EUU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 404: Foreløbigt referat fra Europaudvalgets møde 23/2-16

Europaudvalget 2015-16
EUU Alm.del Bilag 404
Offentligt

Europaudvalget

Til:

Dato:

Udvalgets medlemmer

3. marts 2016

Foreløbigt referat fra Europaudvalgets møde 23/2-16

Til brug for Europaudvalgets møde fredag den 4. marts 2016 omdeles forelø-

bigt referat fra Europaudvalgets møde den 23. februar 2016, hvor udlændige-,

integrations- og boligministeren forelagde sager vedr. rådsmøde retlige og

indre anliggender 25/2-16.

Med venlig hilsen

Mette Nielsen,

Udvalgsassistent

1/16

EUU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 404: Foreløbigt referat fra Europaudvalgets møde 23/2-16

Dato:

Tidspunkt:

Sted:

Til stede:

Tirsdag den 23. februar

kl. 14.00

vær. 2-133

Kenneth Kristensen Berth (DF), næstformand, Morten Løkkegaard

(V), Christina Egelund (LA), Peter Hummelgaard Thomsen (S), Anne

Paulin (S), Søren Søndergaard (EL), Rasmus Nordqvist (ALT),

Emrah Tuncer (RV) og Holger K. Nielsen (SF).

Udlændinge-, integrations,- og boligminister Inger Støjberg

Desuden deltog:

Kenneth Kristensen Berth fungerede som formand under hele mødet.

Punkt 1. Rådsmøde nr. 3450 (retlige og indre anliggender) den 25. februar 2016

Udlændinge-, integrations- og boligministeren:

Det hollandske EU-formandskab har

planlagt tre ekstraordinære RIA-rådsmøder i første halvår af 2016, så jeg kan allerede nu

sige, at vi kommer til at se en del til hinanden. I dag vil jeg gennemgå dagsordenen for

det første møde, der finder sted allerede på torsdag.

Udvalget har fået tilsendt et samlenotat med nærmere beskrivelse af de fire sager, der

oprindeligt var på dagsordenen. I går blev dagsordenen imidlertid ændret som så ofte før,

så jeg vil orientere om ændringerne, når jeg om et øjeblik præsenterer rådsmødet.

Jeg vil også indledningsvis nævne, at udvalget har fået oversendt fem grund- og nær-

hedsnotater. De vedrører de forslag til retsakter, som Kommissionen fremlagde den 15.

december 2015 i forbindelse med præsentationen af den såkaldte grænsepakke. Tre af

de fem notater er udarbejdet af mit eget ministerium, og de to øvrige notater er udarbej-

det af Erhvervs- og Vækstministeriet og af Miljø- og Fødevareministeriet.

Som det fremgår af udvalgets dagsorden, lægger jeg i dag op til at tage forhandlingsop-

læg, for så vidt angår det første punkt på rådsmødedagsordenen, nemlig ændringen af

Schengengrænsekodeks med henblik på systematisk kontrol af alle rejsende, der krydser

den ydre grænse.

2/16

EUU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 404: Foreløbigt referat fra Europaudvalgets møde 23/2-16

1. Udkast til Europa-Parlamentets og Rådets forordning om ændring af forordning

(EF) nr. 562/2006 for så vidt angår styrkelse af kontrollen i relevante databaser

ved de ydre grænser (førstebehandling)



Orienterende debat/generel indstilling

KOM (2015) 0670

Rådsmøde 3450

–

bilag 1 (samlenotat side 2)

Det Europæiske Råd 17-18/12-15

–

bilag 8 (konklusioner fra mødet i Det

Europæiske Råd den 17.-18. december 2015)

EUU alm. del (15)

–

bilag 363 (Europa-Kommissionens faktaark om

schengenreglerne)

EUU alm. del (15)

–

bilag 365 (internt) (kommenteret dagsorden)

EU-note (15)

–

E 21 (EU-note om fælles grænse- og kystvagtagentur)

Udlændinge-, integrations- og boligministeren:

Første punkt på dagsordenen vedrø-

rer Kommissionens forslag til ændring af Schengengrænsekodeks. Det blev som nævnte

fremsat i forbindelse med Kommissionens grænsepakke i december. Jeg forelægger

dette punkt med henblik på forhandlingsoplæg, idet formandskabet har sat sagen på

dagsordenen til generel indstilling.

Da der er tale om en Schengenrelateret retsakt, vil Danmark på grund af retsforbeholdet

ikke deltage i selve vedtagelsen af retsakten. Danmark skal dog inden 6 måneder efter

Rådets endelige vedtagelse af retsakten meddele, om man vil gennemføre retsakten i

dansk ret. Gør vi ikke det, skal de de øvrige medlemsstater og Danmark overveje, hvilke

passende foranstaltninger der skal træffes.

