Europaudvalget 2015-16
EUU Alm.del Bilag 266
Offentligt
1589145_0001.png
Udenrigsministeriet
Juridisk Tjeneste, EU-retskontoret
Asiatisk Plads 2 – 1448 København K
Tlf.: 33 92 03 24 Fax: 33 92 03 03
Liste over judicielle aktiviteter i sager af dansk interesse
JTEU j.nr. 2015 - 30240
15. januar 2016
Til orientering fremsendes nedenstående liste over EU-Domstolens aktiviteter i de kommende tre uger
i retssager, som har den danske regerings interesse. For så vidt angår sager, hvor der er nedsat
procesdelegation, indeholder listen oplysninger om tidspunktet for mundtlig forhandling, fremsættelse
af generaladvokatens forslag til afgørelse (GA) og afsigelse af dom. I sager, der i øvrigt følges af den
danske regering, oplyses der om tidspunkt for generaladvokatens forslag til afgørelse og afsigelse af
dom. Generaladvokatens udtalelser og EU-Domstolens domme offentliggøres på EU-Domstolens
hjemmeside (http://curia.europa.eu/) på selve datoen for fremsættelse eller afsigelse.
Der tages forbehold for, at listen er udarbejdet på baggrund af EU-Domstolens retslister, og at EU-
Domstolen med kort varsel kan foretage ændringer i egne retslister.
Liste over sager, hvor der nedsat procesdelegation:
Sagsnr.
C-561/14
Titel og kort sagsresumé
Genc
1. Skal stand still-bestemmelsen i artikell3 i den til
aftalen af 12. september 1963 mellem Det
Europæiske Økonomiske Fællesskab og Tyrkiet om
en associering mellem Det Europæiske Økonomiske
Fællesskab og Tyrkiet knyttede afgørelse 1/80 af 19.
september 1980 fra Associeringsrådet om udvikling af
associeringen og/eller stand still-bestemmelsen i
artikel 41, stk. 1, i tillægsprotokollen af23. november
1970, som bekræftet ved Rådets forordning (EØF)
nr. 2760172 af 19. december 1972, forstås sådan, at
nye og skærpede betingelser for adgangen til
familiesammenføring for familiemedlemmer, der ikke
er økonomisk aktive, herunder mindreårige børn, til
økonomisk aktive tyrkiske statsborgere, som har
bopæl og opholdstilladelse i en medlemsstat, er
omfattet af stand still-forpligtelsen, når henses til:
EU-Domstolens fortolkning af stand still-
bestemmelserne i navnlig dom af 18. juni 2007 i sag
C-325/05 Derin, dom af 19. juli 2012 i sag C-451/11
netger, dom af8. december 2011 i sag C-371/08
Ziebell (Store Afdeling) og dom af24. september
2013 i sag C-221/11 Demirkan (Store Afdeling),
formålet med og indholdet af Ankara-aftalen som
fortolket i navnlig Ziebellog Demirkan-dommene,
også henset til den omstændighed, at aftalen og de
hertil knyttede protokoller, afgørelser mv. ikke
indeholder bestemmelser om familiesammenføring
og den omstændighed, at familiesammenføring inden
for det daværende Fællesskab og nu Den Europæiske
Deltager i PD
Udenrigsministeriet
Justitsministeriet
Udlændinge-,
Integrations-, og
Boligministeriet
Kammeradvokaten
Processkridt
GA
Dato
20.01.16
1
EUU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 266: Liste over judicielle aktiviteter i sager af dansk interesse pr. 15/1-16
1589145_0002.png
Union stedse har været reguleret ved sekundære
retsakter, nu opholdsdirektivet (direktiv
2004/38ÆF)?
C-165/14
Rendón Marín
Sagen vedrører: Er nationale bestemmelser, hvorefter
muligheden for at udstede en opholdstilladelse til en
forælder til en mindreårig unionsborger, som er
afhængig af denne, fordi vedkommende er tidligere
straffet i det land, hvori ansøgningen indgives,
udelukkes, selv om dette indebærer, at den
mindreårige tvinges til at forlade Unionens område,
fordi han er nødsaget til at følge med sin forælder,
foreneligt med artikel 20 i traktaten om Den
Europæiske Unions funktionsmåde, fortolket i
henhold til [Domstolens] dom af 19. oktober 2004
(sag C-200/02) og af 8. marts 2011 (sag C-34/09), når
en national lovgivning udelukker muligheden?
CS
Sagen vedrører: (1) Er EU-retten og særligt artikel 20
TEUF til hinder for, at en medlemsstat udviser et
tredjelands statsborger, der er forælder og
hovedforsørger til et barn, der er statsborger i
medlemsstaten (og følgelig en unionsborger), fra sit
område til et tredjeland, når dette ville fratage barnet,
der er unionsborger, den effektive nydelse af
kerneindholdet i hans eller hendes rettigheder som
unionsborger? (2) Såfremt svaret på spørgsmål (1) er
»nej«, under hvilke omstændigheder ville en sådan
udvisning da være tilladt i medfør af EU-retten? (3)
Såfremt svaret på spørgsmål (1) er »nej«, i hvilken
grad, om nogen, giver artikel 27 og 28 i direktiv
2004/38/EF (opholdsdirektivet) svaret på spørgsmål
(2)?
Udenrigsministeriet
Justitsministeriet
Udlændinge-,
Integrations-, og
Boligministeriet
GA
04.02.16
C-304/14
Udenrigsministeriet
Justitsministeriet
Udlændinge-,
Integrations-, og
Boligministeriet
GA
04.02.16
Liste over sager, der i øvrigt følges af den danske regering:
Sagsnr.
C-470/14
Titel og kort sagsresumé
EGEDA e. a.
