EUU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 615: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 15/4-16

Europaudvalget 2015-16
EUU Alm.del Bilag 615
Offentligt

Europaudvalget

REFERAT

AF 28. EUROPAUDVALGSMØDE

Dato:

Tidspunkt:

Sted:

Til stede:

fredag den 15. april

kl. 10.00

vær. 2-133

Kenneth Kristensen Berth (DF), næstformand, Jan E. Jørgensen (V),

Christina Egelund (LA), Anne Paulin (S), Lars Aslan Rasmussen (S),

Søren Søndergaard (EL), Nikolaj Villumsen (EL) og Holger K.

Nielsen (SF).

udenrigsminister Kristian Jensen.

Desuden deltog:

Kenneth Kristensen Berth fungerede som formand under hele mødet.

Punkt 1. Rådsmøde nr. 3460 (udenrigsanliggender) den 18. april 2016

Udenrigsministeren

orienterede om, at punkterne på rådsmødet vedrørende udenrigs-

anliggender den 18. april 2016 alle var til orientering.

1. Eksterne aspekter af migration



Politisk drøftelse

Rådsmøde 3460

–

bilag 2 (samlenotat side 2)

EUU alm. del (15)

–

bilag 522 (internt) (kommenteret dagsorden)

EUU alm. del (15)

–

bilag 128 (udvalgsmødereferat, side 74, senest

behandlet i EUU 23/10-15)

Udenrigsministeren:

I opfølgning på det seneste møde i Det Europæiske Råd forventes

en kort drøftelse af de eksterne aspekter af migration. Det Europæiske Råd besluttede i

juni og oktober sidste år at fremme samarbejdet med relevante tredjelande om migration,

blandt andet gennem brug af relevante instrumenter inden for udviklings-, handels- og

udenrigspolitik.

EU udarbejder i øjeblikket

–

i tæt samarbejde med medlemslandene

–

skræddersyede

pakker til en række af de største afsenderlande. Arbejdet skal bidrage til en højere hjem-

sendelsesrate, samtidig med at vi sammen støtter landene i at bekæmpe de bagvedlig-

gende årsager til migration.

Sideløbende har EU’s udenrigsrepræsentant

iværksat højni-

veaudialoger med de primære oprindelses- og transitlande for migrationsstrømmene.

Jeg tog selv i december 2015 initiativ til at afholde et møde i København om koblingen

mellem tilbagetagelse og udviklingssamarbejde med en række ligesindede lande. Ved

den anledning blev det også drøftet, hvordan samarbejdet på området mellem europæi-

ske lande kunne styrkes.

778

EUU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 615: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 15/4-16

28. Europaudvalgsmøde 15/4-16

Drøftelserne har resulteret i et holdningspapir med forslag til EU om at styrke samarbej-

det på tre områder: 1) etablering af interessefællesskaber på europæisk niveau om speci-

fikke oprindelseslande, 2) en styrket og koordineret diplomatisk indsats samt 3) et styrket

samarbejde om frivillig hjemsendelse, reintegration og opbygning af myndighedernes ka-

pacitet. Jeg forventer at nævne ideerne på rådsmødet på mandag.

I forlængelse af drøftelsen på rådsmødet har EU’s høje repræsentant taget initiativ

til en

uformel drøftelse med UNHCR’s flygtningehøjkommissær,

Filippo Grandi. Dette møde vil

være en god mulighed for at drøfte status over implementeringen af EU-Tyrkiet-aftalen og

UNHCR’s bredere engagement for

flygtningesituationen i Europa og globale migrations-

spørgsmål.

2. Irak, Syrien og ISIL-strategien



Politisk drøftelse

Rådsmøde 3460

–

bilag 2 (samlenotat side 5)

EUU alm. del (15)

–

bilag 522 (internt) (kommenteret dagsorden)

EUU alm. del (15)

–

bilag 379 (udvalgsmødereferat, side 488, senest

behandlet i EUU 11/2-16)

Udenrigsministeren:

Sidste måneds forfærdelige terrorangreb i Belgien viste endnu en-

gang, at ISIL fortsat udgør en alvorlig trussel mod Europas og dermed også mod Dan-

marks sikkerhed.

Der er tale om en brutal terrorgruppe, som ikke skyer nogen midler for at opnå sit mål om

at skabe et islamistisk diktatur. ISIL forbliver også en trussel mod befolkningerne i Syrien

og Irak, hvor gruppen fortsat har fodfæste og har sit hovedsæde.

I Syrien kontrollerer ISIL fortsat områder i de centrale og østlige dele af landet, herunder

op til grænsen mod Tyrkiet. Når det er sagt, var tilbageerobringen af Palmyra i slutningen

af marts et vigtigt symbolsk nederlag for ISIL, der blev fortrængt fra et centralt område i

Syrien.

I Irak er ISIL også blevet trængt tilbage fra en række områder af de kurdiske og irakiske

sikkerhedsstyrker. Siden befrielsen af Ramadi i december har den irakiske hær nu bl.a.

fokus på at genvinde byen Hit.

Det er tegn på, at ISIL svækkes på slagmarken, men i takt med at ISIL indtager en mere

defensiv militær rolle, har ISIL foretaget et større antal terrorangreb i Irak. Det må forven-

tes, at dette vil fortsætte, og at ISIL ligeledes vil prøve på at forøge sine angreb uden for

regionen, herunder i Europa. Det skal vi forhindre og bekæmpe

–

og det kan vi selvsagt

ikke gøre alene.

Netop derfor har EU en vigtig rolle at spille i bekæmpelsen af ISIL i Syrien, Irak og resten

af regionen. EU vedtog i marts sidste år en fælles ISIL-Irak-Syrien-strategi for 2015 og

779

EUU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 615: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 15/4-16

28. Europaudvalgsmøde 15/4-16

2016. Strategien indeholder en lang række civile indsatser rettet mod både Syrien og

Irak, som bl.a. skal supplere den militære indsats i den internationale koalition mod ISIL.

I lyset af den skærpede terrortrussel mod Europa og den ændrede situation på landjor-

den i Irak og Syrien har der været ønske om at kigge på anti-ISIL-strategien. Derfor for-

venter jeg på det kommende rådsmøde, at vi vil modtage en opdatering af strategiens

implementering, og at der vil være en drøftelse af vejen frem. Det er vigtigt, at vi løbende i

EU drøfter, hvordan EU’s rolle kan styrkes og gøres mere effektiv. Fra dansk side vil jeg

lægge vægt på, at vi arbejder for at sikre, at de civile indsatser på bedste vis kan supple-

re og styrke medlemslandenes militære bidrag til koalitionen. For at nedkæmpe ISIL er

det afgørende, at vi bringer alle instrumenter i spil på bedste vis

–

både de militære, de

civile og de diplomatiske.

Samtidig vil jeg også benytte lejligheden til at fremhæve Danmarks eget planlagte bidrag

til den civile indsats mod ISIL, hvor regeringen til efteråret forventer at lancere et nyt 3-

årigt Irak-Syrien-stabiliseringsprogram for 2016 til 2018 på ca. 300 mio. kr. Programmet

vil lægge vægt på at støtte områder befriet fra ISIL og forbedre lokalsamfundenes levevil-

kår i begge lande. Samtidig vil vi fra dansk side blive ved med at støtte op om FN’s arbej-

de for at fremme en politisk løsning på konflikten i Syrien. Og i Irak vil vi bakke op om

premierminister Haider al-Abadis inklusive reformdagsorden.

