Europaudvalget 2015-16
EUU Alm.del Bilag 481
Offentligt
1616024_0001.png
Udenrigsministeriet
Juridisk Tjeneste, EU-retskontoret
Asiatisk Plads 2 – 1448 København K
Tlf.: 33 92 03 24 Fax: 33 92 03 03
Liste over judicielle aktiviteter i sager af dansk interesse
JTEU j.nr. 2015 - 30240
1. april 2016
Til orientering fremsendes nedenstående liste over EU-Domstolens aktiviteter i de kommende tre uger
i retssager, som har den danske regerings interesse. For så vidt angår sager, hvor der er nedsat
procesdelegation, indeholder listen oplysninger om tidspunktet for mundtlig forhandling, fremsættelse
af generaladvokatens forslag til afgørelse (GA) og afsigelse af dom. I sager, der i øvrigt følges af den
danske regering, oplyses der om tidspunkt for generaladvokatens forslag til afgørelse og afsigelse af
dom. Generaladvokatens udtalelser og EU-Domstolens domme offentliggøres på EU-Domstolens
hjemmeside (http://curia.europa.eu/) på selve datoen for fremsættelse eller afsigelse.
Der tages forbehold for, at listen er udarbejdet på baggrund af EU-Domstolens retslister, og at EU-
Domstolen med kort varsel kan foretage ændringer i egne retslister.
Liste over sager, hvor der nedsat procesdelegation:
Sagsnr.
C-284/15
Titel og kort sagsresumé
ONEm et M
Skal artikel 67, stk. 3, i Rådets forordning [(EØF) nr.
1408/71 af 14. juni 1971 om anvendelse af de sociale
sikringsordninger på arbejdstagere, selvstændige
erhvervsdrivende og deres familiemedlemmer, der
flytter inden for Fællesskabet] 6, fortolkes således, at
denne bestemmelse er til hinder for, at en
medlemsstat afviser sammenlægning af de
beskæftigelsesperioder, som kræves, for at der kan
indrømmes arbejdsløshedsunderstøttelse til
supplering af indtægten fra en deltidsansættelse, når
der forud for den pågældende ansættelse ikke har
været nogen forsikrings- eller beskæftigelsesperiode i
denne medlemsstat? – Såfremt det første spørgsmål
besvares benægtende, ønskes oplyst, om artikel 67,
stk. 3, i forordning nr. 1408/71 om sociale sikring er
forenelig med navnlig: – artikel 48 TEUF, for så vidt
som den betingelse for sammenlægning af
beskæftigelsesperioder, som opstilles i artikel 67, stk.
3, kan begrænse arbejdskraftens frie bevægelighed og
arbejdstagernes adgang til visse deltidsstillinger –
artikel 45 TEUF, som »forudsætter afskaffelse af
enhver i nationaliteten begrundet forskelsbehandling
af medlemsstaternes arbejdstagere, for så vidt angår
beskæftigelse, aflønning og øvrige arbejdsvilkår«, og
fastsætter arbejdstagernes ret til »at søge faktisk
tilbudte stillinger« (herunder deltidsstillinger) i de
andre medlemsstater, »frit at bevæge sig inden for
medlemsstaternes område i dette øjemed« og at tage
ophold i en af medlemsstaterne »for der at have
Deltager i PD
Udenrigsministeriet
Justitsministeriet
Beskæftigelsesminister
iet
Statsministeriet
Processkridt
Dom
Dato
07.04.16
1
 EUU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 481: Liste over judicielle aktiviteter i sager af dansk interesse pr. 1/4-16
1616024_0002.png
beskæftigelse i henhold til de ved lov eller
administrativt fastsatte bestemmelser, der gælder for
indenlandske arbejdstageres beskæftigelse« – artikel
15, stk. 2, i Den Europæiske Unions charter om
grundlæggende rettigheder, hvorefter »enhver
unionsborger har frihed til at søge beskæftigelse,
arbejde, [...] i alle medlemsstaterne«?
De forenede
sager C-
203/15 og
C-698/15
Tele 2 Sverige
1. Er en generel forpligtelse til at lagre trafikdata, som
omfatter alle personer, alle elektroniske
kommunikationsmidler og alle trafikdata uden
forskel, begrænsninger eller undtagelser med henblik
på at bekæmpe strafbare lovovertrædelser (som
beskrevet [nedenfor under punkt 1-6]) forenelig med
artikel 15, stk. 1, i direktiv 2002/58/EF, henset til
chartrets artikel 7, 8 og 52, stk. 1?
2. Hvis spørgsmål 1 besvares benægtende, kan
lagringen alligevel være tilladt, hvis a) de nationale
myndigheders adgang til de lagrede data fastsættes
som [beskrevet nedenfor under punkt 7-24], og b)
sikkerhedskravene er reguleret som [beskrevet
nedenfor under punkt 26-31], og c) alle relevante data
lagres i seks måneder, regnet fra den dag,
kommunikationen blev afsluttet, og herefter slettes
som [beskrevet nedenfor under punkt 25]?«
Genc
1. Skal stand still-bestemmelsen i artikell3 i den til
aftalen af 12. september 1963 mellem Det
Europæiske Økonomiske Fællesskab og Tyrkiet om
en associering mellem Det Europæiske Økonomiske
Fællesskab og Tyrkiet knyttede afgørelse 1/80 af 19.
