EUU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 518: Liste over judicielle aktiviteter i sager af dansk interesse pr. 11/4-16

Europaudvalget 2015-16
EUU Alm.del Bilag 518
Offentligt

Udenrigsministeriet

Juridisk Tjeneste, EU-retskontoret

Asiatisk Plads 2 – 1448 København K

Tlf.: 33 92 03 24 Fax: 33 92 03 03

Liste over judicielle aktiviteter i sager af dansk interesse

JTEU j.nr. 2015 - 30240

11. april 2016

Til orientering fremsendes nedenstående liste over EU-Domstolens aktiviteter i de kommende tre uger

i retssager, som har den danske regerings interesse. For så vidt angår sager, hvor der er nedsat

procesdelegation, indeholder listen oplysninger om tidspunktet for mundtlig forhandling, fremsættelse

af generaladvokatens forslag til afgørelse (GA) og afsigelse af dom. I sager, der i øvrigt følges af den

danske regering, oplyses der om tidspunkt for generaladvokatens forslag til afgørelse og afsigelse af

dom. Generaladvokatens udtalelser og EU-Domstolens domme offentliggøres på EU-Domstolens

hjemmeside (http://curia.europa.eu/) på selve datoen for fremsættelse eller afsigelse.

Der tages forbehold for, at listen er udarbejdet på baggrund af EU-Domstolens retslister, og at EU-

Domstolen med kort varsel kan foretage ændringer i egne retslister.

Liste over sager, hvor der nedsat procesdelegation:

Sagsnr.

De forenede

sager C-

203/15 og

C-698/15

Titel og kort sagsresumé

Tele 2 Sverige

1. Er en generel forpligtelse til at lagre trafikdata, som

omfatter alle personer, alle elektroniske

kommunikationsmidler og alle trafikdata uden

forskel, begrænsninger eller undtagelser med henblik

på at bekæmpe strafbare lovovertrædelser (som

beskrevet [nedenfor under punkt 1-6]) forenelig med

artikel 15, stk. 1, i direktiv 2002/58/EF, henset til

chartrets artikel 7, 8 og 52, stk. 1?

2. Hvis spørgsmål 1 besvares benægtende, kan

lagringen alligevel være tilladt, hvis a) de nationale

myndigheders adgang til de lagrede data fastsættes

som [beskrevet nedenfor under punkt 7-24], og b)

sikkerhedskravene er reguleret som [beskrevet

nedenfor under punkt 26-31], og c) alle relevante data

lagres i seks måneder, regnet fra den dag,

kommunikationen blev afsluttet, og herefter slettes

som [beskrevet nedenfor under punkt 25]?«

Genc

1. Skal stand still-bestemmelsen i artikell3 i den til

aftalen af 12. september 1963 mellem Det

Europæiske Økonomiske Fællesskab og Tyrkiet om

en associering mellem Det Europæiske Økonomiske

Fællesskab og Tyrkiet knyttede afgørelse 1/80 af 19.

september 1980 fra Associeringsrådet om udvikling af

associeringen og/eller stand still-bestemmelsen i

artikel 41, stk. 1, i tillægsprotokollen af23. november

1970, som bekræftet ved Rådets forordning (EØF)

Deltager i PD

Udenrigsministeriet

Justitsministeriet

Erhvervs- og

Vækstministeriet

Energi-, Forsynings-

og Klimaministeriet

Miljøstyrelsen

Erhvervsstyrelsen

Processkridt

Mundtlig

forhandling

Dato

12.04.16

C-561/14

Udenrigsministeriet

Justitsministeriet

Udlændinge-,

Integrations-, og

Boligministeriet

Civilstyrelsen

Udlændingenævnet

Kammeradvokaten

Dom

12.04.16

EUU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 518: Liste over judicielle aktiviteter i sager af dansk interesse pr. 11/4-16

nr. 2760172 af 19. december 1972, forstås sådan, at

nye og skærpede betingelser for adgangen til

familiesammenføring for familiemedlemmer, der ikke

er økonomisk aktive, herunder mindreårige børn, til

økonomisk aktive tyrkiske statsborgere, som har

bopæl og opholdstilladelse i en medlemsstat, er

omfattet af stand still-forpligtelsen, når henses til:

EU-Domstolens fortolkning af stand still-

bestemmelserne i navnlig dom af 18. juni 2007 i sag

C-325/05 Derin, dom af 19. juli 2012 i sag C-451/11

netger, dom af8. december 2011 i sag C-371/08

Ziebell (Store Afdeling) og dom af24. september

2013 i sag C-221/11 Demirkan (Store Afdeling),

formålet med og indholdet af Ankara-aftalen som

fortolket i navnlig Ziebellog Demirkan-dommene,

også henset til den omstændighed, at aftalen og de

hertil knyttede protokoller, afgørelser mv. ikke

indeholder bestemmelser om familiesammenføring

og den omstændighed, at familiesammenføring inden

for det daværende Fællesskab og nu Den Europæiske

Union stedse har været reguleret ved sekundære

retsakter, nu opholdsdirektivet (direktiv

2004/38ÆF)?

