Europaudvalget 2015-16
EUU Alm.del Bilag 116
Offentligt
Miljø- og Fødevareministeriet
Fødevarestyrelsen/ Departementet
Kemi og Fødevarekvalitet
Sagsnr.: 2015-29-35-00197 / 2015-10988
Den 20. november 2015
MFVM 456
G
RUNDNOTAT TIL
F
OLKETINGETS
E
UROPAUDVALG
om ændring af bilag II og III til Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF)
nr. 396/2005 med hensyn til maksimalgrænseværdier for pesticiderne captan,
propiconazol og spiroxamin i eller på specifikke produkter (komitésag)
KOM-dokument foreligger ikke
Resumé
Forslaget omhandler ændringer af maksimalgrænseværdier i bilag II og III til pesticid-
rammeforordning (EF) nr. 396/2005 for tre aktivstoffer i en række afgrøder og i
produkter af animalsk oprindelse (komitésag). Forslaget vedrører ændringer af
maksimalgrænseværdier på baggrund af revurdering af stofferne for captan, propiconazol
og spiroxamin. Revurderingerne betyder, at der er maksimalgrænseværdier, der sættes
op, maksimalgrænseværdier der sættes ned og nye maksimalgrænseværdier, der
etableres. Der er gennemført risikovurderinger for de anførte stoffer af den Europæiske
Fødevaresikkerhedsautoritet (EFSA), og de ændrede maksimalgrænseværdier vurderes
at være sundhedsmæssigt acceptable. DTU Fødevareinstituttet er anmodet om en
vurdering af forslaget, og vurderer, at der ikke vil være sundhedsmæssige problemer
som følge af de foreslåede ændringer vedrørende maksimalgrænseværdier. DTU
Fødevareinstituttet har foretaget en vurdering af eventuelle kombinationseffekter, som
ikke giver anledning til sundhedsmæssige betænkeligheder. Forslaget forventes at
komme til afstemning i den Stående Komité for Planter, Dyr, Fødevarer og Foder
(SCoPAFF) den 30.november – 1. december 2015. En vedtagelse af forslaget vurderes at
betyde et uændret beskyttelsesniveau i Danmark. Regeringen kan derfor støtte forslaget.
Det skal bemærkes, at regeringens holdning til forslaget ligger inden for de
retningslinjer, som den tidligere regering forelagde Folketingets fødevareordførere for
behandling af komitésager om fastsættelse af maksimalgrænseværdier for pesticidrester.
Baggrund
Kommissionen har fremsat forslag til ændring af bilag II og III til Europa-Parlamentets og
Rådets forordning (EF) nr. 396/2005 af 23. februar 2005 om maksimalgrænseværdier for
pesticidrester i eller på vegetabilske og animalske fødevarer og foderstoffer og om æn-
dring af Rådets direktiv 91/414/EØF (herefter pesticidrammeforordningen).
Forslaget er fremsat med hjemmel i artikel 14, stk. 1, litra a i pesticidramme-
forordningen.
EUU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 116: Notat om komitésag om maksimalgrænseværdier for pesticiderne captan, propiconazol og spiroxamin i eller på specifikke produkter
1571538_0002.png
2
Forslaget behandles i en forskriftkomitéprocedure med kontrol i den Stående Komité for
Planter, Dyr, Fødevarer og Foder (SCoPAFF). Hvis der er kvalificeret flertal for forslaget,
forelægger Kommissionen forslaget for Rådet og Europa-Parlamentet, der udtaler sig
med henholdsvis kvalificeret og absolut flertal inden for 3 måneder. Kommissionen ved-
tager forslaget, såfremt Rådet og Europa-Parlamentet tilslutter sig forslaget eller ikke har
udtalt sig inden for tidsfristen. Opnås der ikke kvalificeret flertal i den Stående Komité for
Planter, Dyr, Fødevarer og Foder (SCoPAFF), forelægger Kommissionen sagen for Rådet
og Europa-Parlamentet, der udtaler sig med henholdsvis kvalificeret og absolut flertal in-
den for 2 måneder. Kommissionen vedtager forslaget, såfremt Rådet og Europa-
Parlamentet tilslutter sig forslaget eller ikke har udtalt sig inden for tidsfristen.
