EUU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 379: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 11/2-16

Europaudvalget 2015-16
EUU Alm.del Bilag 379
Offentligt

Europaudvalget

REFERAT

AF 16. EUROPAUDVALGSMØDE

Dato:

Tidspunkt:

Sted:

Til stede:

torsdag den 11. februar 2016

kl. 12.15

vær. 2-133

Mette Gjerskov (S), formand, Kenneth Kristensen Berth (DF),

næstformand, Morten Løkkegaard (V), Christina Egelund (LA),

Rasmsus Jarlov (KF), Jens Joel (S), Søren Søndergaard (EL), Finn

Sørensen (EL), Rasmus Nordqvist (ALT), Emrah Tuncer (RV) og

Holger K. Nielsen (SF).

finansminister Claus Hjort Pedersen og udenrigsminister Kristian Jen-

sen.

Desuden deltog:

Kenneth Kristensen Berth fungerede som formand fra punkt 2, 2.

Punkt 1. Rådsmøde nr. 3445 (økonomi og finans) den 12. februar 2016

Finansministeren:

Jeg forelægger sagen om decharge for 2014 til forhandlingsoplæg. De

øvrige sager er til orientering. Jeg har ingen bemærkninger til sagen om det kommende

G20-finansministermøde. Jeg vil generelt henvise til samlenotatet om sagerne.

1. Tiltag mod skatteundgåelse på selskabsskatteområdet

–

Præsentation fra formandskabet

KOM (2016) 0026, KOM (2016) 0024, KOM (2016) 0025, KOM (2016) 0023

Rådsmøde 3445

–

bilag 1 (samlenotat side 2)

EU-note (15)

–

E 28 (Kommissionens nye skattepakke og aktuelle EU-sager)

EUU alm. del (15)

–

bilag 327 (internt) (kommenteret dagsorden)

Rådsmøde 3435

–

bilag 4 (skriftlig forelæggelse af rådsmøde Økofin 8/12-15)

Finansministeren:

Kommissionen har den 28. januar præsenteret en pakke med tiltag

mod skatteundgåelse på selskabsskatteområdet. Pakken indeholder fire dele:

Pakkens første del er et direktiv med tiltag mod skatteundgåelse på selskabsskatte-områ-

det. Direktivforslaget indeholder seks regler, der skal imødekomme de mest udbredte for-

mer for skatteundgåelse. Det gælder f.eks. regler for beskatning af udenlandske dattersel-

skaber, såkaldte CFC-regler. CFC-reglerne skal imødegå, at koncernforbundne selskaber

kan undgå selskabsbeskatning. Koncernforbundne selskaber kan f.eks. undgå beskatning

ved at flytte indkomstskabende aktiver (f.eks. finansielle aktiver) til et datterselskab, der

ligger i et land med lav selskabsbeskatning uden for EU. Derved får moderselskabet et

mindre overskud, der kan beskattes i EU. CFC-regler medfører, at overskuddet i dattersel-

skabet, hvortil aktivet flyttes, kan beskattes i det EU-land, som moderselskabet ligger i.

Pakkens anden del er et forslag til ændring af direktivet om administrativt samarbejde. For-

slaget indebærer krav om, at store multinationale selskaber skal afgive oplysninger om

472

EUU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 379: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 11/2-16

16. Europaudvalgsmøde 11/2-2016

deres aktiviteter og skattebetalinger på land for land-basis. Oplysningerne afgives til myn-

digheden i det land, som moderselskabet ligger i, og vil derefter automatisk blive udvekslet

mellem skattemyndighederne i EU.

Pakkens tredje del er en ekstern strategi for effektiv selskabsbeskatning i forhold til tredje-

lande. Strategien indeholder bl.a. tiltag, der skal understøtte de internationale standarder

for god skattepraksis

–

såkaldt good governance. Det foreslås bl.a. at lave en fælles EU-

liste over tredjelande, som ikke lever op til de internationale standarder for god skatteprak-

sis. Hensigten er at øge presset på de tilbageværende skattely.

Pakkens fjerde del er en henstilling fra Kommissionen om EU-landenes dobbelt-beskat-

ningsoverenskomster, de såkaldte

DBO’er.

Henstillingen er en opfordring til, at EU-landene

i fremtiden inkluderer tiltag

i deres DBO’er, der anbefales af OECD. Det drejer sig bl.a.

om,

at de enkelte EU-lande skal sikre, at der indgår tilstrækkeligt ambitiøse antimisbrugs-klau-

suler i disse DBO’er.

Pakken er i vid udstrækning en opfølgning på anbefalinger fra OECD, særlig de såkaldte

BEPS-anbefalinger mod skatteundgåelse. Danmark har sammen med en lang række an-

dre EU-lande bakket op om arbejdet. Kommissionen vurderer, at skatteundgåelse har ne-

gative effekter på EU’s indre marked og skaber ulige konkurrence mellem virksomheder.

En ukoordineret og uens implementering af OECD’s BEPS-anbefalinger

kan skabe nye

smuthuller, som selskaberne vil kunne udnytte i forsøg på at undgå selskabsbeskatning.

Der er ofte tale om tilfælde, hvor selskaberne udnytter forskelle i skattesystemerne på

tværs af to eller flere lande. Derfor giver det umiddelbart god mening at overveje fælles og

koordinerede løsninger.

Regeringen støtter fokus på at dæmme op for skattespekulation i EU. Det sikrer fair og lige

konkurrencevilkår for virksomheder i EU, og det værner imod utilsigtede provenutab. Re-

geringen lægger vægt på, at de enkelte lande selv kan fastsætte strammere regler, og det

vil netop være muligt i et direktiv med fælles minimumskrav til implementering af OECD’s

BEPS-anbefalinger. I en række tilfælde er de danske regler allerede relativt stramme. Re-

geringen vil i udgangspunktet støtte direktivforslagene og de øvrige tiltag i Kommissionens

pakke mod skatteundgåelse. Der ventes ikke nogen beslutninger i sagen på det kommende

rådsmøde. Forslagene er vigtige, men også komplicerede. Det kan vise sig svært at nå

frem til en afgørelse i dette forår, men det er formandskabets mål.

Holger K. Nielsen

fandt det meget positivt, at EU går ind i kontrol med skattebetalinger på

selskabsområdet. Ministeren sagde, at det var uklart, om det ville blive vedtaget. Hvilke

lande var imod, og hvilke vanskeligheder var der forbundet med diskussionen?

Rasmus Nordqvist

henviste til, at Jean-Claude Juncker havde sagt, at det var positivt med

land for land-rapportering, men der ville komme undersøgelser af, om Kommissionen ville

bakke op om det. Det havde også været til debat i Folketinget. Hvad var regeringens hold-

ning, hvis Kommissionen ønskede land for land-rapportering?

473

EUU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 379: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 11/2-16

16. Europaudvalgsmøde 11/2-2016

Jens Joel

var ligesom regeringen positivt stemt over for tiltag mod skatteunddragelse. Han

hørte ministeren sige, at mange af reglerne allerede eksisterer allerede, og at det var en

god idé at udbrede dem, men var der noget i Kommissionen pakke, som regeringen ikke

gik ind for?

Morten Løkkegaard

kunne godt tænke sig en uddybning af regeringens støtte til Kommis-

sionens forslag. Det var hans indtryk, at regeringen bakkede op Kommissionen pakke, men

var der ikke noget, den mente manglede eller lign.?

Finansministeren

svarede Holger K. Nielsen, at de skeptiske lande var Irland, Cypern,

Malta og Storbritannien. Til Rasmus Nordqvist sagde ministeren, at skatteministeren havde

svaret på spørgsmål 2 til L46, som blevet vedtaget i december 2015, hvor reglerne om land

for land-rapportering for store multinationale koncerner blev indført i Danmark. Ministeriet

havde i øvrigt netop besvaret et nyt spørgsmål fra Skatteudvalget, og det kunne oversen-

des.

Til Jens Joel og Morten Løkkegaard sagde ministeren, at der var tale om fine bestræbelser,

og at der ikke var noget, man fra dansk side ikke ville arbejde for. Der var ingen undskyld-

ninger for at forsvare skatteunddragelse.

Rasmus Nordqvist

uddybede sit spørgsmål. Ville regeringen støtte op om offentlige land

for land-rapporteringer? Selve offentliggørelsen af listerne var det kontroversielle.

Holger K. Nielsen

spurgte, om der var enstemmighed for skattetiltagene, som han anså

for meget vigtige. Det var måske ikke så overraskende, at Storbritannien var imod, men

det forekom ham uacceptabelt. Kunne man ikke inddrage det i forhandlingerne mellem

Storbritannien og EU? Storbritannien måtte tage sig sammen og optræde som et ansvarligt

land i EU.

Finansministeren

bekræftede, at der var enstemmighed. Storbritannien var med på

OECD’s anbefalinger, men der var en

diskussion om, hvor vidtgående direktivet skulle

være. Ministeren svarede Rasmus Nordqvist, at man ventede analyserne i løbet af nogle

måneder, og at man ville tage stilling til det på det tidspunkt.

474

EUU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 379: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 11/2-16

16. Europaudvalgsmøde 11/2-2016

2. Implementering af det styrkede banksamarbejde (bankunion) mv.

–

Status

KOM (2015) 0587

Rådsmøde 3445

–

bilag 1 (samlenotet side 14)

EUU alm. del (15)

–

bilag 327 (internt) (kommenteret dagsorden)

EUU alm. del (15)

–

bilag 337 (side 433, senest behandlet i EUU 14/1-16)

Finansministeren:

Bankunionen har været i fuld funktion siden årsskiftet. På Økofin i mor-

gen vil der igen blive orienteret om status for de allerede aftalte initiativer af relevans for

bankunionen. Det gælder EU28-direktivet BRRD, der indfører princippet om bail-in i hele

EU. Det gælder også EU28-direktivet om nationale indskydergarantier. Herudover ventes

en status for de deltagende landes ratificering af den mellemstatslige aftale om den fælles

afviklingsfond (IGA). Der vil også være en status for etableringen af brofinansiering fra de

deltagende lande til deres nationale afdelinger af den fælles afviklingsfond (SRF). Det ven-

tes, at Kommissionen igen vil opfordre til fremskridt i de få lande, der endnu ikke har im-

plementeret alle tiltagene.

Danmark har gennemført de relevante direktiver pr. 1. juli 2015. Der er ikke behov for at

ratificere den mellemstatslige aftale eller etablere brofinansiering til afviklingsfonden før

eventuel deltagelse i bankunionen.

De nye forslag angående bankunionen, dvs. den fælles indskydergaranti og tiltag til at re-

ducere risici for bankkriser, som udvalget blev orienteret om forud for Økofin 8. december

sidste år, ventes først drøftet på et kommende Økofin.

475

EUU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 379: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 11/2-16

16. Europaudvalgsmøde 11/2-2016

3. Bekæmpelse af terrorfinansiering

–

Rådskonklusioner

KOM (2016) 0050

Rådsmøde 3445

–

bilag 1 (samlenotat side 17)

EUU alm. del (15)

–

bilag 327 (internt) (kommenteret dagsorden)

Rådsmøde 3435

–

bilag 4 (skriftlig forelæggelse af rådsmøde Økofin 8/12-15)

EUU alm. del (13)

–

bilag 118 (hvidvaskningsdirektivet forelagt EUU til

forhandlingsoplæg 8/11-13, side 189 FO)

Finansministeren:

Kommissionen vil på Økofin præsentere sin handlingsplan om bekæm-

pelse af terrorfinansiering. Økofin vil vedtage konklusioner om planen. Kommissionens

handlingsplan sigter efter at gøre det sværere for terrororganisationer og deres bagmænd

at rejse og flytte midler. Den skal også gøre det lettere at identificere og opspore terrorister.

