EUU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 254: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 20/11-15

Europaudvalget 2015-16
EUU Alm.del Bilag 254
Offentligt

Europaudvalget

REFERAT

AF 10. EUROPAUDVALGSMØDE

Dato:

Tidspunkt:

Sted:

Til stede:

Fredag den 20. november 2015

Kl. 11.00

Vær. 2-133

Mette Gjerskov, formand, Kenneth Kristensen Berth (DF),

næstformand, Pernille Bendixen (DF), Morten Løkkegaard (V),

Christina Egelund (LA), Jens Joel (S), Thomas Jensen (S), Søren

Søndergaard (EL), Rasmus Nordqvist (ALT) og Holger K. Nielsen

(SF).

Udenrigsminister Kristian Jensen, minister for transport, telekommu-

nikation og energi Lars Chr. Lilleholt, kulturminister Bertel Haarder,

minister for børn, undervisning og ligestilling Ellen Trane Nørby og

social- og indenrigsminister Karen Ellemann.

Desuden deltog:

Formanden

sagde, at hvis der blev kaldt til afstemning i Folketingssalen, ville mødet i

udvalget blive afbrudt. Udvalget havde i øvrigt mødtes med repræsentanter for Stortin-

gets Udenrigsudvalg dagen før. De ville gerne høre om, hvordan Europaudvalget arbej-

der, om Danmarks håndtering af flygtningesituationen og om afstemningen den 3. de-

cember.

Punkt 1. Rådsmøde nr. 3430 (udenrigsanliggender - handel) den 27. november 2015

Udenrigsministeren

ville kun gennemgå de punkter på dagsordenen, der var af særlig

interesse. De øvrige punkter kunne drøftes, hvis udvalget ønskede det. Sidst i sin fore-

læggelse ville ministeren omtale et forordningsforslag om konfliktmineraler, som ikke var

på rådsmødedagsordenen, men som Rådet snart ville give sin holdning til.

Alle sager var til orientering.

1. WTO: Forberedelse af den 10. ministerkonference i Nairobi 2



Politisk drøftelse

Rådsmøde 3430 - udenrigsanliggender (2015-16)

–

bilag 1 (samlenotat side

EUU alm. del (2015-16)

–

bilag 103 (internt) (kommenteret dagsorden)

EUU alm. del (2014-152)

–

bilag 23 (udvalgsmødereferat side 867, senest

behandlet i EUU 30/4-15

EUU alm. del (2007-082)

–

bilag 321 (udvalgsmødereferat side 1096 FO,

forhandlingsoplæg forelagt 13/6-08)



Udenrigsministeren:

Første punkt på dagsordenen er WTO’s

10. ministerkonference -

MC10 - der afholdes i Nairobi den 15.-18. december i år, og som jeg selv rejser ned for at

deltage i. På rådsmødet forventes en drøftelse af status over forhandlingerne i Doha-

224

EUU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 254: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 20/11-15

10. Europaudvalgsmøde 20/11 2015

udviklingsrunden og perspektiverne for WTO i tiden efter ministerkonferencen. Rådet vil

også drøfte status over forhandlingerne om en plurilateral frihandelsaftale for grønne va-

rer.

Doharunden blev indledt i 2001 og omfatter omkring 20 handelsrelaterede områder. Ho-

vedsporene omfatter bl.a. liberalisering af handel med landbrugsprodukter, industrivarer

og tjenesteydelser samt fastlæggelse af særlig gunstige vilkår for de mindst udviklede

lande.

Ministerkonferencen i Nairobi var udset til at skulle levere en ambitiøs og omfattende afta-

le. Det står dog klart, at der desværre ikke kan indgås en samlet aftale, der kan afslutte

Doharunden på MC10. I sidste måned strandede forhandlingerne, som det er sket før, på

grund af fundamentale uenigheder på landbrugsområdet og om de store udviklingsøko-

nomiers bidrag til en aftale. Særlig USA, Kina og Indien har vidt forskellige tilgange til

f.eks. reduktion af den interne landbrugsstøtte. På den baggrund forhandles der nu om

en mindre delaftale. På nuværende tidspunkt ser det ud til, at en sådan delaftale måske

kan komme til at omfatte tre elementer:

- for det første begrænsninger på eksportkonkurrenceinstrumenter på landbrugsområdet,

- for det andet en pakke for de mindst udviklede lande og

- for det tredje muligvis initiativer på transparens- og regelområdet.

Det er dog fortsat stor usikkerhed om det endelige resultat. Det samme gælder forhand-

lingerne om en eventuel erklæringstekst fra ministerkonferencen.

Særlig på udviklingsområdet er der dog enighed i WTO-kredsen om, at det vil være afgø-

rende at levere resultater, der styrker de mindst udviklede landes integration i det globale

handelssystem. Forhandlingerne drejer sig bl.a. om at tilgodese de mindst udviklede lan-

de i forhold til toldfri og kvotefri markedsadgang, særlig gunstige oprindelsesregler og

undtagelser fra WTO’ s generelle forpligtigelser på bl.a. tjenesteydelsesområdet. EU står

generelt godt i forhandlingerne, idet man allerede yder toldfri og kvotefri markedsadgang

til de mindst udviklede lande.

Hvad angår eksportkonkurrenceinstrumenter på landbrugsområdet, forhandles der om

udfasning af eksportsubsidier,

begrænsninger på eksportkreditordninger,

begrænsning af markedsforvridende fødevarehjælp i naturalier, der ikke er for-

bundet med katastrofebistand, og

regulering af statsejede landbrugsvirksomheder.

På eksportkonkurrenceområdet står EU også på fast grund i forhandlingerne, da man

med landbrugsreformerne i nullerne stort set udfasede eksportsubsidier og samtidig kun

yder fødevarehjælp, der ikke er forbundet med katastrofeindsatser, gennem finansiering

225

EUU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 254: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 20/11-15

10. Europaudvalgsmøde 20/11 2015

og ikke gennem naturalier.

Endelig er der håb om to væsentlige plurilaterale resultater i Nairobi. Det gælder den ud-

videde informationsteknologiaftale (ITA) og aftalen om liberalisering af handel med grøn-

ne varer (EGA). Liberalisering af handel med grønne varer er en del af det oprindelige

Dohamandat. Formålet er at fjerne told og handelshindringer på grønne varer til gavn for

klima, miljø, grøn vækst og beskæftigelse. Danmark har deltaget aktivt i aftalens tilblivel-

se, og vi har fra dansk side arbejdet målrettet for, at danske virksomheder og forbrugere

vil kunne nyde godt af aftalen. Der forhandles bl.a. om produkter relateret til vedvarende

energi, energieffektivisering, luft- og vandrensning, affaldshåndtering og kontrol af luftfor-

urening. Forhandlingerne er hidtil forløbet positivt, og målet er fortsat at have en aftaler-

amme og produktliste klar til ministerkonferencen.

På trods af de svære vilkår for de samlede Dohaforhandlinger vil regeringen frem mod

MC10 arbejde for, at EU fortsætter sit aktive og konstruktive engagement for at sikre det

bedst mulige og mest substantielle resultat i Nairobi. Det gælder ikke mindst et menings-

fuldt resultat for de mindst udviklede lande.

Der er dog ingen grund til at lægge skjul på, at WTO står over for store udfordringer. Kan

de levere væsentlige forhandlingsresultater inden for Doharunden, som alle 161 med-

lemmer kan enes om? Jeg vil gerne understrege, at regeringen ser det som afgørende, at

WTO fremadrettet kan levere global handelsliberalisering og være med til at integrere de

fattigste lande i verdenshandelen og ikke mindst er i stand til at tilpasse og forny sig i ly-

set af den hastigt skiftende handelspolitiske virkelighed. Det nytter ikke, at WTO er fast-

låst i en virkelighed, der er 15 år gammel og går tilbage til Doharundens start, mens ver-

den passerer forbi. Det er nødvendigt, at WTO bliver ved med at forny sig for at kunne stå

centralt i det globale handelssystem.

Diskussionen om WTO’s fremtidige forhandlingstilgang vil fylde meget frem mod, under

og formentlig også efter ministerkonferencen. Dermed kan Nairobikonferencen blive ret

afgørende for, hvordan WTO klarer sig og forbereder sig på fremtiden.



226

EUU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 254: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 20/11-15

10. Europaudvalgsmøde 20/11 2015

2. Frihandelsforhandlinger mellem EU og asiatiske lande (Japan, Vietnam og

Filippinerne)



Politisk drøftelse

KOM (2015) 0390

Rådsmøde 3430

–

bilag 1 (samlenotat side 6)

EUU alm. del (142)

–

bilag 80 (fortrolig) (ambassadøranalyse nr. 3 af 12/8-

15, ASEAN)

EUU alm. del (141)

–

bilag 393 (fortrolig) (ambassadøranalyse nr. 1 af 13/3-

15 fra ambassaden i Tokyo)

Rådsmøde 3400

–

bilag 4 (skriftlig forelæggelse af rådsmøde

udenrigsanliggender 22/6-15, ASEAN)

EUU alm. del (15)

–

bilag 103 (internt) (kommenteret dagsorden)

EUU alm. del (141)

–

bilag 194 (udvalgsmødereferat side 198, senest

behandlet i EUU 14/11-14)

EUU alm. del (12)

–

bilag 129 (udvalgsmødereferat side 359 FO,

forhandlingsoplæg om Japan forelagt EUU 23/11-12)

Udenrigsministeren:

Lad mig give en kort status over forhandlingerne med Japan, der

er af særlig dansk interesse. Japan er Asiens næststørste økonomi og et vigtigt eksport-

marked for Danmark. Vi gør det godt i vores eksport til Japan, men vi kunne gøre det

meget, meget bedre, hvis vi kunne få bugt med nogle af de mange handelsbarrierer.

Konsulentvirksomheden Copenhagen Economics har vurderet, at en frihandelsaftale med

Japan kan øge dansk eksport mere end en frihandelsaftale med USA. Derfor er regerin-

gen en aktiv fortaler for en ambitiøs EU-Japan-frihandelsaftale.

Forhåbentlig kan EU’s forhandlinger med Japan snart komme op i et højere gear. Det håb

er begrundet i den nyligt afsluttede Stillehavsfrihandelsaftale mellem USA, Japan og ti

andre lande

–

den såkaldte TPP-aftale. Japan har været tilbageholdende med at priorite-

re forhandlingerne med EU, før TPP var afsluttet.

Rådsmødet vil være en god lejlighed til endnu en gang at slå et dansk slag for en ambiti-

øs frihandelsaftale med Japan.

Rasmus Nordqvist

syntes, at den gamle version af Kommissionens investor-stat-

tvistbilæggelsesmekanisme (ISDS) fortsat skinnede igennem. Var det ikke en idé at få

den nye og bedre version med i alle de nye frihandelsaftaler? Han ville gerne have uddy-

bet, hvad den sociale og miljømæssigt bæredygtige udvikling i EU-Vietnam-aftalen gik ud

på.

Thomas Jensen

bakkede op om, at man skal arbejde på at åbne verdenshandelen, så

man kan integrere nogle af de lande, der halter i deres udvikling.

227

EUU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 254: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 20/11-15

10. Europaudvalgsmøde 20/11 2015

Formanden

spurgte, hvad ministeren mente med, at en asiatisk handelsaftale med især

Japan kunne blive større end handelsaftalen med USA. Gjaldt det for EU eller for Dan-

mark?

Udenrigsministeren

svarede Rasmus Nordqvist, at Vietnam-EU-aftalen var bundet op

på en partnerskabsaftale fra 2012, der bl.a. også indeholder en menneskerettighedsklau-

sul. Derfor kan frihandelsaftalen i princippet suspenderes, hvis der sker alvorlige brud på

menneskerettighederne. Aftalen er meget solid, fordi der er en kobling hele vejen rundt:

menneskerettigheder, bæredygtighed, handel, arbejdstagerrettigheder etc.

Udenrigsministeren svarede formanden, at Copenhagen Economics vurdering tog ud-

gangspunkt i danske interesser. Der er ingen tvivl om, at Danmark med sin store eksport

til Japan har en særlig interesse i den asiatiske aftale, mens Europa som helhed har mest

interesse i TTIP-aftalen med USA.

Rasmus Nordqvist

vidste, at Japan f.eks. ikke har en ISDS-mekanisme med i deres fri-

handelsaftale med Australien. I stedet for at vente på, at amerikanerne siger god for den

nye ISDS-aftale, ville det så ikke være en idé at sørge for, at forhandle den ind i de andre

frihandelsaftaler, så den bliver toneangivende der? I frihandelsaftalen med Canada har

man også stadig den gamle ISDS-mekanisme.

