EUU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 42: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 23/9-15

Europaudvalget 2015-16
EUU Alm.del Bilag 42
Offentligt

Europaudvalget

REFERAT

AF 4. EUROPAUDVALGSMØDE

Dato:

Tidspunkt:

Sted:

Til stede:

onsdag den 23. september 2015

kl. 14.10

2-080

Kenneth Kristensen Berth, næstformand, Jakob Ellemann-Jensen

(V), Holger K. Nielsen (SF), Søren Søndergaard (EL), Nikolaj

Villumsen (EL), Christina Egelund (LA), Rasmus Nordqvist (ALT),

Thomas Jensen (S), Jens Joel (S), Dan Jørgensen (S) og Rasmus

Helveg Petersen (RV).

statsminister Lars Løkke Rasmussen.

Desuden deltog:

Kenneth Kristensen Berth fungerede som formand under hele mødet. Han orienterede

om, at der undtagelsesvis var en bagkant på mødet, da statsministeren skulle til Bruxelles

og derfor måtte gå kl. 15.

Punkt 1. Forelæggelse

af ekstraordinært, uformelt møde blandt EU’s stats-

regeringschefer den 23. september 2015

Det Europæiske Råd 23/9-15 (2015-16)

–

bilag 1 (hyrdebrev forud for mødet

mellem

EU’s

stats- og regeringschefer 23/9-15)

Statsministeren:

Tak for den fleksibilitet, udvalget udviser ved at operere med en bag-

kant. Det vil jeg prøve at honorere ved at holde min foreIæggelse kort nok, til at udvalget

kan stille spørgsmål. I dag er der indkaldt til et ekstraordinært møde i Det Europæiske

Råd. Baggrunden er den enorme udfordring, som vi står over for, med et stort pres på

Europas grænser, både fra flygtninge og fra økonomiske migranter. Jeg forventer en ge-

nerel drøftelse af situationen i medlemslandene med særligt fokus på, hvad der kan gø-

res for at styrke nærområdeindsatsen

og bistanden til EU’s frontlinjestater.

Der er tale om et problem for hele Europa. Derfor har vi også brug for europæiske løs-

ninger. Det nytter ikke at skubbe udfordringerne rundt imellem os. Vi må trække på alle

de instrumenter, som EU har til rådighed, og sætte ind over en bred front.

Det er også i det lys, man skal se den danske position fra i sidste uge om at allokere 100

mio. euro frivilligt, selv om vi har et retsforbehold, og helt ved siden af det som en ekstra-

ordinær ting at signalere parathed til at tage imod 1.000 flygtninge. Det er for at yde vores

bidrag til at få skubbet dagsordenen derhen, hvor man begynder at diskutere problemer-

ne i deres dybde og de rigtige løsninger. Derfor vil mit hovedbudskab til topmødet senere

i dag være, at vi skal leve op til humanitære standarder, når folk er i nød, men også at vi

skal sikre en balance, hvor vi også værner om vores nationer. Vi skal have realisme ind i

debatten og se på, hvordan vi får styr på tilstrømningen - ikke mindst tilstrømningen af

dem, som ikke har behov for beskyttelse, men

–

af gode, individuelle grunde

–

blot søger

et bedre liv.

EUU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 42: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 23/9-15

4. Europaudvalgsmøde

På det ekstraordinære møde for justits- og indenrigsministre i går blev der truffet beslut-

ning om midlertidig omfordeling af 120.000 personer fra Italien og Grækenland. Vores

rolle i den forbindelse har jeg allerede berørt. Det, man vel kan sige, er, at det er godt, der

blev truffet en beslutning. Det kan medvirke til at få lande som Italien og Grækenland til at

registrere asylansøgere ordentligt, som de er forpligtet til i henhold til Dublinsystemet. Det

sker

–

sagt meget diplomatisk

–

ikke fuldt ud i øjeblikket, og det er jo netop en af grunde-

ne til, at vi står i den her situation. Det er klart i Danmarks interesse, at Dublinsystemet

kommer til at fungere igen.

