EUU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 296: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 16/12-15

Europaudvalget 2015-16
EUU Alm.del Bilag 296
Offentligt

Europaudvalget

REFERAT

AF 13. EUROPAUDVALGSMØDE

Dato:

Tidspunkt:

Sted:

Til stede:

onsdag den 16. december 2015

kl. 11.05

vær. 2-133

Kenneth Kristensen Berth (DF), næstformand, Morten Løkkegaard

(V), Nikolaj Villumsen (EL), Christian Poll (ALT) og Rasmus Helveg

Petersen (RV)

statsminister Lars Løkke Rasmussen

Desuden deltog:

Kenneth Kristensen Berth fungerede som formand under hele mødet.

Punkt 1. Forelæggelse af møde i Det Europæiske Råd den 17.-18. december 2015

Det Europæiske Råd 17-18/12-15

–

bilag 5 (revideret udkast til konklusioner)

Det Europæiske Råd 17-18/12-15

–

bilag 3 (brev vedr. Storbritannien)

Det Europæiske Råd 17-18/12-15

–

bilag 1 (udkast til kommenteret

dagsorden)

EUU alm. del (15)

–

bilag 203 (kopi af pressemeddelelse af 7/12-15)

EUU alm. del (15)

–

bilag 204 (pressemeddelelse fra det britiske underhus og

følgebrev fra Bill Cash)

Statsministeren:

Tak for forståelsen for, at tiden er knap. Jeg har et møde med partile-

derne lige efter frokost for at følge op på den danske folkeafstemning. Der er møde i Det

Europæiske Råd i morgen og i overmorgen, og der er flere tunge emner på dagsordenen.

Det er alt sammen velkendte temaer

–

også i kredsen her. Der er fortsat drøftelser om

migration med særlig fokus på styrkelse

af EU’s ydre grænser, og vi

vil drøfte mulighederne

for at styrke den fælles indsats mod terror. Vi har den første substantielle drøftelse på stats-

og regeringschefsniveau om Storbritanniens genforhandling af sit forhold til EU, og endelig

vil vi drøfte videreudviklingen af Den Økonomiske og Monetære Union.

Migration

Statsministeren:

Vi skal gøre status over gennemførelsen af de beslutninger, som vi hidtil

har truffet. Der er behov for at sikre fremdrift i etableringen af registreringscentre, den styr-

kede indsats for tilbagesendelse og resultatet af topmødet med Tyrkiet. Herudover forven-

ter jeg, at spørgsmålet om styrkelse af kontrollen af de ydre grænse vil stå helt centralt i

drøftelserne. Kommissionen fremlagde i går en ambitiøs pakke, og der er lagt op til, at vi

på topmødet skal have en første diskussion af den. Det er dog vigtigt at sige, at der ikke

skal tages beslutninger, da medlemslandene ikke har haft tid til at analysere forslagene

grundigt.

401

EUU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 296: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 16/12-15

13. Europaudvalgsmøde 16/12 2015

Det mest vidtrækkende forslag omhandler etableringen af en europæisk grænse- og kyst-

vagt. Det skal bestå af et nyt og styrket Frontex ved navn Det Europæiske Grænse- og

Kystvagtagentur, som skal trække på medlemsstaternes grænsemyndigheder.

Forslaget indebærer, at agenturet og Kommissionen får bedre muligheder for at sikre en

effektiv kontrol af de fælles ydre grænser. Der lægges f.eks. op til, at der lettere skal kunne

udsendes grænseindsatshold med meget kort varsel til de grænser, hvor kontrollen ikke er

effektiv nok. Der lægges ikke op til en fælleseuropæisk grænsevagt som sådan, men til, at

man skal kunne trække på EU-landenes grænse- og kystvagter, når der opstår et behov

ved en given ydre Schengengrænse.