Forslaget er fremsat med henblik på en styrkelse af kontrollen ved de ydre grænser og

skal ses som en reaktion på den øgede terrortrussel generelt, men også som en reaktion

på, at EU-borgere er rejst til områder for at støtte terrorgrupper.

Styrkelsen af kontrollen består for det første i, at der indføres systematisk kontrol af alle

EU-borgere, der krydser Schengenområdets ydre grænse. For det andet sker der en

styrkelse af kontrollen ved også systematisk at kontrollere tredjelandsstatsborgere, der

udrejser. Efter de gældende regler foretages der kun systematisk kontrol ved de ydre

grænser af tredjelandsstatsborgere, der indrejser i Schengen. Med forslaget udvides den

systematiske kontrol således til at omfatte alle personer, der indrejser og udrejser af

Schengen.

Regeringen støtter forslaget, da der er tale om en vigtig styrkelse af kontrollen ved de

ydre grænser

–

ikke mindst i forhold til at styrke kampen mod terror og selvfølgelig også

fænomenet udenlandske krigere.

3/16

EUU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 404: Foreløbigt referat fra Europaudvalgets møde 23/2-16

I løbet af forhandlingerne er forslaget blevet ændret, så man på baggrund af en risikovur-

dering kan suspendere den systematiske kontrol, hvis en sådan kontrol fører til ekstraor-

dinær lang ventetid ved grænsen. Undtagelsen omfatter i første omgang alene sø- og

landgrænser. I det seneste kompromisforslag, som blev fremlagt i går eftermiddags, læg-

ger formandskabet op til en drøftelse af, hvorvidt undtagelsen også skal gælde for luft-

grænser i op til 3 år fra vedtagelsen af ændringsforslaget.

Regeringen vil i denne drøftelse arbejde for, at undtagelser begrænses mest muligt

–

dermed ikke udstrækkes til at omfatte luftgrænser. Vi vil dog i sidste ende kunne medvir-

ke til et kompromisforslag.

Regeringens forhandlingsoplæg går på, at vi på rådsmødet fra dansk side tilkendegiver:

- at Danmark støtter initiativer, der bidrager til at lette håndteringen af migrations-

strømme og styrker indsatsen mod terror og styrker den indre sikkerhed i EU

- at Danmark er positivt indstillet over for forslaget, som vi foreligger på nuværende

tidspunkt, idet vi vil arbejde for, at undtagelser til systematisk kontrol begrænses mest

muligt, og

- at Danmark efter endelig vedtagelse af forslaget meddeler, at vi vil gennemføre for-

slaget i dansk ret.

Rasmus Nordqvist

sagde, at flere elementer var afgørende for Alternativets stillingta-

gen. Hvilken betydning ville den øgede kontrol få for flygtninge? Ville der ske en registre-

ring af tredjelandsborgere og i så fald i hvilket regi? Der blev talt om to lejre i forhandlin-

gerne, hvad var deres holdninger? Han ville også gerne vide, om det ville medføre trans-

portøransvar, så det ikke blev grænsevagternes ansvar.

Kenneth Kristensen Berth

gik ud fra, at der også på det omtalte rådsmøde ville være

megen snak, men ingen efterfølgende handling. Han fandt det dog positivt med den fore-

slåede kontrol, men mente, at der var visse uklarheder ved undtagelsesbestemmelsen.

Han fandt det mærkværdigt, at EU lod til at være mere optaget af at sikre, at folk kommer

hurtigt ind over i EU end at sørge for, at der ikke kommer terrorister ind. Der var nemlig

lagt op til, at man kan aktivere undtagelsesbestemmelsen og dermed slække på kontrol-

len, når der opstår lange køer for at komme ind i et givent land. Mente ministeren, at det

vigtigste var at sikre smertefri og hurtig adgang til Europa?

Søren Søndergaard

var ikke fan af grænsepakken, men han var blevet pålagt at være

positiv, fordi den handlede om at bekæmpe terrorisme og afsløre personer, der vil delta-

ge i krig i Syrien etc. Han dog hørt ministeren nævne migration under sine forelæggelse

af punktet og ville gerne have klarlagt, præcis hvad forslaget gik ud på. Kunne ministeren

bekræfte, at regeringen søgte mandat til at tilslutte sig en kontrol med henblik på at afslø-

re personer, der deltager i terroraktioner?

4/16

EUU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 404: Foreløbigt referat fra Europaudvalgets møde 23/2-16

Holger K. Nielsen

bad om at få en forklaring på, hvad praktiske ændringer det ville med-

føre, hvis forordningen blev vedtaget. Var sø- og landegrænser også luftehavne? Og

betød det, at dem, der ankommer med fly, skal igennem det store tjek? Havde man data-

baser til at se, om folk udgør en sikkerhedsrisiko, og hvordan blev de databaser udviklet?

