UDENRIGSMINISTERIET
Grund- og nærhedsnotat
Reform af valgloven i Den Europæiske Union
Europa-Parlamentets beslutning af 11. november 2015 om reform af valgloven i Den
Europæiske Union (2015/2035(INL))
P8_TA-PROV(2015)0395
Nyt forslag.
1.
Resumé
Europa-Parlamentet vedtog den 11. november 2015 forslag om reform af valgloven i Den Europæiske Union.
Formålet med forslaget er at harmonisere proceduren for Europa-Parlamentsvalg. Forslaget skal nu behandles i
Rådet, hvor en vedtagelse vil kræve enstemmighed.
Forslaget vurderes at have statsfinansielle konsekvenser i form af afledte nationale udgifter og lovgivningsmæssige
konsekvenser ift. tilpasning af den danske Europa-Parlamentsvalglov.
Regeringen finder, at det vil være ønskeligt at øge legitimiteten af, kendskabet til og interessen for valg til
Europa-Parlamentet, hvilket en række af elementerne i Europa-Parlamentets forslag vil kunne bidrage til.
Samtidig lægger regeringen vægt på, at valgmåden til Europa-Parlamentsvalg ikke reformeres for at indføre
ensartethed for ensartethedens skyld. En eventuel reform af valgloven bør sikre tilstrækkelig fleksibilitet og
frivillighed ift. medlemsstaternes og partiernes traditioner, nationale valgsystemer og lovgivning.
2.
Baggrund
Valgloven i den Europæiske Union blev vedtaget i 1976 forud for de første direkte valg til
Europa-Parlamentet i 1979.
I henhold til TEU art. 223, stk. 1, udarbejder Europa-Parlamentet forslag mhp. fastsættelse af
de bestemmelser, der er nødvendige for, at dets medlemmer kan vælges ved almindelige direkte
valg ifølge en i alle medlemsstater ensartet fremgangsmåde eller efter principper, der er fælles
for alle medlemsstater. Rådet fastsætter med enstemmighed de nødvendige bestemmelser efter
en særlig lovgivningsprocedure og efter godkendelse fra Europa-Parlamentet, der udtaler sig
med et flertal af sine medlemmer. Disse bestemmelser træder i kraft, når medlemsstaterne har
godkendt dem i overensstemmelse med deres forfatningsmæssige bestemmelser.
I 2002 blev der for første gang gennemført ændringer af valgloven. Disse ændringer pålægger
medlemsstaterne at afholde Europa-Parlamentsvalg efter forholdstalsmetoden ved listevalg eller
en metode med overførsel af overskydende stemmer. Samtidig blev dobbeltmandat for
medlemmer af Europa-Parlamentet afskaffet. Derudover fik medlemsstaterne ret til at oprette
valgkredse på nationalt niveau og indføre en national spærregrænse på op til 5 pct.
Efter Europa-Parlamentsvalget i 2014 besluttede Europa-Parlamentets udvalg om
konstitutionelle anliggender (AFCO-udvalget) at udarbejde et forslag til reform af valgloven.