Det har der længe været behov for i Grækenland. Muligheden har bare ikke været der, bl.a.

fordi Frontex ikke har haft den fornødne kapacitet, og fordi Grækenland ikke har ønsket

det. Regeringen og mange andre har længe efterlyst meget mere kontrol af de ydre græn-

ser, for hvis kontrollen af den ydre grænse ikke styrkes, vil det ikke være muligt at bremse

strømmen af migranter og asylansøgere og registrere dem, der ankommer. Jeg har selv

på flere topmøder efterlyst en større indsats, og derfor glæder det mig selvfølgelig, at Kom-

missionen nu har spillet ud.

Vi er ved at analysere forslagene nærmere, herunder eventuelle statsretlige konsekvenser.

For Danmark og for mange andre medlemslande er det selvfølgelig vigtigt, at systemet

designes på en måde, så grænsepolitiet fra andre lande kun kan operere i et medlemsland

med de nationale myndigheders accept. Et andet væsentligt forslag i Kommissionens

pakke indebærer, at der ved de ydre grænser indføres systematisk kontrol af alle personer

med ret til fri bevægelighed og systematisk udrejsekontrol af alle tredjelandsstatsborgere.

Vi støtter det forslag. Det skal bl.a. bidrage til at bekæmpe udenlandske krigere.

Nikolaj Villumsen

henviste til rapporten fra Amnesty International om tilstanden i Tyrkiet.

EU havde planer om at lave en aftale med Tyrkiet om at støtte landet i dets håndteringen

af flygtninge med 22 mia. kr.

–

altså støtte et land, der tæsker og tilbagesender flygtninge

fra bl.a. Syrien. Det var alarmerende og desværre ikke første gang, at man diskuterede

den manglende respekt for menneskerettighederne i Tyrkiet. Anså statsministeren det for

realistisk, at flygtninge i Tyrkiet

–

bl.a. de 2,2 millioner fra Syrien

–

ønskede at blive i landet,

når der er fare for at få tæsk og blive tilbagesendt? Eller var det på sin plads at lytte til

Amnesty Internationals anbefalinger om at pause aftalen med Tyrkiet? Hvad var konse-

kvenserne af Tyrkiets behandling af flygtninge?

Statsministeren

kendte ikke til den nævnte rapport, men understregede, at ambitionen

bag en aftale med Tyrkiet handlede om tage presset af Europa ved at understrege, at Tyr-

kiet skulle løfte sine opgaver, det vil sige hæve levevilkårsstandarden for flygtninge i Tyr-

kiet, så de ikke bevægede sig mod Europa. Aftalen var dog endnu ikke implementeret, og

man havde endnu ikke aftalt, hvordan finansieringen skulle finde sted. Det var blevet aftalt

at foretage en løbende evaluering, men der var altså ikke nogen penge at tilbageholde p.t.

402

EUU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 296: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 16/12-15

13. Europaudvalgsmøde 16/12 2015

En aftale med Tyrkiet betød et fast halvårligt Tyrkiet-EU-topmøde, der kunne skabe ram-

men for en kritisk dialog inklusive den debat om menneskerettigheder, som Nikolaj Villum-

sen pegede på.

Nikolaj Villumsen

sagde, at det da var en ædel ambition, at flygtninge skulle behandles

godt i Tyrkiet, men den hang bare ikke sammen med virkeligheden. Kun 200.000 flygtninge

fra Syrien befandt sig i lejre; de resterende var overladt til sig selv, og store dele af landet

befandt sig i undtagelsestilstand. Amnesty-rapporten bekræftede, at situationen stadig var

dårlig. Var statsministeren ikke enig i, at det var vigtigt at sige det på topmødet? Man havde

jo krævet, at der skulle ske forbedringer, før Tyrkiet kunne modtage de 22 mia. kr.

Kenneth Kristensen Berth

syntes, at det var fornuftigt med en systematisk udrejsekontrol,

for det er lige så vigtigt at vide, hvem der kommer ind i et land, som hvem der rejser ud.

Statsministeren udtrykte ønske om, at en kontrol bremsede strømmen af asylsøgere, men

skulle det ske i Frontex-regi? Hvis styrkelsen af Frontex bare medførte, at de mennesker,

der i forvejen, kom ind i EU, bare kom det i mere organiseret form, var man lige vidt. Var

der vitterlig tale om bremsning, eller var det, for at det hele bare skulle se pænere ud?