Nogle tiltag kan implementeres inden for eksisterende lovgivning. Andre tiltag vil kræve ny

eller ændret lovgivning. Kommissionen har endnu ikke fremlagt konkrete lovgivningsfor-

slag.

Rådskonklusionerne ventes at opfordre EU-landene til at implementere fjerde direktiv om

hvidvask af penge allerede inden udgangen af 2016, dvs. før fristen den 26. juni 2017.

Rådskonklusionerne ventes derudover at understrege behovet for yderligere målrettede

styrkelser af hvidvaskdirektivet og andre retsakter. Der fokuseres bl.a. på øget kontrol med

virtuelle valutaer og forudbetalte betalingskort samt forbedring af finansielle efterforsk-

ningsenheders adgang til information.

Rådskonklusionerne ventes også at lægge vægt på tiltag, der ikke kræver lovgivning. Det

gælder en mere effektiv implementering af FN-beslutninger om indefrysning af midler og

udpegning af tredjelande med svagheder i bekæmpelsen af terrorfinansiering. Det gælder

også etablering af EU-informationsudveksling om nationalt vedtagne indefrysninger. Ende-

lig lægger konklusionerne op til, at Kommissionen halvårligt redegør for fremskridtene i

handlingsplanen for Rådet, første gang i juni 2016.

Regeringen støtter generelt handlingsplanen og konklusionerne. Det er vigtigt at bekæmpe

terrorfinansiering, men også at nye tiltag har merværdi og konsekvensvurderes. Vi vil tage

nærmere stilling til konkrete forslag, i takt med at de bliver fremsat.

4. Forberedelse af G20-møde den 25.-27. februar 2016

–

Status

Rådsmøde 3445

–

bilag 1 (samlenotat side 23)

EUU alm. del (15)

–

bilag 327 (internt) (kommenteret dagsorden)

Ministeren havde ingen bemærkninger til dette punkt.

476

EUU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 379: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 11/2-16

16. Europaudvalgsmøde 11/2-2016

5. Rådets henstilling om decharge til Kommissionen for budgetimplementeringen i

2014

–

Rådshenstilling

Rådsmøde 3445

–

bilag 1 (samlenotat side 26)

EUU alm. del (15)

–

bilag 327 (internt) (kommenteret dagsorden)

Rådsmøde 3435

–

bilag 4 (skriftlig forelæggelse af rådsmøde økofin 8/12-15)

Finansministeren:

På Økofin i morgen forventes Rådet at vedtage sin henstilling til Eu-

ropa-Parlamentet om at give decharge til Kommissionen, dvs. godkende Kommissionens

budgetgennemførelse for 2014.

Det er Parlamentet, der træffer afgørelse om decharge til Kommissionen, hvilket forventes

at ske i april 2016. Rådets henstilling indgår som en del af Parlamentets beslutningsgrund-

lag.

Udkastet til Rådets henstilling er udarbejdet med udgangspunkt i Revisionsrettens årsbe-

retning om budgetgennemførelsen i 2014. I henstillingen anbefaler Rådet, at der gives de-

charge til Kommissionen for gennemførelsen af budgettet i 2014. Derudover indeholder

henstillingen en lang række generelle og sektorspecifikke anbefalinger og bemærkninger.

Kommissionen skal efterfølgende træffe foranstaltninger til at efterkomme bemærknin-

gerne i såvel Parlamentets afgørelse som Rådets dechargehenstilling.

I revisionserklæringen giver Revisionsretten for ottende år i træk en positiv erklæring om

regnskabernes rigtighed. Der gives ligeledes en positiv erklæring om de underliggende

transaktioners lovlighed og formelle rigtighed for indtægterne samt betalingerne på admi-

nistrationsområdet.

Som helhed afgiver retten dog en negativ erklæring om de underliggende transaktioners

lovlighed og formelle rigtighed, idet der skønnes at være fejl i mere end 2 pct. af betalin-

gerne.

Fald i fejlraterne på udgiftsområderne administration og naturressourcer har dog opvejet

stigninger på de øvrige tre udgiftsområder. Samlet set vurderer Revisionsretten derfor, at

fejlraten er faldet marginalt fra 4,5 pct. i 2013 til 4,4 pct. i 2014.

Derudover konstateres det i Revisionsrettens årsberetning, at der er sket fremskridt med

hensyn til at skabe fokus på resultater i den indeværende flerårige finansielle ramme.

Revisionsretten påpeger dog, at der fortsat er svagheder i rapporteringen om resultater af

EU's programmer.

Regeringen finder det tilfredsstillende, at Retten for ottende år i træk har udtalt sig positivt

om Kommissionens regnskabsaflæggelse.

477

EUU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 379: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 11/2-16

16. Europaudvalgsmøde 11/2-2016

Det er tilsvarende tilfredsstillende,

at EU’s egne

indtægter og udgiftsområdet administration

gives en positiv erklæring for de underliggende transaktioner og betalinger.

Det er derimod utilfredsstillende, at Revisionsretten har givet en negativ erklæring på fire

ud af fem udgiftsområder, og at den samlede estimerede fejlrate stadig ligger over væsent-

lighedstærsklen på 2 pct. Det marginale fald i fejlraten i 2014 må dog betragtes som posi-

tivt, selv om der stadig er behov for at få fejlraten nedbragt yderligere.

Derfor har regeringens mål for forhandlingerne også været, at fastholde fokus på tiltag, der

fremadrettet kan nedbringe fejlraten. Det er regeringens opfattelse, at det i høj grad er

lykkedes at få afspejlet danske prioriteter i henstillingen.

Det drejer sig konkret om



Gennemførelse af en grundig analyse af årsagerne til fejl med henblik på at inddrage

resultaterne heraf i drøftelserne af midtvejsevalueringen af den flerårige finansielle

ramme.



Styrkelse af kvaliteten i medlemslandene og Kommissionens kontroller ved udbetaling

af EU-midler.



Maksimal udnyttelse af forenklingstiltag inden for rammerne af udgiftsprogrammerne i

2014-2020.



Fokus på Kommissionens konsekvente anvendelse af forebyggende og korrigerende

foranstaltninger såsom finansielle korrektioner.

Det har samtidig været en prioritet for regeringen, at henstillingen er tydelig i forhold til de

resultater, som EU's budget understøtter.

Man skal huske på, at fejlraten ikke nødvendigvis er udtryk for at pengene er spildt. Et EU-

projekt kan sagtens have skabt resultater, selv om en støttemodtager eksempelvis har ind-

berettet et forkert bilag.

Danmark har derfor også spillet en aktiv rolle i at sikre, at der i henstillingen er fokus på at

styrke resultatorienteringen af EU's budget på alle niveauer. Herunder en ambition om, at

et sammenhængende og transparent rapporteringssystem drøftes i forbindelse med midt-

vejsevalueringen.

Det er derfor regeringens opfattelse, at henstillingen peger på de rigtige tiltag, både med

hensyn til nedbringelse af fejlraten og et resultatorienteret budget. Det er på denne bag-

grund regeringens indstilling, at vi fra dansk side tilslutter os Rådets henstilling til Parla-

mentet om, at der gives decharge til Kommissionen for budgetgennemførelsen i 2014.

Søren Søndergaard

påpegede, at ministeren jo ikke var nybegynder, idet han havde haft

med EU-regnskabet at gøre i 2006-2009. Nu handlede det om budgetimplementeringen for

2014. Med ministeren store erfaring i mente, mente han da, at der var en eneste linje i

forelæggelse, der ikke også kunne være sagt i årene 2006-2009? Eller sagt på anden

måde: Var der overhovedet sket nogen fremgang? Det var et stort problem, at man ikke

478

EUU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 379: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 11/2-16

16. Europaudvalgsmøde 11/2-2016

gjorde noget ved, at omfanget af fejl og svig var dobbelt så stort end det, man fandt accep-

tabelt. Af samlenotatet fremgik det, at man kunne sætte hak ved, at tallene i regnskabet

var lagt rigtigt sammen, og at transaktioner var formelt rigtige og lovlige, dvs. at man ikke

havde udbetalt direkte til terrororganisationer. Det var også fint, men der var en negativ

erklæring om betalingernes lovlighed. Hvor længe ville udvalget og dermed Folketinget

blive ved med at stemme for et regnskab, hvor man ikke kan sige god for betalingernes

lovlighed? Det var jo ikke en ny situation. Hvor længe ville regeringen forsætte med at

godkende regnskaber, der har en fejl- og svigrate, der er mere end dobbelt så stor som det

tilladelige? Kunne ministeren sige, hvor mange mia. kr., der var behæftet med fejl og med

svindel

–

et beløb, som de danske skatteborgere bidrog til?

Holger K. Nielsen

støttede forhandlingsoplægget.

Rasmus Nordqvist

støttede forhandlingsoplægget.

Morten Løkkegaard

støtte forhandlingsoplægget.

Formanden

mindede om, at hvis medlemmerne ikke udtalte sig imod ministerens forhand-

lingsoplæg blev det tolket som en støtte til det.

Jens Joel

støttede forhandlingsoplægget, men også, at Danmark fortsat skal være blandt

de hårde hunde i klassen. Når man stemte for, handlede det jo også om, at det gav mulig-

hed for at få indflydelse på, at der kommer bedre styr

på EU’s finanser.

Kenneth Kristensen Berth

spurgte i forlængelse af Søren Søndergaards udtalelser, om

finansministeren ville have samme indstilling til budgettet, hvis det havde været for Dan-

mark? Så man på fejlforekomsten i EU-budgettet, var der sket fremskridt inden for tre om-

råder, men tilbagegang inden for tre. Det var ikke imponerende. Det føltes som et skridt

frem og to tilbage og havde gjort det længe. Dansk Folkeparti kunne derfor ikke støtte

forhandlingsoplægget.

Finansministeren

svarede, at det var regeringens vurdering, at det gik den rigtige vej. Så

længe det gjorde det, var det mest nyttigt at give decharge, for det betød, at man ville lytte

til danske ønsker om undersøgelser og opstramning. Det var altså en politisk afvejning af,

hvor man fik størst lydhørhed, og det var regeringens vurdering, at der blev lyttet til de

danske forslag. Man kunne f.eks. arbejde for simplere regler, så de blev nemmere at over-

holde.

Man forventede, at Storbritannien og Sverige ville stemme imod. Traditionelt set stemte

også Holland imod, men man regnede med, at de som formandsskabsland ville undlade at

stemme. Ministeren tilføjede, at man måtte erkende, at fejlprocenten var faldet fra ca. 9 til

4,2 over tid og understregede over for Søren Søndergaard, at det i øvrigt ikke handlede

om fup og svindel, men om fejl. 4 pct. svarede til ca. 6 mia. euro. Ministeren måtte ind-

rømme, at det var en sej proces, og han var i tvivl om, hvor længe han selv ville have

overlevet i Folketinget, hvis han var kommet med lignende regnskaber. Man måtte dog

479

EUU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 379: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 11/2-16

16. Europaudvalgsmøde 11/2-2016

anerkende, at der var tale om 28 lande og mange indviklede ordninger, og at der var risiko

for mistolkning af regler.

