015 - Bilag 1: Samlenotat vedr. rådsmøde landbrug og fiskeri 22-23/10-15

WWF fandt det uacceptabelt, hvis rådgivningen for østtorsk fraviges. WWF henviste til mødet i

§5-udvalget (fiskeri) til vigtigheden af bæredygtighed i forhold til MSC-certificering. WWF

fandt, at Kommissionens forslag til TAC for laks i område 22-32 er sat for højt, og burde højst

være 90.000 stk.

Pelagisk PO kunne til mødet i §5-udvalget (fiskeri) ikke støtte en eventuel områderegulering

for pelagiske bestande i område 25-32.

Regeringens foreløbige generelle holdning

Regeringen kan generelt støtte hensigten om fortsat at sikre et bæredygtigt fiskeri og noterer

sig med tilfredshed den positive udvikling for sild, laks og rødspætte, idet man samtidig er be-

kymret for situationen for både den vestlige og den østlige torskebestand.

Som generelt princip kan regeringen tilslutte sig, at kvoterne i Østersøen fastsættes på grund-

lag af videnskabelig rådgivning, målsætningen om maksimalt bæredygtigt udbytte (MSY) i

henhold til reformen af den fælles fiskeripolitik, samt forvaltningsplaner.

Regeringen finder, at det i den særlige situation med ændret rådgivningsregime for torskebe-

standene i Østersøen er vigtigt, at der anvendes en ensartet metode for TAC-fastsættelsen for

torsk i henholdsvis den østlige og vestlige Østersø for så vidt angår spørgsmålet om bestands-

eller forvaltningsområdetilgang, og at relativ stabilitet opretholdes.

Bestanden af vestlige østersøtorsk er fortsat under målsætningen for bæredygtig udnyttelse,

og regeringen vil derfor overveje at indføre eventuelle supplerende tiltag i samarbejde med

andre relevante medlemsstater, hvis dette vurderes nødvendigt i forhold til at understøtte fort-

sat positiv udvikling af bestanden.

Regeringen kan som udgangspunkt støtte Kommissionens forslag til TAC for torsk i den østlige

Østersø, da bestandssituationen stadig ikke er tilfredsstillende. Forslaget for østtorsk hænger

dog sammen med kvoten for vesttorsk, og en endelig stillingtagen må således ses i sammen-

hæng med TAC-forslag for vesttorsken.

Regeringen finder det også vigtigt, at det for hver TAC eller som generel erklæring bliver angi-

vet, om bestanden er inden for sikre biologiske grænser. Dette skaber en ensartet anvendelse

af grundforordningens regel for, hvilke bestande som kan omfattes af fleksibilitetsreglen om

afskrivning på målarter, og som især kan være relevant i forhold til bifangster af sild i brislin-

gefiskeriet

Endelig ser regeringen frem til, at Kommissionens forslag til en ny flerartsforvaltningsplan for

torsk, sild og brisling snart kan vedtages.

Generelle forventninger til andre landes holdninger

Det forventes, at der kan opnås politisk enighed om forslaget på rådsmødet (landbrug og fi-

skeri) den 22.-23. oktober 2015.

Grundforordningen giver imidlertid mulighed for – ved overskridelse af kvoten for de pågældende bestande eller for

fangster, som en medlemsstat ikke har kvote for – afskrivning af bifangster på op til 9 % af kvoten for målarten. Det

kræver imidlertid, at bestanden af ikke-målarter ligger inden for sikre biologiske grænser.

Rådsmøde nr. 3418 (landbrug og fiskeri) den 22. oktober 2015 - Bilag 1: Samlenotat vedr. rådsmøde landbrug og fiskeri 22-23/10-15

Tidligere forelæggelse for Folketingets Europaudvalg

Der er oversendt grundnotat om sagen til Folketingets Europaudvalg den 28. september 2015.

Notatet er ligeledes fremsendt til Folketingets Miljø- og Fødevareudvalg.

Konsultationer mellem EU og Norge om fiskerimuligheder for 2016

KOM-dokument foreligger ikke

Nyt notat.

Resumé

Forberedelse af konsultationer mellem EU Norge forventes på dagsordenen for rådsmødet

(landbrug og fiskeri) den 22.-23. oktober 2015 for at identificere og drøfte væsentlige emner i

de forestående konsultationer med Norge om fastlæggelse af fiskerimuligheder for 2016.

Baggrund

Fiskerisamarbejdet mellem EU og Norge er baseret på en rammeaftale, og parterne har siden

1978 indgået to årlige kvote-aftaler (”protokoller”) for fiskeriet på fælles bestande i Nordsøen

og i Skagerrak. Der er tale om aftaler, som sikrer en fælles forvaltning af de vigtigste bestande

i de to farvande. Derudover sker der en afbalanceret udveksling af kvoter for en række ikke

fælles forvaltede eller eksklusive bestande i farvandene vest for de britiske øer, i Nordsøen,

ved Grønland samt i Barentshavet.

Første runde af konsultationerne mellem EU og Norge finder sted den 16.-20. november 2015,

mens anden runde er fastsat til den 30. november-4. december 2015.

Sagen forventes sat på dagsordenen for rådsmødet (landbrug og fiskeri) den 22.-23. oktober

2015 med henblik på udveksling af synspunkter.

Nærhedsprincippet

Konsultationerne er et led i gennemførelsen af den fælles fiskeripolitik, hvorfor nærhedsprin-

cippet er tilgodeset.

Formål og indhold

Aftalerne mellem EU og Norge regulerer forvaltningen af en række vigtige fælles bestande i

Nordsøen og Skagerrak, herunder torsk, kuller, sej, hvilling, rødspætte, sild og makrel. EU og

Norge fastsætter i fællesskab en samlet TAC (den samlede tilladte fangstmængde) for disse

bestande, der fordeles til hver part efter en fast fordelingsnøgle. Der er for torsk, rødspætte,

kuller, hvilling, sej, sild og makrel aftalt langsigtede forvaltningsplaner eller fælles forvalt-

ningsprincipper, der løbende tilpasses, blandt andet i lyset af EU's målsætning om en fiskeri-

dødelighed på MSY-niveau (maksimalt bæredygtigt udbytte) senest i 2020.

I aftalen udveksler parterne også fiskerimuligheder for en række bestande i Nordsøen så som

brisling, havtaske, jomfruhummer, rejer og tobis samt blåhvilling i alle farvande og arktisk

torsk, rødfisk, arktisk sej og kuller i Norskehavet og Barentshavet, foruden kvoter i grønlandsk

farvand.

Rådsmøde nr. 3418 (landbrug og fiskeri) den 22. oktober 2015 - Bilag 1: Samlenotat vedr. rådsmøde landbrug og fiskeri 22-23/10-15

Af betydning for fiskeriaftalen er derfor også de multilaterale forhandlinger mellem EU, Norge,

Island og Færøerne om forvaltningen af blåhvilling, sild (atlantoskandinavisk) og makrel. EU,

Norge og Færøerne indgik i marts 2014 efter flere års konflikt en 5-årig aftale om fastsættelse

af TAC for makrel og fordeling heraf. Island har ikke tiltrådt aftalen. For 2015 har kyststaterne

ikke opnået enighed om fordelingen af hverken atlanto-skandinavisk sild eller blåhvilling, og

der foreligger således ingen aftaler om fordeling. Følgelig har der ikke med Norge været aftalt

gensidig adgang til fiskeri af egne kvoter i hinandens farvande på de to arter. I forhandlinger,

som vil finde sted i oktober-november 2015, vil man forsøge at få aftaler i stand med alle par-

ter gældende fra 2016.

Af de fælles forvaltede bestande er særligt torsk, rødspætte, kuller, mørksej og sild af betyd-

ning for Danmark. Ligeså er fiskeriet efter havtaske, jomfruhummer og ”andre arter” i norsk

farvand, hvor Danmark har hovedparten af EU’s kvote.

For de vigtigste bestande i Nordsøen og Skagerrak rådgiver ICES følgende: Torsk +15 %

(MSY); rødspætte +15 % (EU's forvaltningsplan)/-22% (MSY); kuller +30 % (MSY da ingen

forvaltningsplan); mørksej -6 % (forvaltningsplan)/-12% (MSY), sild (Nordsøen) +16 % (for-

valtningsplan).

Der er forudset en evaluering og eventuel ændring af den fælles forvaltningsplan for kuller i

Nordsøen og Skagerrak og den nye forvaltningsplan for sild i Nordsøen. Da ICES for første

gang giver en samlet rådgivning for rødspætte i Nordsøen og Skagerrak vil der udover størrel-

sen af TAC’en også skulle tages stilling til fordelingen mellem områderne. Hertil kommer for-

handlinger om opjustering af kvoterne (”kvote-top-op”) som følge af implementeringen af ud-

smidsforbuddet for de fælles demersale bestande i Nordsøen og Skagerrak/Kattegat.

Udtalelser

Europa-Parlamentet skal ikke afgive udtalelse.

Konsekvenser

Sagen har i sig selv ikke lovgivningsmæssige eller statsfinansielle konsekvenser. Danske fiske-

re fanger en betydelig del af de danske EU-kvoter i norsk zone. Aftalen med Norge er den fi-

skeriaftale, der har størst betydning for dansk fiskeri. Væsentlige ændringer i fangstmulighe-

derne vil derfor have betydning for fiskerierhvervets økonomi.

Høring

Sagen har været i høring i § 5-udvalget (fiskeri), hvor der er indkommet følgende bemærknin-

ger:

Danmarks Fiskeriforening PO understregede vigtigheden af, at en aftale er på plads inden 1.

januar 2016. I forhold til torsk i Nordsøen og Skagerrak hilste organisationen den positive ud-

vikling velkomment og fandt, at forvaltningsstrategien skulle anvendes i fastsættelsen af TAC.

Organisationen fandt, at det i forhandlingerne skal prioriteres at sikre mulighed for videreførel-

se af forsøg med fuldt dokumenteret fiskeri mod ekstra torskekvote som hidtil. Der henvistes

til, at forsøgene ifølge DTU Aqua har bidraget til den forbedrede rådgivning for torsk, og at

dette er vigtigt at opretholde. Organisationen understregede også vigtigheden af, at kvotetil-

skrivning som følge af introduktion af discardforbuddet forhandles på plads med Norge for så

vidt angår de fælles forvaltede bestande og udtrykte bekymring i forhold til dette, idet EU end-

Rådsmøde nr. 3418 (landbrug og fiskeri) den 22. oktober 2015 - Bilag 1: Samlenotat vedr. rådsmøde landbrug og fiskeri 22-23/10-15

nu ikke har fastlagt en model herfor. Desuden blev det forudsat, at de fleksibilitetsregler, som

EU har vedtaget i forbindelse med discardforbuddet, kan anvendes. Danmarks Fiskeriforening

PO bemærkede i øvrigt, at en løsning på fordeling af rødspætte for de to forvaltningsområder i

henholdsvis Nordsøen og Skagerrak var vigtig at få på plads. Organisationen var bekymret i

relation til TAC for sej, hvor der i rådgivningen lægges op til en reduktion, men der er risiko

for, at der ikke er tilstrækkelig kvote til bifangster af sej i dansk fiskeri. Med hensyn til bifang-

ster af sild i Skagerrak/Kattegat ønskede organisationen en uændret TAC – og det samme

gjaldt for brisling i Skagerrak/Kattegat. Med hensyn til bifangster af sild i Nordsøen kunne man

støtte anvendelse af forvaltningsstrategien, men der var behov for at introducere år-til-år flek-

sibilitet. I forhold til balancen i aftalen blev det understreget, at der ikke skal anvendes yderli-

gere betalingsmidler i form af fisk fra Nordsøen til at købe torsk fra Barentshavet. I forhold til

industriarter ville man overveje mulighederne for udveksling mod adgang til fiskeri efter tobis i

norsk farvand – tilsvarende var man villig til at overveje at genåbne drøftelser om fælles for-

valtning af sperling, hvis det kunne være løftestang for adgang til tobisfiskeri i norsk farvand.

Der var også behov for at se på mulighederne for en forøgelse inden for others kvoten. Endelig

understregede organisationen vigtigheden af fortsat at kunne fiske hen over grænsen mellem

EU og norsk zone i Skagerrak.

Danmarks Pelagiske Producentorganisation understregede vigtigheden af at fremhæve den

særdeles store betydning, som aftalen mellem EU og Norge har for dansk fiskeri. Organisatio-

nen bemærkede, at der ikke burde indgås aftale om anvendelse af blåhvilling i balancen, før en

kyststatsaftale var forhandlet på plads. Endelig lagde organisationen vægt på på ny at få ad-

gang til fiskeri efter tobis i norsk farvand.

Regeringens foreløbige generelle holdning

Det er af grundlæggende betydning, at EU-Norge-forhandlingerne om fiskerimulighederne i

2016 afsluttes i 2015, så fiskeriet i norsk zone kan påbegyndes fra årets begyndelse. Dette

gælder uafhængigt af andre forhandlinger.

Regeringen er positiv over for en drøftelse i Rådet om retningslinjer for EU’s forhandlingsposi-

tion forud for forhandlingerne med Norge. Regeringen støtter fastsættelse af kvoterne for 2016

på grundlag af videnskabelig rådgivning, målsætningen om maksimalt bæredygtigt udbyt-

te(MSY) i henhold til reformen af den fælles fiskeripolitik samt forvaltningsplaner.

Regeringen finder, at en vis stabilitet og dermed forudsigelighed er at foretrække ved fastlæg-

gelse af flerårige forvaltningsplaner frem for udelukkende at gå efter en kortsigtet maksime-

ring af udbyttet.

Regeringen lægger vægt på, at der i forhandlingsløsningerne tages højde for, at anden del af

EU's udsmidsforbud omfattende fiskerier i Nordsøen efter 9 demersale arter indføres gradvist

fra 1. januar 2016.

Regeringen vil arbejde for, at der bliver mulighed for videreførelse af projekter med fangstkvo-

ter og fuld dokumentation i 2016, indtil et forbud mod udsmid træder i kraft for de respektive

områder og fiskerier, forudsat andre medlemsstater med en væsentlig kvoteandel for torsk i

Nordsøen ligeledes ønsker dette.

Rådsmøde nr. 3418 (landbrug og fiskeri) den 22. oktober 2015 - Bilag 1: Samlenotat vedr. rådsmøde landbrug og fiskeri 22-23/10-15

Regeringen arbejder for, at balancen i den gensidige udveksling af fiskerimuligheder tilveje-

bringes ved, at EU ikke køber den fulde mængde torsk i Barentshavet, som Norge, jf. EØS-

aftalen, er forpligtet til at tilbyde EU, og at betalingen herfor overvejende sker ved overførsler

fra farvandsområder uden for Nordsøen.

Regeringen arbejder for at fastholde og optimere de traditionelle fiskerimuligheder efter blandt

andet havtaske, jomfruhummer, lange og ”andre arter” i norsk zone.

Regeringen arbejder for, at der ved fordelingen af den nye TAC for rødspætte mellem Nordsø-

en og Skagerrak tages passende hensyn til, at kvoten i Skagerrak i de senere år relativt set

ikke er steget i samme omfang som kvoten i Nordsøen.

Generelle forventninger til andre landes holdninger

De berørte medlemsstater forventes under drøftelsen af kommende konsultationer mellem EU

og Norge om fiskerimuligheder for 2016 at tilkendegive deres holdning til status for forhand-

lingerne.

Tidligere forelæggelser for Folketingets Europaudvalg

Sagen har ikke tidligere været forelagt Folketingets Europaudvalg.

Forslag til Rådets afgørelse om undertegnelse på Den Europæiske Unions vegne og

om midlertidig anvendelse af den bæredygtige fiskeripartnerskabsaftale med tilhø-

rende protokol om fastsættelse af de fiskerimuligheder og den finansielle modydelse,

der er omhandlet i fiskeripartnerskabsaftalen mellem Den Europæiske Union og Re-

publikken Liberia,

forslag til Rådets afgørelse om indgåelse af en partnerskabsaftale om bæredygtigt

fiskeri mellem Den Europæiske Union og Republikken Liberia og den tilhørende gen-

nemførelsesprotokol og

forslag til Rådets forordning om fordeling af fiskerimulighederne i henhold til proto-

kollen om fastsættelse af de fiskerimuligheder og den finansielle modydelse, der er

omhandlet i den bæredygtige fiskeripartnerskabsaftale mellem Den Europæiske Uni-

on og Republikken Liberia

KOM-dokument foreligger ikke, KOM (2015) 467 og KOM (2015)465

Nyt notat.

Resumé

EU og Liberia har forhandlet om indgåelse af en ny bæredygtig fiskeripartnerskabsaftale med

tilhørende protokol om EU’s adgang til fiskeri ved Liberia. Den nye aftale og tilhørende proto-

kol, som fastlægger fiskerimulighederne og den finansielle modydelse, blev paraferet den 5.

juni 2015. Fiskeripartnerskabsaftalen løber for en periode på fem år og protokollen omfatter en

periode på fem år fra undertegnelsen. Den finansielle modydelse fra EU til Liberia er fastsat til

en gennemsnitlig årlig kompensation på 650.000 € (ca. 4,8 mio. kr.), hvoraf 50 % er øremær-

ket til at støtte udvikling af fiskerisektorpolitikken i Liberia. Der ydes nærmere bestemt

715.000 € (ca. 5,3 mio. kr.) for det første år, 650.000 € årligt (ca. 4,8 mio. kr.) for de følgen-

de tre år og 585.000 € (ca. 4,4 mio. kr.) for det 5. år. Aftalen åbner mulighed for, at 28 EU-

Rådsmøde nr. 3418 (landbrug og fiskeri) den 22. oktober 2015 - Bilag 1: Samlenotat vedr. rådsmøde landbrug og fiskeri 22-23/10-15

notfartøjer og 6 EU-langline fartøjer kan fiske tun og andre stærkt vandrende arter i Liberias

farvande.

Baggrund

Kommissionen har den 30. september 2015 ved KOM (2015) 467 fremsat forslag til Rådets

afgørelse om indgåelse af fiskeripartnerskabsaftale med tilhørende protokol mellem Den Euro-

pæiske Union og Republikken Liberia om fastsættelse af de fiskerimuligheder og den finansielle

modydelse, der er omhandlet i fiskeripartnerskabsaftalen mellem Den Europæiske Union og

Republikken Liberia og KOM (2015) 465 forslag til Rådets forordning om fordeling af fiskerimu-

ligheder i henhold til protokollen mellem Den Europæiske Union og Republikken Liberia om

fastsættelse af de fiskerimuligheder og den finansielle modydelse, der er omhandlet i den bæ-

redygtige fiskeripartnerskabsaftale mellem Den Europæiske Union og Republikken Liberia.

Kommissionen forventes at fremlægge forslag til Rådets afgørelse om undertegnelse på Den

Europæiske Unions vegne og midlertidig anvendelse af fiskeripartnerskabsaftale med tilhøren-

de protokol mellem Den Europæiske Union og Republikken Liberia om fastsættelse af de fiske-

rimuligheder og den finansielle modydelse, der er omhandlet i fiskeripartnerskabsaftalen mel-

lem Den Europæiske Union og Republikken Liberia.

Forslagene er fremsat med hjemmel i TEUF artikel 43 i sammenhæng med henholdsvis TEUF

artikel 218, stk. 5, artikel 218, stk. 6, litra a) og artikel 218 stk. 7, og kan vedtages af Rådet

med kvalificeret flertal. Forslaget til Rådets afgørelse om endelig indgåelse af fiskeripartner-

skabsaftalen med tilhørende protokol kan dog først vedtages efter godkendelse af Europa-

Parlamentet.

Forslagene forventes vedtaget på et kommende rådsmøde.

Nærhedsprincippet

Forslagene vil være et led i gennemførelsen af den fælles fiskeripolitik, hvorfor nærhedsprin-

cippet er tilgodeset.

Formål og indhold

EU og Liberia har ikke tidligere haft en fiskeripartnerskabsaftale. Da der har været en gensidig

interesse for at indgå en sådan aftale har der været ført forhandlinger, der har resulteret i en

tekst til en ny fiskeripartnerskabsaftale med tilhørende protokol, som blev paraferet den 5. juni

2015. Aftaleprotokollen er en del af EU’s netværk af fiskeripartnerskabsaftaler om tun og andre

stærkt vandrende arter. Fiskeripartnerskabsaftalen løber for en periode på fem år og forlænges

ved stiltiende aftale. Protokollen omfatter en periode på fem år fra undertegnelsen.

Hovedformålet med fiskeripartnerskabsaftalen og den tilhørende protokol er at styrke samar-

bejdet mellem EU og Liberia med henblik på at skabe en partnerskabsramme for udvikling af

en politik for bæredygtigt fiskeri og ansvarlig udnyttelse af fiskeriressourcerne i Liberias fiske-

rizone i begge parters interesse. Partnerne forpligter sig inden for aftalen til videnskabeligt

samarbejde om ansvarligt fiskeri og ulovligt, uregistreret og urapporteret fiskeri (IUU-fiskeri).

Fiskeriprotokollen giver adgang for EU-fiskerfartøjer til fiskeri efter tun og andre stærkt

vandrende arter i Liberias farvande.

Rådsmøde nr. 3418 (landbrug og fiskeri) den 22. oktober 2015 - Bilag 1: Samlenotat vedr. rådsmøde landbrug og fiskeri 22-23/10-15

Til fremme af ansvarligt og bæredygtigt fiskeri i Liberias farvande skal der efter protokollens

ikrafttræden aftales et flerårigt sektorprogram under hensyntagen til Liberias nationale fiskeri-

politik og andre politikker, der hænger sammen med eller har indvirkning på fremme af an-

svarligt og bæredygtigt fiskeri, herunder støtte til ikke-industrielt fiskeri, overvågning, kontrol,

bekæmpelse af ulovligt, urapporteret og ureguleret fiskeri og styrke Liberias videnskabelige

kapacitet i forhold til fiskerisektoren.

