EUU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 704: Liste over judicielle aktiviteter pr. 10/6-16 i sager af dansk interesse

Europaudvalget 2015-16
EUU Alm.del Bilag 704
Offentligt

Udenrigsministeriet

Juridisk Tjeneste, EU-retskontoret

Asiatisk Plads 2 – 1448 København K

Tlf.: 33 92 03 24 Fax: 33 92 03 03

Liste over judicielle aktiviteter i sager af dansk interesse

JTEU j.nr. 2015 - 30240

10. juni 2016

Til orientering fremsendes nedenstående liste over EU-Domstolens aktiviteter i de kommende tre uger

i retssager, som har den danske regerings interesse. For så vidt angår sager, hvor der er nedsat

procesdelegation, indeholder listen oplysninger om tidspunktet for mundtlig forhandling, fremsættelse

af generaladvokatens forslag til afgørelse (GA) og afsigelse af dom. I sager, der i øvrigt følges af den

danske regering, oplyses der om tidspunkt for generaladvokatens forslag til afgørelse og afsigelse af

dom. Generaladvokatens udtalelser og EU-Domstolens domme offentliggøres på EU-Domstolens

hjemmeside (http://curia.europa.eu/) på selve datoen for fremsættelse eller afsigelse.

Der tages forbehold for, at listen er udarbejdet på baggrund af EU-Domstolens retslister, og at EU-

Domstolen med kort varsel kan foretage ændringer i egne retslister.

Liste over sager, hvor der nedsat procesdelegation:

Sagsnr.

C-115/15

Titel og kort sagsresumé

Sagen vedrører: 1) Skal en tredjelandsstatsborger, som

er tidligere ægtefælle til en unionsborger, kunne

godtgøre, at den tidligere ægtefælle udøvede sine

traktatsikrede rettigheder i værtsmedlemsstaten på

tidspunktet for deres skilsmisse, for at bevare sin ret

til ophold i henhold til artikel 13, stk. 2, i direktiv

2004/38/EF? 2) Har en unionsborger i henhold til

EU-retten ret til ophold i en værtsmedlemsstat i

medfør af artikel 20 TEUF og 21 TEUF under

omstændigheder, hvor den eneste stat i EU, hvor

borgeren har ret til ophold, er den stat, hvor

vedkommende er statsborger, men hvor en

kompetent domstol har fastslået, at en udsendelse af

denne borger fra værtsmedlemsstaten til den stat,

hvor vedkommende er statsborger, udgør en

krænkelse af dennes rettigheder i henhold til EMRK’s

artikel 8 eller chartrets artikel 7? 3) Hvis

unionsborgeren i spørgsmål 2 ovenfor er et barn, har

den forælder, der har forældremyndigheden over

barnet alene, i så fald en afledt ret til ophold i

værtsmedlemsstaten, hvis barnet ville være nødsaget

til at følge forælderen, hvis denne blev udsendt fra

værtsmedlemsstaten? 4) Har et barn ret til ophold i

værtsmedlemsstaten i henhold til artikel 12 i

forordning (EØF) nr. 1612/68 (nu artikel 10 i

forordning (EU) nr. 492/2011), hvis den af barnets

forældre, der er unionsborger, og som har været

beskæftiget i værtsmedlemsstaten, ikke længere

Deltager i PD

Udenrigsministeriet

Justitsministeriet

Udlændinge-,

Integrations-, og

Boligministeriet

Processkridt

Dom

Dato

30.06.16

EUU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 704: Liste over judicielle aktiviteter pr. 10/6-16 i sager af dansk interesse

opholder sig i værtsmedlemsstaten, når barnet

påbegynder uddannelse i den pågældende stat?

Liste over sager, der i øvrigt følges af den danske regering:

Sagsnr.

C-308/14

Titel og kort sagsresumé

Europa-Kommissionen mod Det Forenede

Kongerige Storbritannien

Påstande: Det fastlås at Det Forenede Kongerige som

følge af kravet om, at en ansøger om børnetillæg

(Child Benefit) eller børnefradrag (Child tax Credit)

skal have ret til at opholde sig i Det Forenede

Kongerige, har tilsidesat sine forpligtelser i henhold

til forordning (EF) nr. 883/2004. Det Forenede

Kongerige Storbritannien og Nordirland tilpligtes at

betale sagens omkostninger.

Europa-Parlamentet mod Rådet for Den

Europæiske Union

Påstande: Rådets afgørelse 2014/198/FUSP af 10.

marts 2014 om undertegnelse og indgåelse af en aftale

mellem Den Europæiske Union og Den Forenede

Republik Tanzania om betingelserne for overførsel af

mistænkte pirater og tilknyttede, beslaglagte

genstande fra den EU-ledede flådestyrke til Den

Forenede Republik Tanzania annulleres. Virkningerne

af Rådets afgørelse 2014/198/FUSP af 10. marts

2014 opretholdes, indtil en ny afgørelse er vedtaget.

Rådet for Den Europæiske Union tilpligtes at betale

sagens omkostninger.

Prezes Urzędu Komunikacji Elektronicznej et

Petrotel

Skal artikel 4, stk. 1, første og tredje punktum, i

Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2002/21/EF

af 7. marts 2002 om fælles rammebestemmelser for

elektroniske kommunikationsnet og -tjenester

(rammedirektivet) (EFT… [udelades] 2002, L 108, s.

