EUU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 35: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 11/9-15

Europaudvalget 2015-16
EUU Alm.del Bilag 35
Offentligt

Europaudvalget

REFERAT

AF 2. EUROPAUDVALGSMØDE

Dato:

Tidspunkt:

Sted:

Til stede:

Fredag den 11. september

Kl. 9.15

Vær. 2-133

Mette Gjerskov (S), formand, Kenneth Kristensen Berth (DF),

næstformand, Morten Løkkegaard (V), Christina Egelund (LA),

Morten Bødskov (S), Kaare Dybvad (S), Thomas Jensen (S), Jens

Joel (S), Finn Sørensen (EL), Rasmus Nordqvist (ALT), Christian Poll

(ALT), Rasmus Helveg Petersen (RV) og Holger K. Nielsen (SF).

miljø- og fødevareminister Eva Kjer Hansen, udenrigsminister Kristi-

an Jensen, minister for energi, forsyning og klima Lars Christian Lil-

leholt og minister for udlændinge, integration og bolig Inger Støjberg.

Deputation fra Red Barnet: konstitueret generalsekretær Jonas Kei-

ding Lindholm og børnepolitisk rådgiver Inger Neufeldt.

Desuden deltog:

Punkt 1. Åbent samråd med miljø- og fødevareministeren om gmo-majs

EUU alm. del (2014-152)

–

samrådsspørgsmål A

EUU alm. del (2014-152)

–

bilag 113 (notat af 4/9-15 om komitésag om

godkendelse af markedsføring af gmo-majs)

EUU alm. del (2014-152)

–

bilag 122 (brev fra Miljø- og Fødevareudvalget til

miljø- og fødevareministeren om komitésag om godkendelse af markedsføring

af gmo-majs)

EUU alm. del (2014-152)

–

bilag 123 (henvendelse af 10/9-15 fra Greenpeace

vedr. godkendelse til markedsføring af gmo-majs MON 87427)

Samrådsspørgsmål A

stillet af Holger K. Nielsen (SF)

”Ministeren bedes uddybende redegøre for sin

holdning til komitésagen vedrørende god-

kendelse til markedsføring af genetisk modificeret majs og produkter, heraf til fødevare-

og foderbrug, som forventes sat til afstemning i Den Stående Komité for Planter, Dyr, Fø-

devarer og Foder (SCoPAFF) den 14. september 2015, jf. EUU alm. del

–

bilag 113. Her-

under bedes ministeren redegøre for sin generelle holdning til godkendelse af gmo’er.”

Formanden

takkede ministeren for at være stillet op til samrådet med kort varsel. Miljø-

og Fødevareudvalget var også inviteret.

Holger K. Nielsen

takkede også ministeren for at møde op i udvalget med kort varsel.

Ministeren var indkaldt, fordi godkendelsen af gmo-majs, MON 87427, skulle til afstem-

ning i en komitéprocedure den efterfølgende mandag. Regeringen havde tænkt sig at

stemme ja. Det undrede Socialistisk Folkeparti, at det kunne ske, uden at det først var

EUU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 35: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 11/9-15

2. Europaudvalgsmøde 11.09.15

forelagt Europaudvalget, som det kontroversielle emne genmodificerede produkter er.

Han var kun vidende om sagen, fordi folk uden for Christiansborg havde taget den op.

Holger K. Nielsen nævnte Miljø- og Fødevareministeriets notat. Godkendelsen af majsen

skulle være baseret på nogle eksperters udsagn om, at der ikke var noget problem i det.

Han ville dog gerne gøre gældende, at mange

–

Folketingets partier inklusive

–

går ind

for absolut forsigtighedsprincip for

gmo’er. Forskere fra Aarhus Universitet havde også

argumenteret for ikke at godkende gmo-majsen, fordi der er usikkerhed om dens virkning

på dyr og mennesker. Han var enig i deres anbefaling om at stemme nej.

Fødevare- og miljøministeren

takkede for indkaldelsen. Selv om det var med kort var-

sel, ville hun gøre, hvad hun kunne, for at komme i udvalget i aktuelle sager. Hun gjorde

opmærksom på, at sagen havde fulgt den almindelige procedure, nemlig at man sender

den over skriftligt som en komitésag, som udvalget kan reagere på. Hun var klar over, at

hun selv daværende formand havde skældt ud over, at komitésager ind imellem kommer

for sent, men hendes ministerium ville bestræbe sig på at sende dem over i god tid, så de

kunne drøftes i udvalget. Indstillingen fulgte den eksisterende linje, som et bredt flertal i

Folketinget bakkede op om.

Fødevare- og miljøministeren:

Kommissionens forslag indebærer, at der gives tilladelse

til import, forarbejdning og markedsføring af fødevarer og foderstoffer, der indeholder,

består af eller er fremstillet af majs MON 87427. Samtidig gives der godkendelse til an-

den industriel brug af majsen på lige fod med konventionel majs. Godkendelsen omfatter

ikke dyrkning af majsen i EU.

Produkter til fødevare- eller foderbrug, der består af, indeholder eller er fremstillet af majs

MON 87427 skal mærkes til den endelige forbruger med ”genetisk modificeret majs” eller

”fremstillet af genetisk modificeret majs” i overensstemmelse

med de almindelige gmo-

mærkningsregler. Majs MON 87427 har fået tilført et gen for proteinet CP4 EPSPS, som

gør planten tolerant over for ukrudtsmidler baseret på glyfosat.

Den Europæiske Fødevaresikkerhedsautoritet (EFSA) vurderer, at denne gmo-majs er

lige så sikker som tilsvarende konventionelle ikkegenmodificerede majs med hensyn til

potentielle effekter på menneskers og dyrs sundhed og på miljøet ved de påtænkte an-

vendelser. De danske eksperter ved DTU Fødevareinstituttet og Nationalt Center for Miljø

og Energi ved Aarhus Universitet er enige i denne vurdering.

En vedtagelse af forslaget vurderes ikke at ville berøre beskyttelsesniveauet i Danmark

og EU. Regeringen konstaterer således, at der ikke er et fagligt eller juridisk grundlag for

at modsætte sig en godkendelse, og regeringen indstiller derfor, at forslaget kan støttes.

Når det er sagt, vil jeg dog også understrege, at regeringen er opmærksom på den viden-

skabelige tvivl om mulige negative virkninger på dyr som følge af restindhold af glyfosat i

foder.

EUU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 35: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 11/9-15

2. Europaudvalgsmøde 11.09.15

Restindhold af glyfosat i genmodificerede fødevarer og foderprodukter skal overholde de

samme grænseværdier for restindhold, som gælder for tilsvarende ikke-genmodificerede

afgrøder. Grænseværdierne bliver fastsat i medfør af pesticidreglerne ud fra nøje

sundhedsmæssige overvejelser.

Fødevarestyrelsen bad i 2013 Aarhus Universitet udarbejde et notat om, hvorvidt der i

den videnskabelige litteratur kunne findes belæg for, at der er sundhedsmæssige fordele

for husdyrene ved at skifte fra fodring med gmo-soja til ikke-gmo-soja.

Konklusionerne i rapporten fra Aarhus Universitet er, at det kunne være glyfosat og ikke

gmo-sojaen selv, der kunne være en udløsende faktor, idet universitetet ikke kunne afvi-

se, at glyfosatrester under den gældende grænseværdi (på 20mg/kg) kunne påvirke mi-

kroorganismeflora og mineralstatus hos husdyrene negativt.

EFSA er i øjeblikket er i gang med en større revurdering af glyfosat som sprøjtemiddel i

EU, og observationerne fra Aarhus Universitet vil indgå i denne fornyede vurdering.

Bekymringerne om restkoncentrationer af glyfosat skal således håndteres via grænse-

værdierne for sprøjtemidlet glyfosat og skal gælde generelt for alle fødevarer og foder og

ikke kun for gmo-afgrøder.

Virkningen af glyfosatrester er således ikke knyttet til, om en afgrøde er en gmo eller ej.

Der kan også være glyfosatrester i andre afgrøder, som for eksempel dansk byg, der i høj

grad anvendes til fodring af dyr. Afgørelser om tilladelse til at anvende en konkret gmo

skal træffes på baggrund af en sundheds- og miljømæssig

risikovurdering af gmo’en i sig

selv som fastsat i gmo-forordningen.

Det er således regeringens indstilling, at forslaget kan støttes, idet den sundheds- og mil-

jømæssige vurdering af anvendelse af fødevarer og foder bestående af eller fremstillet af

majs MON 87427 ikke giver danske og internationale eksperter anledning til bemærknin-

ger.

Det er min helt klare holdning, at vi skal forholde os til gmo’er

på samme måde, som vi

forholder os til alt muligt andet. Det vil sige, at vi skal følge de gældende regler og bygge

den danske stillingtagen på en videnskabelig vurdering af de sundhedsmæssige og mil-

jømæssige konsekvenser af en godkendelse af en gmo.

Det er mit svar på samrådsspørgsmålet. Jeg har nævnt, at hvis der var tid til det, ville jeg

gerne sige noget om markedssituationen, fordi der netop i disse dage foregår forhand-

linger om eventuel støtte til landmændene. Men jeg ved ikke, hvordan formanden dispo-

nerer over tiden.

Formanden

gav spørgsmålet videre til Holger K. Nielsen. Markedssituationen var selv-

følgelig vigtig, men tiden var knap, og der var indkaldt til samråd om gmo.

EUU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 35: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 11/9-15

2. Europaudvalgsmøde 11.09.15

Holger K. Nielsen

var enig i, at det først og fremmest var vigtigt at behandle

gmo’erne.

Idet han citerede samlenotatet, sagde han, at forskere fra Aarhus Universitet havde anbe-

falet, at man afviste tilladelsen til markedsføring, ”indtil der forelå dokumentation

for, at

eventuelle glyfosatrester ikke påvirker sammensætningen og funktion af mikroorganisme-

floraen i mave-tarm-kanalen

på husdyr, som spiser foderet”. Det var altså vigtigt at frem-

hæve, at videnskabelige undersøgelser ligger til grund for en anbefaling af en afvisning

–

i hvert fald indtil videre. Emnet var kontroversielt, og det nyttede ikke, at ministeren sag-

de, at der var et hundrede procent videnskabeligt grundlag for at sige ja, når anbefalingen

fra forskerne gik i den anden retning. Man burde lade usikkerheden spille ind og følge

anbefalingen fra Aarhus Universitet.

Finn Sørensen

ville ikke bestride, at processen var overholdt, men det undrede ham, at

man kunne få et mandat ved bare at lægge et opslag på udvalgets hjemmeside: Hvis in-

gen reagerede, fulgte man bare regeringens politik. Det ville have været rimeligt, hvis

regeringen selv havde taget initiativ til at bringe sagen op i udvalget. De procedurer skulle

man måske diskutere.

Enhedslisten, Alternativet og Socialistisk Folkeparti havde vedtaget en fælles udtalelse,

hvori de anbefaler, at man afviser ønsket om en tilladelse til produktet, indtil der foreligger

dokumentation

for ”at eventuelle glyfosatrester

ikke påvirker sammensætningen og funk-

tion af mikroorganismefloraen i mave-tarm-kanalen på husdyr, der spiser foderet”.

Forsøg

har vist, at det har en negativ indvirkning på rotter. Det var derfor de nævnte partiers

holdning, at man bør benytte forsigtighedsprincippet. Var det ikke en dårlig undskyldning

fra ministerens side, at der også findes glyfosatrester i andre fødevarer? Man kan vel ikke

rette en fejl ved at begå en anden.

Rasmus Helveg Petersen

sagde, at Det Radikale Venstre tilsluttede sig udtalelsen fra

Socialistisk Folkeparti, Enhedslisten og Alternativet. Forsigtighedsprincippet skulle an-

vendes i den konkrete sag.

Morten Løkkegaard

bad ministeren bekræfte, at der var en utidig sammenblanding mel-

lem gmo’er og andre produkter. Ja, man kan lade forsigtighedsprincippet gælde, men

ikke i en sammenblanding af produkter.

Formanden

sagde, at kulturministeren, der på sidste uges møde forelagde på vegne af

miljø- og fødevareministeren, havde orienteret om, at den langvarige Barrossosag om

gmo var kommet i mål. Barrosso ville lade medlemsstaterne skal beslutte, om de natio-

nalt vil dyrke gmo-afgrøder eller ej. Som hun havde forstået det, var fristen for indgivelse

af erklæring om gmo-dyrkningsfrihed den 3. oktober 2015. Det var ikke lykkedes hende at

få flere informationer om sagen, andet end at den tilsyneladende ville blive præsenteret

som en komitésag. Det var stærkt bekymrende, og hun ville derfor gerne høre ministeren,

om det kunne passe.

EUU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 35: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 11/9-15

2. Europaudvalgsmøde 11.09.15

Fødevare- og miljøministeren

bekræftede over for Morten Løkkegaard, at der var tale

om en mærkelig sammenblanding. Den diskussion, der blev rejst af Holger K. Nielsen,

Finn Sørensen og Rasmus Helveg Petersen handlede om pesticider og i virkeligheden

ikke om gmo’er. Gmo-sagen fulgte helt almindelige procedurer, og EFSA var i gang med

at revurdere glyfosat som sprøjtemiddel. De undersøgelser fra Aarhus Universitet, som

Holger K. Nielsen henviste til, indgik i undersøgelsen, og resultatet af den kom til at gæl-

de helt generelt for alle produkter, herunder også gmo. Ministeren henviste til, at hun

havde besvaret spørgsmål 139 i Miljø- og Fødevareudvalget, hvori hun redegjorde for, at

der er to centre ved Aarhus Universitet. Det ene er Center for Miljø og Energi (DCE), der

rådgiver Miljøstyrelsen i gmo-godkendelsessager, og som er enig med EFSA i, at majsen,

når den anvendes til fødevarer og foder, er ligeså sikker som tilsvarende konventionelle

ikke genmodificerede majs med hensyn til potentielle effekter på miljøet. Det andet center

er Dansk Center for Fødevarer og Jordbrug (DCA), der i et høringssvar havde anbefalet

en afvisning af godkendelsen ud fra en bekymring om, at et potentielt indhold af glyfosat

kunne have negative effekter på dyr, der eksponeres for resterne via foderindtag. Det

lignede det høringssvar, der var afgivet i forbindelse med alle de høringer, der havde væ-

ret om godkendelser af glyfosatresistente

gmo’er siden den 11. juni 2014. Det var altså

intet nyt under solen, men ministeren anerkendte fuldt ud, at effekten af glyfosat var en

vigtig diskussion. Det var ved at blive undersøgt.

Til formanden sagde ministeren, at Barrosodirektivet ikke havde noget med godkendel-

sen af den omtalte majs at gøre. Det var ærgerligt, at det ikke var blevet afklaret i løbet af

ugen. Formanden kunne kontakte hende telefonisk en anden gang. Barrosodirektivet var

vedtaget og trådt i kraft den 2. april, og det giver medlemsstaterne mulighed for at frem-

sende en anmodning om undtagelse fra dyrkning på landeniveau, det vil sige, at hvert

enkelt land tager stilling til, hvad det vil acceptere af dyrkning. Ministeren havde tænkt sig

at holde sig til den gængse procedure, nemlig at sende det over som komitésag, fordi det

ville give Folketinget maksimal mulighed for at følge sagen, stille spørgsmål og kalde

hende i samråd. Fire gmo-sager var i øvrigt under opsejling som komitésager, og de skul-

le håndteres inden den 3. oktober 2015. Det ville ministeren vende tilbage til. Danmark

var blandt de første lande, der indførte sameksistensregler, som sikrer, at der er et godt

samspil mellem dyrkningen af konventionelle og økologiske afgrøder, når der er tale om

genmodificerede afgrøder.

Holger K. Nielsen

forventede, at der ville blive lejlighed til at diskutere den gmo-sag, som

formanden havde taget op. Ministeren måtte erkende, at der er forskningsmiljøer som

DCA i Århus, der fraråder, at man godkender majsen. Hvis man skulle tage forsigtigheds-

princippet alvorligt, skulle man også tage den indvending alvorligt. Han forstod ikke, at

ministeren kunne være sikker på, at godkendelsen af den pågældende majs ikke vil give

problemer, og han fastholdt, at man skulle anvende forsigtighedsprincippet og tage usik-

kerheden i betragtning.

EUU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 35: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 11/9-15

2. Europaudvalgsmøde 11.09.15

Rasmus Nordqvist

sagde, at når der herskede tvivl i forskningsmiljøet og to centre inden

for den samme institution kunne komme ud med to så forskellige anbefalinger, burde man

sige nej. Man kender ikke konsekvenserne, der kan vise sig at være vidtrækkende, og

man bør være meget forsigtig, når det gælder gmo’er.

Finn Sørensen

bad ministeren forholde sig til notatet og citerede ministeriets egen gen-

givelse af DCA’s udtalelser: ”DCA, Det Nationale Center for Fødevarer og Jordbrug, Aar-

hus Universitet, anbefaler at afvise tilladelsen til markedsføring af foder fra den genmodi-

ficerede majs, indtil der foreligger dokumentation for at eventuelle glyfosatrester ikke på-

virker sammensætningen og funktionen af mikroorganismefloraen i mave-tarm-kanalen

på husdyr, der spiser foderet”. Det gjorde man, fordi der er foretaget

forsøg, der viser, at

glyfosat påvirker f.eks. vægten. Derfor bør man lade forsigtighedsprincippet gælde, men

ministeren havde en underlig undskyldning om, at der også er glyfosatrester i andre pro-

dukter. Hvorfor var det vigtigt? Var det, fordi man prioriterer Monsantos markedsinteres-

ser højere end forbrugernes sikkerhed?

Kenneth Kristensen Berth

syntes, at det var en debat om æbler og pærer mere end en

debat om et gmo-problem. Kunne ministeren bekræfte, at hvis man vil af med alle de

produkter, der indeholder glyphosatrester, er den eneste måde at overgå til 100 procent

økologisk produktion?

Formanden

henviste til, at ministeren havde sagt, at spørgsmålet om, hvorvidt Danmark

skal være undtaget gmo-dyrkning, ville blive oversendt som komitésag. Det var en sag,

der var blevet debatteret igen og igen, så det mente hun ikke var godt nok. Hun varslede

derfor, at ministeren som minimum ville blive indkaldt til et samråd om drøftelsen, hvis

ministeren ikke selv vurderede, at sagen var så vigtig, at den ville blive bragt op i samråd

i udvalget eller i Folketingssalen.

Fødevareministeren

gentog, at hun var meget optaget af konsekvenserne af glyfosatre-

ster, og at det var vigtigt at få det undersøgt nærmere. Som sagt i besvarelsen var man i

gang med en revurdering, og det var oplagt at tage en diskussion om resten og grænse-

værdier generelt i Danmark, når man kender resultatet af revurderingen. Det havde dog

ikke noget med det konkrete gmo-produkt at gøre, for det blev behandlet som alle andre.

Det var derfor vigtigt at tage diskussion, når

man har EFSA’s revurdering. Over for Ken-

neth Kristensen Berth bekræftede ministeren, at en omlægning til 100 procent økologisk

produktion var forudsætningen. En sådan omlægning var jo helt legitim, hvis det var det

politiske mål, men hun havde lavet sin indstilling og truffet sin afgørelse ud fra de forskel-

lige eksperters faglige vurdering. Til formanden sagde ministeren, at der tidligere var givet

mandat i udvalget i forhold til Barrosodirektivet. Man havde haft diskussionen, og det var

nu vedtaget, at direktivet skulle implementeres. Fordi området var følsomt, ville hun sørge

for, at inddrage Folketinget maksimalt ved at bruge komitéproceduren som en egnet må-

de at gennemføre diskussionen i Folketinget på. Det var hun som minister ellers ikke for-

pligtet til.

EUU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 35: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 11/9-15

2. Europaudvalgsmøde 11.09.15

Formanden

præciserede, at det ikke var et spørgsmål om Barrosodirektivets vedtagelse,

men om Danmark skal erklære sig gmo-frit som en konsekvens af Barroso-direktivet. Det

havde intet at gøre med, hvad udvalget havde ment om direktivet i sin tid.