Søren Søndergaard

var enig med ministeren så langt som at det ikke var alle 30-35 mia.

kr., der var faldt ind under svig, og han havde derfor omhyggeligt sagt fejl eller svig. Men

at der slet ingen svig var, passede ikke. Tog man f.eks. problemet om opmåling af arealer

som grundlag for landbrugsstøtte, handlede det jo ikke om, at folk ikke kunne finde ud af

at opmåle land. Der var tale om svig, når 99,9 pct. af alle arealer blev opmålt for store og

ingen for små. Man kendte ikke det beløb, der blev svindlet for, men det var uden tvivl

enormt i forhold til hvad det burde være. Den delte kompetence var Kommissionens og

Rådets ansvar. Europa-Parlamentet havde udbedt sig forslag til at komme problemet til

livs, og det var ikke Parlamentet, der blokerede for en klarere kontrolmekanisme. Kommis-

sionen havde afvist en mere klar kontrolmekanisme, og derefter godkendte den regnskaber

med masser af fejl og svig og med henvisning til, at kontrolmekanismerne er utroligt ind-

viklede.

Søren Søndergaard var enig i, at fejlprocenten var faldet, men det fald stammede helt til-

bage fra en tid, hvor ministeren end ikke drømte om at blive finansminister. Det var siden-

hen gået i stå. Ministeren begrundelse for at godkende regnskabet var, at det gik i den

rigtige retning. Betød det, at hvis det det kommende år gik i den forkerte retning, ville man

da modsætte sig, eller ville man uanset hvad

godkende EU’s regnskaber?

Christina Egelund

støttede forhandlingsoplægget. Fejlraten var ikke tilfredsstillende, men

det gik i den rigtige retning.

Finansministeren

var lidt ked af den sammenkædning, som Søren Søndergaard lavede

mellem ministerens

politiske karirere og fejludbetalinger i EU’s budget. Det var en tung

byrde at få lagt på sine spinkle skuldre. Man måtte foretage en konkret afvejning, hvis det

begyndte at gå den gale vej på et tidspunkt. Fra dansk side ville man ikke godkende hvad

som helst.

Formanden

konkluderede, at der ikke var et flertal imod regeringens forhandlingsoplæg,

idet kun Enhedslisten og Dansk Folkeparti havde ytret sig imod det.

480

EUU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 379: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 11/2-16

16. Europaudvalgsmøde 11/2-2016

6. Retningslinjer for EU-budgettet i 2017

–

Rådskonklusioner

Rådsmøde 3445

–

bilag 1 (samlenotat side 42)

Rådsmøde 3445

–

bilag 2 (henvendelse af 9/2-16 fra Globalt Fokus vedr. EU's

budget 2017)

EUU alm. del (15)

–

bilag 327 (internt) (kommenteret dagsorden)

Finansministeren:

Formanden for Højniveaugruppen vedrørende

EU’s egne indtægter,

Mario Monti, vil på Økofin give en status for gruppens arbejde.

Monti vil desuden præsentere en række diskussionsemner for en kommende konference

om EU’s indtægtssystem, som de nationale parlamenter bliver inviteret til.

Diskussionsemnerne ventes at ligge i forlængelse af de principper, som højniveaugruppen

skitserede i deres første rapport fra december 2014, herunder retfærdig byrdefordeling,

transparens, stabilitet og respekt for nærhedsprincippet.

Afrapporteringen ventes ikke at give anledning til drøftelser på mødet.

Regeringen tager højniveaugruppens status til efterretning.

Formanden

undrede sig over, at EU-budgettet for 2017 ikke havde været forelagt udval-

get, og at der ikke var noget forhandlingsoplæg. Var det sædvane? Hun var bekymret over,

at man i forbindelse med budgettet ville forholde sig til migrantsituationen, men det var ikke

beskrevet hvordan. Man havde diskuteret, hvordan man sikrer EU’s ydre grænser og den

humanitære bistand til nærområderne, men det fremgik ikke af budgettet for 2017, at man

var indstillet på at hjælpe mere i nærområderne. Af en oversigt fra Udenrigsministeriet om

EU’s humanitære bistand i de sidste 4 år fremgik det, at EU ikke havde øget bistanden til

det humanitære område. Hvis man heller ikke havde tænkt sig at gøre det i 2017, kunne

man være sikker på, at årsagerne til migrationsstrømmen ikke ville forsvinde.

Finansministeren

svarede, at 2017-budgettet fulgte en fast procedure. Forslaget ville blive

fremsat i maj eller juni måned, hvor man skulle have en drøftelse af det i udvalget. Man

lagde vægt på at sikre en tilstrækkelig margin til uforudsete udgifter, så udgifterne til ind-

satsen for flygtninge og migranter blev holdt inden for rammerne af de fastsatte udgifter.

Budgettet skulle også afspejle de konsolideringsbestræbelser, der fandt sted i medlems-

landene, og at EU-budgettet udgifter blev prioriteret til områder, der skaber europæisk mer-

værdi som f.eks. spørgsmålet om migrations- og flygtningekrisen.

Formanden

gentog sine spørgsmål om, hvordan det kunne være, at udvalget fik budget-

overvejelserne til orientering og ikke til forhandlingsoplæg og om, hvordan man kunne sikre

sig, at EU ville bidrage yderligere til nærområderne, navnlig i Syrien.

Finansministeren

uddybede, at Kommissionen ville fremsende budgettet i maj/april, og

Rådet vedtog derefter sin position til Kommissionens budgetforslag. Regeringen ville fore-

481

EUU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 379: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 11/2-16

16. Europaudvalgsmøde 11/2-2016

lægge det til forhandlingsoplæg i udvalget, som den også havde gjort det året før. Ret-

ningslinjerne for EU’s budget blev forelagt udvalget til orientering i 2015, og de udgjorde

en anbefaling til Kommissionen. Når budgettet for 2017 kom til behandling, ville man tage

fat på spørgsmålet om, hvordan man prioriterer nærområdeindsatsen og migration- og

flygtningeindsatsen generelt. Han forventede, at der ville være mere fokus på Syrien frem-

over efter alt, hvad man havde oplevet de seneste år.

Formanden

takkede for tilkendegivelsen om at få et forhandlingsoplæg i sagen på et se-

nere tidspunkt.

482

EUU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 379: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 11/2-16

16. Europaudvalgsmøde 11/2-2016

7. Arbejdet i Højniveaugruppen

for EU’s Egne Indtægter

–

Status

Rådsmøde 3445

–

bilag 1 (samlenotat side 45)

EUU alm. del (15)

–

bilag 327 (internt) (kommenteret dagsorden)

Finansministeren:

Lad mig nu orientere udvalget om Rådets retningslinjer for EU’s budget

for 2017.

Det er fast procedure, at Økofin drøfter de overordnede retningslinjer for næste års EU-

budget, inden Kommissionen fremlægger sit budgetforslag i maj eller juni.

Rådet ventes at påpege, at 2017-budgettet skal være i stand til at håndtere uforudsete

udgifter. Særlig migrations- og flygtningekrisen har vist, hvor vigtigt det er med en tilstræk-

kelig margin i EU’s budget, så der er midler til at håndtere uventede kriser.

Rådet forventes også at understrege vigtigheden af EU-tiltag, der skaber vækst og beskæf-

tigelse.

Det er også forventningen, at retningslinjerne vil understrege behovet for, at Kommissionen

præsenterer så præcise og retvisende skøn som muligt. Dette er et vigtigt bidrag til at sikre,

at medlemslandene kan forudsige deres bidrag til EU.

Vi er fra dansk side enig i disse elementer og forventer derfor at kunne tilslutte os retnings-

linjerne.

Alle medlemslande ventes at støtte retningslinjerne.

8. Eventuelt

9. Siden sidst

483

EUU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 379: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 11/2-16

16. Europaudvalgsmøde 11/2-2016

Punkt 2. Rådsmøde nr. 3447 (udenrigsanliggender) den 15. februar 2016

Punkt 1 var lukket. Kenneth Kristensen Berth fungerede som formand fra pkt. 2.

1. Hviderusland

–

Politisk drøftelse/Rådskonklusioner

Rådsmøde 3447

–

bilag 2 (samlenotat)

EUU alm. del (15)

–

bilag 327 (internt) (kommenteret dagsorden)

EUU alm. del (15)

–

bilag 93 (fortroligt) (udvalgsmødereferat side 27, senest

behandlet i EUU 9/10-15)

Punktet blev behandlet for lukkede døre.

484

EUU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 379: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 11/2-16

16. Europaudvalgsmøde 11/2-2016

2. Moldova

–

Politisk drøftelse

Rådsmøde 3447

–

bilag 1 (samlenotat side 2)

EUU alm. del (15)

–

bilag 327 (internt) (kommenteret dagsorden)

Udenrigsministeren:

Jeg forventer en generel drøftelse af den politiske og økonomiske

situation i Moldova. Moldova har tidligere ligget foran Georgien og Ukraine i implemente-

ringen af den dybtgående og omfattende associerings- og frihandelsaftale med EU, som

blev indgået i 2013.

Det seneste år har den politiske situation i Moldova dog været præget af en række rege-

ringsskift og økonomisk ustabilitet i kølvandet på en større bankskandale. De vanskelige

levevilkår og den generelle utilfredshed med den politiske elite har medført omfattende

demonstrationer.

Den 20. januar i år blev der udpeget en ny regering med Pavel Filip i spidsen. Den ny

regering har gjort det klart, at dens væsentligste prioriteter er gennemførelse af associe-

rings- og frihandelsaftalen med EU og indgåelse af en aftale med IMF, som er nødvendig

for banksektoren og statens evne til at betale sine regninger og offentlige lønninger og

pensioner. Det er positivt. Regeringen har også signaleret vilje til dialog med demonstran-

terne og civilsamfundet.

Ud over at gøre status over situationen i Moldova vil vi drøfte, hvordan EU fortsat kan støtte

reformprocessen, fremme stabiliteten og understøtte landets tilnærmelser til EU. Jeg må

som en personlig note tilføje, at det godt nok er et svært land at få med ind. Det ligger

geografisk klemt i en svær region, og det har store politiske udfordringer. Vi skal altså ikke

gøre os forhåbninger om, at vi står over for et stort gennembrud af et land, men landet er

en vigtig del af EU’s naboskabsprogram, og vi gør, hvad vi kan, for

at trække det mod

Europa.

Udg.

3. Libyen

–

Politisk drøftelse

Rådsmøde 3447

–

bilag 1 (samlenotat side 4)

EUU alm. del (15)

–

bilag 327 (internt) (kommenteret dagsorden)

EUU alm. del (15)

–

bilag 294 (udvalgsmødereferat side 360, senest

behandlet i EUU 11/12-15 - ingen omtale)

EUU alm. del (15)

–

bilag 184 (udvalgsmødereferat side 178, behandlet i EUU

13/11-15 - ingen omtale)

Rådsmøde 3416

–

bilag 5 (skriftlig forelæggelse af rådsmøde

udenrigsanliggender 12/10-15)

486

EUU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 379: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 11/2-16

16. Europaudvalgsmøde 11/2-2016

4. Klimadiplomati

–

Politisk drøftelse

Rådsmøde 3447

–

bilag 1 (samlenotat side 6)

EUU alm. del (15)

–

bilag 327 (internt) (kommenteret dagsorden)

Rådsmøde 3404

–

bilag 3 (skriftlig forelæggelse af rådsmøde

udenrigsanliggender 20/7-15)

Udenrigsministeren:

Endelig forventes Rådet at have en drøftelse af EU's klimadiplomati.

Efter COP’en

i Paris før jul

–

som bl.a. kom i hus takket være en stærk EU-indsats

–

skal

fokus nu rettes mod at få Parisaftalen implementeret.

Det er forventningen, at EU’s

klimadiplomati fremadrettet vil fokusere på ratifikation af Pa-

risaftalen globalt og på at sikre, at klima indgår som en tværgående prioritet i EU´s uden-

rigspolitiske arbejde. Fra dansk side støtter vi dette fokus.