At beslutningen blev truffet med flertal og efter modstand fra Ungarn, Tjekkiet, Slovakiet

og Rumænien, vil rimeligvis give anledning til nogen debat i aften. Danmark står uden for

beslutningen, og det er derfor ikke en diskussion, jeg vil gå ind i. Samtidig skal man hu-

ske på, at det er i Danmarks interesse, at de lande, der har forpligtet sig til fælles regler i

henhold til traktaten, også er i stand til at træffe beslutninger.

Under alle omstændigheder er det vigtigt, at vi kommer videre og får hele den diskussion

om omfordeling mellem landene af bordet til fordel for en anden debat. Jeg er i hvert fald

af den opfattelse, at der har været brugt rigtig mange kræfter i den sidste tid på at disku-

tere et hjørne

–

vigtigt, nuvel

–

men alligevel et hjørne af det hele, nemlig hvordan man

omfordeler en delmængde af en udfordring. Derfor håber jeg, at vi på topmødet senere i

dag kan fokusere på de egentlige problemer. Hvordan hjælper vi i nærområderne? Hvor-

dan forhindrer vi, at flere tager af sted mod Europa? Hvordan får vi styr på EU’s eksterne

grænser? Hvordan sikrer vi, at alle bliver registreret? Hvordan sikrer vi, at dem, der ikke

har behov for beskyttelse i Europa, de facto bliver sendt tilbage?

Regeringen har som bekendt besluttet at understøtte EU’s samlede migrationsindsats

med 100 mio. euro. Vi er klar til at sætte pengene ind i de områder, flygtningene kommer

fra, og områderne langs migrationsruterne fra Afrika og Syrien til EU. Vi er klar til at hjæl-

pe de af vores EU-partnere, der er mest påvirket af migrationsstrømmene, og som kæm-

per med at sikre kontrollen ved EU’s ydre grænser.

Jeg synes, det er vigtigt, at Danmark kommer på banen her. Det synes jeg af mange

grunde. Først og fremmest fordi et europæisk problem ikke kan løses af Danmark alene,

men nok så meget fordi den realisme, vi har haft i den danske debat om flygtninge, ud-

lændinge, integration m.v., med tiltagende styrke nu også er ved at indfinde sig i den eu-

ropæiske debat. Derfor er det i en stærk dansk interesse at melde offensivt ud. Det er mit

indtryk fra de møder, som jeg havde sidste torsdag med formanden for Det Europæiske

Råd, Donald Tusk, og kommissionsformand Juncker, at vi med vores udspil netop har

gjort det.

Med det afsæt vil jeg på topmødet lægge vægt på følgende elementer:

For det første skal der naturligvis styr på EU’s ydre grænser. Det skal ske med fuld re-

spekt for menneskerettighederne og internationale forpligtelser, det siger sig selv. Folk

100

EUU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 42: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 23/9-15

4. Europaudvalgsmøde

skal behandles anstændigt. De migranter og asylansøgere, som kommer frem til Europa,

skal blive registreret i overensstemmelse med reglerne. Gr77ækenland og andre med-

lemslande er under stort pres. Derfor må vi bistå dem, så de bliver i stand til at løfte op-

gaven.

Derfor støtter regeringen op om etableringen af modtagelsescentre

–

såkaldte hotspots

–

i frontlinjestaterne. Det kan bidrage til at få situationen under kontrol. Danmark er parat til

at hjælpe til, så centrene bliver etableret og får de nødvendige eksperter stillet til rådighed

på samme måde,

som vi i dag gennem EU’s asylstøttekontor yder praktisk bistand til at

styrke asylsystemerne i de medlemslande, der oplever det største migrationspres.

For det andet skal vi blive bedre til at skelne mellem flygtninge, der har et beskyttelses-

behov, og økonomiske migranter på jagt efter et bedre liv. Jeg kan sagtens forstå, at folk

ønsker et bedre liv. Men vi må bare erkende, at Europa ikke kan rumme dem alle. Vejen

til det europæiske arbejdsmarked bør ikke gå via tilfældige flygtningestrømme.

De personer, der ikke har krav på flygtningestatus, og som ikke har et andet lovligt op-

holdsgrundlag, skal sendes tilbage så hurtigt som muligt. EU skal have flere og mere ef-

fektive tilbagetagelsesaftaler. Sagt på en anden måde: De lande, som migranterne

stammer fra, skal i højere grad selv tage et ansvar.

