EUU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 152: Liste over judicielle aktiviteter i sager af dansk interesse

Europaudvalget 2015-16
EUU Alm.del Bilag 152
Offentligt

Udenrigsministeriet

Juridisk Tjeneste, EU-retskontoret

Asiatisk Plads 2 – 1448 København K

Tlf.: 33 92 03 24 Fax: 33 92 03 03

Liste over judicielle aktiviteter i sager af dansk interesse

JTEU j.nr. 2015 - 49661

30. november 2015

Til orientering fremsendes nedenstående liste over EU-Domstolens aktiviteter i de kommende tre uger

i retssager, som har den danske regerings interesse. For så vidt angår sager, hvor der er nedsat

procesdelegation, indeholder listen oplysninger om tidspunktet for mundtlig forhandling, fremsættelse

af generaladvokatens forslag til afgørelse (GA) og afsigelse af dom. I sager, der i øvrigt følges af den

danske regering, oplyses der om tidspunkt for generaladvokatens forslag til afgørelse og afsigelse af

dom. Generaladvokatens udtalelser og EU-Domstolens domme offentliggøres på EU-Domstolens

hjemmeside (http://curia.europa.eu/) på selve datoen for fremsættelse eller afsigelse.

Der tages forbehold for, at listen er udarbejdet på baggrund af EU-Domstolens retslister, og at EU-

Domstolen med kort varsel kan foretage ændringer i egne retslister.

Liste over sager, hvor der nedsat procesdelegation:

Sagsnr.

C-472/14

Titel og kort sagsresumé

Canadian Oil Company Sweden et Rantén

Sagen vedrører: Spørgsmål 1: Er den omstændighed,

at den, som til Sverige erhvervsmæssigt indfører et

kemisk produkt– for hvilket der i henhold til Reach-

[forordningen] foreligger registreringspligt – i medfør

af svenske bestemmelser skal anmelde produktet til

Kemikalieinspektionen med henblik på registrering i

det svenske produktregister, i strid med Reach-

[forordningen]? [Org. s. 12] Spørgsmål 2: Såfremt

spørgsmål 1 besvares benægtende, er den svenske

anmeldelsespligt da i strid med artikel 34 i TEUF

henset til undtagelsen i artikel 36 TEUF

Envirotec Denmark

Sagen vedrører: Er barrer bestående af en tilfældig

grov sammensmeltning af diverse skrottede

guldholdige metalgenstande omfattet af begreberne

"guld som råmetal eller som halvforarbejdede

produkter", jf. momssystemdirektivets artikel 198, nr.

2? Det kan lægges til grund, at barrerne består af en

tilfældig, grov sammensmeltning af diverse skrottede

guldholdige metal genstande, og at barrerne udover

guld også

kan omfatte organisk materiale, f.eks. tænder, gummi,

PVC og metaller/materialer, f.eks. kobber, tin, nikkel,

amalgam, batterirester med kviksølv og bly samt

diverse giftstoffer osv. Der er således ikke tale et

guldholdigt produkt, som umiddelbart er under

forarbejdning til en færdigvare. På den anden side er

barren et bearbejdet produkt (en sammensmeltning),

der - som en form for mellemstadie - er skabt med

Deltager i PD

Udenrigsministeriet

Justitsministeriet

Beskæftigelsesminister

iet

Arbejdstilsynet

Miljøstyrelsen

Processkridt

Dato

10.12.15

C-550/14

Udenrigsministeriet

Justitsministeriet

Skatteministeriet

Kammeradvokaten

17.12.15

EUU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 152: Liste over judicielle aktiviteter i sager af dansk interesse

henblik på at udvinde guldindholdet. Barrerne har et

højt guldindhold på gennemsnitligt mellem 500 og

600 tusinddele, og således en

del over 325 tusindedele guld. Guldindholdet vil efter

udvindingen blive anvendt til fremstilling af

(guldJguld-holdige) produkter. Det kan ved

besvarelsen endvidere lægges til grund, at barrerne

ikke umiddelbart kan indgå i andre produkter, idet der

først skal finde en behandling af barrerne sted, hvor

metallerne adskilles, og hvor ikke-metaller,

sundhedsskadelige stoffer m.v. bortsmeltes/udskilles.

Liste over sager, der i øvrigt følges af den danske regering:

Sagsnr.

