Europaudvalget 2015-16
EUU Alm.del Bilag 168
Offentligt
1576674_0001.png
Politi- og Strafferetsafdelingen
Folketinget
Europaudvalget
Christiansborg
1240 København K
Dato:
Kontor:
Sagsbeh:
Sagsnr.:
Dok.:
27. oktober 2015
Straffuldbyrdelseskontoret
Mia Schumacher
2015-0037-0134
1767461
Hermed sendes besvarelse af spørgsmål nr. 54 vedrørende forslag til lov
om omdannelse af retsforbeholdet til en tilvalgsordning (L 29), som
Europaudvalget har stillet til justitsministeren den 20. oktober 2015.
Spørgsmålet er stillet efter ønske fra ikkemedlem af udvalget (MFU)
Pernille Skipper (EL).
Søren Pind
/
Ane Røddik Christensen
Slotsholmsgade 10
1216 København K.
Telefon 7226 8400
Telefax 3393 3510
www.justitsministeriet.dk
[email protected]
EUU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 168: Kopi af REU alm. del - supplerende svar på spm. 123 om at redegøre for kriterierne for tilladelse til aflytning i samtlige øvrige 27 EU-lande sammenlignet med de danske regler, fra justitsministeren
Spørgsmål nr. 54 fra Folketingets Europaudvalg vedrørende forslag
til lov om omdannelse af retsforbeholdet til en tilvalgsordning (L 29):
”Ministeren bedes redegøre for kriterierne for tilladelse til
aflytning i samtlige øvrige 27 EU-lande sammenlignet med de
danske regler. Spørgsmålet er tidligere stillet som REU alm.
del – spørgsmål 123 (folketingsåret 2014-15, 2. samling).”
Svar:
1.
Reglerne om indgreb i meddelelseshemmeligheden, herunder ved brug
af aflytning, findes i retsplejelovens kapitel 71 (§§ 780-791 c).
De generelle betingelser for indgreb i meddelelseshemmeligheden er
fastsat i retsplejelovens § 781. Efter bestemmelsen må indgreb i
meddelelseshemmeligheden som udgangspunkt foretages, såfremt (1) der
er bestemte grunde til at antage (mistankekrav), at der på den pågældende
måde gives meddelelser eller foretages forsendelser til eller fra en
mistænkt, (2) indgrebet må antages at være af afgørende betydning
(indikationskrav) for efterforskningen, og (3) efterforskningen angår en
lovovertrædelse, som efter loven kan straffes med fængsel i 6 år eller
derover, en forsætlig overtrædelse af straffelovens kapitler 12 eller 13 eller
en overtrædelse af straffelovens §§ 124, stk. 2, 125, 127, stk. 1, 233, stk. 1,
235, 266, 281 eller en overtrædelse af udlændingelovens § 59, stk. 7, nr. 1-
5 (kriminalitetskravet).
Dog kan indgreb i meddelelseshemmeligheden foretages under
efterforskningen af en række nærmere bestemte lovovertrædelser fastsat i
bestemmelsens stk. 2 og 3, uanset at efterforskningen ikke angår en
lovovertrædelse, som efter loven ikke kan straffes med fængsel i 6 år eller
derover. Telefonaflytning efter § 780, stk. 1, nr. 1, kan eksempelvis
foretages, hvis der er mistanke om et forhold af fredskrænkelse efter
straffelovens § 263, stk. 2, selvom overtrædelse af denne bestemmelse
ikke kan straffes med fængsel i 6 år.
For andre former for aflytninger, herunder rumaflytninger (hvor
aflytningsudstyr f.eks. opsættes i en mistænkts bolig), gælder et skærpet
kriminalitetskrav, jf. retsplejelovens § 781, stk. 5. Efter denne
bestemmelse kan sådanne aflytninger kun foretages, når mistanken
vedrører en forbrydelse, som har medført eller som kan medføre fare for
menneskers liv eller velfærd eller betydelige samfundsværdier.
2
EUU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 168: Kopi af REU alm. del - supplerende svar på spm. 123 om at redegøre for kriterierne for tilladelse til aflytning i samtlige øvrige 27 EU-lande sammenlignet med de danske regler, fra justitsministeren
Politiets optagelse af samtaler med henblik på senere gennemgang er
omfattet af begrebet anden aflytning efter retsplejelovens § 780, stk. 1, nr.
2.
Retsplejelovens
§
782
indeholder
en
præcisering
af
proportionalitetsgrundsætningen,
hvorefter
indgreb
i
meddelelseshemmeligheden ikke må foretages, såfremt det efter indgrebets
formål, sagens betydning og den krænkelse og ulempe, som indgrebet må
antages at forvolde den eller de personer, som det rammer, ville være et
uforholdsmæssigt indgreb. Det er endvidere efter bestemmelsens stk. 2
udelukket at foretage bl.a. aflytning med hensyn til den mistænktes
forbindelse med personer, som efter reglerne i § 170 er udelukket fra at
afgive forklaring.