Udenrigsministeren

sagde, at EU vil have ISDS-mekanismen, der i Kommissionens re-

viderede udgave nu hed ICS (Investment Court System), med i alle aftaler. Derfor sad

man ikke og ventede på, at aftalen med USA blev endegyldig, for man ville også lægge

ICS-modellen på bordet i forhandlingerne med Japan og andre. Aftalen med Canada var

sådan set færdigforhandlet. Man var i gang med en juridisk gennemgang, og hvis cana-

dierne godkendte den reviderede ISDS

–

altså den foretrukne ICS-model

–

og ikke berør-

te noget af det allerede færdigforhandlede, var det fint. Betød det derimod, at alt skulle

gennemgås på ny, mente han, at det ville være svært for Europa at blive enige, for afta-

len var forhandlet på plads undervejs.

Rasmus Nordqvist

spurgte, om ministeren havde haft bilateral kontakt til Canada, og om

han fornemmede, at de ville godkende den ICS-mekanisme, så man ikke får den gamle

ISDS med i frihandelsaftalen.

Udenrigsministeren

svarede, at han dagen efter ville få den canadiske ambassadør til

frokost. Der ville han benytte lejligheden til at spørge ind til handelsaftalen.

228

EUU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 254: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 20/11-15

10. Europaudvalgsmøde 20/11 2015

3. Frihandelsforhandlinger mellem EU og Mercosur



Politisk drøftelse

Rådsmøde 3430

–

bilag 1 (samlenotat side 9)

EUU alm. del (15)

–

bilag 103 (internt) (kommenteret dagsorden)

Udenrigsministeren havde ingen bemærkninger til dette punkt.

229

EUU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 254: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 20/11-15

10. Europaudvalgsmøde 20/11 2015

4. Kommissionens handelsstrategi



Rådskonklusioner

KOM (2015) 0497

Rådsmøde 3430

–

bilag 1 (samlenotat side 11)

EUU alm. del (15)

–

bilag 103 (internt) (kommenteret dagsorden)

Udenrigsministeren:

Kommissionens nye handelsstrategi er også på dagsordenen, og

derskal vedtages rådskonklusioner. Regeringen er meget tilfreds med Kommissionens

meddelelse, der lægger op til, at EU fortsat skal følge en åben og frihandelsorienteret

linje.

I Danmark har vi som bekendt rigtig gode erfaringer med frihandel, og vi støtter derfor

Kommissionens ønske om at føre en handelspolitik, der er effektiv, transparent og base-

ret på

EU’s

værdier. Det er positivt, at Kommissionen fokuserer på, hvordan handelspoli-

tikken kan komme alle til gode. Frihandel er ikke kun til gavn for virksomheder, men også

for forbrugere og arbejdstagere. Det element drukner nogle gange i debatten, så vi støtter

Kommissionens indsats for at få budskabet ud til en endnu bredere kreds.

Mere konkret vil Kommissionen arbejde videre med at fremme et stærkt multilateralt han-

delssystem. Det er ikke altid let, men vi er enige med Kommissionen i, at en række han-

delsmæssige udfordringer løses bedst multilateralt. Parallelt hermed støtter vi, at EU fort-

sat forfølger en ambitiøs bilateral dagsorden, herunder naturligvis de igangværende for-

handlinger med USA og Japan, men også Kommissionens fokus på åbning af nye mar-

keder i eksempelvis New Zealand og Australien.

230

EUU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 254: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 20/11-15

10. Europaudvalgsmøde 20/11 2015

5. Frihandelsforhandlinger med USA (TTIP)



Politisk drøftelse

KOM (2013) 0136

Rådsmøde 3430

–

bilag 1 (samlenotat side 14)

KOM (2013) 0136

–

bilag 19 (kopi af ERU svar på spørgsmål 11 om

ministerens kommentar til materiale fra foretrædet i ERU 17/9-15)

KOM (2013) 0136

–

bilag 18 (orienterende notat vedrørende Kommissionens

nye forslag til TTIP-investeringskapitel)

KOM (2013) 0136

–

bilag 17 (materiale fra 92-gruppens/TTIPnetværks

foretræde i ERU 17/9-15)

KOM (2013) 0136

–

bilag 16 (notat om præsentation af Kommissionens

konceptpapir om investor-stat tvistbilæggelsesystemet (ISDS) i TTIP)

KOM (2013) 0136

–

bilag 13 (brev vedr. EU-USA-frihandelsaftale fra 14

handelsministre til EU's handelskommissær)

KOM (2013) 0136

–

bilag 9 (orienterende notat vedr beslutning om at

offentliggøre Rådets forhandlingsdirektiver til Kommissionen for en EU-USA-

frihandelsaftale)

KOM (2013) 0136

–

bilag 4 (meddelelse om lancering af offentlig høring om

EU-USA-frihandelsesaftaleforhandlingerne)

KOM (2013) 0136

–

bilag 3 (fortroligt) (forhandlingsdirektiver for en EU-USA-

frihandelsaftale) (ligeledes omdelt på EUU alm. del (13) - bilag 35, dtfo.ft.dk)

KOM (2013) 0136 - svar på spm. 25 om ministeren vil redegøre for, hvilke

typer af brancher og virksomheder der risikerer at være dårligere stillet som

følge af en vidtgående handels- og investeringsaftale mellem EU og USA,

fra udenrigministeren

KOM (2013) 0136 - svar på spm. 24 om ministeren vil redegøre for, hvordan

og i hvilket omfang danske virksomheder diskrimineres i USA samt redegøre

for, hvorfor Danmark har en særlig interesse i en ISDS-voldgift i en handels-

og investeringsaftale mellem EU og USA, fra udenrigministeren

KOM (2013) 0136 - svar på spm. 23 om ministeren vil arbejde for, at et

eventuelt nyt forslag fra EU-Kommissionen til investorbeskyttelse forelægges

for offentligheden, inden dette diskuteres med USA og evt. kommer til

afstemning i Europa-Parlamentet og de nationale parlamenter som en del af

en samlet TTIP-aftale, fra udenrigministeren

KOM (2013) 0136 svar på spm. 22 om ministeren kan garantere at Danmark

og EU ikke bliver sagsøgt ved en international voldgift af amerikanske

virksomheder, hvis vi vælger at inkludere en investor-stat-

tvistbilæggelsesmekanisme (ISDS) i en handels- og investeringsaftale med

USA, fra udenrigministeren

KOM (2013) 0136 svar på spm. 21 om mere åbenhed i TTIP-forhandlingerne

og adgang til forhandlingsdokumenter, fra udenrigsministeren

231

EUU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 254: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 20/11-15

10. Europaudvalgsmøde 20/11 2015

EUU KOM (2013) 0136 - svar på spm. 20, om hvilke argumenter og

overvejelser ligger til grund for, at ministeren nu støtter adgangen til, at

udenlandske virksomheder kan rejse sager med krav om erstatning mod

stater, fra handels- og udviklingsministeren

EU-note (142)

–

E 8 (EU-note af 4-9-15 om status på forhandlingerne)

EU-note (141)

–

E 20 (EU-note af 15/4-15 om status på forhandlingerne om

en transatlantisk aftale)

EU-note (13)

–

E 10 (EU-note af 14/2-14 om EU/USA frihandelsaftale)

EUU alm. del (15)

–

bilag 103 (internt) (kommenteret dagsorden)

EUU alm. del (141)

–

bilag 23 (udvalgsmødereferat side 863, senest

behandlet i EUU 30/4-15)

EUU alm. del (12)

–

bilag 395 (udvalgsmødereferat side 1123, FO,

forhandlingsoplæg forelagt 8/5-13)

Udenrigsministeren:

På rådsmødet forventes der også en drøftelse af status over

EU’s

frihandelsforhandlinger med USA

–

også kendt som TTIP. TTIP-forhandlingerne har nu

været i gang i mere end 2 år, og den 11. forhandlingsrunde blev afsluttet den 23. oktober

i Miami.

EU-Kommissionen har gjort en stor indsats for at få alle emner på forhandlingsbordet i

2015, og der blev under den 11. forhandlingsrunde bl.a. udvekslet nye toldtilbud, der in-

debærer, at 97 pct. af alle toldlinjerne skal være toldfri. Det er forhåbningen, at udveks-

lingen af toldtilbud kan give fremdrift til forhandlingerne om markedsadgang, som bl.a.

vedrører tjenesteydelser og offentlige udbud.

Jeg vil også fremhæve, at EU under den 11. runde fremlagde forslag til et bæredygtig-

hedskapitel i TTIP om samarbejde inden for miljø og arbejdstagerforhold. Regeringen er

meget opmærksom på, at EU og USA leverer på løftet om, at bæredygtighedskapitlet i

TTIP skal være det mest ambitiøse nogen sinde i en frihandelsaftale.

I det større forhandlingsbillede er det fortsat EU’s ambition,

at der skal indgås en politisk

aftale med USA i 2016. Forhandlingerne er komplicerede, men der er interesse for at

færdiggøre forhandlingerne, før man for alvor rammer ind i det amerikanske præsident-

valg. Det må dog ikke ske på bekostning af ambitionsniveauet i aftalen.

Regeringen bakker stærkt op om en ambitiøs frihandelsaftale med USA. TTIP er en god

mulighed for at forbedre de økonomiske vilkår bredt i samfundet. En ambitiøs frihandels-

aftale vil også styrke det vigtige transatlantiske bånd og være med til at fremtidssikre vo-

res økonomiske og sociale samfundsmodel i en verden, der er under hastig forandring.

Rasmus Nordqvist

spurgte, hvordan ministeren ville forholde sig, hvis USA ikke vil ac-

ceptere den nye ISDS-aftale. Og hvor stod de andre EU-lande stod i den sag? Ministeren

havde kaldt kapitlet om bæredygtighed i TTIP-aftalen for ambitiøst. Var det også binden-

de?

232

EUU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 254: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 20/11-15

10. Europaudvalgsmøde 20/11 2015

Thomas Jensen

sagde, at han havde været en del af Folketingets delegation til FN’s

generalforsamling i New York. Det var under forhandlingsrunden, så der havde været ret

vandtætte skotter og dermed ikke megen information at hente. Han var glad for, at der

var blevet lyttet til kritikken af ISDS-bestemmelserne

–

også i den offentlige debat

–

det lod til, at Europa gik ind i forhandlingerne med nogle fornuftige krav. Det stod dog

klart, at TTP-aftalen (Transpacific Partnership) havde fyldt mere i den amerikanske be-

vidsthed end aftalen med EU. Nu var TPP-aftalen i hus, så var der ikke mulighed for at

lukke en aftale med amerikanerne i 2016, der inkluderer et vist beskyttelsesniveau og en

ISDS-mekanisme med et europæisk præg?

Kenneth Kristensen Berth

spurgte, hvorfor ministeren mente at der skulle træffes be-

slutning om TTIP’en i løbet af det

første halvår af 2016. Protektionistiske fløje begyndte at

vise sig i Det Demokratiske Parti, og selv om det stred imod republikanernes ånd, kunne

man også se nogle protektionistiske tendenser i visse republikanske kredser. Frygtede

man, at der kunne ske noget til skade for handelsaftalen i forbindelse med det amerikan-

ske præsidentvalg? Hvis ja, undrede det ham, for erfaringen viser, at netop den protekti-

onistiske retorik primært gør sig gældende lige før eller under valgkampe. Det kunne må-

ske ligefrem være fornuftigt at afslutte forhandlingerne på et senere tidspunkt, hvis man

skulle have noget ud af dem. Han mindede ministeren om, at han kunne vælge at lukke

mødet, hvis der var behov for det.

Søren Søndergaard

spurgte til tidsplanen og til Danmarks rolle. Havde Danmark f.eks.

udtalt sig om den nye udgave af ISDS-mekanismen, og opfattede ministeren det som en

kosmetisk eller en grundlæggende ændring?

Udenrigsministeren

svarede Rasmus Nordqvist, at regeringen gerne ville have den nye

ISDS-model ind i så mange aftaler som overhovedet muligt. Den er god, fordi den bl.a.

præciserer, at landene har ret til at regulere, og at taberen af en retssag betaler, hvilket er

helt naturligt efter dansk lov. Man vidste endnu ikke, om USA ville sige ja til den fremlagte

model, men gjorde de det, forventede ministeren, at mekanismen ville blive standardsæt-

tende

–

ikke bare i

EU’s handelsaftaler, men for handelsaftaler generelt. Aftalen indeholdt

et kapitel om bæredygtighed, der skal sikre høje standarder for miljø og arbejdstagerret-

tigheder. Man forsøgte at gøre alle dele af kapitlet bindende, og ministeren mente, at

USA var med på den tankegang. Ministeren var enig i, at TTIP-aftalen ikke havde stået

øverst på den amerikanske dagsorden. Amerikanerne havde haft langt større fokus på en

asiatisk aftale, og det var desværre kendetegnende for den nye generation af amerikane-

re, der ikke har det historiske bånd til Europa: De fokuserer meget mere på Asien end på

Europa. TTIP’en var en mulighed for at få genskabt opmærksomheden, og ministeren

mente, at det ville være realistisk at få en aftale på plads i 2016.

Mødet blev afbrudt kl. 11.32 på grund af afstemninger i Folketingssalen. Mødet blev gen-

optaget kl. 11.50.