Holger K. Nielsen

håbede, at regeringen trods alt ville være opmærksom på forsigtig-

hedsprincippet, og han beklagede meget, at man ville stemme ja. Forestillede ministeren

sig, at udvalget skulle udtrykke taknemmelighed over at blive inddraget i den sag, som

formanden nævnte? Det var den smalleste regering i mange år, og han gik ud fra, at også

fødevareministeren var opmærksom på, at det var vigtigt at orientere Folketinget ordent-

ligt.

Finn Sørensen

bekræftede, at hvis man ville af med alle pesticidrester i fødevarer, var

der kun den mulighed at omlægge til økologisk produktion. Man skulle i hvert fald ikke

tage skridt, der førte i den modsatte retning, og det gjorde en godkendelse af majs MON

87427 efter Enhedslistens opfattelse. Der er den sammenhæng mellem gmo-produkter

og brug af pesticider, at gmo-produkter typisk kan tåle pesticider i højere grad end så

mange andre naturlige planter. Det vil sige, at brugen af gmo-produkter fremmer brugen

af pesticider, og den sammenhæng var også påpeget i den fælles udtalelse fra Enhedsli-

sten, Alternativet, Socialistisk Folkeparti med tilslutning fra Det Radikale Venstre.

Fødevareministeren

sagde til Holger K. Nielsen, at hun havde forsøgt at sige, at hun

havde gjort sig nogle overvejelser om, hvordan hun kunne inddrage Folketinget mest mu-

ligt, idet hun vidste, at Folketinget er optaget af gmo-sagerne. Den politiske debat om de

konkrete initiativer eller forespørgsler er vigtig, og proceduren var efter hendes mening

god.

Formanden

nævnte, at sagen også ville komme op under punkt 6 på dagsordenen.

EUU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 35: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 11/9-15

2. Europaudvalgsmøde 11.09.15

Punkt 2. Modtagelse af deputation: Red Barnet om flygtningesituationen i Europa

Rådsmøde 3408 - RIA (2015-16)

–

bilag 2 (henvendelse af 10/9-15 fra Red

Barnet vedr. flygtningesituationen i Europa)

Formanden

præsenterede deputationen, bød dem velkommen og redegjorde for regler-

ne for modtagelse af deputationer. Der var 15 minutter til rådighed.

Konstitueret generalsekretær for Red Barnet, Jonas Keiding Lindholm:

Red Barnet

tog form som folkelig bevægelse i Danmark som følge af behovet for at hjælpe flygtnin-

gebørn fra anden verdenskrig. Det var indtil for et par dage siden den eneste gang, vi har

implementeret en nødhjælpsindsats i Danmark. Nu står vi igen i den situation (det gjorde

vi i hvert fald indtil i går morges), hvor vi i de seneste dage har ydet en nødhjælpsindsats i

Rødby Havn og Padborg. Vi har i øvrigt i et godt samarbejde med politiet etableret et

børne- og familieafsnit i de modtagecentre, der blev oprettet der, for at give de flygtende

børn og deres familier en god og tryg modtagelse. Den globale flygtningekrise er nu

kommet til Danmark.

På verdensplan

er Red Barnet til stede med udviklingshjælp og nødhjælp i katastrofe- og

udviklingssituationer overalt i verden, også i nærområderne. I Europa har vi nu gennem

vores internationale netværk, Save the Children, kategoriseret indsatsen som det næst-

højeste beredskabsniveau (alertniveau). I vores globale bevægelse samarbejder vi reelt

på det, der ligner et overstatsligt niveau. Det har højeste prioritet, og vi samarbejder me-

get intenst.

Vi ser naturligvis situationen fra børnenes perspektiv, og det

er det perspektiv, vi gerne vil

bringe frem i dag. Børnefamilier og børn begiver sig ud på farlige, desperate rejser. Det

vil de fortsætte med at gøre, så længe det, der er bag dem, er mere forfærdende end det,

der ligger forude. I år har mere end 300.000 sat deres liv på spil ved at krydse Middelha-

vet. Knap 3.000 mennesker har mistet deres liv, heraf mange børn. Vi har i de sidste uger

set de forfærdelige billeder at børn, der er omkommet ved Europas kyster og på vores

kontinent.

Vi er her i dag, fordi vi ønsker at appellere til jer om at finde en nødvendig, tilstrækkelig

og holdbar fælleseuropæisk respons på den nuværende flygtningesituation i Europa og

på verdensplan. Vi mener, der er brug for et bredt politisk samarbejde i Danmark for at

sikre en holdbar europæisk løsning. Vi mener, at Europa kan løfte mere og langt mere

effektivt. Det er muligt at vende den største flygtningekrise siden anden verdenskrig og en

flygtningesituation i Europa, vi ikke har set mage til i mange år. Men chancen er der nu,

og den må ikke mistes. Der er ikke ét land eller én politik, der kan forandre flygtningesitu-

ationen. Det kræver en kollektiv og solidarisk indsats

at nå frem til en fælles EU-aftale, og

vi mener, Danmark har en afgørende rolle at spille her.

Derfor vil vi gerne vende følgende punkter med jer:

EUU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 35: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 11/9-15

2. Europaudvalgsmøde 11.09.15

For det første er det vigtigt

–

og det er komplekst, det anerkender vi

–

at vi får afsluttet

konflikten i Syrien. Flygtningene kommer et sted fra, det må vi ikke glemme, selv om det

ikke fylder meget i debatten. Det må Danmark bidrage med til at opprioritere. Der skal

selvfølgelig laves en solid plan for de nærområder, vi hører så meget om. Uden disse

tiltag er alle løsninger nødløsninger. Syrien er det land i verden, som flest mennesker

flygter fra. Cirka 12,2 millioner mennesker er på flugt fra krigen i Syrien, to tredjedele af

dem inden for landet. Fire millioner har krydset grænserne til nabolandene. To procent af

dem forsøger at kommer til Europa. To pct. Den humanitære katastrofe bliver værre dag

for dag. Den internationale appel for Syrien er kun finansieret med en tredjedel. Den regi-

onale appel for nærområderne er finansieret med knap 40 pct. Der har i de seneste dage

været fokus på den danske nærområdebistand, som i faktiske tal er faldet. Det man skal

huske er, at den ikke bare er faldet. Antallet af flygtninge er samtidig steget. Det vil sige,

at den hjælp, der er til rådighed pr. flygtning, er markant lavere. Imens fortsætter volden,

udsultningen og de voldsomme interne fordrivelser af mennesker.

30 millioner børn er på flugt på verdensplan. Det er halvdelen af det samlede antal flygt-

ninge i verden. Langt de fleste er internt fordrevne, på verdensplan opholder 95 pct. af

verdens flygtninge sig i nærområderne. EU lægger op til at lave en plan for Afrika syd for

Sahara og en plan for Mellemøsten. Det synes vi lyder fornuftigt. Planen må tage afsæt i

nogle af de forhold, der får mennesker til at flygte. Den skal sikre nødhjælp i en størrel-

sesorden, der kan garantere, at mennesker får mad, husly og uddannelse, så de ikke be-

høver begive sig ud på de alt for usikre flugtveje. Og den skal sikre, at beskyttelsessy-

stemerne i lande som Jordan og Libanon ikke smuldrer, som det europæiske asylsystem

er i færd med at gøre. Det vil sige nødhjælp til de flygtende samtidig med udviklingshjælp

til værtslandene, så de kan håndtere presset.

EU-kommissionen har foreslået, at der oprettes en fond på 1,8 mia. euro, der skal afhjæl-

pe den nuværende krise og hjælpe til at skabe stabilitet i afrikanske regioner.

Danmark er jo traditionelt en af de helt store bidragsydere til nærområdeindsatser. Derfor

har Danmark også tilstrækkelig legitimitet til at lægge et massivt pres på de andre EU-

lande. Det synes jeg vi skal vi benytte os af. Vi anbefaler ikke, at man følger det spor,

som man lægger op til i England, hvor landets udviklingsbistand skal betale for boliger til

asylansøgere som led i en fundamental ændring af flygtningebistanden.

For det andet må eftersøgnings- og redningsindsatsatser i Middelhavet fortsætte og øges

–

at redde menneskeliv skal have den allerstørste prioritet. Siden Europa besluttede at

genoptage redningsaktionerne, er tusindvis af liv blevet reddet, også børneliv. Vi står på

kysterne i Italien, så det kan vi bevidne. Det skal sikres, at kapaciteten af disse indsatser

svarer til behovet.

For det tredje skal der etableres modtagecentre i Europa, der bygger på respekten for

menneskerettighederne og menneskers værdighed. Der er brug for ordentlige modtagel-

sescentre, der kan matche behovet i Europas brændpunkter, som Grækenland, Ungarn,

Serbien, Italien og Malta. Børn er de mest sårbare og i særlig fare midt i det nuværende

EUU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 35: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 11/9-15

2. Europaudvalgsmøde 11.09.15

kaos ved indgangene til Europa og i det pres, der hersker i modtagelserne over hele Eu-

ropa. Derfor skal der være særlig børnefølsomme tilgange og procedurer. Omsorgstilbud

til børnene i Italien er spændt til bristepunktet og tilsvarende tilbud i Grækenland, Serbien

og Ungarn er stort set ikkeeksisterende. Et ordentligt system, som i tilstrækkelig grad kan

give husly, beskyttelse, medicinsk behandling, sundhed, midlertidig skolegang og omsorg

for flygtninge, og hvor der bliver taget særlig hånd om børnene og børnefamilierne, skal

etableres og skaleres op. Finansieringen skal sikres på tværs af Europa, uden at Græ-

kenland og Italien skal bære yderligere byrder.

Her i Danmark skal vi naturligvis også kunne garantere, at den umiddelbare modtagelse

af flygtninge ved grænserne til hver en tid kan håndtere et givent pres. Derfor satte vi og-

så ind med katastrofehjælp i Rødby Havn og i Padborg og har samarbejdet med politiet

for at give de flygtende børn og deres familier en god og tryg modtagelse.

For det fjerde skal der findes en løsning for fordelingen og genbosættelse af flygtninge.

Europa har en juridisk, politisk og moralsk forpligtelse til at gøre det. Alle EU-lande skal

løfte. Derfor opfordrer Red Barnet EU-medlemsstaterne til at støtte op om kommissio-

nens forslag om midlertidig fordeling af 160.000 flygtninge. Og til at udvise parathed til at

få oprettet en permanent fordelingsmekanisme i samme ombæring. Omfordelingssyste-

met skal systematisk sikre en effektiv flytning og genbosættelse, der er permanent, ba-

lanceret, obligatorisk og tilstrækkelig.

Danmark kan deltage i en fælles EU-plan, uagtet vores forbehold. Det er op til Folketinget

at afgøre det.

Der skal etableres sikre og lovlige ruter til Europa for asylansøgere. De eneste, der har

fordele af usikre ruter er traffickers og menneskesmuglere. Nogle af de allermest sårbare

er børnene, der allerede har været udsat for krigens rædsler, inklusiv rekruttering til mili-

tæret og seksuelt misbrug. I Red Barnets ved vi, hvordan det er at samle børn op af de

faldefærdige både i Middelhavet, og vi kender den ekstreme udsathed, de befinder sig i,

efter de sætter deres fødder på europæisk jord.

Vi mener, der skal nytænkning til, så Europa tager sin del af de personer, der søger be-

skyttelse på verdensplan. Der bør gives prioritet til børn, herunder uledsagede børn, som

er nogle af de allermest sårbare.

Alle muligheder skal overvejes, inkl. at landene revurderer deres kvoteordninger, så de

omfatter de mest udsatte børn. Forslag om at skabe en humanitær korridor eller sikre

områder inde i Syrien skal genovervejes. Red Barnet har specifikt opfordret til en genbo-

sættelsespolitik, der giver mulighed for mindst 5 pct. af de syriske flygtninge at genbosæt-

te sig i Europa i 2016.

Vi står midt i et helt særligt øjeblik i Danmarks og Europas historie, hvor vi alle holder vej-

ret og spændt afventer, hvad politikerne beslutter sig for.

EUU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 35: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 11/9-15

2. Europaudvalgsmøde 11.09.15

Situationen for børnene er den samme, uanset om de er på flugt i Syriens nabolande, i

nærområderne, i Europa, i Padborg eller Rødbyhavn. Deres liv er revet op med rode. For

selv om Danmark ikke befinder sig midt i en katastrofe, så oplever de enkelte børn og

familier, som vi møder, en personlig katastrofe. Vi må ikke lade dem være alene. Vi me-

ner, at omkostningerne er uoverskuelige, hvis øjeblikket ikke gribes nu. Det danske Fol-

keting har en enestående mulighed for at stå sammen i denne svære situation og i tråd

med europæiske traditioner for samarbejde og fælles løsninger også at stå sammen med

vores fælles naboer. Situationen kan kun løses gennem en kollektiv og solidarisk indsats,

gerne med et samlet dansk Folketing bag en EU-aftale, der redder og beskytter liv, også

børneliv.

Formanden

takkede Red Barnet for oplægget og for den indsats, organisationen havde

ydet i løbet af de sidste dage.

Finn Sørensen

delte Red Barnets syn på, hvor alvorlig situationen var, og på hvor der

skal sættes ind. Det lød som om, de var rimeligt tilfredse med Jean-Claude Junckers for-

slag om at fordele de 160.000 flygtninge. Men var det tilstrækkeligt? Og var den økono-

miske del af planen, 1,8 mia. euro til Afrika syd for Sahara og 3 mia. euro til Mellemøsten,

tilstrækkelig? Finn Sørensen spurgte også, hvad det svageste punkt var i den danske

regerings

–

både den tidligere og den nuværendes

–

indsats. Hvor skal man sætte ind for

at få Danmark til at leve op til sine internationale forpligtelser og sit ansvar?

Rasmus Nordqvist

sagde, at Alternativet delte Red Barnets syn på situationen. Han

havde hørt, at der skulle være mange uledsagede flygtningebørn. Havde Red Barnet et

overblik over det?

Kenneth Kristensen Berth

var enig i, at der var tale om et stort problem, men var uenig i

løsningsforslagene. Dansk Folkeparti havde i finanslovsforhandlingerne sidste år foreslå-

et at afsætte yderligere 400 mio. kr. til hjælp i nærområderne. Det var ærgerligt, at det

ikke var sket. Partiet gik selvsagt ikke ind for forslaget om at genbosætte 5 pct. af de syri-

ske flygtninge i Europa. Man hører, at årsagen til, at flygtningene vender ryggen mod

Mellemøsten og sætter kurs mod Europa, er standarden i lejrene i nærområderne. Hvad

var helt præcist problemerne? Er de overfyldte? Mangler der uddannelsesmuligheder?

Hvad kan man gøre for at forbedre forholdene i lejrene?

Holger K. Nielsen

takkede for at bringe det historiske perspektiv på banen. Der var

grund til at indtænke de historiske erfaringer i den nuværende situation. Han var enig

med deputationen i, at der var brug for fælles europæiske løsninger. Det var den eneste

måde at håndtere det på. De sagde, det kunne gøres, selv om Danmark har retsforbehol-

det. Havde deputationen nogen bud på hvordan? Skal man bare foreslå, at man vil tage

så og så mange?

Formanden

sagde, at der tydeligvis var stor interesse for forelæggelsen, og at det var

muligt at tage direkte diskussioner efter mødet, da der ikke var meget tid tilbage.

EUU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 35: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 11/9-15

2. Europaudvalgsmøde 11.09.15

Jonas Keiding Lindholm

svarede, at nærområderne ikke var finansieret til at kunne

rumme de flygtninge, der er nu. Det er derfor, man ser flygtningebevægelserne mod Eu-

ropa. Syrerne vil faktisk gerne blive boende i nærområderne, men lejrene der skal finan-

sieres. På spørgsmålet om, hvor mange flygtninge, man mener, at Europa bør tage, sva-

rede han, at de 5 pct. er noget højere end Kommissionens forslag om 160.000 flygtninge.

Formanden

takkede deputationen for forelæggelsen.

EUU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 35: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 11/9-15

2. Europaudvalgsmøde 11.09.15

Punkt 3. Rådsmøde nr. 3407 (almindelige anliggender) den 14. september 2015

Udenrigsministeren

ville forelægge rådsmødet vedrørende almindelige anliggender.

Han ville kun gennemgå de punkter på dagsordenen, der var af særlig interesse, men

udvalget var velkommen til at de tage øvrige dagsordenspunkter op også. Alle punkterne

var til orientering.

1. Præsentation af det luxembourgske formandskabsprogram



Præsentation

Rådsmøde 3407 - almindelige anliggender (2015-16)

–

bilag 1

(samlenotat side 2)

EUU alm. del (2014-152)

–

bilag 125 ((internt) kommenteret

dagsorden vedr. Europaudvalgsmødet den 11/9-15)

Udenrigsministeren:

Den 1. juli overtog Luxembourg det roterende EU-formandskab. På

rådsmødet for almindelige anliggender den 14. september ventes formandskabet at præ-

sentere sit formandskabsprogram for arbejdet i Rådet i andet halvår af 2015. Luxembourg

har syv hovedprioriteter:

Investering i vækst og beskæftigelse

Dybere europæisk social dimension

Frihed, retfærdighed og sikkerhed

Dynamisk indre marked

Konkurrenceevne i en global og gennemsigtig ramme

Bæredygtig udvikling

Styrkelse af EU’s tilstedeværelse i verden.

Jeg mener, at formandskabsprogrammet

flugter fint med EU’s strategiske dagsorden fra

juni 2014 og Kommissionens arbejdsprogram for 2015, som vi fra dansk side generelt

bakker op om. Der ventes ikke en egentlig drøftelse af formandskabsprogrammet på

rådsmødet, derfor vil jeg springe videre til næste punkt.

Finn Sørensen

havde forstået det således, at man forventede at underskrive frihandels-

aftalen med Canada under det nuværende formandskab. Ville det sige, at man ikke hav-

de tænkt sig at forholde sig til protesterne mod CETA-aftalen mellem EU og Canada og

mod de igangværende TTIP-forhandlinger med USA? Næsten 2,7 millioner EU-borgere

har skrevet under på et krav om, at man bør modsætte sig aftalerne, fordi de vil gå ud

over staternes suverænitet, arbejdstagerrettigheder, forbruger- og miljøbeskyttelse etc.

Der gives vidtgående rettigheder til de store virksomheder til at anlægge sager imod nati-

onalstater, hvis virksomhederne mener, at staterne via lovgivning begrænser deres ind-

tjeningsmuligheder.

EUU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 35: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 11/9-15

2. Europaudvalgsmøde 11.09.15

Morten Løkkegaard

bad ministeren bekræfte, at der på den anden side er 498 millioner

europæere, der ikke har underskrevet protesten, og at TTIP-forhandlingerne går godt.

Udenrigsministeren

svarede, at frihandelsaftaler ikke var på dagsordenen for rådsmø-

det mandag. Det var korrekt, at der var rigtig mange, der ikke havde skrevet under på

protesten. Frihandel gavner de europæiske forbrugere, og en beregning fra Kommissio-

nen har vist, at en gennemsnitsfamilie i EU vil få et øget råderum svarende til 4.000 kr.

om året som følge af en ambitiøs TTIP-aftale. Aftalen vil være til gavn for de europæiske

virksomheder og forbrugerne, der får flere produkter at vælge imellem og til lavere priser.

Ministeren lyttede skam til protesterne, men var bare ikke enig. De tog ikke i betragtning,

at et land har en række vilkår for investeringsbeskyttelse, som er nødvendige for at

fremme investeringer i landet, og den beskyttelse har Danmark opsøgt meget aktivt. Det

er en misforståelse, at det handler om at beskytte de multinationale virksomheder. Det er

en beskyttelse af alle virksomheder

–

også enkeltmandsvirksomheder

–

der ønsker at

investere på tværs af Atlanten. Det var vel ikke gået Finn Sørensens næse forbi, at man i

Europa arbejder på en ny ISDS-aftale, fordi man ønsker at tage bekymringerne over den

eksisterende aftale til efterretning.

Ministeren støttede varmt en handelsaftale med USA. Det betyder, at man fra europæisk

side skal flytte sig på nogle positioner, f.eks. hvad angår oprindelsessteder for produkter.

Til gengæld skal amerikanerne flytte sig på nogen af deres kæpheste som f.eks. offentligt

indkøb, hvor der er en lang række køb amerikansk-klausuler på statsligt niveau. Resulta-

tet af forhandlingerne ser ud til at blive en ambitiøs aftale til gavn for europæiske forbru-

gere.