Kompetencen
til
at
træffe
afgørelse
om
indgreb
i
meddelelseshemmeligheden er reguleret i retsplejelovens § 783, hvorefter
indgreb som udgangspunkt kun kan ske efter rettens kendelse. En kendelse
om telefonaflytning retter sig som udgangspunkt alene mod et bestemt
telefonnummer eller en bestemt telefon (imei-nummer), men vedrører
efterforskningen en overtrædelse af straffelovens kapitel 12 eller 13 eller
§§ 123 eller 180, § 183, stk. 2, §§ 191 eller 192 a, § 233, stk. 1, §§ 237
eller 245, § 246, jf. § 245, § 252, stk. 1, § 261, stk. 2, eller §§ 262 a eller
288, kan der opnå en kendelse på mistænktes person. Efter denne
bestemmelse kan indgrebet rettes mod den mistænkte person, således at
der kan ske aflytning, uanset hvilket telekommunikationsmiddel den
mistænkte anvender. Efter bestemmelsens stk. 4 kan politiet træffe
afgørelse om at foretage indgreb, såfremt indgrebets øjemed ville
forspildes, hvis retskendelse skulle afventes. I sådanne tilfælde skal politiet
snarest muligt og inden 24 timer fra indgrebets iværksættelse forelægge
sagen for retten med henblik på rettens godkendelse af indgrebet og rettens
godkendelse af en eventuel anmodning om opretholdelse af indgrebet.
Retsplejelovens § 783, stk. 5, regulerer godkendelsen af andre landes
aflytninger af personer her i landet, hvor der ikke er behov for teknisk
bistand fra danske myndigheder, og hvor underretning af dansk politi skal
ske efter artikel 20 i konventionen af 29. maj 2000 om gensidig retshjælp i
straffesager mellem Den Europæiske Unions medlemsstater. Efter
bestemmelsen i retsplejeloven skal et sådant indgreb forelægges for retten
(i Danmark) senest efter 48 timer fra modtagelsen af underretningen.
Retten afgør herefter, om indgrebet kan godkendes, og om en eventuel
anmodning om opretholdelse kan godkendes.
3
EUU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 168: Kopi af REU alm. del - supplerende svar på spm. 123 om at redegøre for kriterierne for tilladelse til aflytning i samtlige øvrige 27 EU-lande sammenlignet med de danske regler, fra justitsministeren
1576674_0004.png
2.
For så vidt angår reglerne for aflytning i de øvrige 27 EU-medlemsstater
har Justitsministeriet til brug for besvarelsen af spørgsmål nr. 123 (Alm.
del) af 25. august 2015 fra Folketingets Retsudvalg anmodet
Udenrigsministeriet om via de danske ambassader at indhente en udtalelse
fra de relevante myndigheder i de øvrige 27 EU-medlemsstater.
Justitsministeriet har modtaget svar vedrørende reglerne for aflytning i 24
medlemsstater i EU. Justitsministeriet har ikke modtaget oplysninger fra
de relevante myndigheder i Bulgarien, Slovenien og Storbritannien.
Ministeriet har fra en række landes relevante myndigheder alene modtaget
uddrag af de relevante bestemmelser for aflytning i den nationale
lovgivning. Fra visse lande har ministeriet modtaget den relevante
lovgivning som supplerende bilag til besvarelsen. Modtagne uddrag fra
den nationale lovgivning er indsat i skemaform i
bilag 1
til besvarelsen.
For så vidt angår Finland og Rumænien vedlægges lovgivning fra disse
lande grundet deres omfang som selvstændige bilag (henholdsvis
bilag 2
og
3).
Ministeriet har i øvrigt modtaget nedenstående oplysninger til brug for
besvarelsen.
3.
For så vidt angår Belgien har den danske ambassade i Bruxelles oplyst
følgende:
”Kapitel 6, § 6, art. 90ter til 90decies af den belgiske
strafferetsplejelov, omhandler aflytninger, erhvervelse af
kendskab til og optagelse af privat kommunikation og
telekommunikation (§ 6. Des ecoutes, de la prise de
connaissance et de l'enregistrement de communications et de
telecommunications privees).
Telefonaflytning kan kun gennemføres efter en detaljeret og
motiveret dommerkendelse er udstedt. Dette foregår efter
meget stramme lovmæssige forskrifter. Overvågningen må kun
udføres, hvis man anser, at der ikke findes andre måder, at nå
frem til sandheden, og der bør være præcise indicier for, at den
aflyttede har udført en lovovertrædelse. Der er også mulighed
for at aflytte personer, der mistænkes for at være i regelmæssig
kontakt med den mistænkte (artikel 90ter § 1). Lovens artikel
90ter, §§ 2-4, opsummerer de præcise lovovertrædelser, der
kan give basis for telefonaflytning eller anden form for
overvågning.
4
EUU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 168: Kopi af REU alm. del - supplerende svar på spm. 123 om at redegøre for kriterierne for tilladelse til aflytning i samtlige øvrige 27 EU-lande sammenlignet med de danske regler, fra justitsministeren
1576674_0005.png
Dommerkendelsen bør indeholde følgende oplysninger (Art.
90quater §1):
1. Indicier og konkrete fakta som retfærdiggør
aflytningen,
2. Årsagerne til at foranstaltningen er uundværlig for at
finde frem til sandheden.
