Europaudvalget 2015-16
EUU Alm.del Bilag 401
Offentligt
1606229_0001.png
Notat om komitésag til Folketingets Europaudvalg
Dato
2. marts 2016
Kommissionens forslag om forordning der implementerer
Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 714/2009
af 13. juli 2009 for så vidt angår drift af elsystemet
1. Resumé
Kommissionen fremsatte forslag til forordning om drift af elsystemet d. 23. februar
2016. Forslaget er fremsat med hjemmel i artikel 6 og 8 i Europa-Parlamentets og
Rådets forordning (EF) nr. 714/2009 af 13. juli 2009 om betingelserne for netad-
gang i forbindelse med grænseoverskridende elektricitetsudveksling med henblik
på at sikre et fuldt fungerende indre marked for elektricitet. Forslaget er sat til af-
stemning på et møde i Udvalget for grænseoverskridende elektricitet d. 9. marts
2016. Afgørelsen træffes efter forskriftsproceduren med kontrol.
Forslaget etablerer et regelsæt for driften af det europæiske elsystem, herunder
koordinering mellem systemoperatører, ansvar- og rollefordeling mellem system-
operatører og andre aktører samt udveksling af information mellem parterne. For-
slaget angiver også minimumskrav til kvaliteten i driften, driftsreserver, driftsproce-
durer, driftsplanlægning, træning af operatører samt håndtering af driftsforstyrrel-
ser. Regelsættet har til formål at sikre, at de europæiske systemoperatører under-
støtter det indre marked for energi ved at varetage en sikker drift af det europæiske
elsystem samt at fremme gennemsigtighed og lige vilkår for alle aktører.
Det vurderes, at forslaget hovedsageligt omfatter en formalisering af de allerede
eksisterende nationale forskrifter for systemdrift. Nye og ændrede krav forventes
kun at omfatte mindre tilpasninger af Energinet.dks eksisterende forskrifter. Forsla-
get betyder, at Danmark afgiver muligheden for at kunne lempe tekniske krav til
danske aktører, men en formalisering af reglerne på tværs af EU forventes over-
ordnet set at være gavnligt for danske aktører, idet det vil fremme lige vilkår for alle
aktører i det indre marked, forhindre anvendelse af markedsforvridende foranstalt-
ninger i systemdrift samt fremme konkurrencen i det indre marked.
Forslaget forventes ikke at have væsentlige økonomiske konsekvenser, idet for-
ordningen hovedsageligt omfatter en formalisering af eksisterende regler og mini-
mumskrav.
Energi-, Forsynings- og
Klimaministeriet
Stormgade 2-6
1470 København K
T: +45 3392 2800
E: [email protected]
Side 1/6
www.efkm.dk
EUU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 401: Notat om komitésag om drift af elsystemet
1606229_0002.png
Den danske regering støtter initiativer, som kan sikre rette prissignaler og kan
fremme yderligere sammenkobling af markederne. I denne sammenhæng anser
regeringen udvikling og implementering af fælles tekniske forskrifter som afgørende
for at øge den grænseoverskridende handel, fremme konkurrencen i energisekto-
ren og som bidrag til at færdiggøre de regionale markedskoblingsprocesser. Rege-
ringen agter derfor at stemme for forslaget.
Forslaget til forordning vil, hvis det vedtages, være direkte gældende i Danmark og
skal ikke implementeres i dansk lovgivning.
2. Baggrund
Kommissionen fremsatte d. 23. februar 2016 udkast til en forordning omhandlende
fælles regler og minimumskrav til drift af elsystemet.
Forslaget er fremsat med hjemmel i artikel 6 og 8 i Europa-Parlamentets og Rådets
forordning (EF) nr. 714/2009 af 13. juli 2009 om betingelserne for netadgang i for-
bindelse med grænseoverskridende elektricitetsudveksling.
Forslaget behandles i en forskriftsprocedure med kontrol i Udvalget for Grænse-
overskridende Elektricitet og forventes at blive sat til afstemning på et møde den 9.
marts 2016.
Hvis der er kvalificeret flertal for forslaget, forelægger Kommissionen forslaget for
Rådet og Europa-Parlamentet, der udtaler sig med henholdsvis kvalificeret og ab-
solut flertal inden for 3 måneder. Kommissionen vedtager forslaget, såfremt Rådet
og Europa-Parlamentet tilslutter sig forslaget, eller ikke har udtalt sig inden for tids-
fristen. Opnås der ikke kvalificeret flertal i udvalget, forelægger Kommissionen sa-
gen for Rådet og Europa-Parlamentet, der udtaler sig med henholdsvis kvalificeret
og absolut flertal inden for 2 måneder. Kommissionen vedtager forslaget, såfremt
Rådet og Europa-Parlamentet tilslutter sig forslaget eller ikke har udtalt sig inden
for tidsfristen.