Finn Sørensen

havde noteret sig, at ministeren affejede de mange EU-borgeres protest

med, at en hel masse andre borgere ikke havde protesteret. Den tommelfingerregel må

kunne bruges, hvis danske virksomheder brokker sig over, at skattetrykket er for højt. Så

kan ministeren jo bare svare, at det kan man ikke tage så tungt, for resten af befolkningen

er ikke bekymret. Det var måske ikke den bedste måde at forholde til alvorlige bekymrin-

ger på, så derfor var han glad for, at ministeren alligevel gik ind i debatten. Investerings-

beskyttelsen skal vel ikke gå så langt, at man giver virksomhederne adgang til at anlæg-

ge sager mod nationalstater med baggrund i, at virksomhederne går glip af en forventet

indtægt? Man skal vel heller ikke bevæge sig så langt ud, at man opgiver konventioner,

som Danmark har ratificeret? Kernen i sagen må være, at man ikke skal opgive forbru-

ger- og miljøbeskyttelse for at få adgang til det amerikanske marked.

Holger K. Nielsen

sagde, at ministerens lidenskabelige forsvar for TTIP og ISDS kom lidt

bag på ham. Der havde ham bekendt været enighed om, at regeringen skulle have en

kritisk tilgang til aftalerne. De fleste anerkender, at der er klare fordele ved TTIP, men at

den også indeholder nogle grundlæggende problemer, hvad angår forbrugersikkerhed,

demokrati, lønmodtagerforhold etc. Den tidligere regering var opmærksom på, at proble-

merne skulle løses, og han gik ud fra, at sagen skulle til grundig debat i Folketinget, før

bordet fanger.

EUU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 35: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 11/9-15

2. Europaudvalgsmøde 11.09.15

Rasmus Nordqvist

spurgte, om det ikke fremgik af ISDS-aftalen, at udenlandske virk-

somheder i Danmark kan anlægge voldgiftssager mod Danmark, mens danske små og

mellemstore virksomheder selvfølgelig skal følge det danske retssystem. Var det ikke

med til at skabe en konkurrenceforvridning?

Morten Løkkegaard

bad ministeren bekræfte, at kommissær Cecilia Malmstrøm var i

gang med at udarbejde et kompromisforslag, der tager højde for alle bekymringer, inklu-

sive transparens og nationalstaternes mulighed for at stå imod rent lovgivningsmæssigt.

Pia Olsen Dyhr

sagde,

at mandatet angående TTIP’en var indhentet af hende i hendes

tid som handelsminister. Havde ministeren tænkt sig at følge det mandat, der oprindelig

blev givet i udvalget, eller var der lagt en ny linje? Man skal sikre, at der ikke sker en for-

værring inden for fødevarer, miljøbeskyttelse og forbruger- og arbejdstagerrettigheder. I

forbindelse med diskussionen om TTIP havde man også en diskussion om gennemsig-

tighed i Europa-Parlamentet. Det var blevet stillet udvalget i udsigt, at regeringen gerne

ville sørge for den.

Udenrigsministeren

svarede, at det ikke kunne være udvalget ubekendt, at hvis rege-

ringen indtager en ny holdning, skal den søge et nyt mandat. Regeringen stod fast på de

fire punkter, som Pia Olsen Dyhr nævnte. Regeringen har ikke tænkt sig at lave en aftale,

der svækker forbrugere eller miljø- og arbejdstagerrettighederne, men arbejder videre på

baggrund af det eksisterende mandat. Ministeren var begejstret, for frihandel er med til at

løfte mennesker ud af fattigdom og til at skabe muligheden for, at Europa og USA kan

blive mere velstående og komme især ungdomsarbejdsløsheden til livs. Handelsaftalen

går ud på at fjerne de eksisterende handelsbarrierer, og det skal ske i overensstemmelse

med en række præmisser og prioriteter. Bekymringerne var taget med ind i arbejdet, og

ministeren kunne give det ekstraordinære tilsagn, at han ville gentage grundlaget for

Danmarks mandat, når han senere på dagen skulle mødes med kommissær Malmstrøm.

Derudover ville han give hende fuld støtte til at gennemføre forhandlingerne hurtigst mu-

ligt, så man kan få gavn af en aftale.

Til Rasmus Nordqvist sagde ministeren, at spørgsmålet om, hvorvidt udenlandske virk-

somheder kan anlægge retssager, skyldes en grundlæggende bekymring om, hvorvidt de

nationale domstole er objektive i spørgsmål af den karakter. I dansk retstradition med

uafhængige domstole kunne man være uforstående over for den bekymring, men man

ønsker at finde et kompromis, som alle kan se sig selv i, og som vil fremme investeringer

på tværs af Atlanten til gavn for beskæftigelsen.

EUU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 35: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 11/9-15

2. Europaudvalgsmøde 11.09.15

2. Forberedelse af Det Europæiske Råd den 15.-16. oktober 2015 (kommenteret

dagsorden)



Politisk drøftelse

Rådsmøde 3407 - alm. anl. (2015-16)

–

bilag 1 (samlenotat side 5)

Det Europæiske Råd 15-16/10-15 (2015-16)

–

bilag 120

((fortroligt) udkast til kommenteret dagsorden for møde i Det

Europæiske Råd)

EUU alm. del (2014-152)

–

bilag 125 ((internt) kommenteret

dagsorden vedr. Europaudvalgsmødet 11/9-15)

Udenrigsministeren:

Den kommenterede dagsorden for mødet i Det Europæiske Råd

den 15.-16. oktober vil blive præsenteret på rådsmødet, og Rådet ventes at tage den til

efterretning. Den egentlige substansdrøftelse af dagsordenen for mødet i Det Europæiske

Råd forventes først at finde sted på et senere rådsmøde den 13. oktober umiddelbart for-

ud for topmødet.

På Det Europæiske Råd i oktober forventes en drøftelse af den nuværende flygtninge- og

migrationskrise. Sagen står naturligvis højt på dagsordenen, og der er ingen tvivl om, at

der er tale om en meget alvorlig situation, som vi fra regeringens side følger tæt. Situatio-

nen udvikler sig dag for dag, og det er derfor svært præcis at forudse, hvad der vil danne

grundlag for drøftelserne i oktober. Det forventes dog, at der vil være en meget grundig

drøftelse af alle aspekter af migration, herunder naturligvis Kommissionens seneste mi-

grationspakke, som integrationsministeren vil fremlægge senere i dag forud for det eks-

traordinære rådsmøde om retlige og indre anliggender på mandag. Jeg forventer også, at

man vil forberede EU-Afrika-topmødet i Valletta den 11.-12. november, hvor fokus er på,

hvordan EU og Afrika i fællesskab kan styrke kontrollen af migration, begrænse den ille-

gale migration fra Afrika og skabe sikkerhed og udvikling i Afrika. Jeg forventer også, at

man vil følge op på konklusionerne fra Det Europæiske Råds møde i juni, hvor det blev

besluttet at afholde en højniveaukonference om migrationsruten over Vestbalkan.

Af øvrige emner forventer jeg en status over drøftelserne om rapporten fra de fem for-

mænd vedrørende

ØMU’en, der blev fremlagt i juni måned.

Endelig forventer jeg på topmødet også en status over drøftelserne mellem Storbritannien

og institutionerne om den britiske EU-reformdagsorden. Det Europæiske Råd vender til-

bage til sagen på mødet i december.

Den fungerende formand

spurgte til Storbritanniens forhandlingsposition i forhold til EU.

Hvilken holdning har regeringen til briternes ønsker?

Udenrigsministeren

svarede, at Danmarks støtte til Storbritannien afhænger af de briti-

ske ønsker. Det var for tidligt at sige, for briterne havde endnu ikke færdiggjort deres øn-

skeseddel, og ministeren forventede ikke, at det ville ske før decembertopmødet. Fra

dansk side er man enig med Storbritannien, når det handler om bekymringen for, at Eu-

EUU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 35: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 11/9-15

2. Europaudvalgsmøde 11.09.15

ropa bliver en social union. Man er også enig i, at regler for retten til velfærdsydelser bør

være et nationalt anliggende og ikke noget, man beslutter i fællesskab. Danmark har ud-

trykt ønske om at sikre, at danske dagpengeregler og børnefamilieydelsen er et nationalt

anliggende, og at Danmark laver egne ikkediskriminerende regler. Der var en meget in-

tensiv dialog de forskellige lande imellem.

Formanden

spurgte ind til flygtningesituationen. Var der planer om en diskussion de nor-

diske ministre imellem på mandagens møde i Bruxelles? Det er vigtigt at stå sammen om

at finde nogle løsninger, og det forekom hende lidt uheldigt, at de nordiske statsledere

ledere lader til at diskutere via pressen.

Finn Sørensen

havde en masse spørgsmål om flygtningesituationen, men havde holdt

sig tilbage, da han tænkte, at det hørte under retlige og indre anliggender. Skulle han

vente med de spørgsmål?

Formanden

sagde, at det var op til udvalget. På dagsordenen for det møde, som uden-

rigsministeren skulle deltage i, var migration på programmet som forberedelse til Det Eu-

ropæiske Råd. Det ville nok blive en mere generel diskussion, mens den mere konkrete

diskussion ville blive bragt op senere på mødet med integrationsministeren.

Finn Sørensen

ville holde så holde sig til det overordnede og gemme detaljer om Dublin-

forordningen etc. Red Barnet havde været i udvalget tidligere på dagen, og organisatio-

nens budskab var vigtigt. Vil den danske regering melde ud på rådsmødet, at Danmark

som minimum skal tage sin andel af de 160.000 flygtninge ud fra den fordelingsnøgle,

som Kommission har fremsat? Og vil Danmark være åben over for at deltage i en perma-

nent fordeling af flygtninge? Det skal ikke ske ved at droppe forbeholdet for samarbejdet

om retlige og indre anliggender, men ved at lade Kommissionen og Rådet vide, at her er

et land, der gerne vil tage et ansvar.

Udenrigsministeren

svarede Finn Sørensen, at det ville være mere oplagt at spørge

integrationsministeren, da spørgsmålet lå under hendes ressort. Dog ville han gerne sige,

at han netop havde deltaget i et uformelt udenrigsministermøde, og at han skulle mødes

med mange af sine kolleger i Paris til en konference om tirsdagen den efterfølgende uge.

Udenrigsministrene ser på de ydre grænser og det arbejde, der skal laves, for at redde

menneskeliv og stoppe migrationen over Middelhavet. Uanset hvor meget landene gør for

at leve op til reglerne for registrering etc., er der p.t. for meget pres på til at håndtere det

ved EU’s ydre grænse –

der, hvor registreringen ifølge Schengen burde foregå. Man ser

også på nødhjælpen i flygtningelejrene. Danmark har siden krisens start i Syrien i 2012

været det EU-land, der pr. indbygger har givet mest til nødhjælp i nærområderne, og man

vil fortsætte med at prioritere hjælpen i nærområderne og hjælpen til landene. En ting er

at hjælpe en flygtningelejr i Jordan, men der er mange flygtninge uden for lejrene, og det

jordanske samfund har også brug for hjælp. Uanset hvor meget man kan prioritere dan-

ske midler til nærområderne, er det ikke muligt for Danmark at løfte opgaven alene. Man

er nødt til at få nogle flere lande og EU med på banen, og ministeren var derfor glad for,

at man arbejdede på at etablere den trustfond til bekæmpelse af årsager til og konse-

EUU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 35: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 11/9-15

2. Europaudvalgsmøde 11.09.15

kvenser af migration, som Juncker havde præsenteret om onsdagen. Størrelsen på den

var måske ikke overbevisende, men det var et første skridt, som man kunne følge op på

ved at landene bidrage til en større fond. Danmark er i bilateral kontakt med en lang ræk-

ke lande, man har dialog på operationelt og politisk niveau med nabolande for at fortælle,

hvad man gør i Danmark. Der har været en vis mytedannelse om Danmarks håndtering

af situationen, og den har man brugt meget tid på at udrydde, bl.a. ved at orientere om, at

Danmark lever op til samtlige konventioner.

Finn Sørensen

ville således holde sig til ministerens ressort. Hvad var regeringens bud

på, hvordan man skal styrke kontrollen ved de ydre grænser? Hvordan vil man stoppe

flygtningestrømmer over Middelhavet? Der var et forslag om styrkelse af Frontex, som

også skulle diskuteres på rådsmødet. Handler det om i højre grad at bruge flådefartøjer

og ligefrem anvende militær magt. Finn Sørensen var glad for, at ministeren indrømmede,

at en trustfond på 1,8 mia. euro udgør et beskedent beløb. Hvor stor mente ministeren at

fonden skal være for at batte noget i forhold til situationen i Afrika?

Formanden

præciserede, at hendes spørgsmål gik på forholdet Danmark og Sverige,

idet hun havde det indtryk, at den politiske dialog mellem de to nabolande foregik via

pressen. Hvilke planer havde udenrigsministeren for at få lappet på det, som måtte være

et udfordret tillidsforhold mellem den danske og den svenske regering?

Udenrigsministeren

svarede formanden, at han havde et godt og humoristisk forhold til

sin svenske kollega. Andre ministre i regeringen havde været i dialog med deres svenske

ministerkolleger; det kunne udvalget sikkert høre mere om senere på dagen. Dialogen

mellem Danmark, Sverige og andre lande foregik direkte.

Ministeren mente, at Frontex bør styrkes yderligere, og at man bør etablere EU-

modtagecentre - altså hotspots - hvor man kan modtage, registrere og eventuelt også

tilbagesende de mennesker, der er økonomiske migranter. Flygtningene er en blanding af

folk, der er flygtet fra krig, og mennesker, der gerne vil have en bedre tilværelse. Det

kunne ministeren godt forstå, men reglerne siger, at man i EU ikke modtager den sidste

type flygtninge.

Ministeren fremhævede over for Finn Sørensen, at Danmark på grund af retsforbeholdet

ikke blander sig i, hvordan man vil stoppe flygtningestrømmen, men at de andre EU-lande

taler om, hvorvidt fase 1 skal gå over i fase 2 og dermed en styrket kontrol i Middelhavet.

Ministeren indrømmede ikke noget, men konstaterede blot, at en samlet trustfond på 1,8

mia. euro slet ikke nok. Han mente, at alle skulle bidrage yderligere, fordi det er nødven-

digt at bruge midler til nødhjælp og for at afhjælpe årsagerne bag migrationen. Man kan

få åbnet op for noget mere frihandel for de pågældende lande. EU og Tunesien imellem

har man f.eks. lavet en aftale om, at landet, der er ramt af den dalende turisme, kan sæl-

ge olivenolie til EU. Det hjælper den tunesiske økonomi meget, og man bør ikke kun gøre

det i nødsituationer, men permanent. Faktisk står man med et valg om, hvorvidt man vil

modtage landenes varer eller deres befolkninger. Ministeren troede på, at man skal åbne

EUU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 35: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 11/9-15

2. Europaudvalgsmøde 11.09.15

op over for langt mere frihandel med landbrugsprodukter med en række lande omkring

Sahel i Afrika.

Finn Sørensen

syntes, at det var rigtig godt, at ministeren har det hyggeligt i selskab

med sine svenske kolleger, og at de også kan grine sammen i alvorlige stunder. Men

mon ikke den danske befolkning ville sætte mere pris på, at der ud af det hyggelige sam-

vær kom et samarbejde om at løsne op for den svære situation. Han undskyldte, at han

skulle have påduttet ministeren, at han ikke også beklagede trustfondens størrelse. Han

burde have sagt, at ministeren anerkendte, at det ikke var midler nok. Det lå nemlig i mi-

nisterens udtalelser, at han fandt det beklageligt, hvilket havde foranlediget Finn Søren-

sen til at spørge om, hvor meget ministeren mener, at man skal bidrage med til trustfon-

den, så man kan give akut og effektiv hjælp til Afrika. Han havde dog ikke fået noget svar.

Var det rigtigt forstået, at der i ministerens beklagelse af, at trustfonden er for lille, ikke

ligger noget ønske om, at den skal være større, men at svaret er, at landene bare skal

have noget frihandel, så skal det nok gå?

Udenrigsministeren

mente, at det ville fremgå af referatet, at han var mere nuanceret i

spørgsmålet om trustfonden, nærområdehjælp og frihandel, end Finn Sørensen lagde op

til. Han havde sagt, at der skulle ske noget i forhold til hjælpen i nærområderne, hjælp til

at bekæmpe årsagerne til emigrationen og hjælp i form af frihandel. Det var ikke enten

eller, men både-og. Der var brug for både at foretage

investeringer fra EU’s og Danmarks

side i bekæmpelsen af årsagerne bag migration og åbne op for et større privatsektor-

samarbejde, mere frihandel og flere danske virksomheder, der tør investere i landene for

at skabe arbejdspladser, så der er noget at blive for i landene. Også derfor var man var i

gang med at undersøge, hvorvidt man kan melde et beløb ind fra dansk side, som man vil

bruge til at øge trustfonden - både for at gøre den større, men også for at lægge pres på

andre EU-lande til at give tilsvarende donationer. Uanset hvilket beløb der bliver tale om,

er det ikke det eneste beløb, Danmark vil bruge i nærområderne. Man vil fortsat holde

fast i en stærk bilateral dansk indsats i området, for den tidligere regering har haft en

stærk lederposition i forhold til hjælpen i Jordan og i Libanon. Danmark har effektivt og

markant været til stede, og for at understøtte det er det vigtigt, at man ved siden af det

multilaterale fortsætter med at have et stærkt dansk bilateralt bidrag i området, hvor både

internationale og danske nødhjælpsorganisationer laver et fremragende stykke arbejde.

EUU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 35: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 11/9-15

2. Europaudvalgsmøde 11.09.15

3. Årlig programmering for 2016



Udveksling af synspunkter

Rådsmøde 3407 - alm. anl. (2015-16)

–

bilag 1 (samlenotat side 7)

EUU alm. del (2014-152)

–

bilag 125 ((internt) kommenteret

dagsorden vedr. Europaudvalgsmødet 11/9-15)

Udenrigsministeren:

På rådsmødet vil der være en første drøftelse af den hensigtser-

klæring om næste års arbejdsprogram for Kommissionen, som netop er blevet fordelt til

medlemsstaterne den 9. september 2015. Det er forventningen, at Kommissionen vil

fremlægge sit endelige arbejdsprogram i slutningen af oktober.

Fra dansk side er vi i gang med at se nærmere på indholdet i hensigtserklæringen, men

generelt lægger vi stor vægt på, at Rådet bliver involveret så tidligt som muligt i proces-

sen, så man rent faktisk kan bidrage til at give arbejdsprogrammet retning.

Fra dansk side finder vi det vigtigt, at man i det kommende arbejdsprogram holder fokus

på de områder, der allerede er under behandling

–

og som der endnu ikke er leveret på.

Det gælder f.eks. vækst- og beskæftigelsesdagsordenen, herunder f.eks. det digitale in-

dre marked, det indre marked for energi og implementering af investeringspakken (EFSI).

Derudover skal arbejdsprogrammet for 2016 gerne afspejle de strategiske prioriteter, som

blev vedtaget af Det Europæiske Råd i juni sidste år. Det ser ud til, at Kommissionen har

taget højde for dette i sin hensigtserklæring.

Det er forventningen, at Rådet på mødet også vil drøfte processen omkring Rådets invol-

vering i udarbejdelsen af Kommissionens arbejdsprogram. Dette skyldes, at måden, vi

håndterer det på i år, kan danne præcedens for, hvordan man i den interinstitutionelle

aftale om bedre regulering fastsætter rammerne for Rådets involvering fremadrettet. Vi vil

have lejlighed til at vende tilbage til den interinstitutionelle aftale på et senere møde her i

udvalget.

Jeg kan dog kort nævne, at Kommissionen den 19. maj 2015 fremsatte et forslag til Eu-

ropa-Parlamentet og Rådet om en interinstitutionel aftale om bedre regulering, som skal

erstatte den interinstitutionelle aftale om bedre lovgivning fra 2003. Processen omkring

udarbejdelsen af Kommissionens arbejdsprogram er en del af forslaget til den kommende

aftale.

