EUU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 461: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 26/2-16

Europaudvalget 2015-16
EUU Alm.del Bilag 461
Offentligt

Europaudvalget

REFERAT

AF 19. EUROPAUDVALGSMØDE

Dato:

Tidspunkt:

Sted:

Til stede:

Fredag den 26. februar 2016

Kl. 10.00

Vær. 2-133

Kenneth Kristensen Berth (DF), næstformand, Morten Løkkegaard

(V), Christina Egelund (LA), Anne Paulin (S), Finn Sørensen (EL),

Christian Poll (ALT) og Emrah Tuncer (RV).

Miljø- og fødevareminister Eva Kjer Hansen, erhvervs- og vækstmi-

nisteren Troels Lund Poulsen og energi-, forsynings- og klimamini-

ster Lars Christian Lilleholt.

Desuden deltog:

Kenneth Kristensen Berth fungerede som formand under hele mødet.

Punkt 1. Rådsmøde nr. 3452 (miljø - miljødel) den 4. marts 2016

Miljø- og fødevareministeren

sagde, at der var tre punkter til orientering og henviste i

øvrigt til samlenotatet. Ud over de nævnte punkter var

EU’s opfølgning på klimaaftalen i

Paris et vigtigt punkt, og ministeren henviste til energi-, forsynings- og klimaministeren for

fremlæggelse af denne del af dagsordenen.

1. Cirkulær økonomi

– ”Lukning af kredsløbet –

en EU handlingsplan om cirkulær

økonomi”



Politisk drøftelse

KOM (2015) 0614

Rådsmøde 3452

–

bilag 2 (samlenotat side 2)

KOM (2015) 0614

–

bilag 4 (kopi af MOF alm. del - svar på spm. 423 om

oversendelse af et notat om Kommissionens tanker omkring ”green claims”)

KOM (2015) 0614

–

bilag 3 (kopi af MOF alm. del - bilag 192 vedr.

dokumenter ifm. Dansk Affaldsforenings foretræde i Miljø og

Fødevareudvalget 21/1-16)

KOM (2015) 0614

–

bilag 1 (kopi af MOF alm. del - bilag 153 vedr.

pressemeddelelse fra Plastindustrien: Ny cirkulær økonomiplan sætter

udfordrende mål for genanvendelse af plast)

EU-note (15)

–

E 17 (EU-note af 10/12-15 om pakken om cirkulær økonomi)

EUU alm. del (15)

–

bilag 375 (internt) (kommenteret dagsorden)

Se punkt 2 nedenunder.

579

EUU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 461: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 26/2-16

19. Europaudvalgsmøde

2. Cirkulær økonomi

–

affaldspakken

a) Ændring af direktiv 2008/98/EF om affald

–

Politisk drøftelse

KOM (2015) 0595

Rådsmøde 3452

–

bilag 2 (samlenotat side 21)

KOM (2015) 0595

–

bilag 7 (kopi af MOF alm. del

–

svar på spm. 422 om en

oversigt over de dele af direktiverne om cirkulær økonomi, der vil foreslås

gennemført i komitéprocedure)

KOM (2015) 0595

–

bilag 6 (kopi af MOF alm. del

–

svar på spm. 360 om

kommentarer til henvendelse af 12/1-16 fra Det Økologiske Råd og

Danmarks Naturfredningsforening)

KOM (2015) 0595

–

bilag 5 (udtalelse fra Miljø- og Fødevareudvalget om to

forslag til direktiver om cirkulær økonomi)

KOM (2015) 0595

–

bilag 3 (kopi af MOF alm. del

–

bilag 203 om

henvendelse fra Det Økologiske Råd og Danmarks Naturfredningsforening)

KOM (2015) 0595

–

bilag 1 (Kopi af ERU alm. del

–

bilag 93 "Potential for

Denmark as a circular economy)

EUU alm. del (15)

–

bilag 375 (internt) (kommenteret dagsorden)

b) Ændring af direktiv 1999/31/EF om deponering af affald

–

Politisk drøftelse

KOM (2015) 0594

Rådsmøde 3452

–

bilag 2 (samlenotat side 33)

EUU alm. del (15)

–

bilag 375 (internt) (kommenteret dagsorden)

c) Ændring af direktiv 94/62/EC om emballage og emballageaffald

–

Politisk drøftelse

KOM (2015) 0596

Rådsmøde 3452

–

bilag 2 (samlenotat side 38)

KOM (2015) 0596

–

bilag 1 (kopi af MOF alm. del

–

svar på spm. 207 om,

hvilken bestemmelse i den tyske lovgivning eller i EU-lovgivningen, der

muliggør eksportsalg uden tysk pant)

EUU alm. del (15)

–

bilag 375 (internt) (kommenteret dagsorden)

d) Ændring af direktiv 2000/53/EC om udrangerede køretøjer, direktiv

2006/66/EC om batterier og akkumulatorer og udtjente batterier og

akkumulatorer og direktiv 2012/19/EU om affald af elektrisk og elektronisk

udstyr

–

Politisk drøftelse

580

EUU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 461: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 26/2-16

19. Europaudvalgsmøde

KOM (2015) 0593

Rådsmøde 3452

–

bilag 2 (samlenotat side 43)

EUU alm. del (15)

–

bilag 375 (internt) (kommenteret dagsorden)

Miljø- og fødevareministeren:

Det første punkt er cirkulær økonomi-pakken, som er på

dagsordenen med henblik på en politisk drøftelse. Pakken blev fremlagt af Kommissionen

den 2. december, og Kommissær Karmenu Vella orienterede om pakken på miljøråds-

mødet den 16. december. Cirkulær økonomipakken består af to dele: en kommissions-

meddelelse og en lovgivningspakke.

Kommissionsmeddelelsen er Kommissionens handlingsplan for, hvordan man vil fremme

cirkulær økonomi. Handlingsplanen indeholder en lang række kommende initiativer, som

Kommissionen vil tage frem mod 2020. Initiativerne knytter sig til hele cirklen i den cirku-

lære økonomi, dvs. design, produktion, forbrug, affald og sekundære råmaterialer. Samti-

dig indeholder handlingsplanen også initiativer på en række prioriterede områder, herun-

der bl.a. plastik og bioøkonomi.

Lovgivningspakken indeholder forslag om revision af seks affaldsdirektiver. Affaldsram-

medirektivet ændres på en række områder. Den mest markante ændring er et skærpet

mål for genanvendelse af husholdningsaffald på 60 pct. i 2025, og 65 pct. i 2030. Det nu-

værende EU-mål er på 50 pct.

Deponeringsdirektivet ændres, og der fastsættes et mål om, at medlemsstaterne i 2030

maksimalt må deponere 10 pct. af deres husholdningsaffald. I dag er der ikke noget mål

for det i EU.

Emballagedirektivet ændres, og der opstilles et mål om, at 65 pct. af alt emballageaffald

skal genanvendes i 2025, stigende til 75 pct. i 2030. Det nuværende EU-mål er på 55 pct.

