EUU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 679: Kopi af UUI alm. del - svar på spm. 567 om artiklen "Tyskland gør op med sociale ydelser til EU-borgere" Berlingske den 30. april 2016, fra beskæftigelsesministeren

Europaudvalget 2015-16
EUU Alm.del Bilag 679
Offentligt

Folketingets Udlændinge-, Integrations- og Boligudvalg

[email protected]

Martin Henriksen

[email protected]

Beskæftigelsesministeriet

Ved Stranden 8

1061 København K

T +45 72 20 50 00

E [email protected]

www.bm.dk

CVR 10172748

Udlændinge-, Integrations- og Boligudvalget har i brev af 2. maj stillet følgende

spørgsmål nr. 567 (alm. del), som hermed besvares. Spørgsmålet er stillet efter øn-

ske fra Martin Henriksen (DF).

Spørgsmål nr. 567:

26. maj 2016

J.nr. 2016 - 3040.

”Kan ministeren på baggrund af artiklen "Tyskland gør op med sociale ydelser

til EU-borgere" Berlingske den 30. april 2016 oplyse, om Danmark med fordel

kan lade sig inspirere af de nye tyske tiltag overfor EU-borgere? ”

Svar:

Det omtalte forslag er endnu ikke offentliggjort, og det er stadig genstand for inter-

ne drøftelser i den tyske regering. Det er derfor ikke muligt at gengive præcis, hvad

forslaget indeholder.

På baggrund af nedenstående, der bygger på artikler i den tyske presse og samtaler

med det ansvarlige ministerium i Tyskland, er det umiddelbart vurderingen, at

Tyskland ønsker at indføre en praksis, der svarer til den, der allerede gælder i

Danmark. Regeringen vil naturligvis studere det tyske forslag nærmere, når det er

offentliggjort.

Det kan det oplyses – som det også nævnes i artiklen fra Berlingske – at der som

følge af en nylig afsagt kendelse ved en tysk domstol er opstået en situation i Tysk-

land, hvor unionsborgere har ret til ydelser efter 6 måneders ophold, selvom de ik-

ke nødvendigvis har ret til ydelser efter EU-retten. Der er i den tyske regering et

politisk ønske om at ændre dette, hvilket kræver en lovændring. Det er hensigten,

at loven skal afspejle EU-Domstolens seneste praksis i nogle sager, der har været

forelagt af tyske domstole. Det drejer især om sagerne C-333/13 (Dano) og C-

67/14 (Alimanovic).

Folketinget har tidligere modtaget redegørelser for disse domme og forholdet til

dansk praksis. Det er sket i min forgængers svar af 5. december 2014 på BEU-

spørgsmål 46 (Dano-sagen) henholdsvis mit svar af 12. oktober 2015 på EUU-

spørgsmål 3 (Alimanovic-sagen).

Fra svaret vedr. Dano-sagen skal jeg fremhæve følgende:

”I dommen fastslås det, at en medlemsstat har mulighed for at afslå at give sociale

ydelser til ikke-erhvervsaktive EU-borgere, der udnytter deres ret til fri bevægelig-

hed alene med det formål at opnå social bistand, selv om de ikke råder over til-

strækkelige midler til at kunne gøre krav på en ret til ophold. For så vidt angår ad-

EUU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 679: Kopi af UUI alm. del - svar på spm. 567 om artiklen "Tyskland gør op med sociale ydelser til EU-borgere" Berlingske den 30. april 2016, fra beskæftigelsesministeren

gangen til sociale ydelser kan en EU-borger således kun kræve ret til samme be-

handling som værtsmedlemsstatens egne statsborgere, hvis den pågældendes op-

hold overholder betingelserne i opholdsdirektivet.

Ud fra oplysningerne i dommen vil en person i Danos situation ikke have opholds-

ret i Danmark, fordi den pågældende ikke opfylder opholdsdirektivets betingelser

herfor. Da lovligt ophold i Danmark er en betingelse for at kunne få adgang til so-

ciale ydelser som f.eks. kontanthjælp og børnepenge, ville den pågældende således

ikke kunne kræve at få sådanne ydelser.”

Fra svaret vedr. Alimanovic-sagen skal jeg fremhæve følgende:

”Domstolen fastslog herefter, at EU-borgere, som alene har ret til ophold som ar-

bejdssøgende efter opholdsdirektivets artikel 14, stk. 4, litra b, kan udelukkes fra at

opnå en social ydelse, således som det udtrykkeligt fremgår af undtagelsen til lige-

behandlingsprincippet i opholdsdirektivets artikel 24, stk. 2.

Danmark kan derfor fastholde sin praksis, hvorefter EU-borgere, der alene har

ophold som førstegangsarbejdssøgende, ikke har ret til kontanthjælp.”

Jeg skal endelig oplyse, at efter opholdsdirektivet får en EU-borger tidsubegrænset

opholdsret efter fem års ophold i medfør af direktivets betingelser. Efter fem års

ophold har EU-borgere således ret til ligebehandling på lige fod med landets egne

borgere, herunder med hensyn til ret til sociale ydelser. Personer med arbejdstager-

status har ret til ligebehandling uanset længden af deres ophold, og de tyske over-

vejelser vedrører ikke denne gruppe. I modsætning til, hvad der fremgår af artiklen

fra Berlingske, overvejer Tyskland altså ikke at stille krav om fem års arbejdsmar-

kedstilknytning, men fem års ophold.

Venlig hilsen

Jørn Neergaard Larsen