Med hensyn til fiskerimuligheder giver fiskeriprotokollen EU mulighed for at 28 EU-notfartøjer

og 6 EU-langlinefartøjer kan fiske tun og andre stærkt vandrende arter i Liberias farvande ba-

seret på en referencetonnage på 6.500 tons. Primært Spanien og Frankrig har interesse i den

nye bæredygtige fiskeripartnerskabsaftale og tilhørende protokol.

Den finansielle modydelse fra EU til Liberia er fastsat til en gennemsnitlig årlig kompensation

på 650.000 € (ca. 4,8 mio. kr.), hvoraf 50 % er øremærket til at støtte udvikling af fiskerisek-

torpolitikken i Liberia. Der ydes nærmere bestemt 715.000 € (ca. 5,3 mio. kr.) for det første

år, 650.000 € årligt (ca. 4,8 mio. kr.) for de følgende tre år og 585.000 € (ca. 4,4 mio. kr.) for

det 5. år.

Parterne skal respektere henstillinger og afgørelser vedtaget af Den Internationale Kommission

for bevarelse af Tunfiskebestanden i Atlanterhavet (ICCAT), som Liberia og EU er medlemmer

af og tage højde for videnskabelig rådgivning fra andre relevante regionale organisationer. For

de bestande, som er reguleret i ICCAT gennem kvoter, som EU har andel i, fisker EU på egne

ICCAT-kvoter i Liberias farvande.

Den bæredygtige fiskeripartnerskabsaftale og tilhørende fiskeriprotokol med Liberia indgås

inden for de generelle rammer for EU’s fiskeripartnerskabsaftaler med tredjelande, herunder

den nye grundforordning (1380/2013). På baggrund heraf indeholder aftalen og protokollen

blandt andet bestemmelser om, at aftalen og protokollen kan suspenderes i tilfælde af brud på

menneskerettigheder. Den finansielle modydelse kan ligeledes suspenderes, blandt andet så-

fremt de opnåede resultater med sektorstøtten ikke stemmer overens med budgetprogramme-

ringen. Dertil kommer, at det i aftalen sikres, at EU-fartøjer udelukkende kan fiske i Liberias

farvande med gyldig fiskeritilladelse udstedt af Liberias relevante myndighed, og at anden

form for fiskeriaktivitet uden for denne ramme er forbudt (eksklusivitetsklausul).

Det fremgår af aftalen, at der nedsættes en fælles komité med repræsentanter for henholdsvis

EU og Liberia. Den fælles komité kontrollerer blandt andet gennemførelsen af aftalen, herunder

definitionen og evalueringen af sektorstøtteprogrammet. Den blandede komité kan revidere

fiskerimulighederne og den tilhørende finansielle modydelse, procedurer for sektorstøtten og

tekniske betingelser for udøvelsen af EU-fiskerfartøjers fiskeri.

Ex-ante evalueringsrapport vedrørende fiskeripartnerskabsaftalen

Kommissionen har den 1. april 2014 offentliggjort en rapport, udarbejdet af uafhængige kon-

sulenter, der indeholder en ex-ante evaluering af den fremtidige bæredygtige fiskeripartner-

skabsaftale med tilhørende protokol med Liberia. Rapporten giver et overblik over de miljø-

mæssige, økonomiske og politiske forhold i Liberia, samt en præsentation af fiskeri- og res-

sourceforvaltningen, og den nuværende udnyttelse af lokale og udenlandske flåder, samt data

om fiskeri, forarbejdning og handel. Rapporten indeholder også konklusioner og anbefalinger.

Rådsmøde nr. 3418 (landbrug og fiskeri) den 22. oktober 2015 - Bilag 1: Samlenotat vedr. rådsmøde landbrug og fiskeri 22-23/10-15

Rapporten identificerer to muligheder:

1) En partnerskabsaftale med Liberia om stærkt vandrende arter (for omkring 25 EU-

notfartøjer med finansielle bidrag for adgang og sektorstøtte, og med et fælles udvalg for

at overvåge gennemførelsen)

2) At EU-redere fortsætter med at forhandle et aftalememorandum (MoU) med Liberias rege-

ring for at få adgang til liberiske farvande.

Rapporten konkluderer, at det vil være af interesse for både EU og Liberia, at der indgås en

bæredygtig fiskeripartnerskabsaftale med tilhørende protokol i henhold til mulighed 1. En så-

dan aftale kan, hvis den gennemføres, skabe basis for fiskeritilladelser fra Liberia til EU-flåden,

således at EU-flåden kan målrette fiskeriet efter stærkt vandrende arter inden for Liberias eks-

klusive økonomiske zone (EEZ). Desuden er det vurderet, at betingelserne i en eventuel aftale

vil være med til at sikre bæredygtigheden i fiskeriet, samt at kunne støtte udviklingen af fiske-

risektoren i Liberia. Imidlertid nævnes også risikoen for en eventuel manglende fuld EU-

udnyttelse af en eventuel ny aftale, og dermed den økonomiske værdi.

Det fremgår af rapporten, at Liberia på tidspunktet for rapportens udarbejdelse hverken har

bilaterale aftaler med andre lande eller private aftaler med fiskerfartøjer.

Tre tropiske tunfisk arter (gulfinnet tun, storøjet tun, bugstribet bonit) migrerer gennem Libe-

rias fiskerizone. Ifølge rapporten er bugstribet tun sandsynligvis let underudnyttet. Ifølge en

bestandsvurdering fra 2011 er gulfinnet tun vurderet som marginalt overudnyttet i forhold til

det maksimale bæredygtige udbytte (MSY). Storøjet tun vurderes som fisket tæt på MSY.

Liberia er for nylig blevet medlem af Den internationale Konvention om Bevarelse af Tunfiske-

bestanden i Atlanterhavet (ICCAT). Liberia er desuden medlem af forskellige afrikanske organi-

sationer, samt tre regionale fiskeriorganisationer. Mindst 23 EU-registrerede notfartøjer opere-

rer ifølge rapporten på tidspunktet for rapportens udarbejdelse i Atlanterhavet. EU har i forve-

jen en fiskeripartnerskabsaftale med nabolandet Elfenbenskysten.

Udtalelser

Forslag til endelig indgåelse af nye fiskeripartnerskabsaftaler med tilhørende protokoller kan

først vedtages af Rådet efter Europa-Parlamentets godkendelse.

Konsekvenser

Det forventede forslag forventes ikke at have lovgivningsmæssige eller statsfinansielle konse-

kvenser ud over indvirkningen på EU-budgettet. Forslaget forventes at medføre en samlet ud-

gift på EU’s budget på 3,25 mio. € (ca. 24,2 mio. kr.) over fem år i finansiel modydelse. Den

finansielle modydelse kan op- eller nedjusteres som følge af ændringer i fiskerimulighederne

inden for aftalens ramme.

Danmark betaler ca. 2 % af EU’s udgifter, svarende til en statslig udgift ved aftalen i gennem-

snit over de fem år på ca. 96.850 kr. pr. år ved gennemsnitlig en årlig budgetudgift for EU på

650.000 € (ca. 4,8 mio. kr.).

Høring

§ 5-udvalget (fiskeri) har ikke haft bemærkninger til forslagene.

Rådsmøde nr. 3418 (landbrug og fiskeri) den 22. oktober 2015 - Bilag 1: Samlenotat vedr. rådsmøde landbrug og fiskeri 22-23/10-15

Regeringens foreløbige generelle holdning

For så vidt angår fiskeripartnerskabsaftaler henholder regeringen sig til principperne, der blev

fremlagt på samrådet om fiskeripartnerskabsaftaler i Folketingets Fødevareudvalg, den 12.

januar 2011, det vil sige:



forbedrede videnskabelige bestandsvurderinger,



styrket kontrol, herunder fremme af regionalt samarbejde,



krav til overholdelse af menneskerettigheder og demokratisk udvikling, herunder frem-

me af opbygning af høringsprocesser,



størst mulig sikkerhed for, at EU’s midler anvendes til de formål, som er opstillet i afta-

lerne og



størst mulig åbenhed i forbindelse med aftalernes indgåelse og evaluering.

Regeringen lægger vægt på, at fiskeri under fiskeripartnerskabsaftalerne alene må foregå på

et overskud af fiskeressourcer.

Regeringen arbejder desuden for, at midlerne inden for rammerne af fiskeripartnerskabsafta-

lerne kommer lokalbefolkningen til gode. Endvidere lægges der vægt på en opretholdelse af en

eksklusivitetsklausul, som sikrer, at EU-fartøjer, når der foreligger en fiskeripartnerskabsaftale

med et tredjeland, alene kan fiske i det pågældende land inden for rammerne af aftalen og

ikke indgå private aftaler om fiskerimuligheder uden for aftalens rammer.

Desuden lægger regeringen vægt på, at den nye bæredygtige fiskeripartnerskabsaftale med

tilhørende fiskeriprotokol opfylder de generelle principper om fiskeripartnerskabsaftaler, der

fremgår af Rådets konklusioner om fiskeripolitikkens eksterne dimension af 19.-20. marts

2012 og er i overensstemmelse med de generelle principper om bæredygtige fiskeripartner-

skabsaftaler i forordningen om den fælles fiskeripolitik (grundforordningen).

Regeringen lægger ligeledes vægt på, at fiskeri i området er omfattet af forvaltningsforanstalt-

ninger, som vedtages inden for rammerne af ICCAT.

Generelle forventninger til andre landes holdninger

Det forventes, at forslagene kan vedtages med et kvalificeret flertal i Rådet.

Tidligere forelæggelser for Folketingets Europaudvalg

Forslagene har ikke tidligere været forelagt for Folketingets Europaudvalg.

Rådsmøde nr. 3418 (landbrug og fiskeri) den 22. oktober 2015 - Bilag 1: Samlenotat vedr. rådsmøde landbrug og fiskeri 22-23/10-15

Forslag til Rådets afgørelse om undertegnelse på Den Europæiske Unions vegne og

midlertidig anvendelse af protokollen om fastsættelse af de fiskerimuligheder og den

finansielle modydelse, der er omhandlet i fiskeripartnerskabsaftalen mellem Den Eu-

ropæiske Union og Den Islamiske Republik Mauretanien for en periode på fire år,

forslag til Rådets afgørelse om indgåelse af protokollen om fastsættelse af de

fiskerimuligheder og den finansielle modydelse, der er omhandlet i

fiskeripartnerskabsaftalen mellem Den Europæiske Union og Den Islamiske Republik

Mauretanien for en periode på fire år og

forslag til Rådets forordning om tildeling af fiskerimuligheder i medfør af

protokollen, der fastsætter fiskerimuligheder og den finansielle modydelse,

omhandlet i fiskeripartnerskabsaftalen mellem Den Europæiske Union og Den

Islamiske Republik Mauretanien for en periode på fire år

KOM-dokument foreligger ikke.

Nyt notat.

Resumé

EU og Mauretanien har forhandlet om indgåelse af en ny fiskeriprotokol om EU’s adgang til

fiskeri i Mauretaniens farvand. Fiskeriprotokollen gælder for en periode på fire år fra datoen for

protokollens midlertidige anvendelse. Den hidtidige fiskeriprotokol med Mauretanien udløb den

15. december 2014. Protokollen omfatter fiskeri i mauretansk farvand af rejer, demersale ar-

ter, tun og små pelagiske fisk på i alt 281.500 tons pr. år. Den nye protokols samlede finan-

sielle modydelse fra EU er fastsat til i alt 236,5 mio. € (ca. 1,76 mia. kr.) for hele perioden på

fire år. Hertil kommer redernes betaling på op til 31,7 mio. € (ca. 236,4 mio. kr.) årligt. Den

nye protokol indebærer visse forbedrede tekniske vilkår for fiskeriet.

Baggrund

Kommissionen forventes at fremlægge forslag til

Rådets afgørelse om undertegnelse på Den Europæiske Unions vegne og midlertidig an-

vendelse af protokollen om fastsættelse af de fiskerimuligheder og den finansielle modydel-

se, der er omhandlet i fiskeripartnerskabsaftalen mellem de to parter, som er i kraft,

Rådets afgørelse om indgåelse af en ny protokol om fastsættelse af de fiskerimuligheder og

den finansielle modydelse, der er omhandlet i fiskeripartnerskabsaftalen mellem de to

parter, som er i kraft, og

Rådets forordning om tildeling af fiskerimuligheder i medfør af protokollen til

fiskeripartnerskabsaftalen mellem Den Europæiske Union og Den Islamiske Republik

Mauretanien.

Forslagene er endnu ikke modtaget i en dansk sprogudgave.

Forslagene forventes fremsat med hjemmel i TEUF artikel 43, i sammenhæng med henholdsvis

TEUF artikel 218, stk. 5, TEUF artikel 218, stk. 6, litra a) og artikel 218, stk. 7, og kan vedta-

ges af Rådet med kvalificeret flertal. Forslaget til Rådets afgørelse om endelig indgåelse af pro-

tokollen til fiskeripartnerskabsaftalen kan dog først vedtages efter godkendelse af Europa-

Parlamentet.

Rådsmøde nr. 3418 (landbrug og fiskeri) den 22. oktober 2015 - Bilag 1: Samlenotat vedr. rådsmøde landbrug og fiskeri 22-23/10-15

Forslagene forventes vedtaget på et kommende rådsmøde.

Nærhedsprincippet

Forslagene er et led i gennemførelsen af den fælles fiskeripolitik, hvorfor nærhedsprincippet er

tilgodeset.

Formål og indhold

EU og Mauretanien har forhandlet om indgåelse af en ny fiskeriprotokol om EU’s adgang til

fiskeri i Mauretaniens farvand. Teksten til den nye fiskeriprotokol, som fastsætter fiskerimulig-

heder og den finansielle modydelse, blev paraferet den 10. juli 2015. Fiskeriprotokollen gælder

for en periode på fire år fra den midlertidige anvendelse af protokollen. Den hidtidige fiskeri-

protokol med Mauretanien udløb den 15. december 2014. Aftalen er den største af EU’s fiske-

ripartnerskabsaftaler.

Det overordnede formål med aftalen er at styrke samarbejdet mellem EU og Mauretanien med

henblik på at etablere udvikling af en politik for bæredygtigt fiskeri og ansvarlig udnyttelse af

fiskeressourcerne i Mauretaniens fiskerizone i begge parters interesse.

Hensigten er at give EU's fiskefartøjer fiskerimuligheder i mauretanske farvande af over-

skudsmængder af fisk.

Blandt resultaterne kan nævnes øgede fiskerimuligheder for senegalesisk kulmule og andre

demersale arter og tun. Samtidig er der aftalt forbedrede forhold for fiskeriet. Det skal be-

mærkes, at der ikke er aftalt konkrete fiskerimuligheder for blæksprutter af hensyn til bestan-

dens nuværende størrelse og Mauretaniens ønske om selv at fiske denne bestand. Fiskerimu-

ligheder efter krabbe fremgår ikke længere af protokollen.

Protokollen indeholder fortsat visse socioøkonomiske forpligtelser for EU, herunder for visse

EU-fartøjer til at lande fangsten i mauretanske havne for at sikre, at fiskeriet har en vis til-

knytning til Mauretanien. Derudover en forpligtelse til at bidrage til Mauretaniens politik om

udlevering af fisk til trængende befolkningsgrupper med 2 % af pelagiske fangster, der landes

eller omlades i Mauretanien.

I henhold til protokollen er formålet med denne blandt andet at fremme ansvarligt fiskeri i

mauretanske fiskerizoner, baseret på principper om bæredygtig udnyttelse af fiskeressourcer i

henhold til den videnskabelige rådgivning fra mauretanske og regionale fiskeriorganisationer. I

protokollen er aftalt større åbenhed om fiskerimuligheder for udenlandske fiskefartøjer. Parter-

ne vil fortsat konsultere hinanden i en fælles uafhængig videnskabelig komité og respektere

anbefalinger eller beslutninger fra Den Internationale Kommission for bevarelse af Tunfiskebe-

standen i Atlanterhavet (ICCAT).

Den nye protokols samlede finansielle modydelse er fastsat til 59,125 mio. € (ca. 441 mio. kr.)

årligt og bygger på:

a) et årligt finansielt bidrag for adgang for fartøjer fra EU på 55 mio. € (ca. 410 mio. kr.), og

b) en yderligere bevilling, som EU betaler til støtte til implementering af Mauretaniens natio-

nale fiskeri- og havpolitik, svarende til 4,125 mio. € (ca. 31 mio. kr.) om året.

Rådsmøde nr. 3418 (landbrug og fiskeri) den 22. oktober 2015 - Bilag 1: Samlenotat vedr. rådsmøde landbrug og fiskeri 22-23/10-15

Den nye protokols årlige finansielle modydelse er reduceret fra gennemsnitligt 70 mio. € (ca.

521,5 mio. kr.) pr. år til 59 mio. € (ca. 441 mio. kr.) pr. år, og protokollen løber nu igen i fire

år mod tidligere 2 år. Det bemærkes dog, at den finansielle modydelse skyldes en reduktion i

fiskerimulighederne. Dette betyder også, at rederne dermed ved fuld udnyttelse af fiskerimu-

lighederne skal betale et lidt mindre beløb end hidtil, nemlig 31,7 mio. € (ca. 236,4 mio. kr.)

mod tidligere ca. 35 mio. € (ca. 260,8 mio. kr.).

Med hensyn til fiskerimuligheder giver fiskeriprotokollen EU tilladelse til:



fiskeri efter 5.000 tons krebsdyr, herunder rejer, men undtaget languster og krabbe (uæn-

dret),



fiskeri efter 6.000 tons senegalesisk kulmule (med trawler og bundlanglinefartøj) (tidligere

4.000 tons),



fiskeri efter 3.000 tons andre demersale arter end senegalesisk kulmule (ved fiskeri med

andre redskaber end trawl) (tidligere 2.500 tons),



fiskeri efter 225.000 tons til pelagiske frysefartøjer, idet det maksimale antal licenser til

enhver tid er begrænset til 19 (tidligere 300.000 tons),



fiskeri efter 15.000 tons til pelagiske ikke-fryse fartøjer, idet denne mængde dog skal fra-

trækkes de 225.000 tons til pelagiske frysefartøjer, hvis mængden udnyttes (uændret),



fiskeri fra 25 notfartøjer til tunfiskeri med referencemængde på 12.500 tons tun (uændret),



15 stangfiskerfartøjer og langlinefartøjer med flydeline til tun med referencemængde på

7.500 tons tun (tidligere 19 fartøjer).

Fiskerimulighederne vil kunne justeres op eller ned ud fra det tilgængelige overskud af fiskeri-

muligheder, hvilket medfører en passende justering af den finansielle modydelse. Nye katego-

rier af fiskeri vil kunne tilføjes på basis af den bedst tilgængelige videnskabelige rådgivning

efter godkendelse af Den Uafhængige Videnskabelig Komité.

EU-fartøjerne kommer hovedsageligt fra Spanien og Frankrig, men også Portugal, Italien,

Tyskland, Letland, Litauen, Nederlandene, Polen, Irland og Storbritannien har fiskerimulighe-

der inden for protokollens rammer.

Fiskeriprotokollen med Mauretanien indgås inden for de generelle rammer for EU’s fiskeripart-

nerskabsaftaler med tredjelande. På baggrund heraf indeholder protokollen blandt andet be-

stemmelser om, at protokollen suspenderes i tilfælde af brud på menneskerettighederne eller

ved alvorlige tvister om fortolkningen af protokollen.

I fiskeriprotokollen understreges, at EU-fartøjer har forrang til fiskeri i mauretansk farvand

frem for andre udenlandske fartøjer. Dertil kommer, at der indgår en eksklusivitetsklausul, der

sikrer, at EU-fartøjer udelukkende kan fiske i Mauretaniens farvande under den indgåede fiske-

ripartnerskabsaftale og protokol. Det finansielle bidrag til sektorstøtte er stadig afkoblet fra

betalinger for fiskeriadgangsrettigheder.

I fiskeriprotokollen er der en række tekniske forbedringer i forhold til vilkårene for fiskeriet,

herunder øget tolerance for afvigelser af fangster af frosset pelagisk fisk på 4 % fremfor 2 % i

forhold til fangster af frosset pelagisk fisk registrerede i logbogen, udvidelse af fiskerizonen for

rejer i vestlig retning, ny beregning af ansættelse af 60 % mauretanske søfolk på EU-fartøjer

Rådsmøde nr. 3418 (landbrug og fiskeri) den 22. oktober 2015 - Bilag 1: Samlenotat vedr. rådsmøde landbrug og fiskeri 22-23/10-15

og kortere frist for tunfartøjer for forhåndsmelding om indsejling/udsejling af mauretansk far-

vand på 6 timer fremfor 36 timer.

Vurdering af fiskeriet i Mauretanien

Både EU og Mauretanien er kontraherende parter i ICCAT (Den Internationale Konvention for

Bevarelse af Tunfiskebestanden i Atlanterhavet). For de bestande, som er reguleret i ICCAT

gennem kvoter, som EU har andel i, fisker EU på egne ICCAT-kvoter i mauretanske farvande.

Det fremgår af protokollen, at tunfartøjer skal overholde alle forvaltningsforanstaltninger, ved-

taget i ICCAT.

Ifølge en evalueringsrapport fra marts 2011 er der overskydende mængder af dybhavsrejer og

kulmule i Mauretaniens farvand. For så vidt angår de små pelagiske fisk, vurderes det, at ar-

terne er maksimalt udnyttede eller overfiskede, dog er der modstridende opfattelser med hen-

syn til sardinel. Kystrejer og blæksprutter er overudnyttede. Fiskeriet har visse uønskede på-

virkninger, især når det drejer sig om bifangst og udsmid i visse fiskerier (rejer, blæksprutter).