C-115/15

Sagen vedrører: 1) Skal en tredjelandsstatsborger, som

er tidligere ægtefælle til en unionsborger, kunne

godtgøre, at den tidligere ægtefælle udøvede sine

traktatsikrede rettigheder i værtsmedlemsstaten på

tidspunktet for deres skilsmisse, for at bevare sin ret

til ophold i henhold til artikel 13, stk. 2, i

direktiv 2004/38/EF? 2) Har en unionsborger i

henhold til EU-retten ret til ophold i en

værtsmedlemsstat i medfør af artikel 20 TEUF og 21

TEUF under omstændigheder, hvor den eneste stat i

EU, hvor borgeren har ret til ophold,

er den stat, hvor vedkommende er statsborger, men

hvor en kompetent domstol har fastslået, at en

udsendelse af denne borger fra værtsmedlemsstaten

til den stat, hvor vedkommende er statsborger, udgør

en krænkelse af dennes rettigheder i henhold til

EMRK’s artikel 8 eller chartrets artikel 7? 3) Hvis

unionsborgeren i spørgsmål 2 ovenfor er et barn, har

den forælder, der har forældremyndigheden over

barnet alene, i så fald en afledt ret til ophold i

værtsmedlemsstaten, hvis barnet ville være nødsaget

til at følge forælderen, hvis denne blev udsendt fra

værtsmedlemsstaten? 4) Har et barn ret til ophold i

værtsmedlemsstaten i henhold til artikel 12 i

forordning (EØF) nr. 1612/68 (nu artikel 10 i

forordning (EU) nr. 492/2011), hvis den af barnets

forældre, der er unionsborger, og som har været

beskæftiget i værtsmedlemsstaten, ikke længere

opholder sig i værtsmedlemsstaten, når barnet

påbegynder uddannelse i den pågældende stat?

Bragança Linares Verruga m.fl.

Er den betingelse, som pålægges studerende, der ikke

har bopæl i Storhertugdømmet Luxembourg ved

Udenrigsministeriet

Justitsministeriet

Udlændinge-,

Integrations-, og

Boligministeriet

14.04.16

C-238/15

Udenrigsministeriet

Justitsministeriet

Uddannelses- og

Mundtlig

forhandling

14.04.16

EUU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 518: Liste over judicielle aktiviteter i sager af dansk interesse pr. 11/4-16

artikel 2a i loi du 22 juin 2000 concernant l’aide

financière de l’État pour études supérieures (lov af

22.6.2000 om økonomisk støtte fra staten til

videregående uddannelse), som blev indføjet ved lov

af 19. juli 2013, nemlig at være barn af en arbejdstager

eller selvstændig erhvervsdrivende, som har haft

lønnet beskæftigelse eller har udøvet selvstændig

erhvervsvirksomhed i Luxembourg i en uafbrudt

periode på mindst fem år på det tidspunkt, hvor den

studerende ansøger om økonomisk støtte til

videregående studier, idet der ikke tages hensyn til

andre tilknytningskriterier, begrundet i de

uddannelses- og budgetpolitiske hensyn, som den

luxembourgske stat har anført, og er den henholdsvis

adækvat og forholdsmæssig i betragtning af det

tilsigtede formål, nemlig at søge at øge antallet af

bosiddende personer, der afslutter en videregående

uddannelse, samtidig med at søge at sikre, at de

pågældende, efter at have benyttet sig af muligheden i

den omhandlede støtteordning for at få finansieret

deres studier, som i givet fald er gennemført i

udlandet, vender tilbage til Luxembourg for at stille

den viden, de på denne måde har erhvervet, til

rådighed for udviklingen af denne medlemsstats

økonomi?

C-441/14

Ajos

Sagen vedrører: Spørgsmål 1. Indeholder det

almindelige EU-retlige princip om forbud mod

forskelsbehandling på grund af alder et forbud mod

en ordning som den danske, hvorefter arbejdstagere

ikke er berettiget til fratrædelsesgodtgørelse, hvis de

har ret til en arbejdsgiverbetalt alderspension i

henhold til en pensionsordning, som de er indtrådt i

før det fyldte 50. år, og hvor dette gælder, uanset om

de vælger at fortsætte på arbejdsmarkedet eller vælger

at gå på pension? Spørgsmål 2. Vil det være foreneligt

med EU-retten, at danske domstole i en sag mellem

en arbejdstager og en privat arbejdsgiver om betaling

af en fratrædelsesgodtgørelse, som arbejdsgiveren

efter national ret som beskrevet i spørgsmål l er

fritaget for at skulle betale, men hvor dette resultat

ikke er foreneligt med det almindelige EU-retlige

princip om forbud mod forskelsbehandling på grund

af alder, foretager en afvejning af dette princip og den

direkte virkning heraf over for

retssikkerhedsprincippet og det hermed

sammenhængende princip om beskyttelse af den

berettigede forventning og efter en sådan afvejning

kommer til den konklusion, at princippet om forbud

mod forskelsbehandling på grund af alder må vige for

retssikkerhedsprincippet, således at arbejdsgiveren i

overensstemmelse med national ret fritages for

betaling affratrædelsesgodtgørelsen? Det ønskes tillige

oplyst, om det har betydning for, om en sådan

afvejning kan komme på tale, at arbejdstageren efter

omstændighederne har mulighed for at kræve

erstatning af staten som følge af den danske

lovgivnings uoverensstemmelse med EU-retten.

Forskningsministeriet

Styrelsen for

Videregående

Uddannelser

Udenrigsministeriet

Justitsministeriet

Beskæftigelsesminister

iet

Dom

19.04.16

EUU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 518: Liste over judicielle aktiviteter i sager af dansk interesse pr. 11/4-16

C-113/14

Forbundsrepublikken Tyskland mod Europa-

Parlamentet og Rådet for Den Europæiske Union

Påstande: Artikel 7 i Europa-Parlamentets og Rådets

forordning (EU) nr. 1308/2013 af 17. december 2013

om en fælles markedsordning for landbrugsprodukter

og om ophævelse af Rådets forordning (EØF) nr.

922/72, (EØF) nr. 234/79, (EF) nr. 1037/2001 og

(EF) nr. 1234/2007 (1) annulleres. Artikel 2 i Rådets

forordning (EU) nr. 1370/2013 af 16. december 2013

om foranstaltninger til fastsættelse af støtte og

restitutioner i forbindelse med den fælles

markedsordning for landbrugsprodukter (2), som

henviser til artikel 7 i forordning (EU) nr. 1308/2013,

annulleres. Det fastslås, at retsvirkningerne af de

nævnte bestemmelser opretholdes indtil

ikrafttrædelsen af bestemmelser vedtaget på et

korrekt retsgrundlag.

