Europaudvalget 2015-16
EUU Alm.del Bilag 276
Offentligt
1591025_0001.png
Udenrigsministeriet
Juridisk Tjeneste, EU-retskontoret
Asiatisk Plads 2 – 1448 København K
Tlf.: 33 92 03 24 Fax: 33 92 03 03
Liste over judicielle aktiviteter i sager af dansk interesse
JTEU j.nr. 2015 - 30240
21. januar 2016
Til orientering fremsendes nedenstående liste over EU-Domstolens aktiviteter i de kommende tre uger
i retssager, som har den danske regerings interesse. For så vidt angår sager, hvor der er nedsat
procesdelegation, indeholder listen oplysninger om tidspunktet for mundtlig forhandling, fremsættelse
af generaladvokatens forslag til afgørelse (GA) og afsigelse af dom. I sager, der i øvrigt følges af den
danske regering, oplyses der om tidspunkt for generaladvokatens forslag til afgørelse og afsigelse af
dom. Generaladvokatens udtalelser og EU-Domstolens domme offentliggøres på EU-Domstolens
hjemmeside (http://curia.europa.eu/) på selve datoen for fremsættelse eller afsigelse.
Der tages forbehold for, at listen er udarbejdet på baggrund af EU-Domstolens retslister, og at EU-
Domstolen med kort varsel kan foretage ændringer i egne retslister.
Liste over sager, hvor der nedsat procesdelegation:
Sagsnr.
C-165/14
Titel og kort sagsresumé
Rendón Marín
Sagen vedrører: Er nationale bestemmelser, hvorefter
muligheden for at udstede en opholdstilladelse til en
forælder til en mindreårig unionsborger, som er
afhængig af denne, fordi vedkommende er tidligere
straffet i det land, hvori ansøgningen indgives,
udelukkes, selv om dette indebærer, at den
mindreårige tvinges til at forlade Unionens område,
fordi han er nødsaget til at følge med sin forælder,
foreneligt med artikel 20 i traktaten om Den
Europæiske Unions funktionsmåde, fortolket i
henhold til [Domstolens] dom af 19. oktober 2004
(sag C-200/02) og af 8. marts 2011 (sag C-34/09), når
en national lovgivning udelukker muligheden?
CS
Sagen vedrører: (1) Er EU-retten og særligt artikel 20
TEUF til hinder for, at en medlemsstat udviser et
tredjelands statsborger, der er forælder og
hovedforsørger til et barn, der er statsborger i
medlemsstaten (og følgelig en unionsborger), fra sit
område til et tredjeland, når dette ville fratage barnet,
der er unionsborger, den effektive nydelse af
kerneindholdet i hans eller hendes rettigheder som
unionsborger? (2) Såfremt svaret på spørgsmål (1) er
»nej«, under hvilke omstændigheder ville en sådan
udvisning da være tilladt i medfør af EU-retten? (3)
Såfremt svaret på spørgsmål (1) er »nej«, i hvilken
grad, om nogen, giver artikel 27 og 28 i direktiv
2004/38/EF (opholdsdirektivet) svaret på spørgsmål
Deltager i PD
Udenrigsministeriet
Justitsministeriet
Udlændinge-,
Integrations-, og
Boligministeriet
Processkridt
GA
Dato
04.02.16
C-304/14
Udenrigsministeriet
Justitsministeriet
Udlændinge-,
Integrations-, og
Boligministeriet
GA
04.02.16
1
 EUU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 276: Liste over judicielle aktiviteter pr. 21/1-16 i sager af dansk interesse
1591025_0002.png
(2)?
Liste over sager, der i øvrigt følges af den danske regering:
Sagsnr.
C-233/14
Titel og kort sagsresumé
Europa-Kommissionen mod Kongeriget
Nederlandene
Påstande: Det fastslås, at Kongeriget Nederlandene
har tilsidesat sine forpligtelser i henhold til artikel 18
TEUF (sammenholdt med artikel 20 TEUF og 21
TEUF) og artikel 24, stk. 2, i Europa-Parlamentets og
Rådets direktiv 2004/38/EF (1) om unionsborgeres
og deres familiemedlemmers ret til at færdes og
opholde sig frit på medlemsstaternes område, idet
den mulighed for, at studerende, der studerer i
Nederlandene, kan få billetprisnedsættelser ved
benyttelse af offentlige transportmidler, af Kongeriget
Nederlandene er blevet forbeholdt nederlandske
studerende, som er indskrevet på en privat eller
offentlig læreanstalt i Nederlandene, og studerende
fra andre medlemsstater, der er erhvervsaktive i
Nederlandene eller dér har erhvervet ret til
tidsubegrænset ophold. Kongeriget Nederlandene
tilpligtes at betale sagens omkostninger.