Mauretanien har etableret et regelsæt for fiskeriet, som bygger på tildeling af fiskerilicenser,

indførelsen af biologiske hvileperioder, tekniske foranstaltninger vedrørende fiskeredskaber og

fangster samt oprettelsen af beskyttede havområder, hvoraf den største af disse er Banc

d`Arquin. Kontrollen med overholdelse af reglerne udføres af en specialiseret enhed, som er i

besiddelse af kontrolmidler (VMS, logbog, observatører) og kontrolenheder (patruljebåde, kon-

trollører), hvilket bevirker, at Mauretaniens farvande vurderes uden tvivl at være det bedst

overvågede i området. Tilbagevendende støtte fra EU til opretholdelse af denne kontrolfunktion

samt store bidrag fra Tyskland og Frankrig betyder, at kontrollen kan opretholdes.

Bemærkninger til vurderingen af fiskeriet i sammenhæng med den nye fiskeriprotokol

I den tidligere protokol blev fiskezonen for rejer mindsket betragteligt og trukket længere væk

fra kysten. Dette fastholdes. Den mindre fiskezone for rejer blev vedtaget af bevaringshensyn

og for at undgå, at EU-fartøjer konkurrerer med de mauretanske fiskere, der typisk fisker tæt

på kysten. Tilsvarende hensyn blev taget for de små pelagiske fisk ved kun at tillade EU-fiskeri

for disse arter uden for 20 sømil fra kysten. Endvidere er det understreget i protokollen, at

fiskeriet skal ske på et overskud, og at EU har prioritet til overskud frem for andre tredjelande.

(Hensigten er således en reduktion af andre tredjelandes fiskeri med henblik på samlet at sikre

et bæredygtigt fiskeri i mauretansk farvand). Fiskerimulighederne for blæksprutter er fastsat

til 0 af hensyn til bestandens nuværende størrelse og Mauretaniens ønske om selv at fiske

denne bestand. Endelig er der for alle inkluderede arter i protokollen bestemmelser om fangst-

redskaber, mindstestørrelser og bifangstbegrænsninger.

Udtalelser

Forslag til endelig indgåelse af nye protokoller kan først vedtages af Rådet efter Europa-

Parlamentets godkendelse.

Konsekvenser

Forslaget forventes ikke at have lovgivningsmæssige eller statsfinansielle konsekvenser udover

indvirkningen på EU-budgettet. Forslaget lægger op til, at aftalen forventes at medføre en

samlet udgift på EU’s budget på 236,5 mio. € (ca. 1,76 mia. kr.) over 4 år i finansiel modydel-

se. Den finansielle modydelse kan op- eller nedjusteres som følge af ændringer i fiskerimulig-

hederne inden for aftalens ramme.

Rådsmøde nr. 3418 (landbrug og fiskeri) den 22. oktober 2015 - Bilag 1: Samlenotat vedr. rådsmøde landbrug og fiskeri 22-23/10-15

Danmark betaler ca. 2 % af EU’s udgifter, svarende til en statslig udgift ved aftalen på 1,18

mio. € (ca. 8,8 mio. kr.) pr. år ved en årlig budgetudgift for EU på 59 mio. € (ca. 441 mio.

kr.).

Høring

§ 5-udvalget (fiskeri) har ikke haft bemærkninger til forslagene.

Regeringens foreløbige generelle holdning

Regeringen henholder sig i relation til den fælles fiskeripolitiks eksterne dimension generelt til

principperne, som indgår i Folketingets vedtagelse V42 af 7. april 2011, herunder særligt:



at EU-fartøjers eksterne fiskeriaktiviteter forvaltes og kontrolleres efter samme standard

som inden for EU-farvande, herunder at EU’s fiskeriaftaler påviseligt skal understøtte en

social og miljømæssigt bæredygtig udvikling.

Specifikt for så vidt angår fiskeripartnerskabsaftaler henholder regeringen sig til principperne,

der blev fremlagt på samrådet om fiskeripartnerskabsaftaler i Folketingets Fødevareudvalg den

12. januar 2011, det vil sige:



forbedrede videnskabelige bestandsvurderinger,

styrket kontrol, herunder fremme af regionalt samarbejde,

krav til overholdelse af menneskerettigheder og demokratisk udvikling, herunder fremme

af opbygning af høringsprocesser,

størst mulig sikkerhed for, at EU’s midler anvendes til de formål, som er opstillet i aftaler-

ne, og

størst mulig åbenhed i forbindelse med aftalernes indgåelse og evaluering.

Regeringen lægger vægt på, at fiskeri under fiskeripartnerskabsaftalerne alene må foregå på

et overskud af fiskeressourcer.

Regeringen arbejder desuden for, at midlerne inden for rammerne af fiskeripartnerskabsafta-

lerne kommer lokalbefolkningen til gode. Endvidere lægges der vægt på en opretholdelse af en

eksklusivitetsklausul, som sikrer, at EU-fartøjer, når der foreligger en fiskeripartnerskabsaftale

med et tredjeland, alene kan fiske i det pågældende land inden for rammerne af aftalen og

ikke indgå private aftaler om fiskerimuligheder uden for aftalens rammer.

Desuden lægger regeringen vægt på, at den nye fiskeriprotokol opfylder de generelle princip-

per om fiskeripartnerskabsaftaler, der fremgår af Rådets konklusioner om fiskeripolitikkens

eksterne dimension af 19.-20. marts 2012.

Ligeledes lægger regeringen vægt på bæredygtighedsaspekter og de socio-økonomiske hen-

syn, herunder beskyttelse af det mauretanske kystnære fiskeri, samt at tunfiskeri i området er

omfattet af forvaltningsforanstaltninger, som vedtages inden for rammerne af ICCAT.

Generelle forventninger til andre landes holdninger

Det forventes, at en række af de medlemsstater, som fisker under aftalen, vil være positive

over for aftalen særligt med henvisning til, at visse af de tekniske bestemmelser i aftalen er

blevet forbedrede.

Rådsmøde nr. 3418 (landbrug og fiskeri) den 22. oktober 2015 - Bilag 1: Samlenotat vedr. rådsmøde landbrug og fiskeri 22-23/10-15

Tidligere forelæggelser for Folketingets Europaudvalg

Sagen har ikke tidligere været forelagt Folketingets Europaudvalg.

Udkast til forhandlingsmandat til at indlede forhandlinger om en ny fiskeriprotokol blev forelagt

Folketingets Europaudvalg den 7. februar 2014 forud for rådsmødet (landbrug og fiskeri) den

17. februar 2014, jf. samlenotat oversendt den 30. januar 2014.

Forslag til Europa-Parlamentets og Rådets forordning om ændring af forordning (EU)

nr. 1308/2013 og 1306/2013 for så vidt angår støtteordningen for uddeling af frugt

og grøntsager, herunder bananer samt mælk i uddannelsesinstitutioner, og forslag til

ændring af Rådets forordning (EU) nr. 1370/2013 om fastsættelse af støtte og resti-

tutioner i forbindelse med den fælles markedsordning for landbrugsprodukter

KOM (2014) 31 og KOM (2014) 32

Revideret genoptryk af samlenotat oversendt til Folketingets Europaudvalg den 3. juli 2015.

Ændringer er markeret i marginen.

Resumé

Kommissionen har fremsat forslag om EU-støtteordninger, der forsyner skolebørn med land-

brugsprodukter. Forslaget medfører en harmonisering af de to eksisterende støtteordninger for

henholdsvis skolemælk og skolefrugt og -grønt. Hensigten er at opnå en enklere

administration af ordningerne. Forslaget forventes vedtaget på et kommende rådsmøde.

Baggrund

Kommissionen har den 30. januar 2014 ved KOM (2014) 32 fremsat forslag til Europa-

Parlamentets og Rådets forordning om ændring af forordning (EU) nr. 1308/2013 og

1306/2013 for så vidt angår støtteordningen for uddeling af frugt og grøntsager, herunder ba-

naner samt mælk i uddannelsesinstitutioner. Forslaget er modtaget i dansk sprogversion den

4. februar 2014.

Forslaget til skoleordningen er fremsat med hjemmel i TEUF artikel 43, stk. 2 og kan vedtages

af Rådet og Europa-Parlamentet i henhold til den almindelige lovgivningsprocedure.

Kommissionen har den 30. januar 2014 ved KOM (2014) 31 fremsat forslag til ændring af Rå-

dets forordning (EU) nr. 1370/2013 om fastsættelse af støtte og restitutioner i forbindelse med

den fælles markedsordning for landbrugsprodukter. Forslaget er modtaget i dansk sprogversi-

on den 4. februar 2014. Forslag om ændring af Rådets forordning (EU) nr. 1370/2013 om fast-

sættelse af støtte og restitutioner i forbindelse med den fælles markedsordning for landbrugs-

produkter er fremsat med hjemmel i artikel 43, stk. 3 i TEUF og kan vedtages af Rådet med

kvalificeret flertal.

Forslagene forventes vedtaget på et kommende rådsmøde.

Nærhedsprincippet

Forslaget er et led i gennemførelsen af den fælles landbrugspolitik, hvorfor nærhedsprincippet

er tilgodeset.

Rådsmøde nr. 3418 (landbrug og fiskeri) den 22. oktober 2015 - Bilag 1: Samlenotat vedr. rådsmøde landbrug og fiskeri 22-23/10-15

Formål og indhold

Med vedtagelsen af landbrugsreformen i december 2013 blev de eksisterende ordninger for

skolefrugt og skolemælk videreført som to separate ordninger. Der var dog visse ændringer i

forhold til finansiering, budget, krav om udarbejdelse af national strategi for skolemælk etc.

Både ekstern evaluering af ordningerne samt Den Europæiske Revisionsret har imidlertid på-

peget, at en styrket sammenhæng mellem de to ordninger potentielt vil resultere i både

sundhedsmæssige forbedringer og administrative forenklinger.

På den baggrund har Kommissionen fremsat forslag om harmonisering af de to eksisterende

støtteordninger for henholdsvis skolemælk og skolefrugt og -grønt. Hensigten er at opnå en

mere enkel og effektiv administration af ordningerne.

Nationale strategier for brug af skoleordningen

I den nye skoleordning skal der fokuseres på uddeling af frisk frugt og grøntsager, herunder

bananer og konsummælk. Medlemsstaterne skal fremover udarbejde en seksårig national stra-

tegi for anvendelse af ordningen. Der vil således ikke skulle udarbejdes separate strategier

som under de nuværende ordninger. Strategien skal blandt andet opstille mål for ordningen,

en liste over de produkter, der kan ydes støtte til, samt angive hvilke foranstaltninger, der vil

blive iværksat for at nå målene. Strategien skal ajourføres på baggrund af løbende evaluerin-

ger. Som led i den nationale strategi vil det lejlighedsvis blive muligt for medlemsstaterne at

yde støtte til andre landbrugsprodukter end frugt/grøntsager og mælk. For at sikre sunde spi-

sevaner vil det være et krav, at nationale sundhedsmyndigheder godkender listen over de pro-

dukter, der indgår i strategien.

Ledsageforanstaltninger

Medlemsstaterne skal iværksætte pædagogiske ledsageforanstaltninger, der gør ordningen

mere effektiv. Det kan eksempelvis være tiltag, der øger børnenes kendskab til landbrug, be-

kæmpelse af madspild og økologisk landbrug etc. De pædagogiske ledsageforanstaltninger skal

være direkte forbundet til ordningens overordnede mål. Ledsageforanstaltningerne vil

fremover kunne opnå EU-finansiering, hvilket hidtil kun har været muligt på skolefrugtordnin-

gen siden 2014.

Finansiering og budgetfordeling

Fremover vil der blive ydet faste støttesatser for de portioner frugt/grønt og mælk, der udde-

les. Det vil fortsat være frivilligt for medlemsstaterne, om de vil deltage i ordningen. Omkost-

ninger udover EU-støtten kan finansieres af private og/eller offentlige midler. Der fastsættes

desuden minimumsandel og maksimumsandel for den del af støtten, der skal anvendes til pæ-

dagogiske ledsageforanstaltninger.

Der er stadig separate budgetter for henholdsvis frugt/grøntsager og mælk. Budgetterne vil

blive delt op i nationale kuverter, således at hver medlemsstat vil modtage én kuvert til

frugt/grøntsager samt én kuvert til mælk. Der vil være fleksibilitet for medlemsstaterne til at

overføre op til 15 % af midlerne mellem kuverten for henholdsvis mælk og frugt/grøntsager.

Fordelingen mellem medlemsstaterne skal være baseret på objektive kriterier. For frugt og

grøntsagers vedkommende skal der tages hensyn til andelen af børn i aldersgruppen seks til ti

år (hvilket svarer til de nuværende regler) samt til udviklingsniveauet for regionerne indenfor

Rådsmøde nr. 3418 (landbrug og fiskeri) den 22. oktober 2015 - Bilag 1: Samlenotat vedr. rådsmøde landbrug og fiskeri 22-23/10-15

en medlemsstat. For så vidt angår skolemælk skal fordelingen baseres på den historiske tilde-

ling samt andelen af børn i aldersgruppen seks til ti år.

Fastsættelse af støttesatser

Der vil for alle produkter blive faste støttesatser, som det kendes fra skolemælk i dag. Støtte-

satserne pr. portion frugt/grøntsag og pr. enhed mælk skal ifølge forslaget fastsættes ved en

delegeret retsakt. I den gældende ordning er støttesats m.v. fastsat i Rådets forordning (EU)

nr. 1370/2013, der har hjemmel i TEUF artikel 43, stk. 3, hvor proceduren er, at Kommissio-

nens forslag vedtages af Rådet med kvalificeret flertal.

Evalueringsrapport

Kommissionen har udarbejdet en evalueringsrapport, hvoraf fremgår, at skoleordningerne er

et passende værktøj til at påvirke forbruget af sunde produkter hos børn og forældre på langt

sigt. Der er tegn på, at effekten af skolemælk på langt sigt kræver forbedringer, mens skole-

frugt allerede har resulteret i konkrete resultater, men det er stadig for tidligt at sige noget om

en langsigtet effekt. Effekter af ordningerne er dog svære at fastlægge og måle. Selv en ord-

ning med et lille budget og medfinansiering kan give betydelige virkninger, ligesom evaluerin-

gen viser, at der er plads til forbedring af skoleordningerne, eksempelvis via sammenlægning

og forenklinger, især i forhold til strategisk planlægning, evaluering og kontrol.

Formandskabets ændringsforslag

Det luxembourgske formandskab har udarbejdet et ændringsforslag. Heri er de finansielle be-

stemmelser, regler om fastsættelse af støtte pr. barn/portion, regler om fordeling af støtte

blandt medlemsstater samt mulighed for overførsel mellem skolemælk og frugt og grønt fore-

slået overført til et forslag om ændring af Rådets forordning (EU) 1370/2013, der har hjemmel

i TEUF art 43, stk. 3. Herved imødekommes det enstemmige ønske fra medlemsstaterne om,

at disse bestemmelser fastsættes med hjemmel i TEUF art 43, stk. 3. Det vil sige med vedta-

gelse af Rådet med kvalificeret flertal. Endvidere indgår nu, at der ikke skal fastsættes noget

minimum for anvendelse af ledsageforanstaltninger.

Maksimumanvendelse til ledsageforanstaltninger fastsættes til 15 %. Kriterier for fordeling

mellem medlemsstater er de samme som i Kommissionens oprindelige forslag, men med en

minimumstildeling til små medlemslande. Maksimumsandelen for visse relaterede udgifter så-

som logistik og uddeling, marketing osv. kan ikke overstige 10 %. Fleksibiliteten for medlems-

staterne i det oprindelige forslag til at overføre op til 15 % af midlerne mellem kuverten for

henholdsvis mælk og frugt/grøntsager øges til 20 %.

Modsat Kommissionens forslag lægges der op til at hæve loftet for skolemælk fra 80 millioner

€ til 100 millioner €, mens loftet for skolefrugt holdes på 150 millioner €, ligesom i Kommissio-

nens forslag.

I ændringsforslaget vedrørende Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 1308/2013,

som har hjemmel i TEUF art 43, stk. 2, foreslås det, at de berettigede produkter under ordnin-

gen ændres, således at de bliver samme som i de gældende ordninger for skolemælk og sko-

lefrugt/grønt. Det omfatter frugt og grønt, forarbejdet frugt, grønt og bananer. Der må ikke

være tilsat sukker salt og fedt. For mælk omfatter det frisk mælk, yoghurt og syrnet mælk og

ost. Der er i ændringsforslaget indsat et bilag med maksimumsstørrelser for fedtindhold og

tilsat sukker. Medlemsstaterne kan fortsat fastsætte mere restriktive regler.

Rådsmøde nr. 3418 (landbrug og fiskeri) den 22. oktober 2015 - Bilag 1: Samlenotat vedr. rådsmøde landbrug og fiskeri 22-23/10-15

Udtalelser

Europa-Parlamentet vedtog den 27. maj 2015 et mandat til påbegyndelse af forhandlingerne

om en førstelæsningsaftale vedrørende skoleordningerne. Europa-Parlamentet ønsker blandt

andet tilføjelsen af en række mælkeprodukter med gavnlige virkninger for børns sundhed, så-

som ost, ostemasse og yoghurt til listen over støtteberettigede produkter. Medlemsstaterne

skal desuden øremærke 10-20 % af EU-finansieringen til uddannelsesaktiviteter, som for ek-

sempel at fremme sunde spisevaner og undgå madspild. Der afsættes desuden yderligere 20

mio. € om året til mælk og mælkeprodukter i ordningen, ligesom midlerne distribueres mere

ligeligt mellem medlemsstaterne ved at fastsætte to centrale kriterier for fordeling (andel af

seks til ti-årige og graden af udvikling af regionen). Endelig støtter Europa-Parlamentet Kom-

missionen for så vidt angår brugen af TEUF artikel 43, stk. 3.

Gældende dansk ret

Fødevareministeriets bekendtgørelse nr. 572 af 31. maj 2013 om skolefrugt.

Fødevareministeriets bekendtgørelse nr. 808 af 19. juli 2012 om ydelse af støtte til mælk og

visse mejeriprodukter til elever og børn i undervisnings- og dagsinstitutioner.

Konsekvenser

EU’s budget

Kommissionens forslag til skoleordningen lægger op til et budgetloft til skolefrugt på 150 mio.

€ og et budgetloft for skolemælk på 80 millioner €, hvilket svarer til den hidtidige budgetan-

vendelse. Danmark betaler ca. 2 % af EU’s udgifter, svarende til en statslig udgift ved ordnin-

gerne på ca. 34 mio kr. I det luxembourgske formandskabs udkast lægges der op til at hæve

loftet for skolemælk til 100 millioner €.

Fordelingen af budgetmidler mellem medlemsstaterne

De nye kriterier for fordelingen af budgetmidlerne til skolefrugt mellem medlemsstaterne for-

ventes ikke at medføre nogen mærkbar reduktion af Danmarks allokering sammenlignet med

den nuværende ordning.

Danmark har traditionelt en høj anvendelse af den eksisterende skolemælksordning. Kommis-

sionen har oplyst, at grunden til, at man til denne del af ordningen har valgt de to kriterier –

andel af seks- til tiårige og historisk tildeling – er, at man vil undgå en radikal ændring i tilde-

ling af midler til medlemslandene. Indførelsen af bestemmelsen om andelen af seks- til tiårige

kan dog ventes at få en vis negativ betydning for den fremtidige danske andel af budgettet.

Administrative udgifter og byrder

Det vurderes umiddelbart, at en samordning af de to hidtidige støtteordninger vil kunne med-

føre visse forenklinger og synergier for såvel skoler, erhvervsdrivende og nationale

myndigheder i Danmark. Dette opnås eksempelvis gennem udarbejdelse af én fælles flerårig

strategi og anvendelse af fælles ledsageforanstaltninger. Der har dog ikke hidtil været krav om

ledsageforanstaltninger under skolemælksordningen, ligesom øgede krav til overvågning og

evaluering kan medføre øgede administrative omkostninger. Dette vil også afhænge af indhol-

det i de kommende gennemførelsesbestemmelser.

Rådsmøde nr. 3418 (landbrug og fiskeri) den 22. oktober 2015 - Bilag 1: Samlenotat vedr. rådsmøde landbrug og fiskeri 22-23/10-15

Høring

Sagen har været i høring i § 2-udvalget (landbrug) og Det Rådgivende Fødevareudvalgs EU-

underudvalg.

Landbrug & Fødevarer fremhæver, at det vigtigste formål med de eksisterende ordninger om

skolemælk og skolefrugt/grønt er, at børn får adgang til frisk frugt og grønt og mælk samt får

en god oplevelse af at drikke mælk og at spise frugt og grønt. I den forbindelse er Landbrug &

Fødevarer generelt optaget af, at den gode smag og de sunde produkter medvirker til at lægge

grundlaget for sunde kostvaner.

Landbrug & Fødevarer er i udgangspunktet indstillet på at se på forenklinger og lettelser i for-

hold til de eksisterende ordninger og indhente de synergieffekter, der måtte være. Præmissen

fra Landbrug & Fødevarers side er at få mest sundhed til skolebørn for pengene.

Landbrug & Fødevarer påpeger, at der konkret er brug for, at forslaget ikke indebærer en ud-

huling af bevillingerne til skolemælk og - frugt og grønt. Det er således for det første uklart

hvilken betydning forslagets henvisning til ”udviklingsniveauet

for regionerne indenfor en med-

lemsstat”

får for ordningernes budget og gennemførelse i Danmark. Landbrug & Fødevarer

påpeger endvidere, at forslaget lægger op til, at andre landbrugsprodukter kan få del i de af-

satte midler, og at muligheden for at overflytte 15 % af midlerne fra skolefrugtordningen til

skolemælksordningen og omvendt, kan medføre en uheldig konkurrence mellem de involvere-

de sektorer. Landbrug & Fødevarer finder begge dele uhensigtsmæssige.