Nikiforidis

Sagen vedrører: 1. Finder Rom I-forordningen i

henhold til artikel 28 udelukkende anvendelse på

ansættelsesforhold i tilfælde, hvor retsforholdet er

etableret ved en arbejdsaftale, der er indgået efter den

16. december 2009, eller medfører enhver senere

aftale mellem aftaleparterne om at fortsætte

ansættelsesforholdet i ændret eller uændret form, at

forordningen finder anvendelse? 2. Udelukker Rom I-

forordningens artikel 9, stk. 3, alene en direkte

anvendelse af overordnede præceptive bestemmelser i

et tredjeland, hvor de forpligtelser, der udspringer af

aftalen, ikke skal opfyldes eller ikke er opfyldt, eller

også en indirekte hensyntagen i lovgivningen i det

land, hvis lov aftalen er undergivet? 3. Er princippet

om loyalt samarbejde, der er fastsat i artikel 4, stk. 3,

TEU af retlig betydning for de nationale domstoles

afgørelse om at anvende en anden medlemsstats

overordnede præceptive bestemmelser direkte eller

indirekte?

Belgien mod Kommissionen (appel)

Påstande: Rettens dom af 25. marts 2015 ophæves.

Europa-Kommissionens afgørelse af 27. juli 2011 om

Belgiens statsstøtte til finansiering af screening for

overførbare spongiforme encephalopatier (TSE) hos

kvæg (statsstøtte C 44/08 (ex NN 45/04)) annulleres.

Kommissionen tilpligtes at betale sagens

omkostninger.

Bank Saderat Iran mod Rådet for Den

Europæiske Union (Appel)

Påstande: Dommen afsagt af Retten (Fjerde Afdeling)

den 5. februar 2013 i sag T-494/10 annulleres. Der

træffes endelig afgørelse i tvisten, og Rådet for Den

Europæiske Union frifindes i sagen anlagt af Bank

Saderat til prøvelse af de restriktive foranstaltninger.

Bank Saderat tilpligtes at betale Rådets omkostninger

i forbindelse med sagens behandling i første instans

og under denne appelsag.

Miljø- og

Fødevareministeriet

20.04.16

C-135/15

Justitsministeriet

20.04.16

C-270/15

Miljø- og

Fødevareministeriet

21.04.16

C-200/13 P

Udenrigsministeriet

Dom

21.04.16

EUU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 518: Liste over judicielle aktiviteter i sager af dansk interesse pr. 11/4-16

C-562/14 P

Sverige mod Kommissionen

Appel af sag T-306/12, Spirlea mod Kommissionen.

Udenrigsministeriet

Justitsministeriet

Mundtlig

forhandling

21.04.16

Liste over sager, der i øvrigt følges af den danske regering:

Sagsnr.

C-121/15

Titel og kort sagsresumé

ANODE

Sagen vedrører: »1. Skal en medlemsstats indgriben,

der består i at pålægge den oprindelige operatør at

tilbyde levering af naturgas til de endelige forbrugere

til de lovbestemte tariffer, men som ikke er til hinder

for, at den oprindelige leverandør og alternative

leverandører kan fremsætte konkurrerende tilbud til

priser, der er lavere end disse tariffer, anses for at

indebære, at prisniveauet for levering af naturgas til

de endelige forbrugere fastsættes uafhængigt af de frie

markedskræfter, og udgør en sådan indgriben efter

sin art en hindring for etableringen af et

konkurrencebaseret naturgasmarked som nævnt i

artikel 3, stk. 1, i direktiv 2009/73/EF? 2. Såfremt

spørgsmål 1 besvares bekræftende, på baggrund af

hvilke kriterier skal det da vurderes, om en sådan

indgriben fra statens side i forhold til prisen for

levering af naturgas til de endelige forbrugere er

forenelig med direktiv 2009/73/EF? Der spørges

navnlig om følgende: a) I hvilket omfang og under

hvilke betingelser giver traktatens artikel 106, stk. 2,

sammenholdt med artikel 3, stk. 2, i direktiv

2009/73/EF, medlemsstaterne mulighed for at

forfølge andre formål end at opretholde

leveringsprisen på et rimeligt niveau, såsom

forsyningssikkerhed og territorial samhørighed, ved at

gribe ind i forhold til prisen for levering af naturgas til

de endelige forbrugere? b) Giver artikel 3, stk. 2, i

direktiv 2009/73/EF en medlemsstat mulighed for

under hensyn til bl.a. formålet om at sikre

forsyningssikkerheden og den territoriale

samhørighed at gribe ind i forhold til fastsættelsen af

prisen for levering af naturgas i medfør af princippet

om, at den oprindelige leverandørs omkostninger skal

dækkes fuldt ud, og kan de omkostninger, som

tarifferne skal dække, omfatte andre elementer end en

forholdsmæssig andel af de langsigtede

forsyningsomkostninger?«

Polkomtel

Sagen vedrører: 1. Skal artikel 28 i Europa-

Parlamentets og Rådets direktiv 2002/22/EF af 7.

marts 2002 om forsyningspligt og brugerrettigheder i

forbindelse med elektroniske kommunikationsnet og

-tjenester (forsyningspligtdirektivet) (EFT L 108, s.

