EUU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 521: Kopi af UUI alm. del - bilag 132 vedr. juridisk notat om associeringsaftale med Tyrkiet

Europaudvalget 2015-16
EUU Alm.del Bilag 521
Offentligt

Notat

Juridisk vurdering af betydningen af Danmarks forpligtelser efter associeringsaf-

talen mellem EU og Tyrkiet i forhold til adgangen til at opnå opholds- og ar-

bejdstilladelse med henvisning til beskæftigelsesmæssige eller erhvervsmæssige

hensyn

1. Indledning

Formålet med dette notat er at foretage en juridisk vurdering af betydningen af Danmarks

forpligtelser efter associeringsaftalen mellem EU og Tyrkiet i forhold til adgangen til at

opnå opholds- og arbejdstilladelse med henvisning til beskæftigelsesmæssige eller er-

hvervsmæssige hensyn.

”Beskæftigelsesmæssige

eller erhvervsmæssige hensyn” dækker over adgang til at søge

opholds- og arbejdstilladelse som selvstændig erhvervsdrivende og til at søge opholds- og

arbejdstilladelse på baggrund af tilbudt almindeligt lønarbejde eller ikke almindeligt lønar-

bejde.

Adgangen til at få opholds- og arbejdstilladelse med henvisning til beskæftigelsesmæssige

eller erhvervsmæssige hensyn blev ophævet med virkning fra den 1. januar 2015. Før den

1. januar 2015 har opholdsadgangen ændret sig over tid bl.a. afhængig af, hvilke typer af

arbejdskraft Danmark har haft brug for.

Danmarks forpligtelser efter associeringsaftalen mellem EU og Tyrkiet indebærer, at

stramninger i adgangen til at få opholds- og arbejdstilladelse på baggrund af beskæftigel-

se, herunder med henvisning til beskæftigelsesmæssige eller erhvervsmæssige hensyn,

ikke kan opretholdes over for tyrkiske statsborgere, som er eller agter at være økonomisk

aktive her i landet.

Notatet tager således udgangspunkt i, om der er foretaget stramninger i adgangen til at få

opholds- og arbejdstilladelse med henvisning til beskæftigelsesmæssige eller erhvervs-

mæssige hensyn, og hvilke stramninger der i givet fald er foretaget siden



1. januar 1973 for så vidt angår selvstændige erhvervsdrivende

1. december 1980 for så vidt angår almindeligt lønarbejde

1. december 1980 for så vidt angår ikke almindeligt lønarbejde

8. april 2016

Udlændinge-, Integrations- og

Boligministeriet

Enheden for International Rekrut-

tering

Slotsholmsgade 10

Post

1216 København K

Tel.

7226 8400

Mail

[email protected]

Web

www.uibm.dk

CVR-nr.

36977191

Sagsbehandler

Marianne Ulrik Mertens

Sagsnr.

2015-8

Adgangen til at få opholds- og arbejdstilladelse med henvisning til beskæftigelsesmæssige

eller erhvervsmæssige hensyn er, som det fremgår ovenfor, strammet. Afsnit 2 opsumme-

rer kort betydningen af, at disse stramninger ikke kan opretholdes over for tyrkiske stats-

borgere.

Afsnit 3 indeholder en beskrivelse af baggrunden for Danmarks forpligtelser efter associe-

ringsaftalen mellem EU og Tyrkiet, herunder for hvorfor det er datoerne den 1. januar

1973 og den 1. december 1980, der er afgørende for vurderingen af, om der er foretaget

stramninger. Herudover indeholder afsnit 3 en historisk gennemgang af adgangen til at

opnå opholds- og arbejdstilladelse med henvisning til beskæftigelsesmæssige eller er-

hvervsmæssige hensyn.

På baggrund af den historiske gennemgang er der i afsnit 4 foretaget en vurdering af,

hvilke stramninger der er foretaget i opholdsadgangen, og hvad disse stramninger bety-

der.

Notatet er således koncentreret om de materielle betingelser for at opnå opholds- og

arbejdstilladelse med henvisning til beskæftigelsesmæssige eller erhvervsmæssige hensyn.

Der er kun gjort op med selvstændig erhvervsvirksomhed og lønarbejde. Andre grupper af

Side

1/12

EUU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 521: Kopi af UUI alm. del - bilag 132 vedr. juridisk notat om associeringsaftale med Tyrkiet

udlændinge, som er meddelt opholdstilladelse med henvisning til beskæftigelsesmæssige

eller erhvervsmæssige hensyn er ikke berørt i notatet. Det drejer sig f.eks. om praktikan-

ter, volontører og ansatte på ambassader m.v.

Notatets fokus på de materielle betingelser indebærer også, at andre relaterede regelsæt

ikke er omtalt, herunder regler for indgivelse af ansøgning om opholdstilladelse, regler om

opholdslængde, forlængelsesregler, adgangen til at opnå tidsubegrænset opholdstilladel-

se, herboende tjenesteyderes retsstilling mv.

2. Konklusion

Tyrkiske statsborgere, der er eller agter at være økonomisk aktive her i landet, kan med

henvisning til Danmarks forpligtelser efter associeringsaftalen mellem EU og Tyrkiet fort-

sat i visse tilfælde få adgang til opholdstilladelse med henvisning til beskæftigelsesmæssi-

ge eller erhvervsmæssige hensyn, også selvom adgangen med virkning fra 1. januar 2015

er ophævet. Disse tilfælde er gennemgået i afsnit 2.1.-2.3.

2.1 Selvstændige erhvervsdrivende

En tyrkisk statsborger vil henset til Danmarks forpligtelser efter associeringsaftalen fortsat

have adgang til at få opholdstilladelse med det formål at drive selvstændig erhvervsvirk-

somhed med henvisning til beskæftigelsesmæssige eller erhvervsmæssige hensyn, hvis der

foreligger en væsentlig dansk erhvervsinteresse i virksomhedens etablering her i landet.