september 1980 fra Associeringsrådet om udvikling af
associeringen og/eller stand still-bestemmelsen i
artikel 41, stk. 1, i tillægsprotokollen af23. november
1970, som bekræftet ved Rådets forordning (EØF)
nr. 2760172 af 19. december 1972, forstås sådan, at
nye og skærpede betingelser for adgangen til
familiesammenføring for familiemedlemmer, der ikke
er økonomisk aktive, herunder mindreårige børn, til
økonomisk aktive tyrkiske statsborgere, som har
bopæl og opholdstilladelse i en medlemsstat, er
omfattet af stand still-forpligtelsen, når henses til:
EU-Domstolens fortolkning af stand still-
bestemmelserne i navnlig dom af 18. juni 2007 i sag
C-325/05 Derin, dom af 19. juli 2012 i sag C-451/11
netger, dom af8. december 2011 i sag C-371/08
Ziebell (Store Afdeling) og dom af24. september
2013 i sag C-221/11 Demirkan (Store Afdeling),
formålet med og indholdet af Ankara-aftalen som
fortolket i navnlig Ziebellog Demirkan-dommene,
også henset til den omstændighed, at aftalen og de
hertil knyttede protokoller, afgørelser mv. ikke
indeholder bestemmelser om familiesammenføring
og den omstændighed, at familiesammenføring inden
for det daværende Fællesskab og nu Den Europæiske
Union stedse har været reguleret ved sekundære
retsakter, nu opholdsdirektivet (direktiv
Udenrigsministeriet
Justitsministeriet
Erhvervs- og
Vækstministeriet
Energi-, Forsynings-
og Klimaministeriet
Miljøstyrelsen
Erhvervsstyrelsen
Mundtlig
forhandling
12.04.16
C-561/14
Udenrigsministeriet
Justitsministeriet
Udlændinge-,
Integrations-, og
Boligministeriet
Civilstyrelsen
Udlændingenævnet
Kammeradvokaten
Dom
12.04.16
2
 EUU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 481: Liste over judicielle aktiviteter i sager af dansk interesse pr. 1/4-16
1616024_0003.png
2004/38ÆF)?
C-115/15
NA
Sagen vedrører: 1) Skal en tredjelandsstatsborger, som
er tidligere ægtefælle til en unionsborger, kunne
godtgøre, at den tidligere ægtefælle udøvede sine
traktatsikrede rettigheder i værtsmedlemsstaten på
tidspunktet for deres skilsmisse, for at bevare sin ret
til ophold i henhold til artikel 13, stk. 2, i
direktiv 2004/38/EF? 2) Har en unionsborger i
henhold til EU-retten ret til ophold i en
værtsmedlemsstat i medfør af artikel 20 TEUF og 21
TEUF under omstændigheder, hvor den eneste stat i
EU, hvor borgeren har ret til ophold,
er den stat, hvor vedkommende er statsborger, men
hvor en kompetent domstol har fastslået, at en
udsendelse af denne borger fra værtsmedlemsstaten
til den stat, hvor vedkommende er statsborger, udgør
en krænkelse af dennes rettigheder i henhold til
EMRK’s artikel 8 eller chartrets artikel 7? 3) Hvis
unionsborgeren i spørgsmål 2 ovenfor er et barn, har
den forælder, der har forældremyndigheden over
barnet alene, i så fald en afledt ret til ophold i
værtsmedlemsstaten, hvis barnet ville være nødsaget
til at følge forælderen, hvis denne blev udsendt fra
værtsmedlemsstaten? 4) Har et barn ret til ophold i
værtsmedlemsstaten i henhold til artikel 12 i
forordning (EØF) nr. 1612/68 (nu artikel 10 i
forordning (EU) nr. 492/2011), hvis den af barnets
forældre, der er unionsborger, og som har været
beskæftiget i værtsmedlemsstaten, ikke længere
opholder sig i værtsmedlemsstaten, når barnet
påbegynder uddannelse i den pågældende stat?
Bragança Linares Verruga m.fl.
Er den betingelse, som pålægges studerende, der ikke
har bopæl i Storhertugdømmet Luxembourg ved
artikel 2a i loi du 22 juin 2000 concernant l’aide
financière de l’État pour études supérieures (lov af
22.6.2000 om økonomisk støtte fra staten til
videregående uddannelse), som blev indføjet ved lov
af 19. juli 2013, nemlig at være barn af en arbejdstager
eller selvstændig erhvervsdrivende, som har haft
lønnet beskæftigelse eller har udøvet selvstændig
erhvervsvirksomhed i Luxembourg i en uafbrudt
periode på mindst fem år på det tidspunkt, hvor den
studerende ansøger om økonomisk støtte til
videregående studier, idet der ikke tages hensyn til
andre tilknytningskriterier, begrundet i de
uddannelses- og budgetpolitiske hensyn, som den
luxembourgske stat har anført, og er den henholdsvis
adækvat og forholdsmæssig i betragtning af det
tilsigtede formål, nemlig at søge at øge antallet af
bosiddende personer, der afslutter en videregående
uddannelse, samtidig med at søge at sikre, at de
pågældende, efter at have benyttet sig af muligheden i
den omhandlede støtteordning for at få finansieret
deres studier, som i givet fald er gennemført i
udlandet, vender tilbage til Luxembourg for at stille
Udenrigsministeriet
Justitsministeriet
Udlændinge-,
Integrations-, og
Boligministeriet
GA
14.04.16
C-238/15
Udenrigsministeriet
Justitsministeriet
Uddannelses- og
Forskningsministeriet
Styrelsen for
Videregående
Uddannelser
Mundtlig
forhandling
14.04.16
3
 EUU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 481: Liste over judicielle aktiviteter i sager af dansk interesse pr. 1/4-16
1616024_0004.png
den viden, de på denne måde har erhvervet, til
rådighed for udviklingen af denne medlemsstats
økonomi?
C-441/14
Ajos
Sagen vedrører: Spørgsmål 1. Indeholder det
almindelige EU-retlige princip om forbud mod
forskelsbehandling på grund af alder et forbud mod
en ordning som den danske, hvorefter arbejdstagere
ikke er berettiget til fratrædelsesgodtgørelse, hvis de
har ret til en arbejdsgiverbetalt alderspension i
henhold til en pensionsordning, som de er indtrådt i
før det fyldte 50. år, og hvor dette gælder, uanset om
de vælger at fortsætte på arbejdsmarkedet eller vælger
at gå på pension? Spørgsmål 2. Vil det være foreneligt
med EU-retten, at danske domstole i en sag mellem
en arbejdstager og en privat arbejdsgiver om betaling
af en fratrædelsesgodtgørelse, som arbejdsgiveren
efter national ret som beskrevet i spørgsmål l er
fritaget for at skulle betale, men hvor dette resultat
ikke er foreneligt med det almindelige EU-retlige
princip om forbud mod forskelsbehandling på grund
af alder, foretager en afvejning af dette princip og den
direkte virkning heraf over for
retssikkerhedsprincippet og det hermed
sammenhængende princip om beskyttelse af den
berettigede forventning og efter en sådan afvejning
kommer til den konklusion, at princippet om forbud
mod forskelsbehandling på grund af alder må vige for
retssikkerhedsprincippet, således at arbejdsgiveren i
overensstemmelse med national ret fritages for
betaling affratrædelsesgodtgørelsen? Det ønskes tillige
oplyst, om det har betydning for, om en sådan
afvejning kan komme på tale, at arbejdstageren efter
omstændighederne har mulighed for at kræve
erstatning af staten som følge af den danske
lovgivnings uoverensstemmelse med EU-retten.
