NaturErhvervstyrelsen/ Departementet
Den 12. maj 2016
MFVM 77
GRUNDNOTAT TIL FOLKETINGETS EUROPAUDVALG
om udkast til fælles henstilling om fiskeriregulering i svensk Natura 2000
område i Skagerrak i medfør af habitatdirektivet og den fælles fiskeripolitik
(delegeret retsakt)
KOM-dokument foreligger ikke
Resumé
Sverige har under sin forpligtelse i henhold til habitatdirektivet(92/43/EØF) udpeget en række
Natura 2000 områder til havs for beskyttelse af rev. Formålet med det svenske forslag er at
implementere en række fiskeriforanstaltninger i medfør af habitatdirektivets bestemmelser om
opretholdelse og/ eller genopretning af en gunstig status for udpegede habitater i det svenske Natura
2000 område ’Bratten’. Sverige ønsker også at efterleve havstrategidirektivets bestemmelser om god
miljøtilstand gennem beskyttelse af blødbundsarter og forskellige fiskearter. I medfør af den nye
grundforordning 1380/2013 om den fælles fiskeripolitik, skal forslag til fiskeriforanstaltninger, som
medlemsstaterne tager initiativ til med henblik på overholdelse af forpligtelserne i EU’s
miljølovgivning, koordineres regionalt og fremsendes i form af en fælles henstilling til
Kommissionen. Danmark og Tyskland har fiskerirettigheder i området og har deltaget i den
regionale proces med færdiggørelse af forslag til fiskeriregulering, som vil blive sendt til
Kommissionen via Scheveningen samarbejdet
1
i form af en fælles henstilling med henblik på
gennemførelse som delegeret retsakt. Fremsendelse til Kommissionen forventes at ske i juni 2016 når
de berørte medlemsstater har godkendt den fælles henstilling. Da den fælles henstilling endnu ikke er
afsendt til Kommissionen kendes den præcise dato for offentliggørelsen af den delegerede retsakt
endnu ikke og dermed heller ikke deadline for eventuel indsigelse mod den delegerede retsakt. Det
svenske forslag skønnes at have positiv virkning for beskyttelsesniveauet. Regeringen forholder sig
positivt til det svenske forslag om en gennemførelse af tiltag i fiskeriforvaltningen, som følger af EU’s
miljølovgivning og den nye grundforordning i den fælles fiskeripolitik, idet man samtidigt lægger
stor vægt på, at forslaget ikke må danne præcedens for andre sager.
Baggrund
Den nye grundforordning om den fælles fiskeripolitik, særligt artikel 18, lægger op til et udvidet
regionalt samarbejde mellem medlemsstater med en direkte forvaltningsmæssig interesse inden for
rammerne af den fælles fiskeripolitik. De pågældende medlemsstater kan med hjemmel i artikel 11 og
18 fremsende en fælles henstilling om en fiskeriregulering til Kommissionen. Kommissionen kan på
baggrund af den fælles henstilling vedtage en endelig fiskeriregulering.
Forslaget om regulering af fiskeri i det svenske Natura 2000 område skal vedtages af Kommissionen
med hjemmel i den nye grundforordning, særligt artikel 11, stk. 2 og 18 som en delegeret retsakt. Den
delegerede retsakt kan kun træde i kraft, hvis Europa-Parlamentet eller Rådet ikke gør indsigelse
1
Scheveningen samarbejdet: Regionalt samarbejde for medlemsstater omkring Nordsøen.