Europaudvalget 2015-16
EUU Alm.del Bilag 545
Offentligt
1622828_0001.png
Udenrigsministeriet
Juridisk Tjeneste, EU-retskontoret
Asiatisk Plads 2 – 1448 København K
Tlf.: 33 92 03 24 Fax: 33 92 03 03
Liste over judicielle aktiviteter i sager af dansk interesse
JTEU j.nr. 2015 - 30240
18. april 2016
Til orientering fremsendes nedenstående liste over EU-Domstolens aktiviteter i de kommende tre uger
i retssager, som har den danske regerings interesse. For så vidt angår sager, hvor der er nedsat
procesdelegation, indeholder listen oplysninger om tidspunktet for mundtlig forhandling, fremsættelse
af generaladvokatens forslag til afgørelse (GA) og afsigelse af dom. I sager, der i øvrigt følges af den
danske regering, oplyses der om tidspunkt for generaladvokatens forslag til afgørelse og afsigelse af
dom. Generaladvokatens udtalelser og EU-Domstolens domme offentliggøres på EU-Domstolens
hjemmeside (http://curia.europa.eu/) på selve datoen for fremsættelse eller afsigelse.
Der tages forbehold for, at listen er udarbejdet på baggrund af EU-Domstolens retslister, og at EU-
Domstolen med kort varsel kan foretage ændringer i egne retslister.
Liste over sager, hvor der nedsat procesdelegation:
Sagsnr.
C-441/14
Titel og kort sagsresumé
Ajos
Sagen vedrører: Spørgsmål 1. Indeholder det
almindelige EU-retlige princip om forbud mod
forskelsbehandling på grund af alder et forbud mod
en ordning som den danske, hvorefter arbejdstagere
ikke er berettiget til fratrædelsesgodtgørelse, hvis de
har ret til en arbejdsgiverbetalt alderspension i
henhold til en pensionsordning, som de er indtrådt i
før det fyldte 50. år, og hvor dette gælder, uanset om
de vælger at fortsætte på arbejdsmarkedet eller vælger
at gå på pension? Spørgsmål 2. Vil det være foreneligt
med EU-retten, at danske domstole i en sag mellem
en arbejdstager og en privat arbejdsgiver om betaling
af en fratrædelsesgodtgørelse, som arbejdsgiveren
efter national ret som beskrevet i spørgsmål l er
fritaget for at skulle betale, men hvor dette resultat
ikke er foreneligt med det almindelige EU-retlige
princip om forbud mod forskelsbehandling på grund
af alder, foretager en afvejning af dette princip og den
direkte virkning heraf over for
retssikkerhedsprincippet og det hermed
sammenhængende princip om beskyttelse af den
berettigede forventning og efter en sådan afvejning
kommer til den konklusion, at princippet om forbud
mod forskelsbehandling på grund af alder må vige for
retssikkerhedsprincippet, således at arbejdsgiveren i
overensstemmelse med national ret fritages for
betaling affratrædelsesgodtgørelsen? Det ønskes tillige
oplyst, om det har betydning for, om en sådan
Deltager i PD
Udenrigsministeriet
Justitsministeriet
Beskæftigelsesminister
iet
Processkridt
Dom
Dato
19.04.16
1
EUU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 545: Liste over judicielle aktiviteter i sager af dansk interesse pr. 18/4-16
1622828_0002.png
afvejning kan komme på tale, at arbejdstageren efter
omstændighederne har mulighed for at kræve
erstatning af staten som følge af den danske
lovgivnings uoverensstemmelse med EU-retten.
C-562/14 P
Sverige mod Kommissionen
Appel af sag T-306/12, Spirlea mod Kommissionen.
Udenrigsministeriet
Justitsministeriet
Mundtlig
forhandling
21.04.16
Liste over sager, der i øvrigt følges af den danske regering:
Sagsnr.
C-113/14
Titel og kort sagsresumé
Forbundsrepublikken Tyskland mod Europa-
Parlamentet og Rådet for Den Europæiske
Union
Påstande: Artikel 7 i Europa-Parlamentets og Rådets
forordning (EU) nr. 1308/2013 af 17. december 2013
om en fælles markedsordning for landbrugsprodukter
og om ophævelse af Rådets forordning (EØF) nr.
922/72, (EØF) nr. 234/79, (EF) nr. 1037/2001 og
(EF) nr. 1234/2007 (1) annulleres. Artikel 2 i Rådets
forordning (EU) nr. 1370/2013 af 16. december 2013
om foranstaltninger til fastsættelse af støtte og
restitutioner i forbindelse med den fælles
markedsordning for landbrugsprodukter (2), som
henviser til artikel 7 i forordning (EU) nr. 1308/2013,
annulleres. Det fastslås, at retsvirkningerne af de
nævnte bestemmelser opretholdes indtil
ikrafttrædelsen af bestemmelser vedtaget på et
korrekt retsgrundlag.