Slovenien mod Kommissionen
Påstande: Kommissionens gennemførelsesafgørelse
2014/458/EU af 9. juli 2014 om udelukkelse fra EU-
finansiering af visse udgifter, som medlemsstaterne
har afholdt for Den Europæiske Udviklings- og
Garantifond for Landbruget (EUGFL),
Garantisektionen, Den Europæiske Garantifond for
Landbruget (EGFL) og Den Europæiske
Landbrugsfond for Udvikling af Landdistrikterne
(ELFUL) (meddelt under nummer C(2014) 4479)
(EUT L 205, s. 62) annulleres, for så vidt som den
udelukker visse udgifter afholdt af Republikken
Slovenien, og nærmere bestemt som følge af:
Svaghederne i kontrollen af, om små parceller
overholder definitionen af landbrugsparceller,
hvorefter der er anvendt en standardkorrektion på
5 % på de direkte betalinger for et beløb på 115
956,46 EUR for regnskabsåret 2011 og 131 260,23
EUR for regnskabsåret 2012. En manglende
ekstrapolering af kontrolresultater i tilfælde af forskel
på under 3 %, hvorefter der er anvendt en punktvis
korrektion på de direkte betalinger for et beløb på 1
771,90 EUR for regnskabsåret 2010, 6 376,67 EUR
for regnskabsåret 2011 og 6 506,76 EUR for
regnskabsåret 2012. Kommissionen tilpligtes at betale
sagens omkostninger.
CASTA e.a.
Interessant
Justitsministeriet
Uddannelses- og
Forskningsministeriet
Transportministeriet
Erhvervsstyrelsen
Processkridt
GA
Dato
26.01.16
T-667/14
Miljø- og
Fødevareministeriet
Dom
28.01.16
C-50/14
Konkurrence- og
Dom
28.01.16
2
 EUU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 276: Liste over judicielle aktiviteter pr. 21/1-16 i sager af dansk interesse
1591025_0003.png
»1) Er EU-lovgivningen vedrørende offentlige
kontrakter – i det foreliggende tilfælde, der
omhandler udelukkede kontrakter, de almindelige
principper om fri konkurrence, forbud mod
forskelsbehandling, gennemsigtighed og
proportionalitet til hinder for nationale bestemmelser,
som tillader direkte tildeling af kontrakter vedrørende
sygetransporter til frivillige organisationer, hvis
virksomhed fortrinsvis er baseret på ulønnet arbejde,
og hvis vederlag er begrænset til godtgørelse af
udgifter? 2) Såfremt den omhandlede form for
tildeling anses for at være forenelig med
fællesskabsretten, skal der da foretages en indledende
sammenligning af tilbuddene fra flere aktører af
samme art (eventuelt også aktører fra andre
medlemsstater), som opfylder betingelserne for
direkte tildeling, for at begrænse risikoen for
pådragelse af unødige eller urimelige omkostninger,
og skal de nationale bestemmelser, som tillader
direkte tildeling, følgelig fortolkes i overensstemmelse
hermed? 3) Såfremt den omhandlede form for
tildeling anses for at være forenelig med
fællesskabsretten, skal de frivillige organisationer, der
tildeles kontrakter direkte, da være undergivet præcise
procentvise grænser for parallel adgang til markedet,
og skal [org. s. 20] den nationale bestemmelse, som
foreskriver, at disse organisationers kommercielle
aktiviteter skal have marginal karakter, følgelig
fortolkes i overensstemmelse hermed?«
C-64/15
BP Europa
Sagen vedrører: 1. Skal artikel 10, stk. 4, i direktiv
2008/118/EF fortolkes således, at betingelserne i
denne bestemmelse kun er opfyldt, hvis den samlede
mængde varer, der bevæges under en
afgiftssuspensionsordning, ikke er nået frem til deres
bestemmelsessted, eller kan bestemmelsen, henset til
artikel 10, stk. 6, i direktiv 2008/118/EF, også
anvendes i situationer, hvor kun en del af de
punktafgiftspligtige varer, der bevæges under en
afgiftssuspensionsordning, ikke er nået frem til
bestemmelsesstedet?
Saint Louis Sucre
Sagen vedrører: 1) Skal artikel 15, stk. 2 og stk. 8, i
Rådets forordning (EF) nr. 1260/2001 af 19. juni
2001 (1), anvendt i lyset af 9. og 11. betragtning til
forordningen og af dommene Zuckerfabrik Jülich I
og II, samt af fællesskabsrettens almindelige
principper om forbud mod uberettiget berigelse,
proportionalitetsprincippet og friheden til at oprette
og drive egen virksomhed, fortolkes således, at en
sukkerproducent har ret til at få tilbagebetalt
produktionsafgifter, der er betalt for kvotesukker,
som stadig var oplagret den 30. juni 2006, når
ordningen for produktionsafgifter ikke blev
videreført efter denne dato ved Rådets forordning nr.