Forenede

sager C-

124/13 og

C-125/13

Titel og kort sagsresumé

Europa-Parlamentet mod Rådet for Den

Europæiske Union

Påstande: Rådets forordning (EU) nr. 1243/2012 af

19. december 2012 om ændring af forordning (EF)

nr. 1342/2008 om fastlæggelse af en langsigtet plan

for torskebestande og for fiskeri efter disse bestande,

annulleres Rådet for Den Europæiske Union tilpligtes

at betale sagens omkostninger.

Pfotenhilfe-Ungarn

Sagen vedrører: 1. Er der tale om en dyretransport,

der ikke finder sted i forbindelse med økonomisk

virksomhed, som omhandlet i artikel 1, stk. 5, i

forordning (EF) nr. 1/2005, hvis den pågældende

transport gennemføres af en almennyttig anerkendt

dyrevelfærdsforening og har til formål at formidle

herreløse hunde til tredjemand mod et vederlag

(»beskyttelsesgebyr«), som a) er mindre end

foreningens udgifter til dyret, transporten og

formidlingen eller netop dækker disse, b) overstiger

disse udgifter, men overskuddet anvendes til at

finansiere udækkede udgifter til formidling af andre

herreløse dyr, udgifter til herreløse dyr eller andre

dyrevelfærdsprojekter? 2. Er der tale om en

erhvervsdrivende, der inden for Fællesskabet handler

med dyr og/eller produkter, som omhandlet i artikel

12 i direktiv 90/425/EØF, når en almennyttig

anerkendt dyrevelfærdsforening bringer herreløse

hunde til Tyskland og formidler dem til tredjemand

mod et vederlag (»beskyttelsesgebyr«), som a) er

mindre end foreningens udgifter til dyret, transporten

og formidlingen eller netop dækker disse, b)

overstiger disse udgifter, men overskuddet anvendes

til at finansiere udækkede udgifter til formidling af

andre herreløse dyr, udgifter til herreløse dyr eller

andre dyrevelfærdsprojekter?«

Banif Plus Bank

Sagen vedrører: 1) Skal artikel 4, stk. 1, nr. 2)

(investeringsservice og -aktiviteter), og nr. 17)

(finansielle instrumenter), samt bilag I, afsnit C, nr. 4)

Interessant

Miljø- og

Fødevareministeriet

Processkridt

Dom

Dato

01.12.15

C-301/14

Miljø- og

Fødevareministeriet

Dom

03.12.15

C-312/14

Finanstilsynet

Dom

03.12.15

EUU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 152: Liste over judicielle aktiviteter i sager af dansk interesse

(valutaterminsforretninger, derivater), i direktiv

[2004/39/EF] fortolkes således, at et tilbud til en

kunde om en (kurs-)transaktion, som under den

juridiske betegnelse af en låneaftale i fremmed valuta

består i et kontantkøb på tidspunktet for leveringen

og et fremtidigt køb på tidspunktet for

tilbagebetalingen, gennemføres ved konvertering til

forinter af et beløb registreret i udenlandsk valuta, og

indebærer, at kundens lån bliver underlagt

kapitalmarkedets virkninger og risici

(valutakursrisiko), udgør et finansielt instrument i

henhold til disse bestemmelser? 2) Skal artikel 4, stk.

1, nr. 6) (handel for egen regning), samt bilag I, afsnit

A, nr. 3) (handel for egen regning), i direktiv

2004/39/EF fortolkes således, at gennemførelsen af

en handel for egen regning vedrørende det i første

spørgsmål beskrevne finansielle instrument udgør en

investeringsservice eller -aktivitet? 3) Skal

finansieringsinstituttet foretage den vurdering af

hensigtsmæssigheden, som er foreskrevet i direktivets

artikel 19, stk. 4 og 5, når det tages i betragtning, at

valutaterminsforretningen – som udgør en

investeringsservice vedrørende afledte finansielle

instrumenter – blev tilbudt som en del af et andet

finansielt produkt (nærmere bestemt en låneaftale), og

at det afledte instrument i sig selv udgør et komplekst

finansielt instrument? Skal direktivets artikel 19, stk.

