EUU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 334: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 18/12-15

Europaudvalget 2015-16
EUU Alm.del Bilag 334
Offentligt

Europaudvalget

REFERAT

AF 14. EUROPAUDVALGSMØDE

Dato:

Tidspunkt:

Sted:

Til stede:

Fredag den 18. december 2015

Kl. 8.30

Vær. 2-133

Kenneth Kristensen Berth (DF), næstformand, Morten Løkkegaard

(V), Christina Egelund (LA), Thomas Jensen (S), Søren Søndergaard

(EL), Rasmus Nordqvist (ALT), Christian Poll (ALT) og Rasmus

Helveg Petersen (RV). Fra Miljø- og Fødevareudvalget deltog Søren

Egge Rasmussen (EL).

Finansminister Claus Hjort Frederiksen og miljø- og fødevareminister

Eva Kjer Hansen.

Desuden deltog:

Kenneth Kristensen Berth fungerede som formand under hele mødet.

Punkt 1. Forslag til direktiv om tilgængeligheden af offentlige organers websteder



Sagen er ikke på dagsordenen for et rådsmøde, men ventes vedtaget snarligt

KOM (2012) 0721

–

bilag 3 (samlenotat)

Rådsmøde 3436

–

bilag 4 (skriftlig forelæggelse af rådsmøde transport, tele

og energi 11/12-15 - teledelen)

Miljø- og fødevareministeren:

Det luxembourgske EU-formandskab vurderer, at

forhandlingerne om sagen er tilstrækkelig fremskredne til, at der allerede nu kan tages

forhandlingsmandat til opstart af trilogforhandlinger med Europa-Parlamentet under det

kommende hollandske formandskab. Sagen er derfor sat på dagsorden til Coreper med kort

varsel.

Forslaget har til formål at vedtage fælleseuropæiske regler om tilgængeligheden af offentlige

myndigheders hjemmesider, herunder for personer med funktionsnedsættelse. At en

hjemmeside er tilgængelig, betyder, at f.eks. en person med et synshandicap kan få

hjemmesiden og sin skærmlæser til at fungere sammen, så personen kan få læst højt, hvad

der står på hjemmesiden.

En fælles standard betyder, at udviklere af kompenserende udstyr kan udvikle værktøjer op

imod en kendt, fælles standard, der anvendes af hjemmesider m.v. og dermed mindske

udviklingsomkostningerne. Forslaget betyder, at det bliver obligatorisk for offentlige

myndigheder at sikre, at deres hjemmesider er tilgængelige. Det vil være en fordel for

borgere med handicap, der dermed vil være mere selvhjulpne og samtidig få flere

muligheder i den digitale verden. Det er dog stadig uafklaret, om det bliver alle hjemmesider

og alt indhold på siderne, der skal være tilgængeligt, idet direktivets anvendelsesområde

ikke er afklaret. Forslaget lægger op til, at offentlige myndigheders hjemmesider fremover

skal anvende ISO-standarden WCAG 2.0. Det står for Web Content Accessibility Guidelines.

I Danmark er det en af de syv fællesoffentlige standarder for it-løsninger. Aftalen forpligter

413

EUU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 334: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 18/12-15

14. Europaudvalgsmøde

således i princippet også myndigheder til at sikre, at offentlige websteder overholder

standarden. Borger.dk-portalen og de obligatoriske selvbetjeningsløsninger skal overholde

standarden, hvilket der testes for løbende.

Regeringen støtter forslagets ønske om at fremme tilgængeligheden af offentlige myn-

digheders hjemmesider. Dette er i overensstemmelse med målsætningen i den fællesof-

fentlige digitaliseringsstrategi 2011-2015 om, at offentlige selvbetjeningsløsninger skal

være let tilgængelige for personer med funktionsnedsættelse.