Sagen vedrører: 1) Er en ordning om rimelig
kompensation for privatkopiering, hvis
beregningsgrundlag er den faktisk forvoldte skade, og
hvis udgifter afholdes af statsbudgettet, uden at det
derved er muligt at sikre, at omkostningerne ved
denne kompensation bæres af brugerne af
privatkopiering, i overensstemmelse med artikel 5,
stk. 2, litra b), i direktiv 2001/29? 2) Hvis
ovenstående spørgsmål besvares bekræftende, er det
da i overensstemmelse med artikel 5, stk. 2, litra b), i
direktiv 2001/29, at det samlede beløb, der er afsat på
statsbudgettet til rimelig kompensation for
privatkopiering, selv om det beregnes på baggrund af
Interessant
Kulturministeriet
Processkridt
GA
Dato
19.01.16
2
EUU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 266: Liste over judicielle aktiviteter i sager af dansk interesse pr. 15/1-16
1589145_0003.png
den faktisk forvoldte skade, skal fastsættes inden for
budgetrammerne for hvert finansår?
C-428/14
DHL Express (Italy) et DHL Global Forwarding
(Italy)
Sagen vedrører: (i) de nationale
konkurrencemyndigheder i deres egen praksis ikke
må afvige fra de instrumenter, som er blevet defineret
og vedtaget af Det Europæiske Konkurrencenetværk,
særligt fra samarbejdsprogrammet, i et tilfælde som
det i hovedsagen omhandlede, uden at dette er i strid
med EU-Domstolens bemærkninger i præmis 21 og
22 i dommen af 14. juni 2011, sag C-360/09; (ii) der
er retlig forbindelse mellem den primære anmodning
om bødefritagelse, som en virksomhed har fremsat
eller er i færd med at fremsætte for Kommissionen,
og den forenklede anmodning om bødefritagelse,
som virksomheden har fremsat for en national
konkurrencemyndighed med hensyn til det samme
kartel, hvilket bevirker, at den nationale
konkurrencemyndighed – på trods af bestemmelserne
i punkt 38 i Kommissionens meddelelse om
samarbejdet inden for netværket af
konkurrencemyndigheder – i kraft af § 22 i ECN’s
modelprogram fra 2006 (senere § 24 i
nummereringen i ECN’s modelprogram fra 2012) og
den respektive Forklarende bemærkning 45 (senere
Forklarende bemærkning § 49 i nummereringen i
ECN’s modelprogram fra 2012) skal: a) vurdere den
forenklede anmodning om bødefritagelse i lyset af
den primære anmodning, og forudsat at den
forenklede anmodning nøjagtigt afspejler den
primære anmodnings indhold; b) subsidiært – såfremt
myndigheden antager, at denne forenklede
anmodning har et mere begrænset materielt
anvendelsesområde end den af samme virksomhed
fremsatte primære anmodning, for hvilken
Kommissionen har indrømmet betinget
bødefritagelse – rette henvendelse til Kommissionen
eller den samme virksomhed med henblik på at
fastlægge, hvorvidt virksomheden efter fremsættelse
af den forenklede anmodning i forbindelse med de
interne undersøgelser har konstateret konkrete og
specifikke eksempler på adfærd i det segment, som
angiveligt er dækket af den primære anmodning om
bødefritagelse men ikke af den forenklede
anmodning; (iii) i kraft af §§ 3 og 22-24 i ECN’s
modelprogram fra 2006 og den respektive
Forklarende bemærkning 8, 41, 45 og 46 og henset til
ændringerne indført af §§ 24-26 i ECN’s
modelprogram fra 2012 og den respektive
Forklarende bemærkning 44 og 49 kunne en national
konkurrencemyndighed, som på tidspunktet for
hovedsagens faktiske omstændigheder anvendte et
samarbejdsprogram som det i hovedsagen
omhandlede, lovligt med hensyn til et givent
hemmeligt kartel, for hvilket en første virksomhed
havde eller var i færd med at fremsætte en primær
anmodning om bødefritagelse for Kommissionen,
modtage: a) blot en forenklet anmodning om
Konkurrence- og
forbrugerstyrelsen
Dom
20.01.16
3
EUU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 266: Liste over judicielle aktiviteter i sager af dansk interesse pr. 15/1-16
1589145_0004.png
bødefritagelse fremsat af denne virksomhed, eller b)
også flere forenklede anmodninger om bødefritagelse
fremsat af forskellige virksomheder, som for
Kommissionen havde fremsat en »uacceptabel«
primær anmodning om bødefritagelse eller en
anmodning om bødenedsættelse, særligt såfremt de
primære anmodninger fra disse sidstnævnte
virksomheder blev fremsat efter indrømmelse af
betinget bødefritagelse for den første virksomhed?
C-27/15
Pizzo e.a.
1) Skal artikel 47 og 48 i Europa-Parlamentets og
Rådets direktiv 2004/18/EF af 31. marts 2004 om
samordning af fremgangsmåderne ved indgåelse af
offentlige vareindkøbskontrakter, offentlige
tjenesteydelseskontrakter og offentlige bygge og
anlægskontrakter fortolkes således, at de er til hinder
for nationale bestemmelser, såsom de ovenfor
beskrevne italienske bestemmelser, som tillader delvis
udnyttelse af andre enheders kapacitet, på de ovenfor
nævnte betingelser, i tjenesteydelsessektoren? 2) Er de
EU-retlige principper, og navnlig princippet om
beskyttelse af den berettigede forventning,
retssikkerhedsprincippet og
proportionalitetsprincippet, til hinder for en
bestemmelse i en medlemsstats lovgivning, hvorefter
en virksomhed kan udelukkes fra en offentlig
udbudsprocedure, såfremt virksomheden ikke har
forstået, at den har en pligt, hvis manglende
opfyldelse sanktioneres med udelukkelse – idet denne
pligt ikke udtrykkeligt er fastlagt i
udbudsdokumenterne – til at betale et beløb med
henblik på at deltage i den omhandlede
udbudsprocedure på trods af, at denne pligt ikke klart
kan udledes af ordlyden af den gældende lov i
medlemsstaten, men alligevel kan udledes ved to
retlige løsningsmodeller, der består i først at foretage
en udvidende fortolkning af bestemte bestemmelser i
medlemsstatens positive ret og dernæst – i
overensstemmelse med resultatet af denne udvidende
fortolkning – automatisk at indsætte de præceptive
bestemmelser i udbudsdokumenterne?
Viiniverla
1) Skal der ved vurderingen af, om der foreligger en
antydning som omhandlet i artikel 16, litra b), i
Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr.
