Europaudvalget 2015-16
EUU Alm.del Bilag 284
Offentligt
1592004_0001.png
[Det talte ord gælder]
Udkast til indlæg ved møde i LIBE-komiteen den 25. januar 2016.
[Introduktion]
Udenrigsministeren
Mrs. Chair, thank you for the invitation to address the Committee. I
very much look forward to presenting the Danish Government’s ini-
tiatives on migration and refugees together with my colleague the
Minister for Immigration, Integration and Housing.
In recent years, the European Parliament has become an important
forum for European public debate and dialogue. We are therefore
pleased to be here today. This provides us with an opportunity to ex-
plain the policy of the Danish Government on asylum and to hear the
point of view of the honorable members of this Parliament. We will
of course be more than happy to answer your questions in this regard.
To the Danish government, it is important to avoid any misunder-
standing of our initiatives. Consequently we would like to continue
the presentation in Danish in order to present a detailed and precise
account of our new proposals.
[Migrationsudfordringen for Europa]
Udenrigsministeren
Lad mig indledningsvis dog sige et par ord om de store udfordringer
på asyl- og migrationsområdet, som Europa står overfor.
I de senere år har verden oplevet et historisk antal krige, konflikter
og kriser. Det gælder ikke mindst vores naboregioner, hvor vi har
været vidne til voldsomme konflikter i Syrien, Irak og Ukraine.
1
EUU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 284: Fælles talepapir til brug for mødet i Udvalget om Borgernes Rettigheder og Retlige og Indre Anliggender (LIBE) 25/1-16
1592004_0002.png
Samtidig har mange lande tæt på Europa oplevet en økonomisk krise
og en skuffende økonomisk udvikling. Det har fået et stort antal
mennesker - ikke mindst mange unge - til at se sig om efter bedre
muligheder.
Som konsekvens heraf, har omkring halvanden millioner personer
krydset EU’s ydre grænser illegalt i løbet af 2015. Europa-
Kommissionen vurderer, at yderligere halvanden million vil komme
til Europa i 2016. Der er tale om et meget stort antal mennesker.
Vi står derfor i Europa over for en meget vanskelig situation, der sæt-
ter vores lande under stort pres. Vi kender alle til de udfordringer,
som vi har oplevet på både vores ydre og på vores indre grænser med
store grupper af flygtninge og migranter, som er kommet til Europa.
Vi har oplevet scener med store grupper af flygtninge- og migranter
på vores hovedbanegårde og gående på vores motorveje – noget, som
ingen ville have forestillet sig for bare få år siden.
Lad mig gøre det helt klart - vi står overfor en situation, der kræver
fælles løsninger Uden fælles europæiske svar kan vi ikke løse flygt-
ninge- og migrantkrisen. Sådanne løsninger er imidlertid desværre
hverken simple eller nemme at finde. Europa må stå sammen. Og jeg
har tillid til, at I, ærede medlemmer af Europa Parlamentet, vil spille
en vigtig og konstruktiv rolle i denne sammenhæng.
[Regeringens migrationspolitik generelt]
Udenrigsministeren
De europæiske løsninger kan ikke stå alene. Vi har hver især i vores
egne lande et stort ansvar for at håndtere denne situation på en or-
dentlig, stabil og effektiv måde. Det gælder også for Danmark, og
den danske regering tager denne opgave meget alvorligt.
2
EUU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 284: Fælles talepapir til brug for mødet i Udvalget om Borgernes Rettigheder og Retlige og Indre Anliggender (LIBE) 25/1-16
1592004_0003.png
Danmark hører til blandt de fem eneste lande i verden, som lever op
til FN’s målsætning om at yde mindst 0,7 procent af BNI i udvik-
lingsbistand. Vi har i mange år ydet bistand til at afhjælpe akutte
humanitære kriser, men også til projekter, der sikrer en langsigtet
udvikling i vores nabolande. Denne hjælp omfatter også hjælp til
flygtninge, internt fordrevne personer og de nabolande, som påvirkes
af flygtningekriserne.
Dertil kommer, at den danske regering i lyset af den aktuelle situati-
on i september 2015 har besluttet at yde 100 mio. euro i støtte til fæl-
les europæiske initiativer på migrationsområdet.