51) i sin oprindelige affattelse fortolkes således, at

Interessant

Energistyrelsen

Processkridt

Dato

12.04.16

C-397/14

Erhvervsstyrelsen

Dom

14.04.16

EUU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 518: Liste over judicielle aktiviteter i sager af dansk interesse pr. 11/4-16

adgangen til ikke-geografiske numre ikke blot skal

sikres for slutbrugerne fra andre medlemsstater, men

også for slutbrugerne fra den medlemsstat, hvor en

udbyder af et offentligt kommunikationsnet er

etableret, således at den nationale tilsynsmyndigheds

kontrol med opfyldelsen af denne forpligtelse er

undergivet de krav, der følger af principperne om

EU-rettens effektivitet og overensstemmende

fortolkning af national ret? 2. Hvis spørgsmål 1

besvares bekræftende: Skal artikel 28 i direktiv

2002/22 sammenholdt med artikel 16 i chartret om

grundlæggende rettigheder fortolkes således, at der

med henblik på opfyldelsen af den i førstnævnte

bestemmelse indeholdte forpligtelse kan anvendes

den procedure, der er fastsat for de nationale

tilsynsmyndigheder i artikel 5, stk. 1, i Europa-

Parlamentets og Rådets direktiv 2002/19/EF af 7.

marts 2002 om adgang til og samtrafik mellem

elektroniske kommunikationsnet og tilhørende

faciliteter (adgangsdirektivet) (EFT L 108,s. 7)? 3.

Skal artikel 8, stk. 3, i direktiv 2002/19 sammenholdt

med artikel 28 i direktiv 2002/22 og artikel 16 i

chartret om grundlæggende rettigheder eller artikel 8,

stk. 3, i direktiv 2002/19 sammenholdt med artikel 5,

stk. 1, i direktiv 2002/19 og artikel 16 i chartret om

grundlæggende rettigheder fortolkes således, at den

nationale tilsynsmyndighed, for at sikre slutbrugerne

hos en indenlandsk udbyder af et offentligt

kommunikationsnet adgang til de tjenester, der

udbydes under ikke-geografiske numre i en anden

indenlandsk udbyders net, kan fastsætte principperne

for afregningen mellem udbyderne vedrørende

opkaldsetablering, ved at anvende de

omkostningsbaserede takster for opkaldsterminering,

som er blevet fastsat for en af udbyderne på grundlag

af artikel 13 i direktiv 2002/19, når udbyderen har

foreslået en sådan takst anvendt under de

forhandlinger, der er blevet ført med henblik på at

opfylde forpligtelsen i henhold til artikel 4 i direktiv

2002/19, og sådanne forhandlinger ikke har ført til

nogen aftale?

C-574/14

PGE

1. Skal artikel 107 [TEUF], sammenholdt med artikel

4, stk. 3, [TEU] og artikel 4, stk. 2, i Kommissionens

beslutning af 25. september 2007, fortolkes således, at

den nationale ret, hvis Europa-Kommissionen har

kvalificeret en statsstøtte som værende forenelig med

det indre marked, ikke har kompetence til at

undersøge, om de nationale bestemmelser, der er

blevet anset for tilladt statsstøtte, er i

overensstemmelse med antagelserne i meddelelsen

om analysemetoden for statsstøtte i forbindelse med

strandede omkostninger (herefter »metoden til

analyse af strandede omkostninger«)? 2. Skal artikel

107 [TEUF], sammenholdt med artikel 4, stk. 3,

[TEU] og artikel 4, stk. 1 og 2, i Europa-

Kommissionens beslutning af 25. september 2007, set

i lyset af punkt 3.3 og 4.2 i metoden til analyse af

Energistyrelsen

14.04.16

EUU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 518: Liste over judicielle aktiviteter i sager af dansk interesse pr. 11/4-16

strandede omkostninger fortolkes således, at den

årlige korrektion af de strandede omkostninger

vedrørende producenter, der indgår i en koncern, i

forbindelse med gennemførelsen af et statsligt

støtteprogram, som Europa-Kommissionen har anset

for foreneligt med det indre marked, baseres på den

antagelse, at det alene er producentens tilhørsforhold

til koncernen i henhold til angivelserne i bilagene til

den af Europa-Kommissionen vurderede retsakt, der

er afgørende, eller skal det i hvert enkelt år, hvori der

foretages en korrektion af de strandede

omkostninger, undersøges, om støttemodtageren i

henhold til det statslige støtteprogram, der er

forbundet med de strandede omkostninger, i denne

periode rent faktisk tilhører den samme koncern som

de øvrige producenter, der er omfattet af

støtteprogrammet?

T-200/14

Ben Ali mod Rådet

Påstande: Der træffes foranstaltninger med henblik

på sagens tilrettelæggelse i medfør af artikel 64 i

Rettens procesreglement for at formå Kommissionen

til at offentliggøre alle dokumenter vedrørende

vedtagelsen af den anfægtede forordning. Såvel

Rådets afgørelse 2014/49/FUSP af 30. januar 2014

om ændring af afgørelse 2011/72/FUSP om

restriktive foranstaltninger over for visse personer og

enheder på baggrund af situationen i Tunesien som

Rådets gennemførelsesforordning (EU) nr. 81/2014

af 30. januar 2014 om gennemførelse af forordning

(EU) nr. 101/2011 om restriktive foranstaltninger

over for visse personer, enheder og organer på

baggrund af situationen i Tunesien annulleres. Rådet

for Den Europæiske Union tilpligtes at betale

sagsøgeren et samlet beløb på 100 000 EUR i

erstatning for ethvert tab, han måtte have lidt. Rådet

for Den Europæiske Union tilpligtes at betale

sagsøgeren et beløb på 30 000 EUR for de udgifter til

forsvar, han afholder i forbindelse med det

foreliggende søgsmål, og i overensstemmelse med

procesreglementets artikel 91 for de udgifter til

forsvar, som kan kræves erstattet. Rådet for Den

Europæiske Union tilpligtes at betale samtlige sagens

omkostninger.