33, med ændringer) fortolkes således, at hvis en

netudbyder anfægter en afgørelse fra den nationale

tilsynsmyndighed om afregningssatser for

opkaldsterminering i den pågældende udbyders net

(MTR-afgørelse), og i tilslutning hertil anfægter en

efterfølgende afgørelse fra den nationale

tilsynsmyndighed om ændring af en kontrakt mellem

MTR-afgørelsens adressat og en anden virksomhed,

hvorved der foretages en tilpasning af satserne for

afregning af opkaldsterminering i det net, som MTR-

afgørelsens adressat udbyder, til de i MTR-afgørelsen

fastlagte satser (gennemførelsesafgørelsen), kan den

nationale domstol, der har fastslået, at MTR-

afgørelsen [org. s. 2] blev annulleret, henset til artikel

4, stk. 1, fjerde punktum, i direktiv 2002/21/EF og

de interesser, der gør sig gældende hos den

Interessant

Beskæftigelsesministe-

riet

Udenrigsministeriet

Processkridt

Dom

Dato

14.06.16

C-263/14

Udenrigsministeriet

Dom

14.06.16

C-231/15

Erhvervs- og

Vækstministeriet

Erhvervsstyrelsen

14.06.16

EUU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 704: Liste over judicielle aktiviteter pr. 10/6-16 i sager af dansk interesse

virksomhed, der drager fordel af

gennemførelsesafgørelsen, og som følger af

princippet on beskyttelse af de berettigede

forventninger og retssikkerhed, ikke annullere

gennemførelsesafgørelsen; eller skal artikel 4, stk. 1,

første og tredje punktum, i direktiv 2002/21/EF,

sammenholdt med artikel 47 i chartret om

grundlæggende rettigheder, fortolkes således, at den

nationale domstol kan annullere

gennemførelsesafgørelsen fra den nationale

tilsynsmyndighed og følgelig lade de pligter, der

fremgår af gennemførelsesafgørelsen, bortfalde for

perioden indtil retsafgørelsen, såfremt den nationale

domstol antager, at dette er nødvendigt for at sikre en

effektiv retsbeskyttelse af den virksomhed, der har

anfægtet den nationale tilsynsmyndigheds afgørelse,

som havde til formål at gennemføre pligterne i

henhold til den MTR-afgørelse, der senere blev

annulleret?

C-428/15

CAFA:

Sagen vedrører: (1) Finder artikel 15 i forordning

2201/2003 anvendelse på plejesager indledt af en

lokal myndighed i en medlemsstat, når det vil

nødvendiggøre, at et andet organ indleder særskilte

retsforhandlinger i medfør af en anden lovgivning og

muligvis, hvis ikke sandsynligvis, vedrørende andre

faktiske omstændigheder, hvis retten i en anden

medlemsstat påtager sig kompetencen? (2) Hvis dette

er tilfældet, i hvilket omfang, om overhovedet, bør en

ret tage hensyn til den sandsynlige indvirkning, som

en anmodning i henhold til artikel 15 vil have på de

pågældende personers ret til fri bevægelighed, hvis

den tages til følge? (3) Hvis »barnets bedste« i artikel

15, stk. 1, i forordning 2201/2003 kun henviser til

afgørelsen af værneting, hvilke faktorer kan en ret da

tage hensyn til i denne forbindelse, som ikke allerede

er blevet taget i betragtning ved afgørelsen af, om en

anden ret er »bedre egnet«? (4) Kan en ret med

henblik på artikel 15 i forordning 2201/2003 tage

hensyn til materiel ret, processuelle bestemmelser

eller retspraksis fra retterne i den relevante

medlemsstat? (5) I hvilket omfang bør en national ret

ved en prøvelse i henhold til artikel 15 i forordning

2201/2003 tage hensyn til de specifikke

omstændigheder i sagen, herunder moderens ønske

om at flytte til et sted, hvor de sociale myndigheder i

hendes hjemland ikke kan nå hende, for derefter at

føde sit barn i en anden jurisdiktion med et socialt

forsorgssystem, som hun anser for at være mere

gunstigt? (6) Præcis hvilke forhold skal en national ret

tage hensyn til ved afgørelsen af, hvilken ret der er

bedst egnet til at behandle sagen?

Rodríguez Sanchez

1. Er et ansættelsesforhold mellem en »socio-

trabajador« (arbejdstagende andelshaver) og et

»cooperativa de trabajo asociado«

(arbejdsandelsselskab), som det, der er reguleret i

Social- og

Indenrigsministeriet

16.06.16

C-351/14

Beskæftigelsesministe-

riet

Dom

16.06.16

EUU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 704: Liste over judicielle aktiviteter pr. 10/6-16 i sager af dansk interesse

artikel 80 i (den spanske) Ley 27/99 om

andelsselskaber og artikel 89 i Ley 8/2003 om

andelsselskaber i regionen Valencia, omfattet af

anvendelsesområdet for direktiv 2010/18 om »Den

reviderede rammeaftale vedrørende forældreorlov«,

hvilken aftale er defineret i denne rammeaftales § 1,

stk. 2, og kan dette forhold, selv om det i de nationale

retsregler og retspraksis betegnes som

»selskabsmæssigt«, anses for at være et

»ansættelsesforhold« som omfattet af EU-retten?

