EUU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 548: Notat om komitésag om godkendelse af zinkacetat dihydrat, vandfrit zinkchlorid, zinkoxid, zinksulfat heptahydrat, zinksulfat monohydrat, zinkchelat af aminosyrehydrat og zinkchelat af glycinhydrat som tilsætningsstoffer til foder til alle dyrearter

Europaudvalget 2015-16
EUU Alm.del Bilag 548
Offentligt

Fødevarestyrelsen/ Kemi & Fødevarekvalitet

Sags.nr.: 2016-29-22-01511 / 2016-878

Den 20. april 2016

MFVM 066

GRUNDNOTAT TIL FOLKETINGETS EUROPAUDVALG

om forslag til Kommissionens gennemførelsesforordning om godkendelse af

zinkacetat dihydrat,

vandfrit zinkchlorid, zinkoxid, zinksulfat heptahydrat, zinksulfat monohydrat, zinkchelat af

aminosyrehydrat og zinkchelat af glycinhydrat

som tilsætningsstoffer til foder til alle dyrearter

(komitésag).

KOM-dokument foreligger ikke

Resumé

Kommissionen har fremsat forslag om godkendelse af en række zinkprodukter som fodertilsætningsstoffer til

alle dyrearter (komitésag). Derudover indeholder forslaget mindre nedsættelser af maksimalgrænseværdierne

for zink i fuldfoder til en række dyrearter, dog ikke for smågrise, søer og kaniner. Forslaget forventes sat til

afstemning i Den Stående Komite for Planter, Dyr, Fødevarer og Foder den 27.-28. april 2016. Den Europæiske

Fødevaresikkerhedsautoritet (EFSA) har vurderet, at stofferne er sikre for dyr og mennesker forudsat, at

maksimalgrænseværdierne overholdes. En vedtagelse af forslaget forventes ikke at berøre beskyttelsesniveauet

for de berørte dyr. For smågrise foreslås den nuværende maksimalgrænseværdi fastholdt på det nuværende

niveau, hvilket ifølge Aarhus Universitet er bekymrende, da denne formentlig ligger væsentligt under

smågrisenes fysiologiske behov for zink i forbindelse med fravænning. Forslaget forventes at have en vis

gavnlig effekt på miljøet. Regeringen kan støtte forslaget, idet der dog fra dansk side af miljøhensyn arbejdes

for at få sænket den foreslåede maksimalgrænseværdi for zink i foder til slagtesvin fra 120 mg zink til 100

mg/kg. Desuden vil Danmark arbejde for at fastholde de gældende maksimalgrænseværdier for zink i foder til

fisk og selskabsdyr på henholdsvis 200 og 250 mg/kg. Endelig vil Danmark arbejde for, at der indarbejdes en

bestemmelse om revision af godkendelsesforordningens maksimalgrænseværdier for indhold af zink i foder

indenfor en tidsperiode på maksimalt 3 år, hvor der forventes at foreligge ny viden om dyrenes fysiologiske

behov for zink.

Baggrund

Kommissionen har fremlagt forslag om gennemførelsesforordning om godkendelse af zinkacetat dihydrat,

vandfrit zinkchlorid, zinkoxid, zinksulfat heptahydrat, zinksulfat-monohydrat, zinkchelat af aminosyrehydrat og

zinkchelat af glycinhydrat som tilsætningsstoffer til foder til alle dyrearter.

Forslaget er fremsat med hjemmel i Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) Nr. 1831/2003 af 22.

september 2003 om fodertilsætningsstoffer, artikel 9, stk. 2.

Forslaget skal behandles i en undersøgelsesprocedure i Den Stående Komité for Planter, Dyr, Fødevarer og Foder

(SCoPAFF). Afgiver komitéen en positiv udtalelse med kvalificeret flertal, vedtager Kommissionen forslaget.

Afgiver komitéen en negativ udtalelse med kvalificeret flertal, vedtager Kommissionen ikke forslaget, idet

Kommissionen inden for to måneder kan forelægge komitéen et ændret forslag eller indenfor en måned kan

forelægge forslaget for appeludvalget. Afgives der ikke nogen udtalelse med kvalificeret flertal, kan Kommissionen

vedtage forslaget eller inden for to måneder forelægge komitéen et ændret forslag eller inden for en måned

forelægge forslaget for appeludvalget.