Det nye program vil sikre, at vi også fremover leverer et robust og balanceret bidrag til

den internationale indsats mod ISIL og fremmer en positiv udvikling i regionen. Dermed

komplementerer Danmarks militære støtte med et solidt civilt bidrag.

Nikolaj Villumsen

spurgte, om Tyrkiet reelt ønskede at bidrage til kampen mod IS. De

danske udenlandske krigere, der var blevet anholdt ugen før, kom via Tyrkiet. Han havde

samme dag talt med en dansk journalist, der havde været ved grænsen mellem Tyrkiet

og Syrien og kunne fortælle om, hvordan ekstremistiske grupper, som f.eks. Ahrar al-

Sham, der samarbejder med al-Quada i Syrien, frit kunne krydse den tyrkiske grænse.

Det var relevant at forholde sig til Tyrkiets vilje til at bekæmpe IS, især når man tænkte

på, at EU havde indgået en aftale om at give den tyrkiske regering mange penge.

Udenrigsministeren

var enig i, at der var udfordringer i samarbejdet med Tyrkiet, men

det var hans oplevelse, at Tyrkiet i stigende grad havde vilje til levere en tilstrækkelig ind-

sats i kampen mod ISIL

–

navnlig inden for de seneste måneder, hvor ISIL også havde

gennemført terrorhandlinger i Tyrkiet. Tyrkiet havde stillet militærbaser til rådighed for

koalitionens angreb mod ISIL og havde været en aktiv del af forskellige former for samar-

bejde ud over det militære. Ministeren ønskede sig mere entydig og mere aktiv deltagelse

fra flere lande i regionen. Tyrkiets store hovedpine var det kurdiske spørgsmål, som man

var mere optaget af end af bekæmpelsen af ISIL, men i en effektiv bekæmpelse af ISIL

kunne man ikke komme uden om at have et samarbejde med et stort naboland som Tyr-

kiet. Det var positivt, at ISIL’s områder op til grænsen mod Tyrkiet var blevet indskrænket,

i takt med at de havde tabt arealer til bl.a. kurdiske tropper. Det gjorde, at muligheden for

780

EUU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 615: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 15/4-16

28. Europaudvalgsmøde 15/4-16

frit at bevæge sig ind og ud ikke alene afhang af Tyrkiets manglende evne eller vilje, men

også af, at der blev lukket af fra den sydlige flanke.

Nikolaj Villumsen

bad om en tilbagemelding på, hvordan man på rådsmødet ville adres-

sere sikkerhedsproblemet med IS-krigere, der rejser igennem Tyrkiet til Danmark og an-

dre lande. Det var oplagt at rejse behovet for et samlet europæisk pres på Tyrkiet for at

sætte ind over for IS-krigere, så de bliver anholdt i stedet for at rejse til Europa. Måske

bundede den utilstrækkelige indsats fra tyrkisk side i, at Tyrkiet har en helt anden strategi.

At en ekstremistisk gruppe som Ahrar al-Sham kan krydse grænsen uden problemer og

få forsyninger ind fra Tyrkiet, vil være med til at styrke al-Qaeda, som de samarbejder

med. Al-Qaeda kan godt være i konflikt med ISIL i Syrien, men står også på terrorlisten.

Så var den tyrkiske strategi at styrke ekstreme islamister for at bekæmpe kurderne? Hvis

det var sandt, var det et stort problem i kampen mod de ekstreme kræfter. Ville regerin-

gen arbejde for, at der kom et EU-pres på Tyrkiet for at sætte en stopper for, at de eks-

treme kræfter frit kan krydse grænsen? Måske var det en postgang for sent, fordi man

lige havde givet Tyrkiet en masse penge og opbakning, men det ændrede ikke på, at det

alligevel ville være relevant at rejse det på det kommende rådsmøde.

Søren Søndergaard

henviste til, at YPG’s og YPJ’s fremgang syd for grænsen til Tyrkiet

gjorde det vanskeligere for ekstremistiske grupper at krydse grænsen

–

også selv om

Tyrkiet tillod det. Problemet var bare ubalancen i det. Tyrkiet havde med

NATO’s næst-

største hær vist sig i stand til at lukke grænsen, som de gjorde det for at få genopbyg-

ningshjælp og humanitær assistance til de kurdiske områder, men ministeren satte nu sin

lid til unge soldater på 20 år i gummisko, der er dårligt bevæbnede og ikke har støtte til at

kunne kontrollere grænsen. Diskuterede EU, om man skulle støtte YPG og YPJ til at op-

retholde grænsen, når Tyrkiet ikke gør det?

Lars Aslan Rasmussen

spurgte til situationen for yazidierne i Irak, som stadig ikke kun-

ne vende hjem. Var ministeren bekymret for det, der lignede et folkemord, og ville han

rejse det på mødet?

Udenrigsministeren

svarede Nikolaj Villumsen, at man fra dansk side direkte og via koa-

litionspartnerne mod ISIL havde støttet og ville blive ved med at støtte kurdere i at træne

og udruste deres soldater. Det skete primært i den nordlige del af Irak, men det var også

sket med andre styrker uden for Irak. EU kæmpede samme kamp som dem, nemlig at

stoppe ISIL. Man arbejdede på at få Tyrkiet til at være mere effektiv i sin grænselukning.

Der var som sagt sket fremskridt, men der kunne gøres mere. Koalitionen havde meddelt,

at den arbejder sammen med de organisationer og militser i den syriske konflikt, der ikke

er på terrorlisten, hvilket udelukkede al-Qaeda, ISIL, Jabhat al-Nusra etc. Han gik ud fra,

at alle de lande, der havde været med til at lave listen, respekterede den. Hvis ikke, ville

man forsøge at tage det op med dem.

Ministeren bad Søren Søndergaard om selv at få lov til at udlægge sine egne udtalelser,

for han havde ikke sagt, at han satte sin lid til nogen, men havde blot konstateret, at der

havde været en fremgang for de kurdiske styrker syd for grænsen, så uanset Tyrkiets

781

EUU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 615: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 15/4-16

28. Europaudvalgsmøde 15/4-16

manglende vilje eller evne, var grænsen mere lukket end tidligere. Der var et pres fra

USA og fra EU om at få lukket grænsen endnu mere effektivt for at forhindre, syriensjiha-

dister i at komme frem og tilbage. Det burde stå klart for alle

–

inklusive den tyrkiske rege-

ring

–

at det er i Tyrkiets interesse at lukke grænsen. Der havde været svære spørgsmål

på bordet i samtaler med Tyrkiet, og man ville naturligvis også drøfte sagen på rådsmø-

det om mandagen.

Til Lars Aslan Rasmussen sagde ministeren, at yazidierne var blandt de hårdest ramte i

konflikten, og man var i gang med at finde ud af, hvorvidt der var tale om et decideret fol-

kedrab. Man havde en særlig interesse i at hjælpe det folkeslag til at komme hjem, og det

var blandt prioriteterne

i EU’s Fælles Udenrigstjeneste.

Nikolaj Villumsen

ville gerne have et klart svar på, om ministeren ville rejse problemet

med, at Ahrar al-Sham som samarbejder med al-Qaeda, frit kan vandre over grænsen.