Såfremt det første spørgsmål besvares benægtende,

ønskes subsidiært følgende oplyst: 2. Skal § 8, stk. 2, i

»Den reviderede rammeaftale vedrørende

forældreorlov« (direktiv 2010/18), nærmere bestemt

den bestemmelse, hvorefter »[g]ennemførelsen af

bestemmelserne i denne aftale [ikke] udgør en gyldig

begrundelse for at sænke det generelle niveau for

beskyttelse af arbejdstagerne på det område, der

dækkes af denne aftale«, fortolkes således, at hvis

medlemsstaten ikke udtrykkeligt har gennemført

direktiv 2010/18, kan det beskyttelsesområde, som

medlemsstaten selv definerede, da den gennemførte

det tidligere direktiv 96/34, ikke indskrænkes? Kun

såfremt et af disse to spørgsmål besvares

bekræftende, og såfremt direktiv 2010/18 kan anses

for at finde anvendelse på et associeret

ansættelsesforhold som sagsøgerens, forelægges af de

grunde, der anføres nedenfor, følgende øvrige

spørgsmål: 3. Skal § 6 i »Den reviderede rammeaftale

vedrørende forældreorlov«, der er knyttet til direktiv

2010/18, fortolkes således, at der er en forpligtelse til,

at den nationale gennemførelsesregel eller -

overenskomst omfatter og tydeliggør arbejdsgivernes

forpligtelse til at »overveje« og »besvare«

arbejdstagernes anmodninger om »ændrede

arbejdstider og/eller -mønstre«, når de vender tilbage

fra forældreorlov, under hensyntagen til både

arbejdsgiveres og arbejdstageres behov, og at

gennemførelseskravet ikke kan anses for at være

opfyldt ved en national retsforskrift eller

selskabsmæssig forskrift, der betinger den faktiske

gennemførelse af denne rettighed af, om

arbejdsgiveren udelukkende på grundlag af eget skøn

vælger at efterkomme de nævnte anmodninger? 4.-

Har § 6 i »Den reviderede rammeaftale vedrørende

forældreorlov« i lyset af artikel 3 i direktiv [2010/18]

og de »afsluttende bestemmelser« i rammeaftalens § 8,

i tilfælde af manglende gennemførelse direkte

horisontal virkning, henset til at der er tale om en

fællesskabsretlig minimumsbestemmelse?

C-291/15

EURO 2004, Hungary Kft.

Skal artikel 181a i Kommissionens forordning (EØF)

nr. 2454/93 af 2. juli 1993 fortolkes således, at den er

til hinder for en medlemsstats praksis, hvorefter

toldværdien fastsættes efter »transaktionsværdien af

lignende varer«, når det skønnes, at den anførte

transaktionsværdi sammenlignet med de statistisk

gennemsnitlige købspriser, der gælder ved import af

Skatteministeriet

Dom

16.06.16

EUU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 704: Liste over judicielle aktiviteter pr. 10/6-16 i sager af dansk interesse

lignende varer, er urimeligt lav og dermed urealistisk,

til trods for, at toldmyndigheden ikke afviser eller på

anden måde rejser tvivl om fakturaens eller

overførselsdokumentets ægthed, der er fremlagt som

bevis for den pris, der faktisk er betalt for de

importerede varer, og uden at importøren fremlægger

yderligere beviser for at godtgøre

transaktionsværdien?

C-290/15

D'Oultremont e.a.

Indebærer artikel 2, litra a), og artikel 3, stk. 2, litra a),

i direktiv 2001/42/EF om vurdering af bestemte

planers og programmers indvirkning på miljøet, at en

lovgivning i form af en anordning, som indeholder

forskellige bestemmelser om opstilling af vindmøller,

herunder vedrørende sikkerhed, kontrol, reetablering

og sikkerhedsstillelse, samt regler for støj, som er

fastlagt i forhold til planzoner, bestemmelser

gældende for indrømmelse af administrative

tilladelser, der giver bygherren ret til at opstille og

drive anlæg, som ubetinget underkastes en

miljøvurdering i henhold til national ret, skal

kvalificeres som »en plan eller et program« i de

nævnte bestemmelsers forstand?

Mateusiak

Skal artikel 18, litra c), i Rådets direktiv 2006/112/EF

af 28. november 2006 om det fælles

merværdiafgiftssystem (EUT L 347, s. 1 ff., med

senere ændringer) fortolkes således, at den

afgiftspligtige persons materielle anlægsaktiver – hvis

den afgiftspligtige person har fradraget momsen ved

erhvervelsen – efter udløbet af den i direktivets artikel

187 fastsatte reguleringsperiode ved hans ophør med

virksomheden ikke skal pålægges afgift og ikke skal

medtages i likvidationsopgørelsen, hvis den

lovbestemte reguleringsperiode for erhvervelsen, som

fastsættes ud fra den forventede levetid i den

afgiftspligtige persons virksomhed, er udløbet, eller

således, at de materielle anlægsaktiver ved den

afgiftspligtige persons ophør med den økonomiske

virksomhed skal pålægges afgift uanset

reguleringsperioden?