Regeringen støtter på den baggrund fælles regler på området på tværs af EU. Regering-

en mener, at forslaget kan føre til flere tilgængelige websteder for personer med funkti-

onsnedsættelse, idet markedet med tiden vil kunne tilbyde billigere løsninger på it-

tilgængelighedsområdet gennem øget konkurrence og deraf bedre markedsforhold.

Regeringen støtter derfor forslagets formål, nemlig at støtte medlemsstaterne i gennemfø-

relsen af deres nationale forpligtelser om webtilgængelighed. Regeringen lægger dog vægt

på, at forslaget gennemføres via omkostningseffektive løsninger, som ikke medfører unød-

vendige ekstraomkostninger for medlemsstaterne eller uproportionelle administrative byrder

for de offentlige myndigheder. Dermed er det understreget, at det er Finansministeriets om-

råde.

Søren Søndergaard

spurgte, om det var et udtryk for, at EU-systemet kører videre med

forældede datoer, når der i samlenotatet stod, at det var ”et spørgsmål om at træffe nødven-

dige foranstaltninger for at sikre, at de er tilgængelige senest den 31. december 2015. Det

skulle besluttes i Coreper den 18. december 2015.”

Han ville også gerne vide, hvad det betød, at den aftale, der var indgået mellem kommuner-

ne og regionerne i 2007 ”i princippet” forpligtede myndighederne. Var

de forpligtet eller ej?

Estimatet var ifølge samlenotatet, at der som udgangspunkt ville blive tilstrækkeligt med til-

gængelige løsninger på alle de forpligtende områder, men at det ikke ville blive forpligtende,

at alle løsninger på hvert område var tilgængelige. It-branchen bemærkede derudover, at

forslaget ikke forholdt sig til brugeroplevelsen, altså til den reelle tilgængelighed. Hvordan

finder man så ud af, hvor man skal søge efter oplysninger, hvis man kommer til en side, der

er utilgængelig for en? I samlenotatet var de to eksisterende opfattelser beskrevet under pkt.

9. Nogle lande mener, at direktivets anvendelsesområde skal være alt indhold på alle offent-

lige hjemmesider, mens andre mener, det skal være mere begrænset. Søren Søndergaard

kunne ikke se, hvor regeringen placerer sig mellem de to opfattelser.

I samlenotatet stod der, at der var foretaget nationale tiltag i 21 af de 27 EU-lande. Hvilke

lande har ikke implementeret, og hvilket land regnes ikke længere med i EU? Storbritanni-

en?

Thomas Jensen

syntes, det var fornuftigt at arbejde for en øget tilgængelighed på EU-plan,

så folk med forskellige handicap kan få informationer fra og indgå i dialog med offentlige

414

EUU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 334: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 18/12-15

14. Europaudvalgsmøde

myndigheder. Han støttede finansministerens mandat, og at der ville blive holdt øje med de

administrative omkostninger, der jo ikke skulle blive tårnhøje.

Rasmus Helveg Petersen

sagde, at De Radikale også støttede forhandlingsoplægget. Han

var ikke bekymret over, at det ville koste lidt at sikre tilgængelighed på offentlige hjemmesi-

der.

Miljø- og fødevareministeren

måtte desværre starte med at bekræfte Søren Søndergaards

fordomme om EU

–

gamle datoer bliver hængende i forslag, selv om processen ændrer sig.

Det samme gjaldt antallet af EU-lande. Der var pludselig kommet fart på processen, for at

ting kunne blive afklaret under det hollandske formandskab.

Når der står ”i princippet” om den gældende danske retssituation, var det, fordi der ikke var

lovgivning på området, men derimod en politisk aftale med kommunerne.

Spørgsmålet om brugererfaring ville hun overlade til en embedsmand. Regeringens tilgang

var, at man gerne ville have mest muligt med, men at effekten skulle stå mål med omkost-

ningerne.