Ville det blive rejst på rådsmødet med forslag om, at der bliver lagt et pres på Tyrkiet, så

de ikke ser igennem fingre med, at der kommer støtte til al-Qaeda ind over grænsen?

Udenrigsministeren

svarede bekræftende.

782

EUU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 615: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 15/4-16

28. Europaudvalgsmøde 15/4-16

3. Østlige partnerskaber



Politisk drøftelse

Rådsmøde 3460

–

bilag 2 (samlenotat side 7)

EUU alm. del (15)

–

bilag 522 (internt) (kommenteret dagsorden)

EUU alm. del (15)

–

bilag 294 (udvalgsmødereferat, side 357, senest

behandlet i EUU 11/12-15)

Udenrigsministeren:

Der vil på mødet være en statusdrøftelse af det østlige partnerskab

i forberedelsen af ministermødet om det østlige partnerskab den 23. maj 2016.

Fra dansk side tillægger vi det østlige partnerskab

stor værdi som rammen om EU’s en-

gagement med de seks pågældende lande. Det styrker båndene mellem disse lande og

EU, fremmer stabiliteten i regionen og

fokuserer EU’s støtte til landenes reformprocesser.

Danmark lægger vægt på behovet for en øget differentiering af EU’s forbindelser til lan-

dene baseret på deres ambitioner og kapacitet. Særlig prioritet skal derfor tillægges de

lande, der har indgået associeringsaftaler og omfattende frihandelsaftaler (DCFTA). De

lande gennemgår grundlæggende reformer med støtte fra EU. Det drejer sig om Ukraine,

Georgien og Moldova.

Selv om der er gjort gode fremskridt, er der behov for at se på, hvordan partnerskabet

kan styrkes yderligere. Det handler bl.a. om, at EU og medlemslandene skal være bedre

til at koordinere og målrette deres støtteindsatser. Det handler også om, at EU bør styrke

den strategiske kommunikationsindsats i landene, så det er synligt for borgerne, hvad

EU-tilnærmelse indebærer. Og så vi kan modgå den russiske propaganda. Vi skal sam-

tidig arbejde for fuldt ud at udnytte potentialet i de omfattende frihandelsaftaler.

Fra dansk side har vi især lagt vægt på EU’s engagement i Ukraine. Det var derfor,

jeg på

rådsmødet i januar tog initiativ til at styrke EU’s støtte til Ukraines reformproces. Reform-

processen i Ukraine er dog nu i nogen grad sat på pause som følge af den aktuelle rege-

ringskrise. Der gøres store bestræbelser på at samle opbakning til en ny og reformorien-

teret regering.

Jeg forventer desuden, at der også vil være en helt kort orientering om den vejledende

folkeafstemning i Nederlandene om associeringsaftalen med Ukraine, der fandt sted den

6. april 2016.

Jeg forventer også, at vi på mødet vil berøre Armenien og Aserbajdsjan efter kampene i

starten af april, der formentlig har været de voldsomste siden 1994.

Holger K. Nielsen

anså det for problematisk, at EU havde investeret så meget i Ukraine

efter de russiske overgreb uden at opnå de tilsigtede fremskridt. Rusland var blevet mødt

med sanktioner og en mere offensiv retorik med klar støtte til den ukrainske regering.

Problemet var, at det stadig gik ad pommern til i Ukraine. Under Krimkrisen var man eni-

783

EUU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 615: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 15/4-16

28. Europaudvalgsmøde 15/4-16

ge om, at de russiske overgreb, der fandt sted, selvfølgelig var uacceptable, men også

om, at der var et problem med måden, som landet blev styret på

–

f.eks. den omfattende

korruption. IMF havde nu sat tommelskruerne på. Talte EU også om at stramme op på

politikken over for Ukraine? Ukraine er et bundløst kar, som man propper penge i, og

hvor der sidder nogle oligarker og skummer fløden. Panamasagen havde også udløbere

til Ukraine.

Lars Aslan Rasmussen

spurgte, hvad Tyrkiets rolle var i forhold til Aserbajdsjan og til

den konflikt, der udspillede sig med Armenien.

Udenrigsministeren

var også bekymret for situationen i Ukraine, hvor der siden starten

af februar havde været en dyb regeringskrise. Han håbede, at valget af den nye premi-

erminister gjorde det muligt at komme videre. EU havde haft flere delegationer i Ukraine,

og der var planlagt en rejse for kommissær Johannes Hahn med det formål at understre-

ge vigtigheden af reformsporet. Ukrainerne skulle roses for at have vist vilje til at gennem-

føre politiske reformer, og der var taget svære politiske beslutninger. Men der var stadig

afgørende elementer at tage fat i: effektiv bekæmpelse af korruption, reel decentralisering

og implementering af menneskerettigheder. Ministeren havde sagt til sine ukrainske kol-

leger og andre samtalepartnere, at det var vigtigt at levere hele pakken inden for menne-

skerettigheder, uanset at Rusland ikke gør det. Gør Ukraine ikke det, vil Rusland få en

undskyldning for at springe fra menneskerettighedsaftalen ved at pege på, at Ukraine

ikke lever op til sin del. Hvis man skal holde presset på Rusland, som det imod alles for-

ventninger var lykkedes Europa at stå sammen om, inklusive sanktionerne, der gør ondt

på mange landes økonomi, var det nødvendigt, at Ukraine leverer. Det var korrekt, at IMF

havde valgt at tilbageholde lån, indtil den nye regering udviste vilje til reformer. Der var

klare reformvenlige kræfter

–

f.eks. gjorde finansministeren og udenrigsministeren et stort

stykke arbejde

–

men ministeren vidste ikke nok om den nye premierminister til at kunne

sige, hvilken betydning han ville få.

Til Lars Aslan Rasmussen sagde ministeren, at han ikke havde opdateret viden om kon-

flikten mellem Armenien og Aserbajdsjan. Den danske tilstedeværelse i området var lav,

og indsatsen gik primært via EU. Konflikten, der havde været indefrosset i mere end 20

år, krævede opmærksom fra EU, og man måtte også se på, hvilken betydning nabolan-

dene har.

784

EUU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 615: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 15/4-16

28. Europaudvalgsmøde 15/4-16

4. Libyen



Rådskonklusioner/politisk drøftelse

Rådsmøde 3460

–

bilag 3 (supplerende samlenotat)

EUU alm EUU alm. del (15)

–

bilag 522 (internt) (kommenteret dagsorden)

. del (15)

–

bilag 490 (udvalgsmødereferat, side 669, senest behandlet i EUU

11/3-16)

Udenrigsministeren:

Der forventes at være en drøftelse af den seneste udvikling i Liby-

en med deltagelse af både udenrigsministre og forsvarsministre. Drøftelsen vil bl.a. foku-

sere på sikkerhedssituationen i Tripoli og på, hvordan EU kan hjælpe med at forbedre

denne.

På det seneste har der været en udvikling i den politiske proces i Libyen, som skaber

grundlag for en forsigtig optimisme. Den 30. marts ankom Præsidentrådet

(The Govern-

ment of National Accord)

, som er ledelsen i den libyske samlingsregering, til Tripoli for at

forsøge at skabe opbakning til samlingsregeringen. Dette er et positivt og modigt skridt,

som det internationale samfund og regeringen har hilst velkommen. Flere centrale institu-

tioner og aktører har erklæret deres støtte til Præsidentrådet, og der er nu en mæglings-

proces i gang med fokus på en fredelig overdragelse af magten. Situationen er dog an-

spændt, og Præsidentrådet møder fortsat modstand fra vigtige parter. Desuden er sam-

lingsregeringen fortsat ikke officielt godkendt af parlamentet i Tobruk i overensstemmelse

med den politiske aftale fra december.