Nikiforidis
Sagen vedrører: 1. Finder Rom I-forordningen i
henhold til artikel 28 udelukkende anvendelse på
ansættelsesforhold i tilfælde, hvor retsforholdet er
etableret ved en arbejdsaftale, der er indgået efter den
16. december 2009, eller medfører enhver senere
aftale mellem aftaleparterne om at fortsætte
ansættelsesforholdet i ændret eller uændret form, at
forordningen finder anvendelse? 2. Udelukker Rom I-
forordningens artikel 9, stk. 3, alene en direkte
anvendelse af overordnede præceptive bestemmelser i
et tredjeland, hvor de forpligtelser, der udspringer af
aftalen, ikke skal opfyldes eller ikke er opfyldt, eller
også en indirekte hensyntagen i lovgivningen i det
land, hvis lov aftalen er undergivet? 3. Er princippet
om loyalt samarbejde, der er fastsat i artikel 4, stk. 3,
TEU af retlig betydning for de nationale domstoles
afgørelse om at anvende en anden medlemsstats
overordnede præceptive bestemmelser direkte eller
indirekte?
Bank Saderat Iran mod Rådet for Den
Europæiske Union (Appel)
Interessant
Miljø- og
Fødevareministeriet
Processkridt
GA
Dato
20.04.16
C-135/15
Justitsministeriet
GA
20.04.16
C-200/13 P
Udenrigsministeriet
Dom
21.04.16
2
EUU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 545: Liste over judicielle aktiviteter i sager af dansk interesse pr. 18/4-16
1622828_0003.png
Påstande: Dommen afsagt af Retten (Fjerde Afdeling)
den 5. februar 2013 i sag T-494/10 annulleres. Der
træffes endelig afgørelse i tvisten, og Rådet for Den
Europæiske Union frifindes i sagen anlagt af Bank
Saderat til prøvelse af de restriktive foranstaltninger.
Bank Saderat tilpligtes at betale Rådets omkostninger
i forbindelse med sagens behandling i første instans
og under denne appelsag.
C-270/15 P
Belgien mod Kommissionen (appel)
Påstande: Rettens dom af 25. marts 2015 ophæves.
Europa-Kommissionens afgørelse af 27. juli 2011 om
Belgiens statsstøtte til finansiering af screening for
overførbare spongiforme encephalopatier (TSE) hos
kvæg (statsstøtte C 44/08 (ex NN 45/04)) annulleres.
Kommissionen tilpligtes at betale sagens
omkostninger.
New Valmar
Skal artikel 45 TEUF fortolkes således, at denne
bestemmelse er til hinder for en lovgivning i en
delstatsenhed af en medlemsstat, såsom in casu
Vlaamse Gemeenschap i forbundsstaten Belgien,
hvorefter enhver virksomhed, der har sit driftssted på
denne enheds område, i henhold til artikel 52 i lovene
af 18. juli 1966 om brug af sprog i forvaltningssager
(Belgisch Staatsblad af 2.8.1966) i forbindelse med
dekret af 19. juli 1973 fra Vlaamse Gemeenschap
(Belgisch Staatsblad af 6.9.1973) er pålagt en pligt til
at udstede fakturaer af grænseoverskridende karakter
udelukkende på denne delstatsenheds officielle sprog,
idet tilsidesættelse heraf medfører fakturaernes
ugyldighed, som fastslås af retten af egen drift?
Edilizia Mastrodonato
Sagen vedrører: Skal artikel 10, stk. 2, i direktiv
2006/21/EF fortolkes således, at opfyldning af et
affaldsdeponeringsanlæg – såfremt dette sker med
andet affald end udvindingsaffald – altid skal
omfattes af bestemmelserne om affald i direktiv
1999/31/EF, også selv om der ikke er tale om
bortskaffelse, men om nyttiggørelse af affald?