2.2 Almindeligt lønarbejde

En tyrkisk statsborger vil henset til Danmarks forpligtelser efter associeringsaftalen fortsat

have adgang til at få opholds- og arbejdstilladelse med henblik på at udføre almindeligt

lønarbejde, hvis der er mangel på arbejdskraft, og/eller hvis der er tale om erhvervsmæs-

sige/produktionsmæssige hensyn, samt hvis det pågældende arbejde er af særlig karakter.

Herudover vil en tyrkisk statsborger have adgang til at få opholds- og arbejdstilladelse,

uanset om der foreligger mangel på arbejdskraft, og uanset om det pågældende arbejde

vurderes at være af særlig karakter, hvis den tyrkiske statsborger er tilbudt beskæftigelse

inden for følgende stillingskategorier:



Landbrugsmedhjælpere, minkpassere og minkpelssorterer

Cirkus- og tivolispecialister

Stillinger inden for den etniske fødevarebranche (kokke, bagere, konditorer,

halalslagtere, tarmrensere, pastramispecialister, madkonsulenter, pølseme-

stre og produktudviklere hos fødevarevirksomheder)

Stillinger inden for sundhedsområdet (social- og sundhedsassistenter efter

en konkret vurdering, for eksempel hvis der er tale om en ansøger, der er

uddannet læge eller sygeplejerske, men som ikke er i besiddelse af dansk au-

torisation, og som derfor ikke kan få beskæftigelse inden for positivlisten

samt særlige massageformer)

Administrative stillinger (account managers, regnskabsassistenter, marke-

tingsassistenter, eksportassistenter, indkøbere, bunker traders og produkt-

specialister, hvis det dokumenteres, at der er sammenhæng mellem ansøge-

rens uddannelse, kvalifikationer i øvrigt og stillingsbeskrivelsen)

Stillinger inden for it-området (hvis beskæftigelsen er it-relateret, men hvor

der samtidig er et administrativt indhold, og hvor ansøgeren har dokumente-

ret at have en relevant faglig baggrund samt tidligere erfaring fra tilsvarende

stilling).



Der er ikke tale om en udtømmende opremsning.

Side

2/12

EUU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 521: Kopi af UUI alm. del - bilag 132 vedr. juridisk notat om associeringsaftale med Tyrkiet

Øvrige grundlæggende betingelser for meddelelse af opholdstilladelse med henblik på

beskæftigelse vil fortsat blive stillet, f.eks. at den tyrkiske statsborger er tilbudt beskæfti-

gelse på sædvanlige løn- og ansættelsesvilkår, og at der ikke må være tale om proforma.

2.3 Ikke almindeligt lønarbejde

En tyrkisk statsborger vil henset til Danmarks forpligtelser efter associeringsaftalen have

adgang til at få opholds- og arbejdstilladelse med henblik på at udføre ikke almindeligt

lønarbejde, hvis den tyrkiske statsborger er tilbudt beskæftigelse inden for følgende stil-

lingskategorier:



Husassistenter i private husholdninger (under visse betingelser)

Montører

Konsulenter

Instruktører

Specialister

Visse undervisere

Der er ikke tale om en udtømmende opremsning.

Øvrige grundlæggende betingelser for meddelelse af opholdstilladelse med henblik på

beskæftigelse vil fortsat blive stillet, f.eks. at den tyrkiske statsborger er tilbudt beskæfti-

gelse på sædvanlige løn- og ansættelsesvilkår, og at der ikke må være tale om proforma.

3. Baggrund

3.1. Retsgrundlaget - Associeringsaftalen mellem EU og Tyrkiet

Den 12. september 1963 undertegnede Det Europæiske Økonomiske Fællesskab og Tyrki-

et en associeringsaftale. Formålet med aftalen var at styrke de økonomiske og handels-

mæssige forbindelser mellem EU og Tyrkiet, herunder gradvist at gennemføre arbejdskraf-

tens frie bevægelighed. Associeringsaftalen er senere blevet suppleret med en tillægspro-

tokol af den 23. november 1970 samt af associeringsrådets afgørelse nr. 1/80 af den 19.

september 1980, som blev vedtaget inden for rammerne af associeringsaftalen.

Tillægsprotokollen til associeringsaftalen med Tyrkiet indeholder i artikel 41, stk. 1

, en

såkaldt stand still-klausul vedrørende etableringsfriheden og den frie udveksling af tjene-

steydelser, som medfører, at Tyrkiet og medlemsstaterne ikke efter tillægsprotokollens

ikrafttræden må indføre nye restriktioner, der hindrer etableringsfriheden og den frie

udveksling af tjenesteydelser. Tillægsprotokollen trådte i kraft i forhold til Danmark den 1.

januar 1973, hvor Danmark blev medlem af EF.

Associeringsrådets afgørelse nr. 1/80 indeholder i artikel 13

en stand still-klausul vedrø-

rende arbejdstagere og deres familiemedlemmer, som medfører, at Tyrkiet og medlems-

staterne ikke efter ikrafttrædelsen af afgørelsen den 1. december 1980 må indføre nye

begrænsninger for så vidt angår vilkårene for adgang til beskæftigelse for arbejdstagere og

deres familiemedlemmer, som har opnået opholds- og arbejdstilladelse efter de nationale

regler herom.