318/2006 af 20. februar 2006 (2)? 2) a) Såfremt det
forudgående præjudicielle spørgsmål besvares
bekræftende, skal størrelsen af de afgifter, der skal
forbrugerstyrelsen
Skatteministeriet
Dom
28.01.16
C-96/15
Miljø- og
Fødevareministeriet
GA
28.01.16
3
 EUU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 276: Liste over judicielle aktiviteter pr. 21/1-16 i sager af dansk interesse
1591025_0004.png
tilbagebetales til producenterne, kun støttes på den
sukkermængde, der blev oplagret den 30. juni 2006?
b) Såfremt det forudgående præjudicielle spørgsmål
besvares afkræftende, skal den sukkermængde, der
skal anvendes som grundlag for tilbagebetaling af
afgifter, støttes på fællesskabssukkerlagrene mellem
den 1. juli 2001 og den 30. juni 2006? 3) Kan
beregningen af den afgift, der skal tilbagebetales,
gyldigt foretages ved multiplikation af det sukkerlager,
der lægges til grund ved besvarelsen af det andet
præjudicielle spørgsmål, med et vejet gennemsnit af
»gennemsnitlige tab«, der fastslås i løbet af den fælles
markedsordning for sukker 2001/2006, eller skal den
beregnes på en anden måde og hvorledes? 4) Såfremt
de forudgående spørgsmål besvares bekræftende, er
Kommissionens forordning (EF) nr. 164/2007 af 19.
februar 2007 om fastsættelse for produktionsåret
2005/06 af produktionsafgifterne i sukkersektoren (3)
gyldig?
Forenede
sager
C-283/14 og
C-284/14
CM Eurologistik m.fl.
Sagen vedrører: »Er Rådets
gennemførelsesforordning (EU) nr. 158/2013 af 18.
februar 2013om genindførelse af en endelig
antidumpingtold på importen af visse typer tilberedte
eller konserverede citrusfrugter (mandariner osv.)
med oprindelse i Folkere-publikken Kina (EUT L 49
af 22.2.2013, s. 29) gyldig, selvom der ikke kort før
dens udstedelse er gennemført en selvstændig
antidumpingundersøgelse, men man i stedet har
videreført en antidumpingundersøgelse, som blev
gennemført for perioden fra 1. oktober 2006 til 30.
september 2007, i hvilken forbindelse denne
undersøgelse imidlertid ifølge Den Europæiske
Unions Domstols afgørelse i dom af 22. maj 2012
(sag C-338/10) var blevet gennemført under
tilsidesættelse af kravene i Rådets forordning (EF) nr.
384/96 af 22. december 1995 om beskyttelse mod
dumpingimport fra lande, der ikke er medlemmer af
Det Europæiske Fællesskab (EUT L 56 af 6.3.1996, s.
1), som ændret ved Rådets forordning (EF) nr.
2117/2005 af 21. december 2005 om ændring af
forordning (EF) nr. 384/96 om beskyttelse mod
dumpingimport fra lande, der ikke er medlemmer af
Det Europæiske Fællesskab (EUT L 340 af
23.12.2005, s. 17), hvilket havde til følge, at
Domstolen i den nævnte dom erklærede Rådets
forordning (EF) nr. 1355/2008 af 18. december 2008
om indførelse af en endelig antidumpingtold på
importen af visse typer tilberedte eller konserverede
citrusfrugter (mandariner osv.) med oprindelse i
Folkerepublikken Kina og om endelig opkrævning af
den midlertidige told (EUT L 350 af 30.12.2008, s.
35), som var udstedt på baggrund af denne
undersøgelse, for ugyldig?«
Laezza
Sagen vedrører: «Les articles 49 et suivants, et 56 et
suivants TFUE, tels qu’ils ont notamment été
complétés à la lumière des principes contenus dans
Erhvervsstyrelsen
Dom
28.01.16
C-375/14
Justitsministeriet
Dom
28.01.16
4
 EUU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 276: Liste over judicielle aktiviteter pr. 21/1-16 i sager af dansk interesse
1591025_0005.png
l’arrêt rendu le 16 février 2012 par la Cour de justice
(affaires jointes C-72/10 et C-77/10), doivent-ils être
interprétés dans le sens qu’ils s’opposent à une
disposition nationale prévoyant l’obligation de céder à
titre gratuit l’usage des biens matériels et immatériels
détenus en propriété qui constituent le réseau de
gestion de collecte du jeu lors de la cessation de
l’activité en raison de l’expiration de la durée limite de
la concession ou par l’effet de décisions de déchéance
ou de révocation?»