IRCCS - Fondazione Santa Lucia
1) Kan en national bestemmelse (som den i
hovedsagen omhandlede), som – for det første –
indeholder en definition af »energiintensive
virksomheder«, der er forenelig med definitionen i
direktiv 2003/96/EF, og – for det andet –
forbeholder denne type virksomheder incitamenter
hvad angår vederlag til dækning af de generelle
omkostninger for elsystemet (og ikke incitamenter
vedrørende beskatningen af energiprodukter og
elektricitet i sig) reelt henhøre under
anvendelsesområdet for dette direktiv? Hvis
spørgsmålet besvares bekræftende: 2) Er
fællesskabsretten, og navnlig artikel 11 og 17 i direktiv
2003/96/[EF], da til hinder for lovbestemmelser og
administrative procedurer (som dem, der gælder i den
Miljø- og
Fødevareministeriet
Dom
21.04.16
C-15/15
Miljøstyrelsen
GA
21.04.16
C-147/15
Miljøstyrelsen
GA
21.04.16
C-189/15
Energistyrelsen
GA
21.04.16
3
EUU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 545: Liste over judicielle aktiviteter i sager af dansk interesse pr. 18/4-16
1622828_0004.png
italienske retsorden og er beskrevet inden for
rammerne af nærværende kendelse), hvorved man –
for det første – har valgt at indføre en ordning med
lempelser vedrørende forbruget af energiprodukter
(elektricitet) for »energiintensive« virksomheder i
henhold til den ovenfor anførte artikel 17 og – for det
andet – forbeholder »energiintensive« virksomheder i
fremstillingssektoren disse lempelser, idet
virksomheder i andre produktionssektorer udelukkes
fra denne ordning?
C-280/15
Nikolajeva
1. Skal en EF-varemærkedomstol også udstede det i
artikel 102, stk. 1, omhandlede forbud, hvis
sagsøgeren ikke har nedlagt påstand herom, og
parterne ikke hævder, at sagsøgte har krænket et EF-
varemærke efter en bestemt dato [org. s. 2] eller truer
med at krænke det, eller udgør det en »særlig grund« i
henhold til denne bestemmelses første punktum, hvis
der ikke er fremsat et sådant krav, og dette forhold
heller ikke gøres gældende? 2. Skal artikel 9, stk. 3,
fortolkes således, at indehaveren af et EFvaremærke
kun kan forlange en rimelig erstatning af en
tredjemand på grundlag af artikel 9, stk. 3, andet
punktum, for benyttelse af et tegn, der er identisk
med EF-varemærket, i perioden fra bekendtgørelse af
EF-varemærkeansøgningen til offentliggørelsen af
registreringen af EF-varemærket, men ikke erstatning
for den sædvanlige værdi af det ved krænkelsen
opnåede og skaden, og der heller ikke foreligger et
krav på en rimelig erstatning for perioden før
bekendtgørelsen af EFvaremærkeansøgningen? 3.
Hvilke typer af udgifter og andre erstatninger
omfatter den rimelige erstatning på grundlag af artikel
9, stk. 3, andet punktum, og kan den bl.a. – og under
hvilke omstændigheder – omfatte erstatning af
varemærkeindehaverens immaterielle skade?
Khachab
Skal artikel 7, stk. 1, litra c), i Rådets direktiv
2003/86/EF af 22. september 2003 om ret til
familiesammenføring fortolkes således, at den er til
hinder for en national lovgivning som den i
hovedsagen omhandlede, som giver mulighed for at
nægte familiesammenføring, hvis referencepersonen
ikke råder over faste og regelmæssige indtægter, der
er tilstrækkelige til, at denne kan forsørge sig selv og
sine familiemedlemmer, på baggrund af de nationale
myndigheders fremadrettede vurdering af udsigterne
til opretholdelse af de økonomiske midler i året
efterdatoen for ansøgningen med udgangspunkt i
udviklingen i referencepersonens midler i de seneste
seks måneder forud for dette tidspunkt?«
Bank Mellat mod Rådet
Påstande: Artikel 1, stk. 15, i Rådets forordning (EU)
nr. 1263/2012 annulleres, og/eller Artikel 1, stk. 15, i
Rådets forordning (EU) nr. 1263/2012 annulleres, for
så vidt som den vedrører sagsøgeren. Det fastslås, at
Patent- og
Varemærkestyrelsen
GA
21.04.16
C-558/15
Justitsministeriet
Udlændinge-,
Integrations-, og
Boligministeriet
Dom
21.04.16
T-160/13
Udenrigsministeriet
Erhvervsstyrelsen
Dom
22.04.16
4
EUU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 545: Liste over judicielle aktiviteter i sager af dansk interesse pr. 18/4-16
1622828_0005.png
artikel 1, stk. 16, i Rådets afgørelse 2012/635/FUSP
ikke finder anvendelse på sagsøgeren.
Rådet for Den Europæiske Union tilpligtes at betale
sagens omkostninger.
T-221/08
Strack mod Kommissionen
Påstand: De afgørelser fra Kommission for De
Europæiske Fællesskaber, som sagsøgeren faktisk
eller på grundlag af den lovmæssige afslagsfiktion i
henhold til artikel 8, stk. 3, i forordning (EF) nr.