New Valmar

Skal artikel 45 TEUF fortolkes således, at denne

bestemmelse er til hinder for en lovgivning i en

delstatsenhed af en medlemsstat, såsom in casu

Vlaamse Gemeenschap i forbundsstaten Belgien,

hvorefter enhver virksomhed, der har sit driftssted på

denne enheds område, i henhold til artikel 52 i lovene

af 18. juli 1966 om brug af sprog i forvaltningssager

(Belgisch Staatsblad af 2.8.1966) i forbindelse med

dekret af 19. juli 1973 fra Vlaamse Gemeenschap

(Belgisch Staatsblad af 6.9.1973) er pålagt en pligt til

at udstede fakturaer af grænseoverskridende karakter

udelukkende på denne delstatsenheds officielle sprog,

idet tilsidesættelse heraf medfører fakturaernes

Udenrigsministeriet

Erhvervsstyrelsen

Dom

14.04.16

C-15/15

Miljøstyrelsen

21.04.16

EUU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 518: Liste over judicielle aktiviteter i sager af dansk interesse pr. 11/4-16

ugyldighed, som fastslås af retten af egen drift?

C-147/15

Edilizia Mastrodonato

Sagen vedrører: Skal artikel 10, stk. 2, i direktiv

2006/21/EF fortolkes således, at opfyldning af et

affaldsdeponeringsanlæg – såfremt dette sker med

andet affald end udvindingsaffald – altid skal

omfattes af bestemmelserne om affald i direktiv

1999/31/EF, også selv om der ikke er tale om

bortskaffelse, men om nyttiggørelse af affald?

IRCCS - Fondazione Santa Lucia

1) Kan en national bestemmelse (som den i

hovedsagen omhandlede), som – for det første –

indeholder en definition af »energiintensive

virksomheder«, der er forenelig med definitionen i

direktiv 2003/96/EF, og – for det andet –

forbeholder denne type virksomheder incitamenter

hvad angår vederlag til dækning af de generelle

omkostninger for elsystemet (og ikke incitamenter

vedrørende beskatningen af energiprodukter og

elektricitet i sig) reelt henhøre under

anvendelsesområdet for dette direktiv? Hvis

spørgsmålet besvares bekræftende: 2) Er

fællesskabsretten, og navnlig artikel 11 og 17 i direktiv

2003/96/[EF], da til hinder for lovbestemmelser og

administrative procedurer (som dem, der gælder i den

italienske retsorden og er beskrevet inden for

rammerne af nærværende kendelse), hvorved man –

for det første – har valgt at indføre en ordning med

lempelser vedrørende forbruget af energiprodukter

(elektricitet) for »energiintensive« virksomheder i

henhold til den ovenfor anførte artikel 17 og – for det

andet – forbeholder »energiintensive« virksomheder i

fremstillingssektoren disse lempelser, idet

virksomheder i andre produktionssektorer udelukkes

fra denne ordning?

Khachab

Skal artikel 7, stk. 1, litra c), i Rådets direktiv

2003/86/EF af 22. september 2003 om ret til

familiesammenføring fortolkes således, at den er til

hinder for en national lovgivning som den i

hovedsagen omhandlede, som giver mulighed for at

nægte familiesammenføring, hvis referencepersonen

ikke råder over faste og regelmæssige indtægter, der

er tilstrækkelige til, at denne kan forsørge sig selv og

sine familiemedlemmer, på baggrund af de nationale

myndigheders fremadrettede vurdering af udsigterne

til opretholdelse af de økonomiske midler i året

efterdatoen for ansøgningen med udgangspunkt i

udviklingen i referencepersonens midler i de seneste

seks måneder forud for dette tidspunkt?«

Bank Mellat mod Rådet

Påstande: Artikel 1, stk. 15, i Rådets forordning (EU)

nr. 1263/2012 annulleres, og/eller Artikel 1, stk. 15, i

Rådets forordning (EU) nr. 1263/2012 annulleres, for

Miljøstyrelsen

21.04.16

C-189/15

Energistyrelsen

21.04.16

C-558/15

Udlændinge-,

Integrations-, og

Boligministeriet

Dom

21.04.16

T-160/13

Udenrigsministeriet

Erhvervsstyrelsen

Dom

22.04.16

EUU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 518: Liste over judicielle aktiviteter i sager af dansk interesse pr. 11/4-16

så vidt som den vedrører sagsøgeren. Det fastslås, at

artikel 1, stk. 16, i Rådets afgørelse 2012/635/FUSP

ikke finder anvendelse på sagsøgeren.

Rådet for Den Europæiske Union tilpligtes at betale

sagens omkostninger.

T-221/08

Strack mod Kommissionen

Påstand: De afgørelser fra Kommission for De

Europæiske Fællesskaber, som sagsøgeren faktisk

eller på grundlag af den lovmæssige afslagsfiktion i

henhold til artikel 8, stk. 3, i forordning (EF) nr.

1049/2001 har modtaget i forbindelse med

behandlingen af hans anmodninger om aktindsigt af

18. og 19. januar 2008, og de senere genfremsatte

begæringer af 22. februar 2008, 18. april 2008 og

navnlig af 21. april 2008, og især afgørelsen af 19. maj

2008, annulleres, for så vidt de helt eller delvist giver

afslag på sagsøgerens anmodninger 30.8.2008.

Kommissionen for De Europæiske Fællesskaber

tilpligtes at betale sagsøgeren en skadeserstatning for

den immaterielle og ikke-økonomiske skade, som han

har lidt på grund af behandlingen af hans anmodning,

af passende størrelse, i det mindste dog en symbolsk

skadeserstatning på 1 EUR.