Den Fælles Udenrigstjeneste lægger op til, at indsatsen i forhold til klimadiplomati fremover

fokuseres på tre temaer: 1) at klimaforandringer medtages som strategisk prioritet i EU's

udenrigspolitiske arbejde, 2) at EU's klimadiplomatiske indsats fokuseres omkring indhol-

det af Parisaftalen, herunder på at sikre ratifikation af aftalen globalt, og at EU's partnere

lever op til de indgåede forpligtigelser, og 3) at EU's nye globale strategi skal tage højde

for sammenhængen mellem naturressourcer, klimaforandringer og stabilitet.

Vores vurdering er, at der ventes at være opbakning til at fokusere indsatsen på disse tre

temaer. Det har vi fra dansk side valgt at støtte.

Som et dansk bidrag til klimadiplomati lancerede vi under COP21 en nordisk erklæring om

innovativ klimafinansiering. Innovativ klimafinansiering er noget, vi allerede er nået langt

med i Danmark

–

f.eks. via etablering af den danske klimainvesteringsfond. Nu afsøger vi

mulighederne for at udvide dette samarbejde med en række nordiske aktører.

Rasmus Nordqvist

var glad for, at man var begyndt at tænke klima ind på tværs af EU’s

udenrigspolitik. Man skulle implementere Parisaftalen, men han understregede vigtigheden

i, at EU’s klimadiplomati hele tiden presser på for at gå videre. Det var en grund til, at

aftalen blev rimelig god, nemlig at EU i lang tid pressede på for det.

Udenrigsministeren

regnede med, at man gik videre med klimadiplomatiarbejdet for at få

flest mulige til at ratificere og gøre klima til en integreret del af alt fra byplanlægning til

erhvervsudvikling. Ministeren bekræftede, at det stærke pres var årsag til, at aftalen i Paris

blev vedtaget. Man ville fortsætte med at presse på. Man havde også sagt i Paris, at man

ikke skulle kræve at komme helt i mål, for man skulle mødes igen om 5 år og tage nye

beslutninger. Der lå altså et indbygget krav til dem, der ønsker så stærk en aftale som

muligt, om at blive ved med at skubbe på, så der om 5 år kommer nye forpligtelser.

487

EUU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 379: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 11/2-16

16. Europaudvalgsmøde 11/2-2016

5. Rammeaftale mellem den Europæiske Union og Australien

–

Sagen er ikke på dagsordenen for rådsmødet, men forventes vedtaget snarligt

Rådsmøde 3447

–

bilag 1 (samlenotat side 9)

EUU alm. del (15)

–

bilag 327 (internt) (kommenteret dagsorden)

EUU alm. del (11)

–

bilag 126 (udvalgsmødereferat side 27, senest behandlet

i EUU 7/10-2011 - ingen omtale)

6. Syrien

–

Politisk drøftelse

Rådsmøde 3447

–

bilag 3 (supplerende samlenotat)

Udenrigsministeren:

Da vi senest drøftede Syrien her i Europaudvalget midt i januar, var

det med udsigt til forestående forhandlinger mellem regimet og oppositionen. En meget

forsigtig optimisme prægede på daværende tidspunkt drøftelserne om Syrien, da der for

første gang i lang tid stod en dør på klem i forhold til at få fremdrift i det politiske spor.

Knap en måned senere kan vi så gøre status, og vi må konstatere, at den dør er blevet

smækket ret kraftigt i. De forudsete drøftelser mellem parterne i Syrien, som blev fastlagt

ved sikkerhedsrådsresolution 2254 fra den 18. december sidste år, begyndte i Genève

ultimo januar 2016. Men efter blot 6 dage satte FN’s særlige udsending for Syrien, Staffan

de Mistura, drøftelserne på pause. Han fandt ikke, at der var basis for at komme videre

med egentlige substantielle forhandlinger.

Det bærer regimet og dets støtter det primære ansvar for. Støttet af russiske luftbombar-

dementer har regimet i tiden op til og under selve drøftelserne i Genève optrappet angre-

bene på oppositionen, særlig det nordvestlige Syrien. Samtidig har regimet og dets støtter

–

stik imod sikkerhedsrådsresolution 2254

–

ikke leveret varen, når det kommer til huma-

nitær adgang, belejringer og andre tillidsskabende foranstaltninger.

I dag mødes International Syria Support Group (ISSG). ISSG, hvor også EU er repræsen-

teret, vil drøfte, hvordan man kan forbedre forhandlingsklimaet forud for genoptagelsen af

drøftelserne mellem de syriske parter, som forventes genoptaget den 25. februar. Det er

afgørende, at der igangsættes tillidsskabende foranstaltninger i tråd med resolution 2254

–

og her har regimet et særligt ansvar. Resolution 2254 skal efterleves, og derfor støtter

Danmark op om ISSG-mødet og om alle andre tiltag, der kan bringe os tættere på en poli-

tisk løsning på konflikten i Syrien.

Regimets militære offensiv har ledt til erobringer af landområder i det nordlige og nordvest-

lige Syrien, herunder af områder omkring storbyen Aleppo. Det har givet anledning til en

humanitær katastrofe og et fornyet flygtningepres mod den tyrkiske grænse. Situationen er

uforudsigelig, men vi erfarer fra FN og EU, at ca. 30.000 personer, hvoraf 80 pct. skønnes

at være kvinder og børn, er flygtet fra Aleppo. I FN’s beredskabsplaner indgår, at yderligere

100-150.000 kan formodes at ville forlade Aleppo, hvis regeringstroppernes fremskridt fort-

488

EUU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 379: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 11/2-16

16. Europaudvalgsmøde 11/2-2016

sætter. FN's Koordinationskontor for Humanitær Bistand (OCHA) har afsat 10,5 mio. dol-

lars til en ekstra indsats ved Aleppo, og Verdensfødevareprogrammet har igangsat ekstra-

ordinære fødevareleverancer til 21.000 personer.

Under det uformelle EU-udenrigsministermøde i sidste uge, hvor også kandidatlandene

deltog, havde vi lejlighed til også at drøfte den alvorlige situation med Tyrkiets udenrigsmi-

nister. Gennem EU bakker vi op om Tyrkiet gennem EU-Tyrkiet-flygtningefaciliteten. Tyr-

kiet må naturligvis på sin side leve op til sine forpligtelser og bl.a. åbne sine grænser for

mennesker, som søger asyl.

Det internationale samfund sendte under Syrienkonferencen i London i sidste uge et klart

signal. Det gjorde regeringen også med udmeldingen om et dansk bidrag på 688 mio. kr.,

hvor af 286,1 mio. kr. går til EU-Tyrkiet-faciliteten. Danmark er - og vil forblive - stærkt

engageret i at hjælpe ofrene for konflikten i Syrien. Det er tilsvarende vigtigt, at de øvrige

EU-lande også lever op til deres ansvar.

Rasmus Nordqvist

nævnte, at der var en masse flygtninge, navnlig fra Aleppo, der ikke

kunne komme ind i Tyrkiet på grund af de lukkede grænser. Man kunne vel bruge aftalen

om penge til Tyrkiet til også at presse den anden vej og sige, at Tyrkiet skal gøre noget og

hjælpe flygtningene. Det var tragiske billeder, man så ved tyrkiske grænse.

Holger K. Nielsen

var enig i, at situationen i Syrien var barbarisk. Rusland og Iran var også

blandt problemerne der. Der var grænsen for, hvad EU kunne gøre, men EU havde trods

alt haft

en vis indflydelse på Iran, hvor EU’s udenrigsrepræsentant, Frederica Mogherini,

havde spillet en stor rolle under atomforhandlingerne. Kunne ministeren foreslå på mødet,

om man i forlængelse af disse forhandlinger kunne lægge et større pres på Iran gør deres

til, at man igen kommer ind i det politiske spor? Han ville også gerne vide, om EU kunne

gøre mere på den humanitære side, for der var et stort behov.

Kenneth Kristensen Berth

henviste til forlydender fra tyske diplomatiske kilder om en

militær intervention i Libyen. Var punktet udgået, fordi der var noget i gære? Der var lavet

en aftale mellem de stridende parter, men den indgik IS selvfølgelig ikke i.

Udenrigsministeren

sagde, at EU kunne bruge aftalen med Tyrkiet til at pressen den an-

den vej. Problemet havde været, at det indtil for ganske nylig ikke havde været enighed i

EU om, hvordan aftalen skulle finansieres, men nu var man kommet til enighed. Det betød,

at man kunne komme videre med det, men der var stadig meget at tage hensyn til: hele

implementeringen af aftalen, hvorvidt Tyrkiet leverer, og hvornår EU i så fald skal give

penge skulle man have fokus på

–

også på Det Europæiske Råds møde, som man skulle

drøfte under almindelige anliggender. Det var vigtigt at få Tyrkiet til et efterleve aftalen,

herunder også hvad angår den humanitære assistance.

Udenrigsministeren

anerkendte, at EU havde en indgang til dialog med Iran. Omvendt

kunne man sige, at hvad Syrien angik, fik Iran en mere dominerende og selvsikker rolle, i

takt med at russernes militære engagement gav regimet fremgang på jorden. Det gjorde

489

EUU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 379: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 11/2-16

16. Europaudvalgsmøde 11/2-2016

det sværere, men også mere nødvendigt at bruge sine kontakter på at få Iran til at stoppe

–

også hvad gjaldt støtten af Hezbollahs militære indsats kan gå og konsekvenser for civil-

befolkningen i Syrien. Ministeren var derfor enig i, at man skulle udnytte sine kontakter og

som især Frederica Mogherini havde opbygget.

EU så selvfølgelig på, hvad man kunne gøre på den humanitære front og var en af de helt

store donorer ved donorkonferencen i London. Man ønskede at hjælpe i Syrien og i Syriens

nabolande. Tyrkiet var meget i fokus, fordi Aleppo ligger tæt på, men andre lande havde

også taget rigtig mange flygtninge. Dem skulle man blive ved med at understøtte.

Udenrigsministeren

sagde, at man ville komme ind på Libyen forud for rådsmødet om

udenrigsanliggender. Det var korrekt, at der havde været meget snak om militær interven-

tion. Ministeren havde været i Algeriet og i Tunesien, hvor man fulgte situationen i Libyen

tæt, men deres ønske var ikke nødvendigvis en militær intervention. Derimod ville de gerne

sikre en enighed om den nye fællesregering. Der havde været enighed om en meget stor

regeringen, men nu var der ønske om enighed om en mindre regering med færre poster i

spil. Det store spørgsmål var, hvem der skulle have forsvarsministerposten i en fællesre-

gering. Kunne EU lægge et pres på partnerne for, at de fandt sammen, var det meget

positivt. Der var ikke umiddelbart udsigt til militær indblanding, men det kunne godt komme.

Ministeren forestillede sig ikke, at Danmark skulle støtte militær i området. Man havde med

indsatserne i Afghanistan, Irak, Syrien og Mali løftet sin del af opgaven og frigjort andre

militærkapaciteter.

7. Eventuelt

Ministeren havde ingen bemærkninger til dette punkt.

8. Siden sidst

Ministeren havde ingen bemærkninger til dette punkt.

490

EUU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 379: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 11/2-16

16. Europaudvalgsmøde 11/2-2016

Punkt 3. Rådsmøde nr. 3448 (almindelige anliggender) den 16. februar 2016

Udenrigsministeren

ville alene gennemgå to sager, som var af særlig interesse. De øvrige

punkter på dagsordenen ville han drøfte med udvalget, hvis der var ønske om det. Der var

et punkt til forhandlingsoplæg.