233

EUU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 254: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 20/11-15

10. Europaudvalgsmøde 20/11 2015

Udenrigsministeren

fortsatte sit svar ved at sige, at man skal huske på, at Obama har

fået et fast track af den nuværende kongres til at lave frihandelsaftalen. Derfor var der en

interesse i at få den gjort endegyldigt færdig under ham, men hastighed måtte ikke priori-

teres højere end indhold. Aftalen skal være ambitiøs og have det rigtige indhold, og lyk-

kes det, er det en fordel, at den falder på plads i 2016.

Til Søren Søndergaard sagde ministeren, at Danmark forhandler ud fra det mandat, der

blev givet af et enstemmigt Europaudvalg den 8. maj 2013. Da blev der fremlagt nogle

kriterier, som EU’s forhandlingsresultat skulle holde sig inden

for. Ministeren var i dialog

med kommissær Cecilia Malmström, havde bilateral kontakt med udenrigsministerkolle-

ger og andre parter, og aftalen skulle diskuteres på rådsmødet. På Nordisk Råds mini-

sterrådsmøde i Reykjavik var TTIP-aftalen også blevet drøftet. Måske endnu mere vigtigt

var det, at Danmark deltog i de ugentlige handelskomitémøder, hvor Kommissionen kon-

sulterer og får mandat fra landene. Derigennem havde Danmark haft indflydelse på den

kommende aftale.

Rasmus Nordqvist

var glad for, at ministeren mente, at ambitiøs også betyder bindende.

Søren Søndergaard

sagde, at der var tale om en aftale, der skulle afgøres i løbet af for-

året, og at det umiddelbart ville være logisk, at den som andre aftaler også skulle god-

kendes af Rådet og til afstemning i Europa-Parlamentet. Skulle forhandlingsresultatet

også godkendes af de nationale parlamenter? Ministeren var velkommen til at svare

skriftligt.

Udenrigsministeren

bekræftede, at der ville være en form for juridisk proces, når for-

handlingsresultatet forelå. Det afgørende var, hvilken ramme den amerikanske præsident

og kongres havde. Han kunne uddybe proceduren i et skriftligt svar.

234

EUU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 254: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 20/11-15

10. Europaudvalgsmøde 20/11 2015

6. Kommissionens forslag til forordning om et EU-system for selvcertificering af

rettidig omhu-praksis i forsyningskæden for ansvarlige importører af tin, tantal,

wolframit og deres malme samt guld med oprindelse i konfliktramte områder og

højrisikoområder



Sagen er ikke på dagsordenen for rådsmødet d. 27. november 2015, men forven-

tes sat på dagsordenen for et snarligt rådsmøde med henblik på vedtagelse

KOM (2014) 0111, JOIN (2014) 0008

Rådsmøde 3430

–

bilag 1 (samlenotat side 17)

KOM (2014) 0111

–

spørgsmål 1 (om hvor langt man er kommet i

forhandlingerne)

EUU alm. del (15)

–

bilag 103 (internt) (kommenteret dagsorden)

Udenrigsministeren:

Endelig vil jeg gerne benytte lejligheden til at orientere om en sag,

der ikke er på dagsordenen for det kommende rådsmøde, men som ventes vedtaget

snarligt i Rådet.

Det drejer sig om forslaget til en forordning om de såkaldte konfliktmineraler, dvs. tin, tan-

tal, wolframit og deres malme samt det guld, der stammer fra konfliktområder og højrisi-

koområder. Formålet med forslaget er at forhindre finansiering af væbnede grupper og

sikkerhedsstyrker ved at fjerne deres indtægter fra mineraludvinding. Det skal sikres ved

at få importen af mineralerne fra konfliktområder til EU til at ske via ansvarlige importører,

der kan dokumentere mineralernes oprindelse.

Alt tyder på, at Rådet vil stå sammen om den linje, der fra starten har ligget i Kommissio-

nens forslag, nemlig at få vedtaget en frivillig certificeringsordning for EU-importører af

disse konfliktmineraler i råvareform. Formålet er at etablere ansvarlig import som et mar-

kedsvilkår i branchen. Det støtter vi fra dansk side, og vi er tilfredse med, at formandska-

bets oplæg lægger vægt på, at ordningen skal være så nem at administrere som overho-

vedet muligt. Der er formentlig kun et mindre antal danske importører, der vil blive omfat-

tet af ordningen, men EU’s signal er vigtigt. Der er en international markedsudvikling i

gang, hvor stadig flere smelterier og raffinaderier bliver certificeret for ansvarlig handel,

og den udvikling skal EU støtte.

Der har været overvejelser fremme om at gøre ordningen obligatorisk i stedet for frivillig.

Langt de fleste medlemslande ønsker en frivillig ordning, mens enkelte lande gerne ser

en obligatorisk ordning. Det er vores og de fleste andre landes vurdering, at en frivillig

ordning vil opfylde formålet og ramme en god balance. Forordningen vil bidrage til stabili-

sering og udvikling. Den frivillige ordning vil også give især små virksomheder tid til at

tilpasse sig og udvikle deres systemer, så de kan udvise den fornødne omhu

–

dvs. finde

ud af, hvor deres råvarer egentlig kommer fra. Endelig er frivillighed den tilgang, vi nor-

malt bruger, når vi arbejder med CSR.

Udviklingen på markedet går relativt hurtigt frem mod en mere ansvarlig handel. Jeg er

235

EUU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 254: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 20/11-15

10. Europaudvalgsmøde 20/11 2015

ikke i tvivl om, at EU-importører er nødt til at følge med og blive certificeret, hvis de vil

klare sig på længere sigt.

Rasmus Nordqvist

takkede for det skriftlige svar, han havde fået om konfliktmineralerne.

Han så gerne, at det var en obligatorisk ordning. Branchen havde ikke selv foretaget for-

bedringer, så man kunne tvivle på effekten af en frivillig ordning. Europa-Parlamentet og

flere lande bakkede op om en obligatorisk ordning. Kunne Danmark slutte sig til den

gruppe?

Formanden

understregede, at mere end én borgerkrig var opstået på grund af konflikt-

mineraler. Det var altså en rigtig vigtig sag, og det undrede hende, at ministeren ikke ville

indhente mandat i sagen. Den havde ikke tidligere været forelagt, og det så ud til, at der

snart skulle træffes beslutning.

Udenrigsministeren

svarede, at kun få lande ønskede en obligatorisk ordning. Danmark

var altså ikke i nærheden af at være af afgørende betydning. Han havde ikke søgt man-

dat, for der sker kun, hvis en sag er af større og væsentlig betydning. Han mente ikke, at

en frivillig ordning, der ikke kræver lovgivningsmæssige initiativer, krævede et mandat.

Hvis drøftelserne endte med en beslutning om at indføre en obligatorisk ordning, ville han

vende tilbage til udvalget med et forhandlingsoplæg. På handelsområdet var der søgt

mandat til at få en frihandelsaftale med USA, men f.eks. ikke til at starte forhandlingerne

om en frihandelsaftale med Canada. Der var søgt mandat til at starte forhandlinger om en

frihandelsaftale med Mercosur, der så sidenhen var strandet, men derimod ikke søgt

mandat til en aftale med Ukraine. Man må vurdere, hvornår noget er af større rækkevid-

de, og her var der altså tale om en frivillig ordning.

Rasmus Nordqvist

havde hørt, at Tyskland gerne ville have en obligatorisk ordning, og

han forestillede sig, at en dansk-tysk alliance kunne være rigtig stærk. Havde man over-

vejet at gøre dele af forslaget obligatorisk? Man kunne f.eks. gøre den del, der handler

om vejen fra minerne til smelterierne obligatorisk. Det var vigtigt at arbejde for et frem-

skridt, for situationen var alvorlig.

Udenrigsministeren

mente ikke, at det var nødvendigt med en delvis obligatorisk ord-

ning, når man tog handlingsmønstre og presset på markedet i betragtning. Hvis de euro-

pæiske importører ikke ville presses ud, var de nødt til at gennemføre en certificeret han-

del under den frivillige ordning for ikke at blive overhalet af markedsudviklingen. Der var

et stort ønske om at komme fri af konfliktmineraler og at kunne dokumentere en bære-

dygtig politik på området. Ministeren var ret sikker på, at EU-importørerne ville følge med

og certificere sig for at klare sig på markedet.

Rasmus Nordqvist

sagde, at det kunne have lange udsigter. For at få en markedsudvik-

ling skal der være en efterspørgsel fra forbrugerne. Ham bekendt var der kun ganske få

aktører, der tog nogle brugbare skridt

–

som f.eks. de få store franske virksomheder, der

var nået meget langt. De arbejdede ud fra en 20-25-årsstrategi og ikke ud fra, at situatio-

236

EUU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 254: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 20/11-15

10. Europaudvalgsmøde 20/11 2015

nen ville forandre sig i løbet af nogle år. Han opfordrede ministeren til at genoverveje, om

det var en idé at gøre dele af ordningen obligatorisk.

Formanden

pointerede, at der var tale om guld og andre mineraler, der gav anledning til

blodige konflikter. Det ville man gerne undgå ved at lave en ordning, som hun anså som

meget vigtig. Ministeren sagde, at når der var lagt op til en frivillig ordning, behøvede han

ikke at indhente mandat. Man regnede dog med, at virksomhederne i løbet af kort tid ville

blive tvunget til at udvikle sig, så forslaget har altså en mere vidtrækkende effekt end som

så. Hun syntes derfor, at det var værd at overveje at støtte initiativer fra andre lande om

at gøre ordningen obligatorisk. Det kunne være interessant for Danmark at være med til

at arbejde for en bedre situation i de lande, der producerer mineralerne.

Udenrigsministeren

fornemmede, at alle var enige om målet: at sikre at konfliktminera-

ler ikke bruges til at finansiere blodige konflikter. Diamanter, guld og andre mineraler bur-

de være en gave til et folk og et område, men havde givet anledning til de værste slagte-

rier. De var så bare uenige om, hvordan man nemmest når dertil og laver noget, som

man kan få en fælleseuropæisk opbakning til, og som er proportionalt i forhold til, hvor

mange virksomheder, der vil blive berørt af det. Emnet var som sagt ikke på det kom-

mende rådsmøde. Ministeren lovede, at hvis han fik nye ideer og tanker, før der skulle

tilkendegives en holdning på et rådsmødet, ville han selvfølgelig tage dem med i udval-

get.

Formanden

takkede for tilkendegivelsen og sagde, at udvalget altid var tilfreds med, at

ministeren fik gode tanker og ideer - hvis de altså gik i den rigtige retning.

237

EUU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 254: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 20/11-15

10. Europaudvalgsmøde 20/11 2015

7. Eventuelt

Udenrigsministeren

havde ingen bemærkninger til dette punkt.

8. Siden sidst

a) Opfølgning på FAC-forsvar den 17. november 2015

–

terrorangrebet mod

Frankrig

Udenrigsministeren:

Under dette punkt vil jeg gerne orientere om den franske præsi-

dents reaktion på terrorangrebet i Paris i fredags. I sin tale til Nationalforsamlingen i man-

dags påberåbte præsident Hollande sig artikel 42, stk. 7, i traktaten om Den Europæiske

Union. Dette blev bekræftet tirsdag på EU's forsvarsministermøde. Efter denne bestem-

melse skal EU’s medlemsstater yde –

og jeg citerer fra bestemmelsen

– ”al den hjælp og

bistand, der ligger inden for deres formåen” til den medlemsstat, der udsættes for væbnet

angreb på sit område. Hjælpen skal ske i overensstemmelse med FN-pagten og NATO-

forpligtelserne.

Det er første gang i EU’s historie, at

et medlemsland påberåber sig denne

bestemmelse.

Der er ikke tale om en anmodning, der kræver fælles EU-afgørelser eller -aktioner. Der er

tale om, at Frankrig anmoder om bilaterale bidrag fra EU-landene til kampen mod IS.

Danmark har sagt til Frankrig, at de kan regne med fuld solidaritet og støtte til den fælles

kamp mod terror og ekstremisme. Vi står side om side og arbejder allerede sammen flere

steder i dag. Som bekendt leverer Danmark robuste militære og civile bidrag til bekæm-

pelsen af IS, og vi er klar til et langt og sejt træk for at løse problemet.

Thomas Jensen

udtrykte sin fulde opbakning til præsident Hollandes påberåbelse af 42,

stk. 7.

238

EUU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 254: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 20/11-15

10. Europaudvalgsmøde 20/11 2015

Punkt 2. Rådsmøde nr. 3429 (transport, telekommunikation og energi

–

energi-

delen) den 26. november 2015

Ministeren for energi, forsyning og klima

sagde, at der var to sager til forelæggelse

forud for det kommende energirådsmøde den 26. november. Begge sager var til oriente-

ring, og ministeren henviste til samlenotatet.