Statsministeren

sagde, at det nok skulle have sin rigtighed, at situationen i Tyrkiet var

skidt, men så måtte man påvirke den til det bedre. Nikolaj Villumsen og ham så nok bare

forskelligt på, hvordan man skulle gå ind i det. Det var indgået en aftale om, at EU ad flere

omgange ville tilføre ressourcer, der gør det muligt for Tyrkiet at styrke grænsekontrollen

og skabe rimelige levevilkår for de 2,2 millioner syrere. Det var den kloge gulerodsmetode

efter hans mening. Der var p.t. ikke udsigt til, at problemerne ville forsvinde, så man måtte

prøve at skabe nogle positive resultater i et løbende samarbejde med Tyrkiet. Det ville ikke

være

i EU’s interesse at trække aftalen af bordet.

Statsministeren svarede Kenneth Kristensen Berth, at Danmark på grund af forbeholdet

var på kanten af samarbejdet og på det formelle plan bare måtte forholde sig til de beslut-

ninger, som de andre lande traf. Man kunne ikke sige, at det var et spørgsmål om at bremse

eller om at få det til at se pænere ud. Det handlede om at have et ordentligt grænseagentur

og registreringscentre, der ved den ydre grænse kunne sikre, at mennesker, der ikke har

krav på asyl i Europa, bliver sendt tilbage til hjemlandene. Ikke alle, der bevægede sig ind

i Europa, opfyldte betingelserne for at få asylstatus. Der kom masser af mennesker, som

på det personlige plan kunne have helt forståelige grund til at søge mod Europa, men der

var kun plads til dem med et reelt beskyttelsesbehov. Lige nu håndterede man ikke situa-

tionen ordentligt, og det gav derfor mening at opbygge et kyst- og grænseagentur med flere

ressourcer. Danmark leverede sit bidrag, og man arbejdede på også at få andre lande til

at levere.

403

EUU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 296: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 16/12-15

13. Europaudvalgsmøde 16/12 2015

Nikolaj Villumsen

påpegede, at Enhedslisten allerede før aftalen med Tyrkiet, der blev

indgået på det seneste topmøde, havde adviseret statsministeren om, at flygtningene i

Tyrkiet ikke fik en god behandling. Amnestyrapporten viste, at det ikke var blevet bedre.

Det undrede ham, at statsministeren ikke ville rejse problemet på det kommende topmøde.

Hvis man skulle sikre en bedre situation i nærområderne, måtte man kræve, at Tyrkiet

levede op til aftaler om at behandle flygtninge ordentligt. Ellers ville flygtningestrømmen

mod Europa fortsætte.

Statsministeren

spekulerede på praktikken i det. Hvad ville man få ud af at sige til Tyrkiet,

at de kunne glemme aftalen og åbne dørene for 2,2 millioner mennesker? Aftalen med

Tyrkiet indeholdt mange elementer, og den skulle måles på, om antallet af flygtninge til

Europa via Tyrkiet aftog. Hvis Tyrkiet behandlede flygtninge dårligt, ville strømmen jo ikke

aftage

–

også så ville aftalen ikke være en succes. Aftalen var som sagt ikke implementeret

endnu, og dialogen om at åbne forhandlingskapitler, accelerere dialogen om visum etc. var

heller ikke startet. Det var svært at sætte noget på pause, der slet ikke var igangsat. Europa

havde en interesse i, at et naboland til Europa, der genererede en betydelig del af flygtninge

og illegale migranter, blev engageret i at yde et bidrag. Bidraget var i forvejen stort, idet

Tyrkiet gav husrum til 2,2 millioner mennesker, men det måtte være et bedre bidrag for at

begrænse presset på Europa. Man kunne måle aftalens succes på, om der kom færre

flygtninge til Europa via Tyrkiet. Aftalen skabte også rum for at få topmøder med Tyrkiet,

hvor diverse spørgsmål kunne tages op. Der var jo ingen tyrkisk repræsentant at tage pro-

blemet op med på DER-møderne.