110/2008 af 15. januar 2008 om definition,
betegnelse, præsentation og mærkning af samt
beskyttelse af geografiske betegnelser for spiritus og
om ophævelse af Rådets forordning (EØF) nr.
1576/89 (EUT L 39, s. 16) tages udgangspunkt i en
almindeligt oplyst, rimeligt opmærksom og
velunderrettet gennemsnitsforbruger?
Les Jardins de Jouvence
Sagen vedrører: 1. Skal de tjenester, der tilbydes i
»plejeboliger«, som defineret i dekretet fra regionen
Vallonien af 5. juni 1997 og bekendtgørelse af 3.
december 1998 om gennemførelse af dette dekret,
Justitsministeriet
Konkurrence- og
forbrugerstyrelsen
GA
21.01.16
C-75/15
Miljø- og
Fødevareministeriet
Patent- og
Varemærkestyrelsen
Dom
21.01.16
C-335/14
Skatteministeriet
Dom
21.01.16
4
EUU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 266: Liste over judicielle aktiviteter i sager af dansk interesse pr. 15/1-16
1589145_0005.png
som ændret ved dekret af 6. februar 2003 og
bekendtgørelse af 15. januar 2004 om gennemførelse
af dette dekret, og som ikke kan anses for
alderdomshjem i henhold til den nationale lovgivning,
anses for ydelser »med nær tilknytning til social
bistand og social sikring« i den forstand, hvori dette
udtryk er anvendt i artikel 132, [stk.] 1, [litra] g), i
Rådets direktiv 2006/112/EF af 28. november 2006,
alene som følge af, at sådanne plejeboliger skal have
en godkendelse, og at prisen for sådanne ydelser er
omfattet af en priskontrolpolitik, selv om det organ,
der leverer de nævnte ydelser, og modtagerne heraf,
ikke har krav på tilskud eller anden offentlig
økonomisk støtte?
C-448/14
Davitas
Sagen vedrører: Er det af sagsøgeren markedsførte
produkt »De Tox Forte« et levnedsmiddel eller en
levnedsmiddelingrediens med ny molekylestruktur i
henhold til artikel 1, stk. 2, litra c), i forordning (EF)
nr. 258/97? Er det navnlig tilstrækkeligt for at svare
bekræftende på dette spørgsmål, at dette produkt
med indholdsstoffet klinoptilolit i dets særlige
primære molekylestruktur ikke blev anvendt som
levnedsmiddel før den 15. maj 1997, eller kræves det
desuden, at dette produkt skal være fremstillet
gennem fremstillingsprocessen med en metode, som
fører til en ny eller bevidst modificeret
molekylestruktur, og at der altså skal være tale om et
stof, som ikke tidligere har eksisteret i naturen i denne
form?
Masterrind
Sagen vedrører: a) Skal bestemmelsen i kapitel V,
punkt 1.4, i bilag I til Rådets forordning (EF) nr.
1/2005 af 22. december 2004 om beskyttelse af dyr
under transport og dermed forbundne aktiviteter og
om ændring af direktiv 64/432/EØF og 93/119/EF
og forordning (EF) nr. 1255/97, EUT [2005 L 3, s.
1], hvorefter dyrene efter 14 timers transport skal
have en hvileperiode på mindst 1 time, hvor de
vandes og om nødvendigt fordres, inden de kan
transporteres i endnu 14 timer, fortolkes således, at
transportintervallerne også kan afbrydes af en
hvileperiode, der varer mere end 1 time, eller flere
hvileperioder, hvoraf én mindst varer 1 time? b) Er
den enkelte medlemsstats betalingsorgan bundet af
den af embedsdyrlægen på udgangsstedet foretagne
påtegning i henhold til artikel 2, stk. 3, i
Kommissionens forordning (EU) nr. 817/2010 af 16.
september 2010 om fastsættelse af
gennemførelsesbestemmelser efter Rådets forordning
(EF) nr. 1234/2007 for så vidt angår kravene for
ydelse af eksportrestitutioner i forbindelse med
levende kvægs velfærd under transport, EUT L 245,
s. 16, således at lovligheden af en nægtelse af at
foretage påtegningen alene skal undersøges af den
myndighed, som grænsedyrlægens handling kan
tilregnes, eller udgør embedsdyrlægens påtegning blot
en administrativ procedurehandling, som kun kan
Miljø- og
Fødevareministeriet
GA
21.01.16
C-469/14
Udenrigsministeriet
Miljø- og
Fødevareministeriet
Naturerhvervsstyrelse
n
GA
21.01.16
5
EUU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 266: Liste over judicielle aktiviteter i sager af dansk interesse pr. 15/1-16
1589145_0006.png
anfægtes samtidig med de retsmidler, der kan
iværksættes til prøvelse af betalingsorganets
realitetsafgørelse?
C-515/14
Europa Kommissionen mod Republikken
Cypern
Påstande: Det fastslås, at Republikken Cypern har
tilsidesat sine forpligtelser i henhold til artikel 45 og
artikel 48 i traktaten om Den Europæiske Unions
funktionsmåde og artikel 4, stk. 3, i traktaten om Den
Europæiske Union, fordi den ikke med
tilbagevirkende kraft fra den 1. maj 2004 har ophævet
alderskriteriet i artikel 27 i pensionsloven (L. 97(1)97),
og som bevirker, at denne artikel bliver uforenlig med
de ovennævnte bestemmelser, da det afholder
arbejdstagere fra at forlade deres land for at tage
arbejde i en anden medlemsstat, en EU-institution
eller en anden international organisation, og fordi det
medfører en ulige behandling mellem på den ene side
vandrende arbejdstagere, herunder dem, der arbejder i
EU-institutioner eller en anden international
organisation, og på den anden side de tjenestemænd,
der udelukkende har udøvet beskæftigelse i Cypern.
Republikken Cypern tilpligtes at betale sagens
omkostninger.
Makhlouf mod Rådet
Påstande: Rådets afgørelse 2011/273/FUSP af 9. maj
2011 om restriktive foranstaltninger over for Syrien
annulleres. Rådet for Den Europæiske Union
tilpligtes at betale sagens omkostninger i henhold til
artikel 87 og 91 i Rettens procesreglement.