Forbundsrepublikken Tyskland mod Europa-
Parlamentet og Rådet for Den Europæiske Union
Påstande: Artikel 7 i Europa-Parlamentets og Rådets
forordning (EU) nr. 1308/2013 af 17. december 2013
om en fælles markedsordning for landbrugsprodukter
og om ophævelse af Rådets forordning (EØF) nr.
922/72, (EØF) nr. 234/79, (EF) nr. 1037/2001 og
(EF) nr. 1234/2007 (1) annulleres. Artikel 2 i Rådets
forordning (EU) nr. 1370/2013 af 16. december 2013
om foranstaltninger til fastsættelse af støtte og
restitutioner i forbindelse med den fælles
markedsordning for landbrugsprodukter (2), som
henviser til artikel 7 i forordning (EU) nr. 1308/2013,
annulleres. Det fastslås, at retsvirkningerne af de
nævnte bestemmelser opretholdes indtil
ikrafttrædelsen af bestemmelser vedtaget på et
korrekt retsgrundlag.
Nikiforidis
Sagen vedrører: 1. Finder Rom I-forordningen i
henhold til artikel 28 udelukkende anvendelse på
ansættelsesforhold i tilfælde, hvor retsforholdet er
Udenrigsministeriet
Justitsministeriet
Beskæftigelsesminister
iet
Dom
19.04.16
C-113/14
Miljø- og
Fødevareministeriet
GA
20.04.16
C-135/15
Justitsministeriet
GA
20.04.16
4
 EUU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 481: Liste over judicielle aktiviteter i sager af dansk interesse pr. 1/4-16
1616024_0005.png
etableret ved en arbejdsaftale, der er indgået efter den
16. december 2009, eller medfører enhver senere
aftale mellem aftaleparterne om at fortsætte
ansættelsesforholdet i ændret eller uændret form, at
forordningen finder anvendelse? 2. Udelukker Rom I-
forordningens artikel 9, stk. 3, alene en direkte
anvendelse af overordnede præceptive bestemmelser i
et tredjeland, hvor de forpligtelser, der udspringer af
aftalen, ikke skal opfyldes eller ikke er opfyldt, eller
også en indirekte hensyntagen i lovgivningen i det
land, hvis lov aftalen er undergivet? 3. Er princippet
om loyalt samarbejde, der er fastsat i artikel 4, stk. 3,
TEU af retlig betydning for de nationale domstoles
afgørelse om at anvende en anden medlemsstats
overordnede præceptive bestemmelser direkte eller
indirekte?
C-270/15
Belgien mod Kommissionen (appel)
Påstande: Rettens dom af 25. marts 2015 ophæves.
Europa-Kommissionens afgørelse af 27. juli 2011 om
Belgiens statsstøtte til finansiering af screening for
overførbare spongiforme encephalopatier (TSE) hos
kvæg (statsstøtte C 44/08 (ex NN 45/04)) annulleres.
Kommissionen tilpligtes at betale sagens
omkostninger.
Bank Saderat Iran mod Rådet for Den
Europæiske Union (Appel)
Påstande: Dommen afsagt af Retten (Fjerde Afdeling)
den 5. februar 2013 i sag T-494/10 annulleres. Der
træffes endelig afgørelse i tvisten, og Rådet for Den
Europæiske Union frifindes i sagen anlagt af Bank
Saderat til prøvelse af de restriktive foranstaltninger.
Bank Saderat tilpligtes at betale Rådets omkostninger
i forbindelse med sagens behandling i første instans
og under denne appelsag.
Sverige mod Kommissionen
Appel af sag T-306/12, Spirlea mod Kommissionen.
Miljø- og
Fødevareministeriet
GA
21.04.16
C-200/13 P
Udenrigsministeriet
Dom
21.04.16
C-562/14 P
Udenrigsministeriet
Justitsministeriet
Mundtlig
forhandling
21.04.16
Liste over sager, der i øvrigt følges af den danske regering:
Sagsnr.
A-1/15
Titel og kort sagsresumé
UDTALELSE 1/15
Spørgsmålet vedrører foreneligheden med traktaterne
af den påtænkte aftale mellem Den Europæiske
Union og Canada om overførsel og behandling af
Interessant
Udenrigsministeriet
Justitsministeriet
Processkridt
Mundtlig
forhandling
Dato
05.04.16
5
 EUU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 481: Liste over judicielle aktiviteter i sager af dansk interesse pr. 1/4-16
1616024_0006.png
passagerlisteoplysninger, og navnlig følgende
spørgsmål: Er den påtænkte aftale forenelig med
traktatens bestemmelser (artikel 16 i TEUF) og Den
Europæiske Unions charter om grundlæggende
rettigheder (artikel 7 og 8 samt artikel 52, stk. 1), for
så vidt angår individets ret til beskyttelse af
personoplysninger? Er artikel 82, stk. 1, litra d), og
artikel 87, stk. 2, litra a), i TEUF den rette hjemmel
for Rådets retsakt om indgåelse af den påtænkte
aftale, eller skal denne retsakt have artikel 16 i TEUF
som retsgrundlag?
C-404/15
Aranyosi
Sagen vedrører: 1) Skal artikel 1, stk. 3, i Rådets
rammeafgørelse af 13. juni 2002 om den europæiske
arrestordre og om procedurerne for overgivelse
mellem medlemsstaterne (2002/584/RIA) fortolkes
således, at udlevering med henblik på retsforfølgning
er ulovlig, såfremt der foreligger vægtige grunde til at
formode, at forholdene under frihedsberøvelse i den
udstedende medlemsstat er i strid med den berørte
persons grundlæggende rettigheder og de almindelige
retsprincipper, således som de er fastsat i artikel 6 i
traktaten om Den Europæiske Union, eller skal
bestemmelsen fortolkes således, at den fuldbyrdende
medlemsstat i sådanne tilfælde kan eller skal gøre
afgørelsen om lovligheden af udlevering betinget af
en garanti for, at kravene til forholdene under
frihedsberøvelse overholdes? Kan eller skal den
fuldbyrdende medlemsstat i så henseende formulere
konkrete minimumskrav til de forhold under
frihedsberøvelse, der skal garanteres? 2) Skal artikel 5
og artikel 6, stk. 1, i Rådets rammeafgørelse af 13. juni
2002 om den europæiske arrestordre og om
procedurerne for overgivelse mellem
medlemsstaterne (2002/584/RIA) fortolkes således,
at den udstedende judicielle myndighed også har
beføjelse til at give garantier vedrørende overholdelse
af kravene til forholdene under frihedsberøvelse, eller
forbliver de nationale kompetenceregler i den
udstedende medlemsstat i så henseende gældende?