1. Er det efter forordning nr. 1186/2009 muligt, at en

fysisk person samtidigt kan have sædvanligt

opholdssted både i en medlemsstat og i et tredjeland,

og i bekræftende fald, gælder den i artikel 3

omhandlede afgiftsfritagelse ved import da for

personlig ejendele, som flyttes til EU i forbindelse

med bortfaldet af det sædvanlige opholdssted i

tredjelandet? 2 Såfremt forordning nr. 1186/2009

udelukker muligheden af to sædvanlige

opholdssteder, og en afvejning af alle

omstændigheder ikke er tilstrækkelig til at fastslå det

sædvanlige opholdssted, på grundlag af hvilke regler

eller ved hjælp af hvilke kriterier skal det da med

henblik på forordningens anvendelse afgøres, i hvilket

land den pågældende har sit sædvanlige opholdssted i

et tilfælde som det foreliggende, hvor den pågældende

har såvel private som erhvervsmæssige tilhørsforhold

i tredjelandet og private tilhørsforhold i

medlemsstaten?

Pappalardo m.fl. mod Kommissionen

Påstande: Det fastslås, at Europa-Kommissionen har

et ansvar uden for kontraktforhold for den skade, der

er lidt ved vedtagelsen af Kommissionens forordning

(EF) nr. 530/2008 af 12. juni 2008 om indførelse af

hasteforanstaltninger gældende for notfartøjer, der

fisker efter tun i Atlanterhavet øst for 45 °V og i

Middelhavet, som blev kendt ugyldig ved Domstolens

dom af 17. marts 2011 i sag C-221/09. Følgelig

tilpligtes Europa-Kommissionen at betale erstatning

for det lidte tab.

Europa-Kommissionen tilpligtes at betale sagens

omkostninger.

Udenrigsministeriet

Dom

26.04.16

C-528/14

Skatteministeriet

Dom

27.04.16

T-316/13

Miljø- og

Fødevareministeriet

Dom

27.04.16

EUU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 518: Liste over judicielle aktiviteter i sager af dansk interesse pr. 11/4-16

C-128/15

Kongeriget Spanien mod Rådet for Den

Europæiske Union

Påstande: Den anfægtede bestemmelse annulleres.

Rådet for Den Europæiske Union tilpligtes at betale

sagens omkostninger.

Borealis Polyolefine m.fl.

Sagen vedrører: 1) Er afgørelse 2013/448/EU

ugyldig, og strider den mod artikel 10a, stk. 5, i

direktiv 2003/87/EF, i det omfang den fra

beregningsgrundlaget i henhold til artikel 10a, stk. 5,

litra a) og b), udelukker emissioner i forbindelse med

affaldsgasser, der produceres af anlæg, som henhører

under bilag I til direktiv 2003/87/EF, eller med

varme, der udnyttes af anlæg, som henhører under

bilag I til direktiv 2003/87/EF og stammer fra

kraftvarmeanlæg, som kan opnå en gratistildeling i

henhold til artikel 10a, stk. 1, og 10a, stk. 4, i direktiv

2003/87/EF og afgørelse 2011/278/EU? 2) Er

afgørelse 2013/448/EU ugyldig og strider den mod

artikel 3e og 3u i direktiv 2003/87/EF i sig selv

og/eller sammenholdt med artikel 10a, stk. 5, i

direktiv 2003/87/EF, i det omfang den bestemmer,

at CO2-emissioner i forbindelse med affaldsgasser –

som produceres af anlæg, der henhører under bilag I

til direktiv 2003/87/EF – eller med varme, der

udnyttes i anlæg, som henhører under bilag I til

direktiv 2003/87/EF og er erhvervet af

kraftvarmeanlæg, er emissioner fra

»elektricitetsgeneratorer«? 3) Er afgørelse

2013/448/EU ugyldig og strider den mod formålene

med direktiv 2003/87/EF, i det omfang den skaber

en asymmetri, idet emissioner i forbindelse med

afbrænding af affaldsgasser og med varme, som er

produceret ved kraftvarmeproduktion, er udelukket

fra beregningsgrundlaget i artikel 10a, stk. 5, litra a)

og b), mens der i henhold til artikel 10a, stk. 1, og

10a, stk. 4, i direktiv 2003/87/EF og i henhold til

afgørelse 2011/278/EU tilkommer dem en

gratistildeling? 4) Er afgørelse 2011/278/EU ugyldig

og strider den mod artikel 290 TEUF og artikel 10a,

stk. 5, i direktiv 2003/87/EF, i det omfang dens

artikel 15, stk. 3, ændrer artikel 10a, stk. 5, litra a) og

b), i direktiv 2003/87/EF således, at den erstatter

henvisningen til »anlæg, der ikke er omfattet af stk. 3«

med en henvisning til »anlæg, som ikke er

elektricitetsgeneratorer«? 5) Er afgørelse

2013/448/EU ugyldig og strider den mod artikel 23,

stk. 3, i direktiv 2003/87/EF, i det omfang denne

afgørelse ikke blev truffet på grundlag af

forskriftsproceduren med kontrol, som er fastsat i

artikel 5a i Rådets afgørelse 1999/468/EF og artikel

12 i forordning nr. 182/2011/EU? 6) Skal artikel 17 i

Den Europæiske Unions charter om grundlæggende

rettigheder forstås således, den udelukker

tilbageholdelse af gratistildelinger baseret på en

uretmæssig beregning af en tværsektoriel

korrektionsfaktor? 7) Skal artikel 10a, stk. 5, i direktiv

2003/87/EF i sig selv og/eller sammenholdt med

Miljø- og

Fødevareministeriet

Dom

28.04.16

De forenede

sager C-

191/14 og

C-192/14

Erhvervsstyrelsen

Energistyrelsen

Dom

28.04.16

EUU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 518: Liste over judicielle aktiviteter i sager af dansk interesse pr. 11/4-16