Nikolaj Villumsen

sagde, at det var oplagt at bruge topmødet til at fremhæve, at Tyrkiet

skulle behandle flygtningene ordentligt. Der havde været god grund til at rejse det på tidli-

gere topmøder, men det havde statsministeren afvist. Man havde nu besluttet at give 22

mia. kr. til Tyrkiet, og det ville da være på sin plads at sige, at en dårlig behandling af

flygtningene ikke var en del af aftalen. Hvis man kun påpegede problemerne, når man

mødtes EU-kolleger imellem, kunne den tyrkiske regering ikke vide, at der var problemer.

På den måde accepterede man situationen i landet, og det ville ikke være til gavn for flygt-

ningene eller for EU.

Statsministeren

påpegede, at aftalen var at hjælpe Tyrkiet, så landet havde overskud til

at håndtere opgaven med at huse flygtninge i et antal, der overgik det, man så noget andet

sted i Europa. Man havde præsenteret Tyrkiet for en gulerod, der gik ud på, at EU over tid

var parat til at overføre betydelige ressourcer, hvis landet kunne levere ud fra en række

kriterier; et af

dem var, at flygtningestrømmen ind over EU’s ydre grænse

skulle aftage.

Strømmen ville kun aftage, hvis Tyrkiet tog opgaven alvorligt og skabte nogle anstændige

rammer, der fik flygtningene til ikke at flygte videre.

404

EUU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 296: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 16/12-15

13. Europaudvalgsmøde 16/12 2015

Nikolaj Villumsen

vidste ikke, om Tyrkiet havde en teori om, at man kunne stoppe tilstrøm-

ningen ved at tæske flygtningene og sende dem tilbage ind over den syriske grænse. Det

ville ikke være helt forskelligt fra den måde, som de tyrkiske myndigheder generelt hånd-

terede menneskerettigheder på. Hvilken sikkerhed havde statsministeren for, at det ikke

var Tyrkiets måde at leve op til aftalen på?

Statsministeren

svarede, at Tyrkiet som alle mulige andre lande var forpligtet til at respek-

tere menneskerettighederne. Med aftalen med Tyrkiet havde man intensiveret mødefre-

kvensen med Tyrkiet og dermed dialogen om demokratisering og menneskerettigheder.

Han gentog, at aftalen endnu ikke var implementeret. Man havde skabt en ramme, stillet

nogle ressourcer til rådighed og sagt, at en fremadrettet overførsel afhang af fremskridt.

Terrorbekæmpelse

Statsministeren:

På det område er det sket et vigtigt fremskridt, idet der efter lange og

vanskelige drøftelser med Europa-Parlamentet er opnået politisk enighed om forslaget ved-

rørende passagerlister (PNR-direktivet). Det er positivt, at det er faldet på plads, men Dan-

mark kan på grund af det danske retsforbehold ikke deltage. Det rokker ikke ved, at det er

positivt for terrorbekæmpelsen i Europa, at der er opnået politisk enighed.

Forslaget forventes formelt vedtaget i januar, hvorefter medlemslandene har 2 år til at gen-

nemføre det. Direktivet vil være et væsentligt led i kampen mod terror, idet det kan bidrage

til at afdække mistænkte terroristers rejsemønstre

–

ikke bare ud og ind af Europa, men

også i Europa. Derfor har vi fra dansk side hele vejen igennem arbejdet for vedtagelsen.

På området for terrorbekæmpelse forventer jeg desuden, at topmødet vil bidrage til yderli-

gere fremskridt i kontrollen med skydevåben og styrket informationsudveksling mellem

medlemslandene.

Morten Løkkegaard

bad statsministeren uddybe, hvad konsekvenserne af det danske nej

ved folkeafstemningen ville være i forhold til PNR-registeret.