9, fortolkes således, at bestemmelsen ikke finder

anvendelse, fordi de risici, som kunden påtager sig i

forbindelse med henholdsvis lånet og det finansielle

instrument er grundlæggende forskellige, og fordi en

vurdering af hensigtsmæssigheden dermed er

uomgængelig, når handelen omfatter et afledt

instrument? 4) Giver omgåelsen af direktivets artikel

19, stk. 4 og 5, anledning til at erklære den låneaftale,

der er indgået mellem banken og kunden, ugyldig?

T-343/13

CN mod Parlamentet

Påstande: Den Europæiske Union og Europa-

Parlamentet tilpligtes at betale sagsøgeren et beløb på

1 000 EUR i erstatning for det økonomiske tab, som

han har lidt, med tillæg af 6,75% i renter. Den

Europæiske Union og Europa-Parlamentet tilpligtes

at betale sagsøgeren et beløb på 40 000 EUR i

erstatning for den ikke-økonomiske skade, som han

har lidt, med tillæg af 6,75% i renter. Den Europæiske

Union og Europa-Parlamentet tilpligtes at betale

sagens omkostninger.

Sarafraz mod Rådet

Påstande: Rådets gennemførelsesforordning (EU) nr.

206/2013 af 11. marts 2013 om gennemførelse af

artikel 12, stk. 1, i forordning (EU) nr. 359/2011 om

restriktive foranstaltninger over for visse personer,

enheder og organer på baggrund af situationen i Iran

annulleres, for så vidt som den vedrører Mohammad

Sarafraz.

Rådet for Den Europæiske Union tilpligtes at betale

sagens omkostninger.

Udenrigsministeriet

Dom

03.12.15

T-273/13

Udenrigsministeriet

Erhvervsstyrelsen

Dom

04.12.15

EUU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 152: Liste over judicielle aktiviteter i sager af dansk interesse

T-274/13

Emadi mod Rådet

Påstande: Rådets forordning (EU) nr. 206/2013 af

11. marts 2013 om gennemførelse af artikel 12, stk. 1,

i forordning (EU) nr. 359/2011 om restriktive

foranstaltninger over for visse personer, enheder og

organer på baggrund af situationen i Iran annulleres,

for så vidt som den vedrører Hamid Reza Emadi.

Rådet for Den Europæiske Union tilpligtes at betale

sagens omkostninger.

Fiscale Eenheid X

Sagen vedrører: 1. Skal sjette direktivs artikel 13,

punkt B, litra d), nr. 6, fortolkes således, at et selskab,

der er stiftet af flere end en investor med det ene

formål at investere den indskudte formue i fast

ejendom, kan anses for en investeringsforening i

denne bestemmelses forstand? 2. Såfremt spørgsmål

1 besvares bekræftende: Skal sjette direktivs artikel

13, punkt B, litra d), nr. 6, fortolkes således, at

begrebet »forvaltning« også omfatter den faktiske

drift af selskabets faste ejendom, som det har

uddelegeret til tredjemand?

Canon Europa NV mod Europa-Kommissionen

(appel)

Påstande: Den af Retten afsagte kendelse i sag T-

34/11 ophæves helt. Appellen antages til

realitetsbehandling. Sagen hjemvises til Retten til

afgørelse i henhold til appellantens påstande.

Europa-Kommissionen tilpligtes at betale

omkostningerne i appelsagen og sagen ved Retten.

Meroni

1) Skal Bruxelles I-forordningens artikel 34, nr. 1),

fortolkes således, at en tilsidesættelse af rettigheder,

der tilkommer personer, som ikke er parter i

hovedsagen, inden for rammerne af en sag om

anerkendelse af en udenlandsk retsafgørelse kan

udgøre en grund til at anvende klausulen om

grundlæggende retsprincipper i den nævnte artikel 34,

nr. 1), og afslå at anerkende den udenlandske

afgørelse, for så vidt som den berører personer, som

ikke er parter i hovedsagen? 2) Såfremt det første

spørgsmål besvares bekræftende, skal chartrets artikel

47 da fortolkes således, at principperne om en

retfærdig rettergang, som er forankret heri, tillader, at

der i en sag vedrørende iværksættelse af foreløbige,

sikrende retsmidler foretages en begrænsning af de

ejendomsrettigheder, der tilkommer en person, som

ikke har været part i sagen, når det er foreskrevet, at

enhver, som berøres af afgørelsen om foreløbige,

sikrende retsmidler, til enhver tid har ret til at indgive

begæring til retten om ændring eller ophævelse af

afgørelsen, og at det overlades til sagsøgerne at

forkynde afgørelsen for de berørte personer?