C-398/14
Europa-Kommissionen mod Den Portugisiske
Republik
Påstande: Det fastslås, at Den Portugisiske Republik
har tilsidesat sine forpligtelser i henhold til artikel 4 i
direktiv 91/271/EØF (1) om rensning af
byspildevand, idet den ikke har sikret et passende
niveau for rensningen af byspildevand i de 52
udvalgte byområder, hvor overtrædelserne er blevet
fastslået. Den Portugisiske Republik tilpligtes at
betale sagens omkostninger.
James Elliott Construction
Sagen vedrører: 1 a) Såfremt vilkårene i en privatretlig
aftale forpligter en part til at levere et produkt, der er
fremstillet i overensstemmelse med en national
standard, derer udstedt til gennemførelse af en
europæisk standard efter et mandat fra Europa-
Kommissionen i henhold til [org. s. 3]
bestemmelserne i byggevaredirektivet (89/106/EØF),
er fortolkningen af denne standard da et forhold, som
Domstolen kan anmodes om at afgøre ved
præjudiciel afgørelse i henhold til artikel 267 TEUF?
b) Såfremt spørgsmål 1(a) besvares bekræftende, er
det da et krav efter EN 13242:2002 at overholdelse
eller tilsidesættelse af denne standard kun kan fastslås
ved dokumentation i form af prøvninger i
overensstemmelse med standarder (uden mandat)
udstedt af Den Europæiske
Standardiseringsorganisation (CEN), som
EN13242:2002 henviser til, og som foretages på
tidspunktet for produktionen og/eller tidspunktet for
leveringen, eller kan tilsidesættelse af en standard (og
følgelig manglende opfyldelse af aftalen) fastslås ved
dokumentation i form af prøvninger udført senere,
såfremt udfaldet af sådanne prøvninger logisk set kan
anses som bevis for, at standarden er blevet tilsidesat?
2) Er en national domstol ved behandlingen af et
privatretligt krav om manglende opfyldelse af en
aftale om et produkt, der er fremstillet i
overensstemmelse med en europæisk standard
udstedt efter et mandat fra Europa-Kommissionen i
henhold til byggevaredirektivet, forpligtet til at afstå
fra at anvende nationale bestemmelser, der indebærer
krav til handelsmæssig kvalitet og egnethed til
formålet, med den begrundelse at enten de
lovbestemte vilkår eller deres anvendelse skaber
standarder eller pålægger tekniske specifikationer eller
krav, der ikke er foretaget underretning om i henhold
til bestemmelserne i informationsproceduredirektivet
Miljøstyrelsen
Dom
28.01.16
C-613/14
Energistyrelsen
Miljøstyrelsen
GA
28.01.16
5
 EUU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 276: Liste over judicielle aktiviteter pr. 21/1-16 i sager af dansk interesse
1591025_0006.png
(98/34/EF)? 3) Er en national ret, der behandler en
sag om manglende opfyldelse af en privatretlig aftale,
der udspringer af manglende opfyldelse af et vilkår
om handelsmæssig kvalitet eller egnethed til
anvendelse (der indirekte følger af lov i en aftale
mellem parterne og ikke ændret eller fraveget af dem)
for et produkt, der er fremstillet i overensstemmelse
med EN13242:2002, forpligtet til at antage, at
produktet er af sædvanlig handelsmæssig kvalitet og
egnet til sit formål, og i så fald kan en sådan
formodning da kun afvises ved dokumentation for
manglende overholdelse af EN13242:2002 ved
prøvninger udført i [org. s. 4] overensstemmelse med
de prøvninger og protokoller, der henvises til i
EN13242:2002, og som er udført på tidspunktet for
leveringen af produktet? 4) Såfremt spørgsmål 1(a),
og spørgsmål 3 besvares bekræftende, er en grænse
for det samlede svovlindhold i tilslag da foreskrevet
ved eller i henhold til EN13242:2002, således at
overholdelse af en sådan grænse var et krav for bl.a.
at skabe en formodning for sædvanlig handelsmæssig
kvalitet eller egnethed til anvendelse? 5) Såfremt både
[det første spørgsmål,] litra a), og det tredje spørgsmål
besvares bekræftende, er dokumentation for, at
produktet var forsynet med »CE-mærkning«, da
nødvendig for at kunne støtte sig på formodningen
skabt ved bilag ZA til EN13242:2002 og/eller
byggevaredirektivets artikel 4 (89/106/EØF)?