EU bakker op om FN’s særlige repræsentant for Libyen, Martin Kobler, og de FN-ledede

forhandlinger. Etablering af en legitim og bredt forankret libysk samlingsregering og en

effektiv sikkerhedsstruktur er afgørende for at bekæmpe den stigende terrortrussel fra

ISIL og dæmme op for migrationsstrømmene mod Europa.

Jeg forventer også en drøftelse af, hvordan EU kan hjælpe med at forbedre sikkerheden i

Libyen

–

ikke mindst i Tripoliområdet. Konkret er der i EU overvejelser om en mulig civil

mission med fokus på opbygning af det libyske politi og retssektoren. Der har i EU-

kredsen været bred opbakning til at kigge nærmere på rammerne og mulighederne for en

sådan mission.

EU har desuden stillet en støttepakke til Libyen på 100 mio. euro i udsigt. Støtten forven-

tes bl.a. at gå til kapacitetsopbygning af de libyske myndigheder, levering af basale ydel-

ser, uddannelse, økonomisk udvikling og sikkerhedssektorreform.

Danmark bakker fuldt op om et stærkt EU-engagement i Libyen. Vi lægger vægt på, at de

konkrete indsatser identificeres i tæt dialog med libyerne selv samt med relevante inter-

nationale og regionale partnere.

785

EUU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 615: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 15/4-16

28. Europaudvalgsmøde 15/4-16

Nikolaj Villumsen

havde læst, at formanden for Det Europæiske Råd, Donald Tusk,

havde slået alarm i Europa-Parlamentet om, at der siden 12. marts var kommet 12.000

flygtninge fra Libyen til Italien. Man havde indgået en efter Nikolaj Villumsens mening

meget kynisk aftale med Tyrkiet, der så igennem fingre med krænkelser af grundlæggen-

de menneskerettigheder, så kunne man så forvente andet end, at flygtningene blev tvun-

get til at søge andre ruter og rejse via Libyen i stedet for igennem Tyrkiet? Mente ministe-

ren, at EU-Tyrkiet-aftalen på den baggrund kunne betegnes som en succes? Hvor mange

flygtninge forventede man at få via Libyen?

Holger K. Nielsen

mente, at man måtte have en mere strategisk tilgang og ikke springe

fra tue til tue

–

det gjaldt ikke mindst forholdet til Libyen og den strategi, man skulle an-

vende der.

Udenrigsministeren

mente ikke, at aftalen med Tyrkiet var kynisk, men var med til at

sikre fundamentale rettigheder og hjælp til de flygtninge, som Tyrkiet huser. Der var altså

ikke tale om bistand til den tyrkiske regering. Men det var klart, at når den rute, der gik op

igennem Vestbalkan fra Tyrkiet til Grækenland og videre op, var blevet indskrænket, ville

flygtningene prøve andre ruter. Ministeren mente dog ikke, at flygtninge var tvunget til at

tage ruten over Middelhavet, for det internationale samfund stiller flygtningelejre til rådig-

hed, der gør det muligt at blive i nærområderne. Mange af dem, der kom over grænsen,

var fra Iran, Pakistan etc. og dermed snarere migranter end flygtninge. Hele situationen

viste, at håndteringen af menneskestrømmen ikke bare var et spørgsmål om at gøre en

indsats i Grækenland og i Tyrkiet, men om at se på den måde EU samlet set sørger for

en effektiv kontrol og registrering ved alle grænser, så man kan finde frem til, hvorvidt folk

har et legitimt opholdsgrundlag, eller om de skal returneres til deres hjemland. Derfor

havde man styrket indsatsen i Italien, og man var i gang med at foretage bedre kontrol i

farvandene. Det havde man drøftet i EU tidligere, så det var ikke at hoppe fra tue til tue.

Danmark var ikke en del af patruljeringen i farvandene, fordi Danmark ikke er en del af

det forsvarssamarbejdet. Ministeren kunne af den grund ikke orientere grundigt om det,

men der var altså en indsats i gang i forhold til Libyen. EU forsøgte også at lave en mas-

se initiativer for at understøtte en positiv udvikling i Libyen, men det var svært med de to

regeringer i Tripoli og Tobruk, der ikke evnede at samle national opbakning til Præsident-

rådet.

Søren Søndergaard

spurgte, hvad der var for lejre, hvor flygtninge kunne søge hjælp og

beskyttelse i

–

og som gjorde, at de ikke var nødsaget til at tage ruten over Middelhavet.

Udenrigsministeren

svarede, at en række af de mennesker, der kom til Europa, havde

valgt at forlade flygtningelejrene for at søge en bedre tilværelse i Europa. De var altså

ikke tvunget, men havde valgt, at den lejr, de befandt sig i, ikke længere var det, de øn-

skede.

786

EUU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 615: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 15/4-16

28. Europaudvalgsmøde 15/4-16

5. Eventuelt

Ministeren

havde ingen bemærkninger under dette punkt.

6. Siden sidst

Ministeren

havde ingen bemærkninger under dette punkt.

787

EUU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 615: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 15/4-16

28. Europaudvalgsmøde 15/4-16

Punkt 2. Rådsmøde nr. 3460 (udenrigsanliggender

–

forsvar) den 19. april 2016

Udenrigsministeren

sagde, at han på vegne af forsvarsministeren ville forelægge råds-

mødet for udenrigsanliggender om forsvar den 19. april 2016 til orientering.

1. Kapacitetsopbygning for sikkerhed og udvikling



Orientering/Politisk drøftelse

JOIN (2015) 0017

Rådsmøde 3460

–

bilag 1 (samlenotat side 2)

EUU alm. del (15)

–

bilag 522 (internt) (kommenteret dagsorden)

EUU alm. del (15)

–

bilag 184 (udvalgsmødereferat, side 186, senest

behandlet i EUU 13/11-15)

Udenrigsministeren:

Det første punkt på dagsordenen for rådsmødet er EU’s kapaci-

tetsopbygningsindsatser inden for sikkerhedssektoren. Udgangspunktet for drøftelsen

forventes at være en orientering fra EU’s Fælles Udenrigstjeneste og Kommissionen om

status for arbejdet med den implementeringsplan, der blev fremlagt ved det sidste formel-

le EU-forsvarsministermøde i november.

Som udvalget tidligere er blevet orienteret om, har pilotprojekter med EU-

kapacitetsopbygningsindsatser i Mali og Somalia vist, at finansiering og manglende res-

sourcer er en væsentlig udfordring. Bl.a. havde EU ikke mulighed for

–

inden for de eksi-

sterende finansieringsrammer - at yde sine lokale partnere støtte til basale fornødenhe-

der, såsom vand, senge, telte og udstyr til eksempelvis beskyttelse mod miner og

sprængladninger.

Kapacitetsopbygningsindsatserne er et vigtigt element i forhold til at sikre bæredygtige

resultater af EU’s krisestyringsmissioner.

