Europaudvalget 2015-16
EUU Alm.del Bilag 115
Offentligt
Miljø- og Fødevareministeriet
Fødevarestyrelsen/ Departementet
Kemi og Fødevarekvalitet
Sagsnr.: 2015-29-35-00197 / 2015-10988
Den 20. november 2015
MFVM 455
G
RUNDNOTAT TIL
F
OLKETINGETS
E
UROPAUDVALG
om ændring af bilag IV til Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr.
396/2005 med hensyn til maksimalgrænseværdier for
Cydia pomonella
granu-
lovirus (CpGV), calciumcarbid, kaliumiodid, natriumhydrogencarbonat, rescalur
og
Beauveria bassiana
ATCC 74040 og GHA i eller på specifikke produkter (ko-
mitésag)
KOM-dokument foreligger ikke
Resumé
Forslaget omhandler ændringer vedrørende maksimalgrænseværdier i bilag IV til Europa-
Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 396/2005 for syv pesticider i en række afgrø-
der og i produkter af animalsk oprindelse (komitésag). Forslaget indebærer, at mikroor-
ganismerne Cydia pomonella granulovirus (CpGV) samt Beauveria bassiana ATCC 74040
og GHA, samt stofferne calciumcarbid, kaliumiodid, natriumhydrogencarbonat og rescalur
tilføjes til bilag IV, som er en liste over pesticider, hvor der ikke skal fastsættes en græn-
seværdi, fordi et eventuelt restindhold efter anvendelse af pesticiderne ikke vurderes at
have en sundhedsmæssig risiko. Der er gennemført risikovurderinger for de anførte pe-
sticider af Den Europæiske Fødevaresikkerhedsautoritet (EFSA), og ændringerne vurde-
res at være sundhedsmæssigt acceptable, også hvad angår kombinationseffekter. DTU
Fødevareinstituttet er anmodet om en vurdering af forslaget og vurderer, at de foreslåe-
de ændringer vedrørende de fire stoffer er sundhedsmæssigt acceptable, også hvad an-
går kombinationseffekter. DTU har på baggrund af den nuværende viden på området
vurderet, at der ikke vil være problemer som følge af kombinationseffekter for de stoffer,
som forslaget omhandler. For så vidt angår mikroorganismerne, så vurderer DTU Fødeva-
reinstituttet, i samarbejde med Miljøstyrelsen på baggrund af blandt andet videnskabeli-
ge vurderinger fra EFSA, at de foreslåede ændringer vedrørende mikroorganismerne er
sundhedsmæssigt acceptable. Forslaget forventes at komme til afstemning i den Ståen-
de Komité for Planter, Dyr, Fødevarer og Foder (SCoPAFF) den 30. november – 1. de-
cember 2015. En vedtagelse af forslaget vurderes at betyde et uændret beskyttelsesni-
veau i Danmark. Regeringen kan derfor støtte forslaget. Det bemærkes, at regeringens
holdning til forslaget ligger inden for de retningslinjer, den tidligere regering har forelagt
Folketingets fødevareordførere for behandling af komitésager om fastsættelse af maksi-
malgrænseværdier for pesticidrester.
EUU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 115: Notat om komitésag om maksimalgrænseværdier for Cydia pomonella granulovirus (CpGV), cal-ciumcarbid, kaliumiodid, natriumhydrogencarbonat, rescalur og Beauveria bassiana ATCC 74040 og GHA i eller på specifikke produkter
1571529_0002.png
2
Baggrund
Kommissionen har fremsat forslag til ændring af bilag IV til Europa-Parlamentets og Rå-
dets forordning (EF) nr. 396/2005 af 23. februar 2005 om maksimalgrænseværdier for
pesticidrester i eller på vegetabilske og animalske fødevarer og foderstoffer og om æn-
dring af Rådets direktiv 91/414/EØF (herefter pesticidrammeforordningen).
Forslaget er fremsat med hjemmel i artikel 5, stk. 1, i pesticidrammeforordningen.
Forslaget behandles i forskriftsprocedure med kontrol i den Stående Komité for Planter,
Dyr, Fødevarer og Foder (SCoPAFF). Hvis der er kvalificeret flertal for forslaget, forelæg-
ger Kommissionen forslaget for Rådet og Europa-Parlamentet, der udtaler sig med hen-
holdsvis kvalificeret og absolut flertal inden for 3 måneder. Kommissionen vedtager for-
slaget, såfremt Rådet og Europa-Parlamentet tilslutter sig forslaget, eller ikke har udtalt
sig inden for tidsfristen. Opnås der ikke kvalificeret flertal i den Stående Komité for Plan-
ter, Dyr, Fødevarer og Foder (SCoPAFF), forelægger Kommissionen sagen for Rådet og
Europa-Parlamentet, der udtaler sig med henholdsvis kvalificeret og absolut flertal inden
for 2 måneder. Kommissionen vedtager forslaget, såfremt Rådet og Europa-Parlamentet
tilslutter sig forslaget eller ikke har udtalt sig inden for tidsfristen.