Breitsamer und Ulrich
Er portionspakninger med honning, som er [pakket] i
en sekundær emballage, der indeholder samtlige
mærkningselementer – inklusive angivelse af
oprindelseslandet – og som ikke er bestemt til salg
som sådanne portionspakninger enkeltvis til den
endelige forbruger og til etablissementer, et
»færdigpakket levnedsmiddel« som omhandlet i
artikel 1, stk. 3, litra b), i direktiv 2000/13 samt artikel
2, stk. 2, litra e), i forordning nr. 1169/2011, som er
omfattet af den tilhørende mærkningspligt, eller er
[org. s. 3] sådanne portionspakninger med honning
ikke mærkningspligtige færdigpakkede levnedsmidler,
da de ikke udgør en salgsenhed? Vil spørgsmålet
skulle besvares anderledes, hvis disse
portionspakninger i etablissementer ikke kun sælges i
færdige retter, som betales samlet, men også sælges
Justitsministeriet
Dom
05.04.16
C-113/15
Miljø- og
Fødevareministeriet
GA
05.04.16
6
 EUU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 481: Liste over judicielle aktiviteter i sager af dansk interesse pr. 1/4-16
1616024_0007.png
enkeltvis?
C-193/15 P
Tarif Akhras mod Rådet for Den Europæiske
Union (appel)
Påstande: Dom afsagt af Retten (Syvende Afdeling)
den 12. februar 2015 i sag T-579/11, Tarif Akhras
mod Rådet for Den Europæiske Union, ophæves. De
foranstaltninger, der blev anfægtet i sag T-579/11,
dateret 23. marts 2012 og senere, annulleres, for så
vidt som de vedrører appellanten. Rådet tilpligtes at
betale omkostningerne i forbindelse med den
foreliggende appelsag og behandlingen af sagen ved
Retten.
Central Bank of Iran mod Rådet for Den
Europæiske Union (appel)
Påstande: Rettens dom af 25. marts 2015 i sag T-
563/12 ophæves. De anfægtede foranstaltninger
annulleres, for så vidt som de finder anvendelse over
for appellanten, og
Rådet tilpligtes at betale appellantens omkostninger i
såvel første instans som i denne appel.
Lebek
Sagen vedrører: 1) Skal artikel 34, nr. 2), i Rådets
forordning (EF) nr. 44/2001 af 22. december 2000
om retternes kompetence og om anerkendelse og
fuldbyrdelse af retsafgørelser på det civil- og
handelsretlige område, (EFT L 12 af 16.1.2001, s. 1)
fortolkes således, at den heri nævnte mulighed for at
anfægte en retsafgørelse både omfatter de tilfælde,
hvor den pågældende retsafgørelse kan anfægtes
inden for den frist, der er fastsat i national ret, og de
tilfælde, hvor denne frist er udløbet, men [org. s. 2]
hvor der kan indgives anmodning om tilsidesættelse
af virkningerne af, at fristen for appel er udløbet,
hvorefter den egentlige appel – efter at denne
anmodning er imødekommet – kan iværksættes? 2)
Skal artikel 19, stk. 4, i Europa-Parlamentets og
Rådets forordning (EF) nr. 1393/2007 af 13.
november 2007 om forkyndelse i medlemsstaterne af
retslige og udenretslige dokumenter i civile og
kommercielle sager (forkyndelse af dokumenter) og
om ophævelse af Rådets forordning (EF) nr.
1348/2000 (EUT L 324, s. 79) fortolkes således, at
den udelukker anvendelse af bestemmelserne i
national ret om tilsidesættelse af virkningerne af, at
fristen for appel er udløbet, eller således, at sagsøgte
kan vælge mellem enten at fremsætte anmodning i
henhold til denne bestemmelse eller at benytte det
tilsvarende retsinstitut i national ret?
GS Media
Sagen vedrører: 1.a) Foreligger der en »overføring til
almenheden« som omhandlet i artikel 3, stk. 1, i
direktiv 2001/29, når en anden person end
indehaveren af ophavsretten ved hjælp at et hyperlink
på et netsted, som denne anden person administrerer,
henviser til et netsted, som administreres af
Udenrigsministeriet
Dom
07.04.16
C-266/15
Udenrigsministeriet
Dom
07.04.16
C-70/15
Justitsministeriet
GA
07.04.16
C-160/15
Patent- og
Varemærkestyrelsen
GA
07.04.16
7
 EUU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 481: Liste over judicielle aktiviteter i sager af dansk interesse pr. 1/4-16
1616024_0008.png
tredjemand, og som er tilgængeligt for det normale
internetpublikum, oh hvor værket er stillet til
rådighed uden rettighedshaverens samtykke?
C-185/15
Kostanjevec
Sagen vedrører: 1) Skal begrebet modkrav i artikel 6,
nr. 3, i forordning [udelades] nr. 44/2001 fortolkes
således, at det også omfatter et krav, som fremsættes i
form af modkrav i henhold til national lovgivning,
efter at en dom [org. s. 10], der er afsagt i en
procedure om sagsøgtes hovedkrav og der er blevet
endelig og eksigibel, under en kassationsankesag er
blevet ophævet, og samme sag er blevet hjemvist til
førsteinstansretten til fornyet behandling, men
sagsøgeren i sit modkrav baseret på uberettiget
berigelse har anmodet om tilbagebetaling af det
beløb, som sagsøgeren er blevet pålagt at betale i
kraft af den dom, som er blevet afsagt i proceduren
om sagsøgtes hovedkrav og efterfølgende er blevet
ophævet?
Hoszig
Sagen vedrører: I - For så vidt angår Europa-
Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr.