Derfor arbejder Kommissionen, Den Fælles

Udenrigstjeneste og medlemslandene for at styrke samtænkningen af EU’s kapacitetsop-

bygningsindsatser, EU’s krisestyringsmissioner og de øvrige indsatser.

Regeringen støtter fortsat dette arbejde. Der bør ske en styrket koordination og sam-

tænkning af EU’s eksterne indsatser og støtte til partnerlande og organisationer, så man

bedre bliver i stand til at forebygge, håndtere konflikter og fastholde gevinsterne af en

given krisestyringsindsats.

Fra dansk side vil vi derfor være opmærksomme på fremdriften i dette arbejde. Det er

naturligvis også vigtigt at sikre den rette finansieringsmodel samt at de nye retningslinjer

for anvendelse af udviklingsbistanden anvendes.

788

EUU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 615: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 15/4-16

28. Europaudvalgsmøde 15/4-16

2. Hybride trusler



Orientering/Politisk drøftelse

JOIN (2016) 0018

Rådsmøde 3460

–

bilag 1 (samlenotat side 5)

EUU alm. del (15)

–

bilag 522 (internt) (kommenteret dagsorden)

EUU alm. del (142)

–

bilag 29 (udvalgsmødereferat, side 922, senest

behandlet i EUU 12/5-15)

Udenrigsministeren:

Det andet punkt på dagsordenen for rådsmødet omhandler hybri-

de trusler. Den Fælles Udenrigstjeneste og Kommissionen har netop rundsendt en fælles

meddelelse om EU’s håndtering af hybride trusler, der forventes

at danne grundlag for

drøftelsen på rådsmødet. Meddelelsen er foranlediget af den stigende anvendelse af hy-

bride strategier og operationer i EU’s nærområde, hvilket Ruslands ageren i Ukraine de

seneste år er et eksempel på.

Begrebet hybrid er komplekst, men skal indfange statslige og ikkestatslige aktørers direk-

te og indirekte anvendelse af konventionelle og ukonventionelle midler med henblik på at

opnå bestemte politiske mål. Disse midler kan være alt fra hårde militære midler til bløde-

re midler, men ingen af dem kan karakteriseres som konventionel krigsførelse.

Meddelelsen indeholder en række konkrete forslag til tiltag, der har til formål at sikre ro-

busthed og sammenhæng på tværs af sektorer i EU, i medlemslandene og hos partner-

lande. Det kan bl.a. ske ved at opbygge bedre situationsbilleder, afskrække mod brugen

af hybride operationer og reagere på eventuelle angreb.

Ligeledes understreges vigtigheden af EU’s partnerskaber, særlig EU-NATO-

samarbejdet. Det finder regeringen særdeles positivt. EU og NATO står over for de sam-

me hybride udfordringer, og der er behov for samarbejde og koordination mellem de to

organisationer. Derfor er NATO’s generalsekretær inviteret

til at deltage i Rådets drøftel-

se.

Lad mig understrege, at det er først og fremmest er en national opgave at sikre et sam-

funds robusthed mod hybride trusler. Det står dog samtidig klart, at omfanget af anven-

delsen af hybride trusler nødvendiggør en styrket EU-koordination. EU kan med sine

mange instrumenter bistå europæiske lande - både medlemslande og partnerlande - med

at opbygge den nødvendige samfundsrobusthed. Regeringen støtter derfor op om, at der

arbejdes videre med meddelelsen om EU’s håndtering

af hybride trusler.

Det forventes, at man vedtager konklusioner i forbindelse med meddelelsen, og at disse

konklusioner vil hilse meddelelsen velkommen og derudover understrege, at det først og

fremmest er et nationalt ansvar at skabe samfundsrobusthed. Derudover forventes kon-

klusionerne at anbefale, at der arbejdes videre med styrkelsen af EU-NATO-samarbejdet

og EU’s analytiske kapacitet,

for så vidt angår hybride trusler. Det kan vi fra dansk side

støtte op om.

789

EUU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 615: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 15/4-16

28. Europaudvalgsmøde 15/4-16

3. Eventuelt

Ministeren

havde ingen bemærkninger til dette punkt.

4. Siden sidst

Udenrigsministeren:

Jeg kan afslutningsvis oplyse, at der inden selve

forsvarsministermødet afholdes møde i Styringsrådet for Det Europæiske

Forsvarsagentur med fokus på EU’s forsvarskapabiliteter,

forsvarssamarbejde og

forsvarsindustri. På grund af forsvarsforbeholdet deltager Danmark ikke i agenturet.

790

EUU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 615: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 15/4-16

28. Europaudvalgsmøde 15/4-16

Punkt 3. Årlig handelspolitisk orientering

Udenrigsministeren:

I dag vil jeg også gerne benytte lejligheden til at afgive regeringens

årlige orientering om handelspolitikken. Jeg vil starte med at opridse den danske kon-

tekst: I Danmark har vi generelt bred opbakning til handelspolitikken. Det er forståeligt

–

og glædeligt, da global frihandel grundlæggende er i Danmarks interesse. Som en lille og

åben økonomi er vi afhængige af at handle med andre på åbne markeder, og vi er gode

til det. Den samlede danske vare- og tjenesteeksport var i 2015 på 1.070 mia. kr., hvilket

størrelsesmæssigt svarer til godt halvdelen af det danske BNP. Men frihandel er ikke kun

fornuftigt set fra et økonomisk perspektiv. Det er også et nyttigt værktøj i vores generelle

udenrigspolitiske værktøjskasse.

Vi bruger frihandel til at styrke vores politiske relationer. Det er bl.a. et vigtigt element i

EU’s frihandelsaftaler

med vores naboer i øst og syd, men det er også en drivkraft i flere

af vores igangværende bilaterale forhandlinger. Med styrkede politiske bånd kan vi også

lettere fremme vores europæiske værdier. Gode eksempler er områder som miljø, klima

og arbejdstagerrettigheder, hvor EU stiller høje krav i frihandelsaftalerne. Det medvirker til

at skabe lige konkurrencevilkår for vores virksomheder, men det kan samtidig være en

effektiv løftestang for nationale reformer i partnerlandet og er dermed til gavn for begge

parter.

En anden værdi, som vi forsøger at styrke med frihandel, er forbrugerbeskyttelse, hvilket

ellers desværre ikke er det indtryk, man får fra den offentlige debat om handelsaftaler. Ud

over de økonomiske fordele for forbrugerne er der i moderne frihandelsaftaler også me-

get fokus på at sikre, at man ikke går på kompromis med produktsikkerhed eller fødeva-

restandarder. I EU skal en forbruger kunne stole på sine indkøb

–

lige meget hvor pro-

duktet kommer fra. Det fokus på at bruge handelspolitikken til at fremme værdier er et

vigtigt element i Kommissionens nye handelsstrategi, Trade for All, der blev lanceret i

efteråret. Vi har fra regeringens side støttet denne prioritering, da det giver god mening

og er en oplagt mulighed for at samtænke

EU’s politikker.

Også globalt ses handelspolitik

som et middel til at fremme andre politikområder, og handelspolitik indgår da også i FN’s

nye bæredygtighedsmål som et middel til at opnå bæredygtig udvikling. På denne opløf-

tende baggrund vil jeg vende mig mod de konkrete sager.