Vi skal tage alle værktøjer i den udenrigspolitiske værktøjskasse i brug

–

handel, udvik-

lingspolitik og politisk dialog. Når vi støtter de lande, bør de også være indstillet på at ta-

ge økonomiske migranter tilbage og samarbejde i kampen mod menneskesmuglere. No-

get for noget. Det skal vi have diskuteret. Der er noget, der også vil være centralt på EU-

Afrika-topmødet i Valletta den 11.-12. november.

For det tredje skal vi styrke samarbejdet med transitlandene, herunder ikke mindst Tyrki-

et. Det skal vi gøre for at begrænse tilstrømningen fra bl.a. Syrien, Irak, Afghanistan og

Pakistan.

Kommissionen har jo foreslået at etablere en trustfond for migration i og fra Afrika, som

skal kunne bruges til at iværksætte indsatser vedrørende stabilisering og håndtering af

grundlæggende årsager til migration, sikkerhed og udvikling samt bekæmpelse af men-

neskesmugling. Vi er positivt indstillede over for etableringen af fonden og vil gerne bi-

drage til den.

Endelig er det helt afgørende, at vi styrker nærområdeindsatsen. Vi er udfordret i nogle af

de flygtningelejre, der ligger i nærområderne. Den internationale støtte er på det seneste

gået ned. Det er absurd, for det får flygtningene til at bryde op og vende sig mod Europa.

Vi skal gøre endnu mere for at sikre, at flygtningene bliver der, hvor vi kan hjælpe mange

flere for de samme penge. EU og medlemsstaterne bør tage teten i den indsats. Jeg vil

på topmødet senere i dag skubbe på for, at alle bidrager mere til nærområdeindsatsen,

bl.a. igennem UNHCR og Verdensfødevareprogrammet. Det kan jeg jo også gøre med

den styrke, at vi i det aktstykke, vi i dag har præsenteret i Finansudvalget, lægger op til at

101

EUU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 42: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 23/9-15

4. Europaudvalgsmøde

yde et større bidrag til Verdensfødevareprogrammet som led i udmøntningen af de her

250 mio. kr. til humanitære indsatser i og omkring Syrien, som jo betyder, at Danmarks

samlede humanitære tilsagn til ofrene for krisen i Syrien i indeværende år når op over

450 mio. kr.

Mens vi taler om, hvordan vi håndterer de mange flygtninge og migranter, som ankommer

i Europa, må vi ikke glemme hovedårsagerne til den akutte flygtningesituation. Situatio-

nen i Syrien er meget alvorlig. Så længe forholdene er som nu, er det klart, at mange sy-

rere ikke kan se nogen sikker fremtid i Syrien. Det er helt centralt, at vi sammen med det

internationale samfund fortsætter arbejdet med at finde en politisk løsning på konflikten.

Formanden for Det Europæiske Råd, Donald Tusk, som netop har besøgt regionen, har

derfor lagt op til, at vi senere i dag også drøfter diplomatiske tiltag for at løse Syrienskri-

sen.

Fra dansk side støtter vi FN’s særlige udsending,

Staffan de Mistura, og hans bestræbel-

ser på at genoplive det politiske spor. Det ser stadig vanskeligt ud. Spørgsmålet om As-

sad og hans eventuelle fremtidige rolle i og efter en overgangsregering splitter fortsat de

regionale og internationale aktører. En afklaring af dette spørgsmål er formentlig afgø-

rende for reelle fremskridt i det politiske spor. Jeg ser derfor frem til at høre Tusks vurde-

ring af situationen og til at drøfte spørgsmålet med mine europæiske kolleger.

Alt i alt vil jeg med udgangspunkt i regeringens seneste beslutninger på området presse

på for, at vi på topmødet får sat gang i en omfattende indsats i forhold til det meget store

pres, som Europa oplever i øjeblikket. En indsats, som ikke bare skal handle om omfor-

deling, men om hvordan vi får styr på situationen og begrænset den voldsomme tilstrøm-

ning, som vi ser i disse dage.