Artikel 41, stk. 1, i tillægsprotokollen har følgende ordlyd:

”De

kontraherende parter afholder sig fra indbyrdes at indføre nye restriktioner, der hindrer etableringsfriheden og

den frie udveksling af tjenesteydelser”

Artikel 13, i afgørelse 1/80, har følgende ordlyd:

”Fællesskabets medlemsstater og Tyrkiet må ikke indføre

nye begrænsninger for så vidt angår vilkårene for adgang

til beskæftigelse for arbejdstagere og deres familiemedlemmer, der på nævnte landes områder har opnået opholds- og

arbejdstilladelse i henhold til gældende lovgivning”

Side

3/12

EUU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 521: Kopi af UUI alm. del - bilag 132 vedr. juridisk notat om associeringsaftale med Tyrkiet

Stand still-klausulerne indebærer således, at de nationale regler, som skal finde anvendel-

se ved første indrejse for en tyrkisk statsborger, der agter at gøre brug af en økonomisk

frihed, er de regler, som er mest lempelige siden ikrafttrædelsen af henholdsvis tillægs-

protokollen og associeringsrådets afgørelse og frem til i dag.

Stand still-klausulerne har endvidere betydning for en tyrkisk statsborger, der i Danmark

er økonomisk aktiv som arbejdstager, selvstændig erhvervsdrivende eller tjenesteyder,

idet der ikke ved vurderingen af retten til fortsat ophold må anvendes regler, som er

strengere end de regler, som fandt anvendelse på tidspunktet for stand still-klausulernes

ikrafttræden for Danmark, eller som på et senere tidspunkt har fundet anvendelse.

3.2. En historisk gennemgang

Det fremgår af § 9 i udlændingeloven, jf. lov nr. 224 af 7. juni 1952, at en udlænding ikke

uden særlig tilladelse må tage arbejde, stilling eller beskæftigelse her i landet, hvadenten

det sker mod eller uden vederlag. Ejheller må han uden særlig tilladelse drive selvstændig

erhvervsvirksomhed her i landet eller herfra virke som repræsentant (handelsrejsende) i

udlandet. Afgørelse træffes af justitsministeren eller af den politimyndighed, han dertil

bemyndiger.

Af de almindelige bemærkninger, jf. lovforslag nr. L 107 af 7. marts 1952, fremgår bl.a.

følgende:

”Når der i idlertid

bliver tale om, at udlændinge mere varigt vil bosætte sig her og søge

arbejde, må det undersøges, om vedkommende udlændings ønske herom strider mod

berettigede danske interesser, hvorved navnlig erhvervs- og andre faglige interesser må

tages i betragtning.

Justitsministeriet lægger i sådanne sager efter den gældende ordning i langt de fleste til-

fælde den udtalelse, der indhentes fra vedkommende fagministerium eller et dette under-

lagt organ (navnlig arbejdsdirektoratet), til grund for afgørelsen. Udtalelsen vil i reglen

indeholde oplysninger om, hvorvidt der vil kunne anvises ledig dansk arbejdskraft til det

pågælde de ar ejde.”

Af de specielle bemærkninger til § 9, jf. lovforslag nr. L 107 af 7. marts 1952, fremgår bl.a.

følgende:

”For

så vidt angår ansøgninger om tilladelse til at tage lønnet beskæftigelse af mere un-

derordnet karakter i andres tjeneste, høres således i reglen arbejdsdirektoratet, der atter

plejer at indhente en udtalelse fra vedkommende arbejdsløshedskasse, medens der over

ansøgninger om tilladelse til at drive selvstændig erhvervsvirksomhed her i landet eller til

at tage beskæftigelse i en ledende stilling i en herværende handels- eller industrivirksom-

hed indhentes en udtalelse fra handelsministeriet, der atter plejer at indhente en erklæring

fra grosserer-so

ietetet, i dustrirådet eller hå dværkets fællesrepræse tatio .”

Der er ikke foretaget materielle ændringer af adgangen til at få opholdstilladelse med

henblik på at drive selvstændig erhvervsvirksomhed eller tage lønarbejde i Danmark fra

lov nr. 224 af 7. juni 1952, jf. ovenfor, til lovbekendtgørelse nr. 344 af 22. juni 1973.

Det fremgår således af § 9 i udlændingeloven, jf. lovbekendtgørelse nr. 344 af 22. juni

1973, at en udlænding ikke uden særlig tilladelse må tage arbejde, stilling eller beskæfti-

gelse her i landet, hvadenten det sker mod eller uden vederlag. Til tilladelsen kan knyttes

betingelser, herunder om, at den pågældende skal indmelde sig i arbejdsløshedskasse.

Ejheller må han uden særlig tilladelse drive selvstændig erhvervsvirksomhed her i landet

eller herfra virke som repræsentant (handelsrejsende) i udlandet. Afgørelse træffes af den

politimyndighed, der af justitsministeren er bemyndiget hertil.

Side

4/12

EUU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 521: Kopi af UUI alm. del - bilag 132 vedr. juridisk notat om associeringsaftale med Tyrkiet

For så vidt angår retstilstanden for selvstændige erhvervsdrivende pr. den 1. januar 1973

henvises således til bemærkningerne til lovforslag nr. L 107 citeret ovenfor.

Ved Justitsministeriets skrivelse af 14. december 1977 blev der nedsat et udvalg til revisi-

on af udlændingeloven. Det fremgår af kommissoriet, at udvalget blev anmodet om at

udforme mere detaljerede administrative retningsliner for meddelelse af opholds og ar-

bejdstilladelse og for afgørelse af udvisningssager, indtil en ny udlændingelov kunne gen-

nemføres. Udvalget afgav i november 1979 delbetænkning nr. 882/1979 med undertitlen

”Administrative

retningslinier”.

Det fremgår bl.a. af delbetænkningen, at arbejdstilladelse kun gives til

”udlæ di ge, der

kan godtgøre, at de har uddannelse eller færdigheder, som ikke kan skaffes her i landet,

såfremt de pågældende skal udføre arbejde af ganske særegen karakter, og kun hvis afgø-

rende produktionshensyns taler herfor. Der er i henhold til disse regler givet mindre end 10

ar ejdstilladelser årligt i de se ere år. [……] E dvidere lev der givet et indre

antal tilla-

delser til praktikanter og volontører og til akademikere, overordnede funktionærer, musi-

kere, artister ed flere, der ikke o fattes af i dva dri gsstoppet.”