Multilateral handelspolitik: WTO’s MC10 i Nairobi

Udenrigsministeren:

Lad mig starte med det multilaterale spor: WTO’s 10. ministerkon-

ference

–

MC10

–

blev afholdt i Kenya i december sidste år, hvor jeg havde privilegiet at

være med til de intense forhandlinger om Nairobipakken. Det lykkedes i 11. time at opnå

en række vigtige delaftaler, der åbner for mere frihandel til gavn for alle, særlig for udvik-

lingslandene.

Vi må erkende, at vi ikke kunne afslutte Doharunden, hvilket havde været det optimale

resultat i den bedste af alle verdener. Men ikke desto mindre er det min vurdering, at Nai-

791

EUU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 615: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 15/4-16

28. Europaudvalgsmøde 15/4-16

robipakken udgør en god platform for det fremtidige arbejde. Mod svære odds viste

MC10, at de multilaterale institutioner kan levere resultater. Særlig åbner Nairobiaftalen

for, at der kastes et nyt blik på de aktuelle emner, og for, at WTO kan begynde at identifi-

cere nye forhandlingstemaer. Det indgyder håb om en mere positiv forhandlingsdagsor-

den de kommende år

–

i stedet for den låste Doharunde. Og regeringen presser derfor på

for, at EU fortsat indtager en proaktiv rolle i WTO.

Nairobipakken indeholder gode og substantielle aftaler inden for landbrug og informa-

tionsteknologi samt initiativer, der er målrettet de mindst udviklede lande. Af særlig be-

tydning vil jeg for det første fremhæve aftalen om at udfase og begrænse eksportstøtte-

ordninger på landbrugsområdet. Det bidrager til at ensarte rammevilkårene globalt til

gavn for danske landmænd, men ikke mindst for bønder i udviklingslandene.

For det andet faldt aftalen om at udvide frihandelsaftalen om informationsteknologi på

plads. Den liberaliserer op mod 10 pct. af den samlede verdenshandel. Det er altså me-

get

–

og det er til gavn for både danske forbrugere og virksomheder.

Som supplement til det multilaterale

spor har vi EU’s bilaterale forhandlinger. Jeg vil ikke

gennemgå dem alle, men give en kort status for de største sager først og derefter nævne

de mest markante milepæle i løbet af det sidste års tid.

TTIP

Udenrigsministeren:

Først er der forhandlingerne med USA om TTIP, hvor der sidste år

blev opnået vigtige fremskridt. EU og USA udvekslede nye toldtilbud, og EU fremsatte

ambitiøse tekstforslag på områder som bæredygtighed og investeringsbeskyttelse. I star-

ten af 2016 har EU og USA intensiveret forhandlingerne yderligere, og der er bl.a. blevet

udvekslet tilbud om markedsadgang for offentlige indkøb. Endelig er der opnået frem-

skridt for det reguleringsmæssige samarbejde, som regeringen anser som en vigtig priori-

tet i TTIP, da det er her, det største økonomiske potentiale ligger.

Det er fortsat ambitionen, at der skal indgås en politisk aftale om TTIP i år, men det er

klart, at 2016 er et politisk vanskeligt år for USA på grund af præsidentvalget og deres

ratifikation af TPP-frihandelsaftalen med Stillehavslandene. For EU er det samtidig afgø-

rende, at den endelige TTIP-aftale bliver balanceret og ambitiøs på alle områder. Jeg er

dog ikke i tvivl om, at vi nok skal nå i mål med TTIP, da både EU og USA har en klar

økonomisk og politisk interesse i en aftale.

Søren Søndergaard

sammenlignede EU med de frihandelsaftaler, man indgår. Ministe-

ren var meget interesseret i, at frihandelsaftalerne er værdibaserede. Det vil sige, at de

bygger på en række standarder. I EU har man i kraft af Europa-Parlamentet folkelig ind-

flydelse på standarderne. Hvad er det folkelige element i TTIP? Hvordan skal befolknin-

gerne være med til at udvikle standarderne? Hvis der skulle være logik i det, skulle der

være et TTIP-parlament, ligesom der er et Europa-Parlament. Hvad var ministerens over-

792

EUU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 615: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 15/4-16

28. Europaudvalgsmøde 15/4-16

vejelser? Som tidligere medlem af Europa-Parlamentet og nuværende medlem af Folke-

tinget øjnede han muligheden for at blive medlem af et transatlantisk parlament.

Udenrigsministeren

gav Søren Søndergaard ret i, at frihandelsaftalerne løfter standard-

en bl.a. på miljø- og forbrugerbeskyttelsesområdet. Han kunne ikke mindes, at nogen

havde talt om, at man skulle have et europæisk-canadisk parlament, et europæisk-

vietnamesisk parlament eller et europæisk-sydkoreansk parlament. Langt de fleste var

tilfredse med at have deres nationale parlamenter og i Europas tilfælde også et regionalt

parlament. I forhold til de mange andre aftaler, EU indgår, syntes ministeren, at der var

en stor offentlig debat om TTIP. Han havde selv deltaget i adskillige høringer og konfe-

rencer om aftalen og haft drøftelser med Forbrugerrådet og Dansk Industri om processen

og om, hvad man skulle lægge vægt på. Der var mere offentlig adgang til processen end i

forhandlingerne om så mange andre aftaler, fordi den havde været så omtalt. I Uden-

rigsministeriet kan folketingsmedlemmer komme over i et såkaldt læserum og læse i for-

handlingspapirerne, som af gode grunde ikke kan lægges offentligt frem. Man kan jo ikke

fortælle dem, man forhandler med, hvilke kort man sidder med.

Søren Søndergaard

syntes, det var kækt af ministeren at sammenligne TTIP med afta-

len med Canada eller Vietnam. TTIP dækker 45 pct. af verdenshandelen, og man argu-

menterer med, at den kan sætte standarden for hele verdenshandelen. Det samme gæl-

der ikke aftalen med Vietnam. Søren Søndergaard gentog derfor sit spørgsmål om, hvor-

dan man undgår, at TTIP fastfryser standarderne. Standarderne for bl.a. fødevaresikker-

hed og miljøbeskyttelse var blevet højere med tiden, og nu var der lagt op til en meka-

nisme, hvor virksomheder kan lægge sag an mod regeringer for at lave lovindgreb, der

modarbejder en forventet fremtidig profit. Lignende mekanismer eksisterer allerede i en

række aftaler, og man har set, hvordan Vattenfall har lagt sag an mod Tyskland for at

forhindre udfasningen af atomkraft, fordi de havde forventet at tjene penge på det. I EU

har man løst problemet med et parlament, der har nogle rettigheder. Hvordan ville man

gøre inden for rammerne af TTIP?

Udenrigsministeren

svarede, at TTIP er en større aftale, men at de andre aftaler har

været med til at sætte standarderne både for aftaler med mindre udviklede lande, som

f.eks. Vietnam, og industrialiserede lande, som f.eks. Sydkorea. Han håbede, man ville

lave en aftale, der satte nye standarder. Det krævede, at man nåede frem til en aftale,

inden andre aftaler, som f.eks. TPP mellem USA og Stillehavsområdet, fastfryser nogle

standarder, som man fra europæisk side ikke får indflydelse på. Ministeren håbede derfor

på en hurtig afklaring og et højt ambitionsniveau. At indgå en handelsaftale indebærer

ikke en fastfrysning af standarderne for tid og evighed. Der var mulighed for at revidere

frihandelsaftaler løbende, det gjorde man bl.a. i aftalen mellem EU og Mexico, som havde

nogle år på bagen og havde behov for at få et nyt niveau på mange forskellige områder.