Der opstilles desuden en række konkrete mål for de forskellige emballagetyper som pla-

stik, træ, jernholdige metaller, aluminium, glas og papir.

Endelig foreslår Kommissionen ændringer af de tre produktansvarsdirektiver om udrange-

rede køretøjer, udtjente batterier og elektronikaffald. Her er der mest tale om, at man

strømliner forskellige rapporteringsforpligtelser.

I Bruxelles har formandskabet delt behandlingen af pakken op i to spor. Hvad angår

handlingsplanen, er det formandskabets intentioner, at vi på rådsmødet til juni skal ved-

tage rådskonklusioner om denne. Det vil sige, det er et meget aktivt forår, der vil være

tale om, for at nå frem til rådskonklusioner i juni.

Hvad angår de seks affaldsdirektiver, har formandskabet startet forhandlingerne i januar.

Indledningsvis vil der primært være fokus på tekniske afklaringer, hvorefter man gradvis

vil gå over til et egentligt forhandlingsforløb i løbet af foråret og sommeren. Jeg forventer

581

EUU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 461: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 26/2-16

19. Europaudvalgsmøde

tidligst, at vi kan nå til enighed om en samlet vedtagelse mellem Rådet og Parlamentet

engang i løbet af 2017.

På rådsmødet den 4. marts skal vi have en første politisk drøftelse af handlingsplanen,

hvor der bliver mulighed for at udstikke de første overordnede politiske linjer for forhand-

lingerne. Forinden vil der den 29. februar være en tilsvarende politisk drøftelse i Konkur-

renceevnerådet med fokus på de konkurrencemæssige aspekter af pakken.

Og nu til regeringens holdning til cirkulær økonomi-pakken. Regeringen støtter Kommis-

sionens handlingsplan, og vi vil indgå konstruktivt i forhandlingen af rådskonklusionerne

til juni. I det videre arbejde vil regeringen prioritere følgende temaer:



produktpolitik

kemikalier

affaldshåndtering og genanvendelse

fremme af markedet for sekundære råmaterialer

bioøkonomi

plastik og

monitorering og opfølgning.

I forhold til de seks affaldsdirektiver hilser regeringen overordnet direktivforslagene vel-

kommen som grundlag for forhandlinger på EU niveau.

For så vidt angår deponeringsdirektivet, støtter regeringen målet om maksimalt at depo-

nere 10 pct. af husholdningsaffaldet i 2030. Det vil også betyde store ændringer i ret

mange lande. Ifølge de seneste

indrapporteringer til EU’s

affaldsstatistik har Danmark i

årene 2012-14 deponeret mellem 1,3 og 1,9 pct. af de samlede mængder husholdnings-

affald og husholdningslignende affald fra andre kilder. Gennemsnittet for hele EU i 2013

var på 31 pct.

Det nye mål for deponering på EU plan vil således være et gigantisk fremskridt. Danmark

overholder allerede målet, men det vil betyde, at EU så at sige tvinges op på vores ni-

veau. Og da deponering er den dårligst mulige anvendelse af affald, vil der både være en

miljøgevinst og en konkurrencemæssig gevinst for Danmark. Samtidig er der ingen tvivl

om, at målet vil være en stor udfordring for en række medlemsstater, der i dag stadigvæk

deponerer deres husholdningsaffald på lossepladser.

I forhold til de øvrige affaldsdirektiver har regeringen endnu ikke fastlagt en detaljeret

holdning. Jeg lægger vægt på, at vi tager stilling på et oplyst grundlag, så jeg har derfor

iværksat et grundigt analysearbejde der skal belyse de økonomiske og miljømæssige

konsekvenser af forslagene. På baggrund af den analyse vil regeringen fastlægge sin

holdning, og det regner jeg med sker i løbet af foråret. Derefter får vi rig lejlighed til at

drøfte sagen igen her i udvalget.

582

EUU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 461: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 26/2-16

19. Europaudvalgsmøde

Finn Sørensen

sagde, at Kommissionens forslag var både godt og mindre godt, og at

Enhedslisten ville kommentere det løbende, og når der skulle gives mandat. Danmark

skal som noget helt grundlæggende selv realisere de gode forslag og ikke underlægge

sig, at det absolut skal vedtages i EU først. Han havde ingen spørgsmål til indholdet, idet

han ikke vidste, hvad han skulle stille op med svarene, situationen taget i betragtning.

Han syntes, at ministeren satte Folketinget i en underlig situation. Et flertal havde givet

udtryk for mistillid til hende, og alligevel mødte hun op. Det var lig med manglende re-

spekt for Folketinget og for dets arbejdsgange. Finn Sørensen havde respekt for, at mini-

steren var uenig i grundlaget for mistilliden, og for, at hun kæmpede for sine holdninger,

men det handlede ikke om personer, men om et have et godt samarbejde i Folketinget på

trods af uenigheder. Hvordan forestillede hun sige at fungere som minister, når et flertal

havde givet udtryk for mistillid til hende? Hvordan skulle der komme et godt samarbejde

ud af det?

Den fungerende formand

understregede, at udvalgsmødet handlede om EU-rådsmødet

om miljø

–

ikke om det, som Finn Sørensen var inde på. Han måtte også understrege, at

der ikke fra Folketingets side var udtrykt mistillid, og det var det, der krævedes i henhold

til grundloven for, at en minister går af. Han bad udvalget om at holde sig til rådsmødete-

maet.

Miljø- og fødevareministeren

gjorde opmærksom på, at hun havde pligt til at møde op

og forelægge rådsmødedagsordenen til drøftelse i udvalget. Hvis udvalget hellere ville

have haft en skriftlig forelæggelse, kunne det have bedt om det.

Christian Poll

fandt det prisværdigt, at der var fokus på kemikalier i forslaget om cirkulær

økonomi. Det var vigtigt at få de farlige kemikalier ud af affaldsstrømmene. Det var nemt

for Danmark at sige, at deponi skal ned på et absolut minimum, for Danmark er nået langt

i den henseende. Det kunne være interessant at se på, hvordan man får afviklet affalds-

forbrænding. Ville ministeren arbejde for det på europæisk niveau? Man skal arbejde på

at begrænse Nordeuropas overkapacitet inden for affaldsforbrænding. Og hvad mente

ministeren om pantsystemer

–

gerne fælleseuropæiske? Det kunne være interessant at

arbejde for det som et virkemiddel til at gå fra ejerskab til leasing og leje. Christian Poll

mente, at der var for stort fokus på effektivisering, nemlig at nedbringe de materialemæs-

sige omkostninger og lignende. Han ville sætte pris på at høre fra ministeren, at man be-

vægede sig mod et paradigmeskift, hvor man skal til at tænke det at producere, eje og

leje på helt nye måder i fremtiden med cirkulær økonomi.