Kornhaas

a) Vedrører et sagsanlæg ved en tysk ret, som kurator

har anlagt mod en direktør for et private company

Udenrigsministeriet

Erhvervsstyrelsen

Dom

04.12.15

C-595/13

Finanstilsynet

SKAT

Dom

09.12.15

C-552/14 P

Udenrigsministeriet

Dom

10.12.15

C-559/14

Justitsministeriet

10.12.15

C-594/14

Justitsministeriet

Dom

10.12.15

EUU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 152: Liste over judicielle aktiviteter i sager af dansk interesse

limited by shares efter engelsk eller walisisk ret, der er

taget under insolvensbehandling i Tyskland i henhold

til artikel 3, stk. 1, i forordning nr. 1346/2000, med

påstand om tilbagebetaling af betalinger, som han har

foretaget, før insolvensbehandlingen blev indledt,

men efter at selskabet var blevet insolvent, den tyske

konkurslovgivning som omhandlet i artikel 4, stk. 1, i

forordning nr. 1346/2000?

b) Er et sagsanlæg af denne art i strid med

etableringsfriheden i henhold til artikel 49 TEUF og

54 TEUF?

T-563/13

Belgien mod Kommissionen

Påstande: Det foreliggende annullationssøgsmål

antages til realitetsbehandling, og sagsøgeren gives

medhold, hvorfor den anfægtede afgørelse annulleres,

for så vidt som den vedrører de af Kongeriget

Belgien afholdte udgifter på 4 108 237,42 EUR eller

således, at i det mindste det beløb, der skal udelukkes

fra finansiering, begrænses til 1 268 963,04 EUR.

Kommissionen tilpligtes at betale sagens

omkostninger.

Republikken Finland mod Kommissionen

Påstande: Kommissionens gennemførelsesafgørelse

K(2013) 8743 endelig af 12. december 2013 om

udelukkelse fra EUfinansiering af visse udgifter, som

medlemsstaterne har afholdt for Den Europæiske

Udviklings- og Garantifond for Landbruget

(EUGFL), Garantisektionen, Den Europæiske

Garantifond for Landbruget (EGFL) og Den

Europæiske Landbrugsfond for Udvikling af

Landdistrikterne (ELFUL) (EUT L 338, s. 81)

annulleres, for så vidt som der for Republikken

Finland blev foretaget en finansieringskorrektion på

927 827,58 EUR for manglende overholdelse af

artikel 55 i forordning (EF) nr. 1974/2006. Europa-

Kommissionen tilpligtes at betale sagens

omkostninger.

Europa-Parlamentet mod Rådet for Den

Europæiske Union

Påstande: Rådets forordning (EU) nr. 1385/2013 af

17. december 2013 om ændring af Rådets forordning

(EF) nr. 850/98 og (EF) nr. 1224/2009 og Europa-

Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr.

1069/2009, (EU) nr. 1379/2013 og (EU) nr.

1380/2013 som følge af ændringen af Mayottes status

i forhold til Den Europæiske Union (1), annulleres.

Rådet for Den Europæiske Union tilpligtes at betale

sagens omkostninger.

EGEDA e. a.

Sagen vedrører: 1) Er en ordning om rimelig

kompensation for privatkopiering, hvis

beregningsgrundlag er den faktisk forvoldte skade, og

hvis udgifter afholdes af statsbudgettet, uden at det

derved er muligt at sikre, at omkostningerne ved

denne kompensation bæres af brugerne af

Miljø- og

Fødevareministeriet

Dom

10.12.15

T-124/14

Miljøstyrelsen

Dom

11.12.15

Forenede

sager

C-132/14,

C-133/14,

C-134/14,

C-135/14,

C-136/14

Udenrigsministeriet

Miljø- og

Fødevareministeriet

Sundhedsstyrelsen

Dom

15.12.15

C-470/14

Kulturministeriet

16.12.15

EUU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 152: Liste over judicielle aktiviteter i sager af dansk interesse

privatkopiering, i overensstemmelse med artikel 5,

stk. 2, litra b), i direktiv 2001/29? 2) Hvis

ovenstående spørgsmål besvares bekræftende, er det

da i overensstemmelse med artikel 5, stk. 2, litra b), i

direktiv 2001/29, at det samlede beløb, der er afsat på

statsbudgettet til rimelig kompensation for

privatkopiering, selv om det beregnes på baggrund af

den faktisk forvoldte skade, skal fastsættes inden for

budgetrammerne for hvert finansår?