Danmark har rigtig mange investeringsbeskyttelsesaftaler tilbage fra dengang, man selv

lavede dem. Under Nyrupregeringen blev der lavet en række af dem. Ideen med en inve-

steringsbeskyttelsesmekanisme er at beskytte virksomheder mod diskriminerende lovind-

greb

–

ikke generelle lovindgreb. Derfor havde en række af de ofte nævnte retssager in-

gen gang på jorden. Cigaretfirmaet Phillip Morris havde ganske rigtigt lagt sag an mod

793

EUU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 615: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 15/4-16

28. Europaudvalgsmøde 15/4-16

Australien, der havde ændret cigaretpakkerne til det mere afskrækkende, men den rets-

sag blev totalt afvist som irrelevant. En investeringsbeskyttelsesaftale beskytter ikke virk-

somhederne mod ændrede vilkår. Danmark skal stadig kunne vælge sine standarder,

men lovgivningen må ikke være diskriminerende, altså rettet mod en enkelt virksomhed.

Ministeren mente, de fleste var enige om, at man ikke skal lave lovgivning rettet mod en

enkelt virksomhed, men at man sagtens kan hæve standarderne på et område og der-

med ændre indtjeningsmulighederne. En privat virksomhed på et frit marked må finde sig

i, at regeringer sætter rammerne for, hvad man må, og den mulighed begrænses ikke af

de investeringsbeskyttelsesaftaler.

Japan

Udenrigsministeren:

En anden vigtig prioritet for Danmark er EU’s

forhandlinger med

Japan, da en ambitiøs frihandelsaftale vurderes at kunne øge dansk eksport i samme

størrelsesorden som en ambitiøs TTIP-aftale. Forhandlingerne går fremad, men ikke så

hurtigt, som vi kunne ønske. Fra EU’s side vil vi bl.a.

gerne have øget markedsadgang for

fødevarer og offentlige udbud. Fra japansk side henvises der til, at man først skal have

ratifikationen af den regionale frihandelsaftale

–

TPP

–

igennem parlamentet. Det er for-

ventningen, at det kan ske til sommer, og herefter vil Japan forhåbentlig være klar til at

afslutte forhandlingerne med EU.

Ukraine

Udenrigsministeren:

Det lykkedes endelig den 1. januar 2016 at få frihandelsaftalen

med Ukraine til at træde i kraft. De ukrainske virksomheder har haft glæde af aftalen si-

den 2014, men nu er det også lettere for danske virksomheder at handle med og investe-

re i Ukraine. Med denne aftale kan Ukraine i løbet af nogle

år reelt blive en del af EU’s

indre marked. Det kræver dog, at Ukraine faktisk får vedtaget og gennemført alle de re-

former, som den omfattende frihandelsaftale indeholder. Og det ændrer den hollandske

folkeafstemning ikke ved foreløbig.

Søren Søndergaard

havde noteret sig, at ministeren sagde, at den hollandske folkeaf-

stemning ikke ændrer på handelsaftalen med Ukraine foreløbig. Hvad ligger der i ordet

foreløbig?

Udenrigsministeren

sagde, at folkeafstemningen ingen betydning havde foreløbig, fordi

frihandelsaftalen med Ukraine var trådt i kraft ved nytår. Så længe den hollandske rege-

ring ikke havde konkluderet på den vejledende folkeafstemning, ændrede den ikke juri-

disk noget ved aftalen. Ministeren ville ikke gætte på, hvad den hollandske regering ville

konkludere, og forventede kun en kort orientering af deres foreløbige drøftelse på mødet.

Der toner ikke noget klart billede frem af, hvad konsekvensen vil blive. Den hollandske

regering var en flertalsregering og havde bakket op om aftalen fra begyndelsen, men er

nu ved at undersøge, hvad den kunne konkludere på baggrund af folkeafstemningen.

794

EUU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 615: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 15/4-16

28. Europaudvalgsmøde 15/4-16

Canada

Udenrigsministeren:

Også med hensyn til aftalen med Canada har vi gjort fremskridt, da

forhandlingsresultatet fra 2014 nu har været gennem en juridisk gennemgang, samtidig

med at der er sket nogle tilpasninger af investeringsbeskyttelseskapitlet. Tilpasningerne

skyldes, at Kommissionen som bekendt har foreslået nogle reformer af systemet med

international voldgift som tvistløsningsmodel i forbindelse med forhandlingerne med USA.

Tilpasningerne, som den canadiske regering konstruktivt har accepteret at indarbejde, er

blevet godt modtaget i både Europa-Parlamentet og hos medlemslandene. Nu skal afta-

len godkendes af Canadas parlament og på EU-siden både i Rådet og Parlamentet samt

i de nationale parlamenter. Vi forventer, at aftalen kan anvendes på foreløbig basis i be-

gyndelsen af 2017, så vores virksomheder hurtigst muligt kan få gavn af toldnedsættel-

serne og de andre fordele.

Vietnam

Udenrigsministeren:

Jeg er også meget tilfreds med, at forhandlingerne om en frihan-

delsaftale mellem EU og Vietnam blev afsluttet i december sidste år. Det er en meget

ambitiøs aftale. Tolden fjernes på 99 pct. af alle de produkter, der i dag handles mellem

EU og Vietnam. Aftalen dækker såvel tekniske handelshindringer som en række regule-

ringsspørgsmål, konkurrence, tjenesteydelser og investeringer og indeholder desuden et

bæredygtighedskapitel. Aftalen er nu til juridisk gennemgang hos Kommissionen, og det

er også forventningen, at den kan træde i kraft næste år.

Åbning af nye forhandlinger med Filippinerne, Mexico, New Zealand og Australien

Udenrigsministeren:

Oven i alle disse gode resultater arbejder EU også på at få frihan-

delsaftaler med flere nye partnerlande. I december sidste år åbnede Kommissionen fri-

handelsforhandlinger med Filippinerne. Ambitionsniveauet for denne aftale er lige så højt

som for aftalen med Vietnam. EU er også tæt på at åbne forhandlinger med Mexico, hvor

der er enighed om behovet for at modernisere den eksisterende frihandelsaftale. I samme

region har vi forhåbninger om reel fremdrift i 2016 i frihandelsforhandlingerne mellem EU

og Mercosur, som jo bl.a. omfatter Brasilien og Argentina. I forhold til Australien og New

Zealand forventer jeg at Kommissionen snart vil forelægge Rådet forslag til forhandlings-

direktiver. Planen er, at forhandlingerne skal påbegyndes samtidig, men ikke nødvendig-

vis afsluttes samtidig.

Kina

Udenrigsministeren:

EU er som bekendt i gang med at forhandle en investeringsaftale

med Kina. Der er fremskridt i forhandlingerne, men også fortsat et stykke vej igen, før

aftalen er på plads. Desuden har drøftelserne om eventuel tildeling af markedsøkonomisk

status til Kina i forhold til antidumpingundersøgelser været højt på dagsorden det seneste

halve år og vil fortsat være det i resten af 2016.