Kenneth Kristensen Berth

sagde, at Dansk Folkeparti var enig i forslagets ordlyd, når

det handlede om genanvendelse af plast, men der var særlige problemer med den plast,

som ikke kan genanvendes, men udskylles i vandmiljøet. Her tænkte han på især mikro-

plast. Ville ministeren medvirke til at rejse debatten på europæiske plan om at få mikro-

plast ud af diverse produkter som f.eks. i universalklude. Det er vanskeligt at løse pro-

blemet med mikroplast andet end ved gradvis at udfaser det. Havde debatten allerede

været rejst?

583

EUU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 461: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 26/2-16

19. Europaudvalgsmøde

Miljø- og fødevareministeren

var helt enig med Christian Poll i, at der er store perspek-

tiver i cirkulær økonomi, idet det giver et bedre miljø og bedre konkurrencevilkår. Det var

altså en dagsorden, som regeringen ønskede at gøre rigtig meget ud af

–

både i Dan-

mark, hvor både store og små virksomheder er godt med, og på europæisk plan. Kemika-

lier er et vigtigt område at arbejde med, og Danmark har et godt samarbejde med andre

lande i Reach Up-gruppen, som nu består af 10 lande. Flere kommer formentlig til. I den

cirkulære økonomi er det vigtigt at tænke på kemikalier. Når man genanvender, skal man

tænke på, hvad der kommer med i genanvendelsesprodukterne, og på, hvordan man

identificerer det. Ministeren henviste til den dom, hun havde omtalt under sin forelæggel-

se og til, at det er vigtigt, Kommissionen lever op til sit ansvar, så der sker en afdækning

og identifikation af kemikalierne.

Hun gav Christian Poll ret i, at deponi ikke er væsentligt i Danmark, fordi man ikke depo-

nerer så meget, men der skal ske en markant reduktion på EU-plan, hvis man skal ned

på 10 pct. I Kommissionens handlingsplan var der lagt op til en diskussion om, hvordan

man håndterer det. Især inden for plastik er der behov for en stærk indsats, og Danmark

kan virkelig rykke i forhold til andre lande. I EU-sammenhæng havde man drøftet plastik-

poser, og Danmark kunne vise, at det danske pantsystem giver en meget høj genanven-

delse. Ministeren syntes ikke, at der var for meget fokus på effektivisering. Det er et

spørgsmål om at få genanvendt ressourcerne i mere udbredt grad. Hun var enig med den

fungerende formand angående plast som et fokusområde, og i Danmark var man optaget

af forureningen fra mikroplast. Miljøstyrelsen havde publiceret en undersøgelse i løbet af

efteråret 2015, der viser, at i Danmark er der 1 pct. mikroplast i plejeprodukter, mens de

resterende 99 pct. kommer fra rester af dæk, maling, sko etc. Derudover var der mange

forsøg i gang på danske rensningsanlæg for at se, om der er bedre måder at opsamle

mikroplast på, så den ikke ender i naturen. Der var også afsat midler til disse forsøg.

Ministeren havde tilkendegivet, at Danmark godt kunne gå foran i et forbud mod mikro-

plast i plejeprodukter, men med den tilføjelse, at det ikke var den store udfordring i Dan-

mark. Det var på andre områder.

Finn Sørensen

havde fuld forståelse for den fungerede formands behov for at forsvare

ministeren, men sagde, at han som en del af det flertal, der havde udtrykt mistillid til mini-

steren, havde behov for og ret til at sige, at det var en underlig situation, ministeren brag-

te udvalget i. Det kunne jo ikke udlægges, som om at det kun var Miljøudvalget, der hav-

de mistillid til ministrene, og at mistillidsdiskussionen var isoleret til landbrugspakken og

den måde, den var håndteret på. Det var ham magtpåliggende at understrege, at En-

hedslisten stadig mente, at mistillid er mistillid, og det er mere vidtgående end uenigheder

i et udvalg. Det handlede ikke om at generere ministeren, for der var ingen tvivl om, at

hun befandt sig i en presset situation, men det handlede om, hvordan man får samarbej-

det til at fungere, så man kan løse de opgaver, der skal løses. Et princip gik ud på, at hvis

et flertal i Folketinget har givet udtryk for mistillid til en minister, går den minister af

–

uan-

set hvor meget ret ministeren har. Ellers fungerer tingene ikke.

584

EUU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 461: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 26/2-16

19. Europaudvalgsmøde

Den fungerende formand

sagde, at Finn Sørensen selvfølgelig var velkommen til at sige

hvad som helst

—

og i øvrigt også gjorde det

–

men at han burde kende grundloven og

reglerne for mistillid til en minister.

Christian Poll

foreslog også at inddrage sundhedssektoren i debatten om cirkulær øko-

nomi. Man ved, at der sker spændende ting i Danmark, og man var i gang med at lease

nogle af de store hospitalsapparater i stedet for at investere i dem. I sundhedssektoren

findes der tilmed en masse serviceydelser i forvejen. Det gør cirkulær økonomi meget

brug af

–

altså at levere en service i stedet for et produkt, man ejer og smider ud. Ville

ministeren fremføre det forslag i EU-sammenhæng?

Alternativet havde også en idé om, at Danmark skal arbejde for en international ressour-

ceskat. Hvis man skal have genanvendelsen til at fungere bedre, må man også se på

prisen på de jomfruelige ressourcer. Den er lav, fordi ressourcerne først har en værdi, når

de bliver udvundet. Man bør sige, at ressourcerne tilhører jorden og på den måde er fæl-

leseje, og når man udvinder dem, skal man betale en ressourceskat. På den måde vil

prisen på de jomfruelige ressourcer stige lidt, og de genanvendte materialer vil blive mere

konkurrencedygtige.

Christian Poll mente også, at der var behov for mere sektorspecifikke målsætninger.

F.eks. er man i Danmark forholdsvis langt med genanvendelsen af byggeaffald Danmark,

men har problemer med PCB. Det kunne være fint med nogle detaljerede målsætninger

for specifikke sektorer.

Miljø- og fødevareministeren

henviste til, at Kommissionen arbejder med forskellige

forretningsmodeller, hvor man ser på de forskellige sektorer, og hun fandt det oplagt at se

på sundhedssektoren. Ministeren var dog ikke enig i at tænke i nye beskatningsformer,

for effektiv anvendelse af ressourcer er mere effektivt og økonomisk interessant. Motiva-

tionen vil være der, fordi der er en gevinst at hente

–

både økonomisk og miljømæssigt.

Det var rigtigt, at man havde diskuteret byggeaffaldsregler og PCB-problematikken me-

get, og det hang sammen med det, Christian Poll tidligere havde sagt, om kemikalier. Det

var meget vigtigt at gøre en indsats på det område.