3. Personen,
kommunikationsmidlet
eller
telekommunikationsmidlet som skal aflyttes.
4. Tidsperioden under hvilken aflytningen må udføres, og
som ikke kan overskride en måned efterfølgende
dommerens beslutning.
5. Navn og titel på polititjenestemanden som skal udføre
opgaven.
Artikel 90octies præciserer, at personer, der er underlagt
tavshedspligt, ikke må aflyttes med mindre de selv er direkte
mistænkt i sagen.”
For så vidt angår Cypern har den danske ambassade i Athen oplyst
følgende:
”Currently there is no legislation which authorizes the police to
carry out tapping of telecommunications. A draft law is under
examination with competent authorities for that purpose.”
For så vidt angår Frankrig har den danske ambassade i Paris oplyst
følgende:
”I fransk retspraksis sondrer man mellem en aflytning med
retskendelse (écoutes judiciaires) og en såkaldt administrativ
aflytning (écoutes administratives). Begge tiltag er underlagt
præcise kriterier og må kun anvendes i en begrænset periode.
Aflytning med retskendelse
Som stipuleret i den franske retsplejelov artikel 100 til artikel
100-7 kan en undersøgelsesdommer i en efterforskning i en
kriminel sag bestemme at lade foretage en aflytning, hvor
sagens beskaffenhed kræver det. Den pågældende
lovovertrædelse skal have en strafferamme på to års fængsel
eller mere. Dommerkendelsen er skriftlig og gyldig i fire
måneder med mulighed for forlængelse uden begrænsning.
Aflytning kan også tillades i tilfælde af mistænkelig død eller i
sager om forsvundne personer. Her er dommerkendelsen
gyldig i to måneder som anført i artikel 80-4 i retsplejeloven.
Aflytningen
foretages
af
teleselskaber
under
undersøgelsesdommerens kontrol eller under en udpeget
politimands kontrol. Der udarbejdes et detaljeret referat for
5
EUU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 168: Kopi af REU alm. del - supplerende svar på spm. 123 om at redegøre for kriterierne for tilladelse til aflytning i samtlige øvrige 27 EU-lande sammenlignet med de danske regler, fra justitsministeren
1576674_0006.png
hver aflytning med navn, kommunikationsart, dato og
tidspunkt for start og afslutning på aflytningen. Optagelserne
opbevares forseglet, derefter transskriberes indholdet af en
undersøgelsesdommer eller en politimand. Korrespondance på
fremmedsprog oversættes til fransk med tolkebistand. Kun
elementer, der er relevante for efterforskningen, medtages i
sagsakterne. Når en sag anses for afsluttet, destrueres
optagelserne. Handlingen noteres.
En advokat, et parlamentsmedlem eller en dommer kan kun
aflyttes, hvis formanden for det relevante fagforbund eller en
overordnet er
blevet
informeret
herom
af
undersøgelsesdommeren.
Ifølge artikel 74-1 i retsplejeloven har den offentlige
anklagemyndighed ligeledes mulighed for at bestemme
aflytning i tilfælde af grov kriminalitet og organiseret
kriminalitet. Det kræver imidlertid en forudgående accept fra
en dommer med ansvar for varetægtsfængsling og løsladelse.
Tilladelsen vil være gyldig en måned med mulighed for
forlængelse én enkelt gang. Dommeren med ansvar for
varetægtsfængsling og løsladelse skal løbende holdes skriftligt
orienteret om aflytningens forløb.
Administrativ aflytning
Denne form for aflytning er strengt kontrolleret, som det
fremgår af den nyligt vedtagne lov om efterretningsvæsnet af
den 24. juli 2015.
Beslutningsmyndigheden for aflytning i enkelte sager er lagt
over til premierministerens kontor i samråd med de forskellige
ministerielle hemmelige tjenester. Det nye uafhængige
domstolslignende organ, CNCTR, skal afgive rådgivende
udtalelser i de enkelte sager, som skal danne grund for
afgørelsen om aflytning. Følger premierministeren ikke
organets råd, vil sagen kunne forelægges den øverste franske
forvaltningsdomstol, Le Conseil d’Etat.
Aflytning kan finde sted i syv tilfælde, som stipuleret i artikel
L. 811-3 i loven om efterretningsvæsnet. En aflytning må ikke
overstige fire måneder. Der er mulighed for forlængelse.”
For så vidt angår Grækenland har den danske ambassade i Athen oplyst
følgende:
”Indgreb i meddelelseshemmeligheden (i form af aflytning af
personer) som led i efterforskningen af en lovovertrædelse kan
ske efter forudgående retskendelse.
For at opnå en retskendelse skal flg. kriterier være opfyldt:
6
EUU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 168: Kopi af REU alm. del - supplerende svar på spm. 123 om at redegøre for kriterierne for tilladelse til aflytning i samtlige øvrige 27 EU-lande sammenlignet med de danske regler, fra justitsministeren
1576674_0007.png
1) Der skal være tale om efterforskning af en alvorlig
forbrydelse (for en nærmere opregning af de
straffelovsbestemmelser, der skal være tale om henvises
til vedlagte dokument)
2) Det skal være godtgjort, at videre efterforskning vil være
umulig eller vanskelig uden iværksættelse af aflytning
Der kan i særligt hastende tilfælde helt undtagelsesvist
iværksættes aflytning uden forudgående retskendelse, dog med
krav om efterfølgende retskendelse.”