795

EUU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 615: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 15/4-16

28. Europaudvalgsmøde 15/4-16

Rusland

Udenrigsministeren:

Handelsforholdet til Rusland er stadig præget af EU’s sanktioner

og de russiske modsanktioner. Når det gælder det russiske importforbud af svinekød i

kølvandet på et udbrud af afrikansk svinepest i enkelte EU-lande, ventes det, at der snart

kommer en afgørelse i den sag, som EU har anlagt ved WTO’s tvistbilæggelsesorgan.

Det var en kort gennemgang af de sager, der har fyldt mest på EU’s handelspolitiske

dagsorden det sidste år. EU har stadig et højt handelspolitisk ambitionsniveau, både med

hensyn til bredde og dybde. Det bakker regeringen 100 pct. op om.

Nu er jeg selvfølgelig interesseret i at høre jeres bemærkninger til og vurderinger af, hvor

EU’s handelspolitik kan og skal bevæge sig hen fremover.

Kenneth Kristensen Berth

havde noteret sig, at Afrika kun blev nævnt i forbindelse med

svinepest og et møde i Nairobi. Foregik der noget på frihandelsområdet mellem Afrika og

EU? Der var ingen tvivl om, at ulande har gavn af frihandelsaftaler.

Udenrigsministeren

svarede, at der ikke var nogen nye større frihandelsaftaler med Af-

rika på tapetet. Fra europæisk side havde man lavet nogle generelle aftaler om de

mindst udviklede lande, hvor man åbnede op for en højere grad af frihandel med alt an-

det end våben. Det er en aktiv del af Danmarks politik ikke bare at fjerne de toldmæssige

barrierer, men også de øvrige handelsmæssige. Man presser f.eks. på for at få fjernet

nogle af de kvoteordninger, EU stadig har, eksempelvis for olivenolie. Tunesien var hårdt

ramt af nedgang i deres turisme efter de terrorangreb, der havde været, og her kunne det

hjælpe, hvis landbruget kunne afsætte mere olivenolie til Europa. Det var lykkedes de

mere frihandelsorienterede lande at presse en midlertidig forhøjelse af Tunesiens kvote

igennem. Den forhøjelse så man meget gerne blive permanent, og man arbejdede videre

med lignende tiltag.

Afrika var selv i gang med at skabe en række regionale frihandelszoner, både østpå i Ke-

nya og på Det Afrikanske Horn og vestpå i bl.a. Nigeria. Den Afrikanske Union havde en

ambition om at lave et afrikansk frihandelssamarbejde. Der var et stykke vej, men det var

den retning, de ville gå i, og der var en vilje til det. Gennem udviklingsbistanden støtter

man opbygningen af forhandlingskapacitet, så Afrika kan forhandle frihandelsaftaler. Afri-

ka var altså ikke glemt på det område.

796

EUU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 615: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 15/4-16

28. Europaudvalgsmøde 15/4-16

Punkt 4. Rådsmøde nr. 3461 (retlige og indre anliggender) den 21. april 2016

Punkt 4 på udvalgets dagsorden udgik, idet ministeren var syg.

1. Den Europæiske grænse- og kystvagt: Forslag til Europa-Parlamentets og

Rådets forordning om Den Europæiske Grænse- og Kystvagt og om ophævelse

af Rådets forordning (EF) nr. 2007/2004, Europa-Parlamentets og Rådets

forordning (EF) nr. 863/2007 og Rådets beslutning 2005/267/EF

(førstebehandling)



Fremskridtsrapport

KOM (2015) 0671

Rådsmøde 3461

–

bilag 1 (samlenotat side 3)

KOM (2015) 0671

–

bilag 524 (brev til udlændinge,- integrations- og

boligministeren vedr. opfølgning på forelæggelse i EUU 1/4-16)

KOM (2015) 0671

–

bilag 4 (notat i opfølgning af forhandlingsoplæg 1/4-16

om forslag til en europæisk grænse- og kystvagt)

EU-note (15)

–

E 21 (note af 22712-15 om fælles grænse- og

kystvagtagentur)

EUU alm. del (15)

–

bilag 363 (Europa-Kommissionens faktaark om

Schengenreglerne)

EUU alm. del (15)

–

bilag 522 (internt) (kommenteret dagsorden)

EUU alm. del (15)

–

bilag 507 (foreløbigt referat fra Europaudvalgets møde

1/4-16)

2. It-systemer for sikkerhed og grænser

Rådsmøde 3461

–

bilag 1 (samlenotat side 15)

EUU alm. del (15)

–

bilag 522 (internt) (kommenteret dagsorden)

EUU alm. del (12)

–

bilag 274 (udvalgsmødereferat, side 827, Smart

Borders- pakke fra 2013 forelagt EUU 22/2-13)

Kommissionens meddelelse ”Bedre

og mere intelligente informations-

systemer med henblik på grænseforvaltning og sikkerhed

–

Politisk drøftelse

KOM (2016) 0205

b) Intelligente grænser-pakken:

–

Politisk drøftelse

797

EUU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 615: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 15/4-16

28. Europaudvalgsmøde 15/4-16

I) Forslag til Europa-Parlamentets og Rådets forordning om oprettelse af et

ind- og udrejsesystem (EES) til registrering af ind- og udrejseoplysninger

om tredjelandsstatsborgere, der passerer Den Europæiske Unions

medlemsstaters ydre grænser, samt afslag på indrejse og fastsættelse af

betingelserne for adgang til ind- og udrejsesystemet med henblik på

retshåndhævelse og om ændring af forordning (EF) 767/2008 og forordning

(EU) 1077/2011

KOM (2016) 0194

II) Forslag til ændring af Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF)

399/2016 (Schengengrænsekodeks), hvad angår anvendelse af ind- og

udrejsesystemet.

KOM (2016) 0196

3. Migration: Opfølgning på konklusionerne fra Det Europæiske Råd den 17.-18.

marts 2016 og kommende tiltag



Udveksling af synspunkter

KOM (2016) 0166

Rådsmøde 3461

–

bilag 1 (samlenotat side 26)

Det Europæiske Råd 17-18/3-16

–

bilag 7 (konklusioner fra mødet i Det

Europæiske Råd 17-18/3-16)

EUU alm. del (15)

–

bilag 522 (internt) (kommenteret dagsorden)

EUU alm. del (15)

–

bilag 487 (udvalgsmødereferat, side 646, senest

behandlet i EUU 4/3-16)

4. (Evt.) Reform af det fælles europæiske asylsystem: Kommissionens

meddelelse "Reform af det fælles europæiske asylsystem og fremme af lovlige

migrationsveje"



Udveksling af synspunkter

KOM (2016) 0197

Rådsmøde 3461

–

bilag 1 (samlenotat side 29)

EUU alm. del (15)

–

bilag 522 (internt) (kommenteret dagsorden)

5. Databaser: Systematisk tilførsel af data og

Europæiske og internationale databaser



Udveksling af synspunkter

konsistent anvendelse af

798

EUU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 615: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 15/4-16

28. Europaudvalgsmøde 15/4-16

Rådsmøde 3461

–

bilag 2 (supplerende samlenotat)

EUU alm. del (15)

–

bilag 522 (internt) (kommenteret dagsorden)

6. Eventuelt

Ministeren

havde ingen bemærkninger til dette punkt.

7. Siden sidst

Ministeren

havde ingen bemærkninger til dette punkt.

Mødet sluttede kl. 11.15

799