Danmark har taget aktiv del i arbejdet op til og efter Valletta-
topmødet for at finde løsninger i europæisk sammenhæng og mellem
EU og de afrikanske lande.
Jeg håber derfor, at der ikke er nogen, der vil sætte spørgsmålstegn
ved Danmarks ønske om at bidrage til fælles internationale løsninger
på de komplekse udfordringer, som vi alle står overfor.
Og hermed, ærede medlemmer, vil jeg gerne give ordet til min kolle-
ga, som vil fortælle om regeringens initiativer på asylområdet.
[Den særlige udfordring for den nordiske velfærdsmodel]
Udlændinge- og integrationsministeren
Thank you, Mrs. Chair.
I would firstly like to thank you and the honorable members of the
Committee for the invitation to address the Committee today.
I have been looking forward to be here today and to provide you with
a more detailed account of some of the initiatives of the Danish Gov-
ernment on asylum and migration. I hope I can clarify matters and
3
EUU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 284: Fælles talepapir til brug for mødet i Udvalget om Borgernes Rettigheder og Retlige og Indre Anliggender (LIBE) 25/1-16
provide you with a more precise understanding of the policy choices
of the Danish Government.
As mentioned by my colleague, it is important to avoid any misun-
derstanding of our initiatives. Consequently I will do my presentation
in Danish.
Som nævnt vil jeg tillade mig at bruge dagens møde på navnlig at
forklare og sætte nogle flere ord på to konkrete forslag fra den dan-
ske regering. Det er to forslag, som har givet anledning til en betyde-
lig interesse og international opmærksomhed. Det drejer sig først og
fremmest om forslaget om beslaglæggelse af asylansøgeres aktiver.
Men også forslaget om udskydelse af retten til familiesammenføring
har givet anledning til opmærksomhed.
Men jeg vil gerne indlede med et par ord om Danmarks bidrag til at
løse de fælles udfordringer. Jeg vil i den forbindelse også sige lidt
om, hvorledes vi tager imod asylansøgere i Danmark.
For det første vil jeg gerne understrege, at Danmark efter min opfat-
telse i høj grad bidrager til at løse de aktuelle udfordringer på asyl-
og migrationsområdet.
Samlet set modtog Danmark således 21.300 asylansøgere i 2015. Det
betyder, at Danmark hører til blandt de ti lande i EU, som modtager
flest asylansøgere pr. indbygger. Det gjorde vi også i 2014, hvor vi
modtog knap 15.000 asylansøgere, og vi vil gøre det i 2016, hvor vi
forventer op til 25.000 asylansøgere. Det er i hvert fald forudsætnin-
gen for vores finanslov for 2016.
Danmark modtager således et stort antal asylansøgere. Det gælder
både, når vi ser på de absolutte tal, og når vi måler pr. capita.
Endvidere er vi også et af de lande, som yder absolut mest i udvik-
lings- og humanitær hjælp.
4
EUU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 284: Fælles talepapir til brug for mødet i Udvalget om Borgernes Rettigheder og Retlige og Indre Anliggender (LIBE) 25/1-16
Danmark løfter således i høj grad sin del af det fælles ansvar.
Lad mig for det andet fremhæve, at det danske velfærdssamfund – i
lighed med de andre nordiske lande – giver landets borgere og ud-
lændinge, der er bosat i landet, adgang til gratis velfærdsydelser. Det
drejer sig f.eks. om gratis lægehjælp, gratis uddannelse fra skole til
universitet og økonomisk hjælp til arbejdsløse.
Vi sørger i den forbindelse også for at tage ordentlig imod de udlæn-
dinge, der kommer til landet som asylansøgere. Vi sikrer, at de får en
fair modtagelse. Vi sikrer, at de behandles med respekt, og at de
modtager en passende hjælp under deres ophold som asylansøgere.