1. Genforhandling af Storbritanniens forhold til EU

–

Sagen er ikke på dagsordenen for rådsmødet, men forventes vedtaget snarligt

Rådsmøde 3448

–

bilag 2 (supplerende samlenotat)

Det Europæiske Råd 18-19/2-16

–

bilag 3 (brev fra formanden for Det

Europæiske Råd og udkast til den pakke, som skal danne grundlag for en

aftale om genforhandlingen af Storbritanniens forhold til EU)

EUU alm. del (15)

–

bilag 327 (internt) (kommenteret dagsorden)

Udenrigsministeren:

Den 2. februar 2016 offentliggjorde formanden for Det Europæiske

Råd, Donald Tusk, den længe ventede pakke vedrørende Storbritanniens genforhandling

af deres forhold til EU. Pakken har igennem et stykke tid været drøftet mellem Tusk, Kom-

missionsformanden og Storbritannien og drøftes nu mellem medlemsstaterne frem mod

Det Europæiske Råd den 18.-19. februar.

Pakken adresserer de fire områder, som Cameron nævnte i sit brev fra november, nemlig

1) forholdet mellem eurolande og ikkeeurolande,

2) konkurrenceevne og bedre regulering,

3) spørgsmål om suverænitet og

4) velfærdsydelser og fri bevægelighed.

Regeringen ser generelt meget positivt på pakken. Den udgør et godt udgangspunkt for at

lande en aftale, som går langt i retning af at imødekomme de konkrete britiske ønsker. Og

samtidig er der mange gode elementer i pakken, som tjener danske interesser og syns-

punkter.

Regeringens overordnede mål i forhandlingerne er at sikre en pakke, der vil muliggøre, at

Storbritannien bliver i EU. Regeringen vil derfor gøre, hvad vi kan, for at der opnås en aftale

på Det Europæiske Råd, idet vi dog lægger vægt på løsninger, der ikke kræver traktatæn-

dringer her og nu. Derfor kan regeringen også støtte den aftale, som der måtte kunne op-

nås enighed om med Storbritannien. Det er dog langt fra alle medlemsstater, der er begej-

strede for elementerne i pakken. Regeringen vil derfor i forhandlingerne overordnet arbejde

for at fastholde den nuværende tekst.

Lad os tage de fire områder et for et. Først forholdet mellem eurolande og ikke-eurolande.

Her lægger Tusk op til, at der udarbejdes juridisk bindende principper for de to gruppers

forhold. Principperne skal bl.a. beskytte samarbejdet i EU28, hvilket set med danske briller

er meget positivt.

Af væsentlige principper for Danmark kan nævnes, at eurolandene skal respektere ikke-

eurolandenes rettigheder, samt at nye tiltag, som f.eks. finanspagten og bankunionen, skal

491

EUU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 379: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 11/2-16

16. Europaudvalgsmøde 11/2-2016

være åbne for lande uden for euroen. Det understreges også, at spørgsmål som vedrører

alle medlemslande, skal drøftes af alle medlemslande. Det er et synspunkt, som vi fra

dansk side længe har lagt vægt på.

Derudover introduceres der en såkaldt nødbremse, som et eller flere medlemslande kan

hive i, hvis man finder brud på principperne. Det kan medføre, at sagen henvises til en

drøftelse i Det Europæiske Råd, før der træffes beslutning i Rådet. Det udestår endnu at

fastlægge, hvor mange lande der skal til for at aktivere denne nødbremse. Storbritannien

ønsker, at nødbremsen kan aktiveres af en enkelt medlemsstat, mens mange eurolande

mener, at der skal flere medlemsstater til.

Regeringen støtter forslagene om euro- og ikkeeurolande, idet vi lægger vægt på, at der

ikke sker yderligere opdeling mellem disse to grupper. Vi lægger også vægt på, at nye

tiltag, som eurolandene beslutter sig for, skal være åbne og frivillige for ikkeeurolande,

ligesom spørgsmål, der vedrører EU28, skal drøftes og besluttes af EU28. For så vidt angår

indførelsen af nødbremsemekanismen, som skal sikre ikkeeurolandenes interesser, så

støtter regeringen op om forslaget. Det er dog vigtigt, at en sådan løsning ikke skaber risici

for unødig blokering af beslutningsprocesserne.

Vedrørende punkt 2 om konkurrenceevne støtter regeringen styrkelsen af det indre marked

og EU’s

konkurrenceevne. Der er særlig fokus på bedre regulering og reduktion af admini-

strative byrder for virksomheder uden tilsidesættelse af beskyttelsesniveauerne, hvilket

længe har været en dansk prioritet. Der lægges op til at gøre mere for at reducere den

samlede lovgivningsmæssige byrde, især i forhold til små og mellemstore virksomheder,

og så vil man med støtte fra EU-institutionerne og medlemslandene identificere mulige mål

for byrdereduktion i nøglesektorer.

Regeringen støtter, at der skal ydes en fokuseret indsats, som skaber konkrete forbedrin-

ger for virksomheder. Regeringen støtter derudover tiltag, der sikrer højere kvalitet og øget

anvendelse af konsekvensvurderinger i lovgivningsarbejdet, herunder også efter at Kom-

missionen har fremsat lovgivningsforslag. Regeringen er positiv over for at forenkle regler

med udgangspunkt i de små og mellemstore virksomheders behov. Alt i alt er dette meget

positivt med henblik på at skabe vækst og beskæftigelse i EU. Teksten ligger også i god

forlængelse af den nyligt indgåede interinstitutionelle aftale om bedre regulering.

Forslagene under punkt 3 om suverænitet omhandler særlig to ting af dansk interesse. For

det første spørgsmålet om

formuleringen en ”stadig snævrere union”, hvor forslaget i tek-

sten bl.a. baserer sig på formuleringerne fra Det Europæiske Råd i juni 2014. I forslaget fra

formanden for Det Europæiske Råd bliver det præciseret, at formuleringen signalerer, at

EU’s mål er

at fremme tillid og forståelse mellem befolkningerne, hvilket ikke er det samme

som en glidebane hen imod en politisk union. Det fremgår af teksten, at formuleringen ikke

skal bruges til at støtte en udvidende fortolkning af EU’s kompetencer eller institutionernes

beføjelser. Derudover er der en kort tekst, hvor det anerkendes, at Storbritannien i lyset af

landets særlige situation i henhold til traktaterne ikke er forpligtet til yderligere politisk inte-

gration i EU.

492

EUU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 379: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 11/2-16

16. Europaudvalgsmøde 11/2-2016

Den foreslåede løsning er positiv set med danske briller, idet de generelle bemærkninger

om fortolkningen af udtrykket ”stadig snævrere union” er gældende for alle medlemslande,

og dermed også klargør Danmarks stilling i EU.

Det andet emne under suverænitet, som er værd at bemærke, er styrkelsen af nationale

parlamenters rolle. Aftalen lægger op til, at hvis 55 pct. af de nationale parlamenter finder,

at et forslag ikke respekterer nærhedsprincippet, så vil Rådet indstille sin behandling af

forslaget eller ændre det i overensstemmelse med de nationale parlamenters bekymringer

–

en slags rødt kort.

Det har hele tiden været denne og tidligere regeringers holdning, at man gerne så en styr-

kelse af de nationale parlamenters rolle i EU’s lovgivningsprocedure.

Regeringen støtter

derfor indførelsen af dette redskab til at styrke den parlamentariske indflydelse i Rådet.

Endelig er der punkt 4 om velfærdsydelser og fri bevægelighed. Her indeholder pakken en

række elementer, som regeringen ser meget positivt på. Først og fremmest er det utroligt

positivt, at der lægges op til, at man kan indeksere børneydelser, når barnet bor i et andet

land. En løsning på dette spørgsmål er noget, vi fra dansk side har arbejdet for i lang tid.

Det er ikke noget, som der er begejstring for blandt mange af de andre medlemslande,

men det er regeringens vurdering, at det som led i aftalen om Storbritanniens forhold til EU

vil være muligt at komme igennem med.

Det er også positivt, at der lægges op til en præcisering af, hvilke muligheder medlemslan-

dene har i forhold til at definere deres sociale systemers grundlæggende principper, her-

under, at der som udgangspunkt ikke er adgang til sociale ydelser for ikkeøkonomisk aktive

EU-statsborgere, ligesom man kan begrænse ydelser til arbejdssøgende. Det er vigtigt, at

EU ikke bliver en social union, hvor man flytter efter velfærdsydelser i stedet for arbejde.

Det har regeringen arbejdet for hele tiden, og det vil regeringen også fortsat arbejde for på

de områder, som ikke direkte indgår i drøftelserne om Storbritanniens forhold til EU. Når

Kommissionen senere på året ventes at fremlægge den såkaldte mobilitetspakke, er det et

godt udgangspunkt, at der i aftalen om Storbritannien er sat nogle hegnspæle om med-

lemslandenes ret til at definere de grundlæggende principper i de sociale systemer. Vi støt-

ter derfor klart forslagene.

Fra regeringens side er vi også meget tilfredse med, at der lægges op til en tilbagerulning

af Metockdommen og genoprettelse af den tidligere retstilstand, hvorefter en tredjelands-

borger, der indgår ægteskab med en EU-borger, kun vil nyde godt af reglerne om fri bevæ-

gelighed, hvis vedkommende havde lovligt ophold i EU inden ægteskabet. Det er en æn-

dring, som Danmark uden held har arbejdet på, siden Metockdommen blev afsagt i 2008.

Vi støtter ligeledes aftalens forslag til at forbedre mulighederne for at kontrollere og fore-

bygge proformaægteskaber.

493

EUU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 379: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 11/2-16

16. Europaudvalgsmøde 11/2-2016

Endelig lægger Tusk op til en nødbremse vedrørende in work-benefits. Forslaget lægger

op til, at nødbremsen er en midlertidig foranstaltning, som kan udløses, såfremt et med-

lemsland kan påvise et alvorligt pres på landets sociale system, nærmere bestemt de så-

kaldte in work-benefits, på grund af en ekstraordinær stor indvandring fra andre EU-lande.

Formuleringen af nødbremsen er af generel karakter, men i og med at den vedrører in-

work benefits, som er specifikke britiske ydelser, sigter den reelt set kun mod at omfatte

Storbritannien.

De hidtidige drøftelser har vist, at det kan blive svært at fastholde forslagene om velfærds-

ydelser og fri bevægelighed, som de er. Derfor skal vi fra dansk side bruge kræfter på at

forsvare teksten. Regeringen er på baggrund af de løbende kontakter med Storbritannien

af den opfattelse, at det er afgørende for Storbritannien at få denne nødbremse for disse

særlige ydelser. Hvis vi fra dansk side kommer med krav om at udbrede nødbremsen til

andre sociale ydelser, kan det ødelægge Storbritanniens mulighed for at nå en aftale på

Det Europæiske Råd. Dermed ville vi også risikere at sætte de øvrige positive elementer i

aftaleudkastet over styr

–

såsom indeksering af børnefamilieydelser og tilbagerulning af

Metock.

Det var en gennemgang af de fire områder. Lad mig gentage regeringens overordnede

linje, som er, at vi

lægger vægt på løsninger, der ikke kræver traktatændringer her og nu,

støtter forslagene om inde- og udelande, idet vi lægger vægt på, at der ikke sker yder-

ligere opdeling mellem eurolande og ikkeeurolande, og at nye tiltag, som eurolandene

beslutter sig for, skal være åbne og frivillige for ikkeeurolande,

støtter forslagene vedrørende konkurrenceevne, et styrket indre marked og bedre re-

gulering,

støtter forslagene vedr. suverænitet, herunder styrkelse af de nationale parlamenters

rolle, og

støtter forslagene på velfærdsområdet, som vi lægger vægt på fastholdes.

Regeringen vil dog kunne støtte den aftale, som der kan opnås enighed med Storbritannien

om. Pakken rammer set med regeringens øjne den rette balance. I de videre forhandlinger

vil det som nævnt være vigtigt at fastholde de elementer, herunder særlig velfærd og fri

bevægelighed, som er i pakken.