Forslaget forventes at komme til afstemning i den Stående Komité for Planter, Dyr, Fø-
devarer og Foder(SCoPAFF) den 30.november – 1. december 2015.
Nærhedsprincippet
Der er tale om gennemførelsesforanstaltninger til en allerede vedtaget retsakt. Det er
derfor regeringens vurdering, at forslaget er i overensstemmelse med nærhedsprincip-
pet.
Formål og indhold
Generelt om ændringer af maksimalgrænseværdier for pesticidrester
Maksimalgrænseværdier for pesticidrester i fødevarer er fastsat i pesticidrammeforord-
ningens bilag II for de aktivstoffer, der allerede er fuldt evaluerede i forbindelse med op-
tagelse eller ikke-optagelse på EU’s positivliste til anvendelse af pesticider (Europa Par-
lamentets og Rådets forordning (EF) nr. 1107/2009). Maksimalgrænseværdier er fastsat i
bilag III for de aktivstoffer og afgrøder, der endnu ikke er færdigevaluerede med hensyn
til alle anvendelser og resulterende restindhold; der er dog foretaget en sundhedsmæssig
vurdering af alle maksimalgrænseværdier i bilag III.
For nogle pesticider vurderes det ikke nødvendigt at fastsætte maksimalgrænseværdier,
fordi et eventuelt restindhold efter anvendelse af pesticiderne ikke vurderes at have en
sundhedsmæssig risiko. Disse stoffer opføres på en liste i pesticidrammeforordningens
bilag IV. Pesticider, hvor alle maksimalgrænseværdier fastsættes på detektionsgrænsen,
opføres på bilag V.
Når der er indgivet en ansøgning om en konkret anvendelse af et pesticid i EU, gennem-
føres der i EU en konkret risikovurdering, og der fastlægges på den baggrund specifikke
maksimalgrænseværdier for pesticidrester i bestemte afgrøder. Så længe der ikke er
fastlagt en maksimalgrænseværdi på baggrund af konkrete anvendelser af et pesticid,
gælder den automatisk fastsatte analytiske detektionsgrænse på 0,01 mg/kg for afgrøde-
pesticid-kombinationen. Dette er udtryk for en 0-tolerance, idet det pågældende pesticid
ikke må kunne måles i afgrøden.
En maksimalgrænseværdi kan, efter den fornødne konkrete risikovurdering i EU, indføres
eller ændres på baggrund af:
en udvidet anvendelse til andre afgrøder af et allerede godkendt pesticid,
EUU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 116: Notat om komitésag om maksimalgrænseværdier for pesticiderne captan, propiconazol og spiroxamin i eller på specifikke produkter
1571538_0003.png
3
en anden anvendelse af et pesticid, for eksempel i en medlemsstat hvor der for en
effektiv bekæmpelse påkræves en øget behandling, der medfører en øget rest i
afgrøden,
ansøgninger om importtolerancer fra tredjelande for produkter, der indføres til EU,
og hvor der ikke allerede er fastsat en dækkende EU-grænseværdi,
implementering af Codex Alimentarius (FAO – Food And Agriculture
Organization/WHO – World Health Organization) grænseværdier i EU.
nye oplysninger om for eksempel toksikologi,
planlagt revurdering af pesticidet,
andre særlige forhold (for eksempel at stoffet forekommer som miljøforurening),
eller
tilbagekaldelse af eksisterende godkendelser.
Ansøgninger om fastsættelse af en ny maksimalgrænseværdi på baggrund af anvendelse
i EU eller import af fødevarer, der indeholder rester af stoffet, bliver i første omgang eva-
lueret af en medlemsstat i EU. Den Europæiske Fødevaresikkerhedsautoritet (EFSA) fore-
tager herefter en videnskabelig sundhedsmæssig vurdering af alle forslag til ændringer af
maksimalgrænseværdier.