EUU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 548: Notat om komitésag om godkendelse af zinkacetat dihydrat, vandfrit zinkchlorid, zinkoxid, zinksulfat heptahydrat, zinksulfat monohydrat, zinkchelat af aminosyrehydrat og zinkchelat af glycinhydrat som tilsætningsstoffer til foder til alle dyrearter

Afgiver appeludvalget med kvalificeret flertal en negativ udtalelse om forslaget, kan Kommissionen ikke vedtage

forslaget. Afgiver appeludvalget med kvalificeret flertal en positiv udtalelse, vedtager Kommissionen forslaget.

Afgiver appeludvalget ikke nogen udtalelse med kvalificeret flertal kan Kommissionen vedtage forslaget.

Forslaget forventes sat til afstemning på mødet i Den Stående Komité for Planter, Dyr, Fødevarer og Foder

(SCoPAFF) den 27.–28. april 2016.

Formål og indhold

Forslaget vedrører fodertilsætningsstoffer, der godkendes til bestemte anvendelsesformål og til bestemte

dyrekategorier. Godkendelsesproceduren omfatter blandt andet en undersøgelse af stoffernes identitet,

virkningsmekanisme og sikkerhed i forhold til dyrs og menneskers sundhed. Endvidere må stofferne ikke have

negativ effekt på miljøet. Stoffernes effektivitet over for de pågældende dyrearter skal ligeledes være

dokumenteret.

Kommissionens forslag vedrører re-godkendelse af en række zinkforbindelser, der allerede i dag er godkendt som

fodertilsætningsstoffer til alle dyrearter, herunder: zinkacetat dihydrat, zinkoxid, zinksulfat heptahydrat,

zinksulfat-monohydrat, zinkchelat af aminosyrehydrat og zinkchelat af glycinhydrat. Desuden omfatter forslaget

godkendelse af en ny zinkforbindelse, nemlig vandfrit zinkchlorid, til alle dyrearter. Zink er et essentielt

næringsstof, og alle de ansøgte zinkforbindelser godkendes som ”tilsætningsstoffer med ernæringsmæssige

egenskaber”.

Den Europæiske Fødevaresikkerhedsautoritet (EFSA) har i sin vurdering af stofferne i en rapport fra 2015

vurderet zinkforbindelserne i forhold til deres sikkerhed og effektivitet. Der er overordnet set ikke

sundhedsmæssige problemer ved anvendelsen af stofferne i de foreslåede mængder hverken for dyr eller

mennesker. EFSA anbefaler dog, at alle zinkforbindelserne behandles som farlige ved indånding, og at der tages

forholdsregler ved kontakt med øjne og hud. Ved anvendelse af beskyttelsesudstyr vil forbindelserne som

udgangspunkt ikke udgøre en arbejdsmiljørisiko. På miljøsiden har EFSA vurderet, at zink ikke umiddelbart

udgør en risiko ved spredning på landbrugsjord. EFSA nævner dog en bekymring vedrørende drænvand og ved

afstrømning til overfladevand, særligt på sandjord. Denne bekymring understøttes af EFSA’s rapport

’Preassessment of environmental impact of zinc and copper used in animal nutrition’ fra 2010 og af rapporten

’Belysning af kobber- og zinkindholdet i jord’ fra Aarhus Universitet, 2015.

Kommissionen foreslår, at maksimalgrænseværdierne for visse dyrekategorier sættes ned i forhold til de

maksimalgrænseværdier, som i dag gælder for alle zinkforbindelser, der er godkendt som fodertilsætningsstoffer.

Maksimalgrænseværdierne refererer til det acceptable totalindhold af zink i fuldfoderet.

Forslagets maksimalgrænseværdier er baseret på en vurdering foretaget af EFSA fra 2014, der konkluderede, at

man potentielt har mulighed for at reducere maksimalgrænseværdien for zink i foder til visse dyrekategorier uden

at det går ud over dyrevelfærden. EFSA vurderede desuden, at en reduktion af maksimalgrænseværdien for zink i

foder vil kunne reducere udledningen af zink ved udbringning af husdyrgødning med 20 %. Kommissionens

forslag til nedsættelse af maksimalgrænseværdierne er dog ikke så vidtgående som EFSA’s anbefalinger. Den

forventede reduktion i udledningen af zink til miljøet vil derfor være mindre end 20 %.

EFSA’s forslag til reduktioner af maksimalgrænseværdierne af zink i foder er kun delvist indarbejdet i

Kommissionens forslag til godkendelse af zinkforbindelserne. På visse områder har Kommissionen fulgt EFSA’s

forslag, mens Kommission i andre tilfælde, herunder for selskabsdyr, fisk, slagtesvin og drøvtyggere, ikke har

foreslået en så vidtgående reduktion. Baggrunden for dette er, at man fortsat mangler videnskabelig

dokumentation for, om man i alle medlemsstater vil kunne reducere zinkmængden så meget, som EFSA har

vurderet muligt, uden negative konsekvenser for dyrevelfærden og dyresundheden.