585

EUU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 461: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 26/2-16

19. Europaudvalgsmøde

3. Det europæiske semester / årlig vækstundersøgelse 2016



Udveksling af synspunkter

KOM (2015) 0690

Rådsmøde 3452

–

bilag 2 (samlenotat side 47)

KOM (2015) 0690

–

bilag 1 (notat om det europæiske semester og den

årlige vækstundersøgelse 2016)

EU-note (15)

–

E 14 (EU-note af 4/12-15 fra den økonomiske konsulent om

den årlige vækstundersøgelse)

EUU alm. del (15)

–

bilag 375 (internt) (kommenteret dagsorden)

EUU alm. del (15)

–

bilag 337 (udvalgsmødereferat, side 434, behandlet i

EUU 14/1-16)

Miljø- og fødevareministeren:

Vi skal have en udveksling af synspunkter om miljø i det

europæiske semester, herunder fokus på Kommissionens årlige vækstundersøgelse. Det

europæiske semester for 2016 blev indledt den 26. november 2015 med offentliggørelse

af Kommissionens årlige vækstundersøgelse.

Vækstundersøgelsen skitserer de overordnede økonomisk-politiske udfordringer for EU,

og opstiller en række prioriteter og politikanbefalinger. Prioriteterne i årets vækstundersø-

gelse er de samme som sidste år, nemlig: 1. Fremme af investeringer og 2. Fortsat gen-

nemførelse af strukturelle reformer med henblik på

at modernisere EU’s økonomier

og 3.

Ansvarlig finanspolitik.

Desuden understreger vækstundersøgelsen, at det er nødvendigt, at medlemsstaterne

gør en indsats for at effektivisere ressourceudnyttelsen og skabe en mere cirkulær øko-

nomi.

Regeringen støtter generelt vækstundersøgelsens prioriteter. Vi støtter fokus på at sikre

passende rammebetingelser for langsigtet, bæredygtig vækst i Europa, bl.a. i lyset af

FN’s 2030-mål.

Og vi bakker op om, at EU-landene skal gøre en indsats for at effektivise-

re ressourceudnyttelsen og skabe en mere cirkulær økonomi.

586

EUU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 461: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 26/2-16

19. Europaudvalgsmøde

4. EU-Domstolens sag T-521/14 Sverige vs. Kommissionen



Rådserklæring

Rådsmøde 3452

–

bilag 2 (samlenotat side 50)

EUU alm. del (141)

–

bilag 271 (notat om intervention i sag T-521/14,

Sverige mod Kommissionen)

EUU alm. del (15)

–

bilag 375 (internt) (kommenteret dagsorden)

EUU alm. del (15)

–

bilag 294 (udvalgsmødereferat, side 355, senest

behandlet i EUU 11/12-15)

Miljø- og fødevareministeren:

Det tredje og sidste punkt på dagsordenen er en rådser-

klæring om den dom, der i december blev afsagt mod Kommissionen for manglende vi-

denskabelige kriterier for hormonforstyrrende stoffer. Jeg orienterede udvalget om sagen

forud for miljørådsmødet i december.

Retssagen var anlagt af Sverige mod Kommissionen, fordi Kommissionen ikke har efter-

levet sin forpligtelse til at fremlægge kriterier for hormonforstyrrende stoffer senest den

13. december 2013, som var den aftalte frist. Danmark har igennem flere år presset

Kommissionen for at få udarbejdet kriterierne, og vi har også interveneret i retssagen.

Domstolen afsagde sin dom den 16. december. Dommen er meget klar og fastslår, at

Kommissionen ikke har levet op til sine forpligtelser, hvilket den skal gøre straks. Det pa-

radoksale er, at Kommissionen efterfølgende har været ud at signalere, at den stadig ikke

har i sinde at komme med de nye kriterier før engang til sommer.

Det er selvsagt fuldstændigt uacceptabelt. Først tilsidesætter Kommissionen sine forplig-

telser i flere år, og derefter ser den stort på en dom fra Domstolen. Lige præcis den

Kommission, der ellers kommer efter medlemslande, når de ikke lever op til deres forplig-

telser.

Det er derfor at jeg sammen med kolleger har lagt pres på formandskabet, for at vi kan

drøfte sagen på rådsmødet. Og jeg er derfor også tilfreds med, at vi nu kommer til at ved-

tage en rådserklæring mod Kommissionen.

For regeringen er det vigtigt, at rådserklæringen retter sig mod det grundlæggende og

principielle i institutionernes respekt for rollerne, som de er fastlagt i traktaten. Det er vig-

tigt at få slået fast, at Kommissionen skal efterleve sine forpligtelser, herunder også plig-

ten i traktatens til at opfylde dommen. Jeg forventer, at vi på rådsmødet vedtager erklæ-

ringen, og dermed sender et stærkt signal til Kommissionen om straks at rette ind.

587

EUU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 461: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 26/2-16

19. Europaudvalgsmøde

5. Eventuelt

Miljø- og fødevareministeren

havde ingen bemærkninger til dette punkt.

6. Siden sidst

Miljø- og fødevareministeren

havde ingen bemærkninger til dette punkt.

588

EUU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 461: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 26/2-16

19. Europaudvalgsmøde

Punkt 2. Rådsmøde nr. 3451 (konkurrenceevne) den 29. februar 2016

1. Konkurrenceevnetjek: Økonomisk udvikling og integration af konkurrence-

evnen på tværs af alle politikområder



Præsentation fra Kommissionen - Udveksling af synspunkter

Rådsmøde 3451

–

bilag 1 (samlenotat side 2)

EUU alm. del (15)

–

bilag 375 (internt) (kommenteret dagsorden)

EUU alm. del (15)

–

bilag 281 (udvalgsmødereferat, side 300, senest

behandlet i EUU 27/11-15)

Erhvervs- og vækstministeren:

Den første sag, jeg vil nævne til orientering, er en drøftelse

af EU’s økonomiske udvikling og mulighederne for at styrke EU’s konkurrenceevne.

For-

mandskabet kalder den for et konkurrenceevnetjek.

Som ved de seneste rådsmøder er drøftelsen ikke tilrettelagt på forhånd, så jeg kan ikke

redegøre for drøftelsen i detaljer i dag. Formandskabet har dog indikeret, at temaet vil væ-

re iværksætteri. Iværksætteri er også en vigtig prioritet for regeringen, og jeg er derfor

glad for, at det er på dagsordenen i Konkurrenceevnerådet.

I drøftelsen vil der fra dansk side blive lagt vægt på de overordnede principper, som er bæ-

rende for Danmarks politik for EU og det indre marked: nemlig et stærkt fokus på at skabe

vækst og arbejdspladser, effektiv regulering, fri og fair konkurrence, videreudvikling af

EU’s handelsaftaler og et fortsat fokus på strukturreformer, der kan danne et solidt grund-

lag for konkurrenceevnen i EU.