Europa-Kommissionen mod Kongeriget
Nederlandene
Påstande: Det fastslås, at Kongeriget Nederlandene
har tilsidesat sine forpligtelser i henhold til artikel 18
TEUF (sammenholdt med artikel 20 TEUF og 21
TEUF) og artikel 24, stk. 2, i Europa-Parlamentets og
Rådets direktiv 2004/38/EF (1) om unionsborgeres
og deres familiemedlemmers ret til at færdes og
opholde sig frit på medlemsstaternes område, idet
den mulighed for, at studerende, der studerer i
Nederlandene, kan få billetprisnedsættelser ved
benyttelse af offentlige transportmidler, af Kongeriget
Nederlandene er blevet forbeholdt nederlandske
studerende, som er indskrevet på en privat eller
offentlig læreanstalt i Nederlandene, og studerende
fra andre medlemsstater, der er erhvervsaktive i
Nederlandene eller dér har erhvervet ret til
tidsubegrænset ophold. Kongeriget Nederlandene
tilpligtes at betale sagens omkostninger.
Slovenien mod Kommissionen
Påstande: Kommissionens gennemførelsesafgørelse
2014/458/EU af 9. juli 2014 om udelukkelse fra EU-
finansiering af visse udgifter, som medlemsstaterne
har afholdt for Den Europæiske Udviklings- og
Garantifond for Landbruget (EUGFL),
Garantisektionen, Den Europæiske Garantifond for
Landbruget (EGFL) og Den Europæiske
Beskæftigelsesminister
iet
Dom
21.01.16
T-443/13
Udenrigsministeriet
Erhvervsstyrelsen
Dom
21.01.16
C-233/14
Justitsministeriet
Uddannelses- og
Forskningsministeriet
Transportministeriet
Erhvervsstyrelsen
GA
26.01.16
T-667/14
Miljø- og
Fødevareministeriet
Dom
28.01.16
6
EUU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 266: Liste over judicielle aktiviteter i sager af dansk interesse pr. 15/1-16
1589145_0007.png
Landbrugsfond for Udvikling af Landdistrikterne
(ELFUL) (meddelt under nummer C(2014) 4479)
(EUT L 205, s. 62) annulleres, for så vidt som den
udelukker visse udgifter afholdt af Republikken
Slovenien, og nærmere bestemt som følge af:
Svaghederne i kontrollen af, om små parceller
overholder definitionen af landbrugsparceller,
hvorefter der er anvendt en standardkorrektion på
5 % på de direkte betalinger for et beløb på 115
956,46 EUR for regnskabsåret 2011 og 131 260,23
EUR for regnskabsåret 2012. En manglende
ekstrapolering af kontrolresultater i tilfælde af forskel
på under 3 %, hvorefter der er anvendt en punktvis
korrektion på de direkte betalinger for et beløb på 1
771,90 EUR for regnskabsåret 2010, 6 376,67 EUR
for regnskabsåret 2011 og 6 506,76 EUR for
regnskabsåret 2012. Kommissionen tilpligtes at betale
sagens omkostninger.
C-50/14
CASTA e.a.
»1) Er EU-lovgivningen vedrørende offentlige
kontrakter – i det foreliggende tilfælde, der
omhandler udelukkede kontrakter, de almindelige
principper om fri konkurrence, forbud mod
forskelsbehandling, gennemsigtighed og
proportionalitet til hinder for nationale bestemmelser,
som tillader direkte tildeling af kontrakter vedrørende
sygetransporter til frivillige organisationer, hvis
virksomhed fortrinsvis er baseret på ulønnet arbejde,
og hvis vederlag er begrænset til godtgørelse af
udgifter? 2) Såfremt den omhandlede form for
tildeling anses for at være forenelig med
fællesskabsretten, skal der da foretages en indledende
sammenligning af tilbuddene fra flere aktører af
samme art (eventuelt også aktører fra andre
medlemsstater), som opfylder betingelserne for
direkte tildeling, for at begrænse risikoen for
pådragelse af unødige eller urimelige omkostninger,
og skal de nationale bestemmelser, som tillader
direkte tildeling, følgelig fortolkes i overensstemmelse
hermed? 3) Såfremt den omhandlede form for
tildeling anses for at være forenelig med
fællesskabsretten, skal de frivillige organisationer, der
tildeles kontrakter direkte, da være undergivet præcise
procentvise grænser for parallel adgang til markedet,
og skal [org. s. 20] den nationale bestemmelse, som
foreskriver, at disse organisationers kommercielle
aktiviteter skal have marginal karakter, følgelig
fortolkes i overensstemmelse hermed?«
BP Europa
Sagen vedrører: 1. Skal artikel 10, stk. 4, i direktiv
2008/118/EF fortolkes således, at betingelserne i
denne bestemmelse kun er opfyldt, hvis den samlede
mængde varer, der bevæges under en
afgiftssuspensionsordning, ikke er nået frem til deres
bestemmelsessted, eller kan bestemmelsen, henset til
artikel 10, stk. 6, i direktiv 2008/118/EF, også
anvendes i situationer, hvor kun en del af de
punktafgiftspligtige varer, der bevæges under en
Konkurrence- og
forbrugerstyrelsen
Dom
28.01.16
C-64/15
Skatteministeriet
Dom
28.01.16
7
EUU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 266: Liste over judicielle aktiviteter i sager af dansk interesse pr. 15/1-16
1589145_0008.png
afgiftssuspensionsordning, ikke er nået frem til
bestemmelsesstedet?
C-96/15
Saint Louis Sucre
Sagen vedrører: 1) Skal artikel 15, stk. 2 og stk. 8, i
Rådets forordning (EF) nr. 1260/2001 af 19. juni
2001 (1), anvendt i lyset af 9. og 11. betragtning til
forordningen og af dommene Zuckerfabrik Jülich I
og II, samt af fællesskabsrettens almindelige
principper om forbud mod uberettiget berigelse,
proportionalitetsprincippet og friheden til at oprette
og drive egen virksomhed, fortolkes således, at en
sukkerproducent har ret til at få tilbagebetalt
produktionsafgifter, der er betalt for kvotesukker,
som stadig var oplagret den 30. juni 2006, når
ordningen for produktionsafgifter ikke blev
videreført efter denne dato ved Rådets forordning nr.