T-427/12
Østrig mod Kommissionen
Påstande: Artikel 1, stk. 1, litra d), sammenholdt med
artikel 1, stk. 2, i Europa-Kommissionens afgørelse af
25. juli 2012 i statsstøttesagstatsstøttesag SA.28487 (C
16/2009 ex N 254/2009), hvorefter den
finansieringsgaranti, Østrig har ydet Bayerische
Landesbank, udgør statsstøtte fra Republikken Østrig
til Bayerische Landesbank i artikel 107, stk. 1,
TEUF’s forstand og er forenelig med det indre
marked i betragtning af de tilsagn, der er afgivet i
bilag I og III, og på de betingelser, der er fastsat i
bilag III, annulleres. Europa-Kommissionen tilpligtes
at betale sagens omkostninger.
Azarov mod Rådet
Påstande: Rådets afgørelse 2014/119/FUSP af 5.
marts 2014 om restriktive foranstaltninger over for
visse personer, enheder og organer på baggrund af
situationen i Ukraine (EUT L 66, s. 26) og Rådets
forordning (EU) nr. 208/2014 af 5. marts 2014 om
restriktive foranstaltninger over for visse personer,
enheder og organer på baggrund af situationen i
Ukraine (EUT L 66, s. 1) annulleres i medfør af
artikel 263 TEUF, for så vidt som de vedrører
sagsøgeren. Der træffes foranstaltninger med henblik
på sagens tilrettelæggelse i henhold til artikel 64 i
Rettens procesreglement. Rådet tilpligtes at betale
sagens omkostninger i medfør af procesreglementets
artikel 87, stk. 2.
Finanstilsynet
Dom
28.01.16
T-331/14
Udenrigsministeriet
Erhvervsstyrelsen
Dom
28.01.16
6
 EUU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 276: Liste over judicielle aktiviteter pr. 21/1-16 i sager af dansk interesse
1591025_0007.png
T-332/14
Azarov mod Rådet
Påstande: Rådets afgørelse 2014/119/FUSP af 5.
marts 2014 om restriktive foranstaltninger over for
visse personer, enheder og organer på baggrund af
situationen i Ukraine (EUT L 66, s. 26), Rådets
gennemførelsesafgørelse 2014/216/FUSP af 14. april
2014 om gennemførelse af afgørelse 2014/119/FUSP
om restriktive foranstaltninger over for visse
personer, enheder og organer på baggrund af
situationen i Ukraine (EUT L 111, s. 91), Rådets
forordning (EU) nr. 208/2014 af 5. marts 2014 om
restriktive foranstaltninger over for visse personer,
enheder og organer på baggrund af situationen i
Ukraine (EUT L 66, s. 1) og Rådets
gennemførelsesforordning (EU) nr. 381/2014 af 14.
april 2014 om gennemførelse af forordning (EU) nr.
208/2014 om restriktive foranstaltninger over for
visse personer, enheder og organer på baggrund af
situationen i Ukraine annulleres i medfør af artikel
263 TEUF, for så vidt som de vedrører sagsøgeren.
Der træffes foranstaltninger med henblik på sagens
tilrettelæggelse i henhold til artikel 64 i Rettens
procesreglement. Rådet tilpligtes at betale sagens
omkostninger i medfør af procesreglementets artikel
87, stk. 2.
Banco Primus
Sagen vedrører: Det første spørgsmål: 1) Skal fjerde
overgangsbestemmelse i lov nr. 1/2013 fortolkes
således, at den ikke må udgøre en hindring for
forbrugerbeskyttelsen? 2) Er det i henhold til direktiv
93/13, herunder navnlig direktivets artikel 6, stk. 1,
og artikel 7, stk. 1, og med henblik på at sikre
beskyttelsen af forbrugere og brugere i
overensstemmelse med ækvivalensprincippet og
effektivitetsprincippet muligt for en forbruger at
klage over et urimeligt kontraktvilkår efter udløbet af
den i national ret fastsatte frist for indgivelse af
sådanne klager, således at den nationale ret skal prøve
sådanne vilkår? 3) Skal den nationale ret i henhold til
direktiv 93/13, herunder navnlig direktivets artikel 6,
stk. 1, og artikel 7, stk. 1, og med henblik på at sikre
beskyttelsen af forbrugere og brugere i
overensstemmelse med ækvivalensprincippet og
effektivitetsprincippet af egen drift vurdere, om et
vilkår er urimeligt, og dernæst fastlægge følgerne
heraf, selv om den tidligere har truffet en modsat
afgørelse eller har afvist at foretage en sådan
vurdering, og der var tale om endelige afgørelser i
henhold til national procesret? Det andet spørgsmål:
4) Kan forholdet mellem kvalitet og pris påvirke
vurderingen af, om mindre væsentlige kontraktvilkår
er urimelige? Skal der i forbindelse med en sådan
indirekte kontrol af disse vilkår, tages hensyn til de
prisbegrænsninger, der er fastsat i national ret? Kan
bestemmelser, som abstrakt set er gyldige, miste deres
gyldighed, såfremtdet fastslås, at prisen for
transaktionen er for høje sammenlignet med
markedsprisen? Det tredje spørgsmål: 5) Er det i
Udenrigsministeriet
Erhvervsstyrelsen
Dom
28.01.16
C-421/14
Justitsministeriet
Konkurrence- og
forbrugerstyrelsen
GA
02.02.16
7
 EUU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 276: Liste over judicielle aktiviteter pr. 21/1-16 i sager af dansk interesse
1591025_0008.png
henhold til artikel 4 i direktiv 93/13 muligt at tage
hensyn til omstændigheder, der er indtrådt efter
aftalens indgåelse, såfremt en gennemgang af national
ret viser, at dette er muligt? Fjerde spørgsmål: Skal
LEC’s artikel 693, stk. 2, (Ley de Enjuiciamiento
Civil) (den civile retsplejelov), som ændret ved lov
1/2013, fortolkes således, at den ikke må udgøre en
hindring for beskyttelsen af forbrugernes interesser?