3. Formål og indhold
For at kunne sikre velfungerende elektricitetsmarkeder i EU, er det væsentligt, at
der etableres fælles regler for systemdrift, der sikrer, at de europæiske transmissi-
onssystemoperatører i medlemsstaterne driver elsystemet på en måde, der under-
støtter det indre marked for elektricitet. Forskelle i standarder for driftssikkerhed, -
funktion og -planlægning anvendt af transmissionssystemoperatører mellem med-
lemsstaterne kan medføre konkurrenceforvridning.
Forordningen har til formål at definere et harmoniseret regelsæt, som danner en
klar juridisk ramme for systemdrift på tværs af Europa. Fælles regler for systemdrift
forventes at fremme grænseoverskridende handel, bidrage til at sikre elforsynings-
sikkerheden, facilitere udveksling af nødvendig information mellem transmissions-
Side 2/6
EUU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 401: Notat om komitésag om drift af elsystemet
1606229_0003.png
systemoperatører, netvirksomheder og markedsaktører samt at bidrage til en effek-
tiv integration af vedvarende energi. Herudover bidrager de fælles regler til en mere
effektiv anvendelse af det overordnede elnet og øget konkurrence til fordel for for-
brugere.
Forordningen indeholder:
-
minimumskrav og principper for driftssikkerhed
-
regler for koordinering og udveksling af data mellem transmissionssy-
stemoperatører og mellem transmissionsoperatører og brugere af det
overordnede elnet i driftsplanlægning og i selve driftstimen
-
regler og minimumskrav for træning og certificering af driftspersonale
-
minimumskrav for planlægning af driftsstatus for anlæg
-
regler for etablering af en fælles ramme for frekvenskontrol og reserver på
tværs af medlemslande
Forslaget implementeres bl.a. ved, at transmissionssystemoperatørerne får befø-
jelser til at fastsætte en lang række metoder og procedurer til at sikre en stabil og
effektiv drift af elsystemet, der tillader en tættere integration af elsystemerne i med-
lemsstaterne. For at sikre gennemsigtighed i implementeringen af forordningen skal
metoder og procedurer godkendes af den relevante nationale myndighed, inden de
kan implementeres i praksis.
4. Europa-Parlamentets udtalelser
Parlamentet vil i overensstemmelse med komité-proceduren udtale sig, efter at
Udvalget for Grænseoverskridende Elektricitet har stemt om forslaget.
5. Nærhedsprincippet
Idet forslaget er en gennemførelsesforanstaltning til en allerede vedtaget retsakt, er
det regeringens vurdering, at forslaget er i overensstemmelse med nærhedsprin-
cippet.
6. Gældende dansk ret
BEK nr. 891 af 17/08/2011, Bekendtgørelse om systemansvarlig virksomhed og
anvendelse af eltransmissionsnettet m.v. tildeler Energinet.dk beføjelser til at udar-
bejde forskrifter for benyttelsen af det kollektive elforsyningsnet, samt at udarbejde
kriterier for opretholdelsen af en rimelig grad af driftssikkerhed i transmissionsnet-
tet. Energinet.dk har i den forbindelse udstedt tekniske forskrifter, der regulerer,
hvordan aktørerne skal agere og optræde i elsystemet.
De foreslåede minimumskrav og regler i Kommissionens forslag vurderes hoved-
sageligt at være en formalisering af de eksisterende forskrifter, der allerede anven-
des i det danske elsystem.
Side 3/6
EUU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 401: Notat om komitésag om drift af elsystemet
1606229_0004.png
7. Konsekvenser
Lovgivningsmæssige konsekvenser
Forslaget til forordningen vil, hvis det vedtages, være direkte gældende i Danmark
og skal ikke implementeres i dansk lovgivning. Imidlertid stiller Energinet.dk’s gæl-
dende tekniske forskrifter i Danmark lignende regler og krav til benyttelsen af det
kollektive elforsyningsnet samt til opretholdelsen af driftssikkerhed i det danske
transmissionsnet. Nye og ændrede krav forventes kun at omfatte mindre tilpasnin-
ger af Energinet.dk’s eksisterende forskrifter.
Energinet.dk bibeholder retten til at formulere metoder og procedurer til at imple-
mentere de forslåede regler og krav. Godkendelsen af metoder og procedurer gen-
nemføres af de ansvarlige nationale myndigheder.
Det vurderes, at forslaget hovedsageligt indebærer en formalisering af eksisterende
krav og regler i Energinet.dk’s tekniske forskrifter.
Økonomiske konsekvenser
Forslaget forventes ikke at få væsentlige økonomiske konsekvenser, idet for-
ordningen hovedsageligt omfatter en formalisering af eksisterende regler og
minimumskrav.
Forslaget har til formål at fjerne handelsbarrierer i det europæiske elsystem,
hvilket forventes at være til gavn for danske forbrugere grundet øget konkur-
rence.
Forslaget betyder, at Danmark afgiver muligheden for at kunne lempe tekni-
ske krav til danske aktører, men en formalisering af reglerne på tværs af EU
forventes overordnet set at være gavnligt for danske aktører, idet det vil
fremme lige vilkår for alle aktører i det indre marked, forhindre anvendelse af
markedsforvridende foranstaltninger i systemdriften samt fremme konkurren-
cen i det indre marked.