1049/2001 har modtaget i forbindelse med
behandlingen af hans anmodninger om aktindsigt af
18. og 19. januar 2008, og de senere genfremsatte
begæringer af 22. februar 2008, 18. april 2008 og
navnlig af 21. april 2008, og især afgørelsen af 19. maj
2008, annulleres, for så vidt de helt eller delvist giver
afslag på sagsøgerens anmodninger 30.8.2008.
Kommissionen for De Europæiske Fællesskaber
tilpligtes at betale sagsøgeren en skadeserstatning for
den immaterielle og ikke-økonomiske skade, som han
har lidt på grund af behandlingen af hans anmodning,
af passende størrelse, i det mindste dog en symbolsk
skadeserstatning på 1 EUR.
X
1. Er det efter forordning nr. 1186/2009 muligt, at en
fysisk person samtidigt kan have sædvanligt
opholdssted både i en medlemsstat og i et tredjeland,
og i bekræftende fald, gælder den i artikel 3
omhandlede afgiftsfritagelse ved import da for
personlig ejendele, som flyttes til EU i forbindelse
med bortfaldet af det sædvanlige opholdssted i
tredjelandet? 2 Såfremt forordning nr. 1186/2009
udelukker muligheden af to sædvanlige
opholdssteder, og en afvejning af alle
omstændigheder ikke er tilstrækkelig til at fastslå det
sædvanlige opholdssted, på grundlag af hvilke regler
eller ved hjælp af hvilke kriterier skal det da med
henblik på forordningens anvendelse afgøres, i hvilket
land den pågældende har sit sædvanlige opholdssted i
et tilfælde som det foreliggende, hvor den pågældende
har såvel private som erhvervsmæssige tilhørsforhold
i tredjelandet og private tilhørsforhold i
medlemsstaten?
Pappalardo m.fl. mod Kommissionen
Påstande: Det fastslås, at Europa-Kommissionen har
et ansvar uden for kontraktforhold for den skade, der
er lidt ved vedtagelsen af Kommissionens forordning
(EF) nr. 530/2008 af 12. juni 2008 om indførelse af
hasteforanstaltninger gældende for notfartøjer, der
fisker efter tun i Atlanterhavet øst for 45 °V og i
Middelhavet, som blev kendt ugyldig ved Domstolens
dom af 17. marts 2011 i sag C-221/09. Følgelig
tilpligtes Europa-Kommissionen at betale erstatning
for det lidte tab.
Europa-Kommissionen tilpligtes at betale sagens
omkostninger.
Udenrigsministeriet
Dom
26.04.16
C-528/14
Skatteministeriet
Dom
27.04.16
T-316/13
Miljø- og
Fødevareministeriet
Dom
27.04.16
5
EUU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 545: Liste over judicielle aktiviteter i sager af dansk interesse pr. 18/4-16
1622828_0006.png
C-128/15
Kongeriget Spanien mod Rådet for Den
Europæiske Union
Påstande: Den anfægtede bestemmelse annulleres.
Rådet for Den Europæiske Union tilpligtes at betale
sagens omkostninger.
Borealis Polyolefine m.fl.
Sagen vedrører: 1) Er afgørelse 2013/448/EU
ugyldig, og strider den mod artikel 10a, stk. 5, i
direktiv 2003/87/EF, i det omfang den fra
beregningsgrundlaget i henhold til artikel 10a, stk. 5,
litra a) og b), udelukker emissioner i forbindelse med
affaldsgasser, der produceres af anlæg, som henhører
under bilag I til direktiv 2003/87/EF, eller med
varme, der udnyttes af anlæg, som henhører under
bilag I til direktiv 2003/87/EF og stammer fra
kraftvarmeanlæg, som kan opnå en gratistildeling i
henhold til artikel 10a, stk. 1, og 10a, stk. 4, i direktiv
2003/87/EF og afgørelse 2011/278/EU? 2) Er
afgørelse 2013/448/EU ugyldig og strider den mod
artikel 3e og 3u i direktiv 2003/87/EF i sig selv
og/eller sammenholdt med artikel 10a, stk. 5, i
direktiv 2003/87/EF, i det omfang den bestemmer,
at CO2-emissioner i forbindelse med affaldsgasser –
som produceres af anlæg, der henhører under bilag I
til direktiv 2003/87/EF – eller med varme, der
udnyttes i anlæg, som henhører under bilag I til
direktiv 2003/87/EF og er erhvervet af
kraftvarmeanlæg, er emissioner fra
»elektricitetsgeneratorer«? 3) Er afgørelse
2013/448/EU ugyldig og strider den mod formålene