Det var meget omfattende ændringer, som han gerne ville have forklaret grundigt.

I samlenotatet stod der: ”Om paskontrollen

ved den ydre grænse følger det af udlændin-

gelovens § 38, stk. 1, at ind- og udrejsekontrol på de ydre grænser skal finde sted i med-

før af Schengengrænsekodeksens artikel 6 og 7”. Det betød vel, at paskontrollen blev

indført med det samme

–

altså ingen 6-måneders-regel der? Umiddelbart hang den dan-

ske lov og EU-forordningen sammen, så hvis forordningen blev indført, måtte man også

gå ud fra, at den danske lov blev ændret.

Udlændinge-, integrations- og boligministeren

svarede Holger K. Nielsen, at man ville

foretage en systematisk kontrol af pas. De personer, der ankommer til et land, lægger

selv deres pas på en slags scanner, og persondata bliver sammenholdt med registre fra

Interpol og SIS. Ministeren kaldte det er hit/no hit-system og forklarede, at der ikke ville

være nogen registrering. De nye kontrol gik primært ud på at pågribe terrormistænkte,

men sideeffekten var, at man kunne tjekke for stjålne eller forfalskede rejsedokumenter.

Et automatiseret system vil betyde, at indrejsen til EU bliver relativ nem. Kontrollen ville

gælde ved alle grænser, både sø, land og luft. For flypassagerer gjaldt det allerede.

Ministeren spurgte Holger K. Nielsen, om hun vende tilbage skriftligt med svar på

spørgsmålet angående teksten fra samlenotatet?

Til Søren Søndergaard sagde ministeren, at der var også var andet i det end at øge

chancen for at pågribe terrormistænkte, men at det var hovedformålet med ændringen af

forordningen.

Til Rasmus Nordqvist sagde ministeren, at transportøransvaret allerede gjaldt ved de

ydre grænser. Kunne han uddybe spørgsmålet om de to lejre? Ministeren bad Kenneth

Kristensen Berth gentage sit spørgsmål om undtagelsesbestemmelsen.

Kenneth Kristensen Berth

uddybede, at undtagelsesbestemmelsen øjensynligt var

foreslået for at sikre hurtig trafikafvikling ind i EU frem for at have som hovedformål at

sikre landene mod terrorister. Det kunne ikke være rigtigt, at det skulle være sekundært

at holde lømlerne ude.

Udlændinge-, integrations- og boligministeren

svarede, at man kan gøre begge dele

ved et automatiseret hit/no hit-system, hvor man holder tempoet med at få afviklet kon-

trollen med passager. Hovedformålet var at sørge for, at der ikke kommer terrorister ind

–

på så smart en måde som muligt, så man ikke hindrer trafikken til Europa mere end højst

nødvendigt.

5/16

EUU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 404: Foreløbigt referat fra Europaudvalgets møde 23/2-16

Holger K. Nielsen

sagde, at han ikke kunne vente på et skriftligt svar om paskontrollen,

for han skulle jo tage stilling til forhandlingsoplægget. Det var muligvis ham, der havde

misforstået det, men som han læste samlenotatet, var der umiddelbart en henvisning til

EU-forordningen i den danske udlændingelovs § 38, stk. 1. Han tolkede det sådan, at

hvis man ændrer forordningen, skal den danske paskontrol automatisk følge forordnin-

gen? Dermed ville 6-måneders-regelen vel blive irrelevant, eller kunne ministeren be-

kræfte, at den blev ved med at gælde?

Rasmus Nordqvist

ville gerne være sikker på, at ændringen af forordningen udelukken-

de gik på pågribe eftersøgte personer og tjekke for stjålne rejsedokumenter, og at der

dermed ikke ville være nogen former for registrering af de tilrejsende. Vil man f.eks. regi-

strere tredjelandes statsborgere, når de udrejser? I sit spørgsmål om to lejre i forhandlin-

gerne havde han henvist til en mail fra ministeriet. Hvilke lande stod regeringen sammen

med?

Søren Søndergaard

sagde, at det var med fare for at forplumre Holger K. Nielsens udta-

lelser, men at han forstod det sådan, at man har 6 måneder til at give besked om, hvor-

vidt Danmark ønsker at implementere det, som EU beslutter. Søgte regeringen ikke

mandat, fordi den ønskede at give besked meget hurtigt om, at Danmark tilslutter sig

–

altså allerede på det kommende rådsmøde? Hvis ikke regeringen ønskede at tilslutte sig

kontrollen var der vel ikke grund til at indhente et forhandlingsmandat allerede. Ministeren

havde sagt, at kontrollen ikke udelukkende handlede om terrorisme og kriminalitet. Det

forholdt sig vel sådan, at personer, der indrejser med falske rejsepapirer, stadig har mu-

lighed for at søge asyl i henhold til konventionerne? Og ingen, der ønsker søge asyl,

bliver sendt tilbage? Hvis man sender personer, der ønsker at søge asyl, tilbage, er der

tale om et konventionsbrud. Havde de stadig mulighed for søge asyl, betød det, at det

højst kom til at have en indflydelse på, hvor folk søger asyl

–

altså om det er i en lufthavn,

havn eller lign. Det ville altså ikke påvirke antallet af migranter

–

kun dem, der frivilligt

rejser tilbage.