Lars Frelle-Petersen, direktør for Digitaliseringsstyrelsen,

svarede, at Storbritannien,

Tyskland, Polen og Grækenland gik ind for den smalle udgave af forslaget. På spørgsmålet

om, hvordan borgere bliver gjort opmærksom på, hvor der er tilgængelige oplysninger, sva-

rede han, at der var to aspekter: handicapdelen og brugervenligheden i bredere forstand. På

nuværende tidspunkt kunne man ikke sige, hvor bredt anvendelsesområdet ville blive, og

hvordan man ville informere de borgere, der måtte opleve manglende tilgængelighed på

nogle hjemmesider. Når man også i dag tilbyder løsninger for borgere med funktionsnedsæt-

telse, og de oplever, at løsningerne ikke fungerer med deres udstyr, skriver man på hjem-

mesiderne, at de skal henvende sig i borgerservice og få hjælp. Man tager det så op gen-

nem supporten og forbedrer løsningerne løbende. Man var optaget af, at de obligatoriske

løsninger også skal virke for borgere med funktionsnedsættelse.

Christina Egelund

sagde, at Liberal Alliance ikke støttede regeringens forhandlingsoplæg.

Selve forslaget var fornuftigt nok, der var bare ikke noget grænseoverskridende i problema-

tikken. Det kunne lige så fint ordnes med national lovgivning, som man i så fald ville støtte.

Rasmus Nordqvist

sagde, at Alternativet støttede regeringens forhandlingsoplæg. Det var

en fornuftig retning at arbejde i.

Søren Søndergaard

sagde, at hvis der kun var en tilgængelig side for folk med funktions-

nedsættelse, nyttede det vel ikke, at det fremgik af andre utilgængelige sider, at man kunne

henvende sig der. Blinde, der skal have læst teksten op, har f.eks. ingen gavn af at komme

ind på en hjemmeside, hvor man ikke kan læse, hvilken hjemmeside man kan få læst tek-

sten op på. Hvis ikke der var en enkelt indgang, der kunne henvise til det rigtige sted, var der

et problem.

415

EUU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 334: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 18/12-15

14. Europaudvalgsmøde

Søren Søndergaard bad om liste over de lande, der ikke havde implementeret tiltagene.

Enhedslisten kunne godt støtte forhandlingsoplægget

–

med den tilføjelse, at regeringen

burde lægge sig op ad Europa-Parlamentets opfattelse og ikke det andet synspunkt, der

ønskede et mere begrænset anvendelsesområde.

Kenneth Kristensen Berth

sagde, at Dansk Folkeparti havde stemt for Europa-

Parlamentets udtalelse om sagen og lå derfor meget i tråd med det, Søren Søndergaard

sagde. Partiet støttede forhandlingsoplægget.

Miljø- og fødevareministeren

noterede sig synspunkterne. Listen ville hun få oversendt.

Over for formanden og Søren Søndergaard gentog hun, at regeringens linje ville være at få

mest mulig tilgængelighed, så længe det stod mål med omkostningerne.

Til Christina Egelund sagde hun, at det om noget var oplagt at samarbejde på tværs af

grænserne på dette punkt; både fordi man bruger hjemmesider på tværs af grænser, og fordi

det skaber et bedre marked og dermed mulighed for bedre it-løsninger på længere sigt.

Den fungerende formand

konkluderede, at der ikke var flertal mod regeringens forhand-

lingsoplæg, idet kun Liberal Alliance havde ytret sig imod det.