med direktiv 2003/87/EF, i det omfang den skaber
en asymmetri, idet emissioner i forbindelse med
afbrænding af affaldsgasser og med varme, som er
produceret ved kraftvarmeproduktion, er udelukket
fra beregningsgrundlaget i artikel 10a, stk. 5, litra a)
og b), mens der i henhold til artikel 10a, stk. 1, og
10a, stk. 4, i direktiv 2003/87/EF og i henhold til
afgørelse 2011/278/EU tilkommer dem en
gratistildeling? 4) Er afgørelse 2011/278/EU ugyldig
og strider den mod artikel 290 TEUF og artikel 10a,
stk. 5, i direktiv 2003/87/EF, i det omfang dens
artikel 15, stk. 3, ændrer artikel 10a, stk. 5, litra a) og
b), i direktiv 2003/87/EF således, at den erstatter
henvisningen til »anlæg, der ikke er omfattet af stk. 3«
med en henvisning til »anlæg, som ikke er
elektricitetsgeneratorer«? 5) Er afgørelse
2013/448/EU ugyldig og strider den mod artikel 23,
stk. 3, i direktiv 2003/87/EF, i det omfang denne
afgørelse ikke blev truffet på grundlag af
forskriftsproceduren med kontrol, som er fastsat i
artikel 5a i Rådets afgørelse 1999/468/EF og artikel
12 i forordning nr. 182/2011/EU? 6) Skal artikel 17 i
Den Europæiske Unions charter om grundlæggende
rettigheder forstås således, den udelukker
tilbageholdelse af gratistildelinger baseret på en
uretmæssig beregning af en tværsektoriel
korrektionsfaktor? 7) Skal artikel 10a, stk. 5, i direktiv
2003/87/EF i sig selv og/eller sammenholdt med
Miljø- og
Fødevareministeriet
Dom
28.04.16
De forenede
sager C-
191/14 og
C-192/14
Erhvervsstyrelsen
Energistyrelsen
Dom
28.04.16
6
EUU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 545: Liste over judicielle aktiviteter i sager af dansk interesse pr. 18/4-16
1622828_0007.png
artikel 15, stk. 3, i afgørelse 2011/278/EU forstås
således, at den udelukker anvendelsen af en national
lovbestemmelse, som fastsætter anvendelsen af en
uretmæssigt beregnet ensartet tværsektoriel
korrektionsfaktor, således som den er fastlagt i artikel
4 i afgørelse 2013/448/EU og i [org. s. 3] bilag II til
denne, på gratistildelinger i en medlemsstat? 8) Er
afgørelse 2013/448/EU ugyldig og strider den mod
artikel 10a, stk. 5, i direktiv 2003/87/EF, i det
omfang den kun omfatter emissioner fra anlæg, der
indgik i fællesskabsordningen fra 2008, således at den
udelukker de emissioner, der er forbundet med
aktiviteter, som indgik i fællesskabsordningen fra
2008 (i det ændrede bilag I til direktiv 2003/87/EF),
hvis disse aktiviteter fandt sted i anlæg, som allerede
indgik i fællesskabsordningen før 2008? 9) Er
afgørelse 2013/448/EU ugyldig og strider den mod
artikel 10a, stk. 5, i direktiv 2003/87/EF, i det
omfang den kun omfatter emissioner fra anlæg, der
indgik i fællesskabsordningen fra 2013, således at den
udelukker de emissioner, der er forbundet med
aktiviteter, som indgik i fællesskabsordningen fra
2013 (i det ændrede bilag I til direktiv 2003/87/EF),
hvis disse aktiviteter fandt sted i anlæg, som allerede
indgik ifællesskabsordningen før 2013?
C-233/15
Oniors bio
1. Skal et produkt, i forbindelse med hvilket
resultaterne af undersøgelsen af de prøver, der er
udtaget af forskellige [org. s. 11] varesendinger, ikke
viser spor af denatureringsmidler eller af andre
skadelige stoffer, der gør dem uegnede til
menneskeføde, men som i henhold til de af
fabrikanten angivne oplysninger ikke kan anvendes i
fødevarer (fremstilling af fødevarer og
fødevarekæden), idet det på grund af
varefremstillingsmetoden ikke er muligt at fjerne
skadelige stoffer fra produktet, generelt tariferes
under en af KN-koderne i bilag I til Rådets
forordning (EØF) nr. 2658/87 af 23. juli 1987 om
told- og statistiknomenklaturen og den fælles toldtarif
bestemt til ikke-spiselige produkter, eller bør sådanne
produkter generelt tariferes under en af KN-koderne
bestemt til spiselige produkter?