EUU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 35: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 11/9-15

2. Europaudvalgsmøde 11.09.15

4. Forhandlingsmandat for rammeaftale mellem EU og Armenien



Sagen er ikke på dagsordenen for rådsmødet (almindelige anliggender)

den 14. september 2015, men forventes sat på dagsordenen for et

snarligt rådsmøde med henblik på vedtagelse

KOM (2015) 0223

Rådsmøde 3407 - alm. anl. (2015-16)

–

bilag 1 (samlenotat side

10)

EUU alm. del (2014-152)

–

bilag 125 ((internt) kommenteret

dagsorden for europaudvalgsmødet 11/9-15)

Udenrigsministeren

havde ingen bemærkninger til dette punkt.

5. Ændring af forordning 1303/13 for så vidt angår generelle bestemmelser for

Regionalfonden, Socialfonden, Samhørighedsfonden og Hav- og Fiskerifonden



Sagen er ikke på dagsordenen for rådsmødet (almindelige anliggender)

den 14. september 2015, men forventes sat på dagsordenen for et

snarligt rådsmøde mhp vedtagelse

KOM (2015) 0365

Rådsmøde 3407 - alm. anl. (2015-16)

–

bilag 1 (samlenotat side

13)

EUU alm. del (2014-152)

–

bilag 125 ((internt) kommenteret

dagsorden vedr. Europaudvalgsmødet 11/9-15)

Udenrigsministeren

havde ingen bemærkninger til dette punkt.

6. Eventuelt

Udenrigsministeren

havde ingen bemærkninger til dette punkt.

7. Siden sidst

Udenrigsministeren

havde ingen bemærkninger til dette punkt.

EUU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 35: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 11/9-15

2. Europaudvalgsmøde 11.09.15

Punkt 4. Rådsmøde nr. 3409 (miljø) den 18. september 2015

Energi-, forsynings- og klimaministeren

hilste på udvalget. Han så frem til det

fremtidige samarbejde og ville gøre, hvad han kunne, for at stå til rådighed for udvalget,

som han så som helt centralt i den demokratiske proces med hensyn til de beslutninger,

der træffes i EU. Han fremlagde dagsordenspunktet for miljørådsmødet den 18.

september om forberedelserne af FN’s internationale klimaforhandlinger til orientering.

1. Forberedelse af FN’s

klimakonference COP21/CMP11 i

Paris, Frankrig, den 30.

november - 11. december 2015



Vedtagelse af rådskonklusioner

Rådsmøde 3409 - miljø (2015-16)

–

bilag 1 (samlenotat side 2)

EUU alm. del (2014-152)

–

bilag 125 ((internt) kommenteret dagsorden vedr.

Europaudvalgsmødet 11/9-15)

EUU alm. del (2014-15)

–

bilag 98 (udvalgsmødereferat: side 86, COP20

behandlet i EUU 24/10-14)

Energi-, forsynings- og klimaministeren:

På rådsmødet lægger det luxembourgske

formandskab op til, at der skal vedtages rådskonklusioner om EU’s forhandlingsmandat

og visioner for COP21 i Paris. COP21 afholdes fra den 30. november til den 11. decem-

ber i år.

Fra dansk side forventer vi ikke større uenighed om vedtagelsen af rådskonklusionerne,

som regeringen agter at støtte. Danmark skal sammen med resten af landene i EU blive

ved med at være blandt de mest ambitiøse lande i den grønne omstilling. Det gælder og-

så i de internationale klimaforhandlinger. Men vi skal også være realistiske. Der skal væ-

re sammenhæng mellem mål og midler. Og så skal vi blive endnu bedre til at vise og ud-

brede vores grønne teknologier og løsninger til resten af verden.

Danmarks primære indflydelse i de globale klimaforhandlinger udøves gennem EU. EU

–

og dermed Danmark

–

har spillet ind i de globale forhandlinger med et reduktionsmål på

mindst 40 pct. i 2030, hvilket er et af de mest ambitiøse bidrag, vi har set indtil nu. Rege-

ringen arbejder for at sikre EU størst mulig gennemslagskraft i forhandlingerne. Det kræ-

ver bl.a., at EU klart og tydeligt kommunikerer sine vigtigste prioriteter til omverdenen, og

her spiller rådskonklusionerne en vigtig rolle.

Jeg vil fremhæve fire ting, som regeringen lægger særlig vægt på i rådskonklusionerne:

For det første må EU stå fast på, at COP21 skal resultere i en global, ambitiøs og juridisk

bindende aftale med reduktionsmål for alle parter. En aftale i Paris vil være et stort skridt i

den rigtige retning, men vi skal være realistiske omkring ambitionsniveauet. Det er nemlig

ikke forventningen, at aftalen i sig selv vil være nok til at holde den globale temperatur-

EUU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 35: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 11/9-15

2. Europaudvalgsmøde 11.09.15

stigning under 2 grader. Derfor arbejder regeringen gennem EU for, at aftalen bliver flek-

sibel, så den globale reduktionsindsats kan øges efter Paris.

For det andet skal EU arbejde for, at aftalen kommer til at indeholde et langsigtet, globalt

reduktionsmål, der er mere konkret end den nuværende 2-gradersmålsætning. For ikke at

skabe nogen misforståelser: Der er ikke tale om at etablere en global byrdefordeling. Men

vi ønsker et globalt reduktionsmål, som kan sende et stærkt politisk signal til den private

sektor og private investorer om, at lavemission er fremtiden. Det vil være et signal, som

ikke kun vil gavne klimaet, men også kan fremme de danske eksportmuligheder på klima-

og energiområdet.

Regeringen vil gennem EU arbejde for, at aftalen indeholder et sådant globalt mål

–

og at

det bliver så ambitiøst som muligt. Konkret støtter regeringen, at en global klimaaftale vil

indeholde et reduktionsmål for 2050 i den høje ende af intervallet mellem 40 og 70 pct.

som anbefalet af FN’s klimapanel og på linje med G7-landenes

erklæring fra juni. Men

det bliver ikke let. Særlig de olieproducerende lande ventes ikke at kunne acceptere et

ambitiøst mål.

For det tredje er der brug for at øge den globale reduktionsindsats her og nu. Årene indtil

2020, hvor aftalen ventes at træde i kraft, skal bruges så aktivt som muligt til at fremme

den grønne omstilling. Vi skal bruge klimaforhandlingerne som platform til at fremvise

omkostningseffektive tiltag og danske styrkepositioner, f.eks. inden for energieffektivitet,

vedvarende energi, og ved at vise, hvordan det er muligt at integrere store mængder

vedvarende energi i det samlede energisystem på en stabil og sikker måde. Og vi skal

intensivere samarbejdet med ikkestatslige aktører til gavn for både klimaet og danske

virksomheder.

For det fjerde vil jeg nævne klimafinansiering, der er et væsentligt element for at få en

aftale på plads i Paris. EU bør nøje overveje, hvordan, hvornår og på hvilke betingelser

man vil tale om finansiering. Vi må huske

–

og minde andre parter om

–

at klimafinansie-

ring er et middel og ikke et mål i sig selv. Og vi skal være tydelige om, at offentlig finan-

siering ikke vil være nok til at løse klimaudfordringerne.

Derfor vil regeringen fokusere på, at aftalen bedst muligt fremmer mobilisering af privat

klimafinansiering. Jeg vil gerne understrege, at det bl.a. kan ske ved at sikre gennemsig-

tige og forudsigelige rammer for private investeringer.

EU’s mandat for klimafinansiering

fastlægges dog først ved finansministrenes rådsmøde i november. Derfor er klimafinan-

siering heller ikke nu konkret afspejlet i udkastet til rådskonklusioner. Under alle omstæn-

digheder er det stadig meget uklart, hvordan det endelige kompromis om klimafinansie-

ring kommer til at se ud, og hvornår det falder på plads.

Jeg vil også nævne, at der er grænser for, hvor meget EU alene kan påvirke forhandling-

erne i en ambitiøs retning. Aftalen ventes i høj grad at blive defineret af de mest centrale

parter, særlig USA og Kina.

EUU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 35: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 11/9-15

2. Europaudvalgsmøde 11.09.15

Hvis vi for alvor skal lykkes med at få vores prioriteter igennem, må EU styrke sine allian-

cer med de konstruktive ulande, der støtter en ambitiøs global aftale, for at lægge pres på

de store udledere.

For flertallet af ulande er klimatilpasning en stor prioritet. Derfor støtter regeringen EU’s

position om, at klimatilpasning bør tillægges stor vægt i en ny aftale. Og derfor støtter vi

etableringen af en proces i FN-regi, der skal udbrede konkrete løsninger og erfaringer på

tilpasning

–

vel at mærke uden at overlappe institutioner eller etablere nye.

Ellers vil jeg nævne, at jeg er forholdsvis optimistisk med hensyn til at opnå en global kli-

maaftale i Paris. Den bliver dog nok ikke så ambitiøs, som vi ønsker. Med kun 3 måneder

til COP21 er der stadig mange udeståender, som skal løses. Det gælder bl.a. aftalens

juridiske form, differentiering mellem i- og ulande og klimafinansiering. Regeringen vil

arbejde hårdt for, at vi kan komme i mål med en ambitiøs global klimaaftale i Paris.

Jens Joel

sagde, at man ser en bevægelse i verden i retning af at tage reduktionsforplig-

telsen alvorligt. Obama og mange andre ledere skruer op for ambitionerne, mens den

danske regering vil skrue ned for klimaambitionerne. Det er et ekstremt uheldigt signal.

Ministeren kalder det realistisk, men hvori består det urealistiske i at støtte EU-

formandskabets forslag om mindst en 60-procentsreduktion?

Når Obama skruer op for ambitionerne, står ministeren på tv og siger, at det er godt for

den danske beskæftigelse, fordi Danmark har en styrkeposition på området. Men hvorfor

vil regeringen så ikke støtte, at EU øger sit ambitionsniveau? Det burde give et større

marked for det, man er allerbedst til i Danmark.

Finn Sørensen

satte pris på, at ministeren ville have ambitiøse bindende klimamål

–

men

burde man så ikke lægge sig fast på nogle mål, der faktisk begrænser temperaturstignin-

gen til 2 grader? Ministeren erkender selv, at man ikke med det, der ligger i kortene nu, vil

kunne holde temperaturstigningen under de 2 grader. Vil ministeren ikke lytte til anbefa-

lingerne fra 92-gruppen og Greenpeace, som anbefaler et mål på 100 pct. vedvarende

energi i 2050? Vejen dertil kan være lang, men det handler jo om at sætte rammer for

EU’s diskussion.

Derfor bør man fremføre de ambitioner og mål, der kan begrænse tem-

peraturstigningen til 2 grader.

Pia Olsen Dyhr

henviste til de adskillige spørgsmål, hun onsdagen inden havde stillet

ministeren i fagudvalget., men understregede, at det er i Europaudvalget, ministerens

position skal afklares. Hun roste ministeren for at anerkende, at 2-gradersmålsætningen

ikke er nok i sig selv. Der er adskillige forskere og lande, der taler for en 1�½-

gradsmålsætning i stedet for at undgå naturkatastrofer og dertil efterfølgende flygtninge-

strømme, hvad der måske var ekstra aktuelt at diskutere for tiden. Ministeren sagde, at

Parisaftalen ikke kan leve op til 2-gradersmålsætningen, men hvad skal der så gøres for

at opnå det? Han ville jo ikke gå mere voldsomt til værks.

EUU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 35: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 11/9-15

2. Europaudvalgsmøde 11.09.15

Pia Olsen Dyhr spurgte om, hvad Danmarks bidrag til reduktionsforpligtelse ville være.

Folketinget havde den 23. januar drøftet Danmarks bidrag til Parisaftalen i en forespørg-

selsdebat. Derudover havde man vedtaget en klimalov i foråret. Flertallet bag den var

intakt og bekræftet efterfølgende. Klimaloven siger, at Danmarks bidrag skal være på 40

pct. Hun forventede, at ministeren i henhold til den ville melde 40 pct. ud i de internationa-

le forhandlinger, eftersom der er et flertal for det i Folketinget. Ellers måtte udvalget på-

lægge ministeren at gøre det.

Derudover ville hun gerne vide, hvad den danske regering mener om klimafinansiering.

Det hører under Økofin og skulle diskuteres til november, men sporene var allerede ved

at blive lagt, og hvis man skal have udviklingslandene med på en ambitiøs aftale i Paris,

bliver klimafinansiering afgørende. Fortsætter regeringen linjen fra 2010, hvor Lars Løkke

Rasmussen som statsminister og Søren Pind som udviklingsminister klart sagde, at kli-

mafinansiering var ud over udviklingsbistanden, altså oven på de 0,7 pct.? Det betyder ret

meget for Danmarks troværdighed.

Rasmus Nordqvist

sagde, at globale mål er vigtige, og anerkendte, at forhandlingerne er

svære. Men når ministeren talte om realisme, var der ikke langt til decideret mangel på

ambition. Regeringens udmelding om nedjusteringer i reduktionsindsatsen var rigtig uhel-

dig. Kunne ministeren ikke se det fornuftige i at presse på for et højere ambitionsniveau i

EU, så EU kan presse på for et højere ambitionsniveau i de globale forhandlinger? Man

burde jo arbejde for en 100 pct. reduktion i 2050, som flere organisationer peger på. Det

ville være et ambitiøst mål. Danmark burde tage førertrøjen på i EU, så EU kan presse på

i det globale samfund.

Klimaministeren

svarede Jens Joel, at han syntes en reduktion på 37 pct. i 2020 var et

meget ambitiøst mål. Da man indgik en energiaftale i 2012, jublede alle partier, også den

daværende klima- og energiminister, over, at man ville komme op over en 34-35-

procentsreduktion i 2020. Det var man i 2012 enige om var et stort skridt i den rigtige ret-

ning. Man havde ikke vedtaget et mål i forbindelse med energiaftalen. Det er en konse-

kvens af de beslutninger, der ligger i energiaftalen, at man når det her mål, som

–

også

set i en international sammenhæng

–

er højt. I modsætning til mange andre lande sætter

Danmark mål, man er i stand til at nå.

På spørgsmålet om, hvorfor man ikke lægger sig på de 60 pct., svarede ministeren, at det

er det, man arbejder på i forhold til de forpligtelser, der ligger i emissionsnedgang. Det

ligger i udspillet, at det skal være mellem 40 og 70 pct. I forhandlingerne vil Danmark ar-

bejde for 60 pct. Der er også lande, der arbejder den modsatte vej. Ministeren svarede

Jens Joel, at de glædede sig meget over Obamas udmeldinger. Det, man hidtil har set fra

USA’s side,

er en reduktion i 2025 i forhold til 1990 på mellem 15 og 17 pct. Til den tid

kommer Danmark til at ligge på den anden side af 40 pct., og derfor vil et mål om 37 pct. i

2020 være ganske flot, også i forhold til hvad USA når i 2025.

EUU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 35: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 11/9-15

2. Europaudvalgsmøde 11.09.15

Ministeren svarede Finn Sørensen, at regeringen lytter til meldinger mange steder fra.

Han var enig i, at 1�½-gradsmålsætning ville være at foretrække. Det var bare ikke reali-

stisk at komme igennem med den. Det var fornuftigt at have en målsætning, man kan

blive enige om internt i EU. Hvis der kan komme en 2-gradersmålsætning med i slutdo-

kumentet, har man virkelig flyttet sig. Danmark vil ikke have et problem med at nævne

udfordringerne omkring halvandengradsmålsætningerne i slutdokumentet i Paris. Ikke

mindst i forhold til de østater og udviklingslande, som må leve med konsekvenserne af

klimaforandringerne. Det vil man arbejde for. Man er bare optaget af, at målsætningerne

er til at komme igennem med, så de kan komme med i slutdokumentet.

Ministeren beklagede, at han ikke havde besvaret Pia Olsen Dyhrs spørgsmål, men der

var kun gået to dage, og man arbejdede på højtryk for at besvare dem. Regeringen aner-

kender, at det er en fælles udfordring for hele verden at holde temperaturstigningerne

nede.

Danmarks bidrag til klimafinansieringen hørte ikke under hans ministerium alene, og mi-

nisteren henviste derfor til finansloven, som han forventede at både klimafinansieringen

og klimafonden ville indgå i. De sidste 4 år var der ydet mere end 2 mia. kr. til internatio-

nal klimafinansiering via den store internationale klimafond. Ministeren kunne ikke gen-

kende Rasmus Nordqvists fremstilling af regeringens mål som uambitiøse. Det var faktisk

meget ambitiøst, og Danmark er blandt de lande i verden, der gør mest. Man kan diskute-

re, om man når tallet i 2022 eller 2020, men retningen er der bred enighed om i Folketin-

get. Det er fornuftigt at sætte sig målsætninger, man også efterfølgende er i stand til at

indfri.

Finn Sørensen

sagde, at selv om der ikke var tale om mandatgivning, kunne det være

rart at vide, hvad det vigtige og afgørende for regeringen var. Hvorfor var det ikke reali-

stisk at gå efter en målsætning på 100 pct. vedvarende energi i 2050, som 92-gruppen

foreslår? Måske kan man ikke komme igennem med det, men hvis man vil påvirke dis-

kussionen, er man nødt til at komme med et ambitiøst bud. Han spurgte, hvad den øgede

fleksibilitet, ministeren nævnte, ville bestå i. Vil man lave mindre forpligtende delperioder

uden konkrete mål? Hvis man vil i retning af et ambitiøst mål, er man vel nødt til at være

meget præcis med, hvilke mål der skal nås i de mere fleksible perioder. Han ville gerne

have ministeren til at forholde sig til forslaget i nogle af høringssvarene om indførelse af

femårige perioder med forpligtende mål.

Finn Sørensen spurgte derudover, om ikke klimaloven fastsætter et mål på 40 pct. Var

regeringen på vej væk fra det? Og er ministeren sikker på, at han har flertal for at undlade

at arbejde for at opfylde klimalovens mål?

Jens Joel

sagde, at det ville være en kedelig strategi ikke at gøre sig umage eller drive

udviklingen, fordi man hidtil i Danmark har været forrest på det grønne område - ikke

mindst set med dansk erhvervslivs briller. Et højt ambitionsniveau er godt både for fremti-

dige generationer og for beskæftigelsen. Det er svært at se logikken, når ministeren den

ene dag glæder sig i tv-avisen over, at Obama skruer op for ambitionerne, fordi det giver

EUU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 35: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 11/9-15

2. Europaudvalgsmøde 11.09.15

danske arbejdspladser, og så samtidig skærer ned på området. Det er et dårligt signal til

resten af verden. Ligger regeringen bare død i EU-forhandlingerne? Nogle gange må

man kaste sig ind i kampen. Jens Joel glædede sig over, at Danmark arbejder for mål-

sætningen om mindst 60 pct. Men har man fortalt det til de andre EU-lande, eller vil det

forblive en hemmelighed, hvad Danmark egentlig mener? De progressive ulande og østa-

ter, som er dem, der bliver hårdest ramt af klimaforandringerne, har brug for en ambitiøs

klimaaftale ret hurtigt. Agter ministeren selv at engagere sig i det samarbejde, eller kører

det udelukkende på embedsmandsplan?

Pia Olsen Dyhr

bad ministeren bekræfte, at V16, der blev vedtaget af Folketinget på

baggrund af forespørgselsdebatten den 23. januar 2015 om

FN’s klimapenels rapport,

stadig stod ved magt. I V16 står der, at man har accepteret, at de rige lande skal bidrage

med 100 mia. dollars til klimafinansiering. Har Danmark tænkt sig at bidrage med mere

eller mindre? Hun regnede med, at Venstre, eftersom de er med i vedtagelsen, føler sig

forpligtet af den. Der blev også vedtaget en klimalov, der klart siger, at danske bidrag til

reduktionsforpligtelsen er 40 pct. i 2020. Hun ville gerne vide, hvad regeringen ville melde

ind som dansk bidrag til klimaforhandlingerne

–

37 pct. eller 40 pct.? Har de tænkt sig at

ignorere et flertal i Folketinget, der kræver 40 pct.?

Klimaministeren

svarede Finn Sørensen, at det var afgørende for regeringen at få sam-

let EU, så EU kommer til at tale med én stemme, og at have så højt et ambitionsniveau

som muligt.

På spørgsmålet om, hvor langsigtede planerne skal være, svarede ministeren, at regerin-

gen ville melde en plan ind frem mod 2030, som EU-landene forhåbentlig kan enes om.

Man foretager en løbende evaluering af, om man lever op til målene.

