Europaudvalget 2015-16
EUU Alm.del Bilag 588
Offentligt
1628518_0001.png
Notat til Folketingets Europaudvalg og Folketingets Energi-, Forsynings- og
Klimaudvalg om intervention i sag C-5/16, Polen mod Europa-Parlamentet og
Rådet for Den Europæiske Union.
Indledning
Polen har anlagt sag ved EU-Domstolen med påstand om annullering af Europa-
Parlamentets og Rådets afgørelse (EU) 2015/1814 af 6. oktober 2015 om
oprettelse og anvendelse af en permanent markedsstabiliserende kvotereserve i
forbindelse med Unionens ordning for handel med kvoter for drivhusgasemissioner
(herefter betegnet EU’s kvotehandelssystem eller kvotemarkedet) og om ændring
af direktiv 2003/87/EF (herefter betegnet kvotehandelsdirektivet).
Sagens baggrund
EU's kvotehandelssystem blev etableret med henblik på at reducere udledningen af
drivhusgas ved at indføre et loft for mængden af CO
2
-kvoter. Systemet har vist sig
ikke at fungere tilfredsstillende bl.a. som følge af, at der er opstået et betydeligt
overskud af kvoter og en deraf følgende meget lav kvotepris. Den nuværende lave
kvotepris giver ikke i tilstrækkelig grad incitament til at investere i klimateknologier.
Der har derfor i EU-regi været gennemført følgende to tiltag med henblik på at
genoprette kvotesystemets funktionalitet:
1. Som første skridt blev der midlertidigt tilbageholdt 900 mio. kvoter fra
kvotemarkedet i årene 2014-16 (såkaldt ”backloading”). Disse kvoter skulle
auktioneres på kvotemarkedet i årene 2019-20. (Europa-Parlamentets og
Rådets afgørelse nr. 1359/2013/EU af 17. december 2013 om ændring af
direktiv 2003/87/EF med henblik på præcisering af bestemmelserne om det
tidsmæssige forløb for auktioner med kvoter for drivhusgasemissioner).
2. Som andet skridt vil der fra 2019 blive oprettet en permanent
markedsstabiliserende kvotereserve, hvortil både de 900 mio. ”backloadede”
kvoter samt et forventeligt stort antal ”uallokerede” kvoter (kvoter som ikke
tildeles gratis frem til 2020 pga. virksomhedslukninger, produktionsnedgang
samt kvoteoverskud fra en pulje til nye virksomheder) og yderligere et
forventeligt stort antal af medlemslandenes auktionskvoter vil blive overført.
Kvotereserven er tiltænkt at have en prisudlignende effekt, hvor en højere
kvotepris på kort sigt skal muliggøre en mere gradvis omkostningseffektiv
opnåelse af EU’s langsigtede klimamål (Europa-Parlamentets og Rådets
afgørelse (EU) 2015/1814 af 6. oktober 2015 om oprettelse og anvendelse af
en markedsstabilitetsreserve i forbindelse med Unionens ordning for handel
med kvoter for drivhusgasemissioner og om ændring af direktiv 2003/87/EF).
Kontor/afdeling
Klima- og Energiøkonomi
Dato
29. april 2016
J nr.
2016-4992
/skn/rio
Energistyrelsen
Amaliegade 44
1256 København K
T: +45 3392 6700
E: [email protected]
www.ens.dk
Side 1/3
 EUU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 588: Notat om intervention i sag C-5/16, Polen mod Europa-Parlamentet og Rådet for Den Europæiske Union
1628518_0002.png
Den permanente markedsstabiliserende kvotereserve (andet skridt nævnt ovenfor)
blev i september 2015 vedtaget med kvalificeret flertal i Rådet, hvor Danmark
stemte for. Seks medlemslande stemte imod vedtagelsen.
Polen har efterfølgende anlagt sag ved EU-Domstolen for at få annulleret Europa-
Parlamentets og Rådets afgørelse om den permanente markedsstabiliserende
kvotereserve, der indføres i 2019. Sagen er d. 14. marts 2016 offentliggjort i EU-
tidende.