ISTAT e.a.
Sagen vedrører: Er principperne om upartiskhed og
uafhængighed, herunder på det økonomiske og
organisatoriske plan, som skal gælde med hensyn til
de nationale tilsynsmyndigheder i medfør af artikel [3]
i direktiv 2002/21/EF, samt princippet om væsentlig
egenfinansiering i henhold til artikel 12 i direktiv
2002/20/EF til hinder for nationale bestemmelser
(som de i hovedsagen foreliggende), hvorefter disse
myndigheder generelt er omfattet af bestemmelser
om offentlige finanser, og i særdeleshed specifikke
bestemmelser om kontrol med og rationalisering af
de offentlige myndigheders udgifter?
Miljø- og
Fødevareministeriet
Dom
28.04.16
C-240/15
Erhvervsstyrelsen
GA
28.04.16
7
EUU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 545: Liste over judicielle aktiviteter i sager af dansk interesse pr. 18/4-16
1622828_0008.png
C-379/15
Association France Nature Environnement
Sagen vedrører: – Skal en national retsinstans, som
fortolker EU-retten, under alle omstændigheder
forelægge Den Europæiske Unions Domstol en
anmodning om præjudiciel afgørelse, for at denne kan
vurdere, om de bestemmelser, der af den nationale ret
er blevet anset for at være i strid med EU-retten,
midlertidigt skal opretholdes? – I tilfælde af et
bekræftende svar på dette første spørgsmål vil den
afgørelse, Conseil d’État måtte træffe om at
opretholde virkningerne indtil den 1. januar 2016 af
de bestemmelser i artikel 1 i dekretet af 2. maj 2012
vedrørende vurdering af bestemte planer og
dokumenter, der har en indvirkning på miljøet, som
retten finder ulovlige, bl.a. være begrundet i et
tvingende hensyn til miljøbeskyttelse?
Esso Italiana m.fl.
Sagen vedrører: 1) Er Kommissionens afgørelse
2013/448/EU af 5. september 2013 ugyldig, fordi der
ved beregningen af de gratistildelte kvoter ikke er
blevet taget hensyn til andelen af emissioner med
forbindelse til forbrænding af affaldsgasser – eller
gasser fra stålproduktionsprocesser – eller emissioner
med forbindelse til varme produceret ved
kraftvarmeproduktion, hvilket udgør en tilsidesættelse
af artikel 290 TEUF og artikel 10a, stk. 1, 4 og 5, i
direktiv 2003/87/EF og dermed en overskridelse af
begrænsningerne i bemyndigelsen i henhold til
direktivet, hvilket således er i strid med formålene
med direktivet (fremme anvendelsen af mere
energieffektive teknologier og bidrage til den
økonomiske udvikling og beskæftigelsessituationen)?
2) Er Kommissionens afgørelse 2013/448/EU af 5.
september 2013 ugyldig i lyset af artikel 6 TEU, idet
den er i strid med artikel 1 i tillægsprotokollen til den
europæiske konvention til beskyttelse af
menneskerettigheder og grundlæggende
frihedsrettigheder (EMRK) samt konventionens
artikel 17, fordi den uretmæssigt har medført en
tilsidesættelse af princippet om beskyttelse af de
sagsøgende selskabers berettigede forventning om at
opretholde godet bestående i den kvotemængde, som
foreløbigt blev tildelt dem, og hvortil de havde ret på
grundlag af direktivets bestemmelser, og således
bevirket en berøvelse af det nævnte godes
økonomiske nytteværdi? 3) Er Kommissionens
afgørelse 2013/448/EU af 5. september 2013 ugyldig
for så vidt angår den del, der fastlægger den
tværsektorielle korrektionsfaktor, henset til, at
afgørelsen er i strid med artikel 296, stk. 2, TEUF og
artikel 41 i Nicechartret, fordi den mangler en
passende begrundelse? 4) Er Kommissionens
afgørelse 2013/448/EU af 5. september 2013 ugyldig
for så vidt angår den del, der fastlægger den
tværsektorielle korrektionsfaktor, henset til, dels at
afgørelsen er i strid med artikel 10a, stk. 5, i direktiv
2003/87/EF og det i artikel 5, stk. 4, TEU fastlagte
proportionalitetsprincip, dels at afgørelsen er
Udenrigsministeriet
Miljø- og
Fødevareministeriet
GA
28.04.16
De forenede
sager C-
389/14, C-
391/14, C-
392/14 og
C-393/14
Energistyrelsen
Dom
28.04.16
8
