Notat
13. april 2016
J.nr. 16-0164113
Selskab, Aktionær og
Erhverv
JLV
Notat til Folketingets Europaudvalg og Folketingets
Skatteudvalg om afgivelse af indlæg i EU-Domstolens
sag C-6/16, Holcim France SAS
Indledning
Conseil d’Etat (Frankrig) har den 6. januar 2016 forelagt Domstolen præjudicielle
spørgsmål for at få klarlagt, om en fransk ordning, som indebærer, at der i visse tilfælde
sker kildebeskatning af udbytter udloddet til juridiske personer, der har skattemæssigt
hjemsted eller hovedsæde i en anden medlemsstat, når den umiddelbare modtager er di-
rekte eller indirekte ejet af en eller flere personer, der er hjemmehørende uden for EU, er
forenelig med direktiv 90/435 af 23. juli 1990 om en fælles beskatningsordning for mo-
der- og datterselskaber fra forskellige medlemsstater (herefter ”moder-/datter-
selskabsdirektivet”) og med Traktaten om Det Europæiske Fællesskab, EF (nu Traktaten
om Den Europæiske Unions Funktionsmåde, herefter TEUF). Kildebeskatningen kan
efter de franske nationale regler undgås, hvis den umiddelbare modtager af udbyttet kan
dokumentere, at hovedformålet, eller et af formålene, med kæden af ejerandele ikke er at
opnå skattefritagelse.
Sagens faktiske omstændigheder
Sagen vedrører selskabet Euro Stockage (herefter ”selskabet”), hvis hovedaktivitet er
oplagring af cement og i hvis rettigheder selskabet Holcim France SAS er indtrådt. Sel-
skabet har i 2005 og 2006 udloddet udbytte til sit moderselskab og eneaktionær, det lu-
xembourgske selskab Enka, der med en andel på 6 899 aktier ud af 6 900 var ejet af det
cypriotiske selskab Waverley Star Investments Ltd, der igen var fuldt ud kontrolleret af
selskabet Campsores Holding SA, med hjemsted i Schweitz.
Efter en kontrol af selskabets regnskaber har myndighederne pålagt det en kildeskat på 25
%. Selskabet har nedlagt påstand om fritagelse for kildeskat, da der er tale om udbytte
udloddet til et moderselskab med hjemsted i en medlemsstat. Myndighederne har imidler-
tid fundet, at udlodningerne var omfattet en undtagelse fra fritagelsen for kildeskat.
Efter de franske regler kildebeskattes indtægt udloddet af franske juridiske personer til
personer, der ikke har skattemæssigt hjemsted eller hovedsæde i Frankrig, som udgangs-
punkt. Som følge af moder-/datterselskabsdirektivet er det imidlertid bestemt, at der
under visse betingelser kan ske fritagelse for kildeskat af udbytte udloddet til en juridisk
person, som over for debitor eller den person, der sikrer betalingen af dennes udbytte,
behørigt dokumenterer at være den retmæssige ejer af udbyttet, og som har sit faktiske
hovedsæde i en medlemsstat uden at blive betragtet for at have sit skattemæssige hjem-