Landbrug & Fødevarer bemærker, at der indgår andre landbrugsprodukter end mælk, og frugt

og grøntsager i en sund og varieret kost. Landbrug & Fødevarer mener, at det er en god ide, at

også disse produkter gennem fokuserede indsatser når skolebørnene. Landbrug & Fødevarer

mener ikke, at det bør ske ved brug af eksisterende midler, men med nye budgetmidler.

Landbrug & Fødevarer opfordrer til, at erhvervet bliver inddraget i forløbet om udarbejdelse af

den danske strategi for brug af skoleordningerne. Landbrug & Fødevarer ser således frem til

kommende drøftelser om forslag, som i større grad sikrer børn og unge gode og blivende va-

ner i forhold til at vælge sundt.

Landbrug & Fødevarer tager forslaget til efterretning, idet Landbrug & Fødevarer understreger,

at det vigtigste formål med ordningerne er, at børn og unge får adgang til frisk frugt og grønt

samt mælk, og på den måde medvirker til at lægge grundlaget for sunde kostvaner.

DyreværnsOrganisationernesSamarbejdsOrganisation (DOSO) støtter forslaget, idet DOSO

understreger, at hensigten med de to ordninger er sundhedsmæssige forbedringer for børn,

dyr og jord. Medlemsstaterne skal efter planen udarbejde en seksårig national strategi for an-

vendelse af ordningen og opfylde krav om pædagogiske ledsageforanstaltninger, som med-

lemsstaterne skal iværksætte. DOSO foreslår, at ledsageforanstaltningerne lægger vægt på at

øge børnenes kendskab til landbrugets dyrs artsspecifikke behov, dyrevenligt og giftfrit land-

brug samt bekæmpelse af madspild.

Regeringens foreløbige generelle holdning

Regeringen forholder sig som udgangspunkt positivt til at samle de nuværende to ordninger i

en fælles skoleordning med henblik på at høste synergi og forenkling af ordningerne for skole-

Rådsmøde nr. 3418 (landbrug og fiskeri) den 22. oktober 2015 - Bilag 1: Samlenotat vedr. rådsmøde landbrug og fiskeri 22-23/10-15

frugt og skolemælk, som begge har fokus på skolebørn og på at sikre disse sund kost og er-

næring. Regeringen lægger vægt på, at der fastlægges enkle og fleksible rammer for ordnin-

gen, som kan afpasses efter nationale og lokale forhold, herunder at der i fordelingen af

midler også tages hensyn til hidtidig anvendelse af de eksisterende ordninger. Regeringen fin-

der endvidere, at støttesatser bør fastsættes efter proceduren i Traktatens artikel 43, stk. 3,

samt at en eventuel udvidelse af ordningernes budgetrammer findes via omprioriteringer af

det samlede landbrugsbudget.

Generelle forventninger til andre landes holdninger

På baggrund af en kort præsentation og første drøftelse i Rådet har medlemsstaterne overord-

net taget godt imod forslaget om at samle de nuværende to ordninger i én for herved at opnå

synergi og forenklinger. Samtidig er der enstemmig modstand mod, at Rådet med forslaget

fratages retten til at fastsætte støtteniveauerne. En del medlemsstater finder ikke, at der skal

ske en indskrænkning i de støtteberettigede produkter. De pågældende medlemsstater mener

således, at for eksempel ost og yoghurt fortsat skal være støtteberettigede. Der er delte hold-

ninger til, hvorledes fordelingen af de nationale kuverter skal ske, og i hvilket omfang den hid-

tidige anvendelse af de nuværende ordninger skal indgå som kriterium ved fordelingen.

Medlemsstaterne har generelt støttet formandskabets ændringsforslag særligt for så vidt angår

ændring til TEUF artikel 43, stk. 3 af hjemmel for fastsættelse af støttesatser. Mange med-

lemsstater støtter ligeledes udvidelsen af produkter, således at det omfatter de nugældende,

mens nogle medlemsstater lagde vægt på sundhedsaspektet og ikke fandt udvidelsen hen-

sigtsmæssig. Ligeledes støttede nogle medlemsstater ikke en budgetmæssig udvidelse af ord-

ningen.

Tidligere forelæggelse for Folketingets Europaudvalg

Sagen har været forelagt Folketingets Europaudvalg ved skriftlig forelæggelse den 9. juli 2015

forud for rådsmødet (landbrug og fiskeri) den 13. juli 2015, jf. samlenotat oversendt til Folke-

tingets Europaudvalg den 3. juli 2015.

Sagen har været forelagt Folketingets Europaudvalg den 12. december 2014 forud for rådsmø-

de (landbrug og fiskeri) den 15.-16. december 2014, jf. samlenotat oversendt den 4. decem-

ber 2014.

Forslaget har været forelagt Folketingets Europaudvalg den 12. juni 2014 forud for rådsmøde

den (landbrug og fiskeri) den 16-17. juni 2014, jf. samlenotat oversendt den 4. juni 2014.

Forslaget har været forelagt Folketingets Europaudvalg den 7. februar 2014 forud for rådsmø-

de den (landbrug og fiskeri) den 17. februar, jf. samlenotat oversendt den 30. januar 2014.

Der er oversendt grundnotat om forslaget til Folketingets Europaudvalg den 3. marts 2014.

Notaterne er ligeledes fremsendt til Folketingets Udvalg for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri.

Rådsmøde nr. 3418 (landbrug og fiskeri) den 22. oktober 2015 - Bilag 1: Samlenotat vedr. rådsmøde landbrug og fiskeri 22-23/10-15

Internationale handelsaftaler og –forhandlinger på landbrugsområdet

KOM-dokument foreligger ikke

Revideret genoptryk af samlenotat oversendt til Folketingets Europaudvalg den 26. februar

2015. Ændringer er markeret i marginen.

Resumé

Det forventes, at Kommissionen på rådsmødet (landbrug og fiskeri) den 22.-23. oktober 2015

vil orientere om status for EU’s regionale og bilaterale handelsaftaler og –forhandlinger samt

multilaterale forhandlinger på landbrugsområdet.

Baggrund

Det forventes, at Kommissionen på rådsmødet (landbrug og fiskeri) den 22.-23. oktober 2015

vil orientere om status for EU’s regionale og bilaterale handelsaftaler og –forhandlinger samt

multilaterale forhandlinger på landbrugsområdet.

Sagen forventes på dagsordenen for rådsmødet (landbrug og fiskeri) den 22.-23. oktober

2015 med henblik på orientering.

Nærhedsprincippet

Der redegøres ikke for nærhedsprincippet i denne sammenhæng, da der ikke er tale om stilling

tagen til konkrete forslag.

Formål og indhold

Igangværende frihandelsforhandlinger

Der er blevet afviklet ti forhandlingsrunder mellem EU og USA siden lancering af frihandelsfor-

handlingerne i marginen af G8-topmødet i Nordirland i juni 2013. Den seneste runde fandt

sted i Bruxelles i juli 2015. Næste runde forventes afviklet i oktober 2015 i USA. Forhandlin-

gernes mere tekniske fase er nu ved at være overstået, og de mere substantielle politiske for-

handlinger skal i gang med henblik på forhåbentligt at kunne nå til enighed om en aftale i

2016. En vigtig opgave har hidtil været at sætte rammerne for forhandlingerne og opbygge en

god forståelse for de respektive systemer og lovgivningsprocesser. Der har dog samtidig været

forhandlinger om enkelte udkast til kapitler i en endelig frihandelsaftale, ligesom der også har

været udvekslet et første tilbud på toldsatser. Under den seneste forhandlingsrunde i juli 2015

blev der videreforhandlet om markedsadgang (blandt andet på EU forslaget om vin, og det

amerikanske forslag på spiritus), mens der ikke blev diskuteret toldsatser og offentlig udbud.

Der blev forhandlet yderligere på det reguleringsmæssige samarbejde, både på det mere hori-

sontale spor og i forhold til de sektormæssige indsatser. Endelig blev der også forhandlet om

EU's geografiske betegnelser.

Forhandlingerne mellem EU og Japan startede i april 2013, og der har foreløbig været gennem-

ført 12 forhandlingsrunder. Næste runde forventes afviklet i oktober 2015.

2015. Danmark er et af de få EU-lande, som kontinuerligt opretholder et handelsover

skud over for Japan, og for hvem en ambitiøs frihandelsaftale har et entydigt positivt økono-

misk perspektiv. Navnlig landbrugs- og fødevareerhvervet samt lægemiddelindustrien har me-

get stærke interesser i en åbning af det japanske marked. Forhandlingerne befinder sig endnu

Rådsmøde nr. 3418 (landbrug og fiskeri) den 22. oktober 2015 - Bilag 1: Samlenotat vedr. rådsmøde landbrug og fiskeri 22-23/10-15

på et relativt tidligt stadie. Der har været udvekslet indledende tekstforslag og tilbud på enkel-

te områder.

For så vidt angår Mercosur (Argentina, Brasilien, Paraguay, Uruguay) har der gennem længere

tid været begrænset momentum i forhold til forhandlingerne, blandt andet vedrørende udveks-

ling af nye og mere omfattende toldtilbud. Aftalen vil være omfattende og dække emner som

tjenesteydelser, investeringer, offentlige indkøb og bæredygtig udvikling. Den vil også sigte

mod at sikre en passende beskyttelse af intellektuelle ejendomsrettigheder og geografiske be-

tegnelser. Spørgsmålet om liberalisering af handelen med landbrugsvarer har vist sig at være

et helt centralt element i forhandlingerne. Aktuelt afventer EU enighed blandt Mercosur-

landene om færdiggørelsen af et nyt toldtilbud.

I forhold til Indien har EU signalleret fuldt engagement med henblik på at få afsluttet frihan-

delsforhandlingerne, der reelt har været sat i bero, siden der i 2012 opstod uoverensstemmel-

ser om aftalens ambitionsniveau for så vidt angår visse af aftalens hovedemner. På indisk side

vedtog regeringen i april en ny handelspolitisk strategi, hvor EU fremhæves som Indiens vig-

tigste samhandelspartner. Der har i løbet af sommeren været tiltag til at genoptage forhand-

lingerne, men foreløbig blev et indledende møde i august 2015 aflyst fra indisk side af.

Færdigforhandlede frihandelsaftaler

Den første frihandelsaftale i den nye generation af EU’s frihandelsaftaler blev indgået med

Sydkorea. Aftalen trådte i kraft i juli 2011 og er desuden EU’s første handelsaftale med et asia-

tisk land. Aftalen er den mest ambitiøse, EU nogensinde har forhandlet sig frem til. Den inde-

bærer en afvikling af næsten alle importafgifter efter en overgangsperiode og skaber væsentli-

ge nye muligheder for blandt andet markedsadgang for tjenesteydelser og investeringer.

Der blev den 18. oktober 2013 indgået en politisk aftale om hovedelementerne i en frihandels-

aftale mellem EU og Canada. Den politiske aftale indebærer en omfattende afvikling af toldsat-

ser i såvel EU som Canada. På EU’s side er der tale om en afvikling af 99,2 % af alle toldlinjer

ved en aftales fulde indfasning. Den tilsvarende toldafvikling på canadisk side omfatter 98,8 %

af alle toldlinjer. Den politiske aftale medfører øget markedsadgang for canadisk okse- og svi-

nekød i EU, mens EU omvendt opnår en bedre markedsadgang i Canada for blandt andet me-

jeriprodukter. Relateret til dette accepterer Canada fremadrettet at yde beskyttelse af et bredt

udsnit af EU’s prioriterede geografiske indikationer på fødevareområdet. Der er efterfølgende

opnået enighed mellem EU og Canada om reciprocitet i håndteringen af henholdsvis EU’s oste-

kvoter på det canadiske marked og Canadas kødkvoter på det europæiske marked, således at

begge kvoter administreres efter et licensbaseret system. Det forventes, at aftalen vil kunne

træde i kraft i 2. halvår af 2016.

En regional frihandelsaftale mellem EU og ASEAN

-landene blev igangsat i 2007, men mangel

på fremskridt gjorde, at aftalen blev sat på ”stand-by” og afløst af bilaterale forhandlinger med

de enkelte ASEAN-lande. Ambitionen er, at de bilaterale frihandelsaftaler på sigt kan udgøre

byggesten til en egentlig EU-ASEAN frihandelsaftale. EU og Singapore afsluttede i december

2012 de politiske forhandlinger om en frihandelsaftale, der pt. undergår juridisk review. Der er

desuden iværksat yderligere forhandlinger om et kapitel om investeringsbeskyttelse. Aftalen er

banebrydende for grøn teknologi, idet den forenkler reglerne for handel og investeringer i grøn

Brunei, Cambodja, Indonesien, Laos, Malaysia, Myanmar/Burma, Filippinerne, Singapore, Thailand og Vietnam.

Rådsmøde nr. 3418 (landbrug og fiskeri) den 22. oktober 2015 - Bilag 1: Samlenotat vedr. rådsmøde landbrug og fiskeri 22-23/10-15

teknologi og fremmer grønne udbud. Der er tale om den første aftale med et land i ASEAN-

gruppen, hvor EU også forhandler om frihandelsaftaler med Malaysia, Vietnam og Thailand. EU

og Vietnam er nået til enighed om rammerne for en omfattende frihandels- og investeringsaf-

tale i juli 2015. Aftalen fjerner blandt andet tolden på stort set alle varer, herunder landbrugs-

varer. Samtidig åbnes det vietnamesiske marked for europæiske serviceudbydere på en række

områder. Aftalen skal sikre ens spilleregler for europæiske og vietnamesiske virksomheder,

sikring af intellektuel ejendomsret, fremme og beskyttelse af investeringer samt etablering af

en tvistbilæggelsesmekanisme. Endelig indeholder aftalen bestemmelser, der skal sikre for-

svarlige sociale og miljømæssige standarder. Aftalen ventes endelig underskrevet inden årets

udgang.

I 2013 undertegnede EU en ambitiøs og omfattende frihandelsaftale med Peru og Colombia.

Aftalen medfører først og fremmest en eliminering af langt de fleste toldtariffer, samt forplig-

telser vedrørende reduktion af tekniske barrierer og beskyttelse af intellektuelle ejendomsret-

tigheder mv. Aftalen er åben for deltagelse af andre Andin-lande

. Ecuador har i juli 2014 til-

sluttet sig aftalen.

EU afsluttede i december 2011 endvidere forhandlingerne om frihandelsaftaler med Ukraine.

Den midlertidige anvendelse af aftalen er udskudt til 31. december 2015, og indtil da forventes

de ensidige afskaffelser og nedsættelser af told på ukrainske varer, som følger af Det Europæi-

ske Råds hjælpepakke til Ukraine vedtaget den 6. marts 2014, at være i kraft.

EU forhandlede i juli 2013 frihandelsaftaler på plads med Moldova, Armenien og Georgien. Ar-

meniens præsident meldte dog efterfølgende ud, at landet vil tilslutte sig den eurasiske told-

union (anført af Rusland), hvilket fra EU's side betragtes som uforeneligt med en frihandelsaf-

tale mellem EU og Armenien. Aftalerne med Moldova og Georgien blev paraferet på topmødet i

det østlige partnerskab i november 2013, endelig undertegnet den 27. juni 2014 og er i mid-

lertidig anvendelse siden 1. september 2014.

Endvidere forhandles om økonomiske partnerskabsaftaler (EPA’er), som også har et udvik-

lingsmæssigt sigte, med forskellige grupperinger af AVS-lande (udviklingslande i Afrika, Vest-

indien og Stillehavet). Senest har EU indgået aftaler med henholdsvis en række vestafrikanske

lande, herunder Nigeria, og SADC (South African Development Community), herunder Sydafri-

ka.

WTO-forhandlingerne

Efter nedbruddet i forhandlingerne i efteråret 2014, grundet Indiens blokering af den formelle

godkendelse af handelslettelsesaftalen (TFA) inden den på WTO-ministermødet på Bali i de-

cember 2013 fastsatte tidsfrist den 31. juli 2014, blev WTO-forhandlingerne genoptaget.

Et af delmålene i denne sammenhæng var fastlæggelse af et arbejdsprogram for forhandlin-

gerne af de resterende elementer i Bali-pakken – herunder landbrug. Målet var at arbejdspro-

grammet skulle være fastlagt inden juli 2015 med henblik på at afslutte forhandlingerne i på

WTO ministerkonferencen i Nairobi i december 2015. I juli 2015 stod det klart at det ikke var

muligt, at nå dette mål.

Peru, Colombia, Ecuador og Bolivia.

Rådsmøde nr. 3418 (landbrug og fiskeri) den 22. oktober 2015 - Bilag 1: Samlenotat vedr. rådsmøde landbrug og fiskeri 22-23/10-15

Pt. lader det til, at der kun kan skabes enighed om en mindre pakke, der blandt andet vil bestå

af eksportkonkurrence på landbrugsområdet. Hensigten med denne ”minipakke” er, at den skal

være udgangspunkt for de videre forhandlinger af Doha-runden, der blev indledt ved den 4.

ministerkonference i Doha i 2001.

EØS-forhandlingerne

Finansieringsmekanisme og tillægsprotokol om fisk og fiskevarer med Norge og Island

Der har været forhandlinger om en ny EØS-finansieringsmekanisme, der kan betegnes som de

tre EØS-EFTA-landes (Island, Norge og Liechtenstein) betaling for at få adgang til det indre

marked. Parallelt med, men i princippet uafhængigt af forhandlingerne

om finansieringsmekanismen, har der været forhandlet med henholdsvis Norge og Island om

tillægsprotokoller vedrørende markedsadgang for fisk og fiskevarer. De gældende protokoller

udløb den 30. april 2014. I juli 2015 er der opnået en foreløbig aftale mellem EØS-EFTA-

landene om EØS finansieringsmekanismen for 2014-2021 samt tillægsprotokollerne. Nu skal

aftalerne gennemgås, accepteres af EØS-EFTA landene og EU og senere godkendes på et

rådsmøde.

Øget liberalisering af handlen med landbrugsvarer (artikel 19-forhandligner)

Kommissionen har påbegyndt forhandlinger med Norge om en øget liberalisering af land

brugsområdet under artikel 19 i EØS-aftalen. Fra dansk side er der blevet arbejdet aktivt

på at sikre varetagelse af danske interesser i forhandlingerne, herunder særligt en tilbage-

trækning af den tidligere norske regerings toldforhøjelser på ost, kød og hortensia.

Kommissionens første møde med Norge om artikel 19-forhandlingerne fandt sted den 3.

februar 2015.

Udtalelser

Europa-Parlamentet skal ikke høres, men skal i henhold til TEUF artikel 207, stk. 3 og jf. arti-

kel 218 godkende frihandelsaftaler.

Konsekvenser

Drøftelsen har ikke lovgivningsmæssige eller statsfinansielle konsekvenser. Drøftelsen vil ikke i

sig selv berøre beskyttelsesniveauet.

Høring

Sagen har været i høring i § 2-udvalget (landbrug) og § 5-udvalget (fiskeri).

Landbrug & Fødevarer støtter generelt EU’s offensive handelspolitik, hvor der er fokus på

indgåelse af frihandelsaftaler med strategisk vigtige markeder. Fokus på eksport er – ifølge

Landbrug & Fødevarer - afgørende for at sikre vækst og beskæftigelse i Danmark

og i Europa.

Landbrug & Fødevarer lægger vægt på, at den konstruktive dialog med USA inden for ram-

merne af TTIP-forhandlingerne fortsættes. Dialogen må ske på grundlag af videnskabelige

standarder og en forståelse for de forskellige reguleringstilgange i henholdsvis EU og USA.

Landbrug & Fødevarer ser fortsat et stort potentiale i en ambitiøs frihandelsaftale mellem EU

og Japan. Potentialet knytter sig ikke mindst til en bedre markedsadgang for svinekød. Det er

ifølge Landbrug & Fødevarer centralt, at EU’s markedsadgang for svinekød ikke bliver ringere

Rådsmøde nr. 3418 (landbrug og fiskeri) den 22. oktober 2015 - Bilag 1: Samlenotat vedr. rådsmøde landbrug og fiskeri 22-23/10-15

end den markedsadgang, USA måtte forhandle igennem med Japan som del af TPP-

forhandlingerne.

Landbrug & Fødevarer ser det desuden som en meget vigtig fællesopgave, at der bliver skabt

markedsadgang til lande i Sydamerika, herunder de lande som EU har indgået frihandelsaftaler

med (Chile, Peru, Columbia og de centralamerikanske lande). Landbrug & Fødevarer finder det

stærkt utilfredsstillende, at Brasilien i realiteten ikke viser nogen form for reel handlingsvilje,

når det handler om at få adgang til det brasilianske marked. Brasilien har en markant eksport

til EU af fjerkræ- og oksekød, ca. 450.000 tons fjerkrækød og 150.000 tons oksekød årligt,

hvorimod EU ikke har nogen adgang af nævneværdig karakter til Brasilien. Endelig fremhæver

Landbrug & Fødevarer, at enhver fremgang i EU’s forhandlinger med MERCOSUR, bør betinges

af reel fremgang i EU’s adgang til det brasilianske marked.