589

EUU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 461: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 26/2-16

19. Europaudvalgsmøde

2. Cirkulær økonomi



Politisk drøftelse

KOM (2015) 0614

Rådsmøde 3451

–

bilag 1 (samlenotat side 5)

KOM (2015) 0614

–

bilag 4 (kopi af MOF alm. del

–

svar på spm. 423 om

oversendelse af et notat om kommissionens tanker om "green claims")

KOM (2015) 0614

–

bilag 3 (kopi af MOF alm. del

–

bilag 192 vedr.

dokumenter fra Dansk Affaldsforenings foretræde for Miljø- og

fødevareudvalget 21/1-16)

KOM (2015) 0614

–

bilag 1 (kopi af MOF alm. del

–

bilag 153 vedrørende

pressemeddelelse fra Plastindustrien)

EU-note (15)

–

E 17 (EU-note af 10/12-15 om pakken om cirkulær økonomi)

EUU alm. del (15)

–

bilag 375 (internt) (kommenteret dagsorden)

Erhvervs- og vækstministeren:

Den næste sag, jeg vil nævne til orientering, er en drøf-

telse af cirkulær økonomi. Sagen er på dagsordenen for rådsmødet med henblik på en

politisk drøftelse.

Sagen hører i udgangspunktet under miljøministrene og er netop blevet forelagt af miljø-

og fødevareministeren til miljørådsmødet. Men den er også sat på dagsordenen, så kon-

kurrenceevneministrene kan drøfte den. Det mener jeg er positivt, ikke mindst fordi den

rummer store vækstpotentialer for erhvervslivet.

Da miljø- og fødevareministeren netop har redegjort for sagen, vil jeg ikke gå i detaljer

med Kommissionens udspil. Men jeg vil gerne understrege, at jeg mener, at cirkulær

økonomi er en vigtig og positiv dagsorden, som vi fra dansk side bør støtte op om. Det er

nemlig også en vigtig erhvervs- og vækstdagsorden.

En stor del af produktionsvirksomhedernes omkostninger går til råvarer og materialer, så

øget ressourceeffektivitet og bedre udnyttelse og handel med ressourcer kan være en

vigtig kilde til at styrke danske virksomheders konkurrenceevne.

Desuden kommer vi også til at se på, hvordan produkter designes, produceres, markeds-

føres og forbruges med henblik på at øge værdiudnyttelsen gennem genbrug, genfrem-

stilling og genanvendelse. Her skal vi selvfølgelig have erhvervet med.

Danske produktionsvirksomheder har i lang tid haft fokus på at optimere ressourcerne og

er faktisk blandt de bedste i verden til at være ressourceeffektive. Vi har også en styrke-

position i forhold til at levere løsninger, der fremmer ressourceeffektiviteten, f.eks. inden

for vand- og energiteknologi. Det har stor betydning for dansk konkurrenceevne.

Fra dansk side vil vi arbejde for, at omstillingen til en mere cirkulær økonomi bliver om-

kostningseffektiv med mindst mulige administrative byrder og markedsbaseret, så det

bliver sund fornuft og de gode forretningsmodeller, som kommer til at drive processen.

590

EUU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 461: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 26/2-16

19. Europaudvalgsmøde

Finn Sørensen

sagde, at initiativet var godt, men at Enhedslisten var skeptisk på to

punkter: For det første bliver der lagt vægt på biomasse, som Enhedslisten ikke mener er

bæredygtigt, og for det andet siger man, at det i visse tilfælde kan være mere hensigts-

mæssigt at anvende forbrænding end genanvendelse. Det syntes han stred imod sund

fornuft.

Christian Poll

spurgte, hvordan ministeren forholdt sig til affaldsforbrænding. Danmark

har et lavt deponiniveau, og det er fint. Det skyldes, at man har satset på affaldsforbræn-

ding. Cirkulær økonomi kræver, at man også udfaser affaldsforbrænding. Vil man arbejde

for det? Både Danmark og store dele af Nordeuropa har en overkapacitet på forbræn-

dingsområdet.

Christian Poll spurgte til balancen mellem optimering af produktionen og nye forretnings-

modeller. Han mente, der var brug for meget mere fokus på paradigmeskift, f.eks. fra

ejerskab til leasing, sådan at producenterne ejer produkterne, og man på den måde får

en højere grad af reparation og løbende opgradering.

Christian Poll sagde, at en højere grad af genanvendelse kræver en bedre balance mel-

lem prisen på de sekundære

–

altså genanvendte

–

materialer og de jomfruelige materia-

ler, der typisk udvindes i miner i fattige egne af verden. Kunne man forestille sig, at rege-

ringen foreslog EU at arbejde for en international ressourceskat? Ressourcerne tilhører

verden, og der arbejdes for en basisskat, der kan hæve prisen på jomfruelige ressourcer,

så genanvendelse bedre kan betale sig.

Christian Poll spurgte, om regeringen var ved at tage stilling til kvotehandelssystemet. Og

var der en grund til, at den endnu ikke havde taget stilling til det?

Erhvervs- og vækstministeren

svarede, at de fleste spørgsmål lå uden for hans eget

ressort. Cirkulær økonomi er kommet for at blive og bliver kun et større tema. Man skulle

være opmærksom på to ting: Danmark har for det første taget mange initiativer, som er

forløbere for cirkulær økonomi, bl.a. med den skatte- og afgiftsstruktur man på tværs af

regeringer har haft. Der er de fleste andre EU-lande ikke endnu. Danmark går ind i dis-

kussionen, fordi den har nogle store potentialer, også for Danmark. Men hvis man skulle

lave fælles politiske initiativer, var det afgørende, at man ikke skaber et stort bureaukra-

tisk monster. Ministeren mente, at cirkulær økonomi må ses i forbindelse med deleøko-

nomi, som regeringen arbejder med at fremme på nationalt plan. Deleøkonomi har en

indirekte forbindelse til cirkulær økonomi og en afsmittende effekt på den, fordi det hand-

ler om at bruge ressourcerne mere optimalt. Det var et markedsdrevet og fornuftigt sy-

stem. Dels kan folk få nogle billigere løsninger, dels kan man få en anden belastning end

i dag. Regeringen ville ikke blande sig i, hvor mange der kører i hver bil, men går ind i

diskussionen og mener, at Danmark har noget at bidrage med.

591

EUU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 461: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 26/2-16

19. Europaudvalgsmøde

Ministeren henviste Finn Sørensens spørgsmål om biomasse og forbrænding til miljø- og

klimaministrene. Christian Polls spørgsmål om kvotehandel henviste han til klima- og

energiministeren.

592

EUU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 461: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 26/2-16

19. Europaudvalgsmøde

3. Stålindustrien: Opfølgning på det ekstraordinære konkurrenceevnerådsmøde

den 9. november 2015 og højniveaugruppen om energiintensive industrier den

15. februar 2016



Forelæggelse ved Kommissionen og formandskabet - udveksling af synspunkter

Rådsmøde 3451

–

bilag 1 (samlenotat side 36)

EUU alm. del (15)

–

bilag 375 (internt) (kommenteret dagsorden)

Erhvervs- og vækstministeren:

Formandskabet har sat et punkt om den europæiske

stålindustri på dagsordenen for rådsmødet. Formålet med dagsordenspunktet er at drøfte

situationen i den europæiske stålindustri, og jeg forelægger sagen for udvalget til oriente-

ring. Punktet er sat på dagsordenen som opfølgning på drøftelserne på det ekstraordinæ-

re rådsmøde den 9. november 2015, og sagen er sat på rådsmødet til udveksling af

synspunkter.