For så vidt angår Irland har den danske ambassade i Dublin oplyst
følgende:
”Kriterier for tilladelse af aflytning er reguleret i sektion 4 og 5
af Interception of Postal Packets and Telecommunications
Messages (Regulation) Act, 1993.
Tilladelse til aflytning bemyndiges af justitsministeren,
eventuelt efter konsultation med den relevante dommer med
henblik på at bistå en strafferetslig efterforskning (sektion 4)
eller hvis det gælder statens sikkerhed (sektion 5). Nedenfor
gennemgås alene kriterierne for aflytning i forbindelse med en
strafferetslig efterforskning.
Det er et væsentligt kriterie for at opnå tilladelse, at politiet
(Garda Síochána) eller anden relevant myndighed med
kompetence til bekæmpelse af den relevante type kriminalitet,
som skal være af alvorlig karakter (serious offence), ikke kan
gennemføre efterforskningen uden aflytningen (enten fordi det
er prøvet eller at det formodes at mislykkes) eller at
efterforskning uden aflytning ikke kan gennemføres i et
tilstrækkeligt tempo.
I forbindelse med særligt grove typer af kriminalitet kan der
udstedes tilladelse til aflytning med henblik på at forhindre
kriminaliteten, eller muliggøre en senere opklaring, når den
kriminelle handling har fundet sted.
Der benyttes i alle tilfælde et proportionalitetsprincip mellem
bevarelsen af privatlivets fred og væsentligheden af
aflytningen i forhold til efterforskningen.”
For så vidt angår Kroatien har den danske ambassade i Zagreb oplyst
følgende:
”Aflytning/overvågning anses i kroatisk lov for at være et
særligt efterforskningsskridt, der midlertidigt begrænser
borgernes forfatningsmæssige rettigheder. Blandt kriterierne
for at benytte disse efterforskningsskridt i en række bestemte
straffesager er, at efterforskningen ikke vil kunne ske på anden
7
EUU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 168: Kopi af REU alm. del - supplerende svar på spm. 123 om at redegøre for kriterierne for tilladelse til aflytning i samtlige øvrige 27 EU-lande sammenlignet med de danske regler, fra justitsministeren
1576674_0008.png
måde, eller der ellers vil være ikke-proportionelle
begrænsninger
i
efterforskningen,
såfremt
disse
efterforskningsskridt ikke tages.
De særlige efterforskningsskridt kan benyttes
-
-
-
-
-
-
-
ved overvågning og optagelse af telefonsamtaler og
anden fjernkommunikation
til sikring af computerdata
til at få adgang til lokaliteter med henblik på
overvågning og teknisk optagelse
ved hemmelig overvågning af personer og ting
ved brug af agenter og informanter
ved simulering af køb/salg af ting og tjenesteydelser
samt ved simulering af ydelse/modtagelse af
bestikkelse
ved overvågning af transport og levering af ting
stammende fra kriminel aktivitet”
For så vidt angår Letland har den danske ambassade i Riga oplyst
følgende:
“Ambassaden har modtaget svar efter henvendelse til det
herværende justitsministerium. Justitsministeriet har imidlertid
kun svaret delvist på spørgsmålet, da de ikke har redegjort for
hvornår dømte personer kan overvåges elektronisk, men ikke
hvornår mistænkte kan overvåges elektronisk.
Electronic surveillance:
According to the Sentence Execution Code of Latvia a
convicted person may request an electronic monitoring if
he/she complies with the certain criteria stipulated in the
Section 50
3
(4) of the Law and in the Criminal Law:
1) the convicted person agrees to electronic monitoring;
2) implementation of electronic monitoring is possible at
the place of residence of the convicted person;
3) application of electronic monitoring will promote
inclusion of the convicted person in the society.
If application of electronic monitoring is possible in
accordance with above stated criteria, conditional release prior
to completion of punishment with determination of electronic
monitoring may be proposed, if the convicted person has
actually served:
1) not less than one third of the punishment imposed for a
less serious crime;
8
EUU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 168: Kopi af REU alm. del - supplerende svar på spm. 123 om at redegøre for kriterierne for tilladelse til aflytning i samtlige øvrige 27 EU-lande sammenlignet med de danske regler, fra justitsministeren
1576674_0009.png
2) not less than half of the punishment imposed, if it has
been imposed for a serious crime, as well as if the
convicted person is a person who previously has been
convicted with deprivation of liberty for an intentional
crime and the criminal record for this crime has not
been set aside or extinguished;
3) not less than two-thirds of the punishment imposed, if it
has been adjudged for an especially serious crime, as
well as if the convicted person is a person who
previously had been conditionally released prior to
completion of punishment and has newly committed an
intentional crime during the period of the unserved
punishment; or
4) not less than twenty-four years of a punishment of
deprivation of liberty, if the convicted person is a
person for whom life imprisonment has been imposed.”