Lad mig til sidst nævne, at regeringen har overvejet, om det skulle være fornødent at ind-

hente Folketingets samtykke efter grundlovens § 19. Vi har ud fra en samlet vurdering

fundet, at dette ikke er fornødent, og at sagen kan håndteres gennem indhentelse af sæd-

vanligt forhandlingsoplæg her i udvalget.

Rasmus Jarlov

syntes, det var vigtigt at gennemføre de tiltag, der er lagt op til: tilbagerul-

ning af Metockdommen, indeksering og muligheden for at forhindre, at EU bliver en social

union, og sikre nærhedsprincippet. Det var vigtigt for de Konservative, at Danmark ikke kun

bakker op om en at få en aftale, der gør det muligt for Storbritannien at blive i EU, men at

det også er et mål under forhandlingerne, at de fordele, som Storbritannien får, også kom-

mer til at gælde generelt

–

eller i hvert fald også for Danmark.

494

EUU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 379: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 11/2-16

16. Europaudvalgsmøde 11/2-2016

Rasmus Jarlov var uenig i, at formuleringen om en stadig snævrere union ikke er et pro-

blem. Sådan som næsten alle mennesker forstår den sætning, er den et problem. Hvis man

vil EU det godt, får man gjort noget ved den, for den skræmmer mange mennesker væk fra

det europæiske projekt.

Nødbremsen skal være stærk, det nytter ikke noget at sætte det på dagsordenen, hvis man

ikke har mulighed for at stoppe de sociale ydelser. Danmark bør støtte Storbritannien i, at

de ikke skal tvinges til at udbetale ydelser til folk, de ikke ønsker skal have dem.

Jens Joel

delte mange af Storbritanniens bekymringer og var enig med Rasmus Jarlov i,

at man skal sikre sig, at man også i Danmark får nogle løsninger. Jens Joel foreslog, at

man talte med nogle af de andre skandinaviske lande om, hvad der udfordrer den univer-

selle velfærdsmodel, som findes her. EU er god for vandrende arbejdstagere, men skal

ikke være en social union. Han bad ministeren uddybe, hvor Danmark kan presse lidt eks-

tra, og hvem de allierede er ud over Storbritannien. Ministeren sagde, at man skulle passe

på ikke at sætte Storbritanniens resultater over styr, men man kunne måske få noget igen-

nem til gengæld for ikke at stikke en kæp i hjulet.

Jens Joel mente, at indeksering af børnechecken var vigtig, men ville gerne vide mere om

de diskussioner og retssager, der havde været om dagpenge. Samlenotatet siger, at man

forestiller sig en revision af karensperioden, så man ikke kan komme ind fra højre og få ret

til dagpenge. Blev der gjort noget ved det nu eller først senere?

Storbritannien ønskede, at man skulle kunne aktivere nødbremsen alene, mens andre eu-

rolande mente, at der skulle flere medlemslande til. Hvilken af løsningerne støttede rege-

ringen?

Kenneth Kristensen Berth

sagde, at aftalen gik i den rigtige retning, om end ikke tilstræk-

kelig langt. Han var nervøs over, at ministeren sagde, at indekseringen kan skride i svinget.

Dansk Folkeparti så forhandlingerne med Storbritannien som den store chance for at gøre

noget ved udfordringerne ved EU og vandrende arbejdstagere. Men ud fra forhandlingsop-

lægget var han ikke overbevist om, at regeringen ville gribe chancen. Et var indekseringen

af børnefamilieydelsen, der kun måske kommer igennem, noget andet var definitionen af

vandrende arbejdstagere. Den seneste afgørelse ved EU-Domstolen definerer en

vandrende arbejdstager som en, der har 5,5 times arbejde om ugen. Det var ikke tilfreds-

stillende, at man ikke engang behøver at have en hel arbejdsdag om ugen. Man burde

definere, hvad en vandrende arbejdstager er, fra politisk hold frem for at lade det være op

til Domstolen, der er forpligtet til at dømme integrationistisk. Qua denne definition skal Dan-

mark udbetale SU til flere og flere, der opfylder disse kriterier. Der var også spørgsmålet

om dagpenge. Det kræver så få timer at kvalificerere sig til dagpenge som vandrende ar-

bejdstager, at man reelt stilles bedre end danskere, i og med at det er vanskeligt at godt-

gøre, hvilket arbejde man har haft i hjemlandet.

495

EUU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 379: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 11/2-16

16. Europaudvalgsmøde 11/2-2016

Kenneth Kristensen Berth mente, at nødbremsen, der indtil videre handlede om de britiske

in work benefits, burde gælde generelt, når et medlemsland mener, der kommer for mange

vandrende arbejdstagere. Men hvis den kun kom til at omfatte in work-benefits, kunne Dan-

mark måske indføre dem og fire lidt på skatteprocenten. Normalt syntes Dansk Folkeparti

ikke om, at man bruger engelske termer, men hvis termen in work-benefits kunne noget,

kunne de leve med det. Faktum er, at den ydelse handler om at forbedre den britiske kon-

kurrenceevne. Det kunne måske inspirere andre til at lave noget lignende.

Udenrigsministeren

sagde, at forhandlingernes overordnede ramme var, at Storbritan-

nien kom med ønsker til EU-fællesskabet. Der var herefter en lang dialog, hvor Storbritan-

niens ønsker blev afklaret og afprøvet. Cameron præsenterede så fire områder, Storbritan-

nien gerne ville arbejde med. Hvis der blev enighed om pakken, holder Storbritannien fol-

keafstemning. Hvis det bliver et ja til at blive i EU, sættes pakken i værk, ellers ryger den

af bordet.

Danmark har i mange år presset på på disse områder, hvor der er blevet sagt nej. Men nu

er der på grund af Storbritanniens vægt blevet sagt ja, for at aftalen kan glide ned for den

britiske befolkning. Man risikerede, at der kom en aftale i den følgende uge. Hvis det bliver

et nej fra den britiske befolkning, ryger det hele af bordet igen. Derfor var det værd at lytte

til Storbritanniens ønsker. Hvis det bliver et ja, vil Danmark få gavn af nogle af de ting, der

ligger i pakken. Men pakken handler om Storbritanniens forhold

–

ikke Danmarks. Hvis

Danmark kom til Bruxelles og krævede genforhandling af sit forhold til EU, ville der nok

bare blive sagt

”Tak

for nu, lille land”. Der er en anden lydhørhed over for Storbritannien,

fordi det er et større land, økonomisk og politisk. Det var selvfølgelig dybt uretfærdigt. Hvis

Knud den Store havde været klogere, havde Storbritannien stadig været dansk. Men Dan-

mark skal altså gøre mest muligt for at få en aftale, der kan føre til et ja i Storbritannien og

samtidig er i Danmarks interesse, som ikke bare er at forsvare papiret, men også at for-

stærke det.

Når ministeren nu var mere negativ end et par dage tidligere, var det på baggrund af den

dialog, der var mellem hovedstæderne i disse dage. Udsvingene var ret store, og der var

nogle negative vurderinger.

Ministeren var enig med Rasmus Jarlov i, at fordelene også skulle gælde Danmark. Men

når Storbritannien ønsker en helt bestemt regel og nødig ser den udvandet, kan det være,

fordi det er afgørende for det britiske ja, som er forudsætningen for, at Danmark får alt det

andet med. Ønsket om at gøre tingene generelle kan altså skade Danmarks ønske om et

ja i Storbritannien.

Om udtrykket en stadig snævrere union sagde ministeren, at det havde været generende i

mange danskeres øjne. Men det stod nu engang i Romtraktaten fra 1972, og man har

fundet afklaringer og afgrænsninger af, hvad det betyder

–

herunder at det ikke betyder, at

man skal ind i en stadig snævrere politisk union. Storbritannien vil gerne selv vurdere,

hvad det er.

496

EUU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 379: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 11/2-16

16. Europaudvalgsmøde 11/2-2016

Det betød ikke så meget for ministeren, om der skulle et, to eller flere lande til for at trække

i nødbremsen. Man må finde et kompromis og komme videre. Kommissionen har arbejdet

på en mobilitetspakke, hvor nogle af de spørgsmål Danmark har rejst, herunder dagpen-

gereglerne, bliver adresseret. Nogle af de ting, der ikke drøftes lige nu, fordi Storbritannien

ikke har bedt om det, vil blive drøftet i den forbindelse. Danmark har både rejst spørgsmålet

om, hvor lidt man skal arbejde for at være arbejdstager, og hvor længe man skal have

arbejdet i Danmark for at få dagpenge. Her havde man en dialog med Kommissionen, og

der var positive tilbagemeldinger. Men en ting er, at Kommissionen er positiv, de andre

medlemslande skulle også være det. Holland, Finland og Østrig og andre havde tidligere

tilkendegivet over for Kommissionen, at de også så et problem på de punkter.

Ministeren kunne desværre ikke give en glad og ubekymret melding om indekseringen af

børnechecken. Måske ville man nå frem til en afklaring på rådsmødet. Han troede dog, den

ville blive i aftalen

–

blandt andet fordi man på et møde mellem Cameron og Polens premi-

erminister havde hørt noget i retning af, at det kunne accepteres.

Ministeren var glad for Dansk Folkepartis fleksibilitet i forhold til engelske udtryk såsom in

work-benefits. Hvis Liberal Alliance ville lade regeringen leve længe nok til at begynde på

efterårets skatteforhandlinger, var her jo et forslag.

Finn Sørensen

sagde, at det danske Europaudvalg ikke var sat i verden for at sikre et ja i

Storbritannien. Det måtte de selv finde ud af. Udvalgets opgave var at diskutere situatio-

nen, og hvilke muligheder der var for at fremme de danske synspunkter. Hvis man lod sig

styre af, hvad der kunne sikre et ja i Storbritannien, risikerede man måske, at det var på

bekostning af egne hensyn. Og hvis man virkelig ville sikre et ja i Storbritannien, nyttede

det ikke noget at fire så meget som en millimeter på det, briterne beder om. Når man f.eks.

giver andre lande indflydelse på, om Storbritannien kan benytte sig af nødbremsen, giver

det flere nejstemmer. Det kunne f.eks. betyde, at man gav Polen vetoret på, om Storbritan-

nien kunne benytte sig af nødbremsen. Var det ikke rigtig opfattet?

Finn Sørensen spurgte, hvorfor man ikke brugte grundlovens paragraf 19, når man nu

havde overvejet det. Hvilke overvejelser var det, og hvorfor var man nået frem til, at det er

nok at tage det i udvalget? Han spurgte, hvad udvalget skulle tale med statsministeren om

den følgende dag, hvis mandatet skulle afgives på dette møde.

Enhedslisten var enig med Dansk Folkeparti i, at det var vigtigt at inddrage nogle af de

andre udfordringer, man har i kraft af EU-reglerne. Enhedslisten mente principielt ikke, at

EU skal pålægge Danmark at eksportere velfærdsydelser. Den holdning havde man ikke

kunnet få flertal for, og så var indeksering den næstbedste løsning. Det lød bare, som om

ministeren ikke rigtig ville kræve det. Finn Sørensen var også enig i, at man burde se på

dagpengereglerne. Her skal være lige vilkår for lønmodtagere, uanset hvor de kommer fra.

EU-reglerne stillede, som det var nu, folk fra andre EU-lande bedre end herboende, hvad

optjening af dagpengeret angår.

497

EUU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 379: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 11/2-16

16. Europaudvalgsmøde 11/2-2016

Morten Løkkegaard

roste ministerens udlægning af rammerne for forhandlingerne. Det

gav et udmærket billede af, hvad man bør gøre, hvis man vil noget seriøst med forhandlin-

gerne. Jo mere man nærlæser papirerne, jo mere imponeret bliver man over, hvad Dan-

mark har fået. Han forstod ikke Finn Sørensens logik

–

det var netop af hensyn til de danske

ønsker, at man hjalp briterne. Han forstod ikke, hvordan man skulle kunne skade sig selv.