1. Forvaltningssystem for Energiunionen og statusrapport om Energiunionen



Rådskonklusioner - Information fra Kommissionen

KOM (2015) 0080, KOM (2015) 0572

Rådsmøde 3429

–

bilag 1 (samlenotat side 2)

EUU alm. del (15)

–

bilag 103 (internt) (kommenteret dagsorden)

Ministeren for transport, telekommunikation og energi:

Der lægges på energiråds-

mødet op til, at der skal vedtages rådskonklusioner om et nyt forvaltningssystem for

Energiunionen.

Ideen om et nyt forvaltningssystem blev første gang introduceret med Kommissionens

2030-pakke, og den overordnede ramme for systemet blev efterfølgende medtaget i Det

Europæiske Råds aftale fra oktober 2014 om EU’s 2030-ramme.

I modsætning til 2020-målene, der blev byrdefordelt mellem landene, blev der med 2030-

rammen alene indført fælles EU-mål for vedvarende energi og energieffektivitet. Forvalt-

ningssystemet blev derfor introduceret som et alternativ til byrdefordelingen med henblik

på at sikre målopfyldelsen og dermed også stabile og forudsigelige rammer for investe-

ringer.

Kommissionen har efterfølgende med opbakning fra Det Europæiske Råd udvidet forvalt-

ningssystemet til også at omfatte hele Energiunionen med dens fem dimensioner.

Der er derfor lagt op til, at der med forvaltningssystemet indføres en ny EU-proces, hvor

Kommissionen årligt gør status over medlemslandenes indsatser på klima- og energiom-

rådet og for Energiunionens samlede fremdrift. Denne status omfatter også EU’s mål for

2030.

Kommissionen skal spille en vigtig rolle i forvaltningssystemet. Kommissionen har netop

fremlagt sin første State of the Energy Union-rapport. Der er tale om en rapport, der

fremover vil være en årligt tilbagevendende begivenhed, hvori Kommissionen gør status

på Energiunionen og situationen i de enkelte medlemslande.

I udkastet til rådskonklusioner vil Energirådet i lyset af de overordnede rammer, som det

Europæiske Råd har fastsat, komme med dets anbefalinger til Kommissionen om, hvor-

dan forvaltningssystemet bør udformes. Det gælder både i forhold til de kommende nati-

onale klima- og energiplaner, planlægnings- og monitoreringsprocesserne samt de frem-

239

EUU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 254: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 20/11-15

10. Europaudvalgsmøde 20/11 2015

skrivninger af udviklingen, som kan danne grundlag for den fremtidige dialog med med-

lemsstaterne og Kommissionen.

Regeringen har til hensigt at støtte rådskonklusionerne, som flugter med de danske øn-

sker til et effektivt, troværdigt, transparent og ubureaukratisk forvaltningssystem.

Overordnet er det vigtigt for regeringen, at forvaltningssystemet understøtter indfrielsen af

alle målene i Energiunionen, herunder energi- og klimamålene.

Regeringen er samtidig tilfreds med rådskonklusionernes stærke fokus på, at forvalt-

ningssystemet skal fremme det indre marked for energi og være med til at tilskynde til

øget regionalt samarbejde.

Forvaltningssystemet skal desuden på baggrund af data fra medlemslandene kunne be-

lyse, hvor der kan være potentiale for forstærket bilateralt og regionalt samarbejde. Det vil

yderligere være med til at fremme en mere omkostningseffektiv energiomstilling.

Endelig har det fra regeringens side været en vigtig prioritet, at forvaltningssystemet får

den nødvendige forankring hos Kommissionen.

Formanden

sagde, at udvalget i ugen forinden havde haft et godt møde med kommissæ-

ren på området,

Maroš Šefčovič.

Han var indstillet på en åben drøftelse om bl.a. el-

markedet og Energiunionen. Ministeren måtte gerne hilse og sige tak for, at han var mødt

op i det danske Folketing.

Ministeren for energi, forsyning og klima

takkede for meldingen om kommissæren, der

også er viceformand for Kommissionen. Regeringen delte hans tanker om Energiunionen

og elmarkedsdesign og om spørgsmålet om at sikre, at der er energi nok til rådighed.

Energiunionen stod heldigvis højt på den europæiske og på den danske dagsorden: Den

er hele forudsætningen for den danske energipolitik og implementeringen af mere og me-

re vedvarende energi.

Formanden

tilføjede, at det gør livet nemmere på rådsmøderne, når Danmark er på linje

med kommissæren på området.

240

EUU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 254: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 20/11-15

10. Europaudvalgsmøde 20/11 2015

2. Kommissionens meddelelser om fremtidigt elmarkedsdesign og detailmarked



Politisk drøftelse

KOM (2015) 0339, KOM (2015) 0340

Rådsmøde 3429

–

bilag 1 (samlenotat side 7)

KOM (2015) 0340

–

bilag 2 (Danmarks høringssvar vedr. en ny udformning

af energimarkedet)

EU-note (142)

–

E 10 (EU-note af 15/9-15 om en ny udformning af

energimarkedet)

EUU alm. del (15)

–

bilag 103 (internt) (kommenteret dagsorden)

Ministeren for transport, telekommunikation og energi:

Der vil være en politisk drøf-

telse af dette emne på rådsmødet.

Et velfungerende indre marked skal overordnet bidrage til tre ting: 1) øget europæisk for-

syningssikkerhed, 2) omkostningseffektiv indpasning af vedvarende energi i markedet og

3) øget konkurrence på tværs af grænser til gavn for virksomheder og forbrugere.

Der er flere årsager til, at der nu er brug for et nyt europæisk elmarkedsdesign:

For det første er Danmark og mange europæiske lande i fuld gang med store energiom-

stillinger. Det indebærer bl.a. et skift fra fossile energiformer til en mere uforudsigelig pro-

duktion af vedvarende energi som sol og vind. Samtidig udfordrer de generelt lave ener-

gipriser driftsøkonomien på de termiske anlæg. Der forsvinder hermed en større mængde

regulerbar termisk kapacitet fra markedet i Europa.

Det har den konsekvens, at den balancering af produktion og forbrug, som er påkrævet

på elmarkedet, i højere grad skal sikres af en kombination af både VE-producenter og el-

forbrugere, men også gennem bedre muligheder for at importere el fra udlandet. Dette

kræver imidlertid, at markederne gøres klar til, at disse aktører får en mere central rolle

på elmarkedet, så de kan bidrage til at levere den nødvendige fleksibilitet.

For det andet er der i dag en massiv overproduktion af el i Europa. Der forventes også at

være en overproduktion mange år frem i tiden. Det skyldes blandt andet, at de europæi-

ske medlemsstater generelt ikke er gode nok til at udnytte hinandens ressourcer.

Det er klart, at hvis et land producerer mere strøm, end det kan bruge, mens et andet

land mangler produktion og derfor investerer i dyre elreserver, bliver den europæiske el-

produktion unødvendigt dyr. Vi skal derfor sikre os, at markedsregler og elinfrastruktur

kan sikre, at strømmen flyder derhen, hvor der er mest brug for den. Det er vi allerede

gode til i Norden, og de erfaringer kan med fordel bredes ud i resten af Europa.

For det tredje er der stadig væsentlige begrænsninger på transporten af strøm mellem

europæiske lande og internt i flere lande. Det skal løses ved øget netudbygning og kob-

ling af markeder.

241

EUU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 254: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 20/11-15

10. Europaudvalgsmøde 20/11 2015

Regeringen er tilfreds med, at Kommissionen sætter fokus på behovet for et ændret eu-

ropæisk el-markedsdesign. Retningen i Kommissionens meddelelse svarer godt til de

ændringer, som vi allerede er i gang med i Danmark, som beskrevet i den såkaldte mar-

kedsmodel 2.0-rapport.

Regeringen støtter et velfungerende liberaliseret indre marked for energi med det sigte at

reducere energiomkostningerne for virksomhederne og forbrugerne samt at sikre en om-

kostningseffektiv integration af vedvarende energi og øget energiforsyningssikkerhed.

Regeringen lægger vægt på, at omstillingen i videst muligt omfang skal være markeds-

drevet og støtter princippet om regionalt samarbejde og koordinering som forudsætning

for et fuldt integreret indre marked.

Hvad angår detailmarkedet, anser regeringen et stærkt detailmarked som et centralt fo-

kusområde for den fulde gennemførelse af det indre energimarked. Udviklingen af øget

fleksibilitet på både udbuds- og efterspørgselssiden i navnlig elmarkedet er afgørende

elementer i bestræbelserne på at absorbere betydelige mængder fluktuerende vedvaren-

de energi på omkostningseffektiv vis.

3. Eventuelt

Ministeren

havde ingen bemærkninger til dette punkt.

4. Siden sidst

Ministeren

havde ingen bemærkninger til dette punkt.

242

EUU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 254: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 20/11-15

10. Europaudvalgsmøde 20/11 2015

Punkt 3. Rådsmøde nr. 3428 (uddannelse, ungdom, kultur og sport

–

kultur- og

sportsdelen) den 23.-24. november 2015

Kulturministeren:

Der er tre kulturpunkter og tre punkter om idræt. Et fjerde punkt om

idræt

–

punkt 11 om matchfixing i samlenotatet

–

er udgået af dagsordenen, og formand-

skabet forventes i stedet at give en statusorientering om emnet på rådsmødet. Jeg vil

derfor i dag ikke gå mere ind

i sagen om EU’s tiltrædelse af Europarådets matchfixing-

konvention, men jeg kan oplyse, at forhandlingerne forløber positivt. Der er en dialog mel-

lem Kommissionen og landene om det legale grundlag, og det skal de lige have afstemt.

Jeg kan starte med at orientere om, at formandskabet onsdag aften udsendte et udkast til

en erklæring fra EU’s kulturministre, kulturkommissæren og formanden for Europa-

Parlamentets Kulturudvalg med baggrund i de tragiske hændelser i Paris for 1 uge siden.

Udkastet til erklæring udtrykker naturligvis solidaritet med ofrene for terrorhandlingerne

og deres pårørende og fordømmer de frygtelige handlinger. Udkastet peger også på, at et

af Europas svar på disse handlinger kan ligge i den kultur, der afspejler vores værdier og

måde at leve på.

Mine kolleger og jeg blev bedt om at sætte vores underskrifter på udkastet, så formand-

skabet kunne udsende erklæringen allerede i går aftes. Det er ikke blevet udsendt endnu,

men jeg har som sagt skrevet under.

Alle dagsordenspunkter er til orientering.

243

EUU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 254: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 20/11-15

10. Europaudvalgsmøde 20/11 2015

Kultur i EU’s eksterne forbindelser med særligt fokus på kultur

udviklingssamarbejdet



Rådskonklusioner

Rådsmøde 3428

–

bilag 1 (samlenotat side 3)

EUU alm. del (15)

–

bilag 103 (internt) (kommenteret dagsorden)

EUU alm. del (141)

–

bilag 258 (udvalgsmødereferat side 219, senest

behandlet i EUU 21/11-14)

Kulturministeren:

Punktet handler om at skabe sammenhæng i internationale spørgs-

mål. Udkastet lægger op til at tænke EU’s kultursamarbejde og kulturudveksling med

tredjelande sammen med andre initiativer, der skal fremme EU’s forbindelser udadtil.

Der

er særlig fokus på kulturens muligheder og bidrag

til EU’s udviklingssamarbejde.

Også

institutioner i Danmark såsom C:ntact, Kvinfo og Det Jyske Musikkonservatorium arbejder

aktivt inden for det felt.

Afsættet er, at kulturudvekslingsprojekter ikke bare kan være med til at formidle vores

grundlæggende værdier om mangfoldighed, demokrati og menneskerettigheder, men

også kan bidrage til udvikling af de kulturelle og kreative sektorer i udviklingslande. Sam-

arbejdsprojekter på kulturområdet kan gennemføres nedefra og tage udgangspunkt i

kunstnere, kulturaktører, lokalsamfund og andre repræsentanter for civilsamfundet. Rege-

ringen kan støtte, at der tænkes på tværs af de forskellige politikområder med det formål

at styrke EU’s samarbejde med andre lande.

Formanden

var glad for ministerens positive tilgang til, at medlemsstaterne i rådskonklu-

sionerne blev opfordret til at støtte den langsigtede udvikling og også tage kultur med ind

i udviklingsbistanden, fordi det er med til at sætte gang i lokal vækst og udvikling. Det

hang dog ikke sammen med, at regeringen samtidig trak stikket på Center for Kultur og

Udvikling, der netop havde arbejdet med området i mange år.

Kulturministeren

sagde, at man på et samråd, hvor også udenrigsministeren var til ste-

de, havde drøftet CKU. I sidste ende var det op til udenrigsministerens prioritering, og

som kulturminister var hans håb, at de erfaringer, der var gjort med CKU, kunne inspirere,

så danske kulturinstitutioner og foreninger kan samarbejde med parter i udlandet uden

CKU som fødselshjælper. Det mente han, at f.eks. Kvinfo kunne være interesseret i. Og-

så C:ntact på Betty Nansen Teatret havde været rigtig god til integrationsprojekter, og der

havde været meget succesrige fodboldprojekter uden om CKU, så ministeren håbede, at

den danske model kunne føre til, at danske aktører også kan arbejde i udviklingslande

uden CKU.