Politanò

Sagen vedrører: Skal artikel 47 i Europa-Parlamentets

og Rådets direktiv 2004/18/EF af 31. marts 2004

fortolkes således, at den er til hinder for nationale

bestemmelser på hasardspilsområdet, hvorefter

bekendtgørelsen af et nyt udbud (således som

reguleret ved artikel [10, stk. 9, litra)] g, i lov nr. 44 af

26.4.2012) om udstedelse af koncessioner [fastlægger,

at en deltager udelukkes på grund af manglende

opfyldelse af kravet] om økonomisk og finansiel

formåen, uden at give mulighed for at fremlægge

alternative dokumenter som fastsat i den

overnationale bestemmelse?

Vereniging Openbare Bibliotheken mod

Stichting Leenrecht

Miljøstyrelsen

Energistyrelsen

16.06.16

C-229/15

Skat

Dom

16.06.16

C-225/15

Skatteministeriet

Konkurrence- og

Forbrugerstyrelsen

16.06.16

C-174/15

Kulturministeriet

16.06.16

EUU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 704: Liste over judicielle aktiviteter pr. 10/6-16 i sager af dansk interesse

1. Skal artikel 1, stk. 1, artikel 2, stk. 1, litra b), og

artikel 6, stk. 1, i direktiv 2006/115 fortolkes således,

at »udlån« som omhandlet i disse artikler også

omfatter tilrådighedsstillelse uden direkte eller

indirekte økonomisk eller kommerciel fordel af

ophavsretligt beskyttet materiale såsom romaner,

eventyrsamlinger, biografier, rejseberetninger, børne-

og ungdomslitteratur, når

tilrådighedsstillelsen forestås af en alment tilgængelig

offentlig institution - derved, at en kopi i digital form

(kopi A) placeres på institutionens server, hvorved en

bruger sættes i stand til at kopiere eksemplaret ved

downloading på sin egen computer (kopi B), -

hvorved det eksemplar, som brugeren laver under

downloadingen (kopi B), ikke længere kan bruges

efter et begrænset tidsrum, og - hvorved andre

brugere i dette tidsrum ikke kan downloade kopien

(kopi A) på deres computer?

C-96/15

Saint Louis Sucre

Sagen vedrører: 1) Skal artikel 15, stk. 2 og stk. 8, i

Rådets forordning (EF) nr. 1260/2001 af 19. juni

2001 (1), anvendt i lyset af 9. og 11. betragtning til

forordningen og af dommene Zuckerfabrik Jülich I

og II, samt af fællesskabsrettens almindelige

principper om forbud mod uberettiget berigelse,

proportionalitetsprincippet og friheden til at oprette

og drive egen virksomhed, fortolkes således, at en

sukkerproducent har ret til at få tilbagebetalt

produktionsafgifter, der er betalt for kvotesukker,

som stadig var oplagret den 30. juni 2006, når

ordningen for produktionsafgifter ikke blev

videreført efter denne dato ved Rådets forordning nr.

318/2006 af 20. februar 2006 (2)? 2) a) Såfremt det

forudgående præjudicielle spørgsmål besvares

bekræftende, skal størrelsen af de afgifter, der skal

tilbagebetales til producenterne, kun støttes på den

sukkermængde, der blev oplagret den 30. juni 2006?

b) Såfremt det forudgående præjudicielle spørgsmål

besvares afkræftende, skal den sukkermængde, der

skal anvendes som grundlag for tilbagebetaling af

afgifter, støttes på fællesskabssukkerlagrene mellem

den 1. juli 2001 og den 30. juni 2006? 3) Kan

beregningen af den afgift, der skal tilbagebetales,

gyldigt foretages ved multiplikation af det sukkerlager,

der lægges til grund ved besvarelsen af det andet

præjudicielle spørgsmål, med et vejet gennemsnit af

»gennemsnitlige tab«, der fastslås i løbet af den fælles

markedsordning for sukker 2001/2006, eller skal den

beregnes på en anden måde og hvorledes? 4) Såfremt

de forudgående spørgsmål besvares bekræftende, er

Kommissionens forordning (EF) nr. 164/2007 af 19.

februar 2007 om fastsættelse for produktionsåret

2005/06 af produktionsafgifterne i sukkersektoren (3)

gyldig?

Universal Music International Holding

Sagen vedrører: 1. Skal artikel 5, nr. 3), i forordning

(EF) nr. 44/2001 fortolkes således, at »det sted, hvor

Miljø- og

Fødevareministeriet

Dom

16.06.16

C-12/15

Justitsministeriet

Dom

16.06.16

EUU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 704: Liste over judicielle aktiviteter pr. 10/6-16 i sager af dansk interesse

skadetilføjelsen er foregået« kan anses for at være det

sted i en medlemsstat, hvor skaden er indtrådt, når

skaden udelukkende består i et formuetab, der er en

direkte følge af en ansvarspådragende handling uden

for kontrakt, der er foretaget [org. s. 26] i en anden

medlemsstat? 2. Såfremt spørgsmål 1 besvares

bekræftende: (a). På grundlag af hvilket kriterium eller

ud fra hvilke synspunkter skal de nationale retter ved

deres bedømmelse af, om de er kompetente i henhold

til artikel 5, nr. 3), forordning (EF) nr. 44/2001,

afgøre, om der i det foreliggende tilfælde er tale om et

formuetab, der er en følge af en ansvarspådragende

handling uden for kontrakt (»initialt formuetab« eller

»direkte formuetab«), eller om et formuetab, der er en

»følge« af en andetsteds indtrådt førsteskade

henholdsvis en skade, der flyder af en andetsteds

indtrådt skade (»følgeskade« eller »afledt formuetab«)?