Morten Løkkegaard spurgte, hvor langt man kunne komme med indekseringen af børne-

checken. Hvis det blev stadfæstet, at indeksering var okay i henhold til traktaten, ville det

måske give manøvremuligheder fremadrettet. Han var enig med Dansk Folkeparti i, at de-

finitionen af vandrende arbejdstagere kunne være en nøgle til at løse mange af proble-

merne. Ville ministeren sige lidt mere om det? Venstre støttede mandatet.

Rasmus Nordqvist

sagde, at de dårlige ting desværre vejede tungest i aftalen. Det hand-

lede ikke om, hvad Danmark kan opnå, men om, hvad aftalen gør ved EU. Noget af det

vigtigste ved EU for Alternativet er den frie bevægelighed, der gør, at man kan flytte rundt

mellem landene og arbejde og stifte familie. Nu begynder man at lægge vægt på, at EU

handler om markeder og konkurrence. Det indre marked var blevet vigtigere end menne-

skene. Det syntes han var dybt sørgeligt. Det var kedeligt, at man var så opsat på, at det

ikke skulle være en social union. Man skulle ikke kunne rejse rundt efter sociale ydelser,

men social union betød vel også en union med mulighed for at leve ordentligt over det hele,

hvor man kan få ret til de samme ydelser som andre, der har betalt skat i et land. Særaftaler

syntes han var sørgelige. Man skulle hellere vente og se på mobilitetspakken og lave fælles

regler for EU, så man kan blive ved med at holde sammen. Alternativet kunne slet ikke

støtte forhandlingsoplægget.

Jens Joel

forstod godt, at det ikke ville have samme effekt, hvis Danmark stillede sig på

bagbenene, som når Storbritannien gør det, og havde fuld respekt for den balancegang,

ministeren var ude i. Han var enig med Rasmus Nordqvist i, at mange i Storbritannien

havde talt om det som et spørgsmål om at komme tilbage til det indre marked og skære

resten fra. Men det havde udviklet sig til en diskussion, der også handler om velfærdsydel-

serne. Og man måtte bare erkende, at det kræver, at alle betaler den høje danske skat,

hvis man skal have et fælles højt velfærdsniveau. Indtil man når dertil

–

hvad man nok

aldrig gør

–

må man fokusere på, hvordan man sikrer de danske velfærdssystemer. Det

interessante var, hvad det egentlig betyder, når man siger, at man i EU fremover skal have

bedre muligheder for at definere de sociale systemer. Det burde være legitimt at diskutere,

at velfærdsmodellerne er forskellige, og hvordan man undgår, at det bliver udnyttet. Der

skal samtidig tages hånd om de mennesker, der arbejder her, man skal kunne komme på

sygehuset, hvis man falder ned fra stilladset. Men man skal ikke have en social union, hvor

man rejser efter pengene. Socialdemokraterne støttede forhandlingsoplægget. Det gjorde

Radikale Venstre også, havde han lovet at sige.

Udenrigsministeren

sagde, at regeringen støtter så stærk en indekseringstekst som mu-

ligt. Han vurderede, at det ville være muligt at fastholde indekseringen, som det står nu.

Spørgsmålet bliver bare diskuteret for tiden af nogle af de lande, der helst ikke vil have

indeksering. Lige da forslaget fra Tusk kom, troede han, det kunne komme igennem uden

sværdslag, men sådan var det ikke gået. Det ændrer ikke på Danmarks holdning.

498

EUU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 379: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 11/2-16

16. Europaudvalgsmøde 11/2-2016

Ministeren svarede Finn Sørensen, at udgangspunktet var, at der var enighed i udvalget

om, at det var i dansk interesse, at Storbritannien bliver i EU. Det har der været enighed

de andre gange, man har diskuteret Storbritanniens forhold til EU i Europaudvalget. Det er

i dansk interesse, at Storbritannien bliver i EU, af to årsager: Det, Storbritannien har bedt

om, stemmer langt hen ad vejen overens med danske ønsker (indeksering, tilbagerulning

af Metockdommen, forholdet mellem eurolande og ikkeeurolande, et mere effektiv EU osv).

Og uden Storbritannien ville det være et helt andet EU.

Danmark kunne leve med, at det kun kræver et land at hive i den såkaldte nødbremse. Den

andel model er, at 55 pct. af de nationale parlamenter skal sige, at et spørgsmål falder

uden for EU’s kompetence og skal ændres eller kasseres. Det ville også være glimrende

og i tråd med, hvad Danmark ønsker om mere involvering af nationale parlamenter.

Ministeren svarede Finn Sørensen, at der jo ikke var mødepligt til den følgende dags møde

med statsministeren. Men udenrigsministeren plejer at få et mandat til rådsmødet for al-

mindelige anliggender. Og statsministeren er altid i Europaudvalget for at orientere forud

for DER-mødet.

På Finn Sørensens spørgsmål om arbejdstagerrettigheder og forhandlingsret svarede mi-

nisteren, at man ikke ville blande sig i arbejdstagernes ret til overenskomstforhandlinger.

Men definitionen af vandrende arbejdstagere var blevet udvandet, og man så gerne en

klarere definition. Det forhandles videre i forbindelse med mobilitetspakken.

Ministeren troede, han og Rasmus Nordqvist misforstod hinanden. Fri bevægelighed er en

vigtig del af det indre marked. En social union var i ministerens optik lige præcis det, Ras-

mus Nordqvist advarede imod, nemlig at man rejser efter velfærdsydelser

–

ikke at man er

social med hinanden, har netværk, rejser, bor, lever og arbejder med hinanden. De ting var

netop formålet med åbenheden tilbage fra EF-pakken i 1986.

Ministeren svarede Jens Joel, at man måtte holde fast i de ting, man får med hjem: ændring

af Metoockdommen og muligvis indeksering af børnechecken. De andre ting, man gerne

vil have ændret, ligger i forhandlingerne om forordning 883. Det her var Storbritanniens

forhandling.

Ministeren svarede Finn Sørensen, at med hensyn til paragraf 19 vurderer man altid, om

de aftaler, der indgås, er af større betydning for Danmark. Og afgørelsen om Storbritannien

indeholder ikke forpligtelser for Danmark af større betydning. Man har set på, hvad man

før har gjort. Og når et enkelt land har fået en særlig aftale, der ikke har været af større

betydning, har man taget mandatet i Europaudvalget.

Christina Egelund

sagde, at Liberal Alliance støttede forhandlingsoplægget varmt. Hun

var enig i, at man skulle smede, mens jernet var varmt, men samtidig forstod hun uden-

rigsministerens strategiske overvejelser. Om Rasmus Nordqvists betragtninger om social

union sagde hun, at det ikke kun handler om danske nationale særinteresser, men om at

499

EUU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 379: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 11/2-16

16. Europaudvalgsmøde 11/2-2016

man kerer sig om den frie bevægelighed. Hvis ikke man tør adressere det og tage en prin-

cipiel diskussion om, at retten til at rejse efter arbejde ikke skal være en ret til at rejse efter

sociale ydelser, kan det udvande opbakningen til principperne bag den frie bevægelighed.

EU-lande har indrettet sig forskelligt med forskellige velfærdssystemer, det skal der være

plads til. Det var ikke nogen nationalprotektionistisk dagsorden, det handlede om at stå

vagt om principperne bag den frie bevægelighed.

Finn Sørensen

sagde, at fra Enhedslistens synspunkt handlede Camerons dagsorden om,

at udenlandske arbejdere i Storbritannien ikke skal have de samme rettigheder som britiske

arbejdere. Det mente danske borgerlige også, og det var Enhedslisten lodret uenig i. For-

skelsbehandling vil fremme social dumping. Danske arbejdere har ingen interesse i uden-

landsk arbejdskraft uden social sikring.

Liberal Alliance, Dansk Folkeparti og regeringen ville bare skrælle alt det af, der handler

om lønmodtagerrettigheder, så der kun er det indre marked tilbage. Enhedslisten bakkede

op om briternes ret til at bestemme selv, men det, de så ville bruge selvbestemmelsesretten

til, var Enhedslisten rygende uenig i. Finn Sørensen ville gerne se et notat om paragraf 19-

overvejelserne. Der måtte være en grund til, at man har overvejet det.

Finn Sørensen var enig med Dansk Folkeparti i, at indeksering af børnecheck, definition af

vandrende arbejdstagere og optjening af dagpenge var vigtige spørgsmål. Forordning 883

var i realiteten til forhandling på rådsmødet, og hvorfor ikke benytte situationen nu til at

finde ud af, hvilken retning der skal arbejdes i?

Rasmus Nordqvist

sagde, at den sociale union handlede om social beskyttelse. Hvis man

tager arbejde i et andet land og betaler sin skat, bør man have ret til de ydelser, der er der.

Danmark skal ikke betale sociale ydelser til danske statsborgere, der bor og betaler skat i

Frankrig, det bør Frankrig gøre. Det ville være så fantastisk, hvis man turde tage det roligt.

Der var mange andre politiske holdninger i Storbritannien end Camerons. Rasmus

Nordqvist havde talt med flere politikere, der var imod aftalen. Kunne man ikke bruge tid

på at finde ud af fakta og lave ordentlige regler, der gælder på tværs af en solidarisk union,

i stedet for at lave særaftaler? De tal, han havde kunnet finde fra Kommissionen, var fra

2013, hvor der ikke var særlig grund til at se det som en stor udfordring. Hvorfor talte man

så om udfordringer nu? Det ville være godt med et svar fra Kommissionen på Dansk Fol-

kepartis spørgsmål om, hvad det særlige ved Storbritanniens nuværende situation var.

Jens Joel

var glad for de ting, man måske kunne få klargjort. Men var der annonceret en

genforhandling, hvor regeringen i forbindelse med den kommende revision af forordning

883 kunne tage spørgsmålet om dagpenge op? Lå den genforhandling i rådsmødet? For

så var det jo nu, man skulle snakke om det. Og hvornår ville man udstikke nogle sociale

rammer for en velfærdsmodel, hvor landene selv får lidt mere lov til at definere lidt klarere?

Søren Søndergaard

var forundret over regeringens tilgang. Det hastede jo ikke. Hvis der

ikke kom en aftale nu, kunne Storbritannien vente med folkeafstemningen til 2017. I stedet

for at være fikseret på Storbritanniens indspil og på at give Cameron de bedste kort på

500

EUU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 379: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 11/2-16

16. Europaudvalgsmøde 11/2-2016

hånden, kunne man diskutere nogle af de fundamentale ting. Det kunne være social dum-

ping

–

det største problem for almindelige mennesker i Europa, der presses på løn og

arbejdsforhold. Det spørgsmål

–

herunder muligheden for en social protokol

–

burde rege-

ringen rejse. Det bliver ikke ordnet på et rådsmøde, men der er tid til at drøfte det.

Den danske situation efter nejet kunne man også tale om. Den danske befolkning slog fast,

at den ville fastholde retsforbeholdet. Det var uforståeligt, at regeringen ikke havde prøvet

at få rådet til at nikke til en aftale om, at Danmark kan få parallelaftaler på områder, der

overgår fra mellemstatsligt til overstatsligt samarbejde.