Kenneth Kristensen Berth

ville gerne vide, hvad der skulle til for at aktivere undtagel-

sesbestemmelsen. I forslaget stod der, at det kan ske, når trafikstrømmene er uhen-

sigtsmæssige, men hvor voldsom en trafik kræver det? 20 minutters ventetid i en færge-

terminal? Han gik ud fra, at en tredjelandsborger, der rejser ind i EU med et visum, får et

stempel i passet og bliver registreret som indrejst. Betød den nye forordning, at man skul-

le gennemføre udrejsekontrol af de pågældende, der så også vil få et udrejsestempel i

deres pas? Hvis ja, ville man som noget nyt få en idé om, hvor mange der rejser ind på et

visum, men ikke rejser ud igen. Hvordan forholdt ministeren sig til dem? Og kunne mini-

steren bekræfte, at det principielt er sådan, at flygtninge skal søge asyl i det første EU-

land, de bliver indrejseregistreret i? De kan altså ikke selv vælge, hvilket land de vil søge

asyl i? Han var klar over, at det var en hel principiel diskussion, fordi folk varende rundt

på vejene for at nå frem til andre lande.

6/16

EUU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 404: Foreløbigt referat fra Europaudvalgets møde 23/2-16

Kenneth Kristensen Berth understregede, at det kun er de færreste asylansøgere, der

kommer via en færgeterminal eller en lufthavn, idet de fleste lander på den græske eller

den italienske kyststrækning i primitive både. Han forestillede sig ikke, at man ville lave et

mobilt system, så man kunne tjekke dem, der ankommer ad den vej, så var ministeren

enig i, at en ny forordning ikke havde nogen betydning i forhold til de flygtninge, der

kommer i lande på kysterne?

Udlændinge-, integrations- og boligministeren

svarede Kenneth Kristensen Berth, at

der var særlige kriterier, der skulle gøre sig gældende for, at undtagelsesbestemmelsen

trådte i kraft. Der skal være et uforholdsmæssigt stort pres baseret på en risikovurdering,

der løbende skal evalueres. Undtagelsen fra den systematiske kontrol kan kun oprethol-

des, så længe det er strengt nødvendigt for at få en smidig grænsepassage. Det er altså

noget, man må vurdere fra gang til gang, så hun kunne ikke sige noget om, hvor mange

mennesker der vil udgøre et pres og aktivere undtagelsesbestemmelsen. Ministeren be-

kræftede, at tredjelandes borgere både ville få et stempel ved ind- og udrejse. I første

omgang vil det betyde, at man som noget ny ved, hvilke personer der ikke rejser ud. Der

var altså tale om en styrkelse og en mulighed for at holde styr på, hvem der befinder sig i

landet. Det ville blive led i alt det, der handler om at udsende mennesker, der ikke har ret

til at være i Danmark. Det er øvrigt et tema, som ministeren mente, der ville komme langt

mere fokus på i den kommende tid og med god grund, fordi man ved, at udsendelsen af

mennesker, der ikke har ret til at være i Danmark, var med til at stoppe strømmen til Eu-

ropa.

Ministeren sagde endvidere, at hvis flygtninge ikke søger asyl i det første land, de ankom

til, har man i henhold til Dublinsystemet ret til at tilbagesende dem. Derfor var det afgø-

rende for Danmark fortsat at være en del af Dublinforordningen. Ministeren bekræftede

det problematiske i, at der ikke just er en paskontrol, der kan kontrollere de mennesker,

der ankommer til

Europa i irregulære fartøjer. Det handlede om at få styr på EU’s ydre

grænser, og var et vigtigt spørgsmål.

Ministeren svarede Søren Søndergaard, at regeringen altid spørger Folketinget i god tid,

og at Danmark vil tiltræde hurtigst muligt efter, at EU har vedtaget den nye forordning.

Ministeren bekræftede, at flygtninge kunne søge asyl uanset det nye system, og at der

altså ikke var tale om et konventionsbrud. Flygtninge, der ønsker at søge asyl, vil indgå i

en normal asylprocedure, hvor man i henhold til dansk procedure tjekker baggrund osv.

