Europaudvalget 2015-16
EUU Alm.del Bilag 651
Offentligt
1640139_0001.png
Orientering af Folketinget om regeringens høringssvar vedrø-
rende udviklingen af en kommende strategi for forskning, inno-
vation og konkurrenceevne under Energiunionen
Ministeren
Dato
17. maj 2016
J. nr.
2016-850
Til Folketingets orientering vedlægges regeringens høringssvar til Kommissionens
høring vedrørende udviklingen af en forskning-, innovation- og konkurrenceev-
nestrategi for energiunionen.
Baggrund
Som led i udmøntningen af EU’s energiunion skal der udvikles en overordnet stra-
tegi for unionens femte dimension, som netop omhandler forskning, innovation og
konkurrenceevne. Den femte dimension er udset til at spille en nøglerolle til under-
støttelse af de fire øvrige dimensioner
dekarbonisering, energieffektivitet, forsy-
ningssikkerhed og et fuldt integreret internt energimarked
da forskning og innova-
tion sigter på at levere løsninger til udfordringer inden for hver af disse. En over-
ordnet strategi skal bl.a. tage stilling til hvordan den eksisterende SET-Plan (Stra-
tegic Energy Technology Plan) og ideen om en STRIA (Strategic Transport Re-
search and Innovation Agenda) skal håndteres under én samlet strategi.
Kommissionen offentliggjorde den 4. marts 2016 en offentlig høring, der giver bor-
gere, virksomheder og medlemsstater mulighed for at komme med input til arbejdet
med udviklingen af en forskning-, innovation- og konkurrenceevnestrategi for ener-
giunionen, som ventes udarbejdet ultimo 2016.
Regeringen fremhæver i høringssvaret, at den som udgangspunkt fuldt ud støtter et
velfungerende EU-samarbejde omkring forskning, innovation og konkurrenceevne
med det sigte at fremme nye, omkostningseffektive energiteknologier, konkurren-
ceevne og jobskabelse.
Det fremhæves, at det videre arbejde med at udvikle strategien fortrinsvis bør ske
igennem konkrete inputs fra målrettede konsultationer med ekspertgrupper, som
foreslået af Kommissionen. Det er regeringens holdning, at SET-Planen allerede
indeholder mange af de væsentlige ingredienser til hovedindholdet i en overordnet
strategi.
Indholdsmæssigt lægges der i høringssvaret vægt på, at en overordnet strategi på
området skal finde den rette balance mellem på den ene side omstilling af energi-
systemet og på den anden side opretholdelse af en høj konkurrenceevne i EU. I
tillæg hertil fremhæves en række konkrete men overordnede pejlemærker, som en
strategi for forskning, innovation og konkurrenceevne i regi af energiunionen bør
fokusere på.
Energi-, Forsynings- og
Klimaministeriet
Stormgade 2-6
1470 København K
T: +45 3392 2800
E: [email protected]
Side 1/1
www.efkm.dk