(b). På grundlag af hvilket kriterium eller ud fra hvilke

synspunkter, skal en national ret ved sin bedømmelse

af, om den er kompetent i henhold til artikel 5, nr. 3),

i forordning (EF) nr. 44/2001, afgøre, på hvilket sted

formuetabet – det være sig et direkte eller et afledt

formuetab – i det foreliggende tilfælde er indtrådt

eller må anses for at være indtrådt? 3. Såfremt

spørgsmål 1 besvares bekræftende, skal forordning

(EF) nr. 44/2001 da fortolkes således, at en national

ret, som skal afgøre, om den [org. s. 27] i det

foreliggende tilfælde er kompetent i henhold til

forordningen, ved sin bedømmelse er forpligtet til at

gå ud fra de i denne sammenhæng relevante

anbringender fra sagsøgeren, henholdsvis appellanten,

eller skal den også tage hensyn til, hvad de indstævnte

har anført for at bestride disse anbringender?

C-15/15

New Valmar

Skal artikel 45 TEUF fortolkes således, at denne

bestemmelse er til hinder for en lovgivning i en

delstatsenhed af en medlemsstat, såsom in casu

Vlaamse Gemeenschap i forbundsstaten Belgien,

hvorefter enhver virksomhed, der har sit driftssted på

denne enheds område, i henhold til artikel 52 i lovene

af 18. juli 1966 om brug af sprog i forvaltningssager

(Belgisch Staatsblad af 2.8.1966) i forbindelse med

dekret af 19. juli 1973 fra Vlaamse Gemeenschap

(Belgisch Staatsblad af 6.9.1973) er pålagt en pligt til

at udstede fakturaer af grænseoverskridende karakter

udelukkende på denne delstatsenheds officielle sprog,

idet tilsidesættelse heraf medfører fakturaernes

ugyldighed, som fastslås af retten af egen drift?

Europa-Kommissionen mod Den Portugisiske

Republik

Påstande: Det fastslås, at Den Portugisiske Republik

har tilsidesat sine forpligtelser i henhold til artikel 260,

stk. 1, TEUF, idet den ikke har vedtaget de love og

administrative bestemmelser, der er nødvendige for at

opfylde den dom, der blev afsagt den 7. maj 2009 i

sag C-530/07 (1), Kommissionen mod Den

Portugisiske Republik. Den Portugisiske Republik

Miljøstyrelsen

Dom

21.06.16

C-557/14

Miljøstyrelsen

Dom

22.06.16

EUU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 704: Liste over judicielle aktiviteter pr. 10/6-16 i sager af dansk interesse

tilpligtes at betale en tvangsbøde på 20 196 EUR for

hver dags forsinkelse i opfyldelsen af den ovenfor

nævnte dom, der blev afsagt i sag C-530/07, regnet

fra datoen for afsigelse af dom i nærværende sag og

indtil datoen for opfyldelsen af den dom, der blev

afsagt i den førnævnte sag C-530/07. Den

Portugisiske Republik tilpligtes at betale et fast dagligt

beløb på 2 244 EUR fra datoen for afsigelsen af dom

i den nævnte sag C-530/07 indtil datoen for afsigelse

af dom i nærværende sag eller indtil datoen for

opfyldelsen af den dom, der blev afsagt i den

førnævnte sag C-530/07, såfremt denne dato

indtræffer først. Den Portugisiske Republik tilpligtes

at betale sagens omkostninger.

C-419/15

Thomas Philipps

1. Er artikel 33, stk. 2, første punktum, i Rådets

forordning (EF) nr. 6/2002 af 12. december 2001 om

EF-design til hinder for, at en licenstager, som ikke er

registreret i EF-designregistret, kan gøre krav

gældende på grund af krænkelse af et EF-design?

2. Hvis første spørgsmål besvares benægtende: Kan

den eksklusive licenstager af et EF-design med EF-

designhaverens samtykke gøre krav om erstatning af

egne tab gældende i en sag, som han alene har anlagt i

henhold til artikel 32, stk. 3, i Rådets forordning (EF)

nr. 6/2002 af 12. december 2001 om EF-design, eller

kan han kun indtræde i en sag, som EF-

designhaveren selv har anlagt vedrørende krænkelse

af hans EF-design i henhold til denne bestemmelses

stk. 4?

Nikolajeva

1. Skal en EF-varemærkedomstol også udstede det i

artikel 102, stk. 1, omhandlede forbud, hvis

sagsøgeren ikke har nedlagt påstand herom, og

parterne ikke hævder, at sagsøgte har krænket et EF-

varemærke efter en bestemt dato [org. s. 2] eller truer

med at krænke det, eller udgør det en »særlig grund« i

henhold til denne bestemmelses første punktum, hvis

der ikke er fremsat et sådant krav, og dette forhold

heller ikke gøres gældende? 2. Skal artikel 9, stk. 3,

fortolkes således, at indehaveren af et EF-varemærke

kun kan forlange en rimelig erstatning af en

tredjemand på grundlag af artikel 9, stk. 3, andet

punktum, for benyttelse af et tegn, der er identisk

med EF-varemærket, i perioden fra bekendtgørelse af

EF-varemærkeansøgningen til offentliggørelsen af

registreringen af EF-varemærket, men ikke erstatning

for den sædvanlige værdi af det ved krænkelsen

opnåede og skaden, og der heller ikke foreligger et

krav på en rimelig erstatning for perioden før

bekendtgørelsen af EF-varemærkeansøgningen? 3.