416

EUU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 334: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 18/12-15

14. Europaudvalgsmøde

Punkt 2. Åbent samråd med miljø- og fødevareministeren om komitésag om miljø-

mærkekriterier for maling og lak

EUU alm. del (15)

–

samrådsspørgsmål D

EUU alm. del (15)

–

bilag 105 (kopi af udtalelse fra Miljø- og

Fødevareudvalget om komitésagen)

EUU alm. del (15)

–

bilag 96 (notat om komitésag om miljømærkekriterier for

produktgruppen maling og lak)

Samrådsspørgsmål D

Stillet af Christian Poll (ALT)

”Ministeren bedes

uddybende redegøre for regeringens holdning til Kommissionens for-

slag til ændring af EU-miljømærkekriterier for produktgruppen maling og lak i den euro-

pæiske miljømærkeordning Blomsten samt for status for sagen efter afstemningen i for-

skriftudvalget den 17. november 2015. Der henvises til notat oversendt den 12. november

2015 (EUU alm. del

– bilag 96).”

Christian Poll

sagde i sin begrundelse for samrådsspørgsmålet, at miljømærkerne Sva-

nen og Blomsten er Danmarks officielle miljømærker, der håndteres af Miljømærkning

Danmark med midler fra finansloven. De fungerer som et frivilligt virkemiddel, som virk-

somheder kan vælge at benytte i arbejdet med mere miljøvenligt forbrug via deres vare-

udbud. Der var stor interesse for og generel tilfredshed med miljømærkerne i erhvervsli-

vet. For at produkter kan miljømærkes, skal deres miljøvenlighed ligge et niveau over det

lovpligtige. Organisationerne bag mærkerne var enige om, at dette niveau bør være et

sted imellem en tiendedel og en tredjedel af det mest grønne del af markedet. På den

måde sikrer man, at forbrugerne kan føle sig trygge ved at vælge et svanemærket eller et

blomstermærket produkt.

Ved kemiske produkter som f.eks. maling og lak kan det være ekstra svært at vurdere,

hvilket niveau de ligger på, fordi der er tale om meget tekniske detaljer om stoffers farlig-

hed opvejet i forhold til, hvor mange virksomheder man kan få til at justere deres produk-

ter efter kravene. Da mærkerne har det formål at sende signaler om miljøvenlighed, er

det en særlig problemstilling, at visse stoffer giver anledning til faremærkning og klassifi-

cering. Det var meget forvirrende som forbruger, der vil vælge et miljøvenligt produkt, at

der samtidig kan findes faremærkning på emballagen. Derfor var der grund til at sikre, at

miljømærkede produkter ikke indeholder farlige stoffer i et omfang, der giver anledning til

faremærkning.

Det var derfor, han havde taget fat i sagen. To stoffer

–

ADH og IPBC

–

er kronisk farlige

og har nogle effekter, man nødig ser. Christian Poll spurgte, om ministeren i højere grad

ville arbejde for, at den slags stoffer ikke findes i miljømærkede produkter fremover.

Miljø- og fødevareministeren:

Ja, det vil jeg gerne arbejde for. Miljøfarlige stoffer skal i

videst muligt omfang ud af forbrugerprodukter. Det er jeg fuldstændig enig i, og det tror

417

EUU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 334: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 18/12-15

14. Europaudvalgsmøde

jeg er en linje, der er bred politisk enighed om fra dansk side. Det gælder i særlig grad for

de miljømærkede produkter. Miljømærkede produkter skal være blandt de miljømæssigt

bedste. En god rettesnor i den sammenhæng er, at de skal høre til blandt den miljømæs-

sigt bedste tredjedel af produkterne på markedet.

Jeg støtter derfor princippet om, at EU's miljømærkeordning som udgangspunkt ikke tilla-

der farlige stoffer i miljømærkede produkter, hvis stofferne kan undværes. Det gælder

bl.a. stoffer, der er klassificeret som miljø- eller sundhedsfarlige. Men hvis vi fortsat vil

have, at miljømærkerne skal være med til at trække markedet i en mere grøn retning, er

det også nødvendigt, at en tilstrækkelig stor del af markedet kan matche kriterierne. El-

lers bliver miljømærkerne ikke en reel valgmulighed for forbrugerne. Ud fra en helhedsbe-

tragtning kan det derfor i nogle situationer være nødvendigt, at produkter indeholder farli-

ge stoffer, hvis der ikke findes egnede alternativer, f.eks. for at sikre god kvalitet og lang

levetid. Produkterne må dog ikke indeholde farlige stoffer i mængder eller anvendelser,

som kan udgøre en risiko for forbrugerne. I den forbindelse vil jeg gerne understrege, at

miljømærkerne overordnet set begrænser indholdet af miljøfarlige stoffer i produkterne.