Man tjekker også for terrorrelationer.

Til Rasmus Nordqvist sagde ministeren, at Danmark befandt sig i samme lejr som bl.a.

Frankrig. Ministeren bad Holger K. Nielsen stille sit spørgsmål på ny.

Holger K. Nielsen

mente, at svaret til Søren Søndergaard var tilstrækkeligt. Han forstod,

at der gik en periode fra rådsmødet, inden forordningen trådte i kraft.

7/16

EUU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 404: Foreløbigt referat fra Europaudvalgets møde 23/2-16

Udlændinge-, integrations- og boligministeren

bekræftede, at Danmark ville tiltræde

hurtigt.

Rasmus Nordqvist

spurgte, hvor længe man vil gemme de oplysninger, som indrejsen-

de fra tredjelande giver. Sletter man dem, når de rejser ud? Der foregik vel ingen registre-

ring af borgere fra Schengenområdet, der rejser ind i et andet Schengenland? Hvis ja,

hvilken form for registrering var der så tale om? Hvor skulle data lagres og hvor længe?

Morten Løkkegaard

støttede regeringens forhandlingsoplæg.

Kenneth Kristensen Berth

sagde, at Dansk Folkepartis skepsis gik på undtagelsesbe-

stemmelsen, og at han gerne havde været helt foruden den. Hvad skulle der til for at

aktivere den? Ville en vinterferiekø mellem Tyskland og Danmark være tilstrækkelig til at

suspendere regler om kontrol og lader folk passere?

Udlændinge-, integrations- og boligministeren

svarede, at en vinterferiekø ikke var

tilstrækkelig. Slet ikke. Det er kun et uforholdsmæssigt stort pres, at man går ind og risi-

kovurderer. Så undtagelsesbestemmelsen burde ikke holde Dansk Folkeparti tilbage fra

at støtte forhandlingsoplægget. Til Rasmus Nordqvist sagde ministeren, at der var tale

om at tjekke op imod eksisterende data fra Interpol og SIS i et hit/no hit-system. Der var

altså ikke tale om at registrere som sådan.

Søren Søndergaard

henviste til, at ministeren lige havde sagt, at man ville få mulighed

for at holde styr på, hvor mange der rejser ud igen. Det kunne man da ikke gøre ved

hjælp af en hit/no hit-model,

for er der ”no hit”, kommer de rejsende ind, og man kan ikke

tjekke, om de rejser ud igen. Der måtte altså være en form for opbevaring af oplysninger,

indtil de rejser ud igen.

Rasmus Nordqvist

havde også forstået det sådan, at man vil registrere folk fra tredje-

lande for at tjekke, om de rejser ud igen. Hvis man gemmer persondata ved indrejse,

sletter man dem så igen ved udrejse?

Udlændinge-, integrations- og boligministeren

sagde, at der var forskel på, om der

var tale om EU-borgere eller om tredjelandsborgere med visumpligt. Deri lå hele forskel-

len. Hvis den ændrede forordning blev gennemført, vil man som tredjelandsstatsborger

systematisk vil blive kontrolleret

–

og som noget nyt også ved udrejse. For EU-borgere vil

der være talt om hit/no hit-systemet.

Kenneth Kristensen Berth

sagde, at han med den afklaring støttede ministerens for-

handlingsoplæg.

Peter Hummelgaard Thomsen

støttede forhandlingsoplægget.

Emrah Tuncer

bakkede op om forhandlingsoplægget.

8/16

EUU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 404: Foreløbigt referat fra Europaudvalgets møde 23/2-16

Christina Egelund

gav sin opbakning til forhandlingsoplægget.

Søren Søndergaard

støttede forhandlingsoplægget.

Rasmus Nordqvist

var glad for at have fået bekræftet, at der ikke ville ske en lagring af

data. Det var afgørende for, at partiet kunne støtte regeringens forhandlingsmandat.

9/16

EUU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 404: Foreløbigt referat fra Europaudvalgets møde 23/2-16

2. Udkast til Europa-Parlamentets og Rådets forordning om Den Europæiske

Grænse- og Kystvagt og om ophævelse af Rådets forordning (EF) nr.

2007/2004, Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 863/2007 og

Rådets beslutning 2005/267/EF (førstebehandling)*



Orienterende debat

KOM (2015) 0671

Rådsmøde 3450

–

bilag 1 (samlenotat side 6)

Det Europæiske Råd 17-18/12-15

–

bilag 8 (konklusioner fra mødet i Det

Europæiske Råd den 17.-18. december 2015)

EUU alm. del (15)

–

bilag 363 (Europa-Kommissionens faktaark om

schengenreglerne)

EUU alm. del (15)

–

bilag 365 (internt) (kommenteret dagsorden)

EU-note (15)

–

E 21 (EU-note om fælles grænse- og kystvagtagentur)

Udlændinge-, integrations- og boligministeren

Det andet punkt på dagsordenen drejer

sig om Kommissionens forslag om en europæisk grænse- og kystvagt. Formandskabet

lægger alene op til at orientere om, hvor langt man er nået i forhandlingerne om selve

forslaget.