593/2008 af 17. juni 2008 om lovvalgsregler for
kontraktlige forpligtelser (Rom I) (herefter
»forordning nr. 593/2008«): 1. Kan en national ret
fortolke udtrykket »såfremt det af omstændighederne
fremgår« som indgår i artikel 10, stk. 2, i forordning
nr. 593/2008, således, at den undersøgelse af »de
omstændigheder, der skal tages i betragtning« med
henblik på at afgøre, om det – i henhold til loven i det
land, hvor parten har sit sædvanlige opholdssted –
med rimelighed kan siges, at der mangler et samtykke,
skal omfatte omstændighederne ved indgåelsen af
kontrakten, kontraktens genstand og gennemførelsen
af kontrakten? 1.1. Skal den virkning, der henvises til i
artikel 10, stk. 2, og som er beskrevet i spørgsmål 1,
fortolkes således, at den nationale ret – når det under
hensyn til, at parten har påberåbt sig [loven i det land,
hvor han eller hun har sit sædvanlige opholdssted],
følger af de omstændigheder, der skal tages i
betragtning, at det ikke er en rimelig virkning af
denne parts adfærd, at der antages at foreligge et
samtykke til anvendelse af loven efter stk. 1 – skal
vurdere eksistensen og gyldigheden af
kontraktvilkåret i henhold til loven i det land, hvor
den part, der har påberåbt sig kontraktvilkåret, har sit
sædvanlige opholdssted? 2. Kan den nationale ret
fortolke artikel 10, stk. 2, i forordning nr. 593/2008
således, at denne ret under hensyn til samtlige
omstændigheder i sagen skønsmæssigt kan bestemme,
at et samtykke til anvendelse af den lov, der skal finde
anvendelse i henhold til artikel 10, stk. 1 – henset til
de omstændigheder, der skal tages i betragtning – ikke
er en rimelig virkning af partens adfærd? 3. Såfremt
en part i henhold til artikel 10, stk. 2, i forordning nr.
593/2008 påberåber sig loven i det land, hvor den
pågældende har sit sædvanlige opholdssted, for at
godtgøre, at denne ikke har givet samtykke, skal den
Justitsministeriet
GA
07.04.16
C-222/15
Justitsministeriet
GA
07.04.16
8
 EUU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 481: Liste over judicielle aktiviteter i sager af dansk interesse pr. 1/4-16
1616024_0009.png
nationale ret da tage hensyn til loven i det land, hvor
denne part har sit sædvanlige opholdssted, forstået
således, at partens samtykke til anvendelse af den lov,
der er anført i kontrakten, i henhold til denne
medlemsstats lovgivning og under hensyn til de
nævnte »omstændigheder« ikke er en rimelig virkning
af partens adfærd? 3.1. I et sådant tilfælde er
fællesskabsretten da til hinder for, at den nationale ret
foretager en fortolkning, hvorefter undersøgelsen af
»omstændighederne« med henblik på at bestemme
rimeligheden [org. s. 2] af et manglende samtykke skal
omfatte omstændighederne i forbindelse med
indgåelsen af kontrakten, genstanden for denne og
dens gennemførelse? II – For så vidt angår Rådets
forordning (EF) nr. 44/2001 af 22. december 2000
om retternes kompetence og om anerkendelse og
fuldbyrdelse af retsafgørelser på det civil- og
handelsretlige område (herefter »forordning nr.
44/2001«): 1. Er artikel 23, stk. 1, i forordning nr.
44/2001 til hinder for, at en national ret fortolker
denne bestemmelse således, at der skal udpeges en
nærmere bestemt ret, eller om det under hensyn til
14. betragtning til den nævnte forordning er
tilstrækkeligt, at parternes hensigt eller aftale herom
klart kan udledes af kontraktens indhold? 1.1 Er
artikel 23, stk. 1, i forordning nr. 44/2001 forenelig
med en national rets fortolkning, hvorefter en aftale
om værneting, der indgår i en af parternes generelle
kontraktvilkår, i henhold til hvilken parterne har
fastsat, at opståede tvister og tvister vedrørende
gyldigheden, gennemførelsen eller ophævelsen af en
bestillingsseddel, som ikke kan løses ved forlig
mellem parterne, skal behandles ved de
enekompetente retter, der træffer endelig afgørelse, i
en by i en nærmere bestemt medlemsstat – konkret
retterne i Paris – idet værnetingsaftalen er
tilstrækkeligt præcis til, at det under hensyn til 14.
betragtning til denne forordning klart kan udledes af
dens udformning, hvad parternes hensigt eller aftale
vedrørende den udpegede medlemsstat har været?
C-294/14
ADM Hamburg
Sagen vedrører: Skal betingelsen i artikel 74, stk. 1,
første punktum i Kommissionens forordning (EØF)
nr. 2454/93 af 2. juli 1993 om visse
gennemførelsesbestemmelser til Rådets forordning
(EØF) nr. 2913/92 om indførelse af en EF-
toldkodeks (EFT L 253 af 11.10.1993, s. 1), som
affattet ved Kommissionens forordning (EU) nr.
1063/2010 af 18. november 2010 (EUT L 307 af
23.11.2010, s. 1), hvorefter de produkter, som angives
til overgang til fri omsætning i Den Europæiske
Union, skal være de samme som dem, der er udført
fra det præferenceberettigede land, i hvilket de anses
for at have oprindelse, opfyldt i en situation som den
foreliggende, når flere delpartier rå palmekerneolie fra
forskellige GSP-udførselslande, i hvilke de anses for
at have oprindelse, ikke blev udført og indført i Den
Europæiske Union fysisk adskilt, men ved udførslen
påfyldtes samme tank på transportskibet og i blandet
Skatteministeriet
Dom
07.04.16
9
 EUU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 481: Liste over judicielle aktiviteter i sager af dansk interesse pr. 1/4-16
1616024_0010.png
tilstand indførtes i Den Europæiske Union i denne
tank, i hvilken forbindelse det kan udelukkes, at der
under transporten af disse produkter og indtil deres
overgang til fri omsætning kom andre –navnlig ikke-
præferenceberettigede – produkter i transportskibets
tank[?]