Polen anfægter, at afgørelsen kunne vedtages efter den almindelige
lovgivningsprocedure, da afgørelsen udgør en foranstaltning, der efter Polens
overbevisning i væsentlig grad berører en medlemsstats valg mellem forskellige
energikilder og den generelle sammensætning af dens energiforsyning. Efter
Polens opfattelse burde afgørelsen således have været truffet i henhold til en
særlig lovgivningsprocedure, jf. Lissabon Traktatens artikel 192, stk. 2, litra c, som
fordrer enstemmighed i Rådet.
Polen anfører, at der er sket en tilsidesættelse af princippet om loyalt samarbejde
og af Det Europæiske Råds kompetence, ved at tilsidesætte Det Europæiske Råds
konklusioner (EUCO 169/14) fra oktober 2014 som ifølge Polens fortolkning fordrer,
at den markedsstabiliserende kvotereserve skal træde i kraft i 2021 fremfor i 2019.
Af Det Europæiske Råds konklusioner fremgår det at ”Et
velfungerende og
reformeret emissionshandelssystem med et instrument til at stabilisere markedet i
overensstemmelse med Kommissionens forslag vil være det vigtigste europæiske
instrument til at nå dette mål (egen understregning)”.
Polen anfører i denne
sammenhæng, at den permanente kvotereserve ifølge Kommissionens oprindelige
forslag først skulle fungere fra 2021.
Polen anfører, at afgørelsen er i strid med retssikkerhedsprincippet og princippet
om beskyttelse af berettigede forventninger ved at vedtage foranstaltninger, der
ændrer kvotetildelingen indenfor en handelsperiode (den nuværende periode er
2013-20). De backloadede kvoter blev fjernet fra markedet i 2014-2016 med
henblik på at blive tilført markedet igen i 2019-2020. Markedsdeltagerne har derfor
en forventning om, at kvoterne ville vende tilbage til markedet.
Polen anfører, at afgørelsen er i strid med proportionalitetsprincippet ved at
vedtage emissionsreduktionsmål ud over EU’s internationale forpligtelser – mål
som ikke er nødvendige for at nå målene i kvotehandelsdirektivet.
Polen anfører, at der er sket en tilsidesættelse af pligten til behørigt at prøve
virkningerne af den anfægtede afgørelse på de enkelte medlemsstater, og pligten
til omhyggeligt at vurdere afgørelsens virkning på EU's kvotemarked.
Side 2/3
 EUU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 588: Notat om intervention i sag C-5/16, Polen mod Europa-Parlamentet og Rådet for Den Europæiske Union
1628518_0003.png
Sagens betydning for Danmark
Regeringen vil intervenere i sagen ved EU-Domstolen til støtte for Europa-
Parlamentet og Rådet.
EU’s kvotehandelssystem er tiltænkt en rolle som EU’s væsentligste instrument i
klimapolitikken, men systemet har hidtil ikke fungeret tilfredsstillende. Muligheden
for at gennemføre strukturelle reformer af EU's kvotehandelssystem har stort
politisk fokus i Danmark. Den danske regering har i en årrække arbejdet for at
opstramme EU's kvotehandelssystem.
Den danske regering har bl.a. arbejdet for permanent annullering af et stort antal
kvoter, men der har dog hidtil ikke været tilstrækkelig opbakning blandt de øvrige
medlemslande til en så vidtgående reform.
Den danske regering har støttet Europa-Kommissionens forslag om at starte en
permanent markedsstabiliserende kvotereserve. Den danske regering har
endvidere, på linje med Europa-Parlamentet og et kvalificeret flertal i Rådet, bl.a.
arbejdet for at fremrykke starten af den permanente markedsstabiliserende
kvotereserve til inden 2020 med henblik på, at reserven får den størst mulige effekt
på kvoteprisen.
Den danske regering har således en interesse i dels at fastholde Europa-
Parlamentets og Rådets afgørelse om etablering af en permanent kvotereserve i
2019 og dels at holde muligheden åben for, at der ligeledes fremover vil kunne
vedtages nye strukturelle reformer af EU’s kvotehandelssystem ved kvalificeret
flertal i Rådet.
Side 3/3