C-476/14

Citroën Commerce

1. Udgør en reklame for en vare med angivelse af den

pris, der skal betales for varen, et udbud til salg som

omhandlet i artikel 1 i direktiv 98/6? Såfremt det

første spørgsmål besvares bekræftende, spørges: 2.

Skal den salgspris, som i henhold til artikel 1 og

artikel 3, stk. 1, første punktum, i direktiv 98/6/EF

skal angives i forbindelse med

et udbud til salg som omhandlet i samme direktivs

artikel 1, også omfatte obligatoriske omkostninger til

transport af et motorkøretøj fra producenten til

forhandleren?

Såfremt første eller andet spørgsmål besvares

benægtende, spørges: 3. Skal »prisen inklusive

afgifter«, som i henhold til artikel 7, stk. 4, litra c),

første led, i direktiv 2005/29/EF skal angives i

forbindelse med en købsopfordring som omhandlet i

samme direktivs artikel 2, litra i), når der er tale om et

motorkøretøj, også omfatte obligatoriske

omkostninger til transport af køretøjet fra

producenten til forhandleren?

Cesk�½ rozhlas

Sagen vedrører: Kan public service radio- og tv-

virksomhed, der finansieres af obligatoriske

lovpligtige afgifter, størrelsen af hvilke fastsættes ved

lov, på grundlag af ejerskabtil en radiomodtager,

besiddelse heraf eller ret til at anvende den af andre

retlige grunde, betragtes som »levering af en

tjenesteydelse mod vederlag« som omhandlet i artikel

2, stk. 1, i Rådets sjette direktiv 77/388/EØF om

harmonisering af medlemsstaternes lovgivning om

omsætningsafgifter – Det fælles

merværdiafgiftssystem: ensartet beregningsgrundlag,

som skal fritages for moms i henhold til direktivets

artikel 13, punkt A, stk. 1, litra q), eller er der tale om

ikke-økonomisk virksomhed, der slet ikke er

momspligtig i henhold til sjette direktivs artikel 2, og

hvorpå momsfritagelse i henhold til direktivets artikel

13, punkt A, stk. 1, litra q), derfor ikke finder

anvendelse?

Neptune Distribution

Sagen vedrører: »1. Udgøres beregningsgrundlaget for

»den tilsvarende værdi for salt« af mængden af

natrium i et levnedsmiddel, som omhandlet i bilaget

til forordning (EF) nr. 1924/2006, kun af den

mængde natrium der, sammen med chloridioner,

udgør natriumchlorat, eller bordsalt, eller omfatter

Konkurrence- og

Forbrugerstyrelsen

16.12.15

C-11/15

Skatteministeriet

17.12.15

C-157/14

Miljø- og

Fødevareministeriet

Erhvervsstyrelsen

Dom

17.12.15

EUU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 152: Liste over judicielle aktiviteter i sager af dansk interesse

beregningsgrundlaget det samlede natriumindhold i

levnedsmidlet i alle dets former? 2. Såfremt

sidstnævnte er tilfældet: Tilsidesætter bestemmelserne

i artikel 2, stk. 1, i direktiv 2000/13/EF og artikel 9,

stk. 1 og 2, i direktiv 2009/54/EF, sammenholdt med

bilag III til dette direktiv, set i lyset af den antagne

ækvivalens mellem natrium og salt i bilaget til

forordning (EF) nr. 1924/2006, ved at forbyde en

distributør af mineralvand på sine etiketter og i sin

reklame at påføre enhver angivelse vedrørende det

lave indhold af salt i det pågældende produkt, der i

øvrigt har et højt indhold af natriumbicarbonat, for så

vidt som denne angivelse kan vildlede forbrugeren

om det samlede natriumindhold i vandet, artikel 6,

stk. 1, første afsnit, i EU-traktaten, sammenholdt med

artikel 11, stk. 1 (ytrings- og

informationsfrihed) og artikel 16 (fri

erhvervsudøvelse) i Den Europæiske Unions

charter om grundlæggende rettigheder, og artikel 10 i

den europæiske konvention til beskyttelse af

menneskerettigheder og grundlæggende

frihedsrettigheder?«.