For så vidt angår Luxembourg har den danske ambassade i Bruxelles
oplyst følgende:
“Dommere
kan
ifølge
artikel
88-1
(1982)
i
strafferetsplejeloven kun i særlige tilfælde og efter en
motiveret, detaljeret ansøgning give tilladelse til overvågning/
aflytning af alle former for kommunikation. Følgende
betingelser skal være opfyldt, før en dommerkendelse til
telefonaflytning kan udstedes:
a) Strafudmålingen for lovovertrædelsen skal være
minimum 2 år;
b) Kun personer under mistanke for en lovovertrædelse,
personer mistænkt for meddelagtighed eller personer
med særlig betydning for en sag kan overvåges/aflyttes;
c) Overvågning/
aflytning
af
forskellige
kommunikationsformer kan kun finde sted i tilfælde,
hvor almindelige undersøgelsesmetoder viser sig
utilstrækkelige.
Ifølge Justitsministeriet kan personer underlagt tavshedspligt
ikke aflyttes, medmindre de selv er mistænkt i en sag.
I særlige tilfælde, hvor det angår landets sikkerhed, kan et
udvalg bestående af premierministeren, præsidenten for landets
højesteret, præsidenten for forvaltningsdomstolen og
formanden for byretten i Luxembourg by give
efterretningstjenesten tilladelse til overvågning/ aflytning af en
person i op til 3 måneder, hvis særlige omstændigheder
umuliggør indsamling af bevismateriale via ordinære metoder
jf. artikel 88-3. Artikel 88-3 præciserer, at premierministeren i
en nødsituation og uden forudgående konsultation med
’udvalget’ kan igangsætte en aflytning/overvågning. Udvalget
9
EUU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 168: Kopi af REU alm. del - supplerende svar på spm. 123 om at redegøre for kriterierne for tilladelse til aflytning i samtlige øvrige 27 EU-lande sammenlignet med de danske regler, fra justitsministeren
1576674_0010.png
skal dog efterfølgende indkaldes med henblik på godkendelse
af aflytningen i op til 3 måneder.”
For så vidt angår Nederlandene har den danske ambassade i Haag oplyst
følgende:
”Det er et grundlæggende princip, at anklageren altid skal
anmode om en retskendelse for at få tilladelse til at
gennemføre en telefonaflytning (artikel 126l litra 4, 6 og 7).
Dommeren (examining magistrate), som tager stilling til en
sådan anmodning, er en særlig proceduredommer, der kun
deltager i en sags undersøgende skridt, eksempelvis spørgsmål
om aflytning, ransagningskendelser og varetægtsfængsling
m.v. Når (hvis) den samlede sag er klar og skal bringes for
retten, vil det være en anden dommer, som tager stilling i selve
retssagen.
Generelt opereres der med to typer af ”mistanke” i nederlandsk
retspleje. Den klassiske, som giver adgang til at efterforske og
undersøge forbrydelser, når de er begået, og en nyere
definition (ca. 15 år gammel), som relaterer sig til
bandekriminalitet i vid forstand. Hvis en person indgår i en
mere eller mindre organiseret gruppe af mennesker (to
personer eller mere), som begår kriminalitet, kan der
iværksættes efterforsknings- og undersøgelsesskridt mhp.
forhold, som ikke er begået endnu.
Principperne for telefonaflytning følger samme grundlæggende
tilgang som principperne for varetægtsfængsling. I loven om
strafferetsplejen henviser den relevante bestemmelse (artikel
126m) til kriterierne for varetægtsfængsling (artikel 67, stk. 1).
Der skal med andre ord være tale om en ”alvorlig forbrydelse”.
Dertil kommer, at der – efter teksten – skal være tale om et
kvalificeret forhold: ”a serious breach of law and order”. Efter
det oplyste er sidstnævnte kriterium ved at træde i baggrund i
den anvendte praksis og kriteriet ventes ikke at indgå i den
næste revision af retsplejen, som der pt. arbejdes på.
For at iværksætte telefonaflytning skal der efter artikel 67, stk.
1, være tale om efterforskning af en af følgende overtrædelser:
1) At der er tale om en forbrydelse, hvor straframmen er
over 4 år,
eller
2) Overtrædelse af en række specifikke paragraffer i
straffeloven, som ikke har en strafferamme på over fire
år. Der er ikke nogen systematisk inddeling. Artiklen
opremser bestemmelserne en for en. Eksempelvis er
overtrædelse af visse bestemmelser om vold og
narkotika nævnt.
10
EUU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 168: Kopi af REU alm. del - supplerende svar på spm. 123 om at redegøre for kriterierne for tilladelse til aflytning i samtlige øvrige 27 EU-lande sammenlignet med de danske regler, fra justitsministeren
1576674_0011.png
3) Endelig henvises til en række grove overtrædelser af
bestemmelser i særlovgivningen om: dyresundhed og
dyrevelfærd, trafik, militærnægtelse, spillemyndighed,
narkotika, våben, revision og tilhold.”