Statsministeren

sagde, at folkeafstemningen havde som resultat, at Danmark ikke blev

omfattet af direktivet om PNR. Man arbejdede på at lave en tilsvarende dansk lov, men det

blev ikke det samme, for man havde afskrevet sig muligheden for at deltage i det samar-

bejde, hvor man kunne udveksle information EU-landene imellem. Danmark kunne lave sit

eget register over ind- og udflyvninger af Danmark, men man kunne altså ikke få adgang

til en guldgrube af informationer om interne europæiske flyvninger

–

f.eks. i en situation,

hvor en terrormistænkt har foretaget flyvninger mellem landene. Måske var man i stand til

at forhandle en særlig løsning, og ministeren skulle mødes med partilederne for at se på,

hvilke muligheder der fandtes for at blive koblet så meget som muligt på bekæmpelsen af

den grænseoverskridende kriminalitet. Svaret var altså, at Danmark ikke kunne deltage på

trods af, at Danmark havde understøttet PNR-registerets tilblivelse.

405

EUU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 296: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 16/12-15

13. Europaudvalgsmøde 16/12 2015

Storbritannien og EU

Statsministeren:

Et andet vigtigt emne på topmødet er spørgsmålet om Storbritanniens

tilhørsforhold til EU. Der bliver tale om den første substansdrøftelse af Camerons krav i Det

Europæiske Råd. Tanken er, at man med afsæt i den drøftelse forhåbentlig kan nå frem til

en konklusion på topmødet i februar.

Formanden for Det Europæiske Råd har i en skrivelse fra den 7. december skitseret status

efter de bilaterale konsultationer med medlemslandene om de britiske krav. De var inden

da udtrykt i en skrivelse fra Cameron med fire overskrifter. Det fremgår af skrivelsen fra

Donald Tusk, at der er sket gode fremskrift på flere punkter, men at der også udestår væ-

sentlige spørgsmål.

Regeringens udgangspunkt i diskussionen er meget klart. Danmark har en stærkt interesse

i at sikre, at Storbritannien bliver i EU. Landet er en vigtig partner for Danmark i EU, og vi

har tit sammenfaldende interesser. Derfor kan vi fra dansk side støtte flere af de ønsker,

som Cameron har fremlagt. Vi er helt enige i, at vi skal gøre meget mere for at styrke EU’s

konkurrenceevne, og at vi skal styrke de nationale parlamenter og respekten for nærheds-

princippet inden for rammerne af de eksisterende traktater. Det er i virkeligheden krav, som

jeg tror flugter godt, hvis man skal imødekomme den danske befolknings skepsis, der se-

nest kom til udtryk ved folkeafstemningen.

Vi er også helt enige med Storbritannien i, at eurosamarbejdet skal respektere det indre

markeds integritet, og at spørgsmål, der vedrører alle medlemsstater, også skal drøftes og

besluttes af alle 28 lande. Eurolandene skal altså ikke ekskludere andre. Vi er selvfølgelig

også åbne over for at se på fælles principper eller mekanismer, der kan være med til at

sikre det.

Hvad angår fri bevægelighed og velfærdsydelser er Danmark et af de få lande, der ligesom

Storbritannien sætter spørgsmålstegn ved reglerne om EU-borgernes adgang til velfærds-

ydelser. Regeringen støtter f.eks. fuldt ud det britiske ønske om, at børnepenge ikke skal

kunne sendes ud af landet.

Det vanskeligste punkt vil formentlig være det britiske krav om en 4-årig optjeningsperiode

for bl.a. de særlige britiske løntilskud til lavtlønsjob. Det vil være svært at samle bred op-

bakning til det forslag. Dertil kommer, at det formentlig også vil kræve traktatændringer.

Det rokker dog ikke ved, at regeringen er åben over for alle realistiske forslag, der kan

fremme en løsning på den britiske udfordring. Helt overordnet vil jeg lægge vægt på, at vi

prøver at finde løsninger inden for traktatens rammer, så de kan være til gavn for alle 28

medlemslande. Jeg tvivler på, om Europa lige nu har brug for nye, langstrakte traktatfor-

handlinger. Der er alt for mange alvorlige udfordringer, der kræver vores opmærksomhed.