Og de særligt problematiske stoffer, der er optaget på REACH-kandidatlisten, kan aldrig

tillades i miljømærkede produkter. Derfor kan man altid være sikker på, at et miljømærket

produkt er blandt de grønneste på markedet.

Kriterierne for, hvad der skal til for at få et miljømærke, revideres typisk med 4-6 års mel-

lemrum, i takt med at markedet udvikler sig og vi får ny viden om f.eks. de kemikalier, der

indgår i produkterne. Dermed er miljømærkerne med til at fremme markedet for mere

grønne produkter, hvor brugen af farlige stoffer substitueres med mindre farlige stoffer.

Det synes jeg er en god og dynamisk tilgang. De virksomheder, som investerer i at få

udviklet og miljømærket deres produkter, får dermed en vis sikkerhed for, at kravene til

mærkerne ikke ændres væsentligt i perioden mellem to revisioner af kriterierne. Det er

vigtigt for en fortsat positiv udvikling i antallet af miljømærkede produkter. Men det er

samtidig også klart, at der kan komme så alvorlige og nye oplysninger frem om nogle

stoffers egenskaber, f.eks. i forhold til menneskers sundhed, at Danmark ikke vil kunne

støtte et forslag om at tilpasse kriterierne for fortsat at tillade stofferne i miljømærkede

produkter.

Det er dog på ingen måde situationen i den aktuelle sag om miljømærkekriterierne for

maling og lak. De kriterier, som netop er blevet tilpasset, blev vedtaget allerede i novem-

ber 2013, men på enkelte områder har kriterierne senere hen vist sig at være uhensigts-

mæssige

–

primært som konsekvenser af ændringer inden for andre regelsæt. Det er

baggrunden for, at Kommissionen har foreslået mindre justeringer af kriterierne. En af

ændringerne vedrører biocidaktivstoffet IPBC. IPBC har i forbindelse med godkendelse

efter biocidforordningen fået en fællesharmoniseret EU-klassificering. Klassificeringen

indebærer, at produkter som f.eks. maling og lak, der indeholder mere end 0,25 pct.

IPBC, skal miljøfaremærkes.

Miljømærkekriterierne for maling og lak tillader op til 0,65 pct. IPBC i udendørsmaling.

Denne tilladte mængde IPBC ændrer beslutningen ikke på. Det eneste, der sker, er, at

418

EUU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 334: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 18/12-15

14. Europaudvalgsmøde

malingen fremover skal faremærkes, hvis den indeholder IPBC i mængder mellem 0,25

pct. og 0,65 pct. Hvis malingen indeholder over 0,65 pct. IPBC, kan den slet ikke få mil-

jømærket. Herudover har Kommissionen foreslået en justering af ADH, der anvendes til

at fremme malings vedhæftningsevne. Der har ikke hidtil været begrænsninger for ADH i

miljømærket maling, men i forbindelse med en planmæssig registrering af ADH i REACH-

databasen har industrien selv klassificeret ADH som miljøfarligt. Dermed må stoffet som

udgangspunkt ikke længere indgå i miljømærket maling.