Delbetænkning nr. 882/1979 indeholder forslag til administrative retningslinjer for udlæn-

dinges adgang til og ophold i Danmark. Bl.a. foreslås en bestemmelse, der senere udmøn-

tes som § 42 i bekendtgørelse nr. 196 af 23. maj 1980 (fastsat i medfør af lovbekendtgø-

relse nr. 344 af 22. juni 1973). Bekendtgørelse nr. 196 træder i kraft den 1. juni 1980. Det

fremgår af bekendtgørelsens § 42, at til andre udlændinge end de i § 40 og § 41 nævnte

meddeles arbejdstilladelse kun, når beskæftigelsesmæssige eller erhvervsmæssige hensyn

taler herfor.

Af delbetænkning nr. 882/1979 fremgår følgende om bestemmelsen, der udmøntes som §

42 i bekendtgørelse nr. 196:

”På gru d af fre

edar ejderstoppet eddeles ar ejdstilladelser for tide ku yderst

sjældent af beskæftigelsesmæssige hensyn. Med hensyn til erhvervsmæssige begrundelser

for arbejdstilladelser henvises til bilag F, punkt 3.1.2. og bemærkningerne til § 32, nr. 2.

Også sådanne tilladelser er forholdsvis sjældne. Udvalget har ikke fundet det muligt at

opstille mere detaljererede retningslinier for det konkrete skøn, der må foretages i disse

tilfælde”.

Af bilag F konstateres det, at

”Dette de 9. . 97 i dførte i dva dri gsstop er fortsat

gælde de”.

Herudover gennemgås gældende praksis. Det fremgår i den forbindelse, at alle

tilfældegrupper af blot nogen betydning er medtaget, men at det ikke er muligt at give en

udtømmende redegørelse.

Om praksis er anført, at opholds- og arbejdstilladelse indenfor det almindelige arbejds-

marked kun gives

”til udlæ di ge ed udda else eller færdigheder, som

ikke kan skaffes

her i landet, såfremt de pågældende skal udføre arbejde af ganske særegen karakter og

kun,

hvor helt afgøre de produktio she sy taler derfor.”

I forhold til at opnå opholds- og arbejdstilladelse udenfor det almindelige arbejdsmarked

er som nævnt ovenfor oplistet

”alle tilfældegrupper af lot oge etyd i g”.

Det drejer

sig om følgende grupper:

Husassistenter i privat husholdning. Opholdstilladelse meddeles kun,

”såfremt

det efter danske forhold må anses for sædvanligt, at vedkommende familie efter

sine boligforhold og sociale status har husassistent og kun til enlige ansøgere, der

or hos ar ejdsgivere .”

Montører, konsulenter og instruktører

Side

5/12

EUU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 521: Kopi af UUI alm. del - bilag 132 vedr. juridisk notat om associeringsaftale med Tyrkiet

Musikere og artister

Overordnede funktionærer i udenlandske selskaber, dvs.

”direktører

og ledende

teknisk og administrativt personale i udenlandske firmaers herværende filialer.”

Specialister, dvs.

”civilingeniører,

arkitekter, landbrugs- og havearkitekter, indret-

ningsarkitekter, læger, tandlæger, sygeplejersker, fysioterapeuter, hospitalslabo-

ranter eller lignende.”

Undervisere, dvs.

”professorer, lærere og vide ska elige edar ejdere ved u i-

versiteter og lærea stalter, skoler .v.”

Selvstændige erhvervsdrivende.

”Tilladelse til at udøve selvstæ dig erhvervsvirk-

somhed meddeles kun, når der er en særlig dansk interesse i virksomhedens etab-

lering hér og normalt kun udenfor detailhandel og restaurationsvirksomhed.”

Ved betænkning nr. 968/1982 fremkom udvalget bl.a. med et udkast til en ny udlændinge-

lov samt bemærkninger til de enkelte bestemmelser i udkastet.

Udvalgets udkast til ny udlændingelov blev udmøntet ved lov nr. 226 af 8. juni 1983.

Det fremgår af § 9, stk. 2, nr. 2, i lov nr. 226 af 8. juni 1983, at der efter ansøgning gives

opholdstilladelse til andre udlændinge, hvis væsentlige beskæftigelsesmæssige eller er-

hvervsmæssige hensyn taler for at imødekomme ansøgningen.

Med i dsættelse af ordet ”væse tlige” i beste

else er det ærligge de at a tage, at

adgangen til at få opholdstilladelse med henvisning til beskæftigelsesmæssige eller er-

hvervsmæssige hensyn blev skærpet. Der er imidlertid ikke holdepunkter for en sådan

fortolkning. I lovbemærkningerne til § 9 henvises der til betænkning nr. 968/1982, hvoraf

det på side 142 fremgår, at bestemmelsen hjemler adgang til at give opholdstilladelse, når

væsentlige beskæftigelses- eller erhvervsmæssige hensyn taler for at imødekomme an-

søgningen. Endvidere henvises der til, at den gældende bestemmelse i udlændingebe-

kendtgørelsen i § 31, nr. 2, jf. § 42, svarer til udkastet til ny bestemmelse. I § 42 henvises

netop kun til beskæftigelsesmæssige eller erhvervsmæssige hensyn, jf. herved ovenfor.

Adgangen til at få opholdstilladelse med henvisning til væsentlige beskæftigelsesmæssige

eller erhvervsmæssige hensyn er herefter videreført med enkelte lovtekniske ændringer

uden materiel betydning.

Den første nyere beskrivelse af praksis på området findes i lovforslag nr. L 152 af 28. fe-

bruar 2002 (lov nr. 365 af 6. juni 2002), hvor bestemmelsen om opholdstilladelse med

henvisning til væsentlige beskæftigelsesmæssige eller erhvervsmæssige hensyn lovteknisk

blev rykket fra § 9 til § 9 a.