244

EUU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 254: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 20/11-15

10. Europaudvalgsmøde 20/11 2015

9. Ændring af Rådets arbejdsplan om kultur for 2015-2018 for så vidt angår det

prioriterede emne om interkulturel dialog



Konklusioner fra Rådet og regeringsrepræsentanter forsamlet i Rådet

Rådsmøde 3428

–

bilag 1 (samlenotat side 5)

EUU alm. del (15)

–

bilag 103 (internt) (kommenteret dagsorden)

EUU alm. del (141)

–

bilag 258 (udvalgsmødereferat side 219, senest

behandlet i EUU 21/11-14)

Kulturministeren:

Justeringen af kulturarbejdsplan fra 2014 skal ses i lyset

af EU’s

tværgående fokus på den aktuelle flygtninge- og migrationskrise. Det kan være relevant

at udveksle viden og erfaringer om, hvordan man gennem konkrete kunst- og kulturpro-

jekter kan fremme integrationen og inddragelsen af udlændinge i de europæiske sam-

fund, herunder også civilsamfundene.

245

EUU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 254: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 20/11-15

10. Europaudvalgsmøde 20/11 2015

10. Fælles indsats mod ødelæggelse af kulturarven og handel med illegale kultur-

genstande i konfliktområder



Orienterende debat

Rådsmøde 3428

–

bilag 1 (samlenotat side 8)

EUU alm. del (15)

–

bilag 103 (internt) (kommenteret dagsorden)

Kulturministeren:

Formandskabet har lagt op til en bred orienterende debat om, hvor-

dan man kan bekæmpe ødelæggelse af kulturarv og illegal handel med kulturgenstande.

Det sker bl.a. på baggrund af den frygtelige problemstilling, især Palmyra i Syrien, men vi

ser det også i Irak. Der er behov for at forene kræfterne og for at få en sammenhængene

indsats, både for at forhindre det, men også for at få samlet stumperne sammen, når

ulykken er sket.

Danmark har gode erfaringer med at samarbejde på tværs af ministerier om at forhindre

illegal handel med kulturgenstande fra bl.a. Syrien og Irak. Håndhævelsen sker først og

fremmest i forbindelse med toldkontrollen, og derfor er der et løbende samarbejde mel-

lem SKAT og Kulturværdiudvalget, hvor kulturarvsinstitutionerne sidder. Samarbejdet

består bl.a. i at bidrage med faglig ekspertise om toldbehandling.

Hvis der dukker mistænkelige genstande op

–

og det er der eksempler på

–

formidler

Slots- og Kulturstyrelsen og Kulturværdiudvalget kontakt til den relevante faglige eksper-

tise, f.eks. på universiteterne, som kan vurdere genstandene nærmere.

Interpol overvåger den illegale handel med kulturværdier og udsender advarsler, når der

er særlige risici. Modtager Danmark en sådan advarsel, er det det nationale efterforsk-

ningscenter i Rigspolitiet, der er kontaktinstans. Der er altså behov for at tale sammen på

tværs af relevante myndigheder (Politiet, SKAT, eksperter på universiteterne, Kultur-

arvsuvalget etc.) og for at inddrage den fornødne ekspertise fra andre instanser. Det er

også vigtigt at have en debat om, hvorvidt der på europæisk plan er behov for at tale

yderligere sammen som et supplement til den indsats til fordel for kulturarven, der sker i

UNESCO-regi.

Det er et af UNESCO’s kerneområder,

men når det handler om det med

at gøre noget ved tingene, er EU mere potent end UNESCO, og derfor er det vigtigt, at vi

taler om det i EU-sammenhæng.

Derudover kan jeg fortælle, at der i december i år skal afholdes en nordisk konference i

Oslo om ulovlig handel med kulturgenstande. På dagsordenen vil der bl.a. være drøftel-

ser af, hvad de nordiske lande kan gøre og samarbejde om.

Kenneth Kristensen Berth

sagde, at rigtig mange var forfærdede over, at historie- og

kulturløse barbarer i Syrien og i Irak hærgede kulturarven. Han anerkendte, at der blev

gjort noget for at forhindre, at forskellige kulturgenstande ramte det sorte marked i Euro-

pa, men hvilke overvejelser gjorde man sig Europa for at forhindre barbarerne i deres

fremfærd?

246

EUU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 254: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 20/11-15

10. Europaudvalgsmøde 20/11 2015

Kulturministeren

svarede, at der findes konventioner, der skal forhindre, at lande i for-

bindelse med krigshandlinger ødelægger hinandens kulturarv. Det forudsætter dog, at

begge lande har underskrevet dem, og det var derfor

svært at forhindre IS’ frygtelige

hærgen. Af samme grund havde ministeren

tilføjet ”føje stumperne sammen”, for

der var

eksempler på kulturmindesmærker, der var sprængt i stykker, og som man i forbløffende

grad havde formået at rekonstruere. Man kunne håbe, at det kunne ske i Palmyra, selv

om det lod til at være en vanskelig opgave at samle de grusbunker, der var tilbage. Man

kunne altså ikke forhindre hærgen, men gjorde, hvad man kunne, for at håndhæve de

gensidige forpligtelser.

247

EUU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 254: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 20/11-15

10. Europaudvalgsmøde 20/11 2015

11. Europarådets konvention om bekæmpelse af manipulation af

idrætskonkurrencer

Rådsmøde 3428

–

bilag 1 (samlenotat side 11)

KOM (2012) 0655

–

bilag 1 (notat vedr. lovgivningsmæssige konsekvenser

af Europarådets konvention om manipulation af idrætskonkurrencer)

EUU alm. del (141)

–

bilag 123 (notat om afgivelse af indlæg i EU-

Domstolens sag A-1/14 om matchfixing)

EUU alm. del (15)

–

bilag 103 (internt) (kommenteret dagsorden)

a. Forslag til Rådets afgørelse om undertegnelse på vegne af Den Europæiske

Union af Europarådets konvention om bekæmpelse af manipulation af

idrætskonkurrencer for så vidt angår anliggender, som ikke vedrører

definitionen af strafbare handlinger



- Orientering fra formandskabet

KOM (2015) 0084

b. Forslag til Rådets afgørelse om undertegnelse på vegne af Den Europæiske

Union af Europarådets konvention om bekæmpelse af manipulation af

idrætskonkurrencer for så vidt angår anliggender, som vedrører definitionen af

strafbare handlinger



Orientering fra formandskabet

KOM (2015) 0085

Ministeren

havde ingen bemærkninger til dette punkt, men besvarede spørgsmål fra

udvalget.

Søren Søndergaard

henviste til undertegnelsen af europarådskonvention om manipula-

tion af idrætskonkurrencer, der tilsyneladende var taget af dagsordenen. Han havde

vendt det med ministeren i Kulturudvalget. Det ville være godt at gøre sig nogle overve-

jelser, før emnet kom op igen. Malta havde på et tidspunkt haft indvendinger mod forsla-

get og anså det for at være i strid med det indre marked. De havde ønsket sig EU-

Domstolens vurdering, men det ønske var trukket tilbage. Det var dog ingen garanti for, at

det ikke ville blive aktuelt igen, og det var interessant at finde ud af, om EU-retten skabte

basis for Maltas indsigelser. Og hvad mente EU-Domstolen om det? Det rejste endnu en

gang spørgsmålet om forholdet mellem EU-Domstolen og den europæiske menneskeret-

tighedskonvention. Kan man risikere, at EU-Domstolen fortolker en europarådskonventi-

on? EU-Domstolen havde afvist at acceptere, at EU underskrev den europæiske menne-

skerettighedskonvention, som det ellers var forudsat i Lissabontraktaten. Tiltrædelsen af

den var også en del af den danske regerings begrundelse for at sige god for traktaten.

Hvis ministeren ikke kunne svare på stående fod, skulle det afklares inden for en over-

skuelig fremtid.

248

EUU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 254: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 20/11-15

10. Europaudvalgsmøde 20/11 2015

Kulturministeren

havde ikke rede svar på spørgsmålet og bad derfor Søren Sønder-

gaard om at stille spørgsmålet skriftligt. Ministeriet ville gøre alt, hvad det kunne, for at

besvare det. Man kunne gisne om Maltas motiver, men ikke på et åbent udvalgsmøde.

Formanden

bemærkede, at der altid var mulig for at få mødet lukket, hvis der var behov

for det.

249

EUU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 254: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 20/11-15

10. Europaudvalgsmøde 20/11 2015

12. Revision af resolutionen fra 2011 om EU-medlemsstaternes repræsentation og

koordinering af EU’s og dets medlemsstaters position i Det Internationale

Agentur for Antidoping (WADA)



Konklusioner fra Rådet og regeringsrepræsentanter forsamlet i Rådet

Rådsmøde 3428

–

bilag 1 (samlenotat side 17)

EUU alm. del (15)

–

bilag 103 (internt) (kommenteret dagsorden)

Ministeren

havde ingen bemærkninger til dette punkt.

250

EUU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 254: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 20/11-15

10. Europaudvalgsmøde 20/11 2015

13. Fremme af motoriske færdigheder, fysiske aktiviteter og idrætsaktiviteter for

børn



Rådskonklusioner

Rådsmøde 3428

–

bilag 1 (Samlenotat side 19)

EUU alm. del (15)

–

bilag 103 (internt) (kommenteret dagsorden)

Kulturministeren:

Vi er godt med i Danmark, men vi arbejder stadig på sagen i forbin-

delse med den nye åbne skole. Rådskonklusionsudkastet inviterer bl.a. medlemsstaterne

til at fokusere mere på samarbejde mellem forskellige sektorer som eksempelvis sund-

heds- og uddannelsessektoren.

Danmark har allerede i forskellige sammenhænge fremført den danske foreningsmodel

og samarbejdet mellem idræts- og uddannelsessektoren i forbindelse med skolereformen

som vores eksempler på, hvordan man kan fremme idrætsdeltagelsen nationalt.

Regeringen ser positivt på, at der med forslaget sættes fokus på at fremme motoriske

færdigheder og øge idrætsdeltagelsen blandt børn i EU, da gode idrætsvaner skal stimu-

leres i en tidlig alder.

251

EUU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 254: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 20/11-15

10. Europaudvalgsmøde 20/11 2015

14. Idrættens uddannelsesmæssige potentiale: hjælp til, at ressourcesvage unge

finder deres plads i samfundet



Orienterende debat

Rådsmøde 3428

–

bilag 1 (samlenotat side 22)

EUU alm. del (15)

–

bilag 103 (internt) (kommenteret dagsorden)

Kulturministeren:

I forlængelse af rådskonklusionerne kan jeg nævne, at der i dagsor-

denspunkt 14 også er lagt op til en debat om, hvordan idrætten kan bidrage til integration,

hvilket også kan ses i lyset af det tværgående fokus på den aktuelle flygtningekrise. Der

er faktisk mange spændende eksempler fra Balkan på, hvordan sport kan bidrage til inte-

gration. Jeg vil, hvis der bliver mulighed for det, nævne satspuljepartiernes venlighed, da

de gav penge til

DIF’s projekt

Get2Sport, der handler om at få unge fra bl.a. indvandrer-

miljøer med i foreningens arbejde.

252

EUU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 254: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 20/11-15

10. Europaudvalgsmøde 20/11 2015

15. Eventuelt

Morten Løkkegaard

benyttede lejligheden til at fremhæve projektet New Narrative for

Europe, som Junkerkommissionen har taget til sig. Der ville være lancering af det den 26.

november. Projektet tog netop fat i de unge, deres engagement i det europæiske samar-

bejde og den debat, som de kunne skabe. Et andet projekt, der var til behandling i Euro-

pa-Parlamentet, var spørgsmålet om at bruge den danske højskolemodel til at udvikle

arbejdsdygtighed for unge. Der var danske højskoler, der var dygtige til at gøre uden-

landske unge arbejdsparate, og der var stor interesse for projektet - ikke mindst fra tysk

side. Morten Løkkegaard håbede, at ministeren ville interessere sig for det og tage det op

med sine kolleger.

Kulturministeren

havde hørt om New Narrative for Europe, men kendte ikke indholdet.

Det var en fejl, så det ville han meget gerne sætte sig ind i. En gammel kollega, Jens Pe-

ter Bonde, havde til gengæld fortalt ham om højskoleplanerne. Han kunne fortælle, at

samtlige partier i Europa-Parlamentet var gået med på projektet, og selv om kun 10 mio.

kr. gik til projektet, var det da også penge. Tanken var at få nogle erfarne højskolefolk i

Danmark til at tilbyde sig som rådgivere for dem, der har brug for at blive orienteret om,

hvad den danske højskolekultur går ud på.