Ministeren svarede Jens Joel, at der ikke er mange, der gør mere end Danmark på dette

område. USA’s samlede

reduktionsmål for 2025 ligger langt under, hvad Danmark var på

for 5 eller 10 år siden. En række af verdens lande ligger langt under Danmark, som også

kommer meget langt op i forhold til sine EU-forpligtelser. Hvis man lægger det hele sam-

men er man i 2020 på ca. 30 pct., og med 37 pct. i 2025.

Regeringen havde meldt ud i EU, at den går efter et mål på 60 pct., og det ville man gen-

tage på det kommende møde. Han kunne ikke garantere for, hvad den endelige afgørel-

se ville blive. Blandt en række af landene er der et noget lavere ambitionsniveau.

Ministeren svarede, at Danmark samarbejder med de progressive udviklingslande i for-

skellige sammenhænge, ligesom man indgår i forskellige fællesskaber med en række af

de andre europæiske lande. Her ville han lægge sig i selen sammen med ministeriet. Om

en dansk klimaminister besøger et udviklingsland eller ej, troede han ikke var afgørende.

Ministeren bekræftede, at V16 selvfølgelig står ved magt. Danmark bidrager til målet om

de 100 mia kr. og har i de seneste år bidraget massivt. Han henviste til et kommende

samråd om klimaloven.

EUU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 35: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 11/9-15

2. Europaudvalgsmøde 11.09.15

Ministeren påpegede, at det ikke er de enkelte lande, der melder noget ind i de internati-

onale forhandlinger. Det er EU, der samlet gør det. Og forventningen er, at EU når op på

en CO

-reduktion på 40 pct. i 2030.

Jens Joel

kvitterede for, at man har kundgjort over for kollegerne i EU, hvor man står.

Selv om der ikke var mandatgivning, måtte han godt fortælle Europaudvalget, hvad rege-

ringen arbejder for. Hvis man kun kan blive enige om 59 pct., er der ikke noget at gøre

ved det, men man burde da spille med åbne kort.

Han var klar over, at det er Økofin, der lægger de endelige rammer for klimafinansiering,

men der er kun 3 måneder til COP21, og det bliver meget vanskeligt. Derfor efterspørger

ulandene en plan for, hvor mange penge de får, og hvornår de får dem. Fra 2020 og frem

har man aftalt 100 mia. USD, men hvad kan man regne med indtil da? Det er rart for

ulandene at vide, hvad EU vil, og rart for udvalget at vide, hvad Danmark har tænkt sig at

melde ind til EU angående finansieringen, både frem til og efter 2020. Han tilsluttede sig

Pia Olsen Dyhrs spørgsmål om, hvorvidt klimafinansieringen er indeholdt i de nuværende

0,7 pct. Sidst Venstre sad i regering, gik klimafinansieringen ud over den almindelige ud-

viklingsbistand, men nu siger de ingenting.

Pia Olsen Dyhr

sagde, at det rigtignok er EU, der skal melde en procentsats ind til Pari-

stopmødet, men den procentsats bliver jo baseret på medlemslandenes bidrag. Det har

også tidligere været ganske udfordrende for EU, og man har bl.a. haft en lang diskussion

om, hvorvidt 1990 var det rimelige år at måle ud fra eller ej. Pia Olsen Dyhr var enig med

ministeren i, at Folketingets vedtagelser skal stå ved magt

–

også klimaloven. De partier,

der lavede klimaloven, havde stadig et flertal i Folketinget. Derfor forventede hun, at mini-

steren meldte ind til EU, at Danmark kan levere 40-procentsreduktion i 2020. Det er også

vigtigt at vide, om klimafinansiering går ud over eller er inkluderet i den almindelige bi-

stand. Den 25. februar 2010 havde den daværende udenrigsminister på et spørgsmål i

Europaudvalget svaret, at den offentlige finansiering af den globale klimaindsats i udvik-

lingslandene skal være ny og additionel. Lars Løkke Rasmussen sagde det samme ad-

skillige gange i forbindelse med Commonwealthmødet ved COP15 den 27. november

2009. Den tidligere VK-regering gjorde noget ud af, at ressourcerne til klimafinansiering

er additionelle, og selv om det er Økofin, der står for finansieringen, ville det også blive en

afgørende diskussion på dette rådsmøde. Det vidste Klimaministeriet godt. Derfor var det

afgørende, hvilke signaler de ville sende.

Finn Sørensen

sagde, at de var mange, der opfattede et reduktionsmål på 37 pct. som

en klar fravigelse fra klimaloven. Havde regeringen ændret sin holdning, og mente den i

så fald at have flertal for den ændring? Han efterlyste også et klart tilsagn fra ministeren

om, at der ikke vil være slinger i valsen i forhold til klimaloven, når han er ude i verden.

Finn Sørensen spurgte, om ministeren var enig i, at der bør være nogle konkrete mål og

delmål for klimafinansieringen, både frem mod 2020 og efter 2020. Det har stor betydning

EUU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 35: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 11/9-15

2. Europaudvalgsmøde 11.09.15

for det samlede ambitionsniveau for en ny aftale. Ville ministeren arbejde for konkrete mål

og delmål som en del af EU’s mandat til COP21?

Klimaministeren

svarede Jens Joel, at han godt kunne have nævnt ambitionen om at

ende på 60 pct. i sin tale, det var ikke noget man havde forsøgt at lægge skjul på. Når

han bad om det lidt bredere mandat, var det, fordi det ikke er Danmark alene, der afgør,

hvor EU ender henne. Ministeren gentog at klimafinansieringen ikke er i hans ministeri-

ums regi. Man afventer det økofinmøde i november.

Hvorvidt det danske bidrag til klimafinansiering ville gå udover eller være inkluderet i de

0,7 pct., man giver til udviklingsbistand, ville fremgå af udspillet til finansloven, som ville

komme senere på måneden. Danmark har i de seneste år bidraget med mere end 2 mia.

kr., og ministeren forventede, at Danmark vil bidrage betydeligt til Klimafonden.

Ministeren forsikrede Pia Olsen Dyhr og Finn Sørensen om, at regeringen lever op til de

love, der er vedtaget i Folketinget. Om man skal reducere med 40 eller 37 pct., var ikke

en del af et lovforslag, men af nogle bemærkninger til et lovforslag. Det ville også blive

diskuteret i den følgende uges samråd om klimaloven.

Ministeren svarede på Finn Sørensens spørgsmål om delmål for klimafinansieringen frem

til og efter 2020, at det bliver afgørende, at aftalen i Paris kommer til at indeholde så

mange forpligtelser som muligt. Man kan ikke afvise, at man efterfølgende må finde flere

penge til klimafinansieringen, og i den sammenhæng bliver det ikke statskasserne alene,

der skal finde de 100 mia. USD. Det bliver også afgørende at finde privatfinansiering.

Formanden

indskærpede over for ministeren, at det er på Europaudvalgets møder, at

EU-sagerne skal belyses, og at der ikke skal være udestående spørgsmål. Det var ikke

en overraskelse for nogen,

at FN’s klimakonference i

Paris finder sted om få måneder.

Der var et skriftligt spørgsmål, der ikke var blevet besvaret, og nu henviste ministeren til

et kommende samråd.

Jens Joel

gik ud fra, at man ville få regeringens holdning til delmål i finansieringen frem

til og efter 2020 meget udførligt beskrevet inden økofinmødet. Regeringen var åbenbart

ikke blevet enig med sig selv om, hvilken finanslov den skulle lægge frem. Men når man

ikke kunne få svar på, om det er additionelt oven i de 0,7 pct. af BNP, eller om det skal

tages ud af den allerede sænkede bistand, ville han gerne høre, hvad klimaministerens

holdning var. Støttede han Lars Løkke Rasmussen, der i sin tidligere regering havde

sagt, det skulle være additionelt?

Pia Olsen Dyhr

syntes, det var et formidabelt spørgsmål, Jens Joel stillede. Det er væ-

sentligt, om ministeren støtter Lars Løkke Rasmussens udtalelser eller ej. Om de 40 pct.

hørte hun ministeren sige, at man som minister selvfølgelig skal følge loven, men at man

ikke behøver at følge bemærkninger til den. Hun undrede sig: Bemærkningerne er jo med

til at definere loven. Man har adskillige love med adskillige bemærkninger, som er ret af-

gørende for, hvordan man forstår loven efterfølgende. Hun troede ikke, nogen havde lyst

EUU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 35: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 11/9-15

2. Europaudvalgsmøde 11.09.15

til at lade det hele stå i lovforslaget. Er det kun, når det står i selve lovteksten, at man be-

høver at følge reglerne, eller skal lovbemærkningerne også følges?

Finn Sørensen

var usikker på, hvad regeringens politik egentlig var. Der henvises til nog-

le bemærkninger, og i sin indledning var ministeren tilfreds med de 37 pct. Kunne man

ikke få et klart svar på, hvad regeringens politik er med hensyn til den målsætning, der er

vedtaget i forbindelse med klimaloven? Det var ikke ligegyldigt, hvad der står i bemærk-

ningerne til et lovforslag. Skulle man forstå ministerens svar på spørgsmålet om, hvorvidt

regeringen ville arbejde for præcise mål og delmål på klimafinansieringen som en del af

EU’s mandat,

som et tilsagn? Han spurgte bare, om regeringen også mente, det var vig-

tigt at bestræbelserne på at få mål og delmål kom til at indgå i

EU’s mandat

til Paristop-

mødet.

Jens Joel

gentog på formandens opfordring sit spørgsmål: Når ministeren nu ikke kan

sige, hvad regeringen mener, kan han så sige, at han støtter det, statsministeren sagde i

sin sidste regeringsperiode

–

at klimafinansieringen skal være additionnel?

Klimaministeren

sagde, at han til enhver tid støtter regeringens politik. Når der senere

på måneden ville blive fremlagt en finanslov, kunne Pia Olsen Dyhr og Finn Sørensen få

svar på deres spørgsmål. Ministeren støttede til enhver tid den finanslov, regeringen

fremsætter, og han havde ikke i denne sammenhæng personlige holdninger. Denne dis-

kussion handlede dybest set ikke om det møde, han skulle til i EU, men om Danmarks

holdning til EU’s målsætninger. Om Danmark i den sammenhæng ligger på 37 pct. eller

40 pct. i 2020, ændrer ikke på de samlede EU-målsætninger, man ville nå frem til på det

følgende møde. Det ville ikke have nogen betydning for den samlede EU-udmelding, for

Danmark leverer varen og ligger i øvrigt langt over de øvrige EU-lande.

Pia Olsen Dyhr

mindede om, at EU ikke melder mål ud i blinde. Nogle gange kunne man

tænke sig, at det gik hurtigere, men det skyldtes jo, at man gerne vil være præcis med

det, man melder ind, og at det sker på baggrund af, hvad landende kan levere. Derfor var

det ikke ligegyldigt, hvad Danmark havde tænkt sig. Hun ville gerne vide, om regeringen

havde tænkt sig at overholde klimaloven og bemærkningerne til den. Når man tolker lo-

ven, bruger man bemærkningerne, og de skal følges af ministrene på linje med loven. Det

var principielt afgørende for Folketingets arbejde. Hvis ikke bemærkningerne bliver over-

holdt, så skal alting jo skrives ind i lovteksten. Pia Olsen Dyhr spurgte, om diskussionen

om klimafinansiering slet ikke ville komme op på mødet, og hvad Danmark i så fald ville

svare f.eks. på, om Danmarks bidrag vil være additionelt. Ville ministeren henvise til den

endnu ikke fremlagte danske finanslov?

Finn Sørensen

gentog sit spørgsmål om, hvorvidt regeringen vil arbejde for, at konkrete

mål og delmål for klimafinansieringen bliver en del af

EU’s mandat.

Det var ikke ligegyl-

digt, om man lever op til sine egne målsætninger, hvis man vil forlange af andre lande, at

de skal leve op til nogle fælles målsætninger. Han syntes, udvalget var blevet sat i en

underlig situation af ministerens svar på spørgsmålene fra Pia Olsen Dyhr om overhol-

EUU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 35: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 11/9-15

2. Europaudvalgsmøde 11.09.15

delse af klimaloven. Det hensætter udvalget i en usikkerhed om, hvad regeringens politik

er på området.

Klimaministeren

sagde, at det er meget svært at blive enige om delmål for klimafinans-

siering i EU og i det hele taget om, hvordan man får skabt finansiering til Klimafonden.

Det var baggrunden for regeringens position på det.

Pia Olsen Dyhrs spørgsmål lå uden for spørgsmålet om 40 eller 37 pct. i 2020. Spørgs-

målet om regeringens position på området vil man selvfølgelig diskutere med Folketingets

partier. Regeringen arbejder for en reduktionsforpligtelse på 37 pct. Danmark har ikke

forpligtet sig til et reduktionsmål i 2020, men udgangspunktet er 37 pct.

Finn Sørensen

forstod, at ministeren havde tænkt sig at deponere sine ambitioner hos

de andre EU-lande. Resultatet ville nok blive derefter. Det bliver ikke godt nok. Man må

gå til forhandlinger med nogle klare skarpe holdninger til, hvad ens egne ambitioner er,

og så se, hvor langt man kan komme. Men nu siger ministeren meget klart, at han vil lave

om på den målsætning, Folketinget har vedtaget, om de 40-procentsreduktion. Finn Sø-

rensen gentog derfor sit spørgsmål om, hvorvidt regeringen havde flertal for det syns-

punkt?

Jens Joel

sagde, at nu, hvor der ikke var forhandlingsmandat, var det en god anledning

for ministeren til at sige, hvad han mente. Man kan ikke få at vide, om klimafinansiering er

additionnel, eller hvad han mener om delmålene, ud over at det er vanskeligt. Det med en

en reduktion på mindst 60 pct. skriver man ikke ind, for man vil gerne sikre sig et bredt

mandat. Jens Joel havde ledt efter noget konkret i samlenotatet, og han havde fundet et

sted, hvor der står, at hvis EU hæver sin ambition, vil regeringen ikke være med. Det er

det mest konkrete, regeringen kan sige på forhånd. Alt andet afhænger af forhandlinger.

Det var da interessant.

Pia Olsen Dyhr

gentog for tredje gang sit spørgsmål: Mener ministeren, at man skal føl-

ge bemærkningerne til en lov, eller skal man kun følge lovteksten?

Klima- og energiministeren

svarede, at enhver regering er forpligtet til at følge både

love og bemærkninger. Anderledes kan det ikke være. Men det er også enhver regering

tilladt at komme med udspil og sige, at man synes, at målsætningen i 2020 naturligt føl-

ger energiaftalen fra 2012, og der når Danmark en reduktion på 37 pct. i 2020. Det var

regeringens udgangspunkt og holdning til det spørgsmål. Ministeren svarede Jens Joel,

at det jo var et orienteringspunkt uden mandatgivning. Danmark ligger i top og er også i

forhandlingerne blandt de lande, der har et højt ambitionsniveau for CO

-reduktion, klima-

finansiering og andre spørgsmål på klimatopmødet. Der har været bred politisk enighed i

Folketinget i rigtig mange år, og den position er uforandret. Danmark gør, hvad man kan,

for at trække de øvrige EU-lande i en progressiv retning.

Formanden

ønskede ministeren et godt møde.

EUU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 35: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 11/9-15

2. Europaudvalgsmøde 11.09.15

2. Eventuelt

Klimaministeren

havde ingen bemærkninger under eventuelt.

3. Siden sidst

Energi-, forsynings- og klimaministeren:

Til sidst vil jeg blot henvise til, at jeg fik nogle

spørgsmål til sagen i fagudvalget

–

blandt andet om det langsigtede, globale reduktions-

mål. Som jeg har meddelt fagudvalget, vil jeg sørge for, at disse spørgsmål bliver besva-

ret skriftligt så hurtigt som muligt, da jeg ved, at sagen har udvalgenes store interesse.

Formanden

spurgte, om udvalget kunne regne med at få spørgsmålene besvaret inden

rådsmødet.

Klimaministeren

havde en klar forventning om, at de ville blive besvaret inden da.

EUU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 35: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 11/9-15

2. Europaudvalgsmøde 11.09.15

Punkt 5. Ekstraordinært rådsmøde nr. 3408 (retlige og indre anliggender) den 14.

september 2015

Udlændinge-, integrations- og boligministeren:

Det luxembourgske formandskab har

igen med kort varsel indkaldt til ekstraordinært rådsmøde på mandag den 14. september

2015 om den europæiske migrationskrise. Udvalget har fået tilsendt et samlenotat om

sagerne på rådsmødet. Jeg vil i dag orientere jer om det dagsordenspunkt, som vil udgø-

re tyngden på rådsmødet, både politisk og indholdsmæssigt. Det er punkt 2 om EU’s til-

tag og fremtidige planlægning. Jeg vil også lige nævne, at vi sent i går aftes fik at vide, at

der sandsynligvis i løbet af weekenden vil blive udarbejdet et sæt rådskonklusioner, som

også vil blive drøftet på mandag med henblik på at fastlægge den videre vej frem. Inden

jeg gennemgår punktet, skal jeg kort bemærke, at det tager afsæt i den migrationspakke,

som Kommissionen fremlagde i onsdags.

1. Status over situationen med hensyn til migrationsbevægelserne



Præsentation

Rådsmøde 3408 - RIA (2015-16)

–

bilag 1 (samlenotat side 2)

Rådsmøde 3408 - RIA (2015-16)

–

bilag 2 (henvendelse af 10/9-15 fra Red

Barnet vedr. flygtningesituationen i Europa)

Udlændinge-, integrations- og boligministeren

behandlede begge punkter under et.

2. Den Europæiske Unions tiltag og fremtidig programmering



Præsentation og orienterende debat

KOM (2015) 0450, KOM (2015) 0451, KOM (2015) 0452, JOIN (2015) 0040, KOM

(2015) 0453, KOM (2015) 0454

Rådsmøde 3408 - RIA (2015-16)

–

bilag 1 (samlenotat side 6)

Rådsmøde 3408 - RIA (2015-16)

–

bilag 2 (henvendelse af 10/9-15 fra Red

Barnet vedr. flygtningesituationen i Europa)

Udlændinge-, integrations- og boligministeren:

Kommissionen vil på rådsmødet orien-

tere ministrene om de forslag, der knytter sig til migrationspakken. Det drejer sig om føl-

gende syv forslag:



En midlertidig omfordelingsordning fra Italien, Grækenland og Ungarn, dvs.

et supplement til den afgørelse, man blev enige om på rådsmødet i juli, der

kun omhandlede Italien og Grækenland

En permanent omfordelingsmekanisme inden for rammerne af en revideret

Dublinforordning

En europæisk liste om sikre oprindelseslande

En EU-handlingsplan for tilbagesendelse

En meddelelse om den eksterne dimensions rolle i Europas flygtningekrise



EUU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 35: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 11/9-15

2. Europaudvalgsmøde 11.09.15



Etableringen af en EU-trustfond for stabilitet og håndtering af grundlæggende

årsager til ulovlig migration i Afrika

Meddelelse om udbudsregler i forbindelse med den aktuelle asylkrise.

Jeg vil nu kort gennemgå forslagene et for et, men vil dog undlade at introducere forslag-

et om udbudsregler, da det nok er de andre, der har størst interesse.

Som sagt skal forslaget om en midlertidig omfordelingsordning ses som supplement til

den eksisterende frivillige omfordelingsordning vedtaget på det ekstraordinære rådsmøde

i juli til fordel for Italien og Grækenland. Forslaget betyder, at også Ungarn omfattes af

denne ordning. Forslaget omfatter yderligere 120.000 asylansøgere over de næste 2 år.

Som det også fremgår af forslaget, kan Danmark ikke deltage i ordningen på grund af

vores retsforbehold.

Kommissionen foreslår også en permanent og bindende omfordelingsmekanisme integre-

ret i en revideret Dublinforordning, der i store træk minder om den midlertidige omforde-

lingsordning. En sådan mekanisme kan tages i anvendelse i klart definerede nødsitua-

tioner i enkelte medlemsstater og sikre omfordeling fra de pågældende lande til andre

EU-lande.

Som følge af retsforbeholdet deltager Danmark ikke i den fælles asylpolitik, og Danmark

vil derfor ikke deltage i en permanent omfordelingsordning. Jeg vil samtidig understrege,

at regeringen lægger stor vægt på at forblive en del af Dublinsystemet.