318/2006 af 20. februar 2006 (2)? 2) a) Såfremt det
forudgående præjudicielle spørgsmål besvares
bekræftende, skal størrelsen af de afgifter, der skal
tilbagebetales til producenterne, kun støttes på den
sukkermængde, der blev oplagret den 30. juni 2006?
b) Såfremt det forudgående præjudicielle spørgsmål
besvares afkræftende, skal den sukkermængde, der
skal anvendes som grundlag for tilbagebetaling af
afgifter, støttes på fællesskabssukkerlagrene mellem
den 1. juli 2001 og den 30. juni 2006? 3) Kan
beregningen af den afgift, der skal tilbagebetales,
gyldigt foretages ved multiplikation af det sukkerlager,
der lægges til grund ved besvarelsen af det andet
præjudicielle spørgsmål, med et vejet gennemsnit af
»gennemsnitlige tab«, der fastslås i løbet af den fælles
markedsordning for sukker 2001/2006, eller skal den
beregnes på en anden måde og hvorledes? 4) Såfremt
de forudgående spørgsmål besvares bekræftende, er
Kommissionens forordning (EF) nr. 164/2007 af 19.
februar 2007 om fastsættelse for produktionsåret
2005/06 af produktionsafgifterne i sukkersektoren (3)
gyldig?
CM Eurologistik m.fl.
Sagen vedrører: »Er Rådets
gennemførelsesforordning (EU) nr. 158/2013 af 18.
februar 2013om genindførelse af en endelig
antidumpingtold på importen af visse typer tilberedte
eller konserverede citrusfrugter (mandariner osv.)
med oprindelse i Folkere-publikken Kina (EUT L 49
af 22.2.2013, s. 29) gyldig, selvom der ikke kort før
dens udstedelse er gennemført en selvstændig
antidumpingundersøgelse, men man i stedet har
videreført en antidumpingundersøgelse, som blev
gennemført for perioden fra 1. oktober 2006 til 30.
september 2007, i hvilken forbindelse denne
undersøgelse imidlertid ifølge Den Europæiske
Unions Domstols afgørelse i dom af 22. maj 2012
(sag C-338/10) var blevet gennemført under
tilsidesættelse af kravene i Rådets forordning (EF) nr.
384/96 af 22. december 1995 om beskyttelse mod
dumpingimport fra lande, der ikke er medlemmer af
Det Europæiske Fællesskab (EUT L 56 af 6.3.1996, s.
Miljø- og
Fødevareministeriet
GA
28.01.16
Forenede
sager
C-283/14 og
C-284/14
Erhvervsstyrelsen
Dom
28.01.16
8
EUU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 266: Liste over judicielle aktiviteter i sager af dansk interesse pr. 15/1-16
1589145_0009.png
1), som ændret ved Rådets forordning (EF) nr.
2117/2005 af 21. december 2005 om ændring af
forordning (EF) nr. 384/96 om beskyttelse mod
dumpingimport fra lande, der ikke er medlemmer af
Det Europæiske Fællesskab (EUT L 340 af
23.12.2005, s. 17), hvilket havde til følge, at
Domstolen i den nævnte dom erklærede Rådets
forordning (EF) nr. 1355/2008 af 18. december 2008
om indførelse af en endelig antidumpingtold på
importen af visse typer tilberedte eller konserverede
citrusfrugter (mandariner osv.) med oprindelse i
Folkerepublikken Kina og om endelig opkrævning af
den midlertidige told (EUT L 350 af 30.12.2008, s.
35), som var udstedt på baggrund af denne
undersøgelse, for ugyldig?«
C-375/14
Laezza
Sagen vedrører: «Les articles 49 et suivants, et 56 et
suivants TFUE, tels qu’ils ont notamment été
complétés à la lumière des principes contenus dans
l’arrêt rendu le 16 février 2012 par la Cour de justice
(affaires jointes C-72/10 et C-77/10), doivent-ils être
interprétés dans le sens qu’ils s’opposent à une
disposition nationale prévoyant l’obligation de céder à
titre gratuit l’usage des biens matériels et immatériels
détenus en propriété qui constituent le réseau de
gestion de collecte du jeu lors de la cessation de
l’activité en raison de l’expiration de la durée limite de
la concession ou par l’effet de décisions de déchéance
ou de révocation?»
Europa-Kommissionen mod Den Portugisiske
Republik
Påstande: Det fastslås, at Den Portugisiske Republik
har tilsidesat sine forpligtelser i henhold til artikel 4 i
direktiv 91/271/EØF (1) om rensning af
byspildevand, idet den ikke har sikret et passende
niveau for rensningen af byspildevand i de 52
udvalgte byområder, hvor overtrædelserne er blevet
fastslået. Den Portugisiske Republik tilpligtes at
betale sagens omkostninger.
James Elliott Construction
Sagen vedrører: 1 a) Såfremt vilkårene i en privatretlig
aftale forpligter en part til at levere et produkt, der er
fremstillet i overensstemmelse med en national
standard, derer udstedt til gennemførelse af en
europæisk standard efter et mandat fra Europa-
Kommissionen i henhold til [org. s. 3]
bestemmelserne i byggevaredirektivet (89/106/EØF),
er fortolkningen af denne standard da et forhold, som
Domstolen kan anmodes om at afgøre ved
præjudiciel afgørelse i henhold til artikel 267 TEUF?
b) Såfremt spørgsmål 1(a) besvares bekræftende, er
det da et krav efter EN 13242:2002 at overholdelse
eller tilsidesættelse af denne standard kun kan fastslås
ved dokumentation i form af prøvninger i
overensstemmelse med standarder (uden mandat)
udstedt af Den Europæiske
Standardiseringsorganisation (CEN), som
Justitsministeriet
Dom
28.01.16
C-398/14
Miljøstyrelsen
Dom
28.01.16
C-613/14
Energistyrelsen
Miljøstyrelsen
GA
28.01.16
9
EUU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 266: Liste over judicielle aktiviteter i sager af dansk interesse pr. 15/1-16
1589145_0010.png
EN13242:2002 henviser til, og som foretages på
tidspunktet for produktionen og/eller tidspunktet for
leveringen, eller kan tilsidesættelse af en standard (og
følgelig manglende opfyldelse af aftalen) fastslås ved
dokumentation i form af prøvninger udført senere,
såfremt udfaldet af sådanne prøvninger logisk set kan
anses som bevis for, at standarden er blevet tilsidesat?