253

EUU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 254: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 20/11-15

10. Europaudvalgsmøde 20/11 2015

Punkt 4. Rådsmøde nr. 3428 (uddannelse, ungdom, kultur og sport

–

uddannelses-

og ungdomsdelen) den 23.-24. november 2015

Undervisningsministeren

sagde, at der var fire punkter på dagsordenen for rådsmødet

for ungdom og tre punkter for rådsmødet for uddannelse.

Ungdom

1. Fælles Rapport 2015 fra Rådet og Kommissionen om gennemførelse af nye

rammer for det europæiske samarbejde på ungdomsområdet (2010-2018)



Vedtagelse

Rådsmøde 3428

–

bilag 2 (samlenotat side 3)

EUU alm. del (15)

–

bilag 103 (internt) (kommenteret dagsorden)

Undervisningsministeren:

Afrapporteringen dækker perioden fra 2013 til og med 2015.

Her har medlemslandenes og EU's fælles bestræbelser på at bekæmpe ungdomsar-

bejdsløsheden stået i første række. Den seneste udvikling har også sat fokus på indsat-

sen over for unge, der risikerer marginalisering og social eksklusion, herunder unge med

indvandrerbaggrund. Rapporten anbefaler på baggrund heraf en række relevante fremti-

dige indsatsområder, som også omfatter en styrkelse af unges frivillige arbejde og deres

aktive medborgerskab. Fra dansk side støtter vi en vedtagelse af den fælles rapport.

254

EUU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 254: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 20/11-15

10. Europaudvalgsmøde 20/11 2015

2. Rådsresolution om en EU-arbejdsplan for ungdomsområdet 2016-2018



Vedtagelse

Rådsmøde 3428

–

bilag 2 (samlenotat side 6)

EUU alm. del (15)

–

bilag 103 (internt) (kommenteret dagsorden)

Undervisningsministeren:

Resolutionen følger i hælene på det forrige punkt og inde-

holder konkrete forslag til handlinger og en tidsplan for arbejdet under de i alt seks kom-

mende formandskaber. Vi støtter vedtagelsen af resolutionen.

255

EUU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 254: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 20/11-15

10. Europaudvalgsmøde 20/11 2015

3. Rådsresolution om styrkelse af unges politiske deltagelse i det demokratiske

liv i Europa



Vedtagelse

Rådsmøde 3428

–

bilag 2 (samlenotat side 8)

EUU alm. del (15)

–

bilag 103 (internt) (kommenteret dagsorden)

Undervisningsministeren:

Luxembourg er det sidste land i det nuværende tri-

samarbejde efter Italien og Letland. De har alle set på, hvordan vi bedre kan motivere

unge til at deltage aktivt i de politiske beslutningsprocesser og i samfundslivet i øvrigt. Det

er det danske Projekt Skolevalg, hvor unge kunne stemme, et godt eksempel på. En tæt-

tere dialog mellem unge og beslutningstagerne er selvfølgelig kommet endnu højere på

den politiske dagsorden efter begivenhederne i Paris og København tidligere på året og

senest i Paris med det frygtelige terrorangreb. Vi støtter også denne resolution.

Kenneth Kristensen Berth

spurgte, hvordan regeringen dog kunne støtte en rådsresolu-

tion, der opfordrer lande til nedsætte valgretsalderen til 16 år.

Undervisningsministeren

understregede, at der ikke stod, at man nu skulle sænke valg-

retsalderen. Der stod, at man kunne

”overveje relevante muligheder for at sænke valg-

retsalderen til 16 år ved lokal- og regionalvalg med respekt for nationale forskelle”.

Det

var noget andet og en proces, der pågik i mange europæiske lande. Man havde også haft

den diskussion i Danmark, hvor en valgretskommission havde taget valgretsalderen op.

Der var ikke noget galt i at bakke op om de overvejelser, for de ændrede ikke på det dan-

ske synspunkt: Danmark ønsker ikke at sænke den, og der var der intet i resolutionen,

der krævede. Ministeren var sikker på, at det luxembourgske debatoplæg ville blive gen-

stand for en god dialog.

Kenneth Kristensen Berth

syntes, at man bevægede sig helt ind i kernen af medlems-

landenes kompetencer ved at opfordre dem til at røre ved noget så centralt som valgrets-

alderen. Det handlede om det enkelte lands demokrati. Han fandt det betryggende, at

ministeren ikke gik ind for at sænke valgretsalderen, men hvorfor stod ministeren ikke ved

det synspunkt på europæisk plan og stemte imod rådskonklusionen? Hvorfor sagde hun

ikke til sine europæiske kolleger, at man har haft debatten i Danmark, og at hun syntes,

det var en dårlig idé at sænke valgretsalderen?

Undervisningsministeren

pointerede, at hun stod ved det danske synspunkt: Regerin-

gen havde ingen aktuelle planer om at sænke valgretsalderen i Danmark, men mente, at

18 år var det rigtige udgangspunkt. Det ændrede resolution ikke på, for der var intet for-

pligtende i den. Hvis Kenneth Kristensen Berth mente, at Danmark skulle blokere for en

debat i andre lande, var hun uenig. Man kunne altid diskutere, hvor mange resolutioner

man skulle have, men det var ikke sagens kerne. Der var intet bindende i resolutionen;

den understøttede bare, at der var nogle lande, der kunne diskutere det.

256

EUU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 254: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 20/11-15

10. Europaudvalgsmøde 20/11 2015

Kenneth Kristensen Berth

ønskede ikke at blokere for, at andre lande diskuterer valg-

retsalderen, men i resolutionen stod der, at man opfordrede landene til at tage en drøftel-

se om emnet. Han understregede igen, at man ikke kan komme tættere på en kernekom-

petence for en nationalstat end at fastsætte, hvem der har valgret. At EU opfordrede til en

dialog, var et meget stort skridt i forhold til at instruere medlemslandene i, hvad de skal

mene om sagen. Han forstod ikke, hvorfor regeringen havde valgt at stemme for råds-

konklusionen. Man burde have konkluderet, at EU hverken skulle opfordre til en diskussi-

on om valgretsalderen eller blande sig i den.

Undervisningsministeren

sagde, at der i teksten stod ”overveje relevante muligheder”. I

Danmark gjorde man det med Valgretskommissionen, hvilket EU jo ikke blandede sig i.

Regeringens synspunkt var, at valgretsalderen i Danmark skal være 18 år, og at EU ikke

skal blande sig ikke i valgretsalderen i Danmark eller i andre lande

–

selv om spørgeren

gerne ville have det til fremstå sådan.

257

EUU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 254: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 20/11-15

10. Europaudvalgsmøde 20/11 2015

4. Ungdomspolitikkens og unges frivillige arbejdes rolle i relation til migration -

støtte til interkulturel bevidsthed og integrationen af migranter



Politisk drøftelse

Rådsmøde 3428

–

bilag 2 (samlenotat side 11)

EUU alm. del (15)

–

bilag 103 (internt) (kommenteret dagsorden)

Undervisningsministeren:

Det fjerde og sidste punkt er en politisk debat om den rolle,

som ungdomspolitikken og unges frivillige arbejde kan og bør spille i relation til migration

og interkulturel dialog. Den vil jeg deltage aktivt i. Unges deltagelse i foreningslivet og i

frivilligt arbejde spiller en afgørende rolle i demokratiseringsprocessen i vores samfund.

Unge med migrantbaggrund bør fra starten inddrages i de frivillige organisationers arbej-

de og få lejlighed til at deltage i det frivillige arbejde både på lokalt og nationalt niveau. En

succesfuld integration baserer sig på respekt for de grundlæggende europæiske værdier

som demokrati, aktivt medborgerskab og interkulturel forståelse. Det bør vi hele tiden

have os for øje i integrationsprocessen.

Kenneth Kristensen Berth

sagde, at der efter Dansk Folkepartis mening var tale om

ting, som EU slet ikke skal røre ved. Det måtte efter hans bedste overbevisning være na-

tionalt stof, bortset fra Erasmus. Al den sludder om inter- og multikulturalitet kunne man

kun ryste på hovedet af. Det var absurd at have så meget fokus på såkaldte muligheder

ved flygtningekrisen. Det var nærmest, som om man antog, at flygtninge kunne gå direkte

ind på arbejdsmarkedet, og at tilstrømningen af udlændinge nærmest var en drøm for

Europa. Det var totalt afkoblet fra virkeligheden. Hvordan kunne regeringen støtte alt det

pladder?

Rasmus Nordqvist

takkede for et godt og velskrevet samlenotat. Han syntes, at det var

godt at havde fokus på at blive klogere og dygtigere sammen i Europa

–

specielt, når

man tager udfordringen med de mange asylansøgere i betragtning. Man må sammen se

på, hvordan de kan blive aktive ressourcer.

Undervisningsministeren

svarede, at Kenneth Kristensen Berth jo godt var klar over, at

der ikke skulle indhentes mandat og ikke var tale om fælles lovgivning. Ungdom og ud-

dannelse var i høj grad en national kompetence, og det ville der ikke blive ændret ved på

rådsmødet. Der var alligevel god grund til at diskutere diverse emner på europæisk plan

og til at koordinere, så uddannelser anerkendes på tværs af grænserne. Der var forskelli-

ge opfattelser af, hvor langt man skulle gå i samarbejdet, og Danmark deltog aktivt i den

diskussion på rådsmøderne. Det var i dansk interesse at koordinere inden for ungdoms-

uddannelsesområdet og til gengæld løfte stemmen på de områder, hvor man synes at EU

bevæger sig ind på de nationale kompetencer.

258

EUU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 254: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 20/11-15

10. Europaudvalgsmøde 20/11 2015

Uddannelse

5. Fælles Rapport 2015 fra Rådet og Kommissionen om implementeringen af den

strategiske ramme for det europæiske samarbejde på uddannelsesområdet (ET

2020). Nye prioriteter for det europæiske samarbejde på uddannelsesområdet



Vedtagelse

Rådsmøde 3428

–

bilag 2 (samlenotat side 13)

EUU alm. del (15)

–

bilag 103 (internt) (kommenteret dagsorden)

Undervisningsministeren:

Det første punkt er vedtagelsen af en fælles rapport fra Rå-

det og Kommissionen om implementeringen af strategirammen for EU’s samarbejde på

uddannelsesområdet, kaldet ET 2020. Rapporten gør kort status over uddannelsesområ-

dets tilstand i Europa. Den identificerer de væsentligste udfordringer, og på den baggrund

opstilles seks nye prioritetsområder og en række konkrete emner for den næste arbejds-

cyklus. Arbejdscyklussen bliver samtidig forlænget fra 3 til 5 år for at skabe bedre sam-

menhæng i arbejdet, også i forhold til EU’s overordnede politiske prioriteter, og lette rap-

porteringsforpligtelserne for medlemslandene. I rapporten er der stadig fokus på, at ud-

dannelse skal bidrage til at skabe vækst og beskæftigelse, men der anlægges også et

bredere dannelsesperspektiv med fokus på udvikling af aktivt medborgerskab og fælles

værdier. Endelig adresserer den også udfordringerne for de europæiske uddannelsessy-

stemer ved den aktuelle migrationssituation. Regeringen støtter vedtagelsen af den fæl-

les rapport.

Rasmus Nordqvist

spurgte, hvordan ministeren forholdt sig til spørgsmålet om at skabe

en selvstændig arbejdsgruppe om Early Childhood Education and Care (ECEC)? Alle

høringssvarene påpegede netop det behov.

Undervisningsministeren

svarede, at det var Kommissionen, der afgjorde arbejdsgrup-

pernes sammensætning. Hun var for så vidt enig med f.eks. BUPL, der i høringssvaret

pegede på, at det vil være godt med en selvstændig arbejdsgruppe for uddannelse af de

yngste børn. Dagsinstitutionsområdet var tænkt sammen med skoleområdet, og i Dan-

mark så det lidt anderledes ud på området end i andre lande.

259

EUU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 254: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 20/11-15

10. Europaudvalgsmøde 20/11 2015

6. Rådskonklusioner om mindskelse af skolefrafald og fremme af succes i skolen



Vedtagelse

Rådsmøde 3428

–

bilag 2 (samlenotat side 26)

EUU alm. del (15)

–

bilag 103 (internt) (kommenteret dagsorden)

Undervisningsministeren:

Rådskonklusionerne har til formål at gøre status over de hid-

tidige fremskridt på området og revidere og forbedre de tiltag, der skal nedbringe frafald.

Det er et af de overordnede Europa 2020-mål på uddannelsesområdet at nedbringe an-

tallet af unge 18-24-årige, der forlader skolen tidligt, dvs. uden en ungdomsuddannelse,

til under 10 pct. i EU-gennemsnit. De seneste tal for 2014 viser, at EU-gennemsnittet nu

er 11,1 pct., men med store nationale og regionale forskelle. Tallet for Danmark er 7,7

pct.

Det skal rådskonklusionerne bidrage til at nedbringe. Vi støtter vedtagelsen.