Side 2/5

Tabellen nedenfor angiver de nuværende maksimalgrænseværdier for zink, EFSA’s anbefalinger til nye

maksimalgrænseværdier og Kommissionens forslag til nye maksimalgrænseværdier af 12. april 2016.

Dyreart

Nuværende maksimal-

EFSAs forslag til

Kommissionens forslag

grænseværdi

maksimalgrænse-værdier til maksimalgrænse-

i mg/kg

værdier i mg/kg

(april 2016)

Selskabsdyr:

Fisk

Smågrise

Søer

Kaniner

Kalkuner

Andre arter, herunder

slagte-svin og

drøvtyggere

Mælkeerstatninger

250

200

150

150 (hunde og katte)

150 (laksefisk)

150

120

100

200

180

150

120

200

120

Fødevarestyrelsen har anmodet Aarhus Universitet, Nationalt Center for Fødevarer og Jordbrug, Institut for

Husdyrvidenskab (AU), om en vurdering af de foreslåede maksimalgrænseværdier for zink.

AU bemærker, at behovet for zink er særlig stort for dyr i kraftig vækst og i særlige fysiologisk kritiske perioder af

dyrs liv, hvilket primært er de første 14 dage efter fravænning af smågrise og i perioder af reproduktionen

(opstart, fødsel og tidlig laktation). I disse perioder er foderoptagelsen lav (ustabil), og det daglige zinkbehov til

vækst (unge dyr) eller reproduktion er højt. For at sikre dyrenes fysiologiske behov for zink er det af afgørende

betydning at fokusere på den daglige zinkoptagelse i stedet for, som EFSA anbefaler, at angive dyrenes zinkbehov

som koncentrationen af zink pr. kg foder.

Med hensyn til smågrise ved fravænning mener AU ikke, at Kommissionens forslag om at fastholde

maksimalgrænseværdien for zink på 150 mg/kg foder, er tilstrækkeligt til at dække smågrisenes daglige behov for

zink i den kritiske fravænningsperiode. Med udgangspunkt i de almindeligt anerkendte fodringsanbefalinger fra

det Nationale Forskningsråd i USA (NRC), er smågrisenes zinkbehov, lige efter fravænning betydeligt højere, end

Kommissionens foreslåede maksimalgrænseværdi. Høj zinkdosering (2500 mg zink/kg foder) i form af

dyrlægeordineret zink (i form af zinkoxid) i 0-14 dage efter fravænning vides at have en gavnlig effekt ved

håndtering af fravænningsdiarré hos smågrise, men mekanismen kendes ikke. Den høje zinkdosering

kompenserer muligvis for den lave foderoptagelse i den pågældende periode, så grisene derved får dækket deres

daglige zinkbehov. På baggrund af ovenstående er der ifølge AU ikke videnskabeligt grundlag for at videreføre

den gældende maksimalgrænseværdi på 150 mg zink/kg foder i smågriseperioden, som også inkluderer

fravænningsperioden. AU oplyser dog, at der endnu ikke findes tilstrækkelig sikker videnskabelig dokumentation

for smågrises daglige fysiologiske behov for zink i den kritiske periode efter fravænning.

Med hensyn til slagtesvin oplyser AU, at der mangler opdateret viden om slagtesvins fysiologiske behov for zink

under de nuværende produktionsforhold og fodringsstrategier. AU mener dog, at man med den nuværende viden

i princippet kan acceptere både 100 og 120 mg/kg fuldfoder (hhv. EFSA’s anbefaling og Kommissionens forslag)

uden, at det vil have nævneværdi indflydelse på dyrenes sundhed.

Det bemærkes endvidere, at europæiske brancheorganisationer har rejst tvivl om, hvorvidt de af EFSA anbefalede

maksimalgrænseværdier er tilstrækkelige til at dække det fysiologiske behov hos selskabsdyr og fisk. EFSA’s

vurdering er baseret på gamle data, og da der i dag er en større andel af vegetabilsk materiale i foderet til disse

dyregrupper, er biotilgængeligheden af zink i foderet formindsket. På den baggrund anbefaler Fødevarestyrelsen,

Side 3/5

at man udskyder en eventuel beslutning om at reducere maksimalgrænseværdierne for foder til fisk og

selskabsdyr til der foreligger ny viden.

Europa-Parlamentets udtalelser

Europa-Parlamentet skal ikke udtale sig om forslaget.