C-315/14
Marchon Germany
Sagen vedrører: Skal artikel 17, stk. 2, litra a), første
led, fortolkes således, at den er til hinder for
anvendelsen af en national ordning, hvorefter »nye
kunder« også kan være kunder, som handelsagenten
har skaffet, og som ganske vist allerede har
forretnings-forbindelser med agenturgiveren
vedrørende produkter fra et produktsortiment, som
denne distribuerer, men dog ikke vedrørende
produkter, som agenturgiveren har overdraget
handelsagenten eneretten til at formidle?
Bayer CropScience et Stichting De Bijenstichting
De præjudicielle spørgsmål vedrører
anvendelsesområdet for termen ”emissioner til
miljøet” samt i forlængelse heraf fortolkningen af
miljøoplysningsdirektivets artikel 4, stk. 2, for så vidt
angår begrebet ”emissioner til miljøet”.
Massar
Sagen vedrører: Hvad forstås der ved begrebet »en
sag behandlet retsligt eller administrativt« i artikel
4:67 i Wet op het financieel toezicht (lov om
finansielt tilsyn, herefter »Wft«), og omfatter dette
begreb den procedure, der følges af
Uitvoeringsinstituut werknemersverzekeringen
(institut for forvaltning af forsikringsordninger for
arbejdstagere, herefter »UWV«), når en arbejdsgiver
har søgt om tilladelse til at opsige et
ansættelsesforhold i henhold til artikel 6 i
Buitengewoon Besluit Arbeidsverhoudingen
(særbekendtgørelse om ansættelsesforhold, herefter
»BBA«)?
KA Finanz
1. Skal artikel 1, stk. 2, litra e), i konventionen om,
hvilken lov der skal anvendes på kontraktlige
forpligtelser af 1980 (herefter: »Rom-konventionen«)
fortolkes således, at undtagelsen af området
»selskabsret« omfatter a. omdannelser såsom fusioner
og spaltninger og b. bestemmelsen om
kreditorbeskyttelse i artikel 15 i Rådets tredje direktiv
78/855/EØF af 9. oktober 1978 med hjemmel i
traktatens artikel 54, stk. 3, 2. Er resultatet det
samme, såfremt artikel 15 i Europa-Parlamentets og
Rådets direktiv 2011/35/EU af 5. april 2011 om
fusioner af aktieselskaber finder anvendelse? 3.
Dersom første og andet spørgsmål besvares
bekræftende, spørges: Fører undtagelsen af området i
henhold til Rom I-forordningens artikel 1, stk. 2, litra
d) – som efterfølgende bestemmelse til Rom-
konventionens artikel 1, stk. 2, litra e) – til samme
resultat, eller skal denne fortolkes anderledes? I givet
fald hvordan? 4. Kan der af den primære EU-ret,
Justitsministeriet
Dom
07.04.16
C-442/14
Miljø- og
Fødevareministeriet
Miljøstyrelsen
GA
07.04.16
C-460/14
Beskæftigelsesminister
iet
Dom
07.04.16
C-483/14
Konkurrence- og
Forbrugerstyrelsen
Erhvervsstyrelsen
Dom
07.04.16
10
 EUU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 481: Liste over judicielle aktiviteter i sager af dansk interesse pr. 1/4-16
1616024_0011.png
såsom etableringsfriheden i henhold til artikel 49
TEUF, tjenesteydelsesfriheden i henhold til artikel 56
TEUF eller de frie kapital- og betalingsbevægelser i
henhold til artikel 63 TEUF udledes regler for
lovvalget for behandling af fusioner, navnlig om det
er den nationale ret i staten for det overtagende
selskab eller den nationale ret for det selskab, der
overtages, der finder anvendelse? 5. Dersom fjerde
spørgsmål besvares benægtende, spørges: Kan der af
den afledte EU-ret, såsom Europa-Parlamentets og
Rådets direktiv 2005/56/EF af 26. oktober 2005 om
grænseoverskridende fusioner af selskaber med
begrænset ansvar eller Europa-Parlamentets og
Rådets direktiv 2011/35/EU af 5. april 2011 om
fusioner af aktieselskaber, eller Rådets sjette direktiv
82/891/EØF af 17. december 1982 på grundlag af
traktatens artikel 54, stk. 3, litra g), om spaltning af
aktieselskaber, udledes principper for den
lovvalgsretlige behandling, navnlig om det er den
nationale ret i staten for [org. s. 4] det overtagende
selskab eller den nationale ret for det selskab, der
overtages, som finder anvendelse, eller kan der i
henhold til nationale lovvalgsregler frit afgøres,
hvilken materiel national ret der tages udgangspunkt
i? 6. Skal artikel 15 i Rådets tredje direktiv
78/855/EØF af 9. oktober 1978 med hjemmel i
traktatens artikel 54, stk. 3, litra g), om fusioner af
aktieselskaber fortolkes således, at emittenten over
for indehavere af andre værdipapirer end aktier,
hvortil der er knyttet særrettigheder, navnlig i
forbindelse med efterstillede obligationer, er
berettiget til at afslutte retsforholdet og lade
rettighedshaverne udgå af formuefællesskabet i
tilfælde af en grænseoverskridende fusion? 7. Er
resultater det samme, såfremt artikel 15 i Europa-
Parlamentets og Rådets direktiv 2011/35/EU af 5.
april 2011 om fusioner af aktieselskaber finder
anvendelse? B. Sagen vedrørende sagsøgtes
revisionsanke udsættes, indtil den præjudicielle
afgørelse fra Den Europæiske Unions Domstol
[udelades] foreligger.