Landbrug & Fødevarer lægger vægt på, at den konstruktive dialog med USA inden for ram-

merne af TTIP-forhandlingerne fortsættes. Dialogen må ske på grundlag af videnskabelige

standarder af de forskellige reguleringstilgange i henholdsvis EU og USA. Herunder påpeges fra

dansk fjerkræssektors side, at der i forhandlingerne bør tages særligt hensyn til EU’s forsigtig-

hedsprincip og følsomme sektorer, hvor EU allerede har givet væsentlige importindrømmelser i

WTO eller som er særligt økonomisk konkurrenceudsatte på grund af forskellige lovbestemte

produktionsmetoder. Landbrug & Fødevarer ser fortsat et stort potentiale i en ambitiøs frihan-

delsaftale mellem EU og Japan. Potentialet knytter sig ikke mindst til en bedre markedsadgang

for svinekød og fjerkræ. Det er ifølge Landbrug & Fødevarer centralt, at EU’s markedsadgang

ikke bliver ringere end den markedsadgang, USA måtte forhandle igennem med Japan som del

af TPP-forhandlingerne. Generelt bør enhver frihandelsaftale indgået af EU med tredjelande

være omfattet af en ”single pocket”-tilgang i WTO-regi, der sikrer, at EU´s handelsindrømmel-

ser i form af nye eller større importtarifkvoter indgår med fuld effekt i fremtidige WTO-

forhandlinger om yderligere liberalisering af den globale handel. Ydermere finder Landbrug &

Fødevarer det vigtigt at arbejdet med frihandelsforhandlinger i Sydøstasien, både i forhold til

ASEAN-blokken som helhed og de bilaterale bevægelser mod forhandlinger med Indonesien og

Fillippinerne, prioriteres, da der her findes et stort yderligere potentiale for blandt andet dansk

mejerieksport. Slutteligt finder Landbrug & Fødevarer, at den kommende genforhandling af

EU-Mexico frihandelsaftalen er en vigtig mulighed for blandt andet dansk mejerierhverv for at

sikre bedre markedsadgang til højprioritetsmarked.

DyreværnsOrganisationernesSamarbejdsOrganisation henstiller til, at dyrevelfærd indføjes som

et kardinalpunkt i samtlige internationale handelsaftaler således, at EU (de enkelte medlems-

stater) har frihed til at fravælge import af animalske produkter, der ikke mindst lever op til

EU’s egne regler for dyrevelfærd. DOSO mener, at internationale handelsaftaler skal modvirke

handel med og i særdeleshed transport af levende dyr til fordel for handel med kroppe og for-

arbejdede produkter.

Regeringens foreløbige generelle holdning

Fra dansk side vil man tage Kommissionens orientering til efterretning, idet omfattende og

ambitiøse frihandelsaftaler generelt er i Danmarks interesse som et vigtigt skridt på vejen til at

opnå adgang til en række store markeder med deraf følgende forøgede eksportmuligheder og

vækst i Danmark.

Rådsmøde nr. 3418 (landbrug og fiskeri) den 22. oktober 2015 - Bilag 1: Samlenotat vedr. rådsmøde landbrug og fiskeri 22-23/10-15

Generelle forventninger til andre landes holdninger

Der er endnu ikke kendskab til andre landes holdninger.

Tidligere forelæggelser for Folketingets Europaudvalg

Sagen har været forelagt Folketingets Europaudvalg den 9. marts 2015 forud for rådsmødet

(landbrug og fiskeri) den 16. marts 2015, jf. samlenotat oversendt til Folketingets Europaud-

valg den 26. februar 2015.

Sagen har tidligere været forelagt Folketingets Europaudvalg den 8. oktober 2014 forud for

rådsmøde (landbrug og fiskeri) den 13.-14. oktober 2014, jf. samlenotat oversendt den 2. ok-

tober 2014.

Notaterne er ligeledes fremsendt til Folketingets Udvalg for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri.

Klima-smart landbrug

KOM-dokument foreligger ikke

Nyt notat.

Resumé

Det forventes, at der på rådsmødet (landbrug og fiskeri) den 22.-23. oktober 2015 vil være en

drøftelse af, hvordan landbruget i EU kan arbejde henimod en bæredygtig intensivering af

landbrugsproduktionen i kombination med en optimering af landbrugssektorens bidrag til kli-

maindsatsen (climate-smart agriculture).

Baggrund

Emnet var oprindeligt på dagsordenen for det uformelle rådsmøde (landbrug) i Luxembourg

den 13.-15. september 2015, men blev erstattet af en drøftelse af den aktuelle krise i europæ-

isk landbrug.

Nærhedsprincippet

Der redegøres ikke for nærhedsprincippet i denne sammenhæng, da der ikke er tale om stil-

lingtagen til konkrete forslag.

Formål og indhold

Det nærmere indhold af drøftelsen kendes ikke på nuværende tidspunkt. På baggrund af op-

lægget til det uformelle rådsmøde (landbrug) i Luxembourg den 13.-15. september 2015 for-

ventes det umiddelbart, at drøftelsen vil omhandle, hvordan forskning og udbredelse af ”best

practices” kan medvirke til at nedbringe landbrugets udledning af drivhusgasser.

Det Europæiske Råd vedtog i oktober 2014 en politikramme for klima- og energipolitikken for

perioden 2021-2030 (2030-rammen). Kommissionen arbejder nu videre med forslag til, hvor-

dan landbrug bedst kan indgå i 2030-rammen, så en bæredygtig intensivering af landbrugs-

produktionen kan kombineres med en optimering af landbrugssektorens bidrag til klimaindsat-

sen. En mulighed er at oprette en separat søjle for landbrug, jorde og skov (en såkaldt ”land-

sektor”).

Rådsmøde nr. 3418 (landbrug og fiskeri) den 22. oktober 2015 - Bilag 1: Samlenotat vedr. rådsmøde landbrug og fiskeri 22-23/10-15

Der kan være store fordele i en styrket europæisk koordination gennem en landsektor, dels

ved en omkostningseffektiv fordeling af klimaindsatsen på tværs af EU’s medlemslande, dels

ved en forbedret udnyttelse af eksisterende forskningsinfrastruktur og politikinstrumenter som

EU’s fælles landbrugspolitik.

Det bemærkes, at der i 2014 blev lanceret et internationalt samarbejde under titlen Global

Alliance for Climate-Smart Agriculture med deltagelse af række stater, vidensinstitutioner,

NGO’er og brancheorganisationer. Formålet med alliancen er at fremme tiltag, der kan medvir-

ke til at sikre fødevareforsyningssikkerhed globalt i en verden ramt af klimaforandringer. Fokus

er således primært på fødevareforsyningssikkerhed og tilpasning til klimaforandringer, men

også delvist på reduktion af drivhusgasudledninger fra landbrug.

Begrebet climate-smart agriculture er oprindeligt udviklet af FN’s fødevareorganisation FAO.

Udtalelser

Europa-Parlamentet skal ikke udtale sig om sagen.

Konsekvenser

Drøftelsen har i sig selv ikke nogen statsfinansielle, samfundsøkonomiske, erhvervsmæssige

eller lovgivningsmæssige konsekvenser, eller væsentlige konsekvenser for beskæftigelsen,

arbejdsmarkedet, ligestilling, miljø, sundhed og forbrugerbeskyttelse.

Man vil forholde sig til konkrete initiativer, når de bliver fremlagt.

Høring

Sagen har været i skriftlig høring i §2-udvalget (landbrug).

Landbrug & Fødevarer finder, at det er et vigtigt emne at drøfte. Med et højt forskningsniveau,

hurtig udbredelse af best practice og klimaeffektiv produktion er der tale om klare styrkeposi-

tioner for dansk landbrug. Det er ifølge Landbrug & Fødevarer helt afgørende, at en kommen-

de indretning af den europæiske klima- og energipolitik ikke bidrager til at sætte dette over

styr. Politikken skal indrettes således, at den giver stærkere incitamenter til klimaeffektiv pro-

duktion - og ikke forhøjet risiko for at klimaeffektiv produktion udflages til mindre effektive

lande. Landbrug & Fødevarer er af den opfattelse af, at dette bedst sikres med en fælles euro-

pæisk landsektor-søjle. Denne vil også give de bedst mulige redskaber for en generel klima-

smart omstilling af europæisk landbrug. Ministeren opfordres derfor til at tale for denne løsning

på rådsmødet. Der henvises herudover til Landbrug & Fødevarers høringssvar til Kommissionen

vedrørende denne sag.

Landbrug & Fødevarer har i regi af World Farmers Organisation bidraget aktivt til udviklingen

af Global Alliance for Climate-Smart Agriculture, hvis arbejde Landbrug & Fødevarer finder po-

sitivt og relevant at støtte. Danmark har med Københavns Universitets værtsskab for CCAFS

også en potentielt særlig rolle at spille i denne udvikling. Udover de nævnte elementer kan der

rettes opmærksomhed på betydningen af, at de europæiske forskningsmidler i for eksempel

Horizon 2020 samt investeringsmidler i regi af European Fund for Strategic Investments (EFSI)

bringes i spil til investeringer i fødevareerhvervet og udviklingen af biologiske løsninger i den

avancerede bioøkonomi.

Rådsmøde nr. 3418 (landbrug og fiskeri) den 22. oktober 2015 - Bilag 1: Samlenotat vedr. rådsmøde landbrug og fiskeri 22-23/10-15

DyreværnsOrganisationernesSamarbejdsOrganisation (DOSO) mener, at vækst i landbrugssek-

toren skal forstås som værditilvækst og opnås gennem forarbejdning af især de dyr, som op-

drætters i de enkelte medlemsstater. DOSO mener således, at landbruget i EU kun kan udvikle

en bæredygtig og dermed climate-smart landbrugsproduktionen ved at øge værdien af det

enkelte dyr gennem videreforarbejdning af kødet og andre animalske produkter.DOSO mener

det bevist uden for en hver tvivl, at mængdetilvækst kompromitterer bæredygtighedsprincip-

perne. DOSO henviser blandt andet til FAO’s rapport ’Livestock’s long shadow’.

Regeringens foreløbige generelle holdning

Danmark er et foregangsland i forhold til klimavenlig fødevareproduktion. Dansk landbrug har

således reduceret sine klimaudledninger mere end de fleste af vores nærmeste konkurrenter i

EU siden 1990 samtidig med, at landbrugsproduktionen er steget. Regeringen støtter udbre-

delsen af ”best practices” for klimavenlig landbrugsproduktion i EU, så tiltag, som blandt andet

Danmark har gennemført, i højere grad udbredes på EU-plan.

Generelle forventninger til andre landes holdninger

Der er endnu ikke kendskab til andre medlemsstaters holdninger.

Tidligere forelæggelse for Folketingets Europaudvalg

Sagen har ikke tidligere været forelagt Folketingets Europaudvalg.

(Evt.) Markedssituationen for landbrugsvarer

KOM-dokument foreligger ikke

Revideret genoptryk af samlenotat oversendt til Folketingets Europaudvalg den 27. august

2015. Ændringer er markeret i marginen.

Resumé

Rusland har den 24. juni 2015 meddelt, at det nuværende importforbud mod visse landbrugs-

varer fra blandt andet EU forlænges i ét år indtil august 2016. Det indebærer, at det forsat

ikke vil være muligt at eksportere navnligt mejeriprodukter, svinekød samt frugt og

grøntsager til Rusland. Kommissionen har i september 2015 præsenteret en hjælpepakke på

500 millioner €. Formandskabet forventes som opfølgning at sættes den generelle markedssi-

tuation for landbrugsprodukter – navnlig mejeri og animalske produkter – på dagsordenen for

rådsmødet (landbrug og fiskeri) den 22.-23. oktober 2015 med henblik på orientering fra

Kommissionen og udveksling af synspunkter.

Baggrund

Den generelle markedssituation for landbrugsvarer forventes på dagsordenen for rådsmødet

(landbrug og fiskeri) den 22.-23. oktober i 2015, med henblik på orientering fra Kommissionen

og udveksling af synspunkter.

Nærhedsprincippet

Der er ikke tale om stillingtagen til konkrete forslag, hvorfor nærhedsprincippet ikke er rele-

vant.

Formål og indhold

Generelt er markederne for landbrugsvarer i EU påvirket negativt af det russiske importforbud

fra august 2014 mod visse landbrugsvarer. Den 24. juni 2015 har Rusland meddelt, at man

Rådsmøde nr. 3418 (landbrug og fiskeri) den 22. oktober 2015 - Bilag 1: Samlenotat vedr. rådsmøde landbrug og fiskeri 22-23/10-15

forlænger de nuværende sanktioner med et år - dog med enkelte tekniske justeringer, idet

også laktosefri mejeriprodukter omfattes.

Rusland var i 2013 det næststørste marked for EU’s landbrugseksport og aftog for 11,8 milliar-

der € landbrugsprodukter og fødevarer fra EU (ca. 10 % af den samlede EU eksport af disse

varer). De EU-produkter, der er omfattet af importforbuddet, udgjorde 43 % af EU’s land-

brugseksport til Rusland eller en værdi på ca. 5 milliarder €, og det er særligt mælk- og meje-

riprodukter, svinekød samt frugt og grønt, der er ramt af forbuddet.

Sideløbende med det russiske importforbud ophørte mælkekvoterne i EU med virkning fra den

1. april 2015. For at sikre en blød landing uden for stor en produktionsstigning ved kvoteophør

blev der i 2008 indført en gradvis udvidelse af mælkekvoterne med 1 % om året i fem år.

Danmark overskred sin nationale mælkekvote for det sidste mælkekvoteår 2014/15, og de

berørte danske mælkeproducenter skal betale en samlet afgift på 181 millioner kr. Det forven-

tes, at den samlede afgift på tværs af hele EU vil beløbe sig til ca. 820 millioner €. Kommissio-

nen har fastsat regler om, at afgiften for det sidste kvoteår af mælkeproducenterne kan beta-

les i tre lige store afdrag i henholdsvis 2015, 2016 og 2017. Denne afdragsordning er nu

iværksat i Danmark, og kan benyttes af afgiftspligtige danske mælkeproducenter.

Markedssituationen for mælk

Der er indtruffet betydelige prisfald i EU på råmælk, smør og skummetmælkspulver efter det

russiske importstop. Prisfaldene skyldes foruden importstoppet også et større udbud af mælk

både i EU og globalt samt vigende efterspørgsel i Kina. Det er i store træk lykkedes for EU at

finde anden afsætning for de mængder, der blev afsat til Rusland, men til lavere priser.

På det seneste er der set mindre prisstigninger, men i forhold til samme tid sidste år er der

indtruffet prisfald på forarbejdede produkter som smør (6 %), skummetmælkspulver (20 %),

sødmælkspulver (10 %) og prisfald på over 20 % for flere ostetyper. Prisfaldet var størst frem

til årsskiftet 2014/2015. Afregningsprisen til producenterne i EU er fra starten af det russiske

importstop faldet fra 40 €-cent/kg. til 29,3 €-cent/kg i august 2015. Det skal dog bemærkes,

at 40 €-cent/kg. var en historisk høj pris. I Danmark har Arla over flere omgange nedsat note-

ringen fra ca. 0,41 €-cent/kg. i august 2014 til 0,31 €-cent/kg. i august 2015 – et fald på ca.

24 %. Arla har netop annonceret en mindre stigning (5 øre/kg) fra oktober 2015.

På EU-niveau er der iværksat en række krisetiltag i mejerisektoren. Der er tale om støtte til

privat oplagring og mulighed for intervention i alle medlemsstater samt en særlig ordning til

Estland, Letland, Litauen og Finland, da sidstnævnte fire medlemsstater er særligt ramt af det

russiske importforbud. Kommissionen har nu forlænget ordningen for støtte til privat oplag-

ring af smør og skummetmælkspulver til udgangen af februar 2016, og forlænget muligheden

for intervention af smør og skummetmælkspulver 2016. Der har været en betydelig anvendel-

se af støtte til privat oplagring, dog ikke i Danmark, og siden juli 2015 er der fra EU’s side sket

interventionsopkøb af skummetmælkspulver i foreløbigt otte medlemsstater (Belgien, Tysk-

land, Irland, Letland, Polen, Litauen, Finland og Storbritannien).

Markedssituationen for frugt og grønt

Frugt- og grøntsektoren i EU har haft en betydelig eksport til Rusland, og siden det russiske

importforbud har prisniveauet for både frugt og grønt generelt været svingende. I Danmark

Rådsmøde nr. 3418 (landbrug og fiskeri) den 22. oktober 2015 - Bilag 1: Samlenotat vedr. rådsmøde landbrug og fiskeri 22-23/10-15

har prisniveauet for frugt og grønt ikke været voldsomt påvirket - dog undtaget solbær, hvor

der er overproduktion i EU.

Kommissionen indførte ved starten af det russiske importforbud støtte til sektoren. Støtten

ydes som kompensation til landmænd, der trækker deres produkter tilbage fra markedet (til

gratis uddeling, nedpløjning eller til destruktion). Ordningen udløb den 30. juni 2015, hvorun-

der der blev anvendt ca. 150 millioner €. Kommissionen har forlænget ordningen til den 30.

juni 2016, idet ferskner og nektariner også er blevet omfattet. Støtten ydes til bestemte pro-

dukter i udvalgte medlemsstater (Danmark ikke omfattet), men ikke-omfattede medlemssta-

ter, herunder Danmark, har adgang til støtte til en mængde på højst 3.000 tons. Ordningerne

er ikke anvendt i Danmark.

Markedssituationen for snitblomster

Snitblomster er ikke omfattet af det generelle russiske importforbud, men på det seneste har

de russiske myndigheder afvist import af partier af nederlandske snitblomster med henvisning

til fund af planteskadegørere i disse. Hvis nederlandske snitblomster ikke kan eksporteres til

Rusland, vil det medføre et øget pres på markedet for snitblomster i EU, da Nederlandene står

for 35 % af EU’s produktion af snitblomster. Rusland er største importør af snitblomster og

levende planter fra EU. Snitblomster og levende planter er omfattet af Den Fælles Markedsord-

ning for Landbrugsvarer. Der er dog ikke nogen støttemekanismer for disse produkter. Snit-

blomster kan dog blive omfattet af de særlige kriseordninger i Den Fælles Markedsordning. Der

produceres i praksis ikke snitblomster i Danmark længere, så et muligt russisk forbud imod

import af nederlandske snitblomster vil ikke få konsekvenser for Danmark. Derimod vil det

være et problem, hvis et eventuelt forbud også kommer til at omfatte potteplanter m.v.

Markedssituationen for oksekød

Denne sektor har ikke været nævneværdigt berørt af det russiske importforbud, og der er go-

de priser og generelt balance mellem udbud og efterspørgsel.

Markedssituationen for svinekød

EU havde en betydelig eksport til Rusland, som ophørte i februar 2014 på grund af fund af af-

rikansk svinepest i flere EU-lande. Disse veterinært begrundede importrestriktioner var fortsat

gældende, da det politisk begrundede importforbud af august 2014 blev indført. Importfor-

buddet faldt sammen med et stort udbud, hvilket skabte betydelig ubalance i markedet i slut-

ningen af 2014. I det sidste halvår af 2014 faldt afregningspriserne på svin i Danmark således

med ca. 15 %. Efter blandt andet dansk ønske indførte Kommissionen i marts 2015 støtte til

privat oplagring af svinekød i 3-9 måneder. Ordningen kørte frem til udgangen af april 2015,

og der blev oplagret i alt 65.000 tons, heraf ca. 15.000 tons eller ca. 24 % i Danmark, der blev

største bruger af ordningen. Oplagret kød er nu ved at blive udlagret.

I løbet af første halvdel af 2015 var priserne i Danmark blevet mere stabile, men herefter er de

faldet til et lavere niveau, idet noteringen er faldet fra 9,8 kr./kg i uge 25 til 9,0 kr./kg i uge

33. I uge 37 steg noteringen dog til 9,20 kr./kg og i uge 38 til 9,40 kr./kg, hvor den fortsat

ligger. På EU-niveau har priserne været forholdsvist stabile men fortsat på et lavt niveau

sammenlignet med første halvår af 2014. Kommissionen forventer et stigende udbud i EU i

resten af 2015 med deraf følgende udsigt til faldende priser. EU’s eksport til tredjelande ligger

mængdemæssigt for januar-juli 2015 på 4,9 % over eksporten for januar-juli 2014 – dog til

lave priser.

Rådsmøde nr. 3418 (landbrug og fiskeri) den 22. oktober 2015 - Bilag 1: Samlenotat vedr. rådsmøde landbrug og fiskeri 22-23/10-15

Markedssituationen for fjerkræ

Denne sektor har ikke været nævneværdigt berørt af det russiske importforbud, og der er pæ-

ne priser og generelt balance mellem udbud og efterspørgsel.

Støtte til salgsfremme

Med henblik på at opnå adgang og at afsætte landbrugsprodukter på alternative markeder, har

Kommissionen øget indsatsen i forhold til at afhjælpe eventuelle handelshindringer, ligesom

Kommissionen samlet vil øge budgettet til salgsfremme med 30 millioner € i 2015, 2016 og

eventuelt følgende år.

Kommissionens hjælpepakke til europæiske landmænd

På det ekstraordinært rådsmøde (landbrug og fiskeri) den 7. september 2015 fremlagde Kom-

missionen en hjælpepakke til 500 millioner € til europæiske landmænd, hvoraf de 420 millio-

ner € afsættes til målrettet støtte, som fordeles via nationale kuverter, mens de resterende 80

millioner € forventes afsat til markedsforanstaltninger. Kommissionen tilkendegav endvidere at

ville indlede forhandlinger med Rusland om at lette de veterinære restriktioner i forhold til bi-

produkter, spæk og fedt fra svin. Kommissionen vil endvidere nedsætte en gruppe på højt ni-

veau om fødevareforsyningskæden med henblik på at styrke primærproducenternes markeds-

position. Der er følgende hovedelementer i pakken:



Der anvendes 420 millioner € (ca. 3,1 milliarder kr.) til fordeling mellem medlemsstaterne i

såkaldt nationale konvolutter, hvoraf Danmark modtager 11,1 millioner € (ca. 83 millioner

kr.). Fordelingen er baseret på mælkekvoterne frem til april 2015 (vægter 80 % i fordelin-

gen) sammenholdt med prisfald, tørke og eksport til Rusland (de 3 sidste nævnte elemen-

ter vægter 20 %). De nationale konvolutter kan af medlemsstaterne anvendes ud fra ob-

jektive kriterier til at støtte landmænd særligt ramt af den vanskelige markedssituation.