Det næste forslag er forslaget om en europæisk liste over sikre oprindelseslande. For-

målet med forslaget er smidiggørelse af sagsbehandlingen i form af en særlig hurtig pro-

cedure i sager, hvor en ansøgning fra en asylansøger vurderes at være ubegrundet, og

ansøgeren kommer fra et land på listen. Listen indeholdt i forslaget omfatter Tyrkiet og

Vestbalkan.

Regeringen mener, det er en god idé, at EU-landene arbejder med en sådan liste. Som

det fremgår af forslaget, kan Danmark dog ikke deltage i forordningen på grund af rets-

forbeholdet. Til gengæld har Danmark sin egen nationale liste. Med undtagelse af Tyrkiet

indgår alle landene på Kommissionens liste også på Danmarks liste. Der indgår også

andre lande på den danske liste. Danmarks egen liste udarbejdes af Udlændingestyrel-

sen i samarbejde med Dansk Flygtningehjælp.

Det næste forslag er en meddelelse fra Kommissionen om en EU-handlingsplan om tilba-

gesendelse.

Regeringen støtter en langt mere effektiv tilbagesendelsespolitik, herunder til det afrikan-

ske kontinent, og lægger vægt på en bedre samtænkning af udviklingspolitik, handelspoli-

tik og andre udenrigspolitiske instrumenter med henblik på at sikre effektive tilbagetagel-

sesaftaler. Det er et meget vigtigt indsatsområde, og EU-landene er ikke gode nok til at

effektuere udsendelserne.

EUU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 35: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 11/9-15

2. Europaudvalgsmøde 11.09.15

Det næste initiativ i migrationspakken er Kommissionens meddelelse om den eksterne

dimensions rolle til håndtering af flygtningekrisen i EU. Meddelelsen retter sig mod hånd-

teringen af årsagerne til migration, navnlig konflikt og fattigdom, og mod de nærområder

og transitlande, som er hårdt påvirket af krisen.

Med et budget på knap 100 mia. euro for perioden 2014-20

har EU’s eksterne samarbej-

de en vigtig rolle i forhold til at bekæmpe fattigdom, ulighed og arbejdsløshed. Meddelel-

sen peger også på behovet for politisk engagement i løsning af konflikterne i Syrien, Irak

og Libyen. Bl.a. nævnes Syrien-trustfonden, der bidrager til stabilisering og genopbygning

af Syrien. På samme måde nævnes planerne om etablering af en trustfond til håndtering

af grundlæggende årsager til migration i Afrika med fokus på kriserne i Sahelregionen,

ved Tchadsøen, på Afrikas Horn og i Nordafrika.

Kommissionen foreslår indsatser for stabilitet, bedre håndtering af migration og de under-

liggende årsager til destabilisering, tvungen og irregulær migration. Det skal ske gennem

fremme af modstandsdygtighed, økonomiske og lige muligheder, sikkerhed og udvikling. I

meddelelsen peges på EU’s indsatser i forhold til at støtte

Libanon, Jordan og Tyrkiet

med humanitær bistand samt regionale beskyttelsesprogrammer. Regeringen mener i

den sammenhæng, at der er behov for en markant styrket nærområdeindsats.

Endelig peger Kommissionen på EU’s eksterne instrumenter som løftestang

til mere ef-

fektive tilbagetagelsesaftaler og på behovet for at bekæmpe menneskesmugling. I be-

kæmpelsen

af menneskesmugling spiller EU’s militære operation i Middelhavet en nøgle-

rolle

–

det samarbejde deltager Danmark ikke i på grund af forsvarsforbeholdet

–

men der

peges også på en generel styrkelse af aspektet på EU’s missioner i regionen.

Det er et område, der, som alle ved, primært ligger under udenrigsministeren, som har en

vigtig rolle.

Kenneth Kristensen Berth

ville i første omgang nøjes med et par af de spørgsmål, som

situationen og ministerens forelæggelse gav anledning til. Ministeren siger, at Danmark

hverken skal medvirke i den nuværende eller den kommende omfordelingsmekanisme.

Var ministeren på den baggrund villig til at garantere, at Danmark ikke kommer til at tage

imod nogen af de 160.000 flygtninge, som Kommissionen vil omfordele? Og ville

ministeren garantere, at Danmark heller ikke kommer til at deltage i en fremtidig

omfordelingsordning

–

heller ikke på frivillig basis? Forud for folkeafstemningen om

retsforbeholdet den 3. december har et bredt udsnit af Folketingets partier lovet

danskerne, at udlændingeforbeholdet forbliver intakt, hvis man stemmer ja. Det er

afgørende at vide, om man kan stole på det.

Rasmus Nordqvist

sagde, at de situationer, man så i øjeblikket, slet ikke havde været til

at forudse, da man gik i gang med at snakke om at ændre retsforbeholdet til en tilvalgs-

ordning. Alternativet mener, at der i den grad er behov for en fælles løsning. Det kræver,

at alle medlemslande byder ind. Indtil videre havde han kun hørt om, hvad Danmark står

EUU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 35: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 11/9-15

2. Europaudvalgsmøde 11.09.15

uden for. Hvordan forestiller ministeren sig at Danmark skal deltage i en fælles løsning,

når man også med en tilvalgsordning kommer til at stå uden for flygtningepolitikken? For-

skellige organisationer mener, at Danmark godt kan deltage i nogle ting, selv om man har

retsforbehold eller tilvalgsordning. Har regeringen nogen løsningsforslag? Indtil videre

havde han kun hørt ”nej” og ”intet”.

Finn Sørensen

spurgte, hvad det er i retsforbeholdet, der forhindrer Danmark i at deltage

i en fordelingsordning, som Kommissionen foreslår. Man kunne jo melde ud på den føl-

gende uges møde, at man gerne ville deltage på frivillig basis. Hvis der ikke er noget i

retsforbeholdet, der forhindrer det, ville ministeren så i denne alvorlige krise melde ud, at

Danmark tager sin del af ansvaret og gerne vil regnes med i fordelingsnøglen?

Regeringen ønsker, at Danmark skal blive i Dublinforordningen. Vil man også det, hvis

det kræver, at Danmark bliver omfattet af den permanente fordelingsordning, Kommissio-

nen lægger op til?

Rasmus Helveg Petersen

anerkendte, at det var en kompleks situation, men påpegede,

at der var nogle ting i de papirer, udvalget havde modtaget, der stred imod hinanden:

Danmark vil ikke deltage i den foreslåede permanente omfordeling, men lægger samtidig

stor vægt på at forblive en del af Dublinsystemet, som står til at blive en del af Dublinsy-

stemet, hvis det bliver vedtaget. Ministeren skal selvfølgelig forhandle sig frem til en eller

anden ordning. Det var hans egen politiske holdning, at man på frivillig basis bør melde

ud, at Danmark vil bidrage konstruktivt til at løse de udfordringer, Europa står i lige nu.

Men det havde ministeren åbenbart ikke tænkt sig at gøre. Hvordan vil man overbevise

EU om, at Danmark skal have en særordning, hvor man kan forblive i Dublinsystemet?

Og hvad kan man gøre for at markere, at man faktisk fra dansk side ønsker at bidrage

konstruktivt, så man kan få lavet en politisk løsning, der kombinerer de her ellers mod-

stridende hensyn.

Holger K. Nielsen

sagde, det var interessant, at ministeren på den ene side ikke vil være

en del af det permanente fordelingssystem og på den anden side fortsat vil være omfattet

af Dublinforordningen. Det lyder lidt som at løse cirklens kvadratur, hvis den Dublin+-

forordning, der arbejdes på, kommer til at indeholde en forpligtelse til at deltage i en for-

delingsmekanisme. Derfor undrede det ham meget, at ministeren ikke havde antydningen

af et bud på, hvordan man vil løse det problem. Det var sådanne bud, Holger K. Nielsen

forventede, man skulle diskutere i udvalget. For ham at se var det indlysende, at hvis

Dublin+

–

som alt tyder på

–

kommer til at indeholde et kvotefordelingssystem, som

Danmark ikke vil være en del af, risikerer Danmark at ryge ud. Hvordan håndterer man

det? Kan man forestille sig, at det kan lade sig gøre at forblive i Dublinforordningen uden

at tage sin del af ansvaret? Det kunne han dårligt forestille sig.

Holger K. Nielsen bemærkede, at ministeren havde gentaget sine skåltaler om nærområ-

deindsatsen, men at udvalget for en uge siden havde diskuteret EU’s budget med fi-

nansministeren. Og den styrkelse af nærområdeindsatsen, som Kommissionen havde

EUU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 35: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 11/9-15

2. Europaudvalgsmøde 11.09.15

lagt op til, ville Rådet

–

med dansk støtte

–

skære ned på. Hvordan hænger det sammen,

at man fra dansk side medvirker til at svække EU’s indsats i nærområderne?

Thomas Jensen

sagde, at det både var vigtigt for Socialdemokraterne, at Danmark fort-

sat kan være med i den eksisterende Dublinforordning, og at man selv beslutter i Dan-

mark, hvor mange flygtninge der skal komme til landet. Det er også regeringens linje.

Men det fremgår af samlenotatet, at hvis Danmark ikke går med, ryger Danmark ud af

Dublinforordningen. Derfor var det vigtigt for ham at høre, hvordan ministeren havde

tænkt sig at sikre, at Danmark kan fortsætte i Dublinforordningen og samtidig selv be-

stemmer, hvor mange flygtninge der skal komme til Danmark.

Integrationsministeren

orienterede udvalget om, at hun havde aftalt et orienteringsmø-

de med partilederne om situationen, og at hun derfor var nødt til at gå kl. 12.40. Det ville

ikke give tilstrækkeligt med spørgetid. Derfor spurgte hun, om udvalget kunne acceptere,

at hun vendte tilbage til udvalget kl. 14.10.

Holger K. Nielsen

mente, det var uholdbart og uacceptabelt. Han havde lagt andre pla-

ner senere på dagen. Europaudvalget er et vigtigt organ i denne diskussion, og man bur-

de kunne håndtere det på en anden måde.

Formanden

sagde, at hun var blevet gjort opmærksom på ministerens forespørgsel

umiddelbart inden hendes forelæggelse, og at hun havde svaret, at hun ikke kunne be-

grænse Europaudvalgets spørgelyst. Kl. 15 skulle Europaudvalget mødes med kommis-

sær Margot Wahlström, men hun foreslog, at man udviste den fleksibilitet at genoptage

diskussionen med ministeren fra kl. 14.10 og indtil da. Var der opbakning til det, eller

skulle ministeren lade partiledere være partiledere?

Thomas Jensen

påpegede, at udvalget sad som repræsentanter for befolkningen. Inden

dagen er omme skulle udvalget have mulighed for at få besvaret samtlige spørgsmål. Det

var ikke sikkert, at det kunne nås på 50 minutter.

Finn Sørensen

var enig med Thomas Jensen i at respektere, at partilederne skal oriente-

res, og at det var vigtigt at have tid nok.

Formanden

konkluderede, at det var vigtigt at have tid til at få besvaret samtlige af Euro-

paudvalgets spørgsmål, men at udvalgets medlemmer var indstillet på at være fleksible

og imødekomme ministerens ønske i denne særlige situation. Hvis det var nødvendigt at

fortsætte efter kommissærens besøg, måtte man genoptage punktet efter dette.

Integrationsministeren

takkede for udvalgets fleksibilitet og svarede Kenneth Kristensen

Berth, at Danmark ikke kommer til at tage nogen af de 160.000 flygtninge, Kommissionen

vil omfordele. Det var også en del af svaret på nogle af de andre spørgsmål, at Danmark

allerede nu tager sin andel. Danmark er det land, der målt på indbyggertal tager næstflest

syriske flygtninge og femteflest i det hele taget ifølge den seneste opgørelse fra 2014. På

spørgsmålet om den fremtidige fordeling svarede hun, at hun ikke troede, at det forslag,

EUU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 35: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 11/9-15

2. Europaudvalgsmøde 11.09.15

der lå på bordet for øjeblikket, ville blive gennemført. Det ville i så fald være første gang i

historien. Når Kommissionen fremlægger et så omfattende forslag, skal det dels forhand-

les landene imellem, dels forhandles i Europa-Parlamentet, og hun havde aldrig set et så

omfattende forslag glide igennem og blive implementeret uden ændringer. Regeringens

udgangspunkt for forhandlingerne er, at man fortsat vil være en del af Dublinforordnin-

gen. Hun kvitterede for opbakningen til den position fra især Socialdemokraterne. Forsla-

get vil komme til at se anderledes ud, når det om lang tid er færdigforhandlet.

På Rasmus Nordqvists spørgsmål om, hvorvidt det ikke var på tide med en fælles euro-

pæisk løsning, svarede hun, at Danmark allerede deltager i en fælles løsning, f.eks. i be-

kæmpelsen af menneskesmugling, som er en af forudsætningerne for, at man ser den

store tilstrømning til Europa. Danmark har også sendt Challengerfly af sted til Frontex-

aktioner. De ting kan Danmark sagtens tage del i, og det er afgørende, at man på euro-

pæisk plan får hjemsendelsen af migranter, der ikke har ret til at være i Europa, op i gear.

At man får dem sendt retur, er med til at bremse tilstrømningen til Europa. For at sige det,

som det er, så er hele Europa under pres, ikke kun Danmark. Derfor må man tage fat om

nældens rod og mindske tilstrømningen. Det kan gøres på flere måder: hjemsendelse,

hjælp i nærområderne, oprettelsen af hotspots og bekæmpelse af menneskesmugling.

På spørgsmålet om, hvorvidt Danmark kan blive tvunget til at vælge mellem at være med

i Dublinforordningen og at stå uden for fordelingsordningen, svarede hun, at hun ikke for-

ventede, at forslaget ville glide glat igennem. Der er et langt og kompliceret forhandlings-

forløb forude, og hun ville holde en tæt kontakt med udvalget om forhandlingerne.

Holger K. Nielsen havde kritiseret nærområdesatsen, og til det måtte ministeren sige, at

det hørte under udenrigsministeren og finansministeren.

Finn Sørensen havde spurgt, om man frivilligt kunne tage imod et antal flygtninge af de

160.000, Kommissionen ville omfordele. Det kunne man godt, men det ønskede regerin-

gen og et flertal i Folketinget ikke. Det ville blive svært at nå frem til en løsning på man-

dagens møde. Ministeren havde selv været med til at fordele de første 40.000 i juni, hvor

der også havde været et ekstraordinært møde i juli igen.

Holger K. Nielsen

kunne høre, at det ville tage lang tid. Men det er jo ikke nogen god

ting

–

det gik han ud fra, at de var enige om. Det ville være en fordel for alle at få en løs-

ning så hurtigt som muligt, og han håbede ikke, at den danske regering trak forhandlin-

gerne i langdrag. Der er noget, der fuldstændig mangler, i regeringens måde at tænke på.

Man regner med, at man kan blive i Dublinforordningen og i Dublin+-forordningen uden at

påtage sig nogen ekstra forpligtelser. Men hvad nu hvis det ikke kan lade sig gøre? Det

var vel ikke helt usandsynligt, at Kommissionen og andre EU-lande

–

såsom Tyskland,

som statsministeren nu på fornuftig vis havde lagt sig tæt op ad

–

ikke vil være begejstre-

de for de danske planer om at køre på frihjul. Hvordan forestiller ministeren sig, at det kan

lade sig gøre? Er det ikke en fuldstændig uansvarlig tilgang til europæisk politik, der lig-

ger langt fra, hvad Venstre ellers har stået for? Under alle omstændigheder havde han

brug for en indikation af en plan B.

EUU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 35: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 11/9-15

2. Europaudvalgsmøde 11.09.15

Angående budgettet sagde Holger K. Nielsen, at man får at vide, at det er en væsentlig

del af diskussionen. Samtidig vil budgetministrene skære ned for hjælpen i nærområder-

–

ministrene må da tale sammen og fungere som et kollektiv. Han gik ud fra, at man

kunne fortælle finansministeren, at det ikke er smart, at integrationsministeren står og

taler om at styrke nærområdeindsatsen, mens finansministeren imod Kommissionens

ønske er med til at svække den.

Integrationsministeren

troede som sagt, at forhandlingerne ville tage lang tid. Hun syn-

tes, det var bedst at have en realistisk tilgang, og troede, at Holger K. Nielsen godt var

klar over det. Det kunne da godt være en fordel, hvis det gik hurtigt, for man står over for

en historisk stor udfordring, men man lever jo i den virkelige verden, hvor den her slags

ting tager lang tid. Danmark har ikke stemmeret på hele dette område, så det er begræn-

set, hvor meget man kan påvirke forhandlingerne.

Hvad Danmark vil gøre, hvis det ikke er muligt at være med i Dublin+ uden at deltage i

den permanente omfordelingsordning, betragtede ministeren som et hypotetisk spørgs-

mål. Det ville være underligt at gå til en forhandling med den indstilling, at man ikke kan

påvirke dem i den retning, man ønsker.

Spørgsmålet om besparelserne i nærområdeindsatsen henviste hun til finansministeren.

Rasmus Nordqvist

bemærkede, at realisme vel netop var både at have en plan A, en

plan B og en plan C med til forhandlingerne, så man ved, hvad man vil, hvis alting ikke

går, som man ønsker det. Hvad havde ministeren tænkt sig at gøre, hvis der som forven-

tet ud fra Kommissionens og visse store medlemslandes udmeldinger bliver lavet foran-

dringer i Dublinforordningen, så Danmark ikke kan være med på de nuværende vilkår?

Rasmus Nordqvist gentog sit spørgsmål om, hvilken politisk løsning regeringen ville fore-

slå. Man oplever et fuldstændig exceptionelt pres på nogle af EU’s lande. Man kunne ba-

re se, hvor svært det er at håndtere 3.200 mennesker i Danmark. Det er helt andre tal,

der er på tale i nogle af de andre lande. Det ville være på sin plads, hvis regeringen be-

gyndte at udvikle nogle politiske løsninger. Det er ikke muligt at sende alle tilbage eller

skræmme dem væk fra grænserne.

Integrationsministeren

svarede, at udgangspunktet for regeringen var, at man vil påvir-

ke forhandlingerne, og at Danmark fortsat skal kunne deltage i Dublinforordningen. Rege-

ringen er i dialog med Kommissionen, den læner sig ikke bare tilbage og håber det bed-

ste. Der er også et bredt ønske i Folketinget om at fortsætte i Dublinforordningen. Derfor

lagde hun op til at fortsætte den tætte dialog mellem regering og Folketing.

Ministeren svarede Rasmus Nordqvist, at hun havde nævnt nogle initiativer til at mindske

tilstrømningen og opprioritere hjemsendelsen. Dem kunne man være enig eller uenig i,

men det var et faktum, at kun fire ud af ti, der ikke har ret til at være i Europa, bliver hjem-

sendt. Og det gør tilstrømningen større. Hvis ministeren selv var en ung mand, der sad i

Nordafrika og kunne se, at mulighederne i Europa var meget større, havde hun også for-

EUU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 35: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 11/9-15

2. Europaudvalgsmøde 11.09.15

søgt at komme til Europa. Det kan man ikke fortænke nogen i at forsøge. Men det giver

dem ikke ret til at være i Europa. Og hvis man så ikke bliver sendt hjem, vil det betyde en

større tilstrømning. Regeringen samarbejder med lande uden for Europa. I november ville

Valettatopmødet om migrationsstrømme fra Afrika finde sted, og det så hun frem til. Man

samarbejder også med Tyrkiet. Der er politiske svar, det er bare ikke sikkert, at alle er

enige i dem.

Formanden

afbrød punktet til kl. 14.10.

Finn Sørensen

var glad for at høre, at retsforbeholdet ikke forhindrer Danmark i at delta-

ge i fordelingen af de 160.000 flygtninge, som skulle drøftes i EU ugen efter. Han håbe-

de, at regeringen aktivt ville oplyse befolkningen om det, for der var åbenbart nogen for-

virring om det spørgsmål. Han var enig med ministeren i, at det var et holdningsspørgs-

mål - om man vil med i fordelingen eller ej. Ministerens mener, at Danmark allerede tager

sin andel, men sagen er bare, at yderligere 160.000 mennesker skal fordeles i landene.