Forslaget forventes at komme til afstemning i den Stående Komité for Planter, Dyr, Fø-
devarer og Foder (SCoPAFF) den 30. november – 1. december 2015.
Nærhedsprincippet
Der er tale om gennemførelsesforanstaltninger til en allerede vedtaget retsakt. Det er
derfor regeringens vurdering, at forslaget er i overensstemmelse med nærhedsprincip-
pet.
Formål og indhold
Generelt om ændringer af maksimalgrænseværdier for pesticidrester
Maksimalgrænseværdier for pesticidrester i fødevarer er fastsat i pesticidrammeforord-
ningens bilag II for de aktivstoffer, der allerede er fuldt evaluerede i forbindelse med op-
tagelse eller ikke-optagelse på EU’s positivliste til anvendelse af pesticider (forordning
1107/2009). Maksimalgrænseværdier er fastsat i bilag III for de aktivstoffer og afgrøder,
der endnu ikke er færdigevaluerede med hensyn til alle anvendelser og resulterende
restindhold; der er dog foretaget en sundhedsmæssig vurdering af alle maksimalgrænse-
værdier i bilag III.
For nogle pesticider vurderes det ikke nødvendigt at fastsætte maksimalgrænseværdier,
fordi et eventuelt restindhold efter anvendelse af pesticiderne ikke vurderes at have en
sundhedsmæssig risiko. Disse stoffer opføres på en liste i pesticidrammeforordningens
bilag IV. Pesticider, hvor alle maksimalgrænseværdier fastsættes på detektionsgrænsen,
opføres på bilag V.
Når der er indgivet en ansøgning om en konkret anvendelse af et pesticid i EU, gennem-
føres der i EU en konkret risikovurdering, og der fastlægges på den baggrund specifikke
maksimalgrænseværdier for pesticidrester i bestemte afgrøder. Så længe der ikke er
fastlagt en maksimalgrænseværdi på baggrund af konkrete anvendelser af et pesticid,
EUU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 115: Notat om komitésag om maksimalgrænseværdier for Cydia pomonella granulovirus (CpGV), cal-ciumcarbid, kaliumiodid, natriumhydrogencarbonat, rescalur og Beauveria bassiana ATCC 74040 og GHA i eller på specifikke produkter
1571529_0003.png
3
gælder den automatisk fastsatte analytiske detektionsgrænse på 0,01 mg/kg for afgrøde-
pesticid-kombinationen. Dette er udtryk for en 0-tolerance, idet det pågældende pesticid
ikke må kunne måles i afgrøden.
En maksimalgrænseværdi kan, efter den fornødne konkrete risikovurdering i EU, indføres
eller ændres på baggrund af:
en udvidet anvendelse til andre afgrøder af et allerede godkendt pesticid,
en anden anvendelse af et pesticid, for eksempel i en medlemsstat hvor der for en
effektiv bekæmpelse påkræves en øget behandling, der medfører en øget rest i
afgrøden,
ansøgninger om importtolerancer fra tredjelande for produkter, der indføres til EU,
og hvor der ikke allerede er fastsat en dækkende EU-grænseværdi,
implementering af Codex Alimentarius (Food and Agriculture Organization/World
Health Organization) grænseværdier i EU,
nye oplysninger om for eksempel toksikologi,
planlagt revurdering af pesticidet,
andre særlige forhold (for eksempel at stoffet forekommer som miljøforurening),
eller
tilbagekaldelse af eksisterende godkendelser.
Ansøgninger om fastsættelse af en ny maksimalgrænseværdi på baggrund af anvendelse
i EU eller import af fødevarer, der indeholder rester af stoffet, bliver i første omgang eva-
lueret af en medlemsstat i EU. Den Europæiske Fødevaresikkerhedsautoritet (EFSA) fore-
tager herefter en videnskabelig sundhedsmæssig vurdering af alle forslag til ændringer af
maksimalgrænseværdier.
Kommissionens forslag
Kommissionen foreslår på baggrund af videnskabelige risikovurderinger fra EFSA, at bilag
IV ændres med hensyn til pesticiderne Cydia pomonella granulovirus (CpGV), calcium-
carbid, kaliumiodid, natriumhydrogencarbonat, rescalur samt Beauveria bassiana ATCC
74040 og GHA. Disse mikroorganismer og stoffer foreslås tilføjet til bilag IV, som er en li-
ste over pesticider, der ikke skal fastsættes en grænseværdi for, fordi restindhold af pe-
sticiderne ikke vurderes at have en sundhedsmæssig risiko.
Udtalelser
Europa-Parlamentet vil få forelagt forslaget som et led i forskriftsproceduren med kon-
trol.
Gældende dansk ret
Forslaget vedrører ændring af bilag til pesticidrammeforordningen. Ændringen vil være
direkte gældende i Danmark. I henhold til pesticidrammeforordningens artikel 34 fast-
sætter medlemsstaterne sanktioner for overtrædelse af forordningen.