De konkrete tiltag forventer jeg vil blive drøftet af de relevante rådsformationer i den

nærmeste fremtid. Der er i dag tale om et ekstraordinært møde. Der er et ordinært top-

møde i oktober i uge 42, hvor problematikken givetvis vil være at genfinde på dagsorde-

nen. Jeg tror ikke, at mødet i dag vil løse hele problemet i al dets kompleksitet, men jeg

håber, at det bliver et møde, hvor man forpligter hinanden på at få sat gang i en hand-

lingsplan, så man styrbart og forpligtende og med mulighed for opfyldning kan få taget hul

på de mange elementer, der skal adresseres, hvis man skal gøre sig en forhåbning om at

løse det problem, som Europa aktuelt befinder sig i. Det var, hvad jeg ville fremhæve. Jeg

ser frem til jeres bemærkninger og spørgsmål.

Nikolaj Villumsen

mente, at det i forhold til realiteterne var en fuldstændig urealistisk

vurdering, at der ikke kommer til at være kaos efter topmødet, hvis ikke man bliver enige

om en permanent fordelingsordning. Så vil det nuværende kaos fortsætte. Derfor spurgte

han, om det var statsministerens plan at arbejde for det. Han var meget enig med stats-

ministeren i, at der skulle gøres noget i nærområderne. Det var helt afgørende, at stats-

ministeren satte handling bag ordene. Det er godt, at Danmark øger støtten i år. Kunne

statsministeren udelukke, at man med den følgende uges finanslovsforslag vil skære på

102

EUU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 42: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 23/9-15

4. Europaudvalgsmøde

Danmarks bidrag til den multilaterale støtte gennem FN? Lige præcis i år går den til at

hjælpe i nærområderne i en situation, hvor der er en så akut mangel, at FN har halveret

de madportioner, der bliver udleveret til flygtningene i nærområderne.

Rasmus Nordqvist

roste de skridt, regeringen havde taget. Han spurgte til hotspots eller

modtagecentre. Hvis det skal være interessant for de europæiske frontlinjelande at huse

flygtningene, bliver der nødt til at være nogle incitamenter for at registrere dem og be-

handle deres sager. Hvis man ikke samtidig med etableringen af modtagecentre går i

gang med at diskutere en permanent omfordeling af asylansøgerne, hvorfor skulle lande-

ne så begynde at registrere alle flygtningene og ikke bare fortsætte med at lade folk rejse

uregistreret igennem? Han mente ikke, man kunne tale om modtagecentre uden også at

tale om permanent fordeling. Han mindede om, at hvis man bliver ved med at skære i

udviklingsbistanden, vil resultatet være flere flygtninge. Det skal man lige have med i

overvejelserne.

Dan Jørgensen

bakkede op om regeringens tilgang. Han havde et spørgsmål om den

fordeling af flygtninge, der var blevet vedtaget dagen før, og som nok skulle blive diskute-

ret på dagens ekstraordinære topmøde. Uagtet at statsministeren siger, at Danmark ikke

skal blande sig, fordi man står uden for, så siger han også, at det er i Danmarks interes-

se, at de lande, der er med, lever op til beslutningerne. Derfor ville han gerne vide, hvilke

sanktionsmuligheder EU har over for de lande, der ikke har tænkt sig at leve op til beslut-

ningerne, og hvordan Danmark vil forholde sig i den diskussion. Han var også meget enig

med statsministeren i, at det er i Danmarks interesse, at Dublinsystemet kommer til at

fungere igen. De fleste forestiller sig vel, at der i diskussionerne om, hvordan det frem-

over skal se ud, også vil komme spørgsmål om, hvorvidt der skal laves en fordelingsnøg-

le for flygtninge. Han forstod statsministeren således, at den vil Danmark ikke deltage i,

og Socialdemokratiet mente heller ikke, at Danmark skulle deltage i en fordelingsnøgle.

Men hvordan ville man sikre sig, at Danmark stadig kan være med i Dublinforordningen,

hvis man står uden for en så vigtig del? Socialdemokraterne var enige i statsminsiterens

intentioner, men savnede nogle klare ord om, hvordan man kunne sikre det.