EUU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 545: Liste over judicielle aktiviteter i sager af dansk interesse pr. 18/4-16
1622828_0009.png
behæftet med oplysningsmangler og urigtigt skøn,
fordi der ved beregningen af den maksimale
gratistildelte kvotemængde (oplysning, der er relevant
med henblik på fastlæggelsen af den ensartede
tværsektorielle korrektionsfaktor) ikke er blevet taget
hensyn til konsekvenserne af de fortolkningsmæssige
ændringer vedrørende begrebet »forbrændingsanlæg«,
der er indtrådt mellem den første (2005-2007) og den
anden fase (2008-2012) for gennemførelse af direktiv
2003/87/EF? 5) Er Kommissionens afgørelse
2013/448/EU af 5. september 2013 ugyldig for så
vidt angår den del, der fastlægger den tværsektorielle
korrektionsfaktor, idet den udgør en tilsidesættelse af
artikel 10a, stk. 5, og 9a, stk. 2, i direktiv 2003/87/EF
samt er behæftet med oplysningsmangler og urigtigt
skøn henset til, at beregningen af den maksimale
gratistildelte kvotemængde (oplysning, der er relevant
med henblik på fastlæggelsen af den ensartede
tværsektorielle korrektionsfaktor) er blevet
gennemført på grundlag af data fra medlemsstaterne,
der indbyrdes ikke er overensstemmende, fordi de er
baseret på afvigende fortolkninger af artikel 9a, stk. 2,
i direktiv 2003/87/EF? 6) Er Kommissionens
afgørelse 2013/448/EU af 5. september 2013
afslutningsvis ugyldig for så vidt angår den del, der
fastlægger den tværsektorielle korrektionsfaktor, idet
den udgør en tilsidesættelse af reglerne om den i
artikel 10a, stk. 1, og 23, stk. 3, i direktiv 2003/87/EF
omhandlede procedure?
De forenede
sager C-
439/14 og
C-488/14
Star Storage m.fl.
Sagen vedrører: 1. Skal bestemmelserne i artikel 1,
stk. 1, tredje afsnit, og stk. 3, i direktiv 89/665 […],
som ændret ved direktiv 2007/66 […], fortolkes
således, at de er til hinder for bestemmelser, som gør
adgangen til klageprocedurerne vedrørende de
ordregivende myndigheders afgørelser betinget af
pligten til forudgående at stille en »opfyldelsesgaranti«
som den, der er fastsat i artikel 2711 og 2712 i [OUG
(regeringens hastedekret)] nr. 34/2006? 2. Skal
bestemmelserne i artikel 1, stk. 1- 3, i Rådets direktiv
89/665/EØF af 21. december 1989 om samordning
af love og administrative bestemmelser vedrørende
anvendelsen af klageprocedurerne i forbindelse med
indgåelse af offentlige indkøbs- samt bygge- og
anlægskontrakter og artikel 1, stk. 1-3, i Rådets
direktiv 92/13/EØF af 25. februar 1992 om
samordning af love og administrative bestemmelser
vedrørende anvendelse af EF-reglerne for
fremgangsmåden ved tilbudsgivning inden for vand-
og energiforsyning samt transport og
telekommunikation, som ændret ved Europa-
Parlamentets og Rådets direktiv 2007/66/EF af 11.
december 2007 om ændring af Rådets direktiv
89/665/EØF og 92/13/EØF for så vidt angår
forbedring af effektiviteten af klageprocedurerne i
forbindelse med indgåelse af offentlige kontrakter
fortolkes således, at de er til hinder for bestemmelser,
som gør adgangen til klageprocedurerne vedrørende
Konkurrence- og
Forbrugerstyrelsen
GA
28.04.16
9
EUU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 545: Liste over judicielle aktiviteter i sager af dansk interesse pr. 18/4-16
1622828_0010.png
de ordregivende myndigheders afgørelser betinget af
pligten til forudgående at stille en »opfyldelsesgaranti«
som den, der er fastsat i artikel 271a og 271b i
regeringens hastedekret nr. 34/2006?
T-52/15
Sharif University of Technology mod Rådet
Påstande: Bilaget til Rådets afgørelse
2014/776/FUSP, bilag II til Rådets afgørelse
2010/413/FUSP, bilaget til Rådets
gennemførelsesforordning (EU) nr. 1202/2014 og
bilag IX til Rådets forordning (EU) nr. 267/2012
annulleres, for så vidt som de vedrører sagsøgeren.
Sagsøgeren tildeles erstatning for den skade, som
Rådets handlinger har påført sagsøgerens omdømme.
Rådet tilpligtes at betale sagens omkostninger.
