Fødevarestyrelsen / Kemi og Fødevarekvalitet
Sags.nr.: 2016-29-35-00240/2016-1875
Den 11. februar 2016
MFVM 034
GRUNDNOTAT TIL FOLKETINGETS EUROPAUDVALG
om ændring af bilag IV til Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 396/2005 med
hensyn til maksimalgrænseværdier for Streptomyces K61 (tidligere S. griseoviridis), Candida
oleophila stamme O, FEN 560 (også kaldet bukkehorn eller bukkehorns frøpulver), Methyl
decanoat (CAS 110-42-9), Methyl octanoat (CAS 111-11-5) og Terpenoid blanding QRD 460 i eller
på specifikke produkter (komitésag)
KOM-dokument foreligger ikke
Resumé
Kommissionen har fremsat forslag om ændringer vedrørende maksimalgrænseværdier i bilag IV til Europa-
Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 396/2005 for seks pesticider i en række afgrøder og i produkter af
animalsk oprindelse (komitésag). Forslaget indebærer, at mikroorganismerne Streptomyces
K61 (tidligere
S.
griseoviridis)
og
Candida oleophila
stamme O,
samt stofferne
FEN 560 (også kaldet bukkehorn eller bukkehorns
frøpulver), Methyl decanoat (CAS 110-42-9), Methyl octanoat (CAS 111-11-5) og Terpenoid blanding QRD 460
tilføjes til bilag IV, som er en liste over pesticider, hvor der ikke skal fastsættes en grænseværdi, fordi et
eventuelt restindhold efter anvendelse af pesticiderne ikke vurderes at have en sundhedsmæssig risiko. Der er
gennemført risikovurderinger for de anførte pesticider af Den Europæiske Fødevaresikkerhedsautoritet (EFSA),
og ændringerne vurderes at være sundhedsmæssigt acceptable, også hvad angår kombinationseffekter. DTU
Fødevareinstituttet er anmodet om en vurdering af forslaget, og vurderer, at de foreslåede ændringer
vedrørende de fire stoffer er sundhedsmæssigt acceptable, også hvad angår kombinationseffekter. For så vidt
angår mikroorganismerne, vurderer DTU Fødevareinstituttet, i samarbejde med Miljøstyrelsen, på baggrund
af blandt andet videnskabelige vurderinger fra EFSA, at de foreslåede ændringer vedrørende
mikroorganismerne er sundhedsmæssigt acceptable. Forslaget forventes at komme til afstemning i Den
Stående Komité for Planter, Dyr, Fødevarer og Foder (SCoPAFF) den 22.– 23. februar 2016. En vedtagelse af
forslaget vurderes at betyde et uændret beskyttelsesniveau i Danmark. Regeringen kan derfor støtte forslaget.
Det bemærkes, at regeringens holdning til forslaget ligger inden for de retningslinjer, den tidligere regering i
2012 forelagde Folketingets fødevareordførere for behandling af komitésager om fastsættelse af
maksimalgrænseværdier for pesticidrester.
Baggrund
Kommissionen har fremsat forslag til ændring af bilag IV til Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr.
396/2005 af 23. februar 2005 om maksimalgrænseværdier for pesticidrester i eller på vegetabilske og animalske
fødevarer og foderstoffer og om ændring af Rådets direktiv 91/414/EØF (herefter pesticidrammeforordningen).
Forslaget er fremsat med hjemmel i artikel 5, stk. 1, i pesticidrammeforordningen.
Forslaget behandles i en forskriftsprocedure med kontrol i Den Stående Komité for Planter, Dyr, Fødevarer og
Foder (SCoPAFF). Hvis der er kvalificeret flertal for forslaget, forelægger Kommissionen forslaget for Rådet og
Europa-Parlamentet, der udtaler sig med henholdsvis kvalificeret og absolut flertal inden for 3 måneder.
Kommissionen vedtager forslaget, såfremt Rådet og Europa-Parlamentet tilslutter sig forslaget, eller ikke har
udtalt sig inden for tidsfristen. Opnås der ikke kvalificeret flertal i Den Stående Komité for Planter, Dyr,
Fødevarer og Foder (SCoPAFF), forelægger Kommissionen sagen for Rådet og Europa-Parlamentet, der udtaler