Konsekvenser
Forslaget har ikke lovgivningsmæssige, statsfinansielle eller administrative konsekvenser.
Forslaget vurderes heller ikke at have væsentlige samfundsøkonomiske eller erhvervs-
mæssige konsekvenser.
EUU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 115: Notat om komitésag om maksimalgrænseværdier for Cydia pomonella granulovirus (CpGV), cal-ciumcarbid, kaliumiodid, natriumhydrogencarbonat, rescalur og Beauveria bassiana ATCC 74040 og GHA i eller på specifikke produkter
1571529_0004.png
4
Forslaget er udarbejdet på basis af videnskabelige vurderinger fra Den Europæiske Føde-
varesikkerhedsautoritet (EFSA), som har vurderet, at mikroorganismerne og stofferne ik-
ke er sygdomsfremkaldende for mennesker.
DTU Fødevareinstituttet er anmodet om en vurdering af forslaget og vurderer, at de fore-
slåede ændringer vedrørende de fire stoffer er sundhedsmæssigt acceptable, også hvad
angår kombinationseffekter. DTU har på baggrund af den nuværende viden på området
vurderet, at der ikke vil være problemer som følge af kombinationseffekter for de stoffer,
som forslaget omhandler.
Miljøstyrelsen har været inddraget i forbindelse med vurderingen af de foreslåede æn-
dringer vedrørende mikroorganismer, da Miljøstyrelsen tidligere har vurderet disse pesti-
cider i forbindelse med optagelse af pesticiderne på EU’s positivliste for pesticider, der
må bruges i EU efter national godkendelse af specifikke midler og anvendelser.
For de mikroorganismer, som forslaget omhandler, vurderer DTU Fødevareinstituttet i
samarbejde med Miljøstyrelsen – på baggrund af videnskabelige vurderinger fra Den Eu-
ropæiske Fødevaresikkerhedsautoritet (EFSA), den kendte litteratur på området og sup-
plerende materiale fra Kommissionen - at det er forsvarligt at undlade at sætte maksi-
malgrænseværdier for de specifikke stammer ved reguleret brug, og at de foreslåede
ændringer vedrørende disse mikroorganismer derfor er sundhedsmæssigt acceptable.
En vedtagelse af forslaget vurderes på den baggrund at betyde et uændret beskyttelses-
niveau i Danmark.
Høring
Forslaget har været i høring på høringsportalen. Der er indkommet følgende bemærknin-
ger:
Landbrug & Fødevarer tager umiddelbart vurderingen fra Den Europæiske Fødevaresik-
kerhedsautoritet (EFSA) til efterretning, og har ikke indvendinger imod forslaget.
Regeringens foreløbige generelle holdning
Alle pesticider, der anvendes i EU, skal gennem en grundig sundhedsmæssig vurdering,
som fører til fastsættelse af en maksimalgrænseværdi for restindholdet i fødevarerne (bi-
lag II og III), eller som fører til den beslutning, at det ikke er nødvendigt at fastsætte
maksimalgrænseværdier (optagelse på bilag IV). Stoffer, hvor alle maksimalgrænsevær-
dierne sættes ned til detektionsgrænsen, overføres til bilag V. Pesticidrammeforordnin-
gen, og de deraf afledte forordninger, er derfor vigtige elementer i beskyttelsen af de
danske forbrugeres sikkerhed. Regeringen kan alene støtte forslag, der vurderes at være
sundhedsmæssigt acceptable.
Det er højt prioriteret fra dansk side, at pesticidrammeforordningen kan virke med hen-
blik på fuld harmonisering af reglerne vedrørende fastsættelse af maksimalgrænseværdi-
er for pesticidrester i fødevarer i EU. For at dette kan lade sig gøre, skal rammeforord-
ningens bilag løbende ændres, herunder bilag II, III, IV og V.
EUU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 115: Notat om komitésag om maksimalgrænseværdier for Cydia pomonella granulovirus (CpGV), cal-ciumcarbid, kaliumiodid, natriumhydrogencarbonat, rescalur og Beauveria bassiana ATCC 74040 og GHA i eller på specifikke produkter
5
For alle pesticiderne er det vurderingen, at de foreslåede ændringer vil medføre en til-
stand på fødevareområdet, der er sundhedsmæssigt acceptabel.
Regeringen agter på denne baggrund at støtte forslaget.
Det bemærkes, at regeringens holdning til forslaget ligger inden for de retningslinjer, den
tidligere regering har forelagt Folketingets fødevareordførere for behandling af komitésa-
ger om fastsættelse af maksimalgrænseværdier for pesticidrester.
Generelle forventninger til andre landes holdninger
Man er fra dansk side ikke bekendt med offentlige tilkendegivelser om forslaget i andre
medlemsstater. Baseret på afstemningerne fra tidligere lignende forslag vurderes der at
være kvalificeret flertal for forslaget.
Tidligere forelæggelse for Folketingets Europaudvalg
Forslaget har ikke tidligere været forelagt Folketingets Europaudvalg.