Kommissionens forslag
Kommissionen foreslår på baggrund af videnskabelige risikovurderinger fra EFSA, at bilag
II og III ændres med hensyn til maksimalgrænseværdier (MRL) for stofferne captan,
propiconazol og spiroxamin. For disse stoffer foreslås maksimalgrænseværdierne ændret
som konsekvens af en revurdering af stofferne.
Ved revurderingen sættes maksimalgrænseværdien til detektionsgrænsen, hvis der hver-
ken er en relevant godkendelse i EU, en importtolerance eller en Codex Alimentarius-
grænseværdi. Stoffer, hvor alle maksimalgrænseværdierne sættes ned til detektions-
grænsen, overføres til bilag V.
Nedenfor er de væsentligste ændringer beskrevet. Der skelnes mellem maksimalgrænse-
værdier, der foreslås sat op fra den analytiske detektionsgrænse (ny maksimal-
grænseværdi), maksimalgrænseværdier, der foreslås sat op fra en værdi højere end den
analytiske detektionsgrænse (maksimalgrænseværdien sættes op) samt maksimalgræn-
seværdier, der sættes ned og maksimalgrænseværdier, som fastsættes til detektions-
grænsen.
Grænseværdier, der ændres som følge af revurdering af stofferne:
For captan sættes maksimalgrænseværdien op for kernefrugter, stenfrugter,
brombær og hindbær, enkelte andre små frugter og bær samt en række
animalske produkter.
For captan sættes maksimalgrænseværdien ned for trænødder, jordbær, tomater,
peberfrugter, cucurbitae med ikke spiselig skræl, hoved og pluksalat og andre
salatplanter, bælgfrugter og stængelgrøntsager.
For propiconazol sættes maksimalgrænseværdien op for tranebær, bananer,
rapsbyg, havre, ris, sukkerroer samt lever nyre og spiselige slagte-biprodukter fra
kvæg får og geder.
EUU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 116: Notat om komitésag om maksimalgrænseværdier for pesticiderne captan, propiconazol og spiroxamin i eller på specifikke produkter
1571538_0004.png
4
For propiconazol sættes maksimalgrænseværdien ned for en række citrusfrugter,
abrikoser og porrer.
For propiconazol sættes ny maksimalgrænseværdi for hvede, kaffebønner og visse
animalske produkter fra husdyr.
For spiroxamin sættes maksimalgrænseværdien op for lever fra en række husdyr,
samt spiselige slagte-biprodukter fra dyr af hestefamilien.
For spiroxamin sættes maksimalgrænseværdien ned for vindruer, byg, havre,
samt nyrer fra en række husdyr.
For spiroxamin sættes ny maksimalgrænseværdi for kød, fedt og spiselige slagte-
biprodukter fra en række husdyr.
Udtalelser
Europa-Parlamentet vil få forelagt forslaget som et led i forskriftsproceduren med kon-
trol.
Gældende dansk ret
Forslaget vedrører ændring af bilag til pesticidrammeforordningen. Ændringen vil være
direkte gældende i Danmark. I henhold til pesticidrammeforordningens artikel 34 fast-
sætter medlemsstaterne sanktioner for overtrædelse af forordningen.
Konsekvenser
Forslaget har ikke lovgivningsmæssige, statsfinansielle eller administrative konsekvenser.
Forslaget vurderes heller ikke at have væsentlige samfundsøkonomiske eller erhvervs-
mæssige konsekvenser.
Forslaget er udarbejdet på basis af videnskabelige vurderinger fra Den Europæiske Føde-
varesikkerhedsautoritet (EFSA), som har vurderet, at de foreslåede ændringer vedrøren-
de maksimalgrænseværdier er sundhedsmæssigt acceptable for forbrugerne.
