Europaudvalget 2015-16
EUU Alm.del Bilag 150
Offentligt
1574348_0001.png
Tilvalgsordningen, grundloven og afgivelse
af suverænitet – hvad er alternativerne til
tilvalgsordningen
Af Peter Pagh, Europaudvalget den 26/11
Den juridiske ramme for den kommende folkeafstemning
om lov om omdannelse af retsforbeholdet til en
tilvalgsordning består af fire dele:
1. Den nuværende tiltrædelseslov til EU – især § 4, nr.
14(a), der indeholder det nugældende retsforbehold
2. Grundlovens § 20 om kravene til i nærmere bestemt
omfang at overlade beføjelser, som efter grundloven
tilkommer rigets myndigheder, til EU.
3. Lissabon-Traktatens Protokol nr. 22, særlig artikel 8
4. Lov om omdannelse af retsforbeholdet til en tilvalgs-
ordning, især § 1 og § 3
1
 EUU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 150: Præsentationer og TV-optagelser fra krydsforhøret om retsforbeholdet 26/11-15
1574348_0002.png
Tiltrædelsesloven § 4, nr. 14, litra a:
”Bestemmelserne i § 2 og § 3 vedrører følgende traktater m.v.:
[..]
14. Lissabontraktaten om ændring af traktaten om Den
Europæiske Union og traktaten om oprettelse af Det
Europæiske Fællesskab og visse tilknyttede akter med
tilhørende protokoller og erklæringer med undtagelse af
a. (det retlige forbehold) traktatens artikel 2, nr. 63-68, der
ændrer bestemmelserne i traktaten om Den Europæiske
Unions funktionsmåde tredje del, afsnit V vedrørende et
område med frihed, sikkerhed og retfærdighed, for så vidt
disse bestemmelser ikke angår udpegning af de tredjelande,
hvis statsborgere skal være i besiddelse af visum ved passage
af EU-landenes ydre grænser, eller foranstaltninger
vedrørende en ensartet udformning af visa, samt traktatens
artikel 2, nr. 29, der indføjer en ny artikel 16 B i traktaten om
Den Europæiske Unions funktionsmåde, for så vidt denne
bestemmelse angår medlemslandenes behandling af
personoplysninger under udøvelsen af aktiviteter, der er
omfattet af traktaten om Den Europæiske Unions
funktionsmådes tredje del, afsnit IV, kapitel 4 og 5,”
Reglen betyder, at Danmark ikke har overladt beføjelser
efter grundlovens § 20 vedrørende EU’s retlige samarbejde –
kom ind som følge af Edinburgh-aftalen i 1993.
2
 EUU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 150: Præsentationer og TV-optagelser fra krydsforhøret om retsforbeholdet 26/11-15
1574348_0003.png
Efter
grundlovens
§
20
kan
der
kun
overlades
forfatningsbeføjelser i nærmere bestemt omfang til EU,
hvis det sker ved lov, som enten skal vedtages med 5/6
flertal i Folketinget, eller hvis en af Folketinget vedtaget
lov om at overlade beføjelser til EU ikke forkastes af et
flertal
af
vælgerne
ved
folkeafstemning,
hvilket
forudsætter, at mindst 30 % af de stemmeberettigede har
stemt imod loven (§ 42)
Protokol nr. 22 til Lissabon-Traktaten – artikel 8:
1. Danmark kan til enhver tid i overensstemmelse med sine
forfatningsmæssige bestemmelser meddele de andre medlemsstater,
at
denne protokols del I fra den første dag i den måned, der følger efter
meddelelsen, vil bestå af bestemmelserne i bilaget, jf. dog artikel 7.
I
så fald om-nummereres artikel 5-8 i overensstemmelse hermed.
2. Seks måneder efter den dato, hvor den i stk. 1 nævnte meddelelse
får virkning, vil alle Schengenregler og foranstaltninger vedtaget til
udbygning af disse regler, der indtil da har været bindende for
Danmark som folkeretlige forpligtelser, være bindende for Danmark
som EU-ret.
3
 EUU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 150: Præsentationer og TV-optagelser fra krydsforhøret om retsforbeholdet 26/11-15
1574348_0004.png
Lov om omdannelse af retsforbeholdet til en tilvalgs-
ordning - § 1 og 3
§ 1.