2) Er en national domstol ved behandlingen af et
privatretligt krav om manglende opfyldelse af en
aftale om et produkt, der er fremstillet i
overensstemmelse med en europæisk standard
udstedt efter et mandat fra Europa-Kommissionen i
henhold til byggevaredirektivet, forpligtet til at afstå
fra at anvende nationale bestemmelser, der indebærer
krav til handelsmæssig kvalitet og egnethed til
formålet, med den begrundelse at enten de
lovbestemte vilkår eller deres anvendelse skaber
standarder eller pålægger tekniske specifikationer eller
krav, der ikke er foretaget underretning om i henhold
til bestemmelserne i informationsproceduredirektivet
(98/34/EF)? 3) Er en national ret, der behandler en
sag om manglende opfyldelse af en privatretlig aftale,
der udspringer af manglende opfyldelse af et vilkår
om handelsmæssig kvalitet eller egnethed til
anvendelse (der indirekte følger af lov i en aftale
mellem parterne og ikke ændret eller fraveget af dem)
for et produkt, der er fremstillet i overensstemmelse
med EN13242:2002, forpligtet til at antage, at
produktet er af sædvanlig handelsmæssig kvalitet og
egnet til sit formål, og i så fald kan en sådan
formodning da kun afvises ved dokumentation for
manglende overholdelse af EN13242:2002 ved
prøvninger udført i [org. s. 4] overensstemmelse med
de prøvninger og protokoller, der henvises til i
EN13242:2002, og som er udført på tidspunktet for
leveringen af produktet? 4) Såfremt spørgsmål 1(a),
og spørgsmål 3 besvares bekræftende, er en grænse
for det samlede svovlindhold i tilslag da foreskrevet
ved eller i henhold til EN13242:2002, således at
overholdelse af en sådan grænse var et krav for bl.a.
at skabe en formodning for sædvanlig handelsmæssig
kvalitet eller egnethed til anvendelse? 5) Såfremt både
[det første spørgsmål,] litra a), og det tredje spørgsmål
besvares bekræftende, er dokumentation for, at
produktet var forsynet med »CE-mærkning«, da
nødvendig for at kunne støtte sig på formodningen
skabt ved bilag ZA til EN13242:2002 og/eller
byggevaredirektivets artikel 4 (89/106/EØF)?
T-427/12
Østrig mod Kommissionen
Påstande: Artikel 1, stk. 1, litra d), sammenholdt med
artikel 1, stk. 2, i Europa-Kommissionens afgørelse af
25. juli 2012 i statsstøttesagstatsstøttesag SA.28487 (C
16/2009 ex N 254/2009), hvorefter den
finansieringsgaranti, Østrig har ydet Bayerische
Landesbank, udgør statsstøtte fra Republikken Østrig
til Bayerische Landesbank i artikel 107, stk. 1,
TEUF’s forstand og er forenelig med det indre
marked i betragtning af de tilsagn, der er afgivet i
bilag I og III, og på de betingelser, der er fastsat i
Finanstilsynet
Dom
28.01.16
10
EUU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 266: Liste over judicielle aktiviteter i sager af dansk interesse pr. 15/1-16
1589145_0011.png
bilag III, annulleres. Europa-Kommissionen tilpligtes
at betale sagens omkostninger.
C-421/14
Banco Primus
Sagen vedrører: Det første spørgsmål: 1) Skal fjerde
overgangsbestemmelse i lov nr. 1/2013 fortolkes
således, at den ikke må udgøre en hindring for
forbrugerbeskyttelsen? 2) Er det i henhold til direktiv
93/13, herunder navnlig direktivets artikel 6, stk. 1,
og artikel 7, stk. 1, og med henblik på at sikre
beskyttelsen af forbrugere og brugere i
overensstemmelse med ækvivalensprincippet og
effektivitetsprincippet muligt for en forbruger at
klage over et urimeligt kontraktvilkår efter udløbet af
den i national ret fastsatte frist for indgivelse af
sådanne klager, således at den nationale ret skal prøve
sådanne vilkår? 3) Skal den nationale ret i henhold til
direktiv 93/13, herunder navnlig direktivets artikel 6,
stk. 1, og artikel 7, stk. 1, og med henblik på at sikre
beskyttelsen af forbrugere og brugere i
overensstemmelse med ækvivalensprincippet og
effektivitetsprincippet af egen drift vurdere, om et
vilkår er urimeligt, og dernæst fastlægge følgerne
heraf, selv om den tidligere har truffet en modsat
afgørelse eller har afvist at foretage en sådan
vurdering, og der var tale om endelige afgørelser i
henhold til national procesret? Det andet spørgsmål:
4) Kan forholdet mellem kvalitet og pris påvirke
vurderingen af, om mindre væsentlige kontraktvilkår
er urimelige? Skal der i forbindelse med en sådan
indirekte kontrol af disse vilkår, tages hensyn til de
prisbegrænsninger, der er fastsat i national ret? Kan
bestemmelser, som abstrakt set er gyldige, miste deres
gyldighed, såfremtdet fastslås, at prisen for
transaktionen er for høje sammenlignet med
markedsprisen? Det tredje spørgsmål: 5) Er det i
henhold til artikel 4 i direktiv 93/13 muligt at tage
hensyn til omstændigheder, der er indtrådt efter
aftalens indgåelse, såfremt en gennemgang af national
ret viser, at dette er muligt? Fjerde spørgsmål: Skal
LEC’s artikel 693, stk. 2, (Ley de Enjuiciamiento
Civil) (den civile retsplejelov), som ændret ved lov
1/2013, fortolkes således, at den ikke må udgøre en
hindring for beskyttelsen af forbrugernes interesser?