Finn Sørensen fandt det pinligt og uforståeligt, hvis Danmark ikke vil løfte sin del. Alle var

enige om, at det var en meget alvorlig situation for flygtningene, for EU-landene og for

stabiliteten i Europa.

Finn Sørensens andet spørgsmål var, om Danmark også vil deltage i en ændret Dublin-

forordning, hvis betingelsen er, at Danmark er med i fordelingsordningen. Han forstod

ikke, hvorfor det skulle være et teoretisk spørgsmål, for så man på det notat, som rege-

ringen havde produceret forud for mødet, stod der meget klart: ”Kommissionen lægger op

til en ændring af Dublinforordningen men henblik på at indarbejde bestemmelser om en

permanent og obligatorisk omfordelingsmekanisme, der kan tages i anvendelse i speci-

fikke nødsituationer i enkelte medlemsstater og sikre omfordeling for disse medlemsstater

til andre EU-lande.

Mekanismen aktiveres af Kommissionen ved delegerede retsakter”.

Finn Sørensen var med på, at forhandlingerne dårligt var begyndt, men Kommissionens

præmis var da krystalklar, og han efterlyste et bud fra regeringen på, hvor langt ønsket

om at være med i Dublinforordningen rækker. Man kunne ikke udskyde det til hypotetisk

fremtid, for der var en aktuel politisk virkelighed, som ministeren skulle forholde sig til.

Finn Sørensen nævnte endvidere trustfonden på 1,8 mia. euro, som udvalget havde talt

med udenrigsministeren om. Ministeren havde givet udtryk for, at det var et meget lille

beløb. Hvor meget ville regeringen lægge oveni, for at få den til at matche problemets

omfang? Hvordan ville man i øvrigt gennemføre hjemsendelser?

Rasmus Helveg Petersen

havde netop hørt en talsmand fra Kommissionen sige, at bol-

den ligger hos Danmark. Han havde dog svært ved at finde ud af, hvad ministeren havde

med til forhandlingsbordet. Man har ikke tænkt sig frivilligt at tage en del af de 160.000

flygtninge, og man har ikke sagt, hvad det danske udgangspunkt i en dialog med Kom-

missionen vil være. Han håbede ikke, at Danmark havde tænkt sig at indtage en bloke-

rende rolle, og opfordrede regeringen til at give udtryk for at ville være en del af en fælles

indsats. Hvilket mandat søgte ministeren fra udvalget til de kommende forhandlinger?

EUU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 35: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 11/9-15

2. Europaudvalgsmøde 11.09.15

Formanden

indskærpede, at der ikke var tale om mandatgivning, men det var selvfølge-

lig fair at orientere sig om, hvad der ville ske på mødet.

Kenneth Kristensen Berth

ville gerne give Dansk Folkepartis bud på, hvad ministeren

kunne tage med til mødet. I forslaget fra Kommissionen lægges der op til at etablere

modtagecentre og fordele flygtninge derfra. Det betyder, at personer, der kommer til Eu-

ropa, automatisk skal gøres til indvandrere. Det var efter hans mening en farefuld vej at

gå at gøre mennesker, der midlertidigt er i fare, til borgere i Europa og integrere dem.

Han foreslog ministeren at bringe den australske model på banen i EU-sammenhæng.

Australien har aftaler med andre lande om, at de tager imod nogle af de flygtninge, som

ellers vil komme til landet. For at undgå drastiske forandringer af Europa, er det nødven-

digt med en anden løsning end at gøre hundredtusinde mennesker fra den tredje verden

til europæiske borgere. Han håbede også, at ministeren ville fremsætte spørgsmålet om

etableringen af modtagecentre uden for EU’s grænser.

Rasmus Nordqvist

mente ikke at have fået svar på, hvad regeringen vil gøre ved pro-

blemet. Hvis regeringens løsningsforslag er, at flygtningene skal hjemsendes, hvad så

med alle dem, der kommer fra krigsramte områder og ikke kan sendes hjem? At hjem-

sende dem er jo hypotetisk. På hvilken måde vil Danmark være med til at finde en fælles-

europæisk løsning?

Thomas Jensen

sagde, at regeringen gerne skulle have et mandat fra udvalget inden

mandagens EU-møde - eller udvalget skulle i hvert fald vide, hvad det sendte ministeren

af sted med. Skulle udvalget indkaldes i weekenden, når rådskonklusionerne forelå? Han

insisterede på at få svar på, hvordan ministeren vil sikre, at Danmark bliver inden for Dub-

linforordningen, samtidig med at man fra dansk side selv kan bestemme, hvor mange

flygtninge der tages ind.

Formanden

gentog, at der ikke var mandatgivning på dagens møde.

Morten Løkkegaard

bad ministeren bekræfte, at opsamlingscentre ikke handler om at

gøre folk til indvandrere, men om at få en effektiv og værdig behandling af de flygtede og

om at foretage en skelnen mellem flygtninge og migranter.

Kenneth Kristensen Berth

ville gerne vide, hvor mange flygtninge bosiddende i Dan-

mark, der tvangsmæssigt er blevet udsendt af Danmark, mens de havde midlertidig op-

holdstilladelse.

Integrationsministeren

svarede Kenneth Kristensen, at det ikke havde noget med man-

dagens møde at gøre, men ministeriet kunne lave en liste over, hvor mange der er ud-

sendt af Danmark og hvorfor.

Til Finn Sørensen sagde ministeren, at det var rigtigt forstået, at Danmark godt kan tage

en frivillig andel af de 160.000 flygtninge, men at man ikke ønsker at tage flere end dem,

EUU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 35: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 11/9-15

2. Europaudvalgsmøde 11.09.15

der allerede er kommet. Det er ingen hemmelighed, at regeringen ønsker at bremse til-

strømningen til Danmark.

Svaret på spørgsmålet om hjemsendelse var, at det er migranterne, der skal hjemsendes,

altså dem, der ikke er forfulgte, men som søger en ny og bedre tilværelse i Europa. Det

kunne ministeren ikke fortænke dem i, men det gav dem ikke ret til at blive i Europa. Man

kunne diskutere, om der var nok midler i trustfonden, men det var ikke kun penge, man

skulle diskutere på mandagens møde.

Som svar på Rasmus Helvegs Petersens og Thomas Jensens spørgsmål sagde ministe-

ren, at der jo ikke skulle afgives mandat, og at hendes forelæggelse var til orientering.

Alle har en fælles interesse i at holde hinanden orienteret, men der skulle ikke træffes en

afgørelse på mandagens møde, og rådskonklusioner er ikke juridisk bindende. Forhand-

lingerne handlede i høj grad om fordelingen af de 160.000 asylansøgere, og partierne var

tydeligvis uenige om, hvorvidt Danmark skal tage en andel eller ej. Der var sonderinger i

landene og i Kommissionen om en mere fremadrettet vej, men det måtte man vende til-

bage til. Det skulle man ikke forhandle på mandagens møde.

Ministeren ville ikke bringe den australske model i spil på mandagens møde.

Til Rasmus Nordqvist sagde ministeren, at en politisk løsning ikke var entydig og enkel.

Som sagt skulle man finde ud af, hvordan man kan bremse tilstrømningen til Europa. Og

nej, det handler ikke kun om hjemsendelser, for der er også hjælpen til nærområderne,

kampen imod menneskesmugling og samarbejdet i Frontex. Det handlede, som også

fremhævet af Morten Løkkegaard, om at dele flygtningestrømmen op i migranter og reelle

flygtninge.

Formanden

understregede, at sagen var alvorlig for Danmark og Europa, så skulle der

opstå en situation, ville udvalget blive indkaldt i løbet af weekenden eller tidligt mandag

morgen, så ministeren var klædt på til mødet med kolleger.

Kenneth Kristensen Berth

fandt det trist, at ministeren for integration afviser, at flygtnin-

ge er indvandrere. Faktum er, at når man modtager flygtninge i Danmark, bliver de auto-

matisk sat i gang med et integrationsprojekt, og derved bliver de til indvandrere. Dansk

Folkepartis stillingtagen ville nok være anderledes, hvis der var en grænse for, hvor lang

tid de pågældende skal opholde sig i Europa.

Hvad angik det fremadrettede, havde befolkningen en forventning om, at ministeren hur-

tigt fandt ud af, hvad hun vil gøre. Der er folkeafstemning den 3. december om, hvorvidt

man skal gå fra en model med et forbehold til en tilvalgsmodel. Har regeringen fortsat

tænkt sig, at udgangspunktet for en afstemning er, at Danmark ikke deltager i nogen for-

mer for samarbejde inden for udlændingepolitik? Det var svært for ham at forstå, for det

lod til, at ministeren hele tiden holdt en dør på klem, så Danmark kan tilslutte sig en kvo-

teordning på sigt - enten en juridisk eller en frivillig ordning. Der var behov for, at ministe-

EUU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 35: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 11/9-15

2. Europaudvalgsmøde 11.09.15

ren fastholdt, at det er Danmark, der bestemmer, hvilke borgere der skal opholde sig i

landet.

Morten Bødskov

fandt det underligt, at udvalget ikke kunne få mere at vide om, hvordan

ministeren havde tænkt sig at forholde sig til rådskonklusionerne om så vigtigt et emne.

Ville ministeren påstå, at der ingen sammenhæng er mellem Kommissionens opfordring

til medlemsstaterne om at tage stilling til, hvordan man fordeler 160.000 personer, og de

fremadrettede styringsmekanismer? Hvordan hang det sammen, at ministeren havde

sagt, at Danmark ikke ønsker at modtage en eneste af flygtningene, og samtidig havde

statsministeren sagt til kansler Merkel, at Danmark ønsker at tage hundrede personer.

Hvad mener regeringen egentlig?

Finn Sørensen

takkede for den klare markering af holdningsforskellen. Ministeren måtte

være stolt og glad, for langt hovedparten af flygtningene i Danmark siger, at de ikke vil

have asyl i landet. De føler de sig ikke velkomne og får klar besked om, at de ikke kan få

deres familier til Danmark inden for det første år. Det må være et udtryk for ministerens

og den tidligere regerings politik på området. Det kan bruges til, at folk undlader at søge

asyl i Danmark, og man kan skubbe problemet over på nabolande.

Finn Sørensen bad også ministeren bekræfte, at folkeafstemningen ikke drejer sig om, at

Danmark skal omfattes af EU’s asyl-

og indvandringspolitik. Det var hans opfattelse, at de

partier, der går ind for en afskaffelse af retsforbeholdet, har givet hinanden vetoret i

spørgsmålet om Danmarks inkludering i asyl- og indvandringspolitikken. Hvis det veto

stod ved magt, kunne afstemningen jo ikke komme til at handle om det. Kunne ministeren

bekræfte, at der er en uløselig sammenhæng mellem Danmarks deltagelse i en ændret

Dublinforordning og så den permanente fordelingsordning, Kommissionen lægger op til?

Thomas Jensen

spurgte, om de personer, der krydser den danske grænse og ikke søger

asyl, men fortsætter videre igennem landet, har lovligt ophold.

Rasmus Helveg Petersen

sagde, at han aldrig selv ville gå til en så kompleks forhand-

ling med det udgangspunkt, at man hverken har en holdning eller er parat til at imøde-

komme parterne ved bordet. Han forstod ikke, hvad det var for et forhandlingsforløb mini-

steren regnede med at gå ind i. Det var hans erfaring, at man skal være i dialog med de

andre lande og undgå at blive opfattet som irriterende og ukonstruktiv. Hvilken forhand-

lingsstrategi ville regeringen benytte sig af i det langstrakte forløb?

Integrationsministeren

gentog, at regeringen agter at arbejde hårdt for, at Danmark kan

deltage i Dublinsystemet, ligesom den står fast på, at asyl- og indvandringspolitikken fast-

lægges i Danmark og ikke i Bruxelles. Regeringen vil også arbejde for, at Danmark ikke

bliver en del af et tvunget omfordelingssystem. De tre ting gik regeringen til forhandlin-

gerne med, og ministeren fornemmede, at der var et flertal for de synspunkter. Om man-

dagen skulle man diskutere fordelingen af de 160.000 asylansøgere, og en diskussion

om det fremadrettede ville være af mere overordnet karakter.

EUU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 35: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 11/9-15

2. Europaudvalgsmøde 11.09.15

Til Morten Bødskov sagde ministeren, at det først var aftenen før, at hun havde fået op-

lyst, at der blev arbejdet på rådskonklusioner, som jo er en slags køreplan for, hvordan

man kommer videre. Forhandlingsprocessen ville blive et langstrakt forløb. De nævnte

hundrede asylansøgere havde ikke noget at gøre med de 160.000 flygtninge, som rege-

ringen har sagt at den ikke vil deltage i fordelingen af. I løbet af weekenden havde det

været på tale, at Danmark skulle tage imod hundrede asylansøgere, fordi Tyskland var i

en særlig situation. Det var ikke længere aktuelt.

Til Finn Sørensen sagde ministeren, at hun er glad og stolt, når Danmark hjælper de

mennesker, der skal hjælpes, og som Danmark som samfund kan rumme. Danmark har

en juridisk og moralsk forpligtelse til at hjælpe mennesker, der er forfulgt og søger asyl,

men man skal også kunne følge med, og p.t. er tilstrømningen for stor. Det var vigtigt at

fremhæve, at Danmark lever op til de juridiske forpligtelser, og de mennesker, der har

ønsket at søge asyl i Danmark, får selvfølgelig behandlet deres asylsager. De fleste er nu

indkvarteret i Sandholmlejren, og der er åbnet nye asylcentre. Kapaciteten er til stede, og

de mennesker, der ikke har ønsket at søge asyl, er blevet tilbud husly, mad og læge-

hjælp. Ministeren bad om at få gentaget Finn Sørensens spørgsmål om folkeafstemnin-

gen.

Thomas Jensen

udbad sig svar på sit spørgsmål om de personer, der fortsætter videre

igennem Danmark og ikke søger asyl.

Holger K. Nielsen

fremhævede, at der også var spørgsmålet om at komme i mindretal i

EU. Det var chokerende, så let regeringen tager på, at Danmark faktisk kan ryge ud af en

ny Dublinaftale. Var ministeren enig i, at Danmark i så fald vil være på herrens mark?

Danmark vil blive magnet for menneskesmuglere og flygtninge uden mulighed for at gøre

noget ved det, bortset de ubehagelige ting, som højrefløjen har bragt frem, men som in-

gen nok ønsker. Han fandt det svært at forstå, at regeringen ikke kan se, at der er en

sammenhæng mellem de signaler, man udsender angående de 160.000 flygtninge, og

den fremadrettede linje. Kommissionen gør et fortrinligt stykke arbejde med at forsøge at

holde sammen på Europa, og Danmark siger helt arrogant, at man ikke vil tage nogen

flygtninge, men regner med, at der senere vil være forståelse for Danmark. Det er at lege

med ilden.

Formanden

indvendte, at hun havde tolket regeringens status over migrationsstrømmen

som et bredt oplæg til dagens drøftelse og derfor ikke havde brudt ind, selv om nogle

spørgsmål lå uden for samrådsspørgsmålet.

Integrationsministeren

sagde til Holger K. Nielsen, at der ikke var grund til at blive cho-

keret. Kommissionen har fremlagt et forslag. Man ved, at det bliver et langstrakt forløb, og

der er bred enighed i Folketinget om, at man ønsker at forblive i Dublinaaftalen. Hun var

enig i, at det kan få store konsekvenser for Danmark, hvis man ikke er med. Men det må

også være sådan, at når man skal i gang med langstrakt forhandlingsforløb, ridser man

principperne op. Der er ikke grund til at male et dystert billede, der kan komme til at på-

virke en folkeafstemning. Udgangspunktet er stadig, at Danmark skal arbejde hårdt for at

EUU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 35: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 11/9-15

2. Europaudvalgsmøde 11.09.15

fastholde, at Danmark kan forblive i Dublinsystemet, at asyl- og indvandringspolitikken

skal fastlægges i Danmark, og at Danmark ikke skal være en del af et tvunget omforde-

lingssystem.

Mødet blevet afbrudt og genoptaget kl. 15.40

Kenneth Kristensen Berth

henviste til de britiske mediers udsagn om, at der i strømmen

af flygtninge befinder sig op mod 4.000 militante islamister. PET sagde også, at der kan

være folk iblandt med den slags sympatier. Ville ministeren rejse den problematik på mø-

det?

Thomas Jensen

gentog for tredje gang sit spørgsmål om, hvorvidt personer, der ikke

lader sig registrere og selv rejser videre, er i Danmark på lovligt ophold.

Integrationsministeren

tilsluttede sig Kenneth Kristensen Berths bekymring. Hun håbe-

de derfor, at også Dansk Folkeparti vil bakke op om initiativet til at lave hotspots som be-

vogtning af de ydre grænser, så man får tjek på, hvem der rejser ind i EU. Hun tilføjede,

at PET er vant til at håndtere den slags spørgsmål, fordi der inden for Schengenlandene

er fri bevægelighed over grænserne. Yderligere spørgsmål angående

PET’s arbejde kun-

ne stilles til justitsministeren.

Til Thomas Jensen sagde ministeren, at de personer, der rejser videre til f.eks. Sverige

og Finland, i princippet ikke er i Danmark på lovlige vilkår. De er blevet registeret, bare

ikke ved fingeraftryk. Ministeren havde i øvrigt bemærket, at finnerne havde kritiseret

svenskerne for deres håndtering, ligesom svenskerne havde kritiseret Danmark. Fra

dansk side har man ikke kritiseret tyskerne for deres håndtering af situationen, idet den

manglende fingeraftryksregistering havde to årsager, som også gjorde sig gældende for

Danmark: mangel på ressourcer til at foretage fingeraftryk, og at mange af dem, der i

øjeblikket rejser igennem Europa som migranter eller flygtninge ikke ønsker at blive regi-

streret i de lande, de rejser igennem. Mange af dem, der kommer til Danmark, ønsker

ikke at søge asyl, da deres destination primært er Sverige.

Thomas Jensen

konstaterede, at de altså opholder sig ulovligt i Danmark. Skulle man så

ikke i princippet arbejde på at sende dem ud af Danmark?

Kenneth Kristensen Berth

syntes, at det svar ministeren havde givet Thomas Jensen

var noget uldent. Det var vel en tilsnigelse at sige, at der var tale om reel registrering.

Erkendte ministeren, at der reelt er tale om, at de ydre grænser er brudt sammen, og man

uhindret kan rejse ind i EU via Tyrkiet, Grækenland, Makedonien og Ungarn? Og er det

acceptabelt, at man ikke har nogen idé om, hvem der rejser ind i Europa? Hvis ministeren

var enig, hvad forestillede hun sig så, at man kan gøre ved det? Er det ikke en forudsæt-

ning at få styr på de ydre grænser, før man overhovedet kan tale om en fordeling af flygt-

ninge?

EUU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 35: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 11/9-15

2. Europaudvalgsmøde 11.09.15

Morten Bødskov

havde forstået på ministeren og på statsministeren, at langt de fleste

ikke vil lade sig registrere, men nu sagde ministeren, at der foregår en registrering. Der

kan være forskellige måder at registrere på, men at dømme ud fra tv-billeder fra tog i

Padborg lod det til at være en meget hurtig registrering. Hvilken reel registrering foretager

man, og hvordan gælder den? Gælder den, så de svenske myndigheder kan tjekke, om

en flygtning er kommet fra Danmark og dermed sende vedkommende tilbage dertil?

Rasmus Nordqvist

spurgte, hvad planen var for den fremtidige håndtering af de interne

grænser i Schengen i forhold til registrering eller mangel på samme. Han forstod ikke, om

man opgraderer kapaciteten, så man kan registrere alle, eller om det igen kun er dem,

der ønsker asyl, der bliver registeret, mens resten får lov til at bevæge sig op igennem

Europa. Hvor ligger ressourceproblemet?

Integrationsministeren

svarede, at det måske var på sin plads at oversende et notat.