Formålet med forslaget er at sikre en integreret grænseforvaltning af EU’s ydre grænse

med henblik på effektivt at styre migrationen og sikre et højt sikkerhedsniveau internt i

EU, samtidig med at den fri bevægelighed for personer opretholdes. Forslaget indebærer,

at Frontex ændrer navn til Det Europæiske Agentur for Grænse- og Kystbevogtning og

får udbygget sit mandat.

Med forslaget lægges op til, at den integrerede europæiske grænseforvaltning vil være et

fælles ansvar mellem det nye agentur og de nationale myndigheder med ansvar for

grænseforvaltning. Der ændres ikke på, at det fortsat er medlemsstaterne, der som ud-

gangspunkt har hovedansvaret for forvaltningen af de ydre grænser. For at fastslå om en

medlemsstat er i stand til at gennemføre gældende EU-lovgivning, for så vidt angår for-

valtningen af de ydre grænser, vil agenturet løbende afgøre, om der er svagheder i en

medlemsstats grænseforvaltning af de ydre grænser.

Denne vurdering vil basere sig på en række tiltag. Blandt de centrale tiltag er



Udsendelse af forbindelsesofficerer til medlemsstaterne, hvor det findes relevant

Assistance til medlemsstaterne på medlemsstaternes anmodning med henblik at

sikre forstærkning i situationer, hvor der er behov for en hurtig reaktion

10/16

EUU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 404: Foreløbigt referat fra Europaudvalgets møde 23/2-16



Udarbejdelse af sårbarhedsvurderinger med henblik på vurdering af medlemsstater-

nes kapacitet og beredskab til håndteringen af grænseforvaltningen. Sårbarhedsvur-

deringen vil blive lagt til grund for en eventuel beslutning om, hvilke korrigerende for-

anstaltninger den pågældende medlemsstat skal træffe.

Efter høring af agenturet kan Kommissionen træffe afgørelse om at pålægge den

berørte medlemsstat at samarbejde med agenturet straks og tage de nødvendige

skridt til gennemførelse af de foranstaltninger. Foranstaltningerne vil fremgå af

Kommissionens beslutning og den operationelle plan, der er indgået mellem agentu-

ret og medlemsstaten. Indsatshold bestående af grænseeksperter fra medlemssta-

terne koordineres af agenturet, men opererer efter instruks fra den berørte med-

lemsstat, med mindre denne har bemyndigelse til at pålægge grænseeksperter at

handle på medlemsstaternes vegne.



I forbindelse med styrkelse af den integrerede europæiske grænseforvaltning skal jeg

oplyse om, at Kommissionens forslag også indeholder forslag om at udvikle et samarbej-

de mellem det nye agentur

og EU’s Fiskerikontrolagentur

og Det Europæiske Agentur for

Søfartssikkerhed. Formålet er at forbedre synergien mellem de tre agenturer. Dette nye

samarbejde fremgår af forslaget til den europæiske grænse- og kystvagt såvel som af to

andre forslag, der består af ændringer af nuværende forordninger om fiskerikontrolagen-

turet og søfartsagenturet. Når det gælder de to sidste forslag, henviser jeg udvalget til de

oversendte grund- og nærhedsnotater.

Endelig skal jeg bemærke, at forslaget også omfatter forslag til styrkelse af det nye agen-

turs rolle i forbindelse med tilbagesendelse af tredjelandsstatsborgere uden lovligt ophold

i EU.

Forslaget er under forhandling i rådsregi. På lige fod med de øvrige medlemsstater er

regeringen positivt indstillet over for forslaget, idet det er vurderingen, at det vil bidrage til

en styrkelse af forvaltningen af de ydre grænser

–

både i forhold til sikkerheden i EU og i

forhold til håndtering af migrationsstrømmene. Det er vigtigt at understrege, at regeringen

på linje med de fleste andre medlemsstater forudsætter, at den kommende styrkelse af

kontrollen ved den ydre grænse vil respektere medlemslandenes nationale grænsefor-

valtningskompetence.

Da der er tale om en Schengenrelateret retsakt, vil Danmark på grund af retsforbeholdet

ikke deltage i vedtagelsen af retsakten.

Danmark skal inden 6 måneder efter Rådets endelige vedtagelse af retsakten meddele,

om vi gennemfører retsakten i dansk lov. Gør vi ikke det, gælder det også her, at man

skal overveje, hvilke passende foranstaltninger der skal træffes.

