Europaudvalget 2015-16
EUU Alm.del Bilag 409
Offentligt
UDENRIGSMINISTERIET
Den 24. februar 2016.
Spørgsmål fra Udenrigsudval-
get til udenrigsministeren af 1.
februar 2016.
URU alm. del – spørgsmål 124
stillet af Christian Juhl (EL).
URU alm. spørgsmål nr. 124:
Hvilken betydning har det for Danmarks og EU's muligheder for at spille en aktiv rolle i freds-
processen i Colombia, at FARC-EP forsat er på EU's terrorliste? Forhindrer terrorstemplingen
Danmark, EU og europæiske civilsamfundsorganisationers mulighed for at mødes med repræ-
sentanter fra begge parter i fredsforhandlingerne?
Svar:
Hverken EU, Danmark eller europæiske civilsamfundsorganisationer er part i de igangværende
fredsforhandlinger mellem den colombianske regering og FARC, som finder sted i Havanna
med Cuba og Norge som garantlande, og Chile og Venezuela som observatører.
Fjernelse af FARC fra EU’s terrorliste er en beslutning, der skal tages i fællesskab af EU's med-
lemsstater. Fra EU’s side er man langt i forberedelserne på at støtte fredsopbygningen og et
post-konflikt Colombia, herunder via udnævnelse af den tidligere irske premierminister Eamon
Gilmore som den Høje Repræsentants særlige udsending for fredsprocessen samt oprettelse af
en Trust Fond. USA og FN har ligeledes udpeget særlige udsendinge.
Man støtter fra dansk og europæisk side op om præsident Santos’ dialog-orienterede linje. Selv
om der er sket store fremskridt i fredsforhandlingerne, og præsident Santos har udmeldt ambi-
tionen om at underskrive en fredsaftale senest den 23. marts 2016, er det fortsat sådan, at ”intet
er aftalt, før end alt er aftalt”.