Søren Søndergaard anerkendte på nogle områder, at hvis man ville komme Storbritannien

i møde, var det begrænset, hvor mange ønsker, som generer alle mulige andre lande, man

kunne tage med. Men omvendt har Danmark jo vetoret, så hvis Danmark havde et ønske,

der ikke generede nogen andre lande, ville det være rimeligt, at det kom frem i disse for-

handlinger. Enhedslisten opfordrede derfor til, at man fik rådet til i en erklæring at nikke til

at løse problemet. Grundlæggende var det det samme som den ret til, at befolkningerne

får større indflydelse, som briterne havde talt om. Enhedslisten kunne ikke støtte forhand-

lingsoplægget.

Udenrigsministeren

var enig i, at den frie bevægelighed skal forsvares. Derfor må man

også forsvare den nationale ret til at definere, hvordan man bygger sit velfærdssystem op,

ellers vil støtten til fri bevægelighed forsvinde. Som den tidligere britiske vicepremierminis-

ter Nick Clegg var ministeren

“in favour of the freedom to move, but not the freedom to

claim”.

Ministeren ville få udarbejdet et notat til Finn Sørensen. Når man vurderer om en sag skal

forelægges til orientering eller forhandlingsoplæg, vurderer man dens omfang. Og her var

det klart, at der skulle indhentes mandat. Jf. grundlovens paragraf 19 overvejer man også,

om sagen var stor nok til at skulle i Folketingssalen, eller om mandatet skulle indhentes i

Europaudvalget.

Ministeren havde gerne set, at man talte om dagpenge nu, men Storbritannien havde ikke

rejst spørgsmålet. Og det var Storbritannien, der havde sat dagsordenen for de igangvæ-

rende drøftelser. Undervejs kunne man så trække principperne i en retning, der ville være

gavnlig, når man skulle lave mobilitetspakken senere. Han havde haft en god dialog med

flere medlemmer af Kommissionen om at få dagpengespørgsmålet sat på dagsordenen.

Man har fra dansk side rejst det som noget af det, man synes er afgørende. Der var ikke

kommet nogen tilkendegivelser om, at man ville få alle sine ønsker opfyldt, men svaret var,

at man løb en åben dør ind. Om det var en åben ladeport eller en åben kattelem, ville vise

sig.

Rasmus Nordqvist og Søren Søndergaard spurgte begge, hvad det var, der hastede. Det

tilfaldt ikke ministeren at belære Enhedslisten om at slå til på det rigtige tidspunkt, men

regeringen vurderede, at hvis de andre lande var klar til at lave en aftale nu, var det klogt

501

EUU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 379: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 11/2-16

16. Europaudvalgsmøde 11/2-2016

at Europaudvalget havde givet regeringen mandat til at tilslutte sig den. Danmark er gen-

nem længere tid kommet med ønsker, der matcher Storbritanniens, og som nu langt hen

ad vejen bliver imødekommet. At takke nej, fordi man gerne vil have en paragraf skrevet

lidt anderledes, vil ikke være i dansk interesse. Det er i dansk interesse, at Storbritannien

bliver i EU, og derfor er det i dansk interesse at lave en aftale nu, hvis der er stemning for

det. Den engelske regering ønsker at lave en aftale nu, og hvis det lykkes, vil det være

rettidig omhu at have et mandat med fra Europaudvalget.

Om Danmarks aftale om retsforbeholdet sagde ministeren, at det ikke var uproblematisk

for de andre lande at give Danmark en parallelaftale. Det har stået ret tydeligt på de møder,

der har været. Han så frem til senere på dagen at have en drøftelse med alle Folketingets

partier om, hvordan man går videre lige præcis med det spørgsmål. Han beklagede, at

sidst mødet blev programsat, kunne det ikke gennemføres på grund af drøftelser i Folke-

tingssalen. Det var en sag, der krævede nogen overvejelse. Andre lande har ikke lige umid-

delbart tilkendegivet, at de vil imødekomme samtlige Danmarks ønsker.

Søren Søndergaard

sagde, at det var bekymrende, at regeringen ikke havde rejst diskus-

sionen, mens man på grund af vetoretten havde en afgørende indflydelse. Det var nu an-

den gang, regeringen ikke viste rettidig omhu i løsningen af dette problem. Første gang var

i forbindelse med Lissabontraktaten, der kun trådte i kraft, hvis Danmark støttede den. Her

kunne man have taget højde for det problem, at den danske befolkning ikke ønsker over-

statsligt samarbejde på en række retslige områder. Han forudsagde, at regeringen ville

komme tilbage

–

måske i løbet af efteråret

–

og meddele, at det er helt umuligt at få en

parallelaftale, og at der måtte en folkeafstemning til for at omgøre det ved kommunalvalget

i 2017.

Finn Sørensen

sagde, at man må gribe chancen, når den er der. Det glippede i forbindelse

med Lissabontraktaten. En uge før den skulle skrives under i december 2007, afsagde

Domstolen en epokegørende dom, som slog fast, at den havde ret til at blande sig i kon-

fliktretten. Det ændrede fuldstændig retsgrundlaget for Danmarks EU-medlemskab, fordi

man ved indmeldelsen havde fået at vide, at konfliktretten aldrig ville blive påvirket. Her

burde man have benyttet sig af vetoretten og nægtet at skrive under, før problemet var løst.

Den eneste instans i Europa, der havde forholdt sig seriøst til det, var den europæiske

fagbevægelse EFS med sit forslag om social protokol. Den sociale protokol slår fast, at de

faglige og sociale rettigheder står højere end de økonomiske friheder og vil genudstyre

medlemslandene med en ret til via lovgivning eller overenskomster at sikre, at udenlandske

arbejdere arbejder på lige vilkår med værtslandets arbejdere. Derfor bør kravet om social

protokol gentages ved enhver lejlighed, hvor man har vetoret. Det samme gjaldt ønsket om

en løsning på den danske situation med retsforbeholdet. Finn Sørensen konstaterede, at

ministeren heller ikke ville benytte muligheden for at slå nogle søm i i forhold til indeksering

af børnechecken, dagpenge og definitionen af vandrende arbejdstagere.

Kenneth Kristensen Bert

sagde, at regeringens forhandlingsoplæg var ret defensivt. Han

havde en vis forståelse for at man lægger vægt på, hvad Storbritannien vil, men på den

502

EUU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 379: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 11/2-16

16. Europaudvalgsmøde 11/2-2016

anden side burde det udnyttes, når aftalen kræver enstemmighed, og det lagde regeringen

ikke op til. Derfor kunne Dansk Folkeparti ikke støtte forhandlingsoplægget.

Udenrigsministeren

sagde til Søren Søndegaard og Finn Sørensen, at historie tydeligvis

ikke er en eksakt videnskab. Det var rettidig omhu af Danmark at sikre protokol 22, der gav

Danmark ret til en tilvalgsordning, hvis man ønskede det, uden at andre lande kunne for-

hindre Danmark i at udvælge specifikke retsakter. Andre europæiske lande har ønsket at

have tilsvarende mulighed

–

som Danmark så valgte ikke at benytte sig af.

Ministeren sagde, at det var en urealistisk og utidig sammenblanding, hvis man i drøftelsen

af Storbritanniens forhold tog danske forhold op. Derudover havde man kørt en parallel

proces. At Enhedslisten var så pessimistisk i sin vurdering af muligheden for at opnå en

parallelaftale, forstod han ikke, når de gennem hele valgkampen havde vurderet, at det var

lige til.

Den fungerende formand

konkluderede, at der ikke var flertal mod regeringens forhand-

lingsoplæg, idet kun Dansk Folkeparti, Enhedslisten og Alternativet havde ytret sig mod

det.

503

EUU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 379: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 11/2-16

16. Europaudvalgsmøde 11/2-2016

2. Opfølgning på møder i Det Europæiske Råd

–

Præsentation

Rådsmøde 3448

–

bilag 1 (samlenotat side 3)

EUU alm. del (15)

–

bilag 327 (internt) (kommenteret dagsorden)

Ministeren havde ingen bemærkninger til dette punkt.

3. Forberedelse af Det Europæiske Råd 18.-19. februar 2016 (udkast til

konklusioner)

–

Politisk drøftelse

Rådsmøde 3448

–

bilag 1 (samlenotat side 5)

Det Europæiske Råd 18-19/2-16

–

bilag 1 (fortroligt) (udkast til kommenteret

dagsorden vedr. møde i Det Europæiske Råd 18-19/2-16)

Det Europæiske Råd 18-19/2-16

–

bilag 3 (brev fra formanden for DER vedr.

udkast til pakke om aftale om genforhandling af Storbritanniens forhold til EU)

Det Europæiske Råd 18-19/2-16

–

bilag 4 (fortroligt) (udkast til konklusioner)

EUU alm. del (2015-16)

–

bilag 327 (internt) (kommenteret dagsorden)

Udenrigsministeren:

Den anden sag, jeg vil nævne, er Det Europæiske Råds møde den

18.-19. februar 2016. Jeg forventer, at der på rådsmødet den 16. februar vil være en drøf-

telse af udkastet til Det Europæiske Råds konklusioner.

Forhandlingerne om Storbritanniens forhold til EU vil være hovedpunktet for Det Europæi-

ske Råd i februar. Der vil jeg henvise til, hvad jeg sagde under forelæggelsen af forhand-

lingsoplægget.

Herudover ventes Det Europæiske Råd primært at gøre status for implementeringen af de

beslutninger, der er truffet som svar på flygtninge- og migrationskrisen i løbet af 2015.

Drøftelsen vil tage udgangspunkt i Kommissionens statusmeddelelse, der blev vedtaget af

kollegiet den 10. februar. Regeringen lægger stor vægt på, at vi får en effektiv implemen-

tering af de tiltag, der er opnået enighed om i EU. Det vil vi selvsagt også gøre gældende

ved rådsmødet.

Det præcise fokus for drøftelserne af migration i Det Europæiske Råd kan variere med

udviklingen i situationen. På nuværende tidspunkt forventes der at være særligt fokus på

tilbagesendelse, humanitær bistand til Syriens nærområder, migrantstrømmene igennem

Vestbalkan, EU-Tyrkiet-handlingsplanen,

styrkelsen af EU’s eksterne grænser, funktionen

af hotspot/registreringscentre og den humanitære situation for migranter i Grækenland og

Vestbalkan.

Endelig ventes Det Europæiske Råd at tilslutte sig anbefalingerne til euroområdet som hel-

hed under det europæiske semester.

504

EUU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 379: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 11/2-16

16. Europaudvalgsmøde 11/2-2016

4. Forberedelse af Det Europæiske Råd den 17.-18. marts 2016 (kommenteret

dagsorden)

–

Politisk drøftelse

Rådsmøde 3448

–

bilag 1 (samlenotat side 7)

Det Europæiske Råd 17-18/3-16

–

bilag 1 (fortroligt) (udkast til kommenteret

dagsorden)

EUU alm. del (15)

–

bilag 327 (internt) (kommenteret dagsorden)

Ministeren havde ingen bemærkninger til dette punkt.

5. Interinstitutionel aftale om bedre regulering

–

Status

KOM (2015) 0216

Rådsmøde 3448

–

bilag 1 (samlenotat side 9)

EUU alm. del (141)

–

bilag 475 (fortroligt) (positionspapir til brug for

udarbejdelse af Rådets ønsker til indholdet af aftale)

EUU alm. del (15)

–

bilag 327 (internt) (kommenteret dagsorden)

EUU alm. del (15)

–

bilag 294 (udvalgsmødereferat side 373, senest

behandlet i EUU 11/12-15)

EUU alm. del (15)

–

bilag 94 (udvalgsmødereferat side 11 FO,

forhandlingsoplæg forelagt EUU 9/10-15)

Ministeren havde ingen bemærkninger til dette punkt.

6. Eventuelt

Ministeren havde ingen bemærkninger til dette punkt.

7. Siden sidst

Ministeren havde ingen bemærkninger til dette punkt.

505