7) I overensstemmelse med direktiv 93/13, herunder
navnlig dets artikel 6, stk. 1, og artikel 7, stk. 1, og
med henblik på at sikre beskyttelsen af forbrugere og
brugere i overensstemmelse med
ækvivalensprincippet og effektivitetsprincippet, skal
en national domstol, som fastslår, at der foreligger et
urimeligt kontraktvilkår om førtidig ophævelse,
betragte vilkåret, som om det ikke var aftalt, og drage
konsekvenserne heraf, også selv om den
erhvervsdrivende har ventet i det tidsrum, der som
minimum er foreskrevet i den nationale retsforskrift?
C-481/14
Hansson
Sagen vedrører: 1) Skal der ved fastsættelsen af en
»rimelig godtgørelse«, som den krænkende part i
henhold til artikel 94, stk. 1, litra a), [i Rådets
forordning (EF) nr. 2100/94 af 27. juli 1994 om
EFsortsbeskyttelse (herefter »forordning nr.
2100/94«)] skal betale til indehaveren af en ret til EF-
sortsbeskyttelse, fordi den krænkende part foretager
de i artikel 13, stk. 2, i forordning nr. 2100/94
omhandlede handlinger uden at være berettiget hertil,
med udgangspunkt i den sædvanlige afgift, der på
samme område opkræves for en licens på almindelige
markedsvilkår for de handlinger, der er anført i artikel
13, stk. 2, i forordning nr. 2100/94, altid yderligere
beregnes et bestemt »krænkelsestillæg« som et fast
beløb? Fremgår dette af artikel 13, stk. 1, andet
punktum, i [Europa-Parlamentets og Rådets direktiv
2004/48/EF af 29. april 2004 om håndhævelsen af
intellektuelle ejendomsrettigheder (herefter »direktiv
2004/48/EF«)]? På grund af spørgsmålenes størrelse,
henvises der til den præjudicielle
forelæggelseskendelse for at se dem i sin helhed
Hassan
Sagen vedrører: 1. Er artikel 23, stk. 1, første
punktum, i Rådets forordning (EF) nr. 207/2009 af
26. februar 2009 om EF-varemærker til hinder for, at
en licenstager, som ikke er registreret i
EFvaremærkeregistret, kan gøre krav gældende på
grund af krænkelse af et EF-varemærke? 2. Hvis det
første spørgsmål besvares bekræftende: Er artikel 23,
stk. 1, første punktum, i Rådets forordning (EF) nr.
207/2009 af 26. februar 2009 om EF-varemærker til
hinder for en national retspraksis, ifølge hvilken
licenstageren kan gøre varemærkeindehaverens krav
mod krænkeren gældende på vegne af
varemærkeindehaveren (»Prozessstandschaft«)?