Europa-Kommissionen mod Republikken Østrig
Påstande: Det fastslås, at Republikken Østrig har
tilsidesat sine forpligtelser i henhold til artikel 4, stk.
3, TEU, sammenholdt med artikel 288 TEUF, idet
den i forbindelse med tilladelsen til opførelsen af et
vandkraftværk ved floden Schwarzen Sulm ikke
anvendte bestemmelsen i artikel 4, stk. 1,
sammenholdt med artikel 4, stk. 7, i direktiv
2000/60/EF korrekt. Republikken Østrig tilpligtes at
betale sagens omkostninger.
Republikken Polen mod Europa-Parlamentet og
Rådet for Den Europæiske Union
Påstande: Artikel 2, nr. 25, artikel 6, stk. 2, litra b),
artikel 7, stk. 1-5, stk. 7, første punktum, og stk. 12-
14, og artikel 13, stk. 1, litra c), i Europa-Parlamentets
og Rådets direktiv 2014/40/EU af 3. april 2014 om
indbyrdes tilnærmelse af medlemsstaternes love og
administrative bestemmelser om fremstilling,
præsentation og salg af tobak og relaterede produkter
og om ophævelse af direktiv 2001/37/EF 1
annulleres. Europa-Parlamentet og Rådet for Den
Europæiske Union tilpligtes at betale sagens
omkostninger.
Pillbox 38
Er artikel 20 i Europa-Parlamentets og Rådets
direktiv 2014/40/EU af 3. april 2014 om indbyrdes
tilnærmelse af medlemsstaternes love og
administrative bestemmelser om fremstilling,
præsentation og salg af tobak og relaterede produkter
og om ophævelse af direktiv 2001/37/EF (EFT L
127, s. 1) enten helt eller delvist ugyldig af en eller
flere af følgende grunde: – Den enten helt eller delvist
pålægger fabrikanter og/eller detailforhandlere af
elektroniske cigaretter en række forpligtelser, der
tilsidesætter proportionalitetsprincippet,
sammenholdt med retssikkerhedsprincippet? – Den
af tilsvarende eller lignende grunde ikke overholder
lighedsprincippet og/eller ulovligt forvrider
konkurrencen? – Den ikke overholder
subsidiaritetsprincippet? – Rettighederne i henhold til
chartrets artikel 16 og/eller 17 for fabrikanter eller
detailforhandlere af elektroniske cigaretter
Udenrigsministeriet
Dom
28.04.16
C-346/14
Miljøstyrelsen
Dom
04.05.16
C-358/14
Udenrigsministeriet
Dom
04.05.16
C-477/14
Udenrigsministeriet
Justitsministeriet
Dom
04.05.16
10
EUU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 545: Liste over judicielle aktiviteter i sager af dansk interesse pr. 18/4-16
1622828_0011.png
tilsidesættes?
C-547/14
Philip Morris Brands and others
1. Er direktivet helt eller delvist ugyldigt, fordi artikel
114 TEUF ikke udgør et tilstrækkeligt retsgrundlag?
Navnlig: (a) Vedrørende direktivets artikel 24, stk. 2:
(i) i hvilken udstrækning giver den ved en korrekt
fortolkning medlemsstaterne mulighed for at vedtage
strengere regler, for så vidt angår »standardiseringen«
af tobaksvarers emballage, og (ii) er artikel 24, stk. 2,
på grundlag af denne fortolkning da ugyldig, fordi
artikel 114 TEUF ikke udgør et tilstrækkeligt
retsgrundlag? 4 (b) Er direktivets artikel 24, stk. 3,
som giver medlemsstaterne mulighed for at forbyde
en bestemt kategori af tobaksvarer eller relaterede
produkter under særlige omstændigheder, ugyldig,
fordi artikel 114 TEUF ikke udgør et tilstrækkeligt
retsgrundlag? (c) Er følgende bestemmelser ugyldige,
fordi artikel 114 TEUF ikke udgør et tilstrækkeligt
retsgrundlag? (i) bestemmelserne i direktivets afsnit
II, kapitel II, om mærkning og emballering (ii)
direktivets artikel 7, i det omfang den forbyder
mentolcigaretter og tobaksvarer med en
kendetegnende aroma (iii) direktivets artikel 18, som
giver medlemsstaterne mulighed for at forbyde
fjernsalg på tværs af grænser af tobaksvarer, og (iv)
direktivets artikel 3, stk. 4, og artikel 4, stk. 5, som
tillægger. Kommissionen beføjelser vedrørende
emissionsindholdet?
Sundheds- og
Ældreministeriet
Patent-
og
Varemærkestyrelsen
Dom
04.05.16
11