406

EUU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 296: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 16/12-15

13. Europaudvalgsmøde 16/12 2015

Morten Løkkegaard

bad statsministeren sige noget om det britiske forslag om mere ind-

flydelse til de nationale parlamenter. Venstre var gået i spidsen for forslag i den retning, og

danskere og briterne kunne inspirere hinanden.

Kenneth Kristensen Berth

havde noteret sig, at statsministeren ikke havde nævnt ønsket

om et forbehold mod den stadig snævrere union. Hvis man skulle skrive en særlig tekst,

var man fra Dansk Folkepartis side også interesseret i at blive omfattet af et sådant forbe-

hold. Situationen i Storbritannien var ganske vist speciel, fordi man havde en konstruktion

med tilskud til løn, for at man rent faktisk kunne leve af den. Statsministeren gav udtryk for,

at det ville være vanskeligt for briterne at komme igennem med, at der skulle være en 4-

årig optjeningsperiode til tilskuddene. Det var dog Kenneth Kristensen Berths klare opfat-

telse, at briterne var meget stålsatte på at få det ønske gjort til virkelighed, så kunne det

give anledning til, at statsministeren fremlagde problemerne ved den frie bevægelighed og

velfærdsydelser i en bredere sammenhæng? I Danmark så man, hvordan udgifter til SU

steg og steg.

Statsministeren

svarede, at Kenneth Kristensen Berth, at Storbritanniens løntilskudsmo-

del var ret speciel. Hvis man fokuserede på at ændre optjeningen på af retten til tilskuddet,

ville det blive en model, der var skræddersyet til Storbritannien. Man skulle måske ned ad

det spor, men statsministeren selv var interesseret i at folde diskussionen ud. Samtidig

med dialogen om de britiske ønsker var man i gang med at revidere forordning 883 om

vandrende arbejdstagere. Fra dansk side forsøgte man at påvirke det fremtidige indhold af

forordningen, så man kunne finde en bedre balance. Det var i dansk interesse og hang

ikke sammen med den britiske situation, men det var klart, at den britiske agenda burde

kunne give de danske ønsker mere medløb. Man diskuterede børnecheck, og fra dansk

side var holdningen, at pengene ikke skulle sendes ud af landet. Alternativt kunne der være

tale om indeksering, så den børneydelse, man optjener via sin arbejdsindsats, bliver sat i

forhold til købekraften i landet. Statsministeren håbede, at man kunne nå nogle resultater i

sammenspillet mellem revision af forordningen og forhandlingerne af de britiske krav. Det

gjaldt også optjeningsprincippet i al almindelighed.

Der var et dilemma mellem den danske ambition om, at de britiske ønsker, der indfries,

omfatter alle, og det faktum, at den engelske premierminister havde vurderet, at der i for-

bindelse med en folkeafstemning i Storbritannien var behov for at vise særlige britiske re-

sultater. Hvis alle de britiske resultater kom til at gælde alle, kunne det være, at det ikke

fremstod som noget, der skabte en unik relation mellem Storbritannien og EU. Fra dansk

side var ambitionen at spille sig mest muligt på banen, fordi man grundlæggende delte det

synspunkt, at EU skal koncentrere sig mere om sine kerneopgaver og mindre om det peri-

fere - som f.eks. at opbygge det indre marked frem for at skabe mere bureaukrati. Princip-

pet om den stadig snævrere union havde været diskuteret i Det Europæiske Råd på top-

mødet i juni 2014, og der havde man gjort det klart, at begrebet gav mulighed for

”forskellige

veje til integration for forskellige lande, således at de, der ønsker at uddybe integrationen,

kan fortsætte fremad, samtidig med at et ønske hos dem, der ikke ønsker en yderligere

uddybning, respekteres”. Det var et forsøg på at rumme et mere fleksibelt Europa, og det

gik statsministeren ind for. Der var meget semantik i det med den stadig snævrere union,

407

EUU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 296: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 16/12-15

13. Europaudvalgsmøde 16/12 2015

og hvis man ville være hjælpsom over for briterne, kunne man ikke udelukke, at det ville

være en fordel for dem at have nogle løsninger, der var britiske.