Af de almindelige bemærkninger til L 152 af 28. februar 2002 fremgår følgende:

”For så vidt a går ar ejdstagere eddeles der opholds-

og arbejdstilladelse til udlændinge

med uddannelser eller færdigheder, som ikke på anden måde kan skaffes her i landet.

Bestemmelsen er således tilpasset det danske arbejdsmarkeds behov for arbejdskraft,

hvilket indebærer, at opholdstilladelse normalt alene meddeles, hvis der ikke er en herbo-

ende person, der kan udføre arbejdet.

I forbindelse med en ansøgning om opholds- og arbejdstilladelse som arbejdstager skelner

udlændingemyndighederne mellem almindeligt lønarbejde og ikke-almindeligt lønarbejde.

Det almindelige lønarbejde inddeles yderligere i arbejde inden for det almindelige ar-

bejdsmarked (f.eks. som arbejdsmand, håndværker eller skolelærer) og arbejde uden for

det almindelige arbejdsmarked (f.eks. som læge eller IT-specialist).

Almindeligt lønarbejde er kendetegnet ved, at det i princippet lige så vel kan udføres af en

herboende person som af den pågældende udlænding. Ved behandling af ansøgninger om

Side

6/12

EUU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 521: Kopi af UUI alm. del - bilag 132 vedr. juridisk notat om associeringsaftale med Tyrkiet

opholds- og arbejdstilladelse med henblik på udførelse af almindeligt lønarbejde lægges

der derfor vægt på, om der generelt er mangel på arbejdskraft, som på kvalificeret vis vil

kunne varetage det pågældende arbejde, om det pågældende arbejde er af en sådan ka-

rakter, at opholds- og arbejdstilladelse kan anbefales, og om de væsentligste løn- og an-

sættelsesvilkår efter danske forhold er sædvanlige.

[….]

Ikke-almindeligt lønarbejde er i modsætning til almindeligt lønarbejde kendetegnet ved, at

udførelsen af arbejdet knytter sig til særlige kvalifikationer hos den person, der skal udføre

arbejdet. Det kan f.eks. dreje sig om erhvervsledere, gæsteforskere eller kunstnere. Ved

behandling af ansøgninger fra udlændinge med sådant arbejde lægges der derfor vægt på,

om der er ganske særlige grunde til, at arbejdet skal udføres af den pågældende, og om de

væsentligste løn- og ansættelsesvilkår efter danske forhold er sædvanlige. Spørgsmålet om

beskæftigelsessituationen her i landet er ikke relevant for meddelelse af opholdstilladelse i

såda e tilfælde.”

Det er i de specielle bemærkninger til L 152 af 28. februar 2002 præciseret, at

”der

fortsat

skal meddeles opholdstilladelse i medfør af bestemmelsen i samme udstrækning som hidtil

efter den gældende bestemmelse i udlændingelovens § 9, stk. 2, nr. 3

[….]. Det er således

ikke hensigten med den foreslåede bestemmelse at udvide dennes anvendelsesområde til

også at omfatte personer med sådanne former for almindeligt lønarbejde, som efter gæl-

dende praksis ikke meddeles opholdstilladelse i medfør af udlændingelovens § 9, stk. 2, nr.

3, jf. herved lovforslagets almindelige bemærkninger, afsnit 9.”

I forbindelse med udmøntningen af en jobplan fra 2008 blev bestemmelsen om opholdstil-

ladelse med henvisning til væsentlige beskæftigelsesmæssige eller erhvervsmæssige grun-

de med lov nr. 486 af 17. juni 2008 af lovtekniske årsager rykket fra § 9 a, stk. 1, til § 9 a,

stk. 2, nr. 6.

Beskrivelsen af praksis i lovforslag nr. L 132 af 27. marts 2008 er i overensstemmelse med

gengivelsen i lovforslag nr. L 152 af 28. februar 2002 ovenfor. Herudover er det i de speci-

elle bemærkninger præciseret, at der ikke med forslaget er lagt op til ændringer i admini-

strationen af udlændinges adgang til at få opholdstilladelse, hvis væsentlige beskæftigel-

sesmæssige eller erhvervsmæssige hensyn taler for at imødekomme ansøgningen.

I forbindelse med det daværende Integrationsministeriums udarbejdelse af et notat i 2009

om Udlændingeservices [nu Styrelsen for International Rekruttering og Integration] høring

af de regionale beskæftigelsesråd blev der foretaget en gennemgang af den daværende

administration. Det fremgår af notatudkastet, at der er blevet meddelt opholds- og ar-

bejdstilladelse til følgende stillingstyper:



Stillinger inden for den etniske fødevarebranche (kokke, bagere, konditorer,

halalslagtere, tarmrensere, pastramispecialister, madkonsulenter, pølseme-

stre og produktudviklere hos fødevarevirksomheder)

Stillinger inden for sundhedsområdet (social- og sundhedsassistenter efter

en konkret vurdering, for eksempel hvis der er tale om en ansøger, der er

uddannet læge eller sygeplejerske, men som ikke er i besiddelse af dansk au-

torisation, og som derfor ikke kan få beskæftigelse inden for positivlisten

samt særlige massageformer)

Stillinger inden for landbrugsområdet (eksempelvis landbrugsmedhjælper,

driftsleder, fodermester, minkpasser og minkpelssorterer)



Det bemærkes, at adgangen til at få opholdstilladelse med henvisning til beskæftigelsesmæssige eller erhvervsmæs-

sige hensyn ved lov nr. 232 af 6. juni 1985 af lovtekniske grunde blev rykket fra § 9, stk. 2, nr. 2 til nr. 3.