Kommissionen har den 29. september 2015 lagt op til at give mulighed for national medfi-

nansiering.



Støtte til længerevarende privat oplagring i 12 måneder af skummetmælkspulver. Der er

tale om et supplement til den eksisterende ordning for støtte til privat oplagring af skum-

metmælkspulver. Hensigten med ordningen er at sikre, at der tages flere produkter ud af

markedet, med henblik på at markedet får mulighed for at stabilisere sig. Støtte til privat

oplagring af ost: Der kan ydes støtte til oplagring af 100.000 tons ost. En mængde som

fordeles mellem medlemsstaterne på grundlag af deres osteproduktion, Danmarks tildeling

forventes at blive på 3.581 tons.



EU’s salgsfremmeordning forhøjes med 30 millioner €, således at der samlet vil være 111

millioner € til rådighed i 2017. For 2016 afsættes 30 millioner € til mælk og svinekød,

hvoraf hovedparten (ca. 70 %) af støtten skal målrettes eksportmarkederne.



Det bliver muligt for medlemsstaterne at udbetale større forskud af direkte betalinger (fra

50 % til 70 %) og af arealbaseret landdistriktsstøtte (fra 75 % til 85 %) Forudbetaling af

den direkte støtte kan finde sted blot de administrative kontroller er afsluttet, således at de

fysiske kontroller ikke – som normalt krævet - skal være afsluttet.



Derudover forventes der indført støtte til privat oplagring af svinekød senere på året. Det

senere tidspunkt er for at hindre, at kødet skal udlagres i den periode, hvor priserne tradi-

tionelt er lavest. Støttesatsen forventes at blive 20 % højere, end da instrumentet senest

blev anvendt i foråret 2015, ligesom spæk og eventuelt andre produkter vil blive omfattet.

Rådsmøde nr. 3418 (landbrug og fiskeri) den 22. oktober 2015 - Bilag 1: Samlenotat vedr. rådsmøde landbrug og fiskeri 22-23/10-15

Udtalelser

Europa-Parlamentet skal ikke udtale sig om sagen. Europa-Parlamentet har den 7. juli 2015

vedtaget betænkning om udsigterne for EU’s mejerisektor, herunder virkningen af mælkepak-

ken (Nicholson-rapporten). Det påpeges blandt andet, at de værktøjer, der allerede er til rå-

dighed i mælkesektoren, kan anvendes mere målrettet. Videre fremhæves det, at det eksiste-

rende sikkerhedsnet ikke er tilstrækkeligt og ikke effektivt kan håndtere kommende udfordrin-

ger i mælkesektoren. Her nævnes blandt andet behovet for udbudsregulering. Udvalget finder

videre medlemsstaternes implementering af mælkepakken skuffende og ønsker at styrke pak-

ken yderligere, herunder med henblik på at styrke kontraktrelationer og fremme anerkendel-

sen af producentorganisationer.

Rapporten har også fokus på, at Kommissionen skal være mere involveret i at åbne nye mar-

keder og fjerne handelsbarrierer. Europa Parlamentet ønsker ligeledes at hæve interventions-

prisen på smør og skummetmælkspulver.

Konsekvenser

Drøftelsen har ikke konsekvenser for EU-budgettet, ligesom den ikke har erhvervsøkonomiske,

statsfinansielle, lovgivningsmæssige eller administrative konsekvenser.

Kommissionens iværksættelse af markedstiltag og gennemførelsen af hjælpepakken vil få kon-

sekvenser for EU’s budget. Kommissionen har anført, at finansieringen af de 500 millioner € vil

ske under landbrugsbudgettet for 2016 sandsynligvis hovedsageligt via superafgiften på mælk.

Det forventes at indgå i Kommissionens ændringsbrev til budgetforslaget for 2016, der forven-

tes præsenteret i midten af oktober 2015.

Iværksættelsen af markedstiltag og gennemførelsen af Kommissionens hjælpepakke forventes

at have positive erhvervsøkonomiske konsekvenser.

Høring

Sagen har været i høring i § 2-udvalget (landbrug).

Landbrug & Fødevarer bemærker om svinekød, at der ikke er sket noget i positiv retning på

prisen henover sommeren. Landbrug & Fødevarer ser meget gerne, at Kommissionen får man-

dat til at forhandle tekniske løsninger med Rusland på varer der ikke er omfattet af de russiske

sanktioner (fedt, spæk og biprodukter). Såfremt der ikke i EU kan opnås enighed herom, fore-

slår Landbrug & Fødevarer, at der etableres en EU-finansieret opkøbsordning for svinefedt og

spæk med henblik på efterfølgende anvendelse til energiformål.

Om mælkeprisen anfører Landbrug & Fødevarer, at den forsat er under hårdt pres, og Arla har

været tvunget til at nedsætte sin mælkepris over flere omgange. Den er således nu på den

meget lave 212,8 ører/kg (efterbetaling ikke indregnet). Landbrug & Fødevarer forventer ikke

en bedring i markedet i den nærmeste tid, omend visse signaler kunne indikere, at vi i de

kommende måneder vil se en stabilisering på nuværende lave niveau. Ifølge Rabobank vil me-

jerimarkedet først se bedring i løbet af 2016.

Landbrug & Fødevarer ønsker endnu engang at understrege, at man er imod udbudsregulering

i mejerisektoren. I forhold til markedsforvaltningen vurderer Landbrug & Fødevarer, at refe-

Rådsmøde nr. 3418 (landbrug og fiskeri) den 22. oktober 2015 - Bilag 1: Samlenotat vedr. rådsmøde landbrug og fiskeri 22-23/10-15

rencepriserne for interventionsordningerne for smør og skummetmælkspulverikke afspejler

den udvikling, der har været på mejerimarkedet i de senere år.

I forhold til anvendelsen af superafgiften mener Landbrug & Fødevarer, at denne burde efter-

gives for seneste kvoteår, hvormed man ville fjerne en finansiel byrde fra de mest effektive

mælkebedrifter, der har skullet betale ind til ordningen. Skulle dette ikke være muligt, er det

vigtigt at sikre, at superafgiften bliver i mælkesektoren, hvor den med fordel kan benyttes til

at hæve interventionsprisen, hvilket tidligere har vist sig at være et effektivt instrument i mar-

kedsforvaltningen og forholdsvist billigt for Kommissionen, der tidligere har haft held med at

sælge interventionsprodukter til en merpris, når markedet har bedret sig. Alternativt foreslår

Landbrug & Fødevarer, at afgiften bliver benyttet til markedsrelevante initiativer, herunder

blandt andet sikring af bedre markedsadgang, promotion i tredjelande eller, som sidste alter-

nativ, direkte støtte.

I forhold til oksekød bemærker Landbrug & Fødevarer, at der fortsat er rimelige priser og ingen

generel ubalance imellem udbud og efterspørgsel.

Med frugt og grønt finder Landbrug & Fødevarer, at det generelt går fornuftigt, og der sælges

til de aftalte priser, som er lave men acceptable. Der kan komme mindre problemer senere

afledt af den russiske embargo, så sektoren regner med, at Miljø- og Fødevareministeren hol-

der de 3.000 tons til krisestyring åbne for Danmarks vedkommende. Solbærsektoren er dog i

dyb krise. Der er en overproduktion i EU, og der bliver igen reduceret kraftigt i det danske

areal. Det er meget svært at gøre noget ved problemet, og saftfabrikkerne betaler kun mar-

kedsprisen, selv om det betyder, at den danske produktion ender med at blive meget lille.

Med blomster og planter ser der ud til at være for stort udbud og både Holland og Danmark

lider under et presset marked. Indekstallet i Danmark ligger på omkring 96. Samtidigt er ek-

sporten til Rusland også reduceret kraftigt på grund af den store usikkerhed, der er omkring

Rusland. Problemerne med snitblomst til Rusland begynder nu at kunne mærkes i Holland,

men har ikke den store betydning i Danmark.

I forhold til Nicholsons egen initiativ rapport, ønsker Landbrug & Fødevarer endnu engang at

understrege, at man er imod de dele af Europa Parlamentet som advokerer for udbudsregule-

ring i mejerisektoren. I forhold til markedsforvaltningen henviser Landbrug & Fødevarer til tid-

ligere høringssvar for så vidt angår interventionsprisen (at referenceprisen for interventions-

ordningen ikke vurderes at afspejle den udvikling, der har været på mejerimarkedet i de sene-

re år).

Landbrug & Fødevarer anfører, at mælkeprisen forsat er under hårdt pres, og Arla har været

tvunget til at nedsætte sin mælkepris over flere omgange. Den er således nu på den meget

lave 212,8 ører/kg (efterbetaling ikke indregnet). Der har i de seneste uger været små tegn på

bedring for den globale mælkepris. Arla har netop annonceret en lille stigning i mælkeprisen på

0,5 eurocent/kg mælk (cirka 4 ører/kg) fra oktober 2015. Markedet er dog forsat meget skrø-

beligt, blandt andet grundet et forsat stort globalt udbud. Ifølge Rabobank vil mejerimarkedet

først se bedring i løbet af 2016. Det er ikke Landbrug & Fødevarers forventning, at dansk me-

jeribrug vil anvende de forsatte og supplerende ordninger for privat oplagring. Hvis ordninger-

ne anvendes i andre medlemslande kan det dog være en bidragende faktor til – i en periode -

at mindske det store udbud i markedet. I forhold til Nicholsons egen initiativ rapport, ønsker

Rådsmøde nr. 3418 (landbrug og fiskeri) den 22. oktober 2015 - Bilag 1: Samlenotat vedr. rådsmøde landbrug og fiskeri 22-23/10-15

Landbrug & Fødevarer endnu engang at understrege, at man er imod de dele af Europa Parla-

mentet, som advokerer for udbudsregulering i mejerisektoren. I forhold til markedsforvaltnin-

gen henviser Landbrug & Fødevarer til tidligere høringssvar for så vidt angår interventionspri-

sen.

DyreværnsOrganisationernesSamarbejdsOrganisation

(DOSO) mener, at

Kommissionens hjæl-

pepakke (hjælpepakker) til europæiske landmænd skal indeholde skærpede krav til dyrevel-

færd, til bæredygtighed og til kontrol hermed.

Regeringens generelle holdning

Regeringen anerkender den vanskelige markedssituation i særligt mælkesektoren og svine-

kødssektoren, og regeringen lægger vægt på, at der er tale om en europæisk udfordring, og at

der skal findes løsninger i form af fælles europæiske tiltag, og kan i den sammenhæng støtte

Kommissionens hjælpepakke, som særligt har fokus på mejeri- og svinekødssektorerne. Rege-

ringen vil arbejde for, at Kommissionen anvender disse tiltag hensigtsmæssigt på tværs af

sektorer. Der lægges fra regeringens side afgørende vægt på, at EU-initiativerne så vidt muligt

finansieres via omprioriteringer inden for EU’s landbrugsbudget.

Regeringen er imod at indføre redskaber, der vil modvirke en markedsbaseret udvikling af

mælkeproduktionen efter kvoternes ophør. Det er vigtigt at undgå, at der efter afskaffelsen af

mælkekvoterne genindføres en form for kvotesystem.

Regeringen opfordrer Kommissionen til fortsat at arbejde for at åbne nye markeder og til at

finde løsninger på tekniske handelshindringer, herunder i svinekødssektoren.

Generelle forventninger til andre landes holdninger

De fleste medlemsstater har udtrykt tilfredshed med Kommissionens hjælpepakke, idet enkelte

medlemsstater er utilfredse med størrelsen på deres nationale kuverter. Mange medlemsstater

ønsker mulighed for at kunne supplere den målrettede støtte med nationale midler uden at

være bundet af EU’s statsstøtteregler. Der er fortsat medlemsstater, der efterlyser nye krisein-

strumenter og styring af produktionen i mælkesektoren. Der vil nok også fortsat være nogle få

medlemsstater, som ønsker højere interventionspriser for mejeriprodukter.

Tidligere forelæggelser for Folketingets Europaudvalg

Der er oversendt orienterende notat til Folketingets Europaudvalg den 22. september 2015 om

Kommissionens hjælpepakke til de europæiske landmænd.

Sagen har været forelagt Folketingets Europaudvalg den 4. september 2015 forud for rådsmø-

det (landbrug og fiskeri) den 7. september 2015, jf. samlenotat oversendt til Folketingets Eu-

ropaudvalg den 27. august 2015.

Sagen har været forelagt Folketingets Europaudvalg ved skriftlig forelæggelse den 9. juli 2015

forud for rådsmødet (landbrug og fiskeri) den 13. juli 2015, jf. samlenotat oversendt til Folke-

tingets Europaudvalg den 3. juli 2015.

Notaterne er ligeledes fremsendt til Folketingets Miljø- og Fødevareudvalg.

Rådsmøde nr. 3418 (landbrug og fiskeri) den 22. oktober 2015 - Bilag 1: Samlenotat vedr. rådsmøde landbrug og fiskeri 22-23/10-15

(Evt.) Forslag til Europa-Parlamentets og Rådets forordning om offentlig kontrol og

andre officielle aktiviteter med henblik på anvendelsen af fødevare- og foderstof-

lovgivningen og reglerne for dyresundhed og dyrevelfærd, plantesundhed, plante-

formeringsmateriale og plantebeskyttelsesmidler (kontrolforordningen)

KOM (2013) 265

Revideret genoptryk af samlenotat oversendt til Folketingets Europaudvalg den 30. april 2015.

Ændringer er markeret i marginen.

Resumé

Kommissionen har fremsat forslag til en revision og ophævelse af Europa-Parlamentets og Rå-

dets forordning (EF) nr. 882/2004 af 29. april 2004 om offentlig kontrol. Forordningens områ-

de udvides til også at omfatte kontrollen af plantesundhed, planteformeringsmateriale og plan-

tebeskyttelsesmidler. Der etableres således en lovgivningsramme for kontrol af hele fødevare-

kæden i bred forstand. Forslaget har til hensigt at forenkle og modernisere lovgivningen, og

der indføres en skærpelse af håndhævelses-foranstaltninger i tilfælde af manglende overhol-

delse af lovgivningen. Forordningen har karakter af en rammelovgivning, hvorefter Kommissi-

onen efterfølgende kan fastsætte udfyldende bestemmelser ved delegerede retsakter eller

gennemførelsesretsakter. Forslagets gebyrbestemmelser bygger på princippet om, at med-

lemsstaterne skal sikre de fornødne ressourcer til kontrollen, hvorfor hovedreglen er, at alle

virksomheder skal opkræves gebyrer for kontrollen, med undtagelse af ”mikro-virksomheder”.

En vedtagelse af forslaget skønnes ikke at berøre

beskyttelsesniveauet i Danmark og EU.

For-

slaget forventes sat på dagsordenen for rådsmødet (landbrug og fiskeri) den 22. – 23. oktober

2015 med henblik på generel indstilling.

Baggrund

Kommissionen har ved KOM (2013) 265 af 6. maj 2013 fremsendt forslag om offentlig kontrol

af regler om fødevarer, foder, dyresundhed og -velfærd, plantesundhed, planteformeringsma-

teriale og plantebeskyttelsesmidler (kontrolforordningen). Forslaget er oversendt til Rådet den

15. maj 2013 i en dansk sprogudgave.

Forslaget er fremsat med hjemmel i TEUF artikel 43, stk. 2, 114 og 168, stk. 4, litra b og skal

behandles efter proceduren for den almindelige lovgivningsprocedure i TEUF artikel 294.

Forslaget forventes sat på dagsordenen for rådsmødet (landbrug og fiskeri) den 22. – 23. ok-

tober 2015 med henblik på generel indstilling.

Nærhedsprincippet

Den eksisterende regulering af offentlig kontrol i fødevarekæden er nødvendig for at sikre ens-

artet anvendelse af fødevarereguleringen på tværs af EU og dermed et fungerende indre mar-

ked. Denne effekt kan alene opnås ved EU regulering. Kommissionen vurderer, at revisionen af

de gældende regler følger samme rationale. Desuden sikres ensartet håndhævelse, og at der

kan være tillid til kontrolaktiviteterne på tværs af grænser. Det er Kommissionens holdning, at

fælles EU regulering af gebyropkrævning er nødvendig for at hindre diskrimination af virksom-

heder, hvilket vil være en risiko, hvis det bliver overladt til de enkelte medlemsstater at vælge,

om de vil gebyrfinansiere eller ej.

Rådsmøde nr. 3418 (landbrug og fiskeri) den 22. oktober 2015 - Bilag 1: Samlenotat vedr. rådsmøde landbrug og fiskeri 22-23/10-15

Regeringen er enig med Kommissionen i, at nærhedsprincippet på det foreliggende grundlag er

overholdt. Det er regeringens opfattelse, at regulering på EU niveau er nødvendig for at sikre

gennemskuelige, pålidelige og ensartede retlige rammer for kontrolmyndighederne og virk-

somhederne.

Formål og indhold

Med forslaget revideres og ophæves Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr.

882/2004 af 29. april 2004 om offentlig kontrol. Reglerne for offentlig kontrol foreslås ændret

med henblik på at forenkle og modernisere lovgivningen.

Forslaget til revision af kontrolforordningen er en del af en større lovpakke, som inkluderer

forslag til modernisering af reglerne vedrørende dyresundhed, plantesundhed og planteforme-

ringsmateriale.

Forslaget etablerer en enkel lovgivningsramme for kontrol i hele fødevarekæden i bred for-

stand. Forordningens område udvides således til også at omfatte kontrollen af plantesundhed

og planteformeringsmateriale, hvorfor der på disse områder vil være mulighed for mere risiko-

baseret kontrol, ligesom der stilles nye krav om kvalitetsstyring, udarbejdelse af flerårige kon-

trolplaner og indførelse af en række andre instrumenter, som allerede er gældende for offentlig

kontrol af reglerne for fødevarer, foder, dyresundhed og dyrevelfærd.

Den gældende forordning om offentlig kontrol retter sig til myndighederne i medlemsstaterne

og mod Kommissionens opgaver og forpligtelser overfor medlemsstater og tredjelande i relati-

on til kontrol. Forordningen tager udgangspunkt i, at virksomhederne i alle led af kæden fra

jord til bord er ansvarlige for at overholde gældende regler. De nationale kontrolmyndigheders

opgave er at kontrollere, at operatører og virksomheder sikrer, at lovgivningen overholdes.

Risikobaseret kontrol er fortsat et bærende element i forslaget til revision af kontrolforordnin-

gen. Det tydeliggøres endvidere, at kontrolforordningen dækker bredt, det vil sige også myn-

dighedernes undersøgelses- og overvågningsaktiviteter, fjernelse af smittemateriale og andre

sygdomskontrolopgaver for at fjerne eller reducere risici er omfattet.

Kommissionen får med forslaget beføjelser til blandt andet at fastsætte nærmere regler for

kontrollen ved delegerede retsakter, TEUF artikel 290 på en række konkrete områder:

Produktion af animalske produkter til konsum

Rester af visse stoffer i foder og fødevarer

Dyr, produkter af animalsk oprindelse, reproduktionsmateriale, animalske biprodukter

og produkter heraf (dyresundhed)

Dyrevelfærd

Plantesundhed

Planteformeringsmateriale

GMO og genetiske modificerede fødevarer og foder

Plantebeskyttelsesmidler

Økologiske produkter

Specialiteter med beskyttet oprindelsesbetegnelse, geografiske indikationer eller tradi-

tionelle egenskaber

Nyligt identificerede risici i relation til foder og fødevarer.

Rådsmøde nr. 3418 (landbrug og fiskeri) den 22. oktober 2015 - Bilag 1: Samlenotat vedr. rådsmøde landbrug og fiskeri 22-23/10-15

Kommissionen foreslår endvidere gennemførelsesretsakter på en lang række områder med

henblik på at sikre ensartede betingelser for gennemførelsen af forordningen. Som eksempler

kan nævnes:

kriterier for risikoklassificering af operatørernes aktiviteter,

prioriteringer for offentlig kontrol ud fra kriterier fastlagt i forordningen, samt

tilrettelæggelseog gennemførelse af koordinerede kontrolplaner af begrænset varighed.

Herudover indebærer forslaget følgende ændringer af de gældende regler:

Prøveudtagning, analyse, undersøgelser og diagnosticeringer

Med hensyn til kontraprøver præciseres bestemmelserne om virksomhedernes ret til at få ef-

terprøvet offentlige analyseresultater. Virksomhederne kan altid for egen regning indhente en

ekspertudtalelse, og hvis det er relevant og muligt, få foretaget yderligere analyser på andre

eller den oprindelige prøve.

Det fastsættes, at området for akkreditering af officielle laboratorier i forhold til EN ISO/IEC

17025 gælder alle metoder for laboratorieanalyser, undersøgelser og diagnosticeringer. I til-

fælde af nye metoder, ændrede metoder, krisesituationer eller nye risici muliggøres en dispen-

sation fra kravene til blandt andet akkreditering. Desuden kan laboratorier, der kun tester for

trikiner i kød, samt laboratorier, der foretager analyser af planteformeringsmateriale, undtages

kravet om akkreditering.

Forslaget stiller krav om, at de kompetente myndigheder skal organisere audits eller inspekti-

oner af de officielle laboratorier, som myndighederne har udpeget til at foretage analyser som

led i den offentlige kontrol.

Import

Forslaget viderefører i stort omfang de forskellige bestemmelser, som gælder for kontrol ved

import af fødevarer. Reglerne forenkles ved, at der indføres fælles kontrolsteder og fælles im-

portdokumenter for alle kategorier af levende dyr og produkter, samt et overordnet sæt af

retningslinjer for den kontrol, dyr og produkter skal underkastes i forbindelse med import,

herunder også i forbindelse med mistanke om manglende overholdelse af reglerne.