C-300/14

Imtech Marine Belgium

Sagen vedrører: 1) Tilsidesættes artikel 288

(konsolideret version) i traktaten af 25. marts 1957

om traktaten om Den Europæiske Unions

funktionsmåde, såfremt Europa-

Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr.

805/2004 af 21. april 2004 om indførelse af et

europæisk tvangsfuldbyrdelsesdokument for

ubestridte krav ikke anvendes direkte, fordi – den

belgiske lovgiver har undladt at gennemføre denne

forordning i

belgisk lovgivning, og – den belgiske lovgiver har

undladt – uanset der i belgisk ret er hjemmel til

efterfølgende anfægtelse af udeblivelsesdomme og til

[org. s. 7] anke – at indsætte en prøvelsesprocedure i

lovgivningen? 2) I benægtende fald: I betragtning af,

at en (EF) forordning har direkte virkning, hvad skal

der forstås ved »prøvelse af retsafgørelsen« i artikel

19, stk. 1, i Europa-Parlamentets og Rådets

forordning (EF) nr. 805/2004 af 21. april 2004 om

indførelse af et europæisk

tvangsfuldbyrdelsesdokument for ubestridte krav?

Skal der kun gennemføres en prøvelsesprocedure

[udelades] i de tilfælde, hvor stævningen/det

indledende processkrift i sagen er blevet forkyndt

eller bragt til kundskab på en af de måder, der

omhandles i artikel 14, stk. 1, i Europa Parlamentets

og Rådets forordning (EF) nr. 805/2004 af 21. april

2004 om indførelse af et europæisk

tvangsfuldbyrdelsesdokument for ubestridte krav,

med andre ord uden bevis for modtagelsen? Giver

den belgiske lovgivning i kraft af retten til

efterfølgende anfægtelse af udeblivelsesdomme i

henhold til artikel 1047 ff. i Belgisch Gerechtelijk

Wetboek (»den belgiske retsplejelov«) og til anke

Justitsministeriet

Dom

17.12.15

EUU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 152: Liste over judicielle aktiviteter i sager af dansk interesse

heraf i henhold til artikel 1050 ff. i Belgisch

Gerechtelijk Wetboek ikke tilstrækkeligt med

garantier til at opfylde kravene til den

»prøvelsesprocedure«, der omhandles i artikel 19, stk.

1, i Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF)

nr. 805/2004 af 21. april 2004 om indførelse af et

europæisk tvangsfuldbyrdelsesdokument for

ubestridte krav? 3) Giver artikel 50 i Belgisch

Gerechtelijk Wetboek, hvorefter de i artikel 860, stk.

2, artikel 55 og artikel 1048 omhandlede frister kan

forlænges i tilfælde af force majeure eller som følge af

ekstraordinære omstændigheder, der ikke skyldes fejl

fra den pågældendes side [,] tilstrækkelig beskyttelse i

den betydning, der forudsættes i artikel 19, stk. 1, litra

b), i Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF)

nr. 805/2004 af 21. april 2004 om indførelse af et

europæisk tvangsfuldbyrdelsesdokument for

ubestridte krav? 4) Er attesteringen som europæisk

tvangsfuldbyrdelsesdokument for ubestridte krav en

retsafgørelse, der skal nedlægges påstand i det

indledende processkrift i sagen? I bekræftende fald:

Skal retten da attestere afgørelsen som europæisk

tvangsfuldbyrdelsesdokument, og skal justitskontoret

dokumentere attesteringen?

I benægtende fald: Kan det være et justitskontors

opgave at attestere afgørelsen som europæisk

tvangsfuldbyrdelsesdokument? 5) Såfremt attestering

som europæisk tvangsfuldbyrdelsesdokument ikke er

en retsafgørelse, kan en sagsøger – der ikke har

nedlagt påstand om et europæisk

tvangsfuldbyrdelsesdokument i det indledende

processkrift i sagen – efterfølgende, efter at

afgørelsen er blevet endelig, anmode justitskontoret

om at attestere den som europæisk

tvangsfuldbyrdelsesdokument?