Europa har i de seneste par måneder oplevet en forværring af den krise, der har præget

den europæiske stålindustri gennem de seneste år. Det har ført til lukning af europæiske

stålværker og jobtab. Krisen skyldes et længerevarende problem med global overkapaci-

tet i stålsektoren, som har ført til faldende priser.

Den danske regering er naturligvis lydhør over for andre medlemsstaters bekymringer

over udviklingen i stålindustrien. Derfor er det min forhåbning, at der på rådsmødet vil

være en konstruktiv drøftelse af udfordringerne for den europæiske stålindustri. Det er

regeringens generelle holdning, at EU’s industripolitik skal være åben og moderne, og

skal fokusere på bedre horisontale rammevilkår for europæisk industri.

Finn Sørensen

nævnte en kendt uenighed: Det nuværende kvotesystem er ikke til gavn

for miljøet.

Erhvervs- og vækstministeren

sagde, at Danmark ikke arbejder for at indføre nye pro-

tektionistiske begrænsninger. Det er sund fornuft, at varerne kan flyde frit globalt. Der var

selvfølgelig en diskussion om, om det påvirker nogle af medlemslandene negativt. Det

var en balancegang, man måtte tænke over, for billige råvarer var jo også med til at gøre

de virksomheder i fremstillingsindustrien, der benytter sig af stål, konkurrencedygtige.

593

EUU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 461: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 26/2-16

19. Europaudvalgsmøde

4. Europæisk semester: Den årlige vækstundersøgelse og implementering af

landespecifikke anbefalinger



Forelæggelse ved formandskabet

KOM (2015) 0691, KOM (2015) 0690, KOM (2015) 0692

Rådsmøde 3451

–

bilag 1 (samlenotat side 41)

KOM (2015) 0690

–

bilag 1 (notat om det europæiske semester og den

årlige vækstundersøgelse 2016)

EU-note (15)

–

E 14 (EU-note af 4/12-15 fra den økonomiske konsulent om

den årlige vækstundersøgelse)

EUU alm. del (15)

–

bilag 375 (internt) (kommenteret dagsorden)

Rådsmøde 3435

–

bilag 4 (skriftlig forelæggelse af årlig vækstundersøgelse

og varslingsrapport vedr. rådsmøde økofin 8/12-15)

EUU alm. del (141)

–

bilag 436 (udvalgsmødereferat side 574, årlig

vækstundersøgelse og varslingsrapport for 2015 senest behandlet i EUU

6/2-15)

Erhvervs- og vækstministeren:

Den næste sag vil jeg ligeledes nævne til orientering.

Det drejer sig om det europæiske semester og implementering af de landespecifikke an-

befalinger for 2015. Sagen er på dagsordenen til rådsmødet til udveksling af synspunker.

Det europæiske semester er rammen for koordinering af EU-landenes økonomiske politik

og afsluttes hvert år med vedtagelse af en række landespecifikke anbefalinger til struktur-

reformer i medlemslandene. Semesteret for 2016 blev indledt den 26. november 2015

med offentliggørelse af Kommissionens årlige vækstundersøgelse, der skitserer de over-

ordnede økonomisk-politiske udfordringer og prioriteter for medlemslandene.

Udvalget er løbende blevet orienteret om det europæiske semester for 2016 af finansmini-

steren, senest forud for mødet i Økofin den 17. februar 2016. Jeg vil derfor ikke gå i detaljer

med processen. På rådsmødet forventes der en drøftelse af implementeringen af de lande-

specifikke anbefalinger og andre anbefalinger rettet mod at tackle barrierer for vækst og in-

vesteringer i servicesektoren.

Fra dansk side vil det blive understreget, at Danmark støtter semesterprocessen og finder, at

prioriteterne i den årlige vækstundersøgelse er de rette. Jeg vil også understrege, at seme-

sterprocessen fortsat skal være en proces for alle EU-lande og ikke isoleres til alene at gæl-

de eurogruppen.

Finn Sørensen

bad ministeren uddybe, hvad der lå i at styrke den finansielle sektors mu-

ligheder for at støtte realøkonomien og i, at skattesystemerne skal adressere negative

incitamenter til beskæftigelse og gøres mere retfærdige og effektive. Det var nogle meget

generelle bemærkninger, man godt kunne blive lidt urolig over.

Erhvervs- og vækstministeren

henviste Finn Sørensens spørgsmål til finansministeren.

594

EUU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 461: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 26/2-16

19. Europaudvalgsmøde

5. Rådskonklusioner om det indre marked



Politisk drøftelse



Vedtagelse

Rådsmøde 3451

–

bilag 1 (samlenotat side 48)

EUU alm. del (15)

–

bilag 375 (internt) (kommenteret dagsorden)

Erhvervs- og vækstministeren:

Den sidste sag på dagsorden vil jeg ligeledes nævne til

orientering. Det drejer sig om, at rådet skal vedtage rådskonklusioner om Kommissionens

strategi for det indre marked. Sagen er på dagsordenen til rådsmødet til vedtagelse.

Konklusionerne indeholder en række anbefalinger til Kommissionen og medlemsstaterne.

Bl.a. opfordres Kommissionen til at forbedre anvendelsen af gensidig anerkendelse inden

for varer og udvalgte servicesektorer, herunder byggeri og forretningstjenester såsom

f.eks. ingeniører, revisorer og arkitekter. I konklusionerne hilses forslaget om at indføre et

servicepas velkomment. Servicepasset skal gøre det nemmere for servicevirksomheder at

bruge det indre marked. Det er dog endnu ikke klart, hvordan Kommissionen vil udmønte

dette initiativ. Fra dansk side bakker vi op om intentionen bag dette, men afventer i øvrigt

Kommissionens konkrete udspil.

Regeringen er enig i, at det er afgørende, at der sker en reel forbedring af, hvordan det

indre marked fungerer i praksis, og konklusionernes anbefalinger om bedre implemente-

ring og systematisk håndhævelse ligger i naturlig forlængelse af danske prioriteter. Rege-

ringen lægger vægt på, at Kommissionen gør det lettere at gribe ind overfor nye uhen-

sigtsmæssige nationale særregler, før de træder i kraft. Det er f.eks. afspejlet i konklusio-

nerne, hvor Kommissionen opfordres til at sikre en mere entydig fortolkning af proportionali-

tetsprincippet i forhold til krav og regler for levering af tjenesteydelser.

Regeringen kan på den baggrund tilslutte sig udkastet til rådskonklusionerne.

Finn Sørensen

nævnte, at Kommissionen opfordrer til at fjerne hindringer for levering af

tjenesteydelser gennem harmonisering. Hvilke tjenesteydelser og hvilken harmonisering

var der tale om? Var det også tjenesteydelser på det sociale og velfærdsmæssige områ-

de?

Erhvervs- og vækstministeren

sagde, at man afventer udspillet fra Kommissionen om

servicepasset. Han ville vende tilbage, når det var blevet konkretiseret.