7) I overensstemmelse med direktiv 93/13, herunder
navnlig dets artikel 6, stk. 1, og artikel 7, stk. 1, og
med henblik på at sikre beskyttelsen af forbrugere og
brugere i overensstemmelse med
ækvivalensprincippet og effektivitetsprincippet, skal
en national domstol, som fastslår, at der foreligger et
urimeligt kontraktvilkår om førtidig ophævelse,
betragte vilkåret, som om det ikke var aftalt, og drage
konsekvenserne heraf, også selv om den
erhvervsdrivende har ventet i det tidsrum, der som
minimum er foreskrevet i den nationale retsforskrift?
Hansson
Sagen vedrører: 1) Skal der ved fastsættelsen af en
»rimelig godtgørelse«, som den krænkende part i
henhold til artikel 94, stk. 1, litra a), [i Rådets
Justitsministeriet
Konkurrence- og
forbrugerstyrelsen
GA
02.02.16
C-481/14
Miljø- og
Fødevareministeriet
Patent- og
GA
04.02.16
11
EUU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 266: Liste over judicielle aktiviteter i sager af dansk interesse pr. 15/1-16
1589145_0012.png
forordning (EF) nr. 2100/94 af 27. juli 1994 om
EFsortsbeskyttelse (herefter »forordning nr.
2100/94«)] skal betale til indehaveren af en ret til EF-
sortsbeskyttelse, fordi den krænkende part foretager
de i artikel 13, stk. 2, i forordning nr. 2100/94
omhandlede handlinger uden at være berettiget hertil,
med udgangspunkt i den sædvanlige afgift, der på
samme område opkræves for en licens på almindelige
markedsvilkår for de handlinger, der er anført i artikel
13, stk. 2, i forordning nr. 2100/94, altid yderligere
beregnes et bestemt »krænkelsestillæg« som et fast
beløb? Fremgår dette af artikel 13, stk. 1, andet
punktum, i [Europa-Parlamentets og Rådets direktiv
2004/48/EF af 29. april 2004 om håndhævelsen af
intellektuelle ejendomsrettigheder (herefter »direktiv
2004/48/EF«)]? På grund af spørgsmålenes størrelse,
henvises der til den præjudicielle
forelæggelseskendelse for at se dem i sin helhed
C-336/14
Ince
Sagen vedrører: I. Vedrørende første sigtelse (januar
2012) og vedrørende anden sigtelse frem til udgangen
af juni 2012: 1 a) Skal artikel 56 TEUF fortolkes
således, at bestemmelsen er til hinder for, at de
retshåndhævende myndigheder pålægger straf for
formidling af sportsvæddemål – som sker uden en
tysk tilladelse – til arrangører af væddemål med licens
i et andet EU-land, når der gælder et krav om, at
arrangøren af væddemål også skal have en tysk
tilladelse, som de nationale instanser imidlertid ikke
må udstede til ikke-statslige arrangører af væddemål
som følge af en retlig situation (monopol på
afholdelse af sportsvæddemål) som strider imod EU-
retten? 1 b) Har det betydning for besvarelsen af
spørgsmål 1 a), hvis de statslige instanser i en af de 15
tyske delstater, som i fællesskab har etableret og
håndhæver det statslige monopol på sportsvæddemål,
i forbuds- eller straffesager hævder, at det
lovbestemte forbud mod at give en tilladelse til
private udbydere ikke håndhæves i denne delstat i
forbindelse med en eventuel ansøgning om en
arrangør- eller formidlingstilladelse? 1 c) Skal de EU-
retlige principper, navnlig reglerne om fri udveksling
af tjenesteydelser, samt Domstol-ens dom i sag C-
186/11 fortolkes således, at de er til hinder for et
permanent forbud mod eller strafpålæggelse af
grænseoverskridende formidling af sportsvæddemål,
som kunne betegnes som »forebyggende«, hvis dette
begrundes med, at det ikke var Ȍbenbart, dvs.
fremgik uden videre undersøgelse« for den
myndighed, der udsteder forbud, på tidspunktet for
afgørelsen, at formidlingsaktiviteten opfylder alle
materielle forudsætninger for tilladelsen, bortset fra
forbeholdet om statsligt monopol? 2) Skal direktiv
98/34/EF fortolkes således, at det er til hinder for at
pålægge straf for formid-ling af sportsvæddemål uden
tysk tilladelse via en væddemålsautomat til en
arrangør af væddemål, som har licens i et andet EU-
land, hvis de statslige indgreb bygger på lovgivningen
i en enkelt delstat, som ikke er notificeret til Europa-
Varemærkestyrelsen
Udenrigsministeriet
Finansministeriet
Finanstilsynet
Dom
04.02.16
12
EUU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 266: Liste over judicielle aktiviteter i sager af dansk interesse pr. 15/1-16
1589145_0013.png
Kommissionen, og som har samme indhold som den
statsaftale om hasardspil (»GlüStV«), der ikke længere
er gældende? II. Vedrørende den anden sigtelse for
perioden fra juli 2012 3) Skal artikel 56 TEUF,
reglerne om gennemsigtighed, lighedsprincippet og
EU-rettens forbud mod favorisering fortolkes
således, at de er til hinder for at pålægge straf for
formidling af sportsvæddemål uden tysk tilladelse til
en arrangør af væddemål, som har licens i et andet
EU-land, i et tilfælde, som ved statsaftalen om
ændring af hasard-spilsbestemmelserne
(»GlüÄndStV«), der har en planlagt løbetid på ni år,
er kendetegnet ved en »forsøgsbestemmelse for
sportsvæddemål«, som indeholder en teoretisk
mulighed for i løbet af syv år at udstede højst 20
koncessioner også til ikke-statslige arrangører af
væddemål, som indebærer legalisering for samtlige
tyske delstater som en nødvendig forudsætning for en
formidlingstilladelse, hvis a) proceduren med henblik
på tildeling af koncessioner og retssager i denne
forbindelse varetages af den myndighed, der bevilger
koncessioner, i fællesskab med det advokat-kontor,