Hvilke typer af udgifter og andre erstatninger

omfatter den rimelige erstatning på grundlag af artikel

9, stk. 3, andet punktum, og kan den bl.a. – og under

hvilke omstændigheder – omfatte erstatning af

varemærkeindehaverens immaterielle skade?

Patent- og

Varemærkestyrelsen

Dom

22.06.16

C-280/15

Patent- og

Varemærkestyrelsen

Dom

22.06.16

EUU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 704: Liste over judicielle aktiviteter pr. 10/6-16 i sager af dansk interesse

C-255/15

Mennens

I. Skal artikel 10, stk. 2, sammenholdt med artikel 2,

litra f, i forordning (EF) nr. 216/2004 fortolkes

således, at udtrykket »billet« er det dokument, der

(også) giver den rejsende ret til transport med det fly,

som vedkommende blev nedgraderet til, [org. s. 2]

uanset om der i dette dokument også er anført

yderligere flyvninger, såsom tilslutnings- eller returfly?

II. a. Såfremt spørgsmål I besvares bekræftende: Skal

artikel 10, stk. 2, sammenholdt med artikel 2, litra f), i

forordning (EF) 261/2004, desuden fortolkes således,

at »billetprisen for flyvningerne« er det beløb, som

den rejsende har betalt for alle de flyvninger, der er

angivet på flybilletten, også selv om nedgraderingen

kun skete for en af flyvningernes vedkommende?

Dowling e.a.

Sagen vedrører: 1) udelukker andet selskabsdirektiv

da under alle omstændigheder, herunder under

omstændighederne i denne sag, udstedelsen af et

påbud i medfør af section 9 i Credit Institutions

(Stabilisation) Act 2010 i henhold til ministerens

opfattelse, hvorefter den er nødvendig, når et sådant

påbud har den virkning, at selskabets kapital forhøjes

uden generalforsamlingens samtykke, at der tildeles

nye aktier, uden at de tilbydes eksisterende aktionærer

som forkøbsret uden generalforsamlingens samtykke,

at den nominelle værdi af selskabets aktier sænkes

uden generalforsamlingens samtykke, og at selskabets

stiftelsesoverenskomst og vedtægter i denne

forbindelse ændres uden generalforsamlingens

samtykke? 2) udgjorde det af High Court i medfør af

section 9 i Credit Institutions (Stabilisation) Act 2010

udstedte påbud i forhold til Irish Life and Permanent

Group Holdings plc og Irish Life and Permanent plc

da en tilsidesættelse af EU-retten?

Cesk�½ rozhlas

Sagen vedrører: Kan public service radio- og tv-

virksomhed, der finansieres af obligatoriske

lovpligtige afgifter, størrelsen af hvilke fastsættes ved

lov, på grundlag af ejerskabtil en radiomodtager,

besiddelse heraf eller ret til at anvende den af andre

retlige grunde, betragtes som »levering af en

tjenesteydelse mod vederlag« som omhandlet i artikel

2, stk. 1, i Rådets sjette direktiv 77/388/EØF om

harmonisering af medlemsstaternes lovgivning om

omsætningsafgifter – Det fælles

merværdiafgiftssystem: ensartet beregningsgrundlag,

som skal fritages for moms i henhold til direktivets

artikel 13, punkt A, stk. 1, litra q), eller er der tale om

ikke-økonomisk virksomhed, der slet ikke er

momspligtig i henhold til sjette direktivs artikel 2, og

hvorpå momsfritagelse i henhold til direktivets artikel

13, punkt A, stk. 1, litra q), derfor ikke finder

anvendelse?

Europa-Kommissionen mod Det Forenede

Kongerige Storbritannien og Nordirland

Transport- og

Bygningsministeriet

Trafik- og

Bygningsstyrelsen

Patent- og

Varemærkestyrelsen

Dom

22.06.16

C-41/15

Erhvervsstyrelsen

22.06.16

C-11/15

Skatteministeriet

SKAT

Dom

22.06.16

C-304/15

Miljø- og

Fødevareministeriet

28.06.16

EUU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 704: Liste over judicielle aktiviteter pr. 10/6-16 i sager af dansk interesse

Påstande: Det fastslås, at Det Forenede Kongerige

Storbritannien og Nordirland som følge af urigtig

anvendelse af direktiv 2001/80/EC om begrænsning

af visse luftforurenende emissioner fra store

fyringsanlæg (1) for så vidt angår

Aberthawkraftværket i Wales har tilsidesat sine

forpligtelser i henhold til artikel 4, stk. 3,

sammenholdt med bilag VI, del A, til direktiv

2001/80/EF om begrænsning af visse

luftforurenende emissioner fra store fyringsanlæg.

Det Forenede Kongerige Storbritannien og

Nordirland tilpligtes at betale sagens omkostninger.

C-292/15

Hörmann Reisen

a. Er det i forbindelse med en udbudsprocedure i

henhold til artikel 5, stk. 1, i forordning (EF) nr.