260

EUU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 254: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 20/11-15

10. Europaudvalgsmøde 20/11 2015

7. Uddannelse og migration: strategier for at integrere nyligt ankomne migranter

og personer med migrantbaggrund



Politisk drøftelse

Rådsmøde 3428

–

bilag 2 (samlenotat side 29)

EUU alm. del (15)

–

bilag 103 (internt) (kommenteret dagsorden)

Undervisningsministeren:

Det sidste punkt er en politisk debat, hvor mine europæiske

kolleger og jeg skal udveksle synspunkter og god praksis i forhold til de udfordringer, som

den nuværende migrationssituation medfører for de europæiske uddannelsessystemer.

Her vil jeg bl.a. fortælle, at en af de helt store udfordringer er, at de nyankomne flygtninge

skal have kontakt med arbejdsmarkedet og komme i beskæftigelse hurtigst muligt, så de

kan blive selvforsørgende.

For at bidrage til at opnå det har vi i Danmark iværksat en bred dialogproces med alle

relevante aktører, og det er vigtigt, at der sættes ind med kompetenceafklaring af flygt-

ninges kompetencer.

Kenneth Kristensen Berth

henviste til det debatoplæg, der var kommet fra det luxem-

bourgske formandskab, hvori man fastslog, at man ikke bør glemme, at migration i gene-

rationer har bidraget til Europas socioøkonomiske udvikling. Det var da en værre omgang

sludder, og det var utroligt, at man ville tage det op midt i flygtningekrisen. Udvalget blev

ellers udsat for lidt af hvert, men det var alligevel noget af det værste, han havde læst.

Han ville ønske, at det kom ud til den brede offentlighed, for det er medvirkende til, at

danskerne mister respekten for EU.

Undervisningsministeren

svarede, at der i Europa var stor forskel på, hvordan man

havde håndteret flygtningetilstrømningen og i den forbindelse også uddannelse. Med

mindre Kenneth Kristensen Berth mente, at formandskaberne ikke skulle have lov til at

starte en debat, var det vel på sin plads at sige, at landene ikke behøvede at være enige i

det, som formandskabet fremlægger. Oplægget var udgangspunkt for en dialog, der ikke

ville føre til bindende beslutninger for Danmark.

Kenneth Kristensen Berth

ønskede ikke at forhindre det luxembourgske formandskab i

at skrive helt vanvittige ting, men så gerne, at ministeren repræsenterede det danske

synspunkt. Ville ministeren bakke op om, at flygtningekrisen skal ses i lyset af, at migrati-

on i generationer har bidraget til Europas socioøkonomiske udvikling? Eller ville hun pro-

blematisere det synspunkt?

Undervisningsministeren

syntes, den danske holdning til migration og til uddannelse

var meget klar. Når folk kommer til landet, skal uddannelsesområdet være med til at un-

derstøtte en integration, men fokus skal være på at få dem ud på arbejdsmarkedet og

blive selvforsørgende, hvis de skal blive i Danmark. Af informationerne om de syriske

flygtninge fremgik det, at mange af dem ikke har erhvervsrettede eller videregående ud-

dannelser. Det havde der været fokus på på Marienborgmødet om integration og på det

261

EUU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 254: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 20/11-15

10. Europaudvalgsmøde 20/11 2015

efterfølgende dialogmøde, der havde været med uddannelsessektoren. Arbejdsmarkedet

kunne understøtte, at folk kom i beskæftigelse. Der var behov for en realkompetencevur-

deringer, for nogle flygtninge havde ikke papirer på det, de kunne, men de kunne jo sag-

tens have kompetencer. Der havde været forskellige migrationsstrømninger i Europa, og

man kunne ikke sige, at de alle havde trukket den ene eller den anden vej. Efter murens

fald havde arbejdskraften inden for Europas grænser bevæget sig, og det havde været

med til at understøtte en økonomisk udvikling i nogle lande.

Kenneth Kristensen Berth

syntes, han havde fået svar nok. Han tolkede det, som om at

ministeren ikke købte præmissen. Han gik ud fra, at hun også ville lægge det til grund,

når hun deltog i debatten med sine ministerkolleger.

262

EUU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 254: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 20/11-15

10. Europaudvalgsmøde 20/11 2015

Punkt 5. Åbent samråd med social- og indenrigsministeren om tilvalgsordningens

konsekvenser for regnbuefamilier

EUU alm. del (2015)

–

samrådsspørgsmål C

L 29 (2015) - svar på spm. 122 om, hvorvidt det at et land juridisk

anerkender medmødre, har konsekvenser for afgørelser i sager om f.eks.

forældremyndighed, fra social- og indenrigsministeren

L 29 (2015) - svar på spm. 121 om, hvorvidt det at et land har ligestilling

mellem fædre og mødre i forældremyndighedssager har konsekvenser for

afgørelserne i sådanne sager, fra social- og indenrigsministeren

L 29 (2015) - svar på spm. 103 om, hvor mange af de øvrige EU-

medlemslande der anerkender medmødre juridisk, fra social- og

indenrigsministeren

Samrådsspørgsmål C

Stillet af Søren Søndergaard (EL)

"Ministeren bedes redegøre for, om ministeren er enig i, at der i de retsakter, som et fler-

tal i Folketinget tilvælger efter et eventuelt ja ved folkeafstemningen den 3. december

2015, ligger et princip om gensidig anerkendelse, som betyder, at andre landes afgørel-

ser om forældremyndighed, samvær, skilsmisse m.v. i grænseoverskridende sager med

danske børn og familier skal anerkendes af danske myndigheder

–

også reglerne i de

EU-lande, som ikke anerkender homoægteskaber, medmødre og børns ret til dem. Mini-

steren bedes desuden redegøre for, om hun er enig i, at når regeringen ikke kender og

tilsyneladende ikke vil indhente oplysninger om lovgivningen på familie- og børneområdet

i de 27 andre EU-lande, f.eks. i forhold til andre landes anerkendelse af medmødre, vil

det forblive uigennemskueligt, hvilke konsekvenser et ja ved folkeafstemningen vil få for

danske familier. Spørgsmålet stilles i forlængelse L 29

–

svar på spørgsmål 103, 121 og

122."

Social- og indenrigsministeren:

Tak for ordet, og tak for muligheden for at tydeliggøre,

hvilken betydning det vil have og ikke have for familierne, hvis folkeafstemningen den 3.

december fører til en omdannelse af retsforbeholdet til en tilvalgsordning. Der tales i

spørgsmålet om anerkendelse i Danmark af afgørelser om forældremyndighed, samvær

og skilsmisse, og jeg lægger derfor i min besvarelse til grund, at spørgsmålet vedrører

Bruxelles IIa-forordningen.

Helt overordnet har forordningen til formål at forenkle og effektivisere behandlingen af

grænseoverskridende tvister i sager om forældreansvar, herunder børnebortførelse, se-

paration og skilsmisse. Forordningen indeholder regler om international kompetence i

disse sager og om anerkendelse af afgørelser om forældremyndighed, samvær og skils-

misse. Forordningen indeholder også regler om tilbagegivelse af bortførte børn. Disse

regler skal forhindre, at i forvejen vanskelige internationale sager om f.eks. børnebortfø-

relse og samvær trækkes unødigt i langdrag. Forordningen har dermed med sin målsæt-

ning om at forenkle og effektivisere fokus på barnets bedste.

263

EUU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 254: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 20/11-15

10. Europaudvalgsmøde 20/11 2015

Forordningen er blandt de retsakter, som partierne bag de politiske aftaler vil tilvælge,

hvis resultatet af folkeafstemningen den 3. december bliver et ja. Som bekendt har det

været aftalepartiernes pejlemærke at tilvælge lovgivning, som bl.a. indebærer konkrete

fordele for borgere. Når det drejer sig om international familieret og dermed et tilvalg af

forordningen, har vi lagt vægt på, at familierne i stigende grad er grænseoverskridende.

Danskere gifter sig og får børn med borgere fra andre EU-lande, de flytter som familie til

et andet EU-land, og nogle familier går fra hinanden igen

–

måske for at tage bopæl i et

helt tredje EU-land. Vi bør tilstræbe, at de problemer, der følger i kølvandet på et brud i

en familie, løses lige nemt og effektivt

–

uanset om begge parter bor i Esbjerg, eller en

bor i Esbjerg og en anden i Hamburg. Forudsigelighed og effektivitet er omdrejningspunk-

tet i den sammenhæng, og tiden er et helt centralt element i disse sager. Når vi taler om

Bruxelles IIa-forordningen, vil der navnlig være fordele for borgerne på to punkter: Det

bliver nemmere at få fuldbyrdet danske samværsafgørelser i andre EU-lande, og hvis en

forælder bortfører barnet til et andet EU-land, vil der blive bedre mulighed for at få barnet

hjem.

For at svare fyldestgørende på spørgsmålet er det indledningsvis vigtigt for mig at fastslå,

hvad EU kan lovgive om på det familieretlige område. Dernæst vil jeg redegøre for, hvad

der gælder i dag, og til sidst vil jeg beskrive, hvordan forordningen vil påvirke retstilstand-

en for familierne.

På det familieretlige område kan EU kun lovgive om grænseoverskridende spørgsmål.

Det vil sige, at EU ikke kan ændre på de danske regler om, hvornår man kan blive skilt,

hvem der får forældremyndigheden over et barn efter en skilsmisse, og hvordan et sam-

vær skal fungere. Reguleringen fra EU på området drejer sig især om spørgsmål om, i

hvilket EU-land en sag skal behandles (international kompetence), og om anerkendelse

og fuldbyrdelse i et EU-land af afgørelser fra et andet EU-land. EU regulerer således kun

situationer, hvor en sag har tilknytning til flere EU-lande, typisk fordi parterne bor i hvert

sit EU-land. Af samme grund indeholder forordningen alene regler, der skal lette behand-

lingen af grænseoverskridende sager om forældremyndighed og skilsmisse. Vi vil derfor i

Danmark fortsat kunne opretholde vores lovgivning om f.eks. forældremyndighed, sam-

vær og skilsmisse. Forordningen vil heller ikke have betydning for lovgivningen om med-

mødre og ægteskab mellem to personer af samme køn.

Det fremgår af den analyserapport, der ligger til grund for aftalen om tilvalg af de 22 rets-

akter, at et tilvalg af forordningen overordnet set ikke medfører ændring af den gældende

retstilstand for anerkendelse i Danmark af andre EU-landes afgørelser om forældremyn-

dighed, samvær og skilsmisse. Det skyldes det konventionssamarbejde, vi allerede i dag

har med andre EU-lande i forhold til forældremyndighed og samvær. I relation til interna-

tional kompetence og anerkendelse af afgørelser i Danmark på skilsmisseområdet svarer

forordningens regler til den gældende retstilstand i Danmark.

264

EUU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 254: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 20/11-15

10. Europaudvalgsmøde 20/11 2015

Danmarks samarbejde med de øvrige lande i EU om forældremyndighed og samvær

bygger på Haagerkonventionen fra 1996 om beskyttelse af børn. Landene i dette konven-

tionssamarbejde er enige om, at sager om forældremyndighed skal afgøres i det land,

hvor barnet bor. Konkret betyder det bl.a., at domstolene i Italien normalt ikke kan træffe

afgørelse om forældremyndighed over et barn, der bor i Danmark. Når et barn bor i Dan-

mark, er det altså danske myndigheder, der træffer afgørelse om forældremyndighed - og

afgørelsen træffes efter dansk ret. Sådan er det i dag, og sådan vil det også være, hvis vi

tilvælger Bruxelles IIa-forordningen.

Hvad angår spørgsmålet om anerkendelse af afgørelser om forældremyndighed og sam-

vær fra andre EU-lande, betyder vores nuværende konventionssamarbejde, at vi allerede

i dag anerkender sådanne afgørelser. For lige at slå det helt fast, er vi altså allerede i dag

forpligtet til at anerkende en udenlandsk afgørelse om f.eks. forældremyndighed, selv om

den er truffet efter en lovgivning, der afviger fra den danske. Der er dog inden for det ek-

sisterende samarbejde enkelte grunde til at nægte at anerkende en afgørelse, f.eks. hvis

modparten eller barnet ikke har fået mulighed for at udtale sig, eller hvis anerkendelse af

den udenlandske afgørelse strider mod grundlæggende retsprincipper

–

det vi også kal-

der ordre public. Ordre public har i dansk ret et meget snævert anvendelsesområde

–

taler helt fundamentale grundsætninger. Jeg er ikke bekendt med, at vi har afvist at aner-

kende en afgørelse om forældremyndighed eller samvær på dette grundlag. De samme

principper gælder for anerkendelse af afgørelser om skilsmisser.

Efter denne gennemgang af reglerne vil jeg så svare på, om et tilvalg af forordningen be-

tyder, at ”andre landes afgørelser om

forældremyndighed, samvær, skilsmisse m.v. i

grænseoverskridende sager med danske børn og familier vil skulle anerkendes af danske

myndigheder

–

også reglerne i de EU-lande, som ikke anerkender homoægteskaber,

medmødre og børns ret til dem”.