For så vidt angår Polen har den danske ambassade i Warszawa oplyst
følgende:
“Criteria for wiretapping are regulated by the Code of Criminal
Procedure of Poland (CCP), issued 6th June 1997, Chapter
26. Regarding the establishment of wiretaps, in Poland there is
a distinction between the wiretapping carried out as part of a
legal process and operational wiretapping. Concerning "legal
process
wiretapping" CCP applies,
whereas "operational
wiretapping" is regulated by the respective laws and
regulations of the control services.
“Legal process wiretapping” is regulated in Chapter 26 of the
Code of Criminal Procedure (CCP). Art. 237 identifies cases
where wiretapping could be ordered by the court, i.e.: to detect
and obtain evidence for the legal proceedings, which are
currently taking place, and to prevent new crimes from being
committed.
In accordance with CCP art. 237, §1
Wiretapping is ordered by the court at the request of the
prosecutor. The list of crimes that can be subjected to control
of the content of telephone conversations is regulated in the
Art. 237, §3.
In accordance with CCP art. 237, §2
In urgent cases, the surveillance and recording of
conversations may be ordered by a prosecutor who is,
however, obligated to obtain an approval for the order from the
court within 5 days.
“Operational wiretapping” may be applied within a framework
of operational control by services such as the Police, the
Central Investigation Office of the Police, Polish Border
Guard, the Internal Security Agency (ABW) and the Central
Anti-Corruption Bureau (CBA). Conditions for operational
wiretapping are stated in the competence laws of the
aforementioned services and their internal regulations.
Laws on Polish Border Guard, ABW and CBA state that if
other means of investigation did not bring results, on the
request of the head of Polish Border Guard, ABW or CBA and
with a written consent of the Prosecutor General, a court may
decide to commence operational control. Operational control
includes a control of correspondence, packages and operational
wiretapping.
11
EUU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 168: Kopi af REU alm. del - supplerende svar på spm. 123 om at redegøre for kriterierne for tilladelse til aflytning i samtlige øvrige 27 EU-lande sammenlignet med de danske regler, fra justitsministeren
In the Police Act of 6
th
April 1990, Art. 19 it is stated that if
other means of investigation did not bring results, on the
request of the head of Police or the head of the Central
Investigation Office of the Police and with a written consent of
the Prosecutor General, regional court may decide to
commence operational control. Operational control includes a
control of correspondence, packages and operational
wiretapping. Also the head of regional Police (Voivodship
Police) may apply to a regional court for a permit for the
operational control, including wiretapping. The written consent
of a regional prosecutor is needed in this case.
Art. 19 of the Police Act specifies that operational control can
be carried out in secret, and implies the use of technical means
allowing the police to obtain information and evidence in a
secret way and to record it. By information the law implies the
content of telephone conversations and other information
transmitted through telecommunication networks.
Art. 19 of the Police Act and laws on Polish Border Guard, the
Internal Security Agency (ABW) and the Central Anti-
Corruption Bureau (CBA) state that operational control,
including wiretapping may take place for a period of time not
longer than 3 months. A court may prolong the operational
control, including wiretapping by a period of time not longer
than another 3 months. It is the court that issues such a
decision on a request from the head of Police, the head of the
Central Investigation Office of the Police or the head of
regional Police (Voivodship Police). A written consent of the
respective prosecutor is needed (Prosecutor General or a
regional prosecutor). It is possible to extend the operational
control even further in justified cases, when new circumstances
important to prevent or detect crime or establish perpetrators
and obtain evidence of crime appear. The regional court issues
such a decision, upon a written request of the head of Police,
the head of ABW, the head of CBA or the head of Polish
Border Guard, following a written consent of the Prosecutor
General (Police Act, Art. 19, §9 and laws on Polish Border
Guard, ABW and CBA).”
Den danske ambassade i Warzawa har i øvrigt fremsendt ambassadens
oversættelse af en artikel om debatten i Polen vedrørende overvågning i
anledning af lovforslaget givende efterretningstjenesten mulighed for
friere adgang til telekommunikationsdata. Debatten og uenighederne
mellem det polske Indenrigsministerium, Udenrigsministerium og
Ministerium for Administration og Digitalisering blev beskrevet i den
vedhæftede artikel fra den polske avis Rzeczpospolita af d. 2. september.
Der henvises til
bilag 4.
12
EUU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 168: Kopi af REU alm. del - supplerende svar på spm. 123 om at redegøre for kriterierne for tilladelse til aflytning i samtlige øvrige 27 EU-lande sammenlignet med de danske regler, fra justitsministeren
1576674_0013.png
For så vidt angår Portugal har den danske ambassade i Lissabon oplyst
følgende:
”Principperne for aflytningskendelser er fastsat i portugisisk
straffelov (Código
de Processo Penal)
DL n.º 78/87 af 17.
februar 1987, artikel 187.
Aflytning og registrering af telefonsamtaler eller meddelelser
må kun anvendes i forbindelse med en undersøgelse, hvis der
er grund til at tro, at foranstaltningen er afgørende for at fastslå
sandheden, eller at beviser ellers ville være umulige eller
meget vanskelige at tilvejebringe.
Aflytning kan kun foretages overfor den mistænkte eller
tiltalte, eller overfor mellemmænd, for hvilke der er rimelig
grund til at antage, at disse modtager eller videresender
meddelelser til eller fra mistænkte eller tiltalte, samt ved den
krænkedes samtykke, faktisk eller formodet.