Vi sikrer også, at de asylansøgere, som får opholdstilladelse i Dan-
mark, hjælpes på vej til en vellykket integration i det danske sam-
fund. En asylansøger, der får opholdstilladelse, tilbydes et treårigt in-
tegrationsprogram, som omfatter støtte til deres integration som
f.eks. sprogundervisning og hjælp til at komme ind på arbejdsmarke-
det. De tilbydes en bolig i kommunen og modtager løbende økono-
misk hjælp. Samtidig får de adgang til f.eks. lægehjælp, skole og ud-
dannelse på lige fod med resten af befolkningen.
Det er min klare opfattelse, at vi i Danmark sikrer en ordentlig og
rimelig behandling af asylansøgere og flygtninge – også når vi sam-
menligner os med ordningerne i andre medlemsstater.
Når vi hjælper asylansøgere og flygtninge, så afspejler det et grund-
læggende princip i vores velfærdssamfund, nemlig at vi ønsker at
hjælpe dem, der ikke kan klare sig selv.
Men samtidig er det også et helt grundlæggende princip, at den, der
kan klare sig selv, ikke skal have hjælp fra staten. Det tror jeg, er et
grundlæggende princip ikke kun i Danmark, men ganske givet i alle
medlemsstater.
5
EUU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 284: Fælles talepapir til brug for mødet i Udvalget om Borgernes Rettigheder og Retlige og Indre Anliggender (LIBE) 25/1-16
1592004_0006.png
Jeg vil også gerne understrege, at dette grundlæggende princip gæl-
der både danske borgere og asylansøgere i Danmark.
Vores velfærdsordning, hvor vi også støtter asylansøgere økonomisk,
betyder, at det har klare økonomiske konsekvenser, når antallet af
asylansøgere stiger drastisk. Jeg læste for nylig en undersøgelse fra
IMF. Jeg noterede mig i den forbindelse, at udgifter til asylansøgere i
Danmark er det næsthøjeste i hele EU, hvis man ser på, hvor stor en
procentandel udgifterne udgør af vores bruttonationalprodukt.
Jeg fremhæver disse forhold, fordi jeg tror, at det er vigtigt at huske
på, når vi drøfter vores konkrete initiativer på asyl- og migrantområ-
det.
[Stramninger foretaget af andre lande]
Udlændinge- og integrationsministeren
Jeg vil også gerne bemærke, at jeg har noteret mig, at en række euro-
pæiske lande – i takt med at indrejsetallet nåede usete højder i 2015 –
har ændret deres asyllovgivning og har foreslået ændringer, der for-
ventes gennemført i løbet af 2016.
Som jeg forstår det, har en række lande således strammet deres asyl-
politik – eller er ved at gøre det.
Det er vigtigt at holde sig for øje, at der er tale om ændringer, som de
enkelte lande har gennemført af nødvendighed. Selv lande, som hidtil
har været meget åbne over for at modtage flygtninge og migranter,
har valgt at foretage betydelige udlændingepolitiske ændringer.
[Regeringens nye initiativer]
Udlændinge- og integrationsministeren
6
EUU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 284: Fælles talepapir til brug for mødet i Udvalget om Borgernes Rettigheder og Retlige og Indre Anliggender (LIBE) 25/1-16
1592004_0007.png
Det gælder også for Danmark. Set i lyset af hvilken økonomisk ud-
fordring, som så stort et antal asylansøgere kombineret med Dan-
marks generøse vilkår udgør, har Regeringen fundet det nødvendigt
at fremlægge en række initiativer på asyl- og migrationsområdet med
det formål at kunne håndtere det store pres mod Danmark.
Nogle af disse initiativer har givet anledning til en betydelig debat –
og desværre også en række misforståelser. Det drejer sig navnlig om
det lovforslag, som regeringen fremsatte i december 2015. Jeg vil
derfor gerne takke udvalget for at give mig mulighed for at forklare
nærmere om nogle af vores initiativer.
Lovforslaget, som vi skal tale om i dag, forventes at blive vedtaget af
det danske Folketing i morgen. Jeg vil i den forbindelse bemærke, at
der er en bred opbakning til lovforslaget i det danske Folketing, og at
de partier, der støtter forslaget, overordnet set, repræsentere de fire
største politiske grupper i Europa Parlamentet.
