EUU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 252: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 18/11-15

Europaudvalget 2015-16
EUU Alm.del Bilag 252
Offentligt

Europaudvalget

REFERAT

AF 9. EUROPAUDVALGSMØDE

Dato:

Tidspunkt:

Sted:

Til stede:

Onsdag den 18. november 2015

Kl. 13.00

2-133

Morten Løkkegaard (V), Jan Erik Messmann (DF),

Christina Egelund (LA), Rasmus Nordqvist (ALT),

Rasmus Helveg Petersen (RV) og Holger K. Nielsen (SF).

Justitsminister Søren Pind.

Desuden deltog:

Morten Løkkegaard fungerede som formand under hele mødet.

Punkt 1. Ekstraordinært rådsmøde nr. 3432 (retlige og indre anliggender) den 20.

november 2015

Justitsministeren

oplyste, at der den 20. november afholdtes ekstraordinært rådsmøde

om retlige og indre anliggender i Bruxelles. Mødet var indkaldt af det luxembourgske for-

mandskab på baggrund af de tragiske begivenheder i Paris den 13. november. Udvalget

havde fået tilsendt et samlenotat om sagerne på rådsmødet. Han ville forelægge dagsor-

denens to punkter til orientering.

1. Information om terrorangrebet i Paris den 13. november 2015



Orientering

Rådsmøde 3432

–

bilag 1 (samlenotat side 2)

Justitsministeren:

Indledningsvis vil Frankrig orientere om terrorangrebet i Paris i sidste

uge. Frankrig forventes samtidig at understrege behovet for hurtigt at finde fælleseuropæ-

iske modsvar på terrortruslen. Fra dansk side vil vi tage orienteringen om terrorangrebet

til efterretning.

2. Terrorbekæmpelse



Politisk drøftelse/rådskonklusioner

Rådsmøde 3432

–

bilag 1 (samlenotat side 4)

Justitsministeren:

Punkt 2 på dagsordenen handler om EU-initiativer til terrorbekæm-

pelse. Punktet dækker over, at formandskabet vil fremlægge to udkast til rådskonklusio-

ner med henblik på vedtagelse på rådsmødet. Det første udkast til rådskonklusioner

handler om EU-initiativer til terrorbekæmpelse.

Vi har endnu ikke set udkastet til rådskonklusioner, og det har været sparsomt med kon-

krete oplysninger fra formandskabet om indholdet, så vi har måttet give vores bedste bud

på, hvad rådskonklusionerne kommer til at indeholde.

207

EUU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 252: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 18/11-15

9. Europaudvalgsmøde 18/11 2015

Vi forventer, at rådskonklusionerne kommer til at indeholde en opfølgning på den erklæ-

ring om terrorbekæmpelse, som blev vedtaget af stats- og regeringscheferne på det

uformelle møde i Det Europæiske Råd den 12. februar 2015. I den forbindelse vil man

nok også følge op på de fem prioriteter for terrorbekæmpelsen, som man blev enige om

på det seneste ordinære RIA-rådsmøde i oktober. Det drejer sig om følgende prioriteter:

grænsekontrol ved EU’s ydre grænser,

informationsudveksling,

forebyggelse af radikalisering på internettet og

terrorbekæmpelse uden for EU.

EU’s antiterrorkoordinator vil forud for rådsmødet lave en statusrapport over opfølgning-

en.

Udkastet til rådskonklusioner vil formentlig også indeholde en opfordring til, at forhandlin-

gerne om det såkaldte EU-PNR-direktiv intensiveres. Det er det forslag, der handler om

brugen af flyselskabernes passagerlisteoplysninger til at forhindre terrorisme og alvorlig

kriminalitet. Europa-Parlamentet og Rådet har stået langt fra hinanden i disse forhand-

linger, men det må forventes, at Rådet nu vil presse på for at opnå et kompromis om sa-

gen.

Direktivforslaget er omfattet af retsforbeholdet. Men partierne bag aftalen om tilvalg af

retsakter på området for retlige og indre anliggender har allerede tilkendegivet, at man er

indstillet på, at Danmark deltager i forslaget, hvis retsforbeholdet omdannes til en til-

valgsordning.

Vi forventer også, at udkastet til rådskonklusioner indeholder et afsnit om våben. Her vil

der i første række være tale om at fremrykke nogle af de initiativer, som Kommissionen i

forvejen har på tegnebrættet, men der kan også være tale om f.eks. en styrkelse af for-

anstaltningerne til bekæmpelse af ulovlig handel med skydevåben.

Det er sandsynligt, at udkastet til rådskonklusioner kommer til at indeholde et afsnit om

behovet for styrkelse af grænsekontrollen på de ydre grænser. Dette område hører under

udlændinge-, integrations- og boligministeren.

Da vi ikke ved, hvad punktet vil indeholde, vil jeg kort redegøre for regeringens prioriteter

på området. Regeringens holdning er klar: Alle EU-lande har stor fordel af et velfunge-

rende Schengensamarbejde. Det er derfor afgørende, at alle medlemsstaterne hurtigst

muligt styrker og moderniserer kontrollen ved de ydre grænser, ved at de eksisterende

Schengenregler anvendes fuldt ud. Det er afgørende ikke blot for at håndtere de aktuelle

migrationsstrømme, men også for at bekæmpe terror.

Regeringen vil også se positivt på overvejelser om på den lidt længere bane at ændre

Schengengrænsekodekset med henblik på at muliggøre permanent systematisk kontrol

af EU-borgere ved de ydre grænser.

208

EUU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 252: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 18/11-15

9. Europaudvalgsmøde 18/11 2015

Derudover er det tænkeligt, at udkastet til rådskonklusioner kommer til at indeholde afsnit

om terrorfinansiering og styrkelse af informationsudvekslingen mellem medlemsstaterne

via bl.a. SIS II og Europol. Samlet set er det selvfølgelig umuligt for mig at sige noget

meget konkret om regeringens holdning til et forslag, som vi endnu ikke kender indholdet

af. Men regeringen kan overordnet tilslutte sig, at der vedtages rådskonklusioner om EU-

initiativerne vedrørende terrorbekæmpelse.

Det andet udkast til rådskonklusioner handler om indsatsen mod radikalisering i det straf-

feretlige system. Det handler bl.a. om forebyggelse af radikalisering i fængsler, alternative

eller supplerende tiltag til retsforfølgning og fængsling af radikaliserede personer, rehabili-

tering og erfaringsudveksling.

På dette punkt kan vi fra dansk side tilslutte os, at indsatsen mod radikalisering bygger på

tværsektorielt samarbejde mellem alle relevante myndigheder og har et bredere sigte end

strafforfølgning. Vi stiller dog spørgsmålstegn ved, om den forebyggende indsats bør va-

retages af anklagemyndigheden og domstolene som led i straffeprocessen.

Vi er også skeptiske over for tanken om, at indsatsen vedrørende forebyggelse og rehabi-

litering ses som et alternativ til strafforfølgning. Den bør i stedet ses som et supplement til

strafforfølgning. Men overordnet set er vi som sagt positive over for den grundlæggende

tanke, som udkastet til rådskonklusioner hviler på.

Rasmus Nordqvist

bad ministeren uddybe, hvad man mener med forebyggelse af radi-

kalisering på internettet. Kryptering havde der været en del diskussioner om. Han ville

også gerne vide, hvad ministeren troede at alternative og supplerende tiltag til retsforføl-

gelse og fængsling af radikaliserede personer indebar.