Den fungerende formand

nævnte, at Inger Støjberg for små 14 dage siden igen og igen

havde forsikret om, at Danmark ikke ville modtage nogen ekstra flygtninge. Der gik en 4-5

dage, og så sagde statsministeren, at Danmark skulle modtage 1.000 flygtninge. Hvordan

skulle man så kunne regne med, at Danmark ikke ville modtage mere end de nævnte

1.000? Og hvordan skulle man kunne regne med, at Danmark ikke vil deltage i en obliga-

torisk omfordelingsmekanisme, heller ikke på frivillig basis? Danmark har ikke den store

interesse i at modtage flere flygtninge, mente han.

Den fungerende formand spurgte også om, hvorvidt statsministeren havde tænkt sig at

præsentere den australske model for sine kolleger. Den nuværende situation var uhold-

bar. I hundredtusindvis af personer fra Afrika og Mellemøsten forsøger at få en fremtid i

Europa. Her kunne den australske model være en mulighed. De hotspots, der nu place-

res i Grækenland og Italien, kunne f.eks. placeres i samarbejdsvillige lande syd for Mid-

delhavet i stedet. Spanien har en hjemsendelsesaftale med Mauretanien og Senegal, og

103

EUU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 42: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 23/9-15

4. Europaudvalgsmøde

man kunne måske gøre brug af nogle af Spaniens erfaringer i forhold til at oprette hot

spots uden for Europa, så det bliver mindre attraktivt at forsøge at komme ind i Europa.

Statsministeren

var ikke enig med Nikolaj Villumsen i, at kaosset fortsætter, hvis man

ikke laver en permanent omfordelingsmekanisme. De havde i det hele taget forskellige

udgangspunkter for diskussionen om flygtninge, migration, og hvad realisme er.

Man kan gøre nogle ting, sådan at man de facto tiltrækker flere, og man kan gøre nogle

ting, som isoleret set holder folk væk. Man skal ikke bare gøre det ene eller det andet,

men finde en balanceret løsning. Millioner af mennesker befinder sig i nærområderne, og

en fri og uhindret adgang til Europa ville skabe et migrationspres, som Europa efter

statsministerens vurdering ikke kan håndtere. Derfor må der gøres flere ting. Europa og

Danmark skal selvfølgelig tage sin del af flygtningene. Danmark gør det i den grad. Sidste

år var Danmark det land, der tog femteflest asylansøgere i EU og næstflest syriske flygt-

ninge. Men man må tage alvorligt, at man ikke kan håndtere det hele. Der skal realisme

ind i de europæiske løsninger. Det handler både om at håndtere folk, der kommer, på en

anstændig måde, der lever op til humanitære standarder, og om, at man overvejer, hvor-

dan man kan mindske presset. Hvis man kun diskuterede, hvordan folk skal fordeles, vil

det ikke mindske presset, måske snarere tværtimod, for så ville man sende et signal til

alle om, at hvis man når frem, bliver der taget vare på en. Derfor er man nødt til at have

en realistisk debat i Europa, der også handler om, hvordan man kan styrke de ydre

grænser og undgå, at folk, der ikke er forfulgte, men bare ønsker et bedre liv, kommer til

Europa. Man må stille modkrav om hjemtagelsesaftaler til de lande, man giver udviklings-

bistand. Så vidt han huskede, har man kun kunnet hjemsende tre ud af ti personer fra

Afrika, der er i Europa uden lovligt opholdsgrundlag. Det tal skal være højere. Derfor er

der ved siden af omfordelingsdebatten i den grad brug for at få defineret nogle sikre lan-

de, man med en kort procedure kan hjemsende folk til; øge registreringsindsatsen; øge

den den koordinerede nødhjælpsindsats i de nærområder, der genererer krigsflygtninge,

og yde en mere perspektivrig indsats, der skaber vækst og dermed håb om et bedre liv

de steder, hvor man genererer økonomiske migranter.