Ince
Sagen vedrører: I. Vedrørende første sigtelse (januar
Miljø- og
Fødevareministeriet
Patent- og
Varemærkestyrelsen
GA
04.02.16
C-163/15
Patent- og
Varemærkestyrelsen
Dom
04.02.16
C-336/14
Udenrigsministeriet
Finansministeriet
Dom
04.02.16
8
 EUU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 276: Liste over judicielle aktiviteter pr. 21/1-16 i sager af dansk interesse
1591025_0009.png
2012) og vedrørende anden sigtelse frem til udgangen
af juni 2012: 1 a) Skal artikel 56 TEUF fortolkes
således, at bestemmelsen er til hinder for, at de
retshåndhævende myndigheder pålægger straf for
formidling af sportsvæddemål – som sker uden en
tysk tilladelse – til arrangører af væddemål med licens
i et andet EU-land, når der gælder et krav om, at
arrangøren af væddemål også skal have en tysk
tilladelse, som de nationale instanser imidlertid ikke
må udstede til ikke-statslige arrangører af væddemål
som følge af en retlig situation (monopol på
afholdelse af sportsvæddemål) som strider imod EU-
retten? 1 b) Har det betydning for besvarelsen af
spørgsmål 1 a), hvis de statslige instanser i en af de 15
tyske delstater, som i fællesskab har etableret og
håndhæver det statslige monopol på sportsvæddemål,
i forbuds- eller straffesager hævder, at det
lovbestemte forbud mod at give en tilladelse til
private udbydere ikke håndhæves i denne delstat i
forbindelse med en eventuel ansøgning om en
arrangør- eller formidlingstilladelse? 1 c) Skal de EU-
retlige principper, navnlig reglerne om fri udveksling
af tjenesteydelser, samt Domstol-ens dom i sag C-
186/11 fortolkes således, at de er til hinder for et
permanent forbud mod eller strafpålæggelse af
grænseoverskridende formidling af sportsvæddemål,
som kunne betegnes som »forebyggende«, hvis dette
begrundes med, at det ikke var Ȍbenbart, dvs.
fremgik uden videre undersøgelse« for den
myndighed, der udsteder forbud, på tidspunktet for
afgørelsen, at formidlingsaktiviteten opfylder alle
materielle forudsætninger for tilladelsen, bortset fra
forbeholdet om statsligt monopol? 2) Skal direktiv
98/34/EF fortolkes således, at det er til hinder for at
pålægge straf for formid-ling af sportsvæddemål uden
tysk tilladelse via en væddemålsautomat til en
arrangør af væddemål, som har licens i et andet EU-
land, hvis de statslige indgreb bygger på lovgivningen
i en enkelt delstat, som ikke er notificeret til Europa-
Kommissionen, og som har samme indhold som den
statsaftale om hasardspil (»GlüStV«), der ikke længere
er gældende? II. Vedrørende den anden sigtelse for
perioden fra juli 2012 3) Skal artikel 56 TEUF,
reglerne om gennemsigtighed, lighedsprincippet og
EU-rettens forbud mod favorisering fortolkes
således, at de er til hinder for at pålægge straf for
formidling af sportsvæddemål uden tysk tilladelse til
en arrangør af væddemål, som har licens i et andet
EU-land, i et tilfælde, som ved statsaftalen om
ændring af hasard-spilsbestemmelserne
(»GlüÄndStV«), der har en planlagt løbetid på ni år,
er kendetegnet ved en »forsøgsbestemmelse for
sportsvæddemål«, som indeholder en teoretisk
mulighed for i løbet af syv år at udstede højst 20
koncessioner også til ikke-statslige arrangører af
væddemål, som indebærer legalisering for samtlige
tyske delstater som en nødvendig forudsætning for en
formidlingstilladelse, hvis a) proceduren med henblik
på tildeling af koncessioner og retssager i denne
Finanstilsynet
9
 EUU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 276: Liste over judicielle aktiviteter pr. 21/1-16 i sager af dansk interesse
1591025_0010.png
forbindelse varetages af den myndighed, der bevilger
koncessioner, i fællesskab med det advokat-kontor,
som regelmæssigt har rådgivet de fleste delstater og
deres lotterivirksomheder i forbindelse med
monopolet på sportsvæddemål, som var i strid med
EU-retten, og repræsenteret dem ved de nationale
domstole i sager mod private udbydere samt
repræsenterede de statslige instanser i de præjudicielle
sager Markus Stoß m.fl. [C–316/07, C– 358/07, C–
359/07, C–360/07, C–409/07 og C–410/07,
ECLI:EU:C:2010:504], Carmen Media Group, [C–
46/08, ECLI:EU:C:2010:505] og Winner Wetten [C–
409/06, ECLI:EU:C:2010:503] b)
koncessionsudbuddet i EU-Tidende den 8. august
2012 ikke indeholdt nærmere oplysninger vedrørende
mindstekravene til de koncepter, der skulle
forelægges, indholdet af de øvrige forlangte
erklæringer og dokumentationer samt om
udvælgelsen af de højst 20 koncessionshavere, men