C-342/14

X-Steuerberatungsgesellschaft

Sagen vedrører: 1) Er artikel 5 i direktiv 2005/36/EF

til hinder for en begrænsning af den frie udveksling af

tjenesteydelser i et tilfælde, hvor et

skatterådgivningsfirma, som er oprettet i

overensstemmelse med en medlemsstats lovgivning, i

etableringsstaten, i hvilken der ikke findes regler om

skatterådgivningsvirksomhed, udarbejder en

momsangivelse for ydelsesmodtageren i en anden

medlemsstat og fremsender den til skattemyn-

dighederne, og der i den anden medlemsstat findes

nationalen bestemmelser om, at et

skatterådgivningsfirma skal have en godkendelse for

at være beføjet til at yde forretningsmæssig bistand i

skattesager og skal ledes af skatterådgivere på

ansvarlig vis? 2) Kan et skatterådgivningsfirma under

de i spørgsmål 1 nævnte omstændigheder påberåbe

sig artikel 16, stk. 1 og 2, i direktiv 2006/123/EF

uafhængigt af, i hvilken af de to medlemsstater det

udfører tjenesteydelsen? 3) Skal artikel 56 TEUF

fortolkes således, at den under de i spørgsmål 1

nævnte omstændigheder er til hinder for en

begrænsning af den frie udveksling af tjenesteydelser,

Erhvervsstyrelsen

Miljøstyrelsen

Dom

17.12.15

EUU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 152: Liste over judicielle aktiviteter i sager af dansk interesse

der følger af bestemmelser, der gælder i

ydelsesmodtagerens medlemsstat, når

skatterådgivningsfirmaet ikke er etableret i

modtagerens medlemsstat?

C-407/14

Arjona Camacho

Kan artikel 18 i direktiv 2006/54/EF, når den

foreskriver, at en erstatning til et offer for en

forskelsbehandling på grundlag af køn skal være

præventiv (ud over at den skal være reel og effektiv

og stå i et rimeligt forhold til det lidte tab), fortolkes

således, at den giver den nationale retsinstans

beføjelser til at idømme en ren tillægserstatning i

form af en rimelig erstatning med karakter af straf,

dvs. et yderligere beløb, der går ud over den

fuldstændige godtgørelse for de reelle tab og skader,

som offeret har lidt, og tjener som eksempel for

andre (ud over skadevolder selv), forudsat at dette

beløb holder sig inden for rammerne af, hvad der

ikke er uforholdsmæssigt, herunder når denne

erstatning med karakter af straf er fremmed for den

nationale retsinstans’ egen retspraksis?

1. Er det efter forordning nr. 1186/2009 muligt, at en

fysisk person samtidigt kan have sædvanligt

opholdssted både i en medlemsstat og i et tredjeland,

og i bekræftende fald, gælder den i artikel 3

omhandlede afgiftsfritagelse ved import da for

personlig ejendele, som flyttes til EU i forbindelse

med bortfaldet af det sædvanlige opholdssted i

tredjelandet? 2 Såfremt forordning nr. 1186/2009

udelukker muligheden af to sædvanlige

opholdssteder, og en afvejning af alle

omstændigheder ikke er tilstrækkelig til at fastslå det

sædvanlige opholdssted, på grundlag af hvilke regler

eller ved hjælp af hvilke kriterier skal det da med

henblik på forordningens anvendelse afgøres, i hvilket

land den pågældende har sit sædvanlige opholdssted i

et tilfælde som det foreliggende, hvor den pågældende

har såvel private som erhvervsmæssige tilhørsforhold

i tredjelandet og private tilhørsforhold i

medlemsstaten?

Komu e.a.

Skal artikel 22, nr. 1), i forordning nr. 44/2001 om

retternes kompetence og om anerkendelse og

fuldbyrdelse af retsafgørelser på det civil- og

handelsretlige område fortolkes således, at en sag,

hvor en del af medejerne af en fast ejendom anmoder

om, at der med henblik på at opløse

ejendomsfællesskabet træffes afgørelse om, at

ejendommen skal sælges, og at der udpeges en

administrator til at forestå salget, er en sag om

rettigheder over fast ejendom som omhandlet i artikel

22, nr. 1)?

Beskæftigelsesminister

iet

Dom

17.12.15

C-528/14

Skatteministeriet

17.12.15

C-605/14

Justitsministeriet

Dom

17.12.15