Det følger imidlertid af miljømærkereglerne, at et stof alligevel kan tillades, såfremt der

ikke findes egnede alternativer. Og det er præcis tilfældet med ADH. Kommissionen har

fundet, at der på markedet ikke findes effektive alternativer til ADH som bindemiddel i

vandbaseret maling. Kommissionen har derfor foreslået, at ADH kan benyttes i miljø-

mærket maling, men med den begrænsning, at det højst må være i en mængde på op til

1 pct. i det færdige produkt.Jeg vil gerne understrege, at der således samlet set ikke

kommer mere ADH og IPBC ud i miljøet som følge af de justerede kriterier. Tværtimod

giver miljømærket forbrugerne mulighed for at købe produkter med mindre ADH og IPBC

end i de øvrige produkter på markedet. Jeg kan i øvrigt tilføje, at det nordiske miljømær-

ke, Svanen, også tillader brug af ADH i maling og IPBC i udendørsmaling. Derfor har re-

geringen stemt for de foreslåede ændringer af kriterierne. Det samme gjorde alle de øvri-

ge medlemsstater bortset fra en enkelt, som undlod at stemme, da den ikke havde fået

afklaret sin holdning inden for fristen.

Forslaget er således vedtaget med kvalificeret flertal, og tilpasningerne i miljømærkekrite-

rier for maling og lak vil dermed være gældende fra den 27. februar 2016. Ved den næste

revision af kriterierne i 2018 må vi forvente, at Kommissionen på ny tager stilling til, om

der findes egnede alternativer til ADH og IPBC, eller om det er muligt at begrænse ind-

holdet af stofferne i miljømærket maling og lak yderligere. Jeg har alligevel for god ordens

skyld bedt Miljøstyrelsen om specifikt at anmode Kommissionen om en sådan fornyet

vurdering. Denne tilgang tror jeg samlet set gavner udbredelsen af miljømærkerne bedst

–

og dermed i sidste ende forbrugerne og miljøet.

Christian Poll

takkede for den gode gennemgang. Situationen var klassisk. Han havde

selv været med i miljømærkningssagen i mange år og fuldt arbejdet fra den anden side.

Man hørte ofte industrien sige, at der ikke fandtes alternativer. Men på må maling- og

lakområdet kunne man næsten sige, at der findes en parallelindustri, der ikke baserer sig

på de fossile ingredienser, altså oliebaserede ingredienser fra undergrunden, men der-

imod på plantebaserede ingredienser. Denne del af industrien mener at have bindemid-

ler, der kan fungere på samme måde som bindemidler i den konventionelle malingsfrem-

stilling. Det var firmaer som f.eks. Auro og Naturmaling, der kunne producere højkvali-

tetsmaling uden brug af ADH, som er anerkendt i f.eks. Tyskland og Østrig. Disse firmaer

mener, de har svært ved at komme på markedet, fordi de ikke kan blive anerkendt i mil-

jømærkesammenhæng for de gode ting, de gør for miljøet, når den petroindustri, der lig-

ger bag maling- og lakproduktionen, melder ud, at der ikke findes alternativer. Det mente

Christian Poll faktisk at der gjorde. Det handlede om branchens rolle i miljømærkningen.

Den konventionelle branche har næsten carte blanche til at melde ud, at der ikke findes

419

EUU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 334: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 18/12-15

14. Europaudvalgsmøde

alternativer. Men uden for den konventionelle branche findes der alligevel ofte alternati-

ver. Kunne man i lidt højere grad benytte de alternative kanaler, så miljømærkerne omfat-

ter de virkelig miljøvenlige produkter frem for at nøjes med den miljøvenlige ende af de

konventionelle produkter?

Søren Egge Rasmussen

tilsluttede sig Alternativets holdninger. Ministeren havde

nævnt, at hun havde henvendt sig for en fornyet vurdering af ADH og IPBC. Skulle det

forstås sådan, at regeringen havde tilkendegivet, at stofferne skulle revurderes frem mod

den næste vurdering af malingernes indhold og med tiden udfases? Det syntes han i så

fald var en rigtig god tilgang. Enhedslisten ville have færrest mulige skadelige stoffer i lak

og maling og stod helt klart på forbrugernes side. Det var okay, hvis det skulle blive nød-

vendigt med flere mærker, så man kunne gøre opmærksom på, at et produkt miljømæs-

sigt er i den bedre ende, men at der skal bruges værnemidler, når man anvender det.