disse nærmere oplysninger først blev meddelt efter
udløbet af ansøgningsfristen med et såkaldt
»informationsmemoran-dum« og adskillige andre
dokumenter og kun til ansøgere, som havde
kvalificeret sig til koncessionsprocedurens »anden
fase« c) den myndighed, der bevilger koncessioner,
otte måneder efter procedurens indledning i strid
med udbuddet kun indbyder 14 koncessionsansøgere
til personligt at præsentere deres social- og
sikkerhedskoncepter, fordi disse havde opfyldt
mindstekravene til en koncession fuldt ud, men 15
måneder efter procedurens indledning meddeler, at
ikke en eneste ansøger havde dokumenteret
opfyldelsen af mindstekravene i en »kontrollerbar
form« d) den statsligt kontrollerede
koncessionsansøger (»Ods«, Ods Deutschland
Sportwetten GmbH), som er en sammenslutning af
de statslige lotteriselskaber, hører til de 14 ansøgere,
som blev indbudt til at præsentere deres koncepter
for den myndighed, der bevilger konces-sioner, men
vel næppe er berettiget til at deltage i koncessionen på
grund af sine organisatoriske forbindelser med
arrangører af sportsbegivenheder, da det i loven (§ 21,
stk. 3, GlüÄndStV) forlanges, at den aktive sport og
de foreninger, der organiserer den, er skarpt adskilt
fra arrangering og formidling af sportsvæddemål e)
tildelingen af en koncession bl.a. forudsætter
dokumentation for, at »de nødvendige midler til at
arrangere de påtænkte udbud af sportsvæddemål
stammer fra en retmæssig kilde« f) den myndighed,
der bevilger koncessioner, og hasardspilsudvalget
(»Glücksspielkollegium«), som består af
repræsentanter for delstaterne, og som træffer
afgørelse om tildelingen af koncessioner, ikke gør
brug af muligheden for at tildele koncession til
private arrangører af væddemål, mens statslige
lotteriforetagender i op til et år efter den eventuelle
koncessionstildeling kan arrangere sportsvæddemål,
lotterier og andre hasardspil uden koncession og
sælge og reklamere for dem via deres landsdækkende
10
 EUU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 276: Liste over judicielle aktiviteter pr. 21/1-16 i sager af dansk interesse
1591025_0011.png
indleveringssteder
Forenede
sager
C-34/14 og
C-659/13
Puma
Sagen vedrører: 1. Er Rådets forordning (EF) nr.
1472/2006 af 5. oktober 2006 om indførelse af en
endelig antidumpingtold og endelig opkrævning af
den midlertidige told på importen af visse typer af
fodtøj med overdel af læder med oprindelse i
Folkerepublikken Kina og Vietnam og Rådets
gennemførelsesforordning (EU) nr. 1294/2009 af 22.
december 2009 om indførelse af en endelig
antidumpingtold på importen af visse typer fodtøj
med overdel af læder med oprindelse i Vietnam og i
Folkerepublikken Kina som udvidet til også at
omfatte import af visse typer fodtøj med overdel af
læder afsendt fra Macao SAR, uanset om den er
angivet med oprindelse i Macao SAR eller ej, som
følge af en udløbsundersøgelse i henhold til artikel 11,
stk. 2, i Rådets forordning (EF) nr. 384/96 i det hele
gyldige, for så vidt som de ikke blev annulleret ved
EU-Domstolens dom af 2. februar 2012 og dom af
15. november 2012 i sag C-249/10 P og i sag C-
247/10 P? 2. Såfremt spørgsmål 1 besvares
benægtende, men de anførte forordninger ikke er
ugyldige i det hele: a) I forhold til hvilke eksportører
og producenter i Folkerepublikken Kina og Vietnam,
som sagsøgeren i perioden 2006-2011 købte varer
hos, er Rådets forordning (EF) nr. 1472/2006 af 5.
oktober 2006 om indførelse af en endelig
antidumpingtold og endelig opkrævning af den
midlertidige told på importen af visse typer af fodtøj
med overdel af læder med oprindelse i
Folkerepublikken Kina og Vietnam og Rådets
gennemførelsesforordning (EU) nr. 1294/2009 af 22.
december 2009 om indførelse af en endelig
antidumpingtold på importen af visse typer fodtøj
med overdel af læder med oprindelse i Vietnam og i
Folkerepublikken Kina som udvidet til også at
omfatte import af visse typer fodtøj med overdel af
læder afsendt fra Macao SAR, uanset om den er
angivet med oprindelse i Macao SAR eller ej, som
følge af en udløbsundersøgelse i henhold til artikel 11,
stk. 2, i Rådets forordning (EF) nr. 384/96 ugyldige?
b) Udgør hel eller delvis annullation af de anførte
forordninger hændelige omstændigheder eller force
majeure i den forstand, hvori disse udtryk er anvendt
i toldkodeksens artikel 236, stk. 2, andet afsnit?
Udenrigsministeriet
Kammeradvokaten
Erhvervsstyrelsen
Dom
04.02.16
11