C-546/14
Degano Trasporti
Sagen vedrører: »Skal principperne og
bestemmelserne i artikel 4, stk. 3, TEU og Rådets
direktiv 2006/112/EF, som fortolket i Domstolens
dom af 17. [juli] 2008, sag C-132/06, af 11. december
2008, sag C-174/07, og af 29. marts 2012, sag C-
500/10, fortolkes således, at de er til hinder for en
national bestemmelse (i det foreliggende tilfælde
fortolkningen af artikel 162 og 182b i konkursloven),
hvorefter det er muligt at fremsætte et forslag om
tvangsakkord, som indebærer afvikling af debitorens
aktiver og kun delvis betaling af statens momskrav,
såfremt der ikke gøres brug af skatteforlig, og der
med hensyn til det nævnte krav – i henhold til en
udtalelse fra en uvildig ekspert og efter en formel
domstolsprøvelse – ikke kan opnås en højere
dækning i tilfælde af konkursbehandling?«
Justitsministeriet
Dom
07.04.16
11
 EUU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 481: Liste over judicielle aktiviteter i sager af dansk interesse pr. 1/4-16
1616024_0012.png
C-121/15
ANODE
Sagen vedrører: »1. Skal en medlemsstats indgriben,
der består i at pålægge den oprindelige operatør at
tilbyde levering af naturgas til de endelige forbrugere
til de lovbestemte tariffer, men som ikke er til hinder
for, at den oprindelige leverandør og alternative
leverandører kan fremsætte konkurrerende tilbud til
priser, der er lavere end disse tariffer, anses for at
indebære, at prisniveauet for levering af naturgas til
de endelige forbrugere fastsættes uafhængigt af de frie
markedskræfter, og udgør en sådan indgriben efter
sin art en hindring for etableringen af et
konkurrencebaseret naturgasmarked som nævnt i
artikel 3, stk. 1, i direktiv 2009/73/EF? 2. Såfremt
spørgsmål 1 besvares bekræftende, på baggrund af
hvilke kriterier skal det da vurderes, om en sådan
indgriben fra statens side i forhold til prisen for
levering af naturgas til de endelige forbrugere er
forenelig med direktiv 2009/73/EF? Der spørges
navnlig om følgende: a) I hvilket omfang og under
hvilke betingelser giver traktatens artikel 106, stk. 2,
sammenholdt med artikel 3, stk. 2, i direktiv
2009/73/EF, medlemsstaterne mulighed for at
forfølge andre formål end at opretholde
leveringsprisen på et rimeligt niveau, såsom
forsyningssikkerhed og territorial samhørighed, ved at
gribe ind i forhold til prisen for levering af naturgas til
de endelige forbrugere? b) Giver artikel 3, stk. 2, i
direktiv 2009/73/EF en medlemsstat mulighed for
under hensyn til bl.a. formålet om at sikre
forsyningssikkerheden og den territoriale
samhørighed at gribe ind i forhold til fastsættelsen af
prisen for levering af naturgas i medfør af princippet
om, at den oprindelige leverandørs omkostninger skal
dækkes fuldt ud, og kan de omkostninger, som
tarifferne skal dække, omfatte andre elementer end en
forholdsmæssig andel af de langsigtede
forsyningsomkostninger?«
Polkomtel
Sagen vedrører: 1. Skal artikel 28 i Europa-
Parlamentets og Rådets direktiv 2002/22/EF af 7.
marts 2002 om forsyningspligt og brugerrettigheder i
forbindelse med elektroniske kommunikationsnet og
-tjenester (forsyningspligtdirektivet) (EFT L 108, s.
51) i sin oprindelige affattelse fortolkes således, at
adgangen til ikke-geografiske numre ikke blot skal
sikres for slutbrugerne fra andre medlemsstater, men
også for slutbrugerne fra den medlemsstat, hvor en
udbyder af et offentligt kommunikationsnet er
etableret, således at den nationale tilsynsmyndigheds
kontrol med opfyldelsen af denne forpligtelse er
undergivet de krav, der følger af principperne om
EU-rettens effektivitet og overensstemmende
fortolkning af national ret? 2. Hvis spørgsmål 1
besvares bekræftende: Skal artikel 28 i direktiv
2002/22 sammenholdt med artikel 16 i chartret om
grundlæggende rettigheder fortolkes således, at der
med henblik på opfyldelsen af den i førstnævnte
Energistyrelsen
GA
12.04.16
C-397/14
Erhvervsstyrelsen
Dom
14.04.16
12
 EUU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 481: Liste over judicielle aktiviteter i sager af dansk interesse pr. 1/4-16
1616024_0013.png
bestemmelse indeholdte forpligtelse kan anvendes
den procedure, der er fastsat for de nationale
tilsynsmyndigheder i artikel 5, stk. 1, i Europa-
Parlamentets og Rådets direktiv 2002/19/EF af 7.
marts 2002 om adgang til og samtrafik mellem
elektroniske kommunikationsnet og tilhørende
faciliteter (adgangsdirektivet) (EFT L 108,s. 7)? 3.
Skal artikel 8, stk. 3, i direktiv 2002/19 sammenholdt
med artikel 28 i direktiv 2002/22 og artikel 16 i
chartret om grundlæggende rettigheder eller artikel 8,
stk. 3, i direktiv 2002/19 sammenholdt med artikel 5,
stk. 1, i direktiv 2002/19 og artikel 16 i chartret om
grundlæggende rettigheder fortolkes således, at den
nationale tilsynsmyndighed, for at sikre slutbrugerne
hos en indenlandsk udbyder af et offentligt
kommunikationsnet adgang til de tjenester, der
udbydes under ikke-geografiske numre i en anden
indenlandsk udbyders net, kan fastsætte principperne
for afregningen mellem udbyderne vedrørende
opkaldsetablering, ved at anvende de
omkostningsbaserede takster for opkaldsterminering,
som er blevet fastsat for en af udbyderne på grundlag
af artikel 13 i direktiv 2002/19, når udbyderen har
foreslået en sådan takst anvendt under de
forhandlinger, der er blevet ført med henblik på at
opfylde forpligtelsen i henhold til artikel 4 i direktiv
2002/19, og sådanne forhandlinger ikke har ført til
nogen aftale?