1370/2007, sammenholdt med direktiv 2004/18/EF

og direktiv 2014/24/EU, i princippet kun

bestemmelserne i disse direktiver, der finder

anvendelse, således at de bestemmelser i forordning

(EF) nr. 1370/2007, der fraviger bestemmelserne i de

pågældende direktiver, ikke skal anvendes?

Remondis

1) Udgør en aftale mellem to lokale myndigheder, på

grundlag af hvilken de lokale myndigheder ved hjælp

af vedtægter stifter et fælles konsortium med egen

juridisk personlighed, som fremover selvstændigt skal

varetage visse opgaver, som hidtil har påhvilet de

deltagende lokale myndigheder, en »offentlig

kontrakt« som omhandlet i artikel 1, stk. 2, litra a), i

Europa- Parlamentets og Rådets direktiv nr.

2004/18/EF af 31. marts 2004 om samordning af

fremgangsmåderne ved indgåelse af offentlige

vareindkøbskontrakter, offentlige

tjenesteydelseskontrakter og offentlige bygge- og

anlægskontrakter (EUT L 134, s. 114), når denne

overdragelse af opgaver vedrører tjenesteydelser som

omhandlet i dette direktiv og sker mod betaling, når

konsortiet udøver opgaver, som går ud over det, der

tidligere påhvilede de deltagende lokale myndigheder,

og når overdragelsen af opgaver ikke hører til »de to

kontrakttyper«, som, skønt de er indgået af offentlige

enheder, ifølge Domstolens retspraksis (senest: dom

Piepenbrock, C-386/11, ECLI:EU:C:2013:385,

præmis 33 ff.) dog ikke falder inden for

anvendelsesområdet for de EU-retlige regler om

offentlige kontrakter?

Belgien mod Kommissionen (appel)

Påstande: Rettens dom af 25. marts 2015 ophæves.

Europa-Kommissionens afgørelse af 27. juli 2011 om

Belgiens statsstøtte til finansiering af screening for

overførbare spongiforme encephalopatier (TSE) hos

kvæg (statsstøtte C 44/08 (ex NN 45/04)) annulleres.

Kommissionen tilpligtes at betale sagens

omkostninger.

Al Matri mod Rådet

Påstande: Rådets gennemførelsesafgørelse

Miljøstyrelsen

Konkurrence- og

Forbrugerstyrelsen

28.06.16

C-51/15

Miljø- og

Fødevareministeriet

Social- og

indenrigsministeriet

Konkurrence- og

Forbrugerstyrelsen

Miljøstyrelsen

30.06.16

C-270/15

Miljø- og

Fødevareministeriet

Dom

30.06.16

T-545/13

Udenrigsministeriet

Dom

30.06.16

EUU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 704: Liste over judicielle aktiviteter pr. 10/6-16 i sager af dansk interesse

2013/409/FUSP ( 1 ) og Rådets

gennemførelsesforordning (EU) nr. 735/2013 ( 2 )

annulleres, for så vidt som de vedrører sagsøgeren.

Rådet for Den Europæiske Union tilpligtes at betale

sagens omkostninger.

T-424/13

Jinan Meide Casting mod Rådet

Påstande: Annullation af Rådets

gennemførelsesforordning (EU) nr. 430/2013 af 13.

maj 2013 om indførelse af en endelig

antidumpingtold og om endelig opkrævning af den

midlertidige told på importen af rørfittings af

deformerbart støbejern med gevind med oprindelse i

Folkerepublikken Kina og Thailand og om afslutning

af proceduren for Indonesien (EUT L 129, s. 1), for

så vidt som den angår sagsøgeren.

Rådet for Den Europæiske Union tilpligtes at betale

sagens omkostninger i forbindelse med den

foreliggende sag.

Europa-Kommissionen mod Republikken Polen

Påstande: Det fastslås, at Republikken Polen har

tilsidesat sine forpligtelser i henhold til artikel 2, nr.

19), 20), 26) og 27), artikel 8, stk. 1, artikel 9, stk. 2,

artikel 10, stk. 3, og artikel 11, stk. 5, i og bilag V

(punkt 1.3, 1.3.4, 1.3.5, 1.4 og 2.4.1) og bilag VII (del

A, punkt 7.2-7.10) til Europa-Parlamentets og Rådets

direktiv 2000/60/EF af 23. oktober 2000 om

fastlæggelse af en ramme for Fællesskabets

vandpolitiske foranstaltninger ( 1 ), idet den ikke, ikke

fuldstændigt eller ikke korrekt har gennemført disse

bestemmelser, og at den har tilsidesat sine

forpligtelser i henhold til dette direktivs artikel 24.

Republikken Polen tilpligtes at betale sagens

omkostninger.