Forslaget tildeler Kommissionen beføjelser til i form af delegerede retsakter at fastsætte:

hvilke dyr og produkter, der skal kontrolleres i forbindelse med indførsel til EU,

krav til indretning, udpegning, inddragelse og suspension af grænsekontrolsteder,

udformning, anvendelse (herunder tidsfrister) mm. for det fælles importdokument,

omfanget og hyppigheden af den kontrol, der skal udføres, og hvor den skal finde sted.

Gebyrer

Efter forslaget påhviler det, som hidtil, medlemsstaterne at sikre de fornødne ressourcer til

kontrollen, men de hidtidige regler om obligatorisk gebyrfinansiering ændres væsentligt, såle-

des at der nu skal opkræves omkostningsægte gebyrer til finansiering af officiel kontrol hos

alle professionelle operatører, som kræves registreret eller autoriseret, og som får leveret kon-

trol-, godkendelses-, autorisations- og certificeringsydelser jf. kontrolforordningen. Formålet

med den obligatoriske gebyrfinansiering er især at sikre, at der i alle medlemsstater er til-

strækkelige ressourcer til at gennemføre kontrollen.

Rådsmøde nr. 3418 (landbrug og fiskeri) den 22. oktober 2015 - Bilag 1: Samlenotat vedr. rådsmøde landbrug og fiskeri 22-23/10-15

Der er fastlagt nærmere bestemmelser om, hvilke omkostningselementer der skal indgå i kal-

kulationen af gebyrer. Der er endvidere bestemmelser om, at gebyrer kan opkræves enten

som ”flat rate” – altså en fast sats, der betales af en stor gruppe virksomheder uanset det in-

dividuelle kontrolomfang – eller som en individuel beregning af de faktiske omkostninger ved

kontrollen af den enkelte virksomhed. Hvis man anvender en ”flat rate” model, skal den inde-

holde et bonus/malus-element, som tilgodeser virksomheder med gentagne gode kontrolresul-

tater.

Endvidere er ”mikro-virksomheder” fritaget for betaling af de obligatoriske gebyrer. Ved mikro-

virksomheder forstås virksomheder med under 10 ansatte og en årlig omsætning eller balance

på ikke over 2 mio. € (ca. 14,9 mio. kr.). Definitionen af mikro-virksomheder er fastsat i EU-

lovgivningen som en generel standard.

Der er ikke krav om, at der skal betales gebyr for officiel økologikontrol og kontrol i forbindelse

med beskyttede oprindelsesbetegnelser og geografiske betegnelser m.v. Uanset, at selve øko-

logikontrollen ikke gebyrfinansieres, så vil der skulle opkræves gebyr i forbindelse med udfø-

relse af supplerende økologikontroller ved overtrædelser og i forbindelse med, at der udtages

prøver til analyse af importerede produkter på økologiske bedrifter og virksomheder, samt ved

udstedelse af certifikater ved import og eksport.

Referencelaboratorier og referencecentre

Forslaget indebærer, at der skal oprettes EU-referencelaboratorier og EU-referencecentre, som

følge af udvidelsen af forordningens anvendelsesområde. Disse skal blandt andet stille teknisk

ekspertise til rådighed og bidrage til formidling af forskningsresultater og tekniske innovatio-

ner.

Administrativ bistand og samarbejde

Kommissionen vil tydeliggøre regler vedrørende gensidig administrativ bistand og samarbejde,

og gøre det lettere at bruge kontaktorganerne i den forbindelse. Nærmere bestemmelser om

anmodning om administrativ bistand og aktivering af samarbejdsprocedure vil blive udarbej-

det, og procedurerne vil blive simplificeret. De nærmere bestemmelser vil blive fastlagt ved

delegerede retsakter og gennemførelsesretsakter. Endeligt vil det blive tydeliggjort, i hvilke

sager, administrativ bistand og samarbejde vil blive aktiveret.

Planlægning og rapportering

Medlemsstaterne skal fremover udpege en kompetent myndighed til at være ansvarlig for at

koordinere udarbejdelsen af den flerårige nationale kontrolplan samt sikre sammenhæng i pla-

nen. For at sikre en ensartet præsentation af årsrapporter gives Kommissionen adgang til ved

gennemførelsesretsakter at udarbejde skabeloner til at indberette data om kontrollen. Der ta-

ges hensyn til eksisterende rapporteringskrav, hvor det er relevant.

EU kontrolaktiviteter

Forslaget indeholder ændringer, der har til formål at præcisere og strømline eksisterende kon-

trolaktiviteter på EU niveau. Desuden stilles forslag om, at Kommissionen i samarbejde med

medlemsstaterne kan tilrettelægge programmer for udveksling af kontrolpersonale med hen-

blik på at fremme udveksling af erfaring og bedste praksis.

Rådsmøde nr. 3418 (landbrug og fiskeri) den 22. oktober 2015 - Bilag 1: Samlenotat vedr. rådsmøde landbrug og fiskeri 22-23/10-15

Kommissionen foreslår endvidere at indføre et IT-informationssystem, der integrerer og i nød-

vendigt omfang opgraderer alle relevante eksisterende informationssystemer. Dette skal give

mulighed for anvendelse af fælles kommunikations- og certificeringsværktøjer blandt EU’s

myndigheder, og dermed mulighed for den mest effektive deling af data i forbindelse med of-

fentlig kontrol.

Håndhævelsesforanstaltninger

Forslaget indeholder en ny bestemmelse om aktioner i tilfælde af mistanke om lovovertrædel-

se, hvorefter den kompetente myndighed forpligtes til at konfirmere eller eliminere mistanken

eller tvivlen.

Desuden udvides de mulige foranstaltninger i tilfælde af lovovertrædelser i hele fødevarekæ-

den med følgende eksempler på tiltag: restriktion eller forbud mod flytning af dyr, krav om

karantæneperiode, slagtning eller nedslagning af dyr, udsættelse af slagtning af dyr, isolation

eller lukning af virksomheder og lukning af websider.

Medlemsstaterne skal herunder sikre, at bøder for bevidst snyd opvejer den økonomiske fordel

opnået ved overtrædelsen, ligesom manglende samarbejdsvilje kan sanktioneres.

Forslaget konsoliderer endvidere Kommissionens mulighed for at reagere overfor alvorlige

mangler i en medlemsstats kontrolsystem ved at foreslå gennemførelsesretsakter, der tager

sigte på at begrænse eller fjerne disse risici fra fødevarekæden.

Formandskabets ændringsforslag

Det græske, italienske, lettiske og luxembourgske formandskab har præsenteret en række

ændringsforslag. Følgende væsentlige elementer er ændret:

En mindre begrænsning af anvendelsesområdet, så indesluttet anvendelse af GMO og kon-

trollen med sprøjteudstyr ikke vil være omfattet. Endvidere undtages planteformeringsma-

teriale. Når planteformeringsmateriale foreslås undtaget fra anvendelsesområdet, skyldes

det først og fremmest, at Kommissionen har trukket sit forslag til ny forordning om plante-

formeringsmateriale tilbage.

Kommissionens foreslåede hjemmel til at vedtage delegerede retsakter foreslås enten væ-

sentligt indskrænket, eller helt fjernet. Som markant eksempel kan nævnes, at Kommissi-

onens hjemmel til at fastsætte detaljerede krav til kontrolpersonalets uddannelse og kvali-

fikationer (artikel 4, stk. 3, i det oprindelige forslag) foreslås slettet.

I relation til importkontrol begrænses mulighederne for fleksibel anvendelse af kontrolper-

sonale, således at dyrlæger – ud over levende dyr - også skal have ansvaret for grænse-

kontrollen ved import af animalske produkter.

Princippet om obligatorisk gebyrfinansiering fastholdes for importkontrol og for ekstra kon-

trol(ler) som opfølgning på konstaterede overtrædelser. For den ordinære kontrol på føde-

vare-, foder - og plantesundhedsområderne foreslås det, at alene udgifter til registre-

ring/autorisation skal finansieres gennem gebyrer.

Bestemmelsen om obligatorisk gebyrfritagelse af mikro-virksomheder er slettet.

De specifikke kontrolregler for økologi er flyttet tilbage til økologiforordningen.

Rådsmøde nr. 3418 (landbrug og fiskeri) den 22. oktober 2015 - Bilag 1: Samlenotat vedr. rådsmøde landbrug og fiskeri 22-23/10-15

Udtalelser

Europa-Parlamentet har ved udtalelse af 15. april 2014 foreslået en lang række ændringer til

Kommissionens forslag, herunder:

En indskrænkning af anvendelsesområdet, så hverken planteformeringsmateriale eller in-

desluttet anvendelse af GMO vil være omfattet.

I flere artikler foreslås Kommissionens hjemmel til delegerede retsakter enten væsentligt

indskrænket eller helt fjernet. Eksempelvis foreslås det, at Kommissionens hjemmel til at

fastsætte detaljerede krav til kontrolpersonalets uddannelse og kvalifikationer slettet.

Som en modsatrettet tendens foreslås der, at der indsættes en ny bestemmelse, som gi-

ver Kommissionen en generel hjemmel til at fastsætte minimums kontrolfrekvenser.

Der foreslås en ændring, så det er tydeligt, at fysisk kontrol af dyr og animalske produkter

altid skal foretages af en dyrlæge eller under dennes tilsyn.

Bestemmelser om gebyrfinansiering af kontrollen foreslås ændret, så det bliver frivilligt for

medlemsstaterne helt eller delvist at gebyrfinansiere kontrollen inkl. gebyrfritagelse for

mindre virksomheder.

Kravet til økonomisk sanktion ved forsætlige overtrædelser foreslås skærpet, så den mindst

svarer til det dobbelte af den opnåede økonomiske fordel.

Gældende dansk ret

Med forslaget revideres og ophæves Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr.

882/2004 af 29. april 2004 om offentlig kontrol med henblik på verifikation af, at foderstof- og

fødevarelovgivningen samt dyresundheds- og dyrevelfærdsbestemmelserne overholdes (kon-

trolforordningen).

Endvidere ophæves forordning (EF) 854/2004, direktiverne 89/608/EØF, 96/93/EF,

89/662/EØF, 90/425/EØF, 91/496/EØF, 96/23/EF, 97/98/EF samt beslutning 92/438/EØF. Di-

rektiverne er implementeret i dansk ret ved en række bekendtgørelser. Hvorvidt bekendtgørel-

serne skal revideres, vil afhænge af de regler, som Kommissionen efterfølgende kan fastsætte

ved delegerede retsakter eller gennemførelsesbestemmelser med hjemmel i forslagets ram-

mebestemmelser.

Plantesundhedsområdet og reglerne for planteformeringsmateriale reguleres i dansk lovgivning

især af lov om frø, kartofler og planter, jf. lovbekendtgørelse nr. 195 af 12. marts 2009 samt

lov om planteskadegørere, jf. lovbekendtgørelse nr. 198 af 12. marts 2009, samt i en række

bekendtgørelser udstedt i medfør af lovene. Forslaget vil, tilsammen med en ny plantesund-

hedsforordning, erstatte den eksisterende EU-lovgivning på plantesundhedsområdet, herunder

Rådets direktiv 2000/29/EF samt en række supplerende direktiver om bekæmpelse af specifik-

ke planteskadegørere. Med forslaget flyttes en række kontrolbestemmelser fra Rådets direktiv

2000/29/EF til kontrolforordningen. Forslaget vil endvidere, sammen med en ny forordning om

produktion og markedsføring af planteformeringsmateriale - erstatte den eksisterende EU-

lovgivning om markedsføring af planteformeringsmateriale, der i dag er beskrevet i 12 særskil-

te direktiver.

Konsekvenser

Kommissionens forslag fastsætter overordnede rammebestemmelser for kontrollen. På den

baggrund vil graden af administrative konsekvenser for virksomheder og myndigheder i vidt

omfang afhænge af de regler, som Kommissionen kan fastsætte efterfølgende ved delegerede

Rådsmøde nr. 3418 (landbrug og fiskeri) den 22. oktober 2015 - Bilag 1: Samlenotat vedr. rådsmøde landbrug og fiskeri 22-23/10-15

retsakter eller gennemførelsesretsakter. Dette gælder især på de områder, hvor Kommissionen

foreslås tildelt nye beføjelser til at fastsætte nærmere regler for kontrollen. På de områder kan

der potentielt blive tale om konsekvenser for både omfang, planlægning og udførelse af kon-

trollen.

For en række kontrolområder vil forslaget medføre nye krav, som vurderes at have administra-

tive og statsfinansielle konsekvenser. Dette gælder blandt andet for de sektorer, som ikke tid-

ligere har været underlagt kontrolforordningen, og hvor krav om blandt andet kvalitetsstyring,

afholdelse af interne audits og udpegning af officielle laboratorier til kontrolanalyser vil være

nye, og hvor implementeringen vil koste ekstra ressourcer i overgangsfasen. Kravet om har-

moniseret rapportering af den officielle kontrol kan afstedkomme behov for væsentlige IT-

justeringer på tværs af myndigheder, således også for Politi og SKAT. Også etablering af risi-

kostyringsværktøjer på de kontrolområder, som kontrolforordningen ikke hidtil har dækket, vil

kunne forventes at have administrative og statsfinansielle konsekvenser. Omfanget af admini-

strative og finansielle konsekvenser er endnu ikke analyseret på disse kontrolområder.

Kravet om gebyrfinansiering vil have økonomiske konsekvenser for virksomheder, der i dag er

fritaget for gebyrbetaling. Ligesom det vil få konsekvenser for mikro-virksomheder, der i dag

er underlagt gebyrfinansiering, men som Kommissionen foreslår undtaget. På fødevareområdet

vil de større virksomheder i detailsektoren fremover, modsat i dag, skulle betale de faktiske

omkostninger ved den kontrol, de udsættes for. Ligeledes vil det gælde store virksomheder på

læggekartoffelområdet samt kontrollen af plantebeskyttelsesmidler, der i dag er gebyrfritaget.

Forslaget vil endvidere have økonomiske og administrative konsekvenser for importører og

eksportører af økologiske produkter, i og med der indføres gebyrkrav. Det vil desuden være

nyt for de områder, der ikke er omfattet af den nugældende kontrolforordning, at opfølgende

kontroller på baggrund af overtrædelser er gebyrbelagt.

Både Fødevarestyrelsen og NaturErhvervstyrelsen har ordninger, hvor der indgår mængde-

baserede takster. På disse områder kan forslaget få konsekvenser for beregningen af gebyrer,

hvilket kan medføre både administrative konsekvenser og ændret byrdefordeling i erhvervet.

De nye gebyrbestemmelser forventes at medføre en øget administrativ byrde for det offentlige,

og de må også påregnes at få væsentlige statsfinansielle konsekvenser.

NaturErhvervstyrelsen og Fødevarestyrelsen vurderer, at en lang række operatører vil have en

størrelse, der ligger inden for definitionen ”mikro-virksomheder”, og som derfor ifølge Kom-

missionens oprindelige forslag vil skulle fritages for gebyrer forbundet med kontrollen. En fore-

løbig opgørelse viser, at NaturErhvervstyrelsen vil miste gebyrindtægter i omegnen af 16-20

mio. kr. på grund af bestemmelsen om mikro-virksomheder, mens nye områder omfattet af

obligatorisk gebyrfinansiering vil generere et provenu på anslået 1-3 mio. kr.

For Fødevarestyrelsen viser en foreløbig opgørelse, at de mistede gebyrindtægter på grund af

bestemmelsen om mikro-virksomheder vil udgøre ikke under 42 mio. kr. årligt. Den obligatori-

ske gebyrbetaling for store virksomheder på detailfødevareområdet, som nu er fritaget for be-

taling, skønnes at ville give et gebyrprovenu på mellem 12 og 30 mio. kr. årligt. Dette skal ses

i forhold til, at en fuld gebyrfinansiering af detailkontrollen er anslået til at ville give et provenu

på ca. 92 mio. kr. årligt. Små slagterier betaler i dag takster, som ikke fuldt ud dækker kon-

trolomkostningerne. En del af disse virksomheder vil ikke kvalificere sig som mikro-

virksomheder og vil derfor skulle betale de fulde omkostninger, hvilket alt andet lige vil give et

Rådsmøde nr. 3418 (landbrug og fiskeri) den 22. oktober 2015 - Bilag 1: Samlenotat vedr. rådsmøde landbrug og fiskeri 22-23/10-15

merprovenu fra disse virksomheder på ca. 5 mio. kr. årligt. Der vil ikke være andre af Fødeva-

restyrelsens kontrolområder end detailfødevarekontrollen og de små slagterier, hvor den obli-

gatoriske gebyrbetaling vil medføre et merprovenu af betydning. Der er i de nævnte skøn ikke

medregnet de øgede administrationsomkostninger, som friholdelsesordningen for mikro-

virksomheder vil medføre.

En mere detaljeret analyse af omfanget af de økonomiske konsekvenser pågår, idet det be-

mærkes, at det endelige udfald af forhandlingerne med hensyn til finansiering må forventes at

medføre væsentlige ændringer i forhold til Kommissionens oprindelige forslag, som er beskre-

vet ovenfor.

Kommissionen foreslår, at straffene for svindel skal være afskrækkende og så høje, at der ikke

opnås gevinst. Det skal vurderes, om forslaget holder sig indenfor traktatens rammer, da

strafferetten er et nationalt anliggende.

En vedtagelse af forslaget skønnes ikke at berøre beskyttelsesniveauet i Danmark og EU.

Særskilte konsekvenser af formandskabets ændringsforslag

Medlemsstaterne vil med det seneste kompromisforslag fortsat have mulighed for at opkræve

gebyrer for kontrol indenfor alle sektorer og der vil med formandskabets ændringsforslag såle-

des ikke blive ændret på, at medlemsstaterne kan vælge at opkræve gebyrer med fuld om-

kostningsdækning. Den hidtidige gebyrpraksis i Danmark vil således kunne fortsætte uændret.

Dette indebærer, at der ikke vil være statsfinansielle konsekvenser, samt at den af Kommissi-

onen foreslåede harmonisering på gebyrområdet og de deraf følgende positive erhvervsøko-

nomiske konsekvenser ikke bliver virkeliggjort.

Høring

Kommissionens forslag har været i høring i Det Rådgivende Fødevareudvalgs EU-underudvalg

og på høringsportalen. Der er indkommet følgende bemærkninger:

Landbrug & Fødevarer udtrykte tilfredshed med Kommissionens forslag ved fremsættelsen i

maj 2013, idet forslaget efter Landbrug & Fødevarers opfattelse var et forsøg på at løse de

faktuelle og konkurrenceforvridende elementer i det eksisterende kontrolregime.

Landbrug & Fødevarer har i den forbindelse også peget på behovet for, at der med forslaget

skabes de fornødne incitamenter for omkostningseffektivitet hos de ansvarlige kontrolmyndig-

heder, og Landbrug & Fødevarer har derfor foreslået en hel eller delvis offentlig medfinansie-

ring af kontrollen. Der er allerede i dag modeller for en sådan finansiering, som på afgørende

måde er med til at sikre opretholdelse af såvel beskæftigelse som eksport.

Efter to års forhandlinger om forslaget må Landbrug & Fødevarer desværre konkludere, at de

seneste kompromistekster går i den stik modsatte retning af den tiltrængte harmonisering.

Med andre ord ser Landbrug & Fødevarer således en udvikling i forhandlingerne, som betyder,

at danske producenter fortsat stilles ringere i konkurrencen med vore konkurrenter i EU - og i

øvrigt i forhold til konkurrenterne i tredjelandene.

Som forslaget ligger nu, er der desuden ifølge Landbrug & Fødevarer en risiko for, at flere cen-

trale elementer om gennemsigtighed om beregningen af omkostningerne, klarhed over omfan-

Rådsmøde nr. 3418 (landbrug og fiskeri) den 22. oktober 2015 - Bilag 1: Samlenotat vedr. rådsmøde landbrug og fiskeri 22-23/10-15

get af omkostningerne og reduktion af kontrolomkostninger ved ”orden i eget hus”, bortfalder.

Den eksisterende kompromistekst om gebyrer for kontrollen er således ikke acceptabel for

Landbrug & Fødevarer.

Det er for Landbrug & Fødevarer fortsat helt centralt, at der i teksten indgår tiltag til at sikre

mere afbalanceret og ensartet finansiering af kontrolomkostningerne, tiltag til at øge gennem-

sigtigheden omkring fastsættelsen af omkostningerne samt fastholdelse af reduktionsmulighe-

den ved ”orden i eget hus”.

Landbrug & Fødevarer støtter som udgangspunkt moderniseringen af kontrolforordningen ba-

seret på principperne om risikobaseret og behovsorienteret kontrol. En væsentlig målsætning

bør være ensartet implementering i alle medlemsstater. Landbrug & Fødevarer er dog betæn-

kelig ved de særdeles vide beføjelser for Kommissionen, som forslaget indeholder, idet ud-

møntning af disse beføjelser kan tilsidesætte de grundlæggende principper om risikobaseret

kontrol. I den forbindelse peges på behovet for at modernisere reglerne for kontrol på en ræk-

ke områder som kødkontrollen og kontrollen på restkoncentrationsområdet baseret på princip-

perne om risikobaseret kontrol. Til forskel fra forordningsforslaget foreslår Landbrug & Fødeva-

rer principielt, at kontrollen helt eller delvis skal finansieres af det offentlige, da myndigheder-

ne derved vil få et incitament til at reducere omkostningerne. I det omfang kontrollen skal ge-

byrfinansieres, støtter Landbrug & Fødevarer, at det udbredes til hele området, og at gebyrer-

ne på en transparent måde fastsættes til de faktiske kontroludgifter, og at der gives mulighed

for at reducere gebyrerne for virksomheder med høj regelefterlevelse. I den forbindelse frem-

hæves, at fritagelsen for små virksomheder ikke må øge de øvrige virksomheders betaling.