Side

7/12

EUU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 521: Kopi af UUI alm. del - bilag 132 vedr. juridisk notat om associeringsaftale med Tyrkiet



Administrative stillinger (account managers, regnskabsassistenter, marke-

tingsassistenter, eksportassistenter, indkøbere, bunker traders og produkt-

specialister, hvis det dokumenteres, at der er sammenhæng mellem ansøge-

rens uddannelse, kvalifikationer i øvrigt og stillingsbeskrivelsen)

Stillinger inden for it-området (hvis beskæftigelsen er it-relateret, men hvor

der samtidig er et administrativt indhold, og hvor ansøgeren har dokumente-

ret at have en relevant faglig baggrund samt tidligere erfaring fra tilsvarende

stilling).

Tivolispecialister

Cirkusmontører

Adgangen til at få opholdstilladelse med henvisning til beskæftigelsesmæssige eller er-

hvervsmæssige hensyn blev ved lov nr. 1488 af 23. december 2014 ophævet med virkning

fra 1. januar 2015, som led i udmøntningen af aftalen om en reform af international re-

kruttering. I stedet blev adgangen til at søge opholdstilladelse med henvisning til beskæf-

tigelsesmæssige eller erhvervsmæssige hensyn udskilt og reguleret i en række nye numre i

udlændingelovens § 9 a, stk. 2, samtidig med at adgangen til at opnå opholds- og arbejds-

tilladelse inden for områder, som ikke er præget af et højt kvalifikationsniveau blev be-

grænset.

Følgende fremgår af lovbemærkningerne til lovforslag nr. L 61 af 12. november 2014 om

gældende ret (dvs. om retstilstanden før den 1. januar 2015):

”Ar ejde i de for det al i delige lø ar ejde er karakteriseret ved, at ar ejdet lige så vel

kan udføres af herværende dansk eller udenlandsk arbejdskraft eller arbejdskraft fra

EU/EØS som af en tredjelandsstatsborger, der ikke er bosat i Danmark. Arbejdet skal lige-

ledes være af særlig karakter. Der meddeles i dag opholdstilladelse efter udlændingelovens

§ 9 a, stk. 2, nr. 6, med henblik på almindeligt lønarbejde til bl.a. driftsledere, fodermestre,

minkpassere, cirkus- og tivolispecialister samt lokalt ansat tjenestepersonale på diplomati-

ske repræsentationer, internationale organisationer og hos diplomatisk ansatte embeds-

mænd i Danmark, hvis de øvrige betingelser, herunder at løn- og ansættelsesvilkår skal

være sædvanlige efter danske forhold, er opfyldt.

Ikke almindeligt lønarbejde er kendetegnet ved, at arbejdet er så tæt knyttet til udlændin-

gen som person, at kun den pågældende må antages at kunne varetage arbejdet. Ikke-

almindeligt lønarbejde omfatter bl.a. montører, artister (herunder sangere, musikere og

dirigenter), idrætsudøvere og -trænere, specialister, trainees, selvstændige erhvervsdri-

vende, forskere, gæsteforskere, visse ansatte på ambassader m.v. og ansatte på boreplat-

forme/boreskibe m.v., som i dag meddeles opholdstilladelse efter udlændingelovens § 9 a,

stk. 2, nr. 6, hvis de øvrige betingelser er opfyldt, herunder hvis løn- og ansættelsesvilkår er

sædva lige.”

Herudover blev der med vedtagelsen af lov nr. 1488 af 23. december 2014 med virkning

fra den 1. januar 2015 indført en ny 3-årig forsøgsordning, Start-Up Denmark, som giver

mulighed for at søge opholdstilladelse med henblik på at drive selvstændig erhvervsvirk-

somhed, hvis udlændingen har fået godkendt sin forretningsplan af et springboard nedsat

af Erhvervs- og Vækstministeriet.

4. Vurdering

4.1. Selvstændig erhvervsvirksomhed

Som det fremgår af ovenstående gennemgang, har adgangen til at få opholdstilladelse

med henblik på at drive selvstændig erhvervsvirksomhed siden før den 1. januar 1973

været forholdsvis snæver.

Side

8/12

EUU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 521: Kopi af UUI alm. del - bilag 132 vedr. juridisk notat om associeringsaftale med Tyrkiet

Adgangen til at opnå opholdstilladelse med henblik på at drive selvstændig erhvervsvirk-

somhed har således ikke ændret sig i perioden fra før den 1. januar 1973 til den 1. januar

2015. Der er i denne periode kun meddelt tilladelse med henblik på at udøve selvstændig

erhvervsvirksomhed, når der har været en særlig dansk interesse i virksomhedens etable-

ring i Danmark og normalt kun uden for detailhandel og restaurationsvirksomhed.

På ovenstående baggrund vil en tyrkisk statsborger med henvisning til Danmarks forplig-

telser efter associeringsaftalen fortsat kunne opnå opholdstilladelse med henvisning til

beskæftigelsesmæssige eller erhvervsmæssige hensyn med det formål at udøve selvstæn-

dig erhvervsvirksomhed, hvis der vurderes at foreligge en særlig dansk interesse i virk-

somhedens etablering. Ansøger vil i sådanne sager få opholds- og arbejdstilladelse efter

udlændingelovens § 9 p, stk. 1, 1. pkt.

Herudover vil en tyrkisk statsborger på lige fod med alle andre tredjelandsstatsborgere

kunne indgive ansøgning om opholdstilladelse efter den nye Start-Up Denmark ordning.

4.2. Lønarbejde

I forhold til lønarbejde sondres der i delbetænkning nr. 882/1979 mellem opholds- og

arbejdstilladelse inden for det almindelige arbejdsmarked og uden for det almindelige

arbejdsmarked, mens der senere i forbindelse med fremsættelsen af lovforslag nr. L 152 af

28. februar 2002 sondres mellem almindeligt lønarbejde og ikke almindeligt lønarbejde.

Almindeligt lønarbejde inddeles yderligere i arbejde inden for det almindelige arbejdsmar-

ked og arbejde uden for det almindelige arbejdsmarked.