Kendelser gives for tre måneder, som kan fornyes ved fortsat
opfyldelse af ovenstående kriterier.
Der
skal
indhentes
begrundet
undersøgelsesdommeren
og
efter
anklagemyndigheden i tilfældene:
-
-
-
-
-
-
-
kendelse
anmodning
fra
fra
lovovertrædelser med over tre års maksimal
fængselsstraf,
lovovertrædelser relateret til handel med narkotika,
røveri med ulovligt våben samt våbenhandel,
smugling,
injurier, trusler, tvang, krænkelser mod privatlivets fred
og forstyrrelse af ro og orden, når dette sker telefonisk,
trusler om handlinger af kriminel karakter, trusler om
misbrug samt foregivelse af faresignaler,
flugtforsøg, når sagsøgte er dømt for nogen af
ovenstående lovovertrædelser.
Aflytningskendelser kan alternativt rekvireres fra dommeren i
den lokalitet, hvor samtalen eller meddelelsen kan tænkes at
finde sted, eller af den myndighed, der er ansvarlig for sagens
strafferetlige efterforskning, i følgende tilfælde, og såfremt
kendelsen efterfølgende henledes til undersøgelsesdommerens
opmærksomhed indenfor 72 timer:
-
-
-
-
-
terrorisme,
voldelig
eller
meget
organiseret
kriminalitet,
kidnapning, bortførelse og gidseltagning,
krænkelser rettet mod en persons kulturelle identitet og
personlige integritet, som fastsat i straffeloven vedr.
krænkelser af internationale menneskerettigheder,
trusler mod national sikkerhed,
møntforfalskning og forfalskning af værdipapirer,
13
EUU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 168: Kopi af REU alm. del - supplerende svar på spm. 123 om at redegøre for kriterierne for tilladelse til aflytning i samtlige øvrige 27 EU-lande sammenlignet med de danske regler, fra justitsministeren
1576674_0014.png
-
handlinger omfattet af konventionen for luft- og
søfartssikkerhed.”
For så vidt angår Sverige har den danske ambassade i Stockholm oplyst
følgende:
”Ifølge svensk lovgivning skal en domstol give tilladelse til
aflytning som f.eks. telefonaflytning og rumaflytning. En
tilladelse til telefonaflytning kan gives ved udredninger af
forbrydelser, som kan give fængsel i minimum to år og for
visse andre forbrydelser af særlig karakter. For at få tilladelse
til rumaflytning kræves det, at der er tale om meget alvorlige
forbrydelser, hvor der er en minimumsstraf på fængsel i fire
år.”
Det fremgår i øvrigt, at den svenske lovgivning for aflytning (27 kapitel,
18-25 § i Rättegångsbalk (1942:740) kan tilgås via følgende link:
https://lagen.nu/1942:740.
For så vidt angår Tjekkiet har den danske ambassade i Prag oplyst
følgende:
”Kriterierne for udstedelse af tilladelse til aflytning i Tjekkiet
findes i den tjekkiske straffelovs paragraf 88. En tilladelse til
aflytning kan gives, hvis der er begrundet mistanke om, at
informationer, der er væsentlige for en efterforskning, vil blive
kommunikeret igennem mediet. En sådan tilladelse gives af en
dommer på anmodning fra den offentlige anklager.
Kommunikation mellem en anklaget og hans forsvarer må dog
ikke aflyttes. En tilladelse til aflytning gælder maksimalt 6
måneder, men kan hvis nødvendigt forlænges af en dommer
efter anmodning.”
For så vidt angår Ungarn har den danske ambassade i Budapest oplyst
følgende:
“I følge det ungarske Indenrigsministerium kan såvel politiet,
sikkerhedsmyndighederne og skattemyndighederne foretage
aflytning i henhold til gældende ret. Hvad angår det retlige
grundlag for tilladelse til at foretage aflytning henvises til
vedhæftede uddrag af kriminallovgivningen (bilag A) og
lovgivning vedrørende politiets beføjelser (bilag B). Som
generel regel kan aflytning, herunder optagelse af privat
kommunikation og telekommunikation, i udgangspunkt kun
foretages i forbindelse med en efterforskning (”in the case of
serious criminal acts") og ved forudgående indhentelse af
dommerkendelse. En begæring om anvendelse af aflytning skal
indgives til lokal domstol og indeholde følgende:
I.
Lokaliteten for anvendelse af aflytningsudstyret
14
EUU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 168: Kopi af REU alm. del - supplerende svar på spm. 123 om at redegøre for kriterierne for tilladelse til aflytning i samtlige øvrige 27 EU-lande sammenlignet med de danske regler, fra justitsministeren
1576674_0015.png
II.
III.
IV.
V.