artikel 15, stk. 3, i afgørelse 2011/278/EU forstås

således, at den udelukker anvendelsen af en national

lovbestemmelse, som fastsætter anvendelsen af en

uretmæssigt beregnet ensartet tværsektoriel

korrektionsfaktor, således som den er fastlagt i artikel

4 i afgørelse 2013/448/EU og i [org. s. 3] bilag II til

denne, på gratistildelinger i en medlemsstat? 8) Er

afgørelse 2013/448/EU ugyldig og strider den mod

artikel 10a, stk. 5, i direktiv 2003/87/EF, i det

omfang den kun omfatter emissioner fra anlæg, der

indgik i fællesskabsordningen fra 2008, således at den

udelukker de emissioner, der er forbundet med

aktiviteter, som indgik i fællesskabsordningen fra

2008 (i det ændrede bilag I til direktiv 2003/87/EF),

hvis disse aktiviteter fandt sted i anlæg, som allerede

indgik i fællesskabsordningen før 2008? 9) Er

afgørelse 2013/448/EU ugyldig og strider den mod

artikel 10a, stk. 5, i direktiv 2003/87/EF, i det

omfang den kun omfatter emissioner fra anlæg, der

indgik i fællesskabsordningen fra 2013, således at den

udelukker de emissioner, der er forbundet med

aktiviteter, som indgik i fællesskabsordningen fra

2013 (i det ændrede bilag I til direktiv 2003/87/EF),

hvis disse aktiviteter fandt sted i anlæg, som allerede

indgik ifællesskabsordningen før 2013?

C-233/15

Oniors bio

1. Skal et produkt, i forbindelse med hvilket

resultaterne af undersøgelsen af de prøver, der er

udtaget af forskellige [org. s. 11] varesendinger, ikke

viser spor af denatureringsmidler eller af andre

skadelige stoffer, der gør dem uegnede til

menneskeføde, men som i henhold til de af

fabrikanten angivne oplysninger ikke kan anvendes i

fødevarer (fremstilling af fødevarer og

fødevarekæden), idet det på grund af

varefremstillingsmetoden ikke er muligt at fjerne

skadelige stoffer fra produktet, generelt tariferes

under en af KN-koderne i bilag I til Rådets

forordning (EØF) nr. 2658/87 af 23. juli 1987 om

told- og statistiknomenklaturen og den fælles toldtarif

bestemt til ikke-spiselige produkter, eller bør sådanne

produkter generelt tariferes under en af KN-koderne

bestemt til spiselige produkter?

ISTAT e.a.

Sagen vedrører: Er principperne om upartiskhed og

uafhængighed, herunder på det økonomiske og

organisatoriske plan, som skal gælde med hensyn til

de nationale tilsynsmyndigheder i medfør af artikel [3]

i direktiv 2002/21/EF, samt princippet om væsentlig

egenfinansiering i henhold til artikel 12 i direktiv

2002/20/EF til hinder for nationale bestemmelser

(som de i hovedsagen foreliggende), hvorefter disse

myndigheder generelt er omfattet af bestemmelser

om offentlige finanser, og i særdeleshed specifikke

bestemmelser om kontrol med og rationalisering af

de offentlige myndigheders udgifter?

Miljø- og

Fødevareministeriet

Dom

28.04.16

C-240/15

Erhvervsstyrelsen

28.04.16

EUU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 518: Liste over judicielle aktiviteter i sager af dansk interesse pr. 11/4-16

C-379/15

Association France Nature Environnement

Sagen vedrører: – Skal en national retsinstans, som

fortolker EU-retten, under alle omstændigheder

forelægge Den Europæiske Unions Domstol en

anmodning om præjudiciel afgørelse, for at denne kan

vurdere, om de bestemmelser, der af den nationale ret

er blevet anset for at være i strid med EU-retten,

midlertidigt skal opretholdes? – I tilfælde af et

bekræftende svar på dette første spørgsmål vil den

afgørelse, Conseil d’État måtte træffe om at

opretholde virkningerne indtil den 1. januar 2016 af

de bestemmelser i artikel 1 i dekretet af 2. maj 2012

vedrørende vurdering af bestemte planer og

dokumenter, der har en indvirkning på miljøet, som

retten finder ulovlige, bl.a. være begrundet i et

tvingende hensyn til miljøbeskyttelse?

Esso Italiana m.fl.

Sagen vedrører: 1) Er Kommissionens afgørelse

2013/448/EU af 5. september 2013 ugyldig, fordi der

ved beregningen af de gratistildelte kvoter ikke er

blevet taget hensyn til andelen af emissioner med

forbindelse til forbrænding af affaldsgasser – eller

gasser fra stålproduktionsprocesser – eller emissioner

med forbindelse til varme produceret ved

kraftvarmeproduktion, hvilket udgør en tilsidesættelse

af artikel 290 TEUF og artikel 10a, stk. 1, 4 og 5, i

direktiv 2003/87/EF og dermed en overskridelse af

begrænsningerne i bemyndigelsen i henhold til

direktivet, hvilket således er i strid med formålene

med direktivet (fremme anvendelsen af mere

energieffektive teknologier og bidrage til den

økonomiske udvikling og beskæftigelsessituationen)?