Sagen var den, at når man krydser den ydre grænse og rejser ind i Europa, skal man re-

gistreres ved fingeraftryk. Det er det, Dublinforordningen handler om. Men en række

mennesker kommer ind i Europa uden at blive registreret ved fingeraftryk, og ministeren

anså hotspots for at være en vigtig del af løsningen på problemet med, hvem der kommer

ind over de ydre grænser. Det ville hun gerne tage en diskussion med Dansk Folkeparti

om. Den registrering, der finder sted Danmark, går ud på, at man optager navn og natio-

nalitet, men man er først asylansøger i det øjeblik, man sætter sit fingeraftryk. Politiet

havde vurderet, at den eneste måde at sikre, at der er tjek på de mennesker, der kommer

til Danmark, er at frihedsberøve dem, men man må huske på, at man har med børn og

familier at gøre. Og derfor var det foregået med stor empati og politidiplomati, f.eks. ved

at man havde indkvarteret mennesker i Rødby i en sportshal og på en nedlagt skole, som

ministeren havde set ved selvsyn mandag aften. Reglen er, at der skal være proportiona-

litet, og det vil sige, at man kan frihedsberøve 3 gange 24 timer. Når de 72 timer er gået,

har man to muligheder: lade det blive ved den allerede foretagede registrering eller læg-

ge folk i håndjern og tvinge dem til at afgive fingeraftryk. Ministeren gik ikke ind for, at

man skal lægge børn og voksne, der ikke har gjort andet end at ønske at søge asyl i et

andet land, i håndjern. Hun havde heller ikke hørt nogen i Folketinget mene, at det var

vejen frem. Ministeren havde fuld tillid til politiets vurdering. Politiet har brugt ufattelige

ressourcer på at tale med flygtningene og på at overtale dem til at få tag over hovedet, få

mad, sove lidt, og så kunne de efterfølgende tage stilling til, om de ville søge asyl i Dan-

mark. Hvad den danske registrering angår, minder den meget om det, som tyskerne og

svenskerne gør, og det er inden for rammerne af både Dublin og Schengen.

Morten Bødskov

påpegede, at regeringen siger, at hvis folk ikke vil lade sig registrere,

kan man ikke gøre mere. Samtidig siger ministeren, at dem, der tager videre, ikke ophol-

der sig lovligt i Danmark. Han havde været ved at forstå, at man ikke kan gøre mere, hvis

folk ikke lader sig registrere, og det dermed er mennesker, der opholder sig ulovligt i lan-

det. Kunne det rent principielt passe?

Kenneth Kristensen Berth

fandt det også en smule urovækkende, at man for at udvise

konduite bare skal acceptere, at nogle mennesker ikke overholder loven. Der var en del

EUU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 35: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 11/9-15

2. Europaudvalgsmøde 11.09.15

eksempler på, at almindelig lov og ret bliver tilsidesat for at imødekomme migranterne. Er

det ikke et problem, at man bare kan få lov til at rejse ind i landet uden at blive registre-

ret? Og hvor længe skal det fortsætte? Der er jo ingen sikkerhed for, at de pågældende

drager til Sverige.

Rasmus Nordqvist

var enig i, at politiet gør det eneste rigtige, fordi ingen selvfølgelig

ønsker at se flygtninge i håndjern. Men man måtte jo se fremad: Hvad gør man i næste

uge og i ugen efter? Havde regeringen nogen planer for, hvad man skal gøre ved græn-

serne?

Integrationsministeren

havde primært talt med sine svenske og tyske kolleger og med

kommissæren primært om den måde, man har håndteret det på i Danmark. Alle er klar

over, at man står over for den samme udfordring, og man kan se, at det bliver administre-

ret fuldstændig ens, når man ser på rejseruten til Danmark og videre til Finland. Hun hav-

de ikke kritiseret registreringen. Hverken Danmark eller Tyskland har politi nok til at regi-

strere alle ved fingeraftryk. Man registrerer navn og nationalitet i det omfang, det er mu-

ligt. Man må huske på, at der er tale om mennesker, der ikke ønsker at lade sig registre-

re, fordi de har en anden destination. Hvad det fremadrettede angår, holder man meget

tæt kontakt landene og ministrene imellem. Det betyder, at man åbent diskuterer mulig-

hederne, men det primære er først og fremmest at få begrænset tilstrømningen til Euro-

pa. Det er afgørende, at Danmark tager del i det, men det er ikke noget, man bare gør

med fingerknips.

Til Kenneth Kristensen Berth sagde ministeren, at det næsten lød, som om han ville væl-

ge at lægge flygtningene i håndjern. Det var hun uenig i. Politiet har håndteret det på for-

nem vis i en ekstrem vanskelig situation. Hun havde ikke hørt andre i Folketinget overveje

at bruge den metode. Det kunne også betyde, at man ville få rigtig mange asylansøgere i

Danmark, hvis man aftvang fingeraftryk, men det var ikke begrundelsen for at undlade at

tage fingeraftryk.

Til Morten Bødskov sagde ministeren, at der er grænseløberoverenskomsten med ty-

skerne fra 1954. De seneste tal viste, at den er blevet brugt i et omfang, der overstiger

100 personer, der er sendt tilbage til Tyskland.

Kenneth Kristensen Berth

tilføjede, at en egentlig registrering af flygtninge måske også

kunne have den effekt, at det vil afholde nogle fra at tage til Danmark. Han fandt det inte-

ressant, at grænseoverløberoverenskomsten kun skulle have været anvendt i omkring

100 tilfælde, når man tænker på, hvor mange der er indrejst fra Tyskland. Det er omkring

3.000 personer. Syntes ministeren, at det er betryggende for den danske befolkning, at

regeringen reelt har opgivet at kontrollere, hvem der rejser ind i Danmark?

Morten Bødskov

syntes også, at man skulle finde fælles løsninger på de vanvittige sce-

narier, og roste også politiet. Der var på et tidspunkt en diskussion om kontrollen i Kø-

benhavns Lufthavn, hvor ministeren havde meget travlt med at understrege vigtigheden

af, at der ikke er et eneste hul i den. Passer det så, at hvis folk ikke vil lade sig registrere,

EUU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 35: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 11/9-15

2. Europaudvalgsmøde 11.09.15

har man ikke andre muligheder end at lade dem passere igennem landet? Man siger

nemlig samtidig, at dem, der passerer, men ikke lader sig registrere og ikke søger asyl, er

i Danmark ulovligt. Når mennesker er i Danmark ulovligt, skal de i princippet udvises.

Hvordan hænger det sammen med, at man ikke skulle have andre muligheder, end at

lade folk passere, når de ikke vil lade sig registrere?

Integrationsministeren

svarede, at man jo kan tvinge dem til at få foretaget fingeraftryk,

men at det er en politifaglig vurdering, der ligger til grund for håndteringen. Diskussion

bevægede sig med hastige skridt ind på justitsministeriets område, og det var ikke under

hendes beføjelser. Alle vidste, at man som justitsminister kan give politiet ordre til at

handle på en bestemt måde.

Morten Bødskov

sagde, at så var der altså andre muligheder, og at det dermed ikke

passede, hvad ministeren, justits- og statsministeren havde sagt. Regeringen siger til

danskerne, at man ikke kan gøre andet ved folk, der opholder sig ulovligt i Danmark, end

at lade dem passere igennem landet. I stedet må man fortælle danskerne, at der er mu-

ligheder, men at regeringen ikke ønsker at gøre brug af dem. Det var den ærlige version,

som mange bedre ville kunne forstå.

Formanden

ville gerne vide, hvad der var det kommet ud af den kontakt, som integra-

tionsministeren havde haft til den svenske minister. Formanden havde læst i pressen, at

der er rygende uenighed mellem den danske og den svenske regering om reglernes for-

tolkning. Efter at udenrigsministeren tidligere på dagen havde fortalt udvalget om sit gode

og humoristiske forhold til sin svenske kollega, havde han udtalt til pressen, at den sven-

ske regeringschef ikke havde ret i noget. Hvad var ministerens konklusion på den samta-

le, hun havde haft med ministeren i Sverige?

Kenneth Kristensen Berth

sagde, at det virkede, som om, ministeren var ret stålsat på,

at Danmark ikke skal være del af en fordelingsmekanisme

–

i hvert fald ikke for de

160.000. Hvordan ville hun så positionere sig på mødet? Nogle østeuropæiske lande ser

ud til at have den samme opfattelse, så var ministeren indstillet på at samarbejde med de

lande for at nå et resultat?

Integrationsministeren

sagde til Kenneth Kristensen Berth, at Danmark ikke kan tage

del i beslutningerne på grund af det danske forbehold. Det kunne han jo så være glad for.

Til Morten Bødskov sagde ministeren, at hans fremstilling af, hvad hun havde sagt, ikke

hang sammen. Det er korrekt, at man har muligheden for at frihedsberøve 3 gange 24

timer, hvorefter man kan lade dem gå eller tvinge dem til at få taget et fingeraftryk. Men

det havde hun hele tiden sagt at man ikke ønsker at gøre. Hun syntes, at det var en my-

stisk diskussion om, hvorvidt man alligevel kan, men ikke vil.

Til formanden sagde ministeren, at hun havde haft en rigtig god snak med den svenske

minister, hvor de var enige om, at begge lande overholder Dublinforordningen og forplig-

telserne inden for Schengen. Hun havde ikke hørt udenrigsministerens udtalelser til pres-

sen endnu. Med sin tyske kollega og med kommissæren på området havde ministeren

EUU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 35: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 11/9-15

2. Europaudvalgsmøde 11.09.15

diskuteret håndteringen af situationen i Danmark, og der var hverken fra Tysklands eller

fra kommissærens side blevet udtrykt kritik fterfølgende

–

tværtimod. Begge parter me-

ner, at man fra dansk side havde håndteret problematikken på en god måde. Der havde

været forlydender i den europæiske presse om, at Danmark skulle have lukket grænsen,

men sagen var den, at de mange flygtninge på motorvejen ved Padborg fik politiet til i en

periode at lukke motorvejen af sikkerhedsmæssige årsager. Det var blevet udlagt som

om, man havde lukket grænsen.

Jens Joel

mente ikke, der kunne herske tvivl om, at hvis en flygtning bliver registreret og

afgiver fingeraftryk i Danmark og på et senere tidspunkt kommer til Sverige, vil svensker-

ne mene, at vedkommende skal tilbage til Danmark. I Danmark foretog man ikke den

slags registreringer, dels fordi man ikke vil anvende vold, dels fordi man ikke sætter

spørgsmålstegn ved politiets vurderinger. Ministeren sagde, at man registrerer navn og

nationalitet. Kan svenskerne så sende flygtninge tilbage, hvis deres navn og oprindelse

er registreret i Danmark? Og hvad sker der, hvis man finder dem i Danmark om et halvt

år på et i pizzeria uden papirer? Er den registrering, man har foretaget, sidestillet med

den almindelige Dublinregistrering?

Morten Bødskov

gentog, at det for ham var et principielt spørgsmål. Hvis myndigheder-

ne i samarbejde med politiet og SKAT under razziaer på københavnske pizzeriaer støder

på personer, der ikke har lovligt opholdsgrundlag, skal de udvises. Derfor kunne han ikke

forstå, at statsministeren og justitsministeren sagde, at når folk ikke vil lade sig registrere i

Danmark, har man ikke andre muligheder end at lade dem blive eller passere igennem

Danmark.

Formanden

havde da også forventet, at ministeren og hendes svenske kollega var blevet

enige om at overholde Dublin- og Schengenaftalerne, men problemet lod til at være, at

den svenske regering og den danske regering ikke var enige om, hvad forpligtelserne

består i. Var man nået frem til en fælles fortolkning?

Integrationsministeren

havde kun hørt, at svenskerne skulle have kritiseret danskerne

for ikke at registrere fingeraftryk i henhold til Dublinaftalen, men Danmark har hverken

brudt Dublin- eller Schengenreglerne. Ministeren gav Morten Bødskov ret i, at det var en

spændende principiel diskussion, men han manglede proportionalitetshensynet i sin lig-

ning. Det er man nødt til at efterleve. Til Jens Joel sagde ministeren, at registrering ifølge

Dublinforordningen handler om, at man skal have taget fingeraftryk i det land, man søger

asyl i.

Morten Bødskov

var med på, at der skal være proportionalitetshensyn. Det virker dog

ikke, som om, man tilbageholder folk i 3 gange 24 timer. Han havde i hvert fald ikke set

tog holde i 72 timer i Padborg eller andre steder. Regeringen bør skildre virkeligheden,

nemlig at man kan agere, hvis man vil, men at regeringen ikke vil, fordi den tager hensyn

til, at der er tale om familier, kvinder og børn etc.

EUU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 35: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 11/9-15

2. Europaudvalgsmøde 11.09.15

Jens Joel

forstod det sådan, at det først er i det øjeblik, man søger asyl, at der skal tages

et fingeraftryk. Betyder det, at Danmark ingen forpligtelser har, hvis flygtninge ikke søger

asyl i landet?

Formanden

henviste til et ritzautelegram om, at udenrigsministeren havde afvist den

svenske statsministers kritik, men integrationsministeren gav snarere udtryk for, at alt var

fryd og gammen. Formanden havde stadig ikke fået svar på, om Sverige og Danmark ser

ens på fortolkningen af reglerne. Og handler Danmark og Sverige i enighed?

Integrationsministeren

ville ikke kommentere telegrammet, da hun ikke havde noget

med det at gøre. Hun kunne berolige formanden med, at der var lagt op til et møde med

svenskerne om mandagen den efterfølgende uge. Hun havde ikke registeret, at der skulle

være nogen uoverensstemmelser i forhold til Danmarks og Sveriges opfyldelse af Dublin-

og Schengenforpligtelserne. Til Jens Joel sagde ministeren, at det var korrekt, at når man

tager et fingeraftryk, sker det inden for Dublinreglerne. Man ser løbende på, om der er

mulighed for i visse tilfælde at sende flygtninge ud af landet. Til Morten Bødskov sagde

hun, at man i Danmark ikke vil spærre børn, kvinder og familier inde i et tog i 3 døgn. Men

det stod jo enhver frit for at foreslå en sådan behandling af flygtningene. Man kunne tolke

det i retning af, at Morten Bødskov ønskede noget andet, end hvad politiet havde gjort.

Morten Bødskov

understregede, at han var enig i regeringens og politiets håndtering af

sagen. Han ville bare have regeringen til at sige, at der er muligheder, når folk ikke lader

sig registrere - man vil bare ikke benytte sig af dem. Ville ministeren sige det? Så har

man en måde at håndtere det på i fremtiden, i stedet for at der bliver sagt et, men ment

noget andet.

Integrationsministeren

syntes, det var trist, at ærindet for et langt møde i Europa-

udvalget var, at hun skulle sige: ”Ja, der er mulighed

for at lade tog holde i 3 gange 24

timer på en perron, men det har man valgt ikke at

gøre”. Der var jo noget langt vigtigere

at diskutere, nemlig om man skal indgå i en omfordelingspolitik af asylansøgere i Europa

og fremtiden for Dublinsystemet. Hun foreslog, at man kunne tage diskussionen i Udlæn-

dinge- og Integrationsudvalget. Ministeren stillede gerne op til samråd.

Morten Bødskov

sagde, at det var udmærket at nå så langt, for så talte ministeren og

han ud fra den samme virkelighed. Hvad var der sket, fra statsministeren om mandagen

blev citeret i Børsen for at sige

”Vi kan ikke bare

se bort fra vores forpligtelser. Vi kan ikke

bare sende dem til Sverige uden svensk samtykke” til nu?

Integrationsministeren

spurgte, hvad han mente med at se bort fra sine forpligtelser.

Morten Bødskov

gik ud fra, at den hovedansvarlige minister på området var klar over,

hvad statsministeren havde udtalt til pressen. Forpligtelserne kunne eksempelvis være at

registrere flygtninge.

EUU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 35: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 11/9-15

2. Europaudvalgsmøde 11.09.15

Integrationsministeren

vidste ikke, hvad statsministeren hentydede til, og ville ikke

kommentere en udlægning af, hvad statsministeren skulle have sagt. Danmark lever selv-

følgelig op til sine forpligtelser inden for Dublin- og Schengenreglerne. Ministeren bakke-

de op politiets håndtering, hvor man har frihedsberøvet folk, men på en medmenneskelig

måde. Hvis Socialdemokraterne ønskede noget andet, kunne de jo stille forslag om det.

Jens Joel

efterlyste svar på sit spørgsmål om Danmarks forpligtelser. Han gik ikke ud

fra, at svenskerne kritiserer Danmark for, at flygtninge ikke beder om asyl i Danmark.

Hvad mener svenskerne at Danmark ikke har levet op til? Og hvis der ikke søges om

asyl, hvad er Danmark så forpligtet til at gøre? Hvis ministeren ikke kunne svare nu, kun-

ne svaret komme skriftligt.

Morten Bødskov

sagde, at han efterhånden havde fundet ud af, at ministeren og han

mente det samme, men han var i tvivl om, hvad der var sket, siden statsministeren man-

dag den 7. september blev citeret i flere danske medier for at sige

”De ca. 4.000, der er

kommet til Danmark det seneste døgn, skal registreres her i landet, selv om de hellere vil

til Sverige” og ”Her kan vi ikke se bort fra vores forpligtelser, vi kan ikke bare sende dem

til Sverige uden svensk samtykke”. Morten Bødskov havde opfattet det,

som om, den

svenske statsminister var knotten over den måde, den danske regering håndterede situa-

tionen på.

Integrationsministeren

sagde, at det var godt, at hun ikke havde kommenteret noget,

som var revet ud af en sammenhæng. Det, statsministeren sagde, var, at man ikke aktivt

kan sende flygtninge videre til Sverige uden svenskernes samtykke. Selvfølgelig kan man

ikke det. Det var en helt anden sag end den, Morten Bødskov havde omtalt tidligere. Der

var ikke sket noget i løbet af ugen. Ministeren havde afsøgt muligheden for at finde en

pragmatisk løsning, og hun og hendes svenske kollega var enige om, at de fra svensk og

dansk side selvfølgelig lever op til Dublin- og Schengenreglerne. Til Jens Joel sagde mi-

nisteren, at Danmark er forpligtet til at handle proportionalt, og man kan ikke frihedsberø-

ve folk og lade dem sidde i et tog i flere måneder, men man kan gøre det i 3 gange 24

timer. Det syntes politiet ikke var hensigtsmæssigt ud fra først og fremmest menneskelige

hensyn, og det var hun helt enig i. Hun var glad for, at Morten Bødskov efter en meget

lang diskussion nu krøb til korset og sagde, at det heller ikke var det, man ønskede fra

Socialdemokratiets side.

Kenneth Kristensen Berth

spurgte, om det var korrekt forstået, at en illegal indvandrer i

Danmark kun kan tilbageholdes i 3 gange 24 timer og så skal sættes på fri fod. Vil det

også gælde, hvis politiet bliver opmærksom på, at en indrejsende er en kendt terrorist,

som man i så fald ikke kan udsende?

Jens Joel

forstod ikke grunden til den svenske kritik, hvis Danmark kun er forpligtet pro-

portionalt. Ministeren havde sagt, at der kommer til at gå lang tid, før man har en løsning i

EU. Havde regeringen tænkt sig at lade situationen være status quo i al den tid?

EUU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 35: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 11/9-15

2. Europaudvalgsmøde 11.09.15

Integrationsministeren

sagde, at der selvfølgelig kom til at foregå noget i den tid. Der er

tæt kontakt landene og ministrene imellem. Det handler om at erfaringsudveksle om,

hvad der sker i andre lande. Rejseruter kan f.eks. hurtigt ændre sig, og derfor er den tæt-

te kontakt ekstremt vigtig. Man taler også om, hvordan man kan sætte ind over for men-

neskesmugling, og om, hvorvidt der skal indføres flere værktøjer til at udsende flygtninge.

Nogle lande er langt bedre til at udsende afviste asylansøgere end andre, og landene kan

lære meget af hinanden

–

også mens der forhandles.

Ministeren afviste, at man lader en person gå efter 3 gange 24 timer, hvis vedkommende

har begået kriminalitet, eller man har formodning om, at vedkommende vil begå en ter-

rorhandling. Det er igen et spørgsmål om proportionalitet.

Ministeren sluttede af med at takke for udvalgets fleksibilitet, idet hun havde været nød-

saget til at afbryde mødet med udvalget i løbet af eftermiddagen. Hun håbede på et fort-

sat godt samarbejde.

3. Eventuelt

Udlændinge-, integrations- og boligministeren:

Der er planlagt ordinært rådsmøde

den 8.-9. oktober 2015 i Luxemburg.

4. Siden sidst

Der var ingen bemærkninger til dette punkt.

Mødet sluttede kl. 16.50