Danmark deltager på grund af forbeholdet ikke i alle dele af samarbejdet, men der er og-

så mange elementer, hvor man sagtens kan være med. På formandens spørgsmål om,

hvorfor man har valgt at gå med i omfordelingsbeslutningen, der faldt på plads dagen før,

ved at yde et ensidigt frivilligt ekstraordinært bidrag, svarede statsministeren, at det er i

Danmarks objektive interesse

–

også hvis man som udgangspunkt mener, der er grænser

for, hvor mange flygtninge man kan tage imod

–

at yde sit lille beskedne bidrag til at rykke

debatten. De sidste uger var der blevet brugt alt for meget politisk energi i hele Europa på

at diskutere et hjørne af en større problemstilling. Hvis ikke man kom videre, ville det væ-

re til skade for Danmark. Det er baggrunden for den disposition, man har truffet.

104

EUU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 42: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 23/9-15

4. Europaudvalgsmøde

Statsministeren kunne med sikkerhed afvise, at han ville vende hjem med et andet tal

end 1.00. Det spørgsmål var blevet afklaret aftenen før, og den diskussion var overstået.

Den offentlige debat om det fremtidige system var præget af nogle misforståelser. Der var

blevet skabt det indtryk, at man i EU gør sig tanker om at udvikle et system, hvor alle, der

indgiver en asylansøgning i et europæisk land, skal indgå i en fordelingsmekanisme. Det

havde der aldrig været noget forslag om. Der er et forslag om en permanent ekstraordi-

nær omfordelingsmekanisme, som kan bruges, hvis der fremover opstår situationer, hvor

et enkelt land bliver lagt ned af en flygtningestrøm, det ikke kan håndtere. Danmark kan

ikke deltage i en sådan ordning på grund af retsforbeholdet. I modsætning til det, der blev

diskuteret og afsluttet dagen før, så er der tale om et legalt værktøj, der kan initieres uden

nogen politiske beslutninger. Dan Jørgensen havde en pointe i, at der er en afledt pro-

blemstilling med hensyn til Dublinsystemet. Det skulle ikke adresseres den aften, men

man ville vende tilbage til det senere. Hvis det, Kommissionen havde lagt op til, bliver

vedtaget uden ændringer, ville det være første gang i verdenshistorien. Hvis man får

skabt et system, hvor Dublinsystemet og den permanente krisemekansime kobles sam-

men, så man kun er med i det ene, hvis man også er med i det andet, så har Danmark

selvfølgelig en udfordring: Så ryger man ud af Dublinforordningen, man kan ikke sende

folk tilbage, og Danmark risikerer at blive en flygtningemagnet. Han troede, at Danmark

sender dobbelt så mange ud, som man får sendt tilbage til Danmark fra andre lande, via

ordningen.

Men omfordelingsmekanismen ville ikke være omdrejningspunktet for aftenens møde. I

Kommissionens forslag var der fundet en løsning til Storbritannien og Irland, som har en

tilvalgsordning. Danmark, der bare har et forbehold, er der ikke taget højde for. Statsmini-

steren håbede, at Danmark ville få en tilvalgsordning og dermed samme status som Stor-

britannien og Irland. Det kunne være en løsning på det dilemma, Dan Jørgensen beskrev.

Det var et spørgsmål, regeringen ville vende tilbage til. Dan Jørgensen spurgte også til

Danmarks handlemuligheder over for lande, der ikke vil efterleve beslutninger, som er

truffet helt legalt. Her har EU de samme muligheder som ellers, nemlig at indlede traktat-

krænkelsessager. Det var uomtvisteligt, at der er hjemmel til den beslutning, der blev truf-

fet dagen før. Man krænker derfor traktaten, hvis man ikke efterlever den.

Statsministeren var ikke helt uenig med Rasmus Nordqvist i, at de lande, hvor der skal

være modtagecentrene, skal have nogle incitamenter til at etablere dem. Fordelingen af

de 160.000 flygtninge

–

både de 40.000 fra sommerferien og de 120.000 der var blevet

diskuteret efterfølgende

–

kunne ses som et forsøg på at finde en løsning på et problem,

der skal gøre det meningsfuldt set med disse landes øjne at opbygge modtagecentre.

Beslutningerne fra dagen før havde givet Italien og Grækenland en tilskyndelse til at få

bygget modtagecentrene op. Rasmus Nordqvist sagde, at man ikke kunne tale om det

ene uden også at tale om det andet, men statsministeren tilføjede, at man også må tale

om det tredje, det fjerde og det femte. Man er nødt til at brede diskussionen ud og tale om

alle elementer på en gang. Han håbede, at mødet i dag kunne ende med en beslutning

om at lave en egentlig handlingsplan, der forholder sig til alle delene samtidig.

