NaturErhvervstyrelsen/Departementet
Den 9. februar 2016
MFVM 028
O
RIENTERENDE NOTAT TIL
F
OLKETINGETS
E
UROPAUDVALG
om komitéafstemninger i 2015 om godkendelse og afvisning af salgsfremmeprogrammer
i henhold til Rådets forordning (EF) nr. 3/2008 (komitésag)
Den 17. september 2013 blev der oversendt grundnotat til Folketingets Europaudvalg om det danske
standardmandat for behandling af forslag om godkendelse og afvisning af salgsfremmeprogrammer. I
henhold til standardmandatet kan man fra dansk side stemme for de forslag, der fremlægges i
Komitéen, såfremt det vurderes, at disse i vidt omfang indeholder elementer, der understøtter danske
prioriteter som oplysning om fremme af sundere ernæring, EU’s standarder for fødevarekvalitet,
fødevaresikkerhed, økologi, bæredygtig produktion samt dyrevelfærd eller fokus på vækstmarkeder
som BRIK-lande.
I henhold til standardmandatet skal Folketingets Europaudvalg årligt orienteres om, hvilke
salgsfremmeprogrammer der i det forgangne år er blevet behandlet i Komitéen for de fælles
markedsordninger. Endvidere skal det oplyses, hvorledes Danmark har udtalt sig om de forskellige
forslag.
Oversigt
Forvaltningskomitéen har to gange i 2015 stemt om samlede pakker med ansøgninger om støtte til
salgsfremmeprogrammer, der af Kommissionen henholdsvis blev foreslået imødekommet eller afvist.
Ved afstemning i marts 2015
blev der opnået tilslutning til Kommissionens forslag om at imødekomme
41 ud af 64 programansøgninger i en samlet pakke. De 41 accepterede programmer har en samlet
økonomisk ramme på i alt 129,7 mio. € over typisk 3 år, heraf EU-finansiering på 64,8 mio. €
Danmark stemte efter en samlet vurdering af bilag I til Kommissionens afgørelse for Kommissionens
forslag. Danmark lagde vægt på en række positive elementer i de programmer, der blev foreslået
imødekommet, herunder programmer rettet mod vækstmarkeder i tredjelande, fokus på frugt og grønt
samt et økologifokus i flere programmer.
Danmark udtrykte dog samtidig kritik af den meget sene modtagelse af programpakken, og opfordrede
Kommissionen til i fremtiden at sørge for, at resumeerne af programansøgningerne forelå i bedre tid.
Øvrige tilstedeværende medlemsstater stemte ligeledes for.
En oversigt over programmerne i afstemningspakken findes i bilaget.
Ved afstemning i
oktober 2015
blev der opnået tilslutning til Kommissionens forslag om at
imødekomme 33 ud af 63 programansøgninger i en samlet pakke. Derudover var tre ansøgninger blevet