Jeg forstår spørgsmålet sådan, at det ønskes oplyst, om

det har betydning for anerkendelsen i Danmark, at afgørelsen er truffet i et land, der ikke

anerkender ægteskab mellem to personer af samme køn eller ikke anerkender medmo-

derskab. Altså, hvad betyder det, at nogle lande har andre familieretlige regler end os?

Det korte svar er, at vi som nævnt allerede i dag anerkender afgørelser om forældremyn-

dighed, selv om de kommer fra lande med en anden familieretlig lovgivning end i Dan-

mark. Vi kan altså heller ikke i dag nægte at anerkende en udenlandsk afgørelse, blot

fordi sagen havde fået et andet udfald, hvis den var blevet afgjort i Danmark efter danske

regler. På samme måde kan vi i dag heller ikke nægte at anerkende en udenlandsk afgø-

relse, der på grund af de udenlandske regler ikke giver samme rettigheder/muligheder,

som en dansk afgørelse efter danske regler kunne have ført til. Et eksempel kunne være

en udenlandsk afgørelse, der tildeler moren eneforældremyndighed, selv om en dansk

afgørelse i samme sag ville have ført til fælles forældremyndighed.

Et måske mere tænkt eksempel kunne være en udenlandsk afgørelse, der ophæver en

fælles forældremyndighed mellem to kvinder (mor og medmor) og tildeler forældremyn-

digheden til moren alene med den begrundelse, at den anden forældremyndighedsinde-

haver er en såkaldt medmor efter danske regler, og at denne konstruktion ikke findes i

265

EUU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 254: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 20/11-15

10. Europaudvalgsmøde 20/11 2015

det andet land. Jeg skal her igen understrege, at en udenlandsk domstol normalt ikke må

træffe afgørelse om forældremyndighed og samvær, når barnet bor her i landet. Hvis

barnet bor i Danmark, træffes afgørelsen her. Sådan er det i dag, og sådan vil det også

være, hvis vi tilvælger Bruxelles IIa-forordningen. Lad mig også bemærke, at afgørelser

om eneforældremyndighed som nævnt i eksemplerne kun har betydning i Danmark, hvis

f.eks. moren og barnet er flyttet hertil, efter afgørelsen blev truffet. Der vil kun opstå en

tvist i sagen, hvis den anden forælder gør gældende, at den udenlandske afgørelse ikke

skal anerkendes i Danmark. Jeg er ikke bekendt med sådanne sager.

Overordnet set svarer Bruxelles IIa-forordningens regler om kompetence og om anerken-

delse af afgørelser om forældremyndighed og samvær som sagt til reglerne i 1996-

konventionen. På samme måde svarer forordningens regulering af skilsmisseområdet til

den måde vi i Danmark håndterer internationale skilsmissesager. Derfor medfører tilvalg

af forordningen overordnet set ingen ændring i den gældende retstilstand med hensyn til

anerkendelse i Danmark af afgørelser fra andre EU-lande. Som jeg allerede har nævnt,

fremgår dette klart af analyserapporten bag aftalen om tilvalg af de 22 retsakter. Vi vil

således efter Bruxelles IIa-forordningen

–

ligesom i dag

–

anerkende afgørelser om for-

ældremyndighed, samvær og skilsmisse, selv om de er truffet i EU-lande med en anden

familieretlig lovgivning end i Danmark. Vi kan ikke afslå at anerkende en afgørelse, blot

fordi sagen havde fået et andet udfald, hvis den var blevet afgjort i Danmark. Derfor har vi

heller ikke behov for i detaljer at kende lovgivningen om forældremyndighed og medmo-

derskab i de andre EU-lande for at kunne tage stilling til tilvalg af Bruxelles IIa-

forordningen.

Som jeg sagde indledningsvis, skal vi tilvælge forordningen, fordi den indebærer konkrete

fordele for borgerne. For det første vil en dansk afgørelse om samvær hurtigere og nem-

mere end i dag kunne få virkning i det EU-land, hvor barnet bor. Hvis en forælder bortfø-

rer barnet til et andet EU-land, vil der blive bedre mulighed for at få barnet hjem. Der

kommer simpelthen et redskab mere i værktøjskassen, idet den efterladte forælder efter

forordningen vil kunne søge om eneforældremyndighed ved de danske domstole, hvis de

udenlandske myndigheder har afvist at tilbagegive barnet. Denne afgørelse kan efter for-

ordningen uden videre fuldbyrdes i det land, som barnet er blevet bortført til. Hertil kom-

mer, at vi med et tilvalg vil få indflydelse på det fremtidige internationale samarbejde om

forældremyndighed, samvær og skilsmisse.

Søren Søndergaard

sagde, at det interessante var, hvornår danske myndigheder kunne

nægte at følge en afgørelse truffet af et andet lands myndigheder og bad ministeren ud-

dybe, hvad der skulle til. Og ville det ændre sig efter et eventuelt ja den 3. december?

Han takkede ministeren for at afklare, at afskaffelsen af retsforbeholdet ikke har nogen

indholdsmæssige fordele, kun tidsmæssige.

Formanden

sagde, at ministeren flere gange havde nævnt, at afskaffelsen af retsforbe-

holdet ikke ville ændre ved, at Danmark respekterede afgørelser truffet i andre lande.

Havde det så nogen indflydelse den anden vej

–

at andre lande måtte respektere afgø-

relser truffet i Danmark?

266

EUU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 254: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 20/11-15

10. Europaudvalgsmøde 20/11 2015

Morten Løkkegaard

bad ministeren bekræfte, at det handlede om klare forbedringer for

børnefamilierne, og at de organisationer i Danmark, der beskæftiger sig med disse tvister,

alle bakkede op om det.

Social- og indenrigsministeren

svarede Søren Søndergaard, at hvis man skulle nægte

at anerkende en udenlandsk afgørelse, krævede det, at afgørelsen stred imod grundlæg-

gende retsprincipper i henhold til ordre public, som populært sagt betød, at en afgørelse

strider mod lovgivningen. Indholdet af ordre public fastsættes i retspraksis og havde i

dansk ret et meget snævert anvendelsesområde. I praksis anvendes ordre public, når en

part er blevet berøvet grundlæggende retssikkerhedsprincipper, typisk hvis en part ikke

havde haft mulighed for at varetage sine interesser i sagen. Et eksempel kunne være

anerkendelse af udenlandske vielser. Når der i den danske ægteskabslov var et forbud

mod stedfortrædervielser, anerkendes sådanne vielser ikke i Danmark, selv om de an-

vendes i visse lande.

Ministeren svarede formanden, at Danmark stadig skulle anerkende andre landes afgø-

relser. Hun gav et eksempel: Et ugift par med barn bor i Frankrig, hvis myndigheder af-

gør, at de har fælles forældremyndighed. De går fra hinanden, faren får truffet afgørelse

om samvær med barnet, og moren flytter med farens accept til Danmark. Hvis de herefter

bliver uenige om samværet, kan faren få anerkendt de franske afgørelser om forældre-

myndighed og samvær anerkendt i Danmark.

Ministeren bekræftede Morten Løkkegaard i, at det indiskutabelt var en fordel for børne-

familierne.

Søren Søndergaard

havde to spørgsmål til ordre public-begrebet. Ville der ske en æn-

dring af, hvad der kunne anerkendes fra det nuværende til det nye regelsæt? Kunne brud

på menneskerettighedskonventionen danne grundlag for at nægte at anerkende uden-

landske domstoles afgørelser?

Formanden

gentog sit spørgsmål om, hvorvidt andre lande også skulle anerkende dan-

ske afgørelser. Ordre public anvendes kun, når en grundlæggende rettighed er krænket.

Men ville det i henhold til ordre public være ulovligt for et andet land ikke at anerkende en

medmor med delt forældremyndigheds ret til samvær med sit barn?

Social- og indenrigsministeren

svarede Søren Søndergaard, at retspraksis ikke ville

ændre sig. Der ville bare blive tilføjet et værktøj, så det blev mere effektivt. Brud på men-

neskerettighedskonventionen var typisk ordre public-spørgsmål.

Ministeren kunne ikke svare skråsikkert på formanden spørgsmål om et andet lands an-

erkendelse af medmoderskab. Hvorvidt det ville være omfattet af ordre public, afhang af

det pågældende lands ægteskabslovgivning.

267

EUU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 254: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 20/11-15

10. Europaudvalgsmøde 20/11 2015

Søren Søndergaard

sagde, at Den Europæiske Menneskerettighedsdomstol i juli 2015

afgjorde, at det var et brud på menneskerettighederne ikke at anerkende et homoseksuelt

ægteskab. Det stillede diskussionen i et interessant lys, da der var en lang række EU-

lande, der ikke anerkendte homoseksuelle ægteskaber og dermed var omfattet af dom-

men, selv om den var rettet mod Italien. Bulgarien, Grækenland, Estland, Italien, Letland,

Litauen, Polen, Rumænien og Slovenien anerkendte ikke homoseksuelle ægteskaber.

Kunne man regne med, at danske domstole ikke ville anerkende afgørelser om homoæg-

teskaber truffet i disse lande?

Pernille Bendixen

takkede Enhedslisten for at have indkaldt til samrådet. Nogle lande

var mere korrupte end de vestlige, og hun var bekymret for korruption, hvis man f.eks.

havde en tvist om forældremyndighed i Bulgarien. Hvordan kunne man være sikker på,

det ikke ville ske?

Morten Løkkegaard

bad ministeren bekræfte, at hvis man som homoseksuelt ægtepar

slog sig ned i Polen eller Bulgarien, var man nok klar over, hvordan ægteskabslovgivnin-

gen var der, og hvilken risiko man løb.

Social- og indenrigsministeren

kendte ikke den dom, Søren Søndergaard nævnte, men

sagde, at lige præcis ægteskabslovgvning ikke blev håndteret inden for denne forordning,

der handlede om forældremyndighed, samvær, separation og skilsmisse.

Til Morten Løkkegaard sagde ministeren, at to personer i et homoægteskab nok var be-

vidst om deres rettigheder, hvis de bosatte sig i et andet land.

Ministeren svarede Pernille Bendixen, at forordningen ikke regulerede korruption, men at

det da ville være voldsomt bekymrende, hvis sådan noget skete.

Søren Søndergaard

var sikker på, at ministeren var enig med ham i, at menneskeret-

tighederne som udgangspunkt gælder for borgere i EU-lande. Selv om forordningen ikke

omhandlede ægteskaber, omhandlede den samvær med børn i opløste ægteskaber. Her

var spørgsmålet om anerkendelse af ægteskaber interessant, for hvis man ikke aner-

kendte et indgået ægteskab, havde det vel en betydning for afgørelsen om samvær. Det

var udgangspunktet for samrådsspørgsmålet.

Social- og indenrigsministeren

anerkendte, at det kunne blive et problem, hvis to per-

soner af samme køn blev gift i Danmark og flyttede til et land, der ikke anerkendte homo-

seksuelle ægteskaber eller medmoderskab, men sådan var det også i dag. Det ændrede

tilvalgsordningen ikke på. Det ville være fint, hvis de øvrige EU-lande anerkendte homo-

seksuelle ægteskaber, men det var op til national ægteskabslovgivning. Som Morten

Løkkegaard sagde, må man være bevidst om det, præcis som det er i dag.

Søren Søndergaard

sagde, at man kunne advare om, at der er EU-lande, der ikke op-

fyldte grundlæggende menneskerettigheder i henhold til dommen fra juni. Ministeren

sagde, at hvis man skulle have et barn med hjem til Danmark, ville den nye lovgivning

268

EUU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 254: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 20/11-15

10. Europaudvalgsmøde 20/11 2015

bidrage med et værktøj mere. Men hvis man vendte den rundt, og det var et af førnævnte

lande, der skulle have et barn hjem, havde de så ikke også et værktøj mere?

Social- og indenrigsministeren

svarede, at der selvfølgelig var en gensidighed. Det var

ikke kun Danmark, der fik bedre muligheder for at få et bortført barn hjem.

Søren Søndergaard

takkede ministeren for at gøre det klart, at de lande, der overtræder

menneskerettighederne ved ikke at anerkende homoseksuelle ægteskaber, får et ekstra

værktøj til at knæsætte deres lovgivning andre steder

–

medmindre krænkelse af

homoseksuelles rettigheder var omfattet af den ordre public-bestemmelse, der gør, at

man kan nægte at følge EU-lovgivningen.

Morten Løkkegaard

bad ministeren bekræfte, at EU-landene var forskellige, og det ville

de blive ved med at være, selv om man fik nye redskaber i værktøjskassen.

Social- og indenrigsministeren

bekræftede, at EU-landene var forskellige. Det var ikke

et spørgsmål om at regulere ægteskabslovgivningen i de forskellige EU-lande.

Diversiteten ville stadig være der, om man kunne lide den eller ej.

Mødet sluttede kl. 13.25.

269