105

EUU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 42: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 23/9-15

4. Europaudvalgsmøde

Den australske model har ikke haft nogen målbar effekt, svarede statsministeren den

fungerende formand. Der var så spørgsmålet om det præventive i det. Der er forskellige

overvejelser. Storbritannien har præsenteret tanker om sikkerhedszoner, Holland om sik-

re registreringscentre. Statsministeren så begge forslag

–

der var nuancer af det samme

–

som potentielle elementer i en fremtidig løsning. Derudover bekræftede han, at forhol-

det til Tyrkiet er bestemmende for, hvor stor en afledt udfordring man står med.

Statsministeren svarede, at der var blevet fremlagt et aktstykke i Finansudvalget, der vi-

ser, at der kan disponeres på en sådan måde over den danske humanitære bistand, at

man løfter den humanitære bistand til nærområderne omkring Syrien med 100 mio. kr. i

forhold til året før. Og året før var Danmark det EU-land næst efter Luxembourg, der pr.

capita bidrog mest. Danmark er blandt de seks mest bidragende lande i det hele taget.

Hvis forslaget i finansudvalget går igennem, er bidraget øget yderligere. Det udtrykker

regeringens politiske ambition. Danmark har, siden krigen i Syrien startede, brugt på den

gode side af 1 mia. kr. og markant mere forholdsmæssigt end så mange andre lande.

Men derudover betyder det, at Danmark med styrke og legitimitet kan tage ordet og sige,

at andre skal gøre væsentligt meget mere.

Regeringen ville fremlægge sit finanslovsforslag i ugen efter. Her ville man kunne se, at

man også på det punkt efterlever valgløfterne: at budgettere inden for rammen af FN-

anbefalingen om 0,7 pct. af BNI. Inden for den ramme vil man prioritere, noget er vigtige-

re end andet. Lige nu er det nærområdeindsatsen, der er vigtig.

Søren Søndergaard

forstod ikke, om det betød ja eller nej til nedskæring. Det ville vise

sig, når finanslovforslaget kommer.

Søren Søndergaard nævnte, at Tyrkiet har taget mange flygtninge. Især i de kurdiske

områder er mange flygtninge indkvarteret af de kurdiske lokale myndigheder og privat-

personer og ikke af de tyrkiske myndigheder. Situationen er voldsomt skærpet i Tyrkiet.

Borgmestre og byrådsmedlemmer bliver anholdt, et helt byområde er blevet bombarderet

og afskåret af den tyrkiske hær i en længere periode. Hvis der kommer borgerkrig i Tyrki-

et, eller hvis de millioner af flygtninge, der er i Tyrkiet, ikke føler sig sikre, vil der helt sik-

kert komme flere flygtninge. Ville statsministeren tage det op med henblik på at øge pres-

set på Tyrkiet, for at situationen ikke skal udvikle sig?

Holger K. Nielsen

var også meget interesseret i at høre svaret på spørgsmålet om Tyr-

kiet. Han syntes, det afgørende var Dublinproblematikken. Som Dan Jørgensen sagde,

var der en risiko for at ryge ud af samarbejdet. Det måtte man tage hensyn til allerede nu.

Holger K. Nielsen syntes, det var helt rigtigt af regeringen at tage imod de 1.000 ekstra

flygtninge for at imødekomme de andre lande, som skal hjælpe Danmark til at kunne for-

blive i Dublinforordningen, hvis det bliver vanskeligt. Men han forstod ikke, hvorfor stats-

ministeren lagde sig så fast på 1.000 flygtninge og dermed begrænsede sine manøvre-

muligheder. I forhandlinger er fleksibilitet da altid en fordel, og hvis man kan få en bedre

106

EUU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 42: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 23/9-15

4. Europaudvalgsmøde

løsning ved at gå op til 1.500, skulle statsministeren da have lov til det. Det ville Sociali-

stisk Folkeparti ikke protestere det mindste imod.