Beskrivelse af de konkrete udstyr
Start og sluttidspunkt for aflytningen
Navn og andre informationer til identifikation af den
aflyttede person
Begrundelse for anvendelse af aflytning i pågældende
efterforskning
Domstolen har efter modtagelse af begæringen 72 timer til at
træffe beslutning. I udgangspunkt kan domstolen give
tilladelse til aflytning i op til 90 dage med efterfølgende
mulighed for forlængelse. I hastende sager, hvor tilladelse om
aflytning
ikke
kan
nås
begæret,
kan
efterforskningsmyndigheden give hasteordre om aflytning i op
til 72 timer. Begæringen skal indsendes til domstolen hurtigst
muligt herefter. Enhver information optaget i forbindelse med
aflytningen og vurderet irrelevant for efterforskningen skal
destrueres indenfor 8 dage efter afslutningen af aflytningen.“
For så vidt angår henvisningen til bilag A og B i oplysningerne fra den
danske ambassade i Budapest, henvises der til bilag 1 til besvarelsen.
For så vidt angår Østrig har den danske ambassade i Wien oplyst følgende:
”For
hele
efterforskningsprocessen,
specielt
tvangsforanstaltninger,
gælder
retningslinjerne
om
forholdsmæssighed ifølge § 5 StPO. Ifølge disse skal enhver
indskrænkning af rettigheder stå i passende forhold til
lovovertrædelsen, mistanken og forventede udgang. Under
flere foranstaltninger er den at vælge, som indskrænker den
berørtes rettigheder mindst muligt.
Optisk og akustisk overvågning er ifølge § 136, Abs. 1 StPO
tilladt i følgende tilfælde:
1. Ved alvorlig mistanke om, at den der overvåges har
bortført en anden, og overvågningen begrænser sig til
hændelsesforløb og ytringer inden for tidspunktet og
stedet for frihedsberøvelsen,
2. hvis overvågningen begrænser sig til hændelsesforløb
og ytringer, der er bestemt for underretning af
undercover efterforskeren eller en anden person med
kendskab til overvågningen eller som straks af denne
kan registreres, og hvis de anses for at være nødvendige
for en opklaring af en forbrydelse (§ 17 Abs. 1 StGB),
3. hvis opklaringen af en forbrydelse der er strafbar med
mere end 10 års fængsel eller en forbrydelse begået af
en
kriminel
organisation
eller
terroristisk
sammenslutning (§§ 278a og 278b StGB), eller hvis
opklaringen eller forhindringen af begåede eller
15
EUU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 168: Kopi af REU alm. del - supplerende svar på spm. 123 om at redegøre for kriterierne for tilladelse til aflytning i samtlige øvrige 27 EU-lande sammenlignet med de danske regler, fra justitsministeren
planlagte strafbare handlinger inden for en sådan
organisation eller sammenslutning eller udforskningen
af den mistænktes opholdssted ellers ville være
udsigtsløs eller væsentligt vanskeliggjort og
a. den overvågede person selv er mistænkt for en
af ovennævnte forbrydelser eller
b. det grundet bestemte kendsgerninger kan
antages, at en kontakt mellem en sådan
mistænkt person og den person, som
overvågningen retter sig mod, vil opsøges.
Under punkt 3 er det muligt også at trænge ind i boliger, hvis
dette til gennemførelse af overvågningen er uundgåeligt, og det
grundet bestemte kendsgerninger kan antages, at den
mistænkte benytter de berørte rum.
En overvågning ifølge punkt 3 til forhindring af begåede eller
planlagte strafbare handlinger inden for en kriminel
organisation eller terroristisk sammenslutning er kun tilladt,
hvis bestemte kendsgerninger tyder på en alvorlig trussel mod
den offentlige sikkerhed.
En overvågning ifølge punkt 1 kan kriminalpolitiet
gennemføre af egen kraft. Ellers kan kriminalpolitiets
overvågninger kun gennemføres efter kendelse fra
statsadvokaturen med rettens bevilling (ex ante), hvortil en
indtrængen i rum hver især kræver en bevilling fra retten.
Derudover er det overladt til en juridisk befuldmægtiget person
at undersøge og kontrollere kendelse, tilladelse, bevilling og
gennemførelse
af
en
overvågning.
Den
juridisk
befuldmægtigede er et af justitsmyndighederne uafhængigt
kontrolorgan.
Den gejstlige tavshedspligt er beskyttet og er ikke at komme
udenom. En akustisk overvågning af skriftestol og rum, der
tjener den gejstlige samtale, er ikke tilladt. Det samme gælder
for de under § 157, Abs. 1 Z 2 – 4 nævnte persongrupper.
For samtlige nævnte erhvervsgrupper (gejstlige og personer
under § 157, Abs. 1 Z 2 – 4) gælder forbuddet dog ikke, hvis
disse personer selv er alvorligt mistænkt for en
lovovertrædelse. Forudsætning for en overvågningskendelse
fra statsadvokaturen og også for rettens bevilling er den
juridisk befuldmægtigede persons tilsagn.”
Det bemærkes, at spørgsmålet tidligere er stillet til justitsministeren som
spørgsmål nr. 123 (Alm. del) af 25. august 2015 fra Folketingets
Retsudvalg.
16
EUU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 168: Kopi af REU alm. del - supplerende svar på spm. 123 om at redegøre for kriterierne for tilladelse til aflytning i samtlige øvrige 27 EU-lande sammenlignet med de danske regler, fra justitsministeren
17