[Forslaget om beslaglæggelse af asylansøgeres aktiver]
Udlændinge- og integrationsministeren
Lad mig nu sige et par ord om den del af lovforslaget, der vedrører
forslaget om beslaglæggelse af asylansøgeres aktiver.
En asylansøger, der kommer til Danmark, får som nævnt nødvendig
hjælp og støtte, mens de har deres asylsag under behandling, og ef-
terfølgende, hvis de får ophold som flygtninge i Danmark.
Men medbringer asylansøgere tilstrækkelige midler, så må asylansø-
geren selv dække udgifterne til kost og logi.
Sådan er det også i dag, og sådan vil det grundlæggende også være
fremover.
7
EUU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 284: Fælles talepapir til brug for mødet i Udvalget om Borgernes Rettigheder og Retlige og Indre Anliggender (LIBE) 25/1-16
En asylansøger skal også i dag fortælle myndighederne om, hvorvidt
den pågældende medbringer aktiver, der kan dække udgifterne til
egen forsørgelse.
Det lovforslag, som blev fremsat den 10. december 2015, giver de
danske myndigheder mulighed for at visitere og undersøge en asyl-
ansøger og dennes bagage med henblik på at tage aktiver i bevaring,
som kan dække udgifterne til asylansøgerens underhold under asyl-
processen.
Det betyder naturligvis ikke, at en asylansøger skal fratages alt, hvad
asylansøgeren medbringer. Vi ønsker, at der skal være rimelighed i
reglerne, og det skal ske med respekt for den enkelte.
Regeringen har derfor foreslået følgende:
Det er sådan set simpelt. Vi ønsker at anvende de samme regler på
asylansøgere, som gælder for danske borgere, som har offentlig eller
privat gæld – dog med den store forskel, at asylansøgere kan beholde
en større andel af deres aktiver i forhold til, hvad danske borgere kan
beholde.
Forslaget indebærer, at en asylansøger, som medbringer kontanter,
vil få mulighed for at beholde op til 10.000 kr. Det svarer til ca.
1.300 euro. Kontanter udover dette beløb vil blive taget i bevaring
med det formål at dække udgifterne til kost og logi under asylproces-
sen. Medbringer asylansøgeren andre værdigenstande end kontanter
kan den pågældende ligeledes beholde enhver genstand med en værdi
på indtil 10.000 kr., dvs. ca. 1.300 euro. Genstande med en højere
værdi vil blive taget i bevaring for at dække udgifterne til den pågæl-
dendes kost og logi.
Set med danske øjne mener jeg, at 1.300 euro – eller 10.000 kr. – er
en fair grænse. På baggrund af omtale i den internationale dagspresse
i bl.a. sidste uge kan jeg forstå, at andre lande i Europa har lignende
8
EUU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 284: Fælles talepapir til brug for mødet i Udvalget om Borgernes Rettigheder og Retlige og Indre Anliggender (LIBE) 25/1-16
1592004_0009.png
regler, hvor grænsen f.eks. er fastsat til 750 euro og til 350 euro. Så
der er forskellige tilgange til dette.
Jeg vil gerne gøre det helt klart, at værdigenstande, der har en særlig
personlig betydning, dvs. de har affektionsværdi, for den pågældende
helt undtages fra beslaglæggelse. Det omfatter f.eks. vielsesringe og
forlovelsesringe.
Det er med andre ord en meget uheldig misforståelse, når det siges,
at danske myndighedere vil beslaglægge sådanne værdigenstande
med en særlig personlig betydning for udlændinge, der søger asyl i
Danmark. Det er ikke tilfældet.
Jeg vil også gerne understrege, at udlændinge, der ønsker at gøre ind-
sigelse mod beslaglæggelse, har adgang til at få sagen prøvet ved de
danske domstole.
Jeg er opmærksom på, at mange asylansøgere kun medbringer få
ejendele og kun få kontanter. Dem får de selvfølgelig lov til at be-
holde, men vi mener også, at det er fair og rimeligt, at de asylansøge-
re, som rent faktisk medbringer tilstrækkelige aktiver, skal dække
udgifterne til deres kost og logi mv. under asylprocessen.