11/16

EUU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 404: Foreløbigt referat fra Europaudvalgets møde 23/2-16

Rasmus Nordqvist

ville gerne vide mere om mere om det nye agenturs rolle i koordine-

ringen angående hotspotområderne. Påtog det nye agentur sig andet end bare at regi-

strere de flygtninge, der kommer?

Kenneth Kristensen Berth

henviste til, forsvarsministerens udtalelser om dansk delta-

gelse med flådefartøjet Absalon i NATO-operationen i Middelhavet. Ministeren var blevet

spurgt om, hvad et NATO-flådefartøj skal gøre ved en båd, der bliver opbragt, og hvordan

man skulle finde ud af, om den skulle sejles til Europa eller til Tyrkiet. Hans klare svar

var, at det skulle sejles tilbage til Tyrkiet. Hvad så med Frontex? Hvilken dagsorden gør

sig gældende? Skal det være Frontex’, nemlig at det skal returneres, eller skal de sejles i

land i f.eks. Grækenland eller Italien?

Udlændinge-, integrations- og boligministeren

understregede, at Frontex kun opere-

rer inden for EU’s territorium, og at man derfor kun kan sende de skibe tilbage til de lande

med hvem, man har en tilbagetagelsesaftale.

Rasmus Nordqvist

gentog sit spørgsmål om det nye grænseagentur og den koordine-

ring, der vi ske i forbindelse med hotspotområder.

Udlændinge-, integrations- og boligministeren

svarede, at det nye agentur i det hele

taget ville angribe tingene på en mere aktiv måde, og at det ville gå mere ind i udsendel-

sesproceduren.

12/16

EUU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 404: Foreløbigt referat fra Europaudvalgets møde 23/2-16

3. Migration

KOM (2016) 0085

Rådsmøde 3450

–

bilag 1 (samlenotat side 13)

Det Europæiske Råd 17-18/12-15

–

bilag 8 (konklusioner fra mødet i Det

Europæiske Råd den 17.-18. december 2015)

EUU alm. del (15)

–

bilag 365 (internt) (kommenteret dagsorden)

EU-note (15)

–

E 32 (EU-note af 18/2-16 om den fælles EU-Tyrkiet

handlingsplan om håndtering af flygtningekrisen)

EUU alm. del (15)

–

bilag 281 (udvalgsmødereferat side 319, senest

behandlet i EUU 27/11-15)

a) Nuværende situation og opfølgning af gennemførelsen af de trufne

foranstaltninger

–

Udveksling af synspunkter

Se nedenstående punkt.

b) Kommende tiltag: (evt.) opfølgning af Det Europæiske Råds konklusioner af

18.-19. februar

–

Udveksling af synspunkter

Det Europæiske Råd 18-19/2-16

–

bilag 8 (konklusioner fra mødet i Det

Europæiske Råd 18-19/2-16)

Udlændinge-, integrations- og boligministeren:

Det tredje punkt på dagsordenen er et

generelt punkt vedrørende migrationskrisen, dog med særlig fokus på resultatet af Det

Europæiske Råd, der blev afholdt i sidste uge.

Formandskabet har lagt op til en udveksling af synspunkter om den aktuelle situation.

Derfor er det forventningen, at medlemsstaterne vil berøre en lang række emner, herun-

der hotspots, omfordeling, tilbagetagelse, genbosætning og opfølgning på de aftaler EU

og medlemsstaterne på den ene side og tredjelande eller grupper af tredjelande har ind-

gået inden for de seneste måneder.

Det er også forventningen, at der vil være en helt foreløbig drøftelse af endnu ikke frem-

lagte forslag, herunder det af Kommissionen bebudede omfattende forslag til ændring af

Dublinsystemet.

Det er regeringens generelle holdning, at den nuværende migrations- og flygtningesitua-

tion kræver, at man har fokus på udmøntning af eksisterende lovgivning og aftaler, der

kan føre til en reduktion af migrationspresset på EU. Her nytter nye forslag, der vil tage

lang tid at forhandle og udmønte, selvsagt ikke.

13/16

EUU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 404: Foreløbigt referat fra Europaudvalgets møde 23/2-16

Det betyder dog ikke, at regeringen ikke også lægger vægt på også at se positivt på for-

slag, der kan have en virkning på længere sigt. For regeringen er det særligt vigtigt at

have fokus på en effektiv udmøntning af EU-Tyrkiet handlingsplanen. Det er også vigtigt

at arbejde for en styrkelse af kontrollen med og på de ydre grænser

–

ikke mindst i Græ-

kenland

–

samt sikring af fuldt operative hotspots med henblik på identifikation, registre-

ring og fingeraftryksoptag af alle irregulære migranter og asylansøgere, der krydser den

ydre grænse.