DTU Fødevareinstituttet er anmodet om en vurdering af forslaget, og vurderer, at der ik-
ke vil være sundhedsmæssige problemer som følge af de foreslåede ændringer vedrø-
rende maksimalgrænseværdier. DTU Fødevareinstituttet bemærker, at Den Europæiske
Fødevaresikkerhedsautoritet (EFSA) ikke har foretaget en vurdering af eventuelle kombi-
nationseffekter, idet der endnu ikke foreligger en harmoniseret metode til dette. Der ar-
bejdes i EFSA målrettet på at udvikle en sådan metode.
Det fremgår af pesticidrammeforordningens artikel 14, stk. 2, at eventuelle kombinati-
onseffekter skal indarbejdes i vurderingen af pesticidrester i fødevarer, når der findes en
egnet metode.
I fravær af en harmoniseret metode til vurdering af mulige kombinationseffekter har DTU
Fødevareinstituttet - på grundlag af den nuværende viden om kombinationseffekter og
indtag af pesticidrester hos den danske befolkning - foretaget en overslagsmæssig vur-
dering af risikoen for indtaget af pesticider, hvor der tages højde for kombinationseffek-
ter. På baggrund heraf vurderes de foreslåede maksimalgrænseværdier ikke at give an-
ledning til sundhedsmæssige betænkeligheder.
EUU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 116: Notat om komitésag om maksimalgrænseværdier for pesticiderne captan, propiconazol og spiroxamin i eller på specifikke produkter
1571538_0005.png
5
En vedtagelse af forslaget vurderes på den baggrund at betyde et uændret beskyttelses-
niveau i Danmark.
Høring
Forslaget har været i høring på høringsportalen. Der er indkommet følgende bemærknin-
ger:
Biodynamisk Forbrugersammenslutning har indsendt høringssvar med det hovedbudskab,
at alle fødevarer skal være biodynamiske eller økologiske for at undgå gift i fødevarer.
Regeringens foreløbige generelle holdning
Alle pesticider der anvendes i EU, skal gennem en grundig sundhedsmæssig vurdering,
som fører til fastsættelse af en maksimalgrænseværdi for restindholdet i fødevarerne (bi-
lag II og III), eller som fører til den beslutning, at det ikke er nødvendigt at fastsætte
maksimalgrænseværdier (optagelse på bilag IV). Stoffer, hvor alle maksimalgrænsevær-
dierne sættes ned til detektionsgrænsen, overføres til bilag V.
Pesticidrammeforordningen, og de deraf afledte forordninger, er derfor vigtige elementer
i beskyttelsen af de danske forbrugeres sikkerhed. Regeringen kan alene støtte forslag,
der vurderes at være sundhedsmæssigt acceptable.
Det er højt prioriteret fra dansk side, at pesticidrammeforordningen kan virke med hen-
blik på fuld harmonisering af reglerne vedrørende fastsættelse af maksimalgrænseværdi-
er for pesticidrester i fødevarer i EU. For at dette kan lade sig gøre, skal rammeforord-
ningens bilag løbende ændres, herunder bilag II, III, IV og V.
For alle stofferne er det vurderingen, at de foreslåede ændringer vil medføre en tilstand
på fødevareområdet, der er sundhedsmæssigt acceptabel.
Regeringen agter på denne baggrund at støtte forslaget.
Det bemærkes, at regeringens holdning til forslaget ligger inden for de retningslinjer,
som den tidligere regering forelagde Folketingets fødevareordførere for behandling af
komitésager om fastsættelse af maksimalgrænseværdier for pesticidrester.
Generelle forventninger til andre landes holdninger
Man er fra dansk side ikke bekendt med offentlige tilkendegivelser om forslaget i andre
medlemsstater. Baseret på afstemningerne fra tidligere lignende forslag vurderes der at
være kvalificeret flertal for forslaget.
Tidligere forelæggelse for Folketingets Europaudvalg
Forslaget har ikke tidligere været forelagt Folketingets Europaudvalg.