Andre konsekvenser
Det vurderes, at forslaget ikke har andre konsekvenser.
8. Høring
Energinet.dk har været i løbende dialog med danske markedsaktører om forslaget.
Det er bl.a. sket på Energinet.dk’s aktørfora, hvor aktørerne fik mulighed for at dis-
kutere og kommentere forslaget fra Kommissionen. Løbende udkast til forslaget har
også været publiceret på Energinet.dk’s hjemmeside. Energinet.dk har ikke modta-
get bemærkninger til forslaget.
Forslaget har været i høring i Specialudvalget for Energi, Forsyning og Klima. Her
har Vedvarende Energi og Dansk Energi afgivet svar.
Side 4/6
EUU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 401: Notat om komitésag om drift af elsystemet
1606229_0005.png
Vedvarende Energi anfører, at der bør indføres minimumsgrænser for elproducen-
ter og distributionsnetoperatører (DSO) med hensyn til de krav, som en TSO eller
en transmissionstilkoblet DSO kan pålægge dem. De mindste elproducenter og
distributionsnet, f.eks. med kapaciteter under 100 kW, bør undtages fra krav, med-
mindre helt særlige forhold taler for det. For andre små elproducenter og distributi-
onsnet, f.eks. under 10 MW, skal kravene afpasses i forhold til deres størrelse.
Derved skal det sikres, at denne forordning ikke kan bruges til at skabe eller bevare
hindringer for lokal udbygning med vedvarende energi og lokal organisering af el-
forsyning.
Dansk Energi anfører, at de fuldt ud støtter princippet i artikel 4, stk. 2, punkt D om
markedsbaserede mekanismer til tilvejebringelse af ydelser for netværkssikkerhed
og stabilitet. Dette er et vigtigt princip, som generelt bør forfølges. Skulle princippet
undtagelsesvist findes utilstrækkeligt, er det centralt, at transmissionssystemopera-
tører solidarisk kompenserer for omkostninger, som private deltagere i markedet
har til at levere stabilitet og sikkerhed. Dette indbefatter variable og faste omkost-
ninger, afskrivninger og afkast på investeret kapital.
Dansk Energi anfører, at den seneste version af forordningen er væsentligt bedre
end tidligere versioner. Det er imidlertid vigtigt, at myndighederne følger implemen-
teringen tæt, for at undgå at aktørerne pålægges unødige omkostninger. Dansk
Energi anfører for så vidt angår punkt 6 i nærværende notat, at Energinet.dk’s prak-
tiske udmøntning af krav til udveksling af realtidsdata og planer vil være afgørende
for, hvorvidt der kun er tale om en formalisering af de eksisterende forskrifter. F.eks
kommer forordningen til at gælde for eksisterende distributionsnet, produktions- og
forbrugsanlæg, hvorfor den praktiske udmøntning kan medføre, at datakommunika-
tionen til størstedelen af anlæggene skal ombygges. I dag varetager Energinet.dk
opgaven med at udarbejde planer for de mindre produktionsanlæg. Hvis netselsk-
aberne skulle blive pålagt at levere disse planer, vil administrationen blive fordyret
betragteligt.
Endvidere anfører Dansk Energi for så vidt angår punkt 7 i nærværende notat, at
den praktiske udmøntning af forslaget kan få økonomiske konsekvenser. Hvorvidt
der kun er tale om en formalisering af de eksisterende forskrifter afhænger meget
af Energinet.dks praktiske udmøntning af udveksling af realtidsdata og planer. For-
slaget kommer også til at gælde for eksisterende distributionsnet, produktions- og
forbrugsanlæg, hvorfor den praktiske udmøntning kan medføre betydelige omkost-
ninger. Hvis ansvaret for udarbejdelse af planerne skulle blive overført fra Energi-
net.dk til netselskaberne, vurderes dette at kræve 120-180 årsværk.
Side 5/6
EUU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 401: Notat om komitésag om drift af elsystemet
1606229_0006.png
9. Generelle forventninger til andre landes holdninger
Der er ikke specifikt kendskab til andre landes holdninger til forslaget, men det for-
ventes, at et flertal vil stemme for forslaget.
10. Regeringens generelle holdning
Regeringen støtter et velfungerende liberaliseret indre marked for energi med det
sigte at reducere energiomkostningerne for virksomhederne og forbrugerne samt at
sikre en omkostningseffektiv integration af vedvarende energi og øget energiforsy-
ningssikkerhed.
Den danske regering støtter initiativer, som kan sikre de rette prissignaler og kan
fremme yderligere sammenkobling af markederne. I denne sammenhæng anser
regeringen udvikling og implementering af fælles tekniske forskrifter som afgørende
for at øge den grænseoverskridende handel, fremme konkurrencen i energisekto-
ren og færdiggøre de regionale markedskoblingsprocesser.
Regeringen agter derfor at stemme for forslaget.
11. Tidligere forelæggelse for Folketingets Europaudvalg
Sagen har ikke tidligere været forelagt for Folketingets Europaudvalg.
Side 6/6