som regelmæssigt har rådgivet de fleste delstater og
deres lotterivirksomheder i forbindelse med
monopolet på sportsvæddemål, som var i strid med
EU-retten, og repræsenteret dem ved de nationale
domstole i sager mod private udbydere samt
repræsenterede de statslige instanser i de præjudicielle
sager Markus Stoß m.fl. [C–316/07, C– 358/07, C–
359/07, C–360/07, C–409/07 og C–410/07,
ECLI:EU:C:2010:504], Carmen Media Group, [C–
46/08, ECLI:EU:C:2010:505] og Winner Wetten [C–
409/06, ECLI:EU:C:2010:503] b)
koncessionsudbuddet i EU-Tidende den 8. august
2012 ikke indeholdt nærmere oplysninger vedrørende
mindstekravene til de koncepter, der skulle
forelægges, indholdet af de øvrige forlangte
erklæringer og dokumentationer samt om
udvælgelsen af de højst 20 koncessionshavere, men
disse nærmere oplysninger først blev meddelt efter
udløbet af ansøgningsfristen med et såkaldt
»informationsmemoran-dum« og adskillige andre
dokumenter og kun til ansøgere, som havde
kvalificeret sig til koncessionsprocedurens »anden
fase« c) den myndighed, der bevilger koncessioner,
otte måneder efter procedurens indledning i strid
med udbuddet kun indbyder 14 koncessionsansøgere
til personligt at præsentere deres social- og
sikkerhedskoncepter, fordi disse havde opfyldt
mindstekravene til en koncession fuldt ud, men 15
måneder efter procedurens indledning meddeler, at
ikke en eneste ansøger havde dokumenteret
opfyldelsen af mindstekravene i en »kontrollerbar
form« d) den statsligt kontrollerede
koncessionsansøger (»Ods«, Ods Deutschland
Sportwetten GmbH), som er en sammenslutning af
de statslige lotteriselskaber, hører til de 14 ansøgere,
som blev indbudt til at præsentere deres koncepter
for den myndighed, der bevilger konces-sioner, men
13
EUU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 266: Liste over judicielle aktiviteter i sager af dansk interesse pr. 15/1-16
1589145_0014.png
vel næppe er berettiget til at deltage i koncessionen på
grund af sine organisatoriske forbindelser med
arrangører af sportsbegivenheder, da det i loven (§ 21,
stk. 3, GlüÄndStV) forlanges, at den aktive sport og
de foreninger, der organiserer den, er skarpt adskilt
fra arrangering og formidling af sportsvæddemål e)
tildelingen af en koncession bl.a. forudsætter
dokumentation for, at »de nødvendige midler til at
arrangere de påtænkte udbud af sportsvæddemål
stammer fra en retmæssig kilde« f) den myndighed,
der bevilger koncessioner, og hasardspilsudvalget
(»Glücksspielkollegium«), som består af
repræsentanter for delstaterne, og som træffer
afgørelse om tildelingen af koncessioner, ikke gør
brug af muligheden for at tildele koncession til
private arrangører af væddemål, mens statslige
lotteriforetagender i op til et år efter den eventuelle
koncessionstildeling kan arrangere sportsvæddemål,
lotterier og andre hasardspil uden koncession og
sælge og reklamere for dem via deres landsdækkende
indleveringssteder
Forenede
sager
C-34/14 og
C-659/13
Puma
Sagen vedrører: 1. Er Rådets forordning (EF) nr.
1472/2006 af 5. oktober 2006 om indførelse af en
endelig antidumpingtold og endelig opkrævning af
den midlertidige told på importen af visse typer af
fodtøj med overdel af læder med oprindelse i
Folkerepublikken Kina og Vietnam og Rådets
gennemførelsesforordning (EU) nr. 1294/2009 af 22.
december 2009 om indførelse af en endelig
antidumpingtold på importen af visse typer fodtøj
med overdel af læder med oprindelse i Vietnam og i
Folkerepublikken Kina som udvidet til også at
omfatte import af visse typer fodtøj med overdel af
læder afsendt fra Macao SAR, uanset om den er
angivet med oprindelse i Macao SAR eller ej, som
følge af en udløbsundersøgelse i henhold til artikel 11,
stk. 2, i Rådets forordning (EF) nr. 384/96 i det hele
gyldige, for så vidt som de ikke blev annulleret ved
EU-Domstolens dom af 2. februar 2012 og dom af
15. november 2012 i sag C-249/10 P og i sag C-
247/10 P? 2. Såfremt spørgsmål 1 besvares
benægtende, men de anførte forordninger ikke er
ugyldige i det hele: a) I forhold til hvilke eksportører
og producenter i Folkerepublikken Kina og Vietnam,
som sagsøgeren i perioden 2006-2011 købte varer
hos, er Rådets forordning (EF) nr. 1472/2006 af 5.
oktober 2006 om indførelse af en endelig
antidumpingtold og endelig opkrævning af den
midlertidige told på importen af visse typer af fodtøj
med overdel af læder med oprindelse i
Folkerepublikken Kina og Vietnam og Rådets
gennemførelsesforordning (EU) nr. 1294/2009 af 22.
december 2009 om indførelse af en endelig
antidumpingtold på importen af visse typer fodtøj
med overdel af læder med oprindelse i Vietnam og i
Folkerepublikken Kina som udvidet til også at
omfatte import af visse typer fodtøj med overdel af
læder afsendt fra Macao SAR, uanset om den er
Udenrigsministeriet
Kammeradvokaten
Erhvervsstyrelsen
Dom
04.02.16
14
EUU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 266: Liste over judicielle aktiviteter i sager af dansk interesse pr. 15/1-16
1589145_0015.png
angivet med oprindelse i Macao SAR eller ej, som
følge af en udløbsundersøgelse i henhold til artikel 11,
stk. 2, i Rådets forordning (EF) nr. 384/96 ugyldige?
b) Udgør hel eller delvis annullation af de anførte
forordninger hændelige omstændigheder eller force
majeure i den forstand, hvori disse udtryk er anvendt
i toldkodeksens artikel 236, stk. 2, andet afsnit?
15