Landbrug & Fødevarer anfører desuden, at forslaget vil indebære, at udgifterne til uddannelse

af tilsynsteknikere ikke kan henregnes til kødkontrolomkostningerne, men skal finansieres af

det offentlige. Landbrug & Fødevarer støtter samlingen af importbestemmelserne, men under-

streger, at der fortsat skal være mulig for importkontrol med foder mv. andre steder end på

grænsekontrolstederne.

Landbrug & Fødevarer finder, at et af de absolut vigtigste formål med en revision den eksiste-

rende kontrolforordning 882/2004 har været at opnå en større harmonisering af kontrollen i

EU. Landbrug & Fødevarer har således været glade for, at Kommissionen med sit forslag mo-

digt har forsøgt at ændre den konstaterede konkurrenceulighed mellem medlemslandene i

denne henseende - ikke mindst på finansieringsområdet har Landbrug & Fødevarer været op-

taget af, at der sker helt nødvendige ændringer heri.

Med forhandlingerne ved udgangen af 2014 ser det desværre ud til, at der ikke blandt med-

lemslandene er lydhørhed over for en reel nytænkning af finansieringen, hvilket Landbrug &

Fødevarer beklager. Landbrug & Fødevarer opfordrer til, at man fra dansk side arbejder for en

langt større harmonisering af kontrolområdet og dermed mere lige konkurrencevilkår, så man

undgår en diskrimination af fødevareproducenter afhængigt af hvor på EU’s indre marked, man

geografisk befinder sig.

Landbrug & Fødevarer mener, at der synes ikke at være gjort afgørende fremskridt i forhold til

den fornødne nytænkning af finansieringen af kontrollen. Det er således hovedsageligt fortsat

overladt til medlemsstaterne at fastlægge gebyrer nationalt, hvilket er uhensigtsmæssigt hen-

set til, at der er konstateret en meget forskellig forvaltning af metoder og niveauer, som med-

virker til ulige konkurrencevilkår. Danske producenter vil således fortsat være bagud på point i

Rådsmøde nr. 3418 (landbrug og fiskeri) den 22. oktober 2015 - Bilag 1: Samlenotat vedr. rådsmøde landbrug og fiskeri 22-23/10-15

forhold til kontrolomkostninger. Det er ikke acceptabelt. I forhold til importkontrol mener

Landbrug & Fødevarer, at det er vigtigt at have fleksibilitet i forhold til anvendelse af relevant

personale. Det er således vigtigt, at kontrolpersonalet har de fornødne kompetencer snarere

end at kontrolpersonalet entydigt har en bestemt faglig baggrund. Endvidere er det fortsat

vigtigt at holde øje med, hvilke beføjelser Kommissionen tillægger sig selv i forhold til at fast-

sætte regler på området.

DI Fødevarer støtter generelt forslaget om at samle, forenkle og modernisere kontrollen for

hele området. Den risikobaserede kontrol på grundlag af virksomhedernes egenkontrol skal

fortsat være det bærende element, og DI Fødevarer ønsker i den forbindelse præciseret, at

virksomhedernes certificerede tredjepartskontrol kan inddrages i den offentlige kontrol. Med

henvisning til, at der kan opstå situationer, hvor der vil være behov for hurtige beslutninger,

støtter DI Fødevarer, at Kommissionen får beføjelser til at vedtage gennemførelsesbestemmel-

ser vedrørende prøveudtagning og analyser. DI Fødevarer støtter tillige styrkelsen af kontrol-

samarbejdet mellem medlemsstaterne og foreslår i den forbindelse, at der oprettes et EU ”rej-

sekontrolhold” til større grænseoverskridende sager. Med hensyn til gebyrfinansiering af kon-

trollen støtter DI Fødevarer, at betalingen skal afhænge af virksomhedens kontrolresultater.

De er derimod betænkelige ved gebyrfritagelsen for små virksomheder, da det kan give anled-

ning til konkurrenceforvridning og kreativ opdeling af virksomheder.

DI Fødevarer er fortsat tilhængere af en samlet, forenklet og moderniseret fødevarekontrol for

hele fødevarekæden med anvendelse af risikobaseret kontrol og inddragelse af virksomheder-

nes 3. parts certificeringer. Det er essentielt med fastsættelse af en ensartet gebyrbetaling for

at sikre ens konkurrencevilkår for alle virksomheder i alle EU-lande. Siden forslaget blev frem-

sendt i 2013 har de forskellige formandsskaber ændret en række elementer, som vi finder be-

tænkelige. Det drejser sig specielt om ændringerne i relation til gebyrbetaling. DI Fødevarer

mener, at det er nødvendigt med fælles regler for gebyrbetaling for alle virksomheder. DI Fø-

devarer ønsker en total harmonisering af gebyrerne på en måde, så der er en incitaments-

struktur, der tilgodeser virksomheder med gode kontrolresultater og høj regelefterlevelse.

Desuden skal det sikres, at der også er et incitament til en omkostningseffektiv kontrol, såle-

des at kontrollen ikke bliver mere omfattende og dyr for virksomhederne end nødvendig. DI

Fødevarer er dog tilfredse med, at mikro-virksomheder ikke længere foreslås fritaget for beta-

ling af kontrolgebyr.DI Fødevarer er ligeledes tilfredse med, at Kommissionens foreslåede

hjemmel til at vedtage delegerede retsakter begrænses, blandt andet at fastsættelse af detal-

jerede krav til kontrolpersonalets uddannelse og kvalifikationer foreslås slettet.

Dansk Erhverv støtter forslagets regelforenkling med ensartet udmøntning af risikobaseret

kontrol for hele området. De er dog skeptiske over for det store antal beføjelser til Kommissio-

nen, som åbner op for løbende regelændringer uden inddragelse af de berørte organisationer.

Dansk Erhverv støtter ikke obligatorisk brugerbetaling og foreslår i stedet, at kontrollen skal

finansieres af det offentlige, da myndighederne derved vil få et incitament til at reducere om-

kostningerne. De støtter heller ikke fritagelsen for mindre virksomheder, da det kan virke

konkurrenceforvridende. Dansk Erhverv støtter dog, at virksomheder skal betale for ekstra

kontrol som opfølgning på overtrædelser. Dansk Erhverv støtter samlingen af importbestem-

melserne med fælles krav til grænsekontrolsteder og risikobaseret fysisk kontrol.

Rådsmøde nr. 3418 (landbrug og fiskeri) den 22. oktober 2015 - Bilag 1: Samlenotat vedr. rådsmøde landbrug og fiskeri 22-23/10-15

De Samvirkende Købmænd (DSK) støtter forslagets princip om risikobaseret kontrol, men un-

derstreger, at det skal være på grundlag af en risikovurdering i de enkelte medlemsstater.

DSK støtter, at der blandt andet af hensyn til ensartethed på EU-plan skal være brugerbetaling

for kontrollen med engrosvirksomheder, men finder ikke grundlag for at opkræve brugerbeta-

ling i detailleddet, da det for mange forretninger ville være en væsentlig udgift, og der ikke på

detailområdet er samme behov for ensartethed på fællesskabsplan. DSK støtter dog, at også

detailvirksomheder skal betale for ekstra kontrol som opfølgning på overtrædelser.

Danske Slagtermestre støtter, at små virksomheder skal være fritaget fra brugerbetaling, men

er betænkelig ved anvendelsen af antal ansatte som det ene kriterium, da det kan blive

hæmmende for væksten, fremme sort arbejde og påføre virksomhederne en stor administrativ

byrde.

Dyrenes Beskyttelse er betænkelige ved det store antal bemyndigelser til Kommissionen, som

indebærer en risiko for forringelser i forhold til gældende regler. Det skal derfor sikres, at alle

interessenter inddrages ved udarbejdelsen af disse delegerede retsakter. Dyrenes Beskyttelse

ser desuden en risiko for, at standardiserede skabeloner til indberetning af kontrollen kan

medføre uhensigtsmæssige krav til, hvordan kontrollen skal udføres.

Det Dyreetiske Råd støtter forenklingen af reglerne og har i den sammenhæng umiddelbart

sympati for forslaget om EU-referencecentre for dyrevelfærd. Der peges dog på en risiko for,

at referencecentre på en uhensigtsmæssig måde kan overlappe allerede eksisterende struktu-

rer, og at der bliver flyttet ressourcer fra den udgående kontrol.

Advokatrådet peger på vigtigheden af, at forslagets regler om både offentliggørelse og videre-

givelse af oplysninger er klare og konsistente, samt at de skal respektere de databeskyttel-

sesmæssige garantier især i relation til personoplysninger.

Dansk Gartneri støtter en standardisering af Kontrolforordningen også i relation til plantesund-

hedsområdet. Hvad angår gebyrfinansiering, peges der på, at en betydelig del af de danske

virksomheder falder i kategorien af små virksomheder. Dansk Gartneri foreslår, at der i stedet

etableres en mere konkurrencevenlig og fair gebyrmodel, hvor alle størrelser af virksomheder

skal modtage risikobaseret kontrol og skal betale gebyr efter en nærmere fastsat risikovurde-

ringsnøgle.

Danske Kartofler anbefaler, at der indføres en procedure for konkurrenceudsættelse af dele af

den offentlige kontrol. Hvad angår gebyrfinansiering vurderer Danske Kartofler, at ca. 10 % af

læggekartoffelavlerne og ca. 50 % af arealet vil blive omfattet af fuld brugerbetaling. Der pe-

ges på, at det vil betyde en meromkostning på ca. 1.700-2.000 kr. pr. ha, såfremt forordnin-

gen gennemføres. Der peges endvidere på, at fuld brugerbetaling vil gøre danske læggekartof-

ler ca. 5 % dyrere end i dag, og at fuld brugerbetaling vil have som konsekvens, at læggekar-

toffelproduktionen udfases på 50 % af arealet. Danske Kartofler anfører, at en harmonisering

af betalingen af den offentlige kontrol ikke kan betragtes isoleret, da dansk produktion af læg-

gekartofler - i modsætning til produktion i de øvrige EU medlemsstater – bl.a. er pålagt pesti-

cidafgifter. Danske Kartofler opfordrer til, at der arbejdes for fortsat delvis støtte til officiel

kontrol af læggekartofler i Danmark.

Rådsmøde nr. 3418 (landbrug og fiskeri) den 22. oktober 2015 - Bilag 1: Samlenotat vedr. rådsmøde landbrug og fiskeri 22-23/10-15

HORESTA tilslutter sig forslagets intention om at forenkle reglerne for den offentlige kontrol for

hele fødevarekæden. HORESTA finder det afgørende, at den risikobaserede kontrol er det bæ-

rende element i forordningen. Den risikobaserede model bør også afspejle prioriteringen i de

fælles EU-regler for gennemsigtighed og de nationale myndigheders indrapportering til Kom-

missionen. HORESTA ønsker, at det i forordningen i forhold til kontrolresultater beskrives

nærmere, hvilke, hvordan og hvornår disse resultater må offentliggøres. HORESTA fremhæver,

at der i den sammenhæng bør tages højde for, at offentliggørelse af kontrolresultater i sig selv

er en sanktion. HORESTA anerkender, at forslaget understreger, at der skal afsættes tilstræk-

kelige ressourcer til, at de nationale kompetente myndigheder kan gennemføre en ansvarlig

kontrol på området og de fælles regler på området skal sikre, at kontrollen i nogle dele af va-

reomsætningskæden ikke bliver finansieret af andre erhverv i vareomsætningskæden. Det må

under alle omstændigheder formodes, at der også er tale om, at ingen virksomheder betaler

for andre virksomheder indenfor samme sektor, og finansieringen af mikro-virksomheder i en

sektor finansieres af offentlige midler. Det bør fortsat være en frivillig mulighed for de nationa-

le myndigheder at opkræve gebyrer. HORESTA er uenig med forslaget om, at det er rimeligt at

opkræve gebyrer hos alle operatører og tager på det skarpeste afstand fra udkastets forslag

om, at forordningen fastsætter, at al kontrol skal være brugerbetalt og medlemsstaterne for-

pligtiges til at opkræve obligatoriske kontrolgebyrer af alle virksomheder for at få refunderet

omkostningerne til officielle kontrolaktiviteter. HORESTA mener ikke, at det i henhold til, at

nationalstaterne skal sikre tilstrækkelige midler til den officielle kontrol, er et EU-anliggende,

hvorvidt nationalstaterne vælger at lade dele af kontrollen finansiere med offentlige midler. Af

forslaget fremgår det ikke klart, at kontrolprincippet er kontrol ved kilden. Dette princip bør

have højeste prioritet. HORESTA ønsker en øget gennemsigtighed i medlemsstaternes kontrol

blandt andet ved øget samarbejde, uddannelse og koordinering mellem medlemsstaternes

kompetente myndigheder på kontrolområdet.

Danske Korn- og Foderstof- Im- og Eksportørers Fællesorganisation (DAKOFO) har løbende

været i dialog med Fødevarestyrelsen og har fremsat sine synspunkter vedrørende kontrolfor-

ordningen. DAKOFO ønsker at udtrykke sin støtte til hensigterne i kontrolforordningen, herun-

der harmonisering, forenkling og modernisering af den offentlige kontrol, herunder også foder-

stofkontrollen. Det er dog DAKOFO’s opfattelse, at nogle af de centrale elementer til at under-

støtte dette er ved at blive udvandet med de seneste ændringsforslag. Branchen agerer på et

internationalt marked, og alle tiltag, som reducerer konkurrenceforvridende nationale omkost-

ninger, hilses derfor velkommen. Derfor støtter DAKOFO Kommissionens forslag om fælles EU-

regulering af gebyromkostninger, dette gælder også den offentlige finansiering af kontrolom-

kostningerne. Såfremt kontrollen skal delvist gebyrfinansieres, ønsker DAKOFO at understrege,

at man i kontrolforordningen bør præcisere, at omkostninger til kontrol skal kunne henføres

direkte til den egentlige kontrol og ikke en ”flat rate”, som det anføres i den seneste høring.

Endvidere vil gebyr-fritagelsen af mikro-virksomheder give anledning til skævvridning. DAKO-

FO støtter modernisering af kontrollen og ønsker, at der tages udgangspunkt i risikobaseret

kontrol – frem for eller mængdekontrol. Den risikobaserede kontrol favoriserer virksomheder,

som har styr på deres kontrolsystemer, og giver således positiv incitamentstruktur. I dag ba-

seres foderkontrollen i Danmark i grove træk på risikovurderet kontrolfrekvens. DAKOFO op-

fodrer derfor til, at man i kontrolforordningen indskriver den risikobaserede kontrol. Dette skal

ses i sammenhæng med den implementering af kæde-hovedkontor-kontrol (fra Fødevareforlig

3), som man på foderområdet ser frem til at få implementeret. Endvidere ser DAKOFO gerne,

at 3. parts auditeringer inddrages og indskrives i Kontrolforordningen som led i den risikobase-

rede kontrol.

Rådsmøde nr. 3418 (landbrug og fiskeri) den 22. oktober 2015 - Bilag 1: Samlenotat vedr. rådsmøde landbrug og fiskeri 22-23/10-15

DyreværnsOrganisationernesSamarbejdsOrganisation (DOSO) mener, at regler og kontrol til

sikring af dyresundhed og –velfærd skal baseres på dyrenes artspecifikke behov og hensynet

til sådanne behov, skal skærpes. I betragtning af, at følgende erklæring: ’som ønsker at sikre

øget dyrebeskyttelse og respekt for dyrs velfærd som følende væsener’, er skrevet ind i et bi-

lag til Amsterdamtraktaten, og i betragtning af, at dyr således i traktaten anerkendes som le-

vende væsener, der kan føle smerte og lidelse, at dyr ikke er ting, og i betragtning af, at EU

således anerkender etiske fordringer i forbindelse med landbrugets dyr, mener DOSO, at love

og regler om dyrs sundhed og velfærd samt offentlig kontrol og andre offentlige aktiviteter,

der udføres til sikring af overholdelse af love og regler om dyrs sundhed og velfærd skal skær-

pes og beskrives separat i kontrolforordningen.

Regeringens foreløbige generelle holdning

Regeringen støtter rammelovgivning, der fastlægger mål og grundlæggende fælles EU-

modeller for kontrollen på tværs af sektorer. Risikobaseret kontrol skal fortsat være det bæ-

rende element i kontrolforordningen, da det sikrer en fleksibel og målrettet kontrol. Herudover

arbejdes for at sikre et højt sikkerhedsniveau, at sætte forbruger-, natur- og planteavlsbeskyt-

telsen i centrum, at få enklere regler samt at reducere de administrative byrder for erhverv og

myndigheder.

Regeringen finder endvidere, at kontrollen som hovedregel bør være brugerfinansieret baseret

på de faktiske omkostninger ved kontrollen. Gebyrfinansiering er på en række områder allere-

de i dag en væsentlig finansieringskilde for kontrollen i Danmark. Denne gebyrfinansiering skal

blandt andet ses i sammenhæng med hensynet til at understøtte en hensigtsmæssig adfærd.

Danmark støtter derfor, at offentlige kontroller, som hovedregel, fortsat bør være brugerfinan-

sieret baseret på de faktiske omkostninger ved kontrollen inklusiv overhead. Bestemmelsen

om obligatorisk friholdelse for mikro-virksomheder bør udgå, gøres frivillig eller kunne

tilpasses nationale forhold. Regeringen vil fastholde, at man i forhold til obligatorisk gebyrfi-

nansiering for så vidt muligt som minimum skal opretholde status quo.

Regeringen finder, at Kommissionens adgang til at fastsætte detaljerede regler på en lang

række områder bør tilpasses og udformes på en måde, som ikke forhindrer tilstrækkelige flek-

sibilitet for medlemsstaterne til at gennemføre en risikobaseret og ressourcemæssigt optimal

kontrol, der tager hensyn til de lokale forhold. Dette gælder også i relation til mulighederne for

fleksibel anvendelse af kontrolpersonalet, herunder inden for kødkontrollen og importkontrol-

len.

Idet forslaget til en ny økologiforordning (KOM (2014) 180) forhandles parallelt med nærvæ-

rende kontrolforordning vurderes det relevant at fremføre, at regeringen ønsker, at regulerin-

gen af kontrolkravene for økologiske producenter fastholdes i økologiforordningen. Regeringen

finder det hensigtsmæssigt, at specifikke produktions- og kontrolregler for økologi forbliver

samlet i økologiforordningen. Dette ønske er efterkommet i kompromisforslaget til økologifor-

ordningen.

Kommissionen får med forslagene på en lang række områder hjemmel til efterfølgende med

afsæt i den overordnede rammelovgivning at fastsætte detaljerede regler og konkrete krav til

medlemsstaterne via delegerede retsakter og gennemførelsesretsakter. Fra dansk side støttes

princippet om rammelove. Rammelove forudsætter dog, at medlemsstaterne er en aktiv del af

Rådsmøde nr. 3418 (landbrug og fiskeri) den 22. oktober 2015 - Bilag 1: Samlenotat vedr. rådsmøde landbrug og fiskeri 22-23/10-15

den efterfølgende fastlæggelse af gennemførelsesbestemmelserne. Regeringen arbejder for, at

regulering af stor økonomisk eller politisk betydning fastlægges i den almindelige lovgivnings-

procedure, og at medlemsstaterne har en stærk kontrol med Kommissionens udøvelse af kom-

petencer, samt at medlemsstaternes eksperter inddrages i det forberedende arbejde med rets-

akter, da dette er nødvendigt for, at medlemsstaterne har mulighed for selv at implementere

en situationstilpasset national risikobaseret kontrol.

Generelle forventninger til andre landes holdninger

Generelt opretholder de enkelte medlemsstater et undersøgelsesforbehold på hele forslaget. På

grundlag af de foreløbige tilkendegivelser tegner der sig dog følgende billede:

Flere medlemsstater arbejder for at begrænse anvendelsesområdet, og der arbejdes for at

fjerne eller begrænse visse områder fra forslaget. Det gælder GMO-området, så det kun

omfatter foder og fødevarer, men ikke udsætning og indesluttet anvendelse. Ydermere gæl-

der det udstyr til udbringning af sprøjtemidler.

Hovedparten af medlemsstaterne støtter desuden, at planteformeringsmateriale fjernes fra

forslaget. Støtten til dette er blevet større, efter at Kommissionen har trukket forslaget om

ny forordning om planteformeringsmateriale tilbage og formandskabet støtter nu også den-

ne løsning.

Gebyrområdet er et andet område, hvor der er væsentlige forskelle i medlemsstaternes

holdning. En række medlemsstater er således modstandere af obligatorisk gebyrfinansiering

af kontrollen, medens en række andre medlemsstater støtter princippet om obligatoriske

gebyrer, så der sikres tilstrækkelig finansiering af kontrollen.

En gruppe af medlemsstater, herunder Danmark, støtter regler, som tillader en fleksibel

anvendelse af kontrolpersonale ved kødkontrollen og importkontrollen. En anden gruppe

medlemsstater lægger derimod afgørende vægt på, at en række kontrolopgaver på de to

områder skal udføres af embedsdyrlæger, herunder kontrol ved import af animalske pro-

dukter, som foreslået af formandskabet.

Tidligere forelæggelser for Folketingets Europaudvalg

Sagen blev forelagt Folketingets Europaudvalg til forhandlingsoplæg den 8. maj 2015 2015

forud for rådsmødet (landbrug og fiskeri) den 11. maj 2015, jf. samlenotat oversendt til Folke-

tingets Europaudvalg den 30. april 2015.

Sagen har været forelagt Folketingets Europaudvalg den 12. december 2014 forud for rådsmø-

de (landbrug og fisker) den 15. – 16. december 2014, jf. samlenotat oversendt til Folketingets

Europaudvalg den 4. december 2014.

Der er oversendt grundnotat til Folketingets Europaudvalg den 11. juni 2013.

Notaterne er ligeledes fremsendt til Folketingets Udvalg for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri.