Europaudvalget
REFERAT
AF 9. EUROPAUDVALGSMØDE
Dato:
Tidspunkt:
Sted:
Til stede:
Onsdag den 18. november 2015
Kl. 13.00
2-133
Morten Løkkegaard (V), Jan Erik Messmann (DF),
Christina Egelund (LA), Rasmus Nordqvist (ALT),
Rasmus Helveg Petersen (RV) og Holger K. Nielsen (SF).
Justitsminister Søren Pind.
Desuden deltog:
Morten Løkkegaard fungerede som formand under hele mødet.
Punkt 1. Ekstraordinært rådsmøde nr. 3432 (retlige og indre anliggender) den 20.
november 2015
Justitsministeren
oplyste, at der den 20. november afholdtes ekstraordinært rådsmøde
om retlige og indre anliggender i Bruxelles. Mødet var indkaldt af det luxembourgske for-
mandskab på baggrund af de tragiske begivenheder i Paris den 13. november. Udvalget
havde fået tilsendt et samlenotat om sagerne på rådsmødet. Han ville forelægge dagsor-
denens to punkter til orientering.
1. Information om terrorangrebet i Paris den 13. november 2015
Orientering
Rådsmøde 3432
–
bilag 1 (samlenotat side 2)
Justitsministeren:
Indledningsvis vil Frankrig orientere om terrorangrebet i Paris i sidste
uge. Frankrig forventes samtidig at understrege behovet for hurtigt at finde fælleseuropæ-
iske modsvar på terrortruslen. Fra dansk side vil vi tage orienteringen om terrorangrebet
til efterretning.
2. Terrorbekæmpelse
Politisk drøftelse/rådskonklusioner
Rådsmøde 3432
–
bilag 1 (samlenotat side 4)
Justitsministeren:
Punkt 2 på dagsordenen handler om EU-initiativer til terrorbekæm-
pelse. Punktet dækker over, at formandskabet vil fremlægge to udkast til rådskonklusio-
ner med henblik på vedtagelse på rådsmødet. Det første udkast til rådskonklusioner
handler om EU-initiativer til terrorbekæmpelse.
Vi har endnu ikke set udkastet til rådskonklusioner, og det har været sparsomt med kon-
krete oplysninger fra formandskabet om indholdet, så vi har måttet give vores bedste bud
på, hvad rådskonklusionerne kommer til at indeholde.
207