Holger K. Nielsen

spurgte, hvad forskellen var på alternativ og supplement til straffor-

følgning. Er et alternativ til strafforfølgning, at man kan gå i gang med antiradikalisering

og resocialisering uden straf

–

og har regeringen noget imod det? Det afhænger vel af,

om der er grundlag for en straf eller ej. Og så kan man altid have forebyggelse og rehabi-

litering som supplement. Kunne man gå i gang med sådan en proces, uden at der var

tale om straf? Han forstod ikke helt, hvad pointen var med det fra regeringens side. Over-

ordnet var der tale om nogle lidt bløde konklusioner. Hvor forpligtet var man på dem? Og

hvad indebar styrkelsen af samarbejdet med andre landes

–

også tredjelandes

–

sikker-

hedstjenester? Kunne det være Saudi-Arabiens sikkerhedstjeneste, man skulle arbejde

sammen med?

Justitsministeren

svarede Rasmus Nordqvist, at det handlede om, at Europol monitore-

rer sociale medier, så man har et overblik over, om der foregår noget, man kan relatere til

terrorområdet.

På spørgsmålet om strafforfølgning svarede han, at problemet for Danmarks vedkom-

mende var, at det ikke er domstolene, der fastsætter afsoningens former i Danmark, men

209

EUU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 252: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 18/11-15

9. Europaudvalgsmøde 18/11 2015

kriminalforsorgen. Det var væsentligt at have hele værktøjskassen at tage i brug. Chefen

for Justitsministeriets lovafdeling havde været nede at diskutere det i EU-systemet, og

der var altså en særskilt problematik, hvor ord som supplement kan være vigtige.

Der var tale om foreløbige konklusioner, der ikke binder. Det nærmere samarbejde med

efterretningstjenesterne ville han vende tilbage til.

Rasmus Nordqvist

spurgte, om der var tale om nye beføjelser og måder at monitorere

de sociale medier på, eller om man bare ville vende de ting, der allerede blev gjort. Han

ville gerne undgå en ekstrem overvågning af internettet fra europæisk side.

Justitsministeren

sagde, at det ikke var noget nyt. Det center, der skal tage sig af det,

var etableret i juli 2015. Det, man ser på, er åbne kilder på nettet. Hvis man ser noget

bekymrende, tager man kontakt til medlemsstaterne. I hvert fald i Danmark er det noget,

den nationale sikkerhedstjeneste tager sig af.

Jan Erik Messmann

sagde, at han var af den gamle skole fra dengang, man havde

grænsekontrol. Det var ikke spor underligt, man rejste ind og ud uden problemer. På

grund af terroren er Danmark og alle EU-borgere ramt af frygt. Folk kan ikke forstå, at det

skal være nødvendigt med åbne grænser. Frankrig havde lukket sine grænser, Sverige

prøvelukkede dem, og i USA havde mere end halvdelen af staterne sagt, at de ikke ville

have flere syrere. Mente ministeren ikke, det var vigtigt at få lukket grænserne?

Justitsministeren

mente, det lå uden for rådsmødets dagsorden, om man skulle lukke

de nationale grænser. Det var en national beslutning. Han sagde, at Sverige hverken har

lukket eller prøvelukket deres grænser, men indført en intensiveret grænsekontrol, hvor

man tjekker folk, der kommer ind, i forsøget på at registrere asylansøgere. Frankrig hav-

de lukket grænsen i forbindelse med undtagelsestilstanden. Det havde hverken stoppet

ham, der kom ind i landet med et pas via Grækenland, eller ham, der undslog sig retsfor-

følgelse og rejste igennem til Belgien. Man kunne sagtens drøfte emnet uden for mødet,

men lige i forbindelse med rådsmødet troede han at man havde en fælles interesse i at få

sikret EU’s ydre kontrol. Det

var der ikke mange partier der ville være uenige i.

210

EUU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 252: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 18/11-15

9. Europaudvalgsmøde 18/11 2015

3. Eventuelt

Ministeren havde ingen bemærkninger til dette punkt.

4. Siden sidst

Ministeren havde ingen bemærkninger til dette punkt.

Mødet sluttede kl. 13.16.

211