Det er uvist, hvornår i perioden fra 1979 til 2002 begrebsforskellene er opstået, men der

ses ikke at være egentlige materielle forskelle på sondringerne i 1979 henholdsvis 2002.

4.2.1. Almindeligt lønarbejde

Adgangen til at søge opholds- og arbejdstilladelse med henvisning til beskæftigelsesmæs-

sige eller erhvervsmæssige hensyn blev ophævet med virkning fra den 1. januar 2015, jf.

lov nr. 1488 af 23. december 2014.

I stedet blev adgangen til at søge opholds- og arbejdstilladelse med henvisning til beskæf-

tigelsesmæssige eller erhvervsmæssige hensyn udskilt og reguleres nu i en række nye

numre i udlændingelovens § 9 a, stk. 2. Det gælder bl.a. adgangen til at søge opholds- og

arbejdstilladelse med henblik på almindeligt lønarbejde som driftsleder, fodermester og

specialiseret kok. Herudover blev bemyndigelsen til at træffe afgørelse i sager om lokalt

ansatte tjenestepersonale på udenlandske repræsentationer m.v. overført til Udenrigsmi-

nisteriet. Der er ikke sket skærpelser i adgangen til at få opholds- og arbejdstilladelse in-

den for disse grupper.

Adgangen til at få opholds- og arbejdstilladelse med henblik på at udføre almindeligt løn-

arbejde som minkpasser samt som cirkus- og tivolispecialist blev derimod ophævet med

lov nr. 1488 af 23. december 2014. Denne skærpelse kan jf. Danmarks forpligtelser efter

associeringsaftalen ikke opretholdes over for tyrkiske statsborgere. Ansøger vil i sådanne

sager få opholds- og arbejdstilladelse efter udlændingelovens § 9 p, stk. 1, 1. pkt., hvis de

øvrige betingelser er opfyldt, herunder hvis ansøgeren er tilbudt beskæftigelse på sædvan-

lige løn- og ansættelsesvilkår.

Der er ikke i perioden fra før den 1. december 1980 til den 1. januar 2015 sket yderligere

skærpelser i adgangen til at få opholds- og arbejdstilladelse med henblik på at udføre

almindeligt lønarbejde.

Side

9/12

EUU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 521: Kopi af UUI alm. del - bilag 132 vedr. juridisk notat om associeringsaftale med Tyrkiet

I delbetænkning nr. 882/1979 fremgår det således, at opholds- og arbejdstilladelse inden

for det almindelige arbejdsmarked kun gives

”til udlæ di ge ed udda else eller færdig-

heder, som ikke kan skaffes her i landet, såfremt de pågældende skal udføre arbejde af

ganske særegen karakter og kun, hvor helt afgørende produktionshensyn taler derfor.”

Af lovforslag nr. L 152 af 28. februar 2002 fremgår det, at

”al i deligt lø ar ejde er ke -

detegnet ved, at det i princippet lige så vel kan udføres af en herboende person som af den

pågældende udlænding. Ved behandling af ansøgninger om opholds- og arbejdstilladelse

med henblik på udførelse af almindeligt lønarbejde lægges der derfor vægt på, om der

generelt er mangel på arbejdskraft, som på kvalificeret vis vil kunne varetage det pågæl-

dende arbejde, om det pågældende arbejde er af en sådan karakter, at opholds- og ar-

bejdstilladelse kan anbefales, og om de væsentligste løn- og ansættelsesvilkår efter danske

vilkår er sædvanlige.”

Udgangspunktet har således fra før den 1. december 1980 til den 1. januar 2015 været, at

der kun blev meddelt opholds- og arbejdstilladelse med henblik på almindeligt lønarbejde

i overensstemmelse med, hvilken type af arbejdskraft arbejdsmarkedet konkret havde

behov for, dvs. hvis det konkret blev vurderet, at der var mangel på arbejdskraft, og/eller

der forelå erhvervsmæssige/produktionsmæssige hensyn, og hvis arbejdet var af særlig

karakter.

Dette vil således også fremadrettet, jf. Danmarks forpligtelser efter associeringsaftalen,

være udgangspunktet for behandlingen af en ansøgning om opholds- og arbejdstilladelse

med henblik på at udføre almindeligt lønarbejde fra en tyrkisk statsborger. Hvis betingel-

serne er opfyldt, vil ansøger i sådanne sager få opholdstilladelse efter udlændingelovens §

9 p, stk. 1, 1. pkt.

Ud over det beskrevne udgangspunkt har der som nævnt ovenfor i den historiske gen-

nemgang været stillingskategorier, hvor der ikke har været foretaget en konkret vurdering

af dels, om der forelå mangel, og dels, om arbejdet var af særlig karakter. I disse tilfælde

er der meddelt opholds- og arbejdstilladelse, hvis de øvrige betingelser var opfyldt, her-

under hvis ansættelsen skete på sædvanlige løn- og ansættelsesvilkår. En skærpelse heraf

vurderes med henvisning til Danmarks forpligtelser efter associeringsaftalen ikke at kunne

opretholdes over for tyrkiske statsborgere.

Det indebærer, at tyrkiske statsborgere uden en konkret stillingtagen til spørgsmålet om

mangel og uden en konkret stillingtagen til spørgsmålet om arbejdets karakter vil kunne

opnå opholds- og arbejdstilladelse med henblik på at udøve almindeligt lønarbejde inden

for disse kategorier, forudsat at de øvrige betingelser for opholds- og arbejdstilladelse er

opfyldt, herunder at løn- og ansættelsesvilkår er sædvanlige.