Nærhedsprincippet

Der er tale om gennemførelsesforanstaltninger til en allerede vedtaget retsakt. Det er derfor regeringens

vurdering, at det følger heraf, at forslaget er i overensstemmelse med nærhedsprincippet.

Gældende dansk ret

Området er alene reguleret ved Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 1831/2003 af 22. september

2003 om fodertilsætningsstoffer. Forslaget vil være direkte gældende i Danmark, og forventes ikke at medføre

andre ændringer af lovgivningen i Danmark.

Konsekvenser

Forslaget har ingen lovgivningsmæssige og statsfinansielle konsekvenser. Forslaget vurderes heller ikke at have

administrative eller samfundsøkonomiske konsekvenser. Forslaget skønnes ikke at have væsentlige økonomiske

konsekvenser for erhvervslivet. Forslaget vil alt andet lige medføre en reduktion i zinkbelastningen af

landbrugsjord.

Høring

Forslaget har været i høring på høringsportalen, derudover har EFSA’s indstilling fra 2014 om en mulig reduktion

af maksimalgrænseværdien af zink i foder tidligere været i høring på høringsportalen. Der er indkommet følgende

bemærkninger:

Danske Korn- og Foderstof-importørers og eksportørers Fællesorganisation (DAKOFO) mener, at det er usikkert,

om grænsen på 150 mg zink/kg i fiskefoder kan dække behovet for ørreder og andre fiskearter. DAKOFO oplyser,

at der er bekymring for en eventuel nedsættelse af zinkgrænsen fra 200 mg/kg til 150 mg/kg i fiskefoder.

Landbrug & Fødevarer ser som udgangspunkt positivt på en reduktion af zink i slagtesvinefoder fra 150 til 100 mg

/kg fuldfoder såfremt forslaget bygger på et videnskabeligt forsvarligt grundlag og at dette grundlag er

tilgængeligt. SEGES er i gang med et forsøg, der skal vurdere et reduceret zinkniveau. Landbrug & Fødevarer ser

derfor helst, at man afventer resultatet af dette forsøg, som forventes offentliggjort ultimo 2016.

Dyrenes Beskyttelse mener, at zink fremmer forekomsten af resistente bakterier i staldene og ophobes i jord, hvor

der spredes gylle, hvilket fremmer forekomsten af resistente jordbakterier samt kan virke som miljøgift for

vildtlevende fisk, fugle og pattedyr. Dyrenes Beskyttelse støtter derfor EFSA’s anbefalinger til reduceret

maksimalgrænseværdierne for zink i foder, da det er deres indtryk, at der ikke er dyrevelfærdsmæssige negative

konsekvenser ved de anbefalede reducerede grænseværdier. Efter Dyrenes Beskyttelses opfattelse er der

endvidere behov for en strengere regulering af veterinært zink til fravænningsgrise. Dyrenes Beskyttelse peger

desuden på behovet for, at se på smågrisenes fravænningsalder og fravænningsmetoder med henblik på lavest

muligt forbrug af tilsætninger til foderet.

Generelle forventninger til andre landes holdninger

Man er fra dansk side ikke bekendt med offentlige tilkendegivelser om forslaget i andre medlemsstater.

Regeringens generelle holdning

Den Europæiske Fødevaresikkerhedsautoritet (EFSA) har vurderet, at stofferne er sikre for dyr og mennesker

forudsat, at maksimalgrænseværdierne overholdes. EFSA vurderer desuden, at zinkforbindelserne er effektive

Side 4/5

kilder til zink for dyrene. Desuden vil der blive anvendt mindre zink end tidligere grundet reduktionen af visse af

maksimalgrænseværdierne for zink i foder, hvilket alt andet lige giver en vis reduktion i miljøbelastningen med

zink på landbrugsjord.

Regeringen agter på den baggrund at stemme for forslaget, idet der af miljøhensyn arbejdes for at få sænket

maksimalgrænseværdien for zink i foder til slagtesvin fra 120 mg/kg til 100 mg/kg. Endvidere vil regeringen

arbejde for at fastholde maksimalgrænseværdierne for zink i foder til fisk og selskabsdyr på henholdsvis på 200 og

250 mg/kg. Desuden vil regeringen arbejde for, at der i forslaget indarbejdes en bestemmelse om, at

godkendelsesforordningens maksimalgrænseværdier skal revideres indenfor en tidsperiode på maksimalt 3 år,

når der foreligger mere fyldestgørende viden om dyrenes fysiologiske behov, herunder især for smågrise,

slagtesvin, fisk og selskabsdyr.

Tidligere forelæggelser for Folketingets Europaudvalg

Forslaget har ikke tidligere været forelagt Folketingets Europaudvalg.

Side 5/5