Danmark deltager i Den Europæiske Unions samarbejde om et
område med frihed, sikkerhed og retfærdighed, jf. tredje del, afsnit V,
i traktaten om Den Europæiske Unions Funktionsmåde, på grundlag af
tilvalgsordningen beskrevet i bilaget til protokol nr. 22 om Danmarks
stilling, der er knyttet til Lissabon-traktaten.
§ 3.
I lov nr. 447 af 11. oktober 1972 om Danmarks tiltrædelse af De
Europæiske Fællesskaber, som bl.a. ændret ved § 2 i lov nr. 322 af 6.
juni 1998, og senest ved § 2 i lov nr. 321 af 30. april 2008, foretages
følgende ændringer:
1. I
§ 3
indsættes som
stk. 3:
”Stk.
3.
Retsakter, der er vedtaget til udbygning af Schengen-
reglerne, og som Danmark har tiltrådt på mellemstatsligt
grundlag,
sættes i kraft i Danmark i det omfang, de efter EU-
retten er umiddelbart anvendelige.”
2.
§ 4, nr. 14, litra a,
ophæves.
Nr. 14, litra b, bliver herefter nr. 14, litra a.
Alene § 3 i loven vedrører grundlovens § 20 om overladelse
af forfatningsbeføjelser til EU.
Lovens § 1 vedrører alene proceduren, og er derfor i
forhold til grundloven en beslutning efter grundlovens §
19, hvorfor afstemningen i lovens § 1 alene har karakter af
en vejledende folkeafstemning.
4
 EUU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 150: Præsentationer og TV-optagelser fra krydsforhøret om retsforbeholdet 26/11-15
1574348_0005.png
Hvis loven om tilvalgsordning ikke forkastes af et flertal
ved folkeafstemning, vil Danmark i forhold til grundlovens
§ 20 have overladt ALLE beføjelser på det retlige område
til EU – men på den måde, at det er overladt til et flertal i
Folketinget, i hvilket omfang og hvornår en sådan
overladelse af beføjelser til EU skal ske – så beføjelserne
efter § 20 er overladt, men endnu ikke modtaget af EU, da
overladelsesbeføjelsen er deponeret hos det til enhver tid
værende folketingsflertal.
Dette gælder også asyl og indvandring
Bemærkningerne i betænkningen til loven om politisk
aftale om folkeafstemning før overladelse af suverænitet
om asyl og indvandring er ikke retligt bindende, men en
politisk aftale – i øvrigt pudsigt, at bemærkningen er en
kommentar til flg. ændring af lovforslaget:
Ӥ 3 har virkning
fra
den første dag i måneden, der følger efter
meddelelsen til de andre EU-medlemsstater om overgang til
tilvalgsordningen, jf. § 1.”
5
 EUU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 150: Præsentationer og TV-optagelser fra krydsforhøret om retsforbeholdet 26/11-15
Grundlovsproblematikken:
Kan der efter § 20 overlades kompetence til et
mellemstatsligt samvirke, når kompetencen ikke er
modtaget, fordi det er overladt til et flertal i folketinget,
om kompetencen skal overlades?
Henrik Zahle udtrykte betænkeligheder ved Maastricht-
Traktaten
Justitsministeriet har afvist Zahle og henvist til, at det i
forhold til § 20 er tilstrækkeligt, at der for vælgerne er
klarhed om, på hvilke områder der overlades kompetence.
Kan rejses tvivl om, hvorvidt denne klarhed er opfyldt,
når loven siger et og lovebemærkningerne noget andet – og
når Statsministeren siger, at lovbemærkningerne er en
retlig garanti
6
 EUU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 150: Præsentationer og TV-optagelser fra krydsforhøret om retsforbeholdet 26/11-15
Alternativer – hvis det bliver et nej
Parallelaftaler: - det er op til EU’s institutioner
Ny lov om tilslutning til tilvalgsordningen, men begrænset
til færre retsområder af TEUF afsnit V
vedrørende et
område med frihed, sikkerhed og retfærdighed
– fx uden
asyl og indvandring – en sådan lov vil i givet fald skulle
vedtages efter proceduren i grundlovens § 20 – dette er en
énsidig dansk beføjelse, som ikke kræver accept fra EU’s
institutioner.
Denne
mulighed
fremgår
i
øvrigt
tydeligt
af
lovebemærkningerne til lov om tilvalgsordningen
7