2) Er Kommissionens afgørelse 2013/448/EU af 5.

september 2013 ugyldig i lyset af artikel 6 TEU, idet

den er i strid med artikel 1 i tillægsprotokollen til den

europæiske konvention til beskyttelse af

menneskerettigheder og grundlæggende

frihedsrettigheder (EMRK) samt konventionens

artikel 17, fordi den uretmæssigt har medført en

tilsidesættelse af princippet om beskyttelse af de

sagsøgende selskabers berettigede forventning om at

opretholde godet bestående i den kvotemængde, som

foreløbigt blev tildelt dem, og hvortil de havde ret på

grundlag af direktivets bestemmelser, og således

bevirket en berøvelse af det nævnte godes

økonomiske nytteværdi? 3) Er Kommissionens

afgørelse 2013/448/EU af 5. september 2013 ugyldig

for så vidt angår den del, der fastlægger den

tværsektorielle korrektionsfaktor, henset til, at

afgørelsen er i strid med artikel 296, stk. 2, TEUF og

artikel 41 i Nicechartret, fordi den mangler en

passende begrundelse? 4) Er Kommissionens

afgørelse 2013/448/EU af 5. september 2013 ugyldig

for så vidt angår den del, der fastlægger den

tværsektorielle korrektionsfaktor, henset til, dels at

afgørelsen er i strid med artikel 10a, stk. 5, i direktiv

2003/87/EF og det i artikel 5, stk. 4, TEU fastlagte

proportionalitetsprincip, dels at afgørelsen er

Udenrigsministeriet

Miljø- og

Fødevareministeriet

28.04.16

De forenede

sager C-

389/14, C-

391/14, C-

392/14 og

C-393/14

Energistyrelsen

Dom

28.04.16

EUU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 518: Liste over judicielle aktiviteter i sager af dansk interesse pr. 11/4-16

behæftet med oplysningsmangler og urigtigt skøn,

fordi der ved beregningen af den maksimale

gratistildelte kvotemængde (oplysning, der er relevant

med henblik på fastlæggelsen af den ensartede

tværsektorielle korrektionsfaktor) ikke er blevet taget

hensyn til konsekvenserne af de fortolkningsmæssige

ændringer vedrørende begrebet »forbrændingsanlæg«,

der er indtrådt mellem den første (2005-2007) og den

anden fase (2008-2012) for gennemførelse af direktiv

2003/87/EF? 5) Er Kommissionens afgørelse

2013/448/EU af 5. september 2013 ugyldig for så

vidt angår den del, der fastlægger den tværsektorielle

korrektionsfaktor, idet den udgør en tilsidesættelse af

artikel 10a, stk. 5, og 9a, stk. 2, i direktiv 2003/87/EF

samt er behæftet med oplysningsmangler og urigtigt

skøn henset til, at beregningen af den maksimale

gratistildelte kvotemængde (oplysning, der er relevant

med henblik på fastlæggelsen af den ensartede

tværsektorielle korrektionsfaktor) er blevet

gennemført på grundlag af data fra medlemsstaterne,

der indbyrdes ikke er overensstemmende, fordi de er

baseret på afvigende fortolkninger af artikel 9a, stk. 2,

i direktiv 2003/87/EF? 6) Er Kommissionens

afgørelse 2013/448/EU af 5. september 2013

afslutningsvis ugyldig for så vidt angår den del, der

fastlægger den tværsektorielle korrektionsfaktor, idet

den udgør en tilsidesættelse af reglerne om den i

artikel 10a, stk. 1, og 23, stk. 3, i direktiv 2003/87/EF

omhandlede procedure?

De forenede

sager C-

439/14 og

C-488/14

Star Storage m.fl.

Sagen vedrører: 1. Skal bestemmelserne i artikel 1,

stk. 1, tredje afsnit, og stk. 3, i direktiv 89/665 […],

som ændret ved direktiv 2007/66 […], fortolkes

således, at de er til hinder for bestemmelser, som gør

adgangen til klageprocedurerne vedrørende de

ordregivende myndigheders afgørelser betinget af

pligten til forudgående at stille en »opfyldelsesgaranti«

som den, der er fastsat i artikel 2711 og 2712 i [OUG

(regeringens hastedekret)] nr. 34/2006? 2. Skal

bestemmelserne i artikel 1, stk. 1- 3, i Rådets direktiv

89/665/EØF af 21. december 1989 om samordning

af love og administrative bestemmelser vedrørende

anvendelsen af klageprocedurerne i forbindelse med

indgåelse af offentlige indkøbs- samt bygge- og

anlægskontrakter og artikel 1, stk. 1-3, i Rådets

direktiv 92/13/EØF af 25. februar 1992 om

samordning af love og administrative bestemmelser

vedrørende anvendelse af EF-reglerne for

fremgangsmåden ved tilbudsgivning inden for vand-

og energiforsyning samt transport og

telekommunikation, som ændret ved Europa-

Parlamentets og Rådets direktiv 2007/66/EF af 11.

december 2007 om ændring af Rådets direktiv

89/665/EØF og 92/13/EØF for så vidt angår

forbedring af effektiviteten af klageprocedurerne i

forbindelse med indgåelse af offentlige kontrakter

fortolkes således, at de er til hinder for bestemmelser,

som gør adgangen til klageprocedurerne vedrørende

Konkurrence- og

Forbrugerstyrelsen

28.04.16

EUU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 518: Liste over judicielle aktiviteter i sager af dansk interesse pr. 11/4-16

de ordregivende myndigheders afgørelser betinget af

pligten til forudgående at stille en »opfyldelsesgaranti«

som den, der er fastsat i artikel 271a og 271b i

regeringens hastedekret nr. 34/2006?

T-52/15

Sharif University of Technology mod Rådet

Påstande: Bilaget til Rådets afgørelse

2014/776/FUSP, bilag II til Rådets afgørelse

2010/413/FUSP, bilaget til Rådets

gennemførelsesforordning (EU) nr. 1202/2014 og

bilag IX til Rådets forordning (EU) nr. 267/2012

annulleres, for så vidt som de vedrører sagsøgeren.

Sagsøgeren tildeles erstatning for den skade, som

Rådets handlinger har påført sagsøgerens omdømme.

Rådet tilpligtes at betale sagens omkostninger.

Udenrigsministeriet

Dom

28.04.16