Endeligt støtter regeringen tiltag til effektivisering af tilbagesendelse af personer uden

lovligt ophold og uden behov for beskyttelse. Derfor er regeringen godt tilfreds med kon-

klusionerne fra det Europæiske Råd, hvor alle disse elementer prioriteres.

I forhold til det annoncerede forslag fra Kommissionen om en revision af Dublinsystemet

er det regeringens holdning, at det fortsat er afgørende, at udlændinge- og asylpolitikken

fastlægges i Danmark, men også at man vil arbejde for, at Danmark kan blive ved med at

være medlem af Dublinsystemet. I øvrigt synes mange andre medlemsstater ikke at have

appetit på en omfattende ændring af Dublinsystemet. Vi får formentlig en første indikation

på lysten til ændringer, når Kommissionen vedtager en meddelelse om sine planer i be-

gyndelsen af marts måned.

Rasmus Nordqvist

henviste til debatten om en ny Dublinforordning. Hvilke langsigtede

løsninger ville regeringen fremhæve på mødet?

Udlændinge-, integrations- og boligministeren

svarede Rasmus Nordqvist, at fra

dansk side handlede det om at forblive en del af Dublinsystemet. Det var målet, samtidig

med at man havde det grundlæggende princip, at Danmark selv vil bestemme sin udlæn-

dingepolitik.

Søren Søndergaard

gentog sit spørgsmål.

Kenneth Kristensen Berth

omtalte den lidt særprægede henstilling fra Kommissionen,

som man skulle diskutere på mødet. Den handlede om at etablere en ordning, der gør, at

personer indrejst i Tyrkiet frivilligt kan tage til EU og søge om asyl. Var ministeren venlig

stemt over for genbosættelse af syrere, der kommer via Tyrkiet?

Udlændinge-, integrations- og boligministeren

svarede Kenneth Kristensen Berth, at

man fra dansk side havde meddelt, at Danmark er omfattet af en kvote på 500 personer.

Man var villig til at drøfte det, men kun, når der kom styr på situationen i f.eks. Tyrkiet.

14/16

EUU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 404: Foreløbigt referat fra Europaudvalgets møde 23/2-16

Udg.

4. Anvendelse af artikel 26 i Schengengrænsekodeks og tilknyttede spørgsmål



Udveksling af synspunkter

Rådsmøde 3450

–

bilag 1 (samlenotat side 17)

EUU alm. del (15)

–

bilag 363 (Europa-Kommissionens faktaark om

schengenreglerne)

EUU alm. del (15)

–

bilag 365 (internt) (kommenteret dagsorden)

EU-note (15)

–

E 25 (EU-note af 15/1-16 om midlertidig genindførelse af

grænsekontrol)

EU-note (15)

–

E 29 (EU-note af 3/2-16 om Schengensamarbejdet og

Grækenland)

Punktet var udgået, men ministeren besvarede spørgsmål fra udvalget.

Kenneth Kristensen Berth

spurgte, hvorfor punktet var udgået. Handlede det om, at

man fornemmede, at der ikke kunne opnås enighed? Der var lagt op til, at det enkelte

land ikke skulle have lov til at indføre grænsekontrol, som man f.eks. havde gjort i Dan-

mark, men at det skulle ske

koordineret fra EU’s side. Det var afgørende for Danmark at

bevare en principiel ret til at indføre grænsekontrol.

Udlændinge-, integrations- og boligministeren

svarede, at punktet var udgået, fordi

Grækenland havde fået 3 måneder til at rette op på sin grænsekontrol. Det var altså ikke

aktuelt at drøfte det på det kommende rådsmøde.

15/16

EUU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 404: Foreløbigt referat fra Europaudvalgets møde 23/2-16

5. Eventuelt

Udlændinge-, integrations- og boligministeren:

Så er der sådan set ikke mere på

dagsordenen for dette rådsmøde, bortset fra at formandskabet har indbudt til en

frokostdrøftelse. Forventningen er, at der vil være tale om en bred drøftelse om migration,

herunder måske med særligt henblik på den østlige Middelhavs- og Vestbalkanrute.

Det næste ordinære møde i RIA-regi finer allerede sted den 10.-11. marts, altså nogle få

dage efter et forventet ekstraordinært møde om migration i Det Europæiske Råd, og det

betyder, at vi får lejlighed til at mødes igen.

Søren Søndergaard

henviste til frokostdiskussionen om Tyrkiet i forbindelse med råds-

mødet. Hvad ville ministerens indspark til den være?

Udlændinge-, integrations- og boligministeren

kendte endnu ikke frokostmødets

emner og kunne dermed ikke oplyse Søren Søndergaard om dem.

6. Siden sidst

Ministeren

havde ingen bemærkninger til dette punkt.

16/16