Som beskrevet under den historiske gennemgang drejer det sig om følgende kategorier:



Stillinger inden for den etniske fødevarebranche (kokke, bagere, konditorer,

halalslagtere, tarmrensere, pastramispecialister, madkonsulenter, pølseme-

stre og produktudviklere hos fødevarevirksomheder)



Stillinger inden for sundhedsområdet (social- og sundhedsassistenter efter

en konkret vurdering, for eksempel hvis der er tale om en ansøger, der er

uddannet læge eller sygeplejerske, men som ikke er i besiddelse af dansk au-

torisation, og som derfor ikke kan få beskæftigelse inden for positivlisten

samt særlige massageformer)



Stillinger inden for landbrugsområdet (eksempelvis landbrugsmedhjælper,

driftsleder, fodermester, minkpasser og minkpelssorterer)



Administrative stillinger (account managers, regnskabsassistenter, marke-

tingsassistenter, eksportassistenter, indkøbere, bunker traders og produkt-

Side

10/12

EUU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 521: Kopi af UUI alm. del - bilag 132 vedr. juridisk notat om associeringsaftale med Tyrkiet



specialister, hvis det dokumenteres, at der er sammenhæng mellem ansøge-

rens uddannelse, kvalifikationer i øvrigt og stillingsbeskrivelsen)

Stillinger inden for it-området (hvis beskæftigelsen er it-relateret, men hvor

der samtidig er et administrativt indhold, og hvor ansøgeren har dokumente-

ret at have en relevant faglig baggrund samt tidligere erfaring fra tilsvarende

stilling).

Tivolispecialister

Cirkusmontører

Der er ikke tale om en udtømmende opremsning.

Ansøger vil i sådanne sager få opholds- og arbejdstilladelse efter udlændingelovens § 9 p.

4.2.2. Ikke almindeligt lønarbejde

Adgangen til at søge opholds- og arbejdstilladelse med henvisning til beskæftigelsesmæs-

sige eller erhvervsmæssige hensyn blev ophævet med virkning fra 1. januar 2015, jf. lov nr.

1488 af 23. december 2014.

I stedet blev adgangen til at søge opholds- og arbejdstilladelse med henvisning til beskæf-

tigelsesmæssige eller erhvervsmæssige hensyn udskilt og reguleres nu i en række nye

numre i udlændingelovens § 9 a, stk. 2. Det gælder bl.a. adgangen til at søge opholds- og

arbejdstilladelse med henblik på ikke almindeligt lønarbejde som forsker, gæsteforsker,

trainee, på baggrund af særlige individuelle kvalifikationer og som ansat på en boreplat-

form m.v. Der er ikke sket skærpelser i adgangen til at få opholds- og arbejdstilladelse

inden for disse grupper.

Adgangen til at få opholds- og arbejdstilladelse med henblik på at udføre ikke almindeligt

lønarbejde som montør, instruktør, konsulent og specialist blev derimod ophævet med lov

nr. 1488 af 23. december 2014. Denne skærpelse kan, jf. Danmarks forpligtelser efter

associeringsaftalen, ikke opretholdes over for tyrkiske statsborgere.

Ansøger vil i disse sager få opholds- og arbejdstilladelse efter udlændingelovens § 9 p, hvis

de øvrige betingelser er opfyldt, herunder hvis løn- og ansættelsesvilkår er sædvanlige.

Herudover fremgår det af delbetænkning 882/1979, at adgangen til at opnå opholds- og

arbejdstilladelse udenfor det almindelige arbejdsmarked kan sammenfattes af følgende

liste, som ikke er udtømmende, men som oplister

”alle tilfældegrupper af lot oge e-

tyd i g”:

Husassistenter i privat husholdning. Opholdstilladelse meddeles kun,

”såfremt

det efter danske forhold må anses for sædvanligt, at vedkommende familie efter

sine boligforhold og sociale status har husassistent og kun til enlige ansøgere, der

bor hos arbejdsgivere

.”

Montører, konsulenter og instruktører

Musikere og artister

Overordnede funktionærer i udenlandske selskaber, dvs.

”direktører og lede de

teknisk og administrativt personale i udenlandske firmaers herværende filialer.”

Specialister, dvs.

” ivili

geniører, arkitekter, landbrugs- og havearkitekter, indret-

ningsarkitekter, læger, tandlæger, sygeplejersker, fysioterapeuter, hospitalslabo-

ra ter eller lig e de.”

Undervisere, dvs.

”professorer, lærere og vide ska elige edar ejdere ved u i-

versiteter og lærea

stalter, skoler .v.”

Side

11/12

EUU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 521: Kopi af UUI alm. del - bilag 132 vedr. juridisk notat om associeringsaftale med Tyrkiet

Da disse grupper har haft en længerevarende adgang til at få opholds- og arbejdstilladelse

vurderes efterfølgende stramninger henset til Danmarks forpligtelser efter associeringsaf-

talen ikke at kunne opretholdes over for tyrkiske statsborgere.

Som nævnt ovenfor er der efter gældende regler adgang til at få opholds- og arbejdstilla-

delse med henvisning til udlændingens særlige kvalifikationer (herunder som musiker og

artist). Herudover vil overordnede funktionærer i udenlandske selskaber samt visse un-

dervisere efter gældende regler kunne få opholds- og arbejdstilladelse efter beløbsordnin-

gen i udlændingelovens § 9 a, stk. 2,nr. 3.

For så vidt angår husassistenter i privat husholdning og eventuelle andre, som ikke opfyl-

der betingelserne for at få opholdstilladelse efter beløbsordningen f.eks. en underviser,

indebærer Danmarks forpligtelser efter associeringsaftalen, at tyrkiske statsborgere forsat

vil kunne opnå opholds- og arbejdstilladelse med henblik på at udøve disse typer af ikke

almindeligt lønarbejde. Dette forudsætter dog, at de øvrige betingelser for opholds- og

arbejdstilladelse er opfyldt, herunder at løn- og ansættelsesvilkår er sædvanlige.

Ansøger vil i sådanne sager få opholdstilladelse efter udlændingelovens § 9 p, stk. 1, 1.

pkt.

Side

12/12