Afslutningsvis vil jeg gerne understrege, at politiets adgang til at vi-
sitere en asylansøger og ransage dennes baggage ikke bliver udvidet.
I dag kan politiet undersøge tøj og bagage for at finde dokumenter,
der kan hjælpe med at fastlægge den pågældendes identitet. Det
fremsatte lovforslag indebærer, at politiet skal anvende samme pro-
cedure, når man undersøger, om en asylansøger har aktiver.
[Forslaget om udskydelse af retten til familiesammenføring]
Udlændinge- og integrationsministeren
9
EUU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 284: Fælles talepapir til brug for mødet i Udvalget om Borgernes Rettigheder og Retlige og Indre Anliggender (LIBE) 25/1-16
1592004_0010.png
Jeg vil gerne sige et par ord om forslaget om at udskyde adgangen til
familiesammenføring til udlændinge med midlertidig beskyttelsessta-
tus.
Det følger allerede af de gældende regler, at der i almindelighed ikke
er adgang til familiesammenføring til udlændinge med midlertidig
beskyttelsesstatus, som endnu ikke har fået forlænget opholdstilla-
delsen efter ét år.
I Danmark meddeles der midlertidig beskyttelsesstatus til asylansø-
gere, som er berettiget til beskyttelse, fordi den generelle voldssitua-
tion i hjemlandet har nået et niveau, hvor
enhver
vil være i risiko for
umenneskelig behandling ved en tilbagevenden. Blandt de udlændin-
ge, som er meddelt asyl under de gældende regler, er alene ca. 20 %
blevet meddelt midlertidig beskyttelsesstatus.
Reglerne om midlertidig beskyttelse finder ikke anvendelse for
flygtninge, som får opholdstilladelse i overensstemmelse med FN’s
flygtningekonvention, eller udlændinge som – på grund af
individuel-
le
omstændigheder – er i risiko for asylbegrundende behandling ved
tilbagevenden.
Og nu vil jeg så gå videre til det nye forslag.
Regeringen har foreslået at udskyde adgangen til familiesammenfø-
ring til udlændinge med midlertidig beskyttelse
yderligere,
således at
der - i almindelighed - ikke er adgang til familiesammenføring i de
første 3 år.
Der skal dog meddeles familiesammenføring i alle tilfælde, hvor det-
te følger af Danmarks internationale forpligtelser. Det gælder også
efter de nuværende regler.
Det betyder, at de danske myndigheder vil foretage en konkret og in-
dividuel vurdering i hvert enkelt tilfælde og i overensstemmelse med
Danmarks internationale forpligtelser meddele familiesammenføring
10
EUU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 284: Fælles talepapir til brug for mødet i Udvalget om Borgernes Rettigheder og Retlige og Indre Anliggender (LIBE) 25/1-16
1592004_0011.png
i alle de tilfælde, hvor de internationale forpligtelser konkret tilsiger
det.
Regeringen har naturligvis vurderet alle forslagene nøje og finder, at
der er tungtvejende argumenter for, at den foreslåede ordning er for-
enelig med EMRK artikel 8.
[Vurderingen beror på den begrænsede varighed af opholdet i Dan-
mark, beskyttelsesbehovets forventede midlertidige karakter og det
forhold, at opholdstilladelsen kun er meddelt for 1 år ad gangen.]
[Afslutning]
Udlændinge- og integrationsministeren
Fr. Formand og ærede medlemmer af udvalget, jeg vil gerne afslutte
med at gentage: Den nuværende situation, hvor et stort antal flygt-
ninge og migranter strømmer mod vores grænser, sætter Europa un-
der et markant pres. Der findes ingen lette eller hurtige løsninger.
Det er nødvendigt, at vi allesammen tager et ansvar – både på euro-
pæisk og på national plan.
Det er mit håb, at vores indlæg har været med til at understrege den
danske regerings stærke vilje til at bidrage til fælles løsninger. Jeg
håber også, at indlægget har været med til at kaste lys over vores nye
initiativer, som er en del af den samlede omfattende danske tilgang
til flygtninge og migranter.
Fr. Formand, jeg vil med glæde besvare Deres og udvalgets spørgs-
mål og lytte til jeres synspunkter.
Tak.
11