C-574/14
PGE
1. Skal artikel 107 [TEUF], sammenholdt med artikel
4, stk. 3, [TEU] og artikel 4, stk. 2, i Kommissionens
beslutning af 25. september 2007, fortolkes således, at
den nationale ret, hvis Europa-Kommissionen har
kvalificeret en statsstøtte som værende forenelig med
det indre marked, ikke har kompetence til at
undersøge, om de nationale bestemmelser, der er
blevet anset for tilladt statsstøtte, er i
overensstemmelse med antagelserne i meddelelsen
om analysemetoden for statsstøtte i forbindelse med
strandede omkostninger (herefter »metoden til
analyse af strandede omkostninger«)? 2. Skal artikel
107 [TEUF], sammenholdt med artikel 4, stk. 3,
[TEU] og artikel 4, stk. 1 og 2, i Europa-
Kommissionens beslutning af 25. september 2007, set
i lyset af punkt 3.3 og 4.2 i metoden til analyse af
strandede omkostninger fortolkes således, at den
årlige korrektion af de strandede omkostninger
vedrørende producenter, der indgår i en koncern, i
forbindelse med gennemførelsen af et statsligt
støtteprogram, som Europa-Kommissionen har anset
for foreneligt med det indre marked, baseres på den
antagelse, at det alene er producentens tilhørsforhold
til koncernen i henhold til angivelserne i bilagene til
den af Europa-Kommissionen vurderede retsakt, der
er afgørende, eller skal det i hvert enkelt år, hvori der
foretages en korrektion af de strandede
omkostninger, undersøges, om støttemodtageren i
henhold til det statslige støtteprogram, der er
Energistyrelsen
GA
14.04.16
13
 EUU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 481: Liste over judicielle aktiviteter i sager af dansk interesse pr. 1/4-16
1616024_0014.png
forbundet med de strandede omkostninger, i denne
periode rent faktisk tilhører den samme koncern som
de øvrige producenter, der er omfattet af
støtteprogrammet?
T-200/14
Ben Ali mod Rådet
Påstande: Der træffes foranstaltninger med henblik
på sagens tilrettelæggelse i medfør af artikel 64 i
Rettens procesreglement for at formå Kommissionen
til at offentliggøre alle dokumenter vedrørende
vedtagelsen af den anfægtede forordning. Såvel
Rådets afgørelse 2014/49/FUSP af 30. januar 2014
om ændring af afgørelse 2011/72/FUSP om
restriktive foranstaltninger over for visse personer og
enheder på baggrund af situationen i Tunesien som
Rådets gennemførelsesforordning (EU) nr. 81/2014
af 30. januar 2014 om gennemførelse af forordning
(EU) nr. 101/2011 om restriktive foranstaltninger
over for visse personer, enheder og organer på
baggrund af situationen i Tunesien annulleres. Rådet
for Den Europæiske Union tilpligtes at betale
sagsøgeren et samlet beløb på 100 000 EUR i
erstatning for ethvert tab, han måtte have lidt. Rådet
for Den Europæiske Union tilpligtes at betale
sagsøgeren et beløb på 30 000 EUR for de udgifter til
forsvar, han afholder i forbindelse med det
foreliggende søgsmål, og i overensstemmelse med
procesreglementets artikel 91 for de udgifter til
forsvar, som kan kræves erstattet. Rådet for Den
Europæiske Union tilpligtes at betale samtlige sagens
omkostninger.
New Valmar
Skal artikel 45 TEUF fortolkes således, at denne
bestemmelse er til hinder for en lovgivning i en
delstatsenhed af en medlemsstat, såsom in casu
Vlaamse Gemeenschap i forbundsstaten Belgien,
hvorefter enhver virksomhed, der har sit driftssted på
denne enheds område, i henhold til artikel 52 i lovene
af 18. juli 1966 om brug af sprog i forvaltningssager
(Belgisch Staatsblad af 2.8.1966) i forbindelse med
dekret af 19. juli 1973 fra Vlaamse Gemeenschap
(Belgisch Staatsblad af 6.9.1973) er pålagt en pligt til
at udstede fakturaer af grænseoverskridende karakter
udelukkende på denne delstatsenheds officielle sprog,
idet tilsidesættelse heraf medfører fakturaernes
ugyldighed, som fastslås af retten af egen drift?
Edilizia Mastrodonato
Sagen vedrører: Skal artikel 10, stk. 2, i direktiv
2006/21/EF fortolkes således, at opfyldning af et
affaldsdeponeringsanlæg – såfremt dette sker med
andet affald end udvindingsaffald – altid skal
omfattes af bestemmelserne om affald i direktiv
1999/31/EF, også selv om der ikke er tale om
bortskaffelse, men om nyttiggørelse af affald?
IRCCS - Fondazione Santa Lucia
1) Kan en national bestemmelse (som den i
Udenrigsministeriet
Erhvervsstyrelsen
Dom
14.04.16
C-15/15
Miljøstyrelsen
GA
21.04.16
C-147/15
Miljøstyrelsen
GA
21.04.16
C-189/15
Energistyrelsen
GA
21.04.16
14
 EUU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 481: Liste over judicielle aktiviteter i sager af dansk interesse pr. 1/4-16
1616024_0015.png
hovedsagen omhandlede), som – for det første –
indeholder en definition af »energiintensive
virksomheder«, der er forenelig med definitionen i
direktiv 2003/96/EF, og – for det andet –
forbeholder denne type virksomheder incitamenter
hvad angår vederlag til dækning af de generelle
omkostninger for elsystemet (og ikke incitamenter
vedrørende beskatningen af energiprodukter og
elektricitet i sig) reelt henhøre under
anvendelsesområdet for dette direktiv? Hvis
spørgsmålet besvares bekræftende: 2) Er
fællesskabsretten, og navnlig artikel 11 og 17 i direktiv
2003/96/[EF], da til hinder for lovbestemmelser og
administrative procedurer (som dem, der gælder i den
italienske retsorden og er beskrevet inden for
rammerne af nærværende kendelse), hvorved man –
for det første – har valgt at indføre en ordning med
lempelser vedrørende forbruget af energiprodukter
(elektricitet) for »energiintensive« virksomheder i
henhold til den ovenfor anførte artikel 17 og – for det
andet – forbeholder »energiintensive« virksomheder i
fremstillingssektoren disse lempelser, idet
virksomheder i andre produktionssektorer udelukkes
fra denne ordning?
C-558/15
Khachab
Skal artikel 7, stk. 1, litra c), i Rådets direktiv
2003/86/EF af 22. september 2003 om ret til
familiesammenføring fortolkes således, at den er til
hinder for en national lovgivning som den i
hovedsagen omhandlede, som giver mulighed for at
nægte familiesammenføring, hvis referencepersonen
ikke råder over faste og regelmæssige indtægter, der
er tilstrækkelige til, at denne kan forsørge sig selv og
sine familiemedlemmer, på baggrund af de nationale
myndigheders fremadrettede vurdering af udsigterne
til opretholdelse af de økonomiske midler i året
efterdatoen for ansøgningen med udgangspunkt i
udviklingen i referencepersonens midler i de seneste
seks måneder forud for dette tidspunkt?«
Udlændinge-,
Integrations-, og
Boligministeriet
Dom
21.04.16
15