Finn Sørensen

spurgte, hvornår udspillet om harmonisering af tjenesteydelser ville

komme fra Kommissionen. Det kunne være godt at få det oversendt, så snart det forelig-

ger. Man skal jo stå tidligt op, hvis man vil påvirke Kommissionens planer.

595

EUU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 461: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 26/2-16

19. Europaudvalgsmøde

Erhvervs- og vækstministeren

gav tilsagn om at oversende udspillet, så snart det kom.

Han havde senere samme dag et møde med kommissæren for det indre marked,

Elżbieta Bieńkowska, hvor han troede,

han ville få mulighed for at diskutere punktet. Man

forventede, at der ville ske noget i løbet af 2016. Ministeren

ville gå kommissæren på

klingen om tidshorisonten, og han ville sørge for en teknisk gennemgang for Europaud-

valget, når forslaget var blevet konkretiseret. Det var et besværligt område.

Finn Sørensen

takkede ministeren for hans tilsagn.

6. Eventuelt

Erhvervs- og vækstministeren:

Jeg vil runde af med at sige, at jeg, som det nok er be-

kendt, ikke er i stand til selv at deltage i rådsmødet, da jeg deltager i et erhvervsfremstød

i Saudi-Arabien og Qatar, men Danmark vil være repræsenteret.

7. Siden sidst

Ministeren havde ingen bemærkninger til dette punkt.

596

EUU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 461: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 26/2-16

19. Europaudvalgsmøde

Punkt 3. Rådsmøde nr. 3452 (miljø - klimadel) den 4. marts 2016

1. Opfølgning på COP21



Politisk drøftelse

Rådsmøde 3452 - miljø

–

bilag 1 (samlenotat)

EUU alm. del (15)

–

bilag 367 (Kopi af EFK alm. del - bilag 124,

afrapportering fra COP21 i Paris 29/11-15 og 12/12-15)

EUU alm. del (15)

–

bilag 375 (internt) (kommenteret dagsorden)

EUU alm. del (15)

–

bilag 35 (udvalgsmødereferat, side 50, senest behandlet

i EUU 11/9-15)

Energi-, forsynings- og klimaministeren:

Jeg vil i dag forelægge en sag for udvalget

forud for det kommende miljørådsmøde den 4. marts. Det drejer sig om opfølgningen på

COP21. Jeg forelægger sagen til orientering og kan i øvrigt henvise til det fremsendte

samlenotat.

På rådsmødet lægger det hollandske formandskab op til, at der skal være en politisk drøf-

telse om opfølgningen på COP21. Det Europæiske Råd anmodede i december 2015 Mi-

nisterrådet og Europa-Kommissionen om at vurdere resultatet af COP21 med særligt fo-

kus på EU’s klima-

og energipolitik i perioden 2021-2030. Miljørådets drøftelse sker som

opfølgning på denne anmodning. Drøftelsen forventes at tage udgangspunkt i den analy-

se af resultatet af COP21 og køreplan for næste skridt, som Kommissionen forventes at

offentliggøre i starten af marts. Formandskabet har tilkendegivet, at det på baggrund af

drøftelsen vil sende et opsummerende brev til formanden for Det Europæiske Råd.

I december lykkedes det at vedtage en global klimaaftale i Paris. Parisaftalen er en histo-

risk aftale og et vendepunkt for den globale omstilling til lavemission. Aftalen signalerer et

skift fra handling fra de få til handling fra alle. Den forpligter således alle verdens lande til

at udarbejde nationale planer for at reducere deres udledninger. 188 lande har allerede

fremlagt deres nationale klimaplaner, og de dækker over 95 pct. af verdens udledninger.

Til sammenligning dækker Kyotoprotokollen 38 lande og under 15 pct. af verdens udled-

ninger.

Selv om aftalen ikke på alle punkter blev så ambitiøs, som EU og Danmark havde håbet

på, lykkedes det EU at sætte en række markante fingeraftryk på aftalen. Jeg vil særlig

fremhæve tre:

For det første lykkedes det at få afspejlet de langsigtede målsætninger om at holde den

globale temperaturstigning et godt stykke under 2 grader

–

og at arbejde for at begrænse

den til 1,5 grad.

For det andet indgår det i aftalen, at der skal udvikles et transparent regelsæt, som skal

gøre det muligt at opgøre landenes klimaindsats og dermed sikre, at vi kan følge med i, at

597

EUU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 461: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 26/2-16

19. Europaudvalgsmøde

landene holder, hvad de har lovet. Det er afgørende for både den gensidige tillid og for

den faktiske gennemførelse af aftalen.

For det tredje kom ambitionsmekanismen med i aftalen. Det er en mekanisme, der skal

bidrage til løbende at øge den globale reduktionsindsats. Den er helt centralt for betyd-

ningen af Parisaftalen.

Derudover har ilandene med Parisaftalen bekræftet vores kollektive løfte om at mobilisere

100 mia. dollars om året fra 2020 til ulandenes klimaindsats. Inden 2025 skal der vedta-

ges et nyt finansieringsmål for perioden efter 2025. Her vil vi arbejde for, at de rigeste

ulande også bidrager.

Arbejdet er imidlertid ikke slut med vedtagelsen af Parisaftalen. Nu handler det om at sik-

re en ambitiøs global implementering af aftalen, hvor alle lande leverer, hvad de har lovet.

Det gælder også for EU. Derfor hilser regeringen en drøftelse af resultatet af COP21 på

miljørådsmødet velkommen. Vi ser samtidig frem til at drøfte Kommissionens køreplan for

næste skridt.

Jeg vil særlig fremhæve to fokusområder for regeringen:

For det første vil regeringen arbejde for at sikre en ambitiøs global opfølgning på resulta-

tet i Paris gennem en effektiv implementering af Parisaftalen og dens ambitionsmekanis-

me. Vi skal have omsat EU’s 2030-klimamål

til handling og resultater. Det betyder først

og fremmest, at vi skal have den konkrete lovgivning for EU’s reduktionsindsats

hurtigt på

plads. Her tænker jeg på revisionen af EU’s kvotehandelssystem og den kommende

byr-

defordelingsaftale i ikkekvotesektoren.

Det vil her og nu være det bedste bevis for EU’s

fortsatte klimaengagement. Og det er i sig selv en ikke ubetydelig udfordring.

Kommissionen deler dette synspunkt. EU’s klimakommissær,

Miguel Arias Cañete, frem-

hævede således efter Parisaftalens vedtagelse, at EU i de kommende 3 år skal fokusere

på at implementere EU’s 2030-mål

gennem vedtagelse af lovgivningen, og at en fornyet

stillingtagen til EU’s 2030-klimamål

først bør følge derefter. På den korte bane handler

det således om at vise, at EU kan levere. EU’s reduktionsbidrag til Parisaftalen er fortsat

blandt de mest ambitiøse. Vi ved dog samtidig, at de mange bidrag til den globale aftale

ikke er nok til at holde den globale temperaturstigning under 2 grader. Det er derfor til-

fredsstillende, at det lykkedes at få ambitionsmekanismen med ind i Parisaftalen. På den

måde kan landene gradvis øge deres mål, i takt med at de føler sig parate til det og er i

stand til at levere. Parisaftalen indeholder allerede en køreplan for, hvornår parterne skal

mødes for at vurdere den globale reduktionsindsats og for, hvornår reduktionsbidragene

skal evalueres og eventuelt opdateres.