Til Morten Løkkegaard sagde statsministeren, at han støttede tanken om, at Rådet skulle

være mere opmærksom på, når et flertal af de nationale parlamenter afviste forslag fra

Kommissionen. Der var en national udfordring også

–

også i kølvandet på folkeafstemnin-

gen

–

men det måtte man tale om i det nye år. Uden at starte en stor analyse af, hvorfor

danskerne stemte, som de gjorde, var der ingen tvivl om, at en læresætning måtte være at

få europapolitikken indlemmet i den nationale politik. Det skulle man gøre for at undgå, at

diskuterer man en politisk disciplin i en national sammenhæng, bliver det pludselig til en

anden type diskussion med meget mindre opmærksomhed, når der kommer en europæisk

vinkel på. Det til trods for, at det hele var integrereret. Statsministeren mente, at regeringen

og Folketinget skulle have en drøftelse om, hvordan man arbejder med EU-politik generelt

og ikke kun i Europaudvalget.

Kenneth Kristensen Berth

syntes også, at det var væsentligt for Danmark, at Storbritan-

nien ikke meldte sig ud af EU. Danmark ville i så fald miste en naturlig alliancepartner.

ØMU’en

Statsministeren:

Endelig forventer jeg en kort drøftelse af videreudviklingen af ØMU’en.

Det er mit indtryk, at vi på topmødet kan blive enige om, at fokus i det videre arbejde først

og fremmest skal være på de konkrete forslag, som Kommissionen fremlagde den 21. ok-

tober. Det synes jeg er fornuftigt. Fokus bør være på de konkrete initiativer, som på kort

sigt kan bidrage til at styrke og stabilisere ØMU’en. Det skal vel og mærke ske,

samtidig

med at vi fastholder fokus på at gennemføre og håndhæve de mange styrkelser af det

økonomiske samarbejde, de finanspolitiske regler og den finansielle regulering, som alle-

rede er vedtaget.

I diskussionen af den konkrete videreudvikling er det endvidere vores holdning, at dette

bør ske på en åben og transparent måde, som ikke udelukker ikkeeurolande fra at deltage

i nye initiativer, hvis de ønsker det

–

på samme måde, som vi f.eks. valgte at gøre brug af

finanspagten.

Endelig er det vores klare holdning,

at en videreudvikling af ØMU’en skal respektere, at

spørgsmål, der er relevante for alle 28 medlemsstater, som f.eks. de fælles økonomiske

spilleregler, det indre marked eller beskæftigelsespolitik, fortsat skal behandles og beslut-

tes af alle 28 lande. Jeg henviser til, hvad jeg sagde for et øjeblik siden om de britiske

ønsker.

408

EUU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 296: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 16/12-15

13. Europaudvalgsmøde 16/12 2015

Det indre marked og Energiunionen

Statsministeren:

Jeg forventer også, at vi på topmødet vil vedtage konklusioner om vide-

reudviklingen af det indre marked og Energiunionen. Vi har en tung mødedagsorden, så

disse emner vil ikke give anledning til nogen videre drøftelse, men ikke desto mindre er det

positivt, at der lægges op til, at Det Europæiske Råd arbejder for, at der skal skabes yder-

ligere fremdrift på de områder, som i mine øjne er nogle af de bedste eksempler på områ-

der, hvor vi har brug for mere og ikke mindre EU.

Forlængelse af sanktioner mod Rusland

Statsministeren:

Afslutningsvis forventer jeg, at spørgsmålet om 6 måneders forlængelse

af EU’s sanktioner mod Rusland kort kan komme op. Jeg forventer

en bred tilslutning til at

forlænge sanktionerne. Det blev besluttet tilbage i marts at koble sanktionerne op på gen-

nemførelsen af Minskaftalen, som jo ikke er implementeret endnu. Bare af den grund er

det er naturligt skridt at forlænge sanktionerne, og det vil vi fra dansk side selvfølgelig støtte

op om.

Det var, hvad jeg umiddelbart ville fremhæve i forhold til det kommende topmøde. Jeg ser

frem til bemærkninger, spørgsmål og gode råd.

Mødet sluttede kl. 11.55

409