Miljø- og fødevareministeren

sagde, at man i Danmark var enige om at være meget

aktive på området. Der var lagt op til en revurdering af stofferne i 2018. For at presse på

og vise interesse havde hun bedt Miljøstyrelsen gøre Kommissionen opmærksom på

spørgsmålet. Kommissionen skulle så se på alternativer og på, hvilke produkter der var

på vej, for der skulle gerne være en vis volumen. Til eksempel nævnte hun linoliemaling,

der var blevet nævnt som et muligt alternativ. Det er en helt anden type maling, der kræ-

ver en særlig maleteknik og en anden proces, og Kommissionen havde derfor oplyst, at

der ikke fandtes effektive alternativer til ADH som bindemiddel i vandbaseret maling. Det

var det et spørgsmål om, at Kommissionen skulle have dokumentation for, at det har den

tilsvarende bindeevne.

Søren Søndergaard

bad om, at ministerens henvendelse til Kommissionen og Kommis-

sionens svar også ville blive sendt over. Den kommende revurdering var ret vigtig, og han

støttede ministeren i, at der skulle være en proces forinden, så man ikke bare fortsatte

med de nuværende vurderinger. Det var tilladt at kontakte andre lande og opfordre dem

til at melde det samme som Danmark ind til Kommissionen.

Miljø- og fødevareministeren

ville bede Miljøstyrelsen oversende henvendelsen og var

meget interesseret i at bruge de kontakter, man havde, for at lægge maksimalt pres på

Kommissionen. Tidligere havde man talt om REACH-samarbejdet, og det var vigtigt at

være mange om det.

Ministeren nævnte, at der var blevet afsagt dom i den sag, Sverige havde anlagt over for

Kommissionen om dens manglende indsats for at beskrive kriterierne for hormonforstyr-

rende stoffer. Danmark støttede sagen, og det var en meget klar dom, der faldt, om, at

Kommissionen skal passe sit arbejde. Hun troede, den ville betyde meget både ind-

holdsmæssigt og principielt for, at den institution, der overvåger medlemslandene, også

selv lever op til sine forpligtelser.

420

EUU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 334: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 18/12-15

14. Europaudvalgsmøde

Punkt 3. Samråd med miljø- og fødevareministeren vedrørende komitésager inden

for miljø- og fødevareministerens ressort

EUU alm. del (15)

–

samrådsspørgsmål E

EU-note (142)

–

E 12 (EU-note af 24/9-15 om komitésager på gmo-området)

EUU alm. del (15)

–

bilag 25 (Europaudvalgets brev til miljø- og

fødevareministeren vedr. forelæggelse af komitésager for Europaudvalget

og ministerens svar herpå)

Samrådsspørgsmål E

Stillet af Rasmus Nordqvist (ALT) og Christian Poll (ALT)

”Ministeren bedes redegøre for mulighederne for at forbedre inddragelsen af Europaud-

valget og Miljø- og Fødevareudvalget, for så vidt angår komitésager inden for ministerens

ressort. Der henvises til brev fra Europaudvalgets formand den 9. januar 2015 (EUU alm.

del - bilag 245 (2014-15, 1. samling), hvoraf det fremgår, at notaterne bør fremsendes så

tidligt som muligt, således at såvel Europaudvalget som fagudvalget har mulighed for at

reagere, f.eks. ved at kalde ministeren i samråd, før der træffes afgørelse i komiteen. Der

henvises endvidere til udtalelse fra Miljø- og Fødevareudvalget af 29. oktober 2015,

hvoraf det fremgår, at et flertal i udvalget kritiserer karakteren af et fremsendt grundnotat.”

Punktet blev behandlet for lukkede døre.

Mødet sluttede kl. 09.10.

421