Med ambitionsmekanismen lægges der også op til, at EU i fremtiden skal tage stilling til

EU’s klimabidrag. Dette skal selvfølgelig ske på et transparent og solidt beslutningsgrund-

lag, der bl.a. tager højde for de præcise temperaturmål, som er afspejlet i Parisaftalen.

EU skal under alle omstændigheder i 2020 som minimum genbekræfte sit 2030-mål. Men

598

EUU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 461: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 26/2-16

19. Europaudvalgsmøde

som nævnt handler det her og nu om at få vedtaget lovgivningen for 2030-rammen, hvil-

ket i sig selv bliver en udfordring.

For det andet kan EU og Danmark hjælpe ulande og vækstlande med at gøre deres kli-

mamål til virkelighed gennem klimafinansiering og kapacitetsopbygning. Det gælder også

i perioden op til 2020. Vi behøver derfor ikke at vente med at handle, til aftalen træder i

kraft.

Danmark kan spille en særlig rolle gennem vores erfaringer på klima- og energiområdet.

Vi har eksempelvis som opfølgning på Parisaftalen indgået en samarbejdsaftale med Ki-

na om at øge fleksibiliteten på kinesiske kraftværker. Bliver de kinesiske kraftværker lige

så effektive og fleksible som de danske kraftværker, kan Kinas CO

-udledning reduceres

med op til 25 mio. ton, hvilket svarer til omkring to tredjedele af Danmarks energirelatere-

de CO

-udledning (i 2014). Jeg synes, at det er et godt eksempel på, hvor stor en forskel

vi potentielt kan gøre via vores internationale engagement på klima- og energiområdet.

Parisaftalen kan således blive en særlig god historie for Danmark. Danske virksomheder

har udviklet mange af de omkostningseffektive løsninger, der skal sikre den grønne om-

stilling. Derfor forventer jeg også, at den globale klimaaftale vil gavne dansk eksport,

vækst og beskæftigelse.

Afslutningsvis vil jeg nævne, at planerne for den fremtidige proces er, at Parisaftalen skal

underskrives i New York den 22. april 2016. Efterfølgende skal aftalen ratificeres af alle

parter. For Europa vil det både være EU og medlemsstaterne, der skal ratificere. Folke-

tinget vil selvfølgelig blive inddraget i forbindelse med den danske ratifikationsproces.

Christian Poll

kaldte Parisaftalen fantastisk og historisk. Den viser, at man har travlt.

Mente ministeren, at det var nødvendigt at sende et klart signal om behovet for at hæve

EU’s klimamål på rådsmødet

den 4. marts og DER-mødet den 17.-18. marts? EU er en af

verdens rigeste regioner og bør derfor gå foran og vise, at det kan lade sig gøre. Ministe-

ren nævnte selv, at det både i EU og især i Danmark har vist sig, at den grønne teknologi

er værd at satse på. Man har høje vækstrater på 14-15 pct. i den grønne industri, mens

andre sektorers vækstrate er på 1 pct. Kunne ministeren ikke godt se en mening med at

satse stærkt på klimateknologier, og hvordan ville han i så fald arbejde med det i EU-regi

og nationalt?

Hvordan vil regeringen arbejde for at få det reviderede kvotesystem til at fungere ordent-

ligt? Det nuværende kvotesystem er dysfunktionelt, og der er behov for et langt mere ef-

fektivt et, hvis vi skal holde os under halvanden til to graders temperaturstigning.

Energi-, forsynings- og klimaministeren

svarede, at regeringen gør en kæmpe indsats

for klimaindustri og grønne teknologier. Sidste år havde den indgået en aftale med Indo-

nesien. Han havde selv været i Kina og lavet en aftale om at udbrede danske teknologi til

ordentlig udnyttelse af kul på kinesiske kraftværker. Så længe der stadig er kul i verden,

er det afgørende, at det bruges så effektivt som muligt. Danmark stiller en teknologi til

599

EUU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 461: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 26/2-16

19. Europaudvalgsmøde

rådighed, der giver høj effektivitet og lav miljøbelastning. Danmark har derudover en lang

række samarbejder andre steder.

På spørgsmålet om, hvorvidt EU skal øge sit klimamål, svarede ministeren, at EU har

påtaget sig den største forpligtelse samlet set. At fordele og nå en 40 pct.-reduktion af

-udledningen i 2030 er en kæmpemæssig opgave. På dette møde skulle man have

en drøftelse, og senere skulle man lave en fordeling mellem landene. Det bliver i sig selv

en stor udfordring at få det gennemført. Derfor er Danmarks hensigt at starte med at for-

dele opgaven. I 2020 skal man følge op på aftalen og tage stilling til, om man vil hæve

niveauet. Det er for tidligt at starte den diskussion nu. Det havde klimakommissær Cañete

også sagt ugen før i Europa-Parlamentet.

På spørgsmålet om kvotesystemet svarede ministeren, at Kommissionen i 2015 kom med

et forslag til revision af kvotehandelsdirektivet. Det var en udfordring, og man var meget

optaget af, hvordan systemet kommer til at fungere bedre.

Christian Poll

syntes, det var ærgerligt at fremhæve effektivisering af kulkraft som et ek-

sempel på grøn industri. Det går tilbage for kulkraft i Kina. Kinas sidste kulkraftværk om-

kring Beijing ville blive lukket samme år på grund af problemer med luftforurening. Han

havde håbet, ministeren ville tale om de ægte grønne teknologier, og om hvordan man i

Danmark og EU f.eks. med støtteordninger som EUDP, som regeringen har skruet meget

ned for, kan fremme vedvarende energiteknologi.

Energi-, forsynings- og klimaministeren

svarede, at regeringen både støtter vedvaren-

de energi og effektivisering af kulkraft. Aftalen med Kina giver en massiv CO

-reduktion.

Hvis den teknologi, man bruger i Danmark, blev brugt på alle kulkraftværker i Kina, ville

det reducere C0

-udledningen enormt. I forbindelse med klimatopmødet aftalte regerin-

gen og 19 andre lande at investere massivt i forskning og udvikling på energiområdet

frem mod 2020, og 20 lande

–

herunder Danmark

–

havde forpligtet sig til at fordoble ind-

satsen på området. Det betyder flere penge til at forske i klimavenlige teknologier. Det er

det, verden efterspørger, ikke mindst udviklingslandene.

2. Eventuelt

Ministeren havde ingen bemærkninger til dette punkt.

3. Siden sidst

Ministeren havde ingen bemærkninger til dette punkt.

Mødet sluttede kl. 11.15

600