Holger K. Nielsen nævnte, at det havde været et dramatisk møde dagen før. Han spurgte

om, hvad de fire rent ud sagt hamrende vrede østeuropæiske statschefer ville gøre. Ville

der være ballade, ville de råbe og skrige og kaste med kopperne?

Den fungerende formand

spurgte i forlængelse af statsministerens svar på Dan Jørgen-

sens spørgsmål, om den tilvalgsordning, danskerne skal stemme om den 3. december,

kan bruges til at sikre dansk deltagelse i en permanent omfordelingsmekanisme for at

fortsætte deltagelsen i Dublinforordningen. Det strider imod det løfte, der er givet til væl-

gerne forud for afstemningen, om, at udlændingepolitikken vil forblive et dansk anliggen-

de. Er statsministeren fortsat af den opfattelse? Hvordan vil statsministeren i så fald bru-

ge et ja til folkeafstemningen til at sikre dansk deltagelse i en fremtidig Dublinforordning,

der forudsætter, at man deltager i omfordelingsmekanismen?

Statsministeren

præciserede, at han og regeringen mener, at asyl- og udlændingepoli-

tikken skal forblive et dansk anliggende. Det er i dansk interesse, at der findes en Dublin-

forordning. Hvis Kommissionens forslag går igennem og Dublinforordningen og forde-

lingsmekanismen bliver knyttet til hinanden, er der en udfordring. Men det var ikke om-

drejningspunktet for aftenens drøftelse, som derimod handler om, hvad man gør i den

aktuelle position for at lette presset i Europa ved at diskutere nærområdeindsats, beskyt-

telse af ydre grænser, håndtering af økonomiske migranter og hjemsendelsesaftaler, ko-

ordineret udviklingsbistandspolitik m.v. Diskussionen om en permanent midlertidig omfor-

delingsmekanisme vil man vende tilbage til, og her skal man selvfølgelig kende sin besø-

gelsestid. Danmark kan som sagt ikke deltage i den, fordi man har forbeholdet.

Statsministeren gentog, at i det materiale, Kommissionen har lagt frem, er det håndteret i

forhold til Irland og Storbritannien, fordi de to lande har en tilvalgsordning, mens det ikke

er håndteret i forhold til Danmark, der ikke har en tilvalgsmodel, men står udenfor. Stats-

ministerens umiddelbare vurdering er, at det vil være i Danmarks interesse at have den

samme retsstilling som de to lande. Det kunne man jo få den 3. december. Men der ville

med sikkerhed ikke blive lavet en aftale om en permanent fordelingsmekanisme samme

aften.

Man ville ikke kunne få de vrede statschefer, Holger K. Nielsen nævnte, til at sige, det var

en dejlig beslutning, der var blevet truffet dagen før, og gå med på en permanent forde-

lingsmekanisme. Han var ikke i stand til at forudsige stemningen på det detaljeringsni-

veau, Holger K. Nielsen efterspurgte, men der var selvfølgelig en risiko for, at der hang

lidt blod i væggene. Han håbede dog, at problemet var afklaret, og at alle kunne se, at

man har en interesse i at tale om de andre ting.

Statsministeren svarede Holger K. Nielsen, at de 1.000 er et absolut tal i forhold til et ab-

solut problem, som er håndteret. Diskussionen om de 120.000 har overskygget alt andet,

og derfor har Danmark tilbudt at tage imod 1.000. Han håbede, at man nu kunne diskute-

107

EUU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 42: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 23/9-15

4. Europaudvalgsmøde

re de andre ting uden at kaste kopper efter hinanden. Det giver indirekte et svar på Søren

Søndergaards spørgsmål om Tyrkiet

–

og man kunne også nævne Ungarn. Statsministe-

ren troede, det handlede om at diskutere, hvilke skridt man kan tage for at få mere kotnrol

over situationen. Der var helt klart problemer i Tyrkiet, som han ikke ville negligere. Men

det, der var brug for at diskutere, var Frontex, nærområdeindsats, oprustning af trustfon-

den, koordineret udviklingsbistandspolitik, hjemtagelsesaftaler og definering af sikre lan-

de, man kan hjemsende folk til.

Den fungerende formand

ønskede statsministeren et godt topmøde.

108