NOTAT
Kemikalier
Den 21. januar 2016
MFVM 020
NOTAT
til
Folketingets Europaudvalg og Miljø- og Fødevareudvalg
Kommissionens forslag til forordning om ændring af bilag XVII i
Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 1907/2006 om
registrering, vurdering og godkendelse af samt begrænsninger for
kemikalier (REACH) for så vidt angår asbestfibre (chrysotil)
Komitésag
1. Resume
Europa-Kommissionen har fremsat forslag til forordning om ændring af bilag
XVII i Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 1907/2006 om
registrering, vurdering og godkendelse af samt begrænsninger for kemikalier for
så vidt angår begrænsning af indholdet af asbestfibre (chrysotil) i diafragmer.
Forslaget er sat til afstemning på et møde i REACH-komitéen den 3.-4. februar
2016.
Forslaget vurderes ikke at have væsentlige samfundsøkonomiske,
erhvervsøkonomiske eller erhvervsadministrative konsekvenser.
Forslaget vurderes samlet set
beskyttelsesniveauet i Danmark.
at
have
en
neutral
påvirkning
af
Regeringen agter at stemme for forslaget samt arbejde for at nedsætte den
tidsmæssige periode for to dispensationer til 5 år.
2. Baggrund
Europa-Kommissionen har fremsendt forslag til forordning om ændring af bilag
XVII, pkt. 6, i Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 1907/2006 om
registrering, vurdering og godkendelse af samt begrænsninger for kemikalier
(REACH) for så vidt angår begrænsning af indholdet af asbestfibre (chrysotil) i
diafragmer med henblik på afstemning på møde i REACH-komitéen den 3.-4.
februar 2016.
Forslaget har hjemmel i REACH-forordningens artikel 68, stk. 1. Afstemning sker i
henhold til artikel 133, stk. 4, i REACH-forordningen og efter forskriftsprocedure
med kontrol i artikel 5a i Rådets afgørelse 1999/468/EF, jf. artikel 12 i forordning
nr. 182/2011.