Ormaetxea Garai et Lorenzo Almendros

Gør en fortolkning af Europa-Parlamentets og

Rådets direktiv 2002/21/EF af 7. marts 2002 om

fælles rammebestemmelser for elektroniske

kommunikationsnet og -tjenester det muligt – ud fra

et synspunkt om en effektiv beskyttelse af de

generelle interesser, som påhviler det nationale

tilsynsorgan på området – at anse det for foreneligt

med dette direktiv, når den nationale lovgiver

opretter et regulerings- og tilsynsorgan, der er en

institution af ikke-specialiseret karakter, som samler

de hidtidige tilsynsmyndigheder – bl.a. på

energiområdet og områderne for telekommunikation

og konkurrence – i ét enkelt organ? Skal de

betingelser vedrørende »uafhængighed« hos de

nationale tilsynsmyndigheder på området for

elektroniske kommunikationsnet og -tjenester, der

henvises til i artikel 3, stk. 2 og 3a, i direktiv

2002/21/EF som ændret ved direktiv 2009/140/EF,

svare til de krav, der stilles til de nationale

databeskyttelsesmyndigheder efter artikel 28 i direktiv

95/46/EF? Finder den retspraksis, der fremgår af

dom afsagt af Den Europæiske Unions Domstol den

Erhvervsstyrelsen

Miljøstyrelsen

Dom

30.06.16

C-648/13

Miljøstyrelsen

Dom

30.06.16

C-424/15

Energistyrelsen

30.06.16

EUU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 704: Liste over judicielle aktiviteter pr. 10/6-16 i sager af dansk interesse

8. april 2014, anvendelse på et tilfælde, hvor de

ansvarlige i en national tilsynsmyndighed inden for

telekommunikationsområdet afskediges inden

udløbet af deres mandat på grund af kravene inden

for en ny retlig ramme, hvorved der oprettes et

tilsynsorgan, der samler flere nationale

tilsynsmyndigheder fra de sektorer, der føres tilsyn

med? Kan denne afskedigelse, der er fremskyndet

alene på grund af ikrafttrædelsen af en national lov og

ikke på grund af et pludseligt tab af de pågældendes

personlige forudsætninger, der på forhånd blev fastsat

i national ret, anses for at være forenelig med

bestemmelserne i artikel 3, stk. 3a i direktiv

2002/21/EF?

C-276/15

Hecht-Pharma

1. Er artikel 3, nr. 1) og 2), i direktiv 2001/83/EF til

hinder for en national bestemmelse som § 21, stk. 2,

nr. 1), i [Gesetz über den Verkehr mit Arzneimitteln

(lov om handel med lægemidler, herefter »AMG«)],

hvorefter der ikke kræves tilladelse til et lægemiddel,

der er beregnet til brug hos mennesker, og som, fordi

det påviseligt ofte bliver ordineret af læger eller

tandlæger, for så vidt angår de væsentlige

produktionstrin og inden for rammerne af normal

apoteksdrift fremstilles på et apotek i en mængde på

op til et hundrede pakninger om dagen, der er færdige

til udlevering, og som er beregnet til at blive udleveret

inden for rammerne af den eksisterende tilladelse til

apoteksdrift? For det tilfælde, at spørgsmål 1 skal

besvares bekræftende, spørges: [org. s. 3] 2. Gælder

dette resultat også, såfremt en national bestemmelse

som AMG’s § 21, stk. 2, nr. 1), fortolkes således, at

der ikke kræves tilladelse til et lægemiddel, der er

beregnet til brug hos mennesker, og som, fordi det

påviseligt ofte bliver ordineret af læger eller

tandlæger, for så vidt angår de væsentlige

produktionstrin og inden for rammerne af normal

apoteksdrift fremstilles på et apotek i en mængde på

op til et hundrede pakninger om dagen, der er færdige

til udlevering, og som er beregnet til at blive udleveret

inden for rammerne af den eksisterende tilladelse til

apoteksdrift, hvis lægemidlet enten efter lægerecept,

der ikke nødvendigvis skal være udstedt inden

fremstillingen, udleveres til en bestemt patient, eller

tilberedes på apoteket ifølge forskrifterne i en

farmakopé og er bestemt til direkte udlevering til

patienterne? [Org. s. 4]

Lesoochranárske zoskupenie VLK

Er det muligt at sikre adgangen til effektive retsmidler

og retten til en upartisk domstol, som fastlagt i artikel

47 i Den Europæiske Unions charter om

grundlæggende rettigheder, i tilfælde af en formodet

krænkelse af retten til et højt miljøbeskyttelsesniveau,

som gennemført på de af Den Europæiske Union

fastsatte betingelser, i særdeleshed ved Rådets direktiv

92/43/EØF af 21. maj 1992 om bevaring af

naturtyper samt vilde dyr og planter, og navnlig

Sundheds- og

Ældreministeriet

Lægemiddelstyrelsen

30.06.16

C-243/15

Miljø- og

Fødevareministeriet

Miljøstyrelsen

30.06.16

EUU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 704: Liste over judicielle aktiviteter pr. 10/6-16 i sager af dansk interesse

[retten til] at bidrage til høring af offentligheden

angående et projekt, der kan have væsentlig

indvirkning [org. s. 2] på særlige bevaringsområder i

det europæiske økologiske net under betegnelsen

NATURA 2000, samt de rettigheder, som sagsøgeren

i sin egenskab af national almennyttig

miljøbeskyttelsesorganisation gør gældende i henhold

til artikel 9 i konventionen om adgang til oplysninger,

offentlig deltagelse i beslutningsprocesser samt

adgang til klage og domstolsprøvelse på

miljøområdet, og inden for de grænser, der er fastlagt

i Domstolens dom af 8. marts 2011, C-240/09, selv

når den nationale ret afbryder domstolsprøvelsen i en

tvist angående vurderingen af en afgørelse, hvormed

[denne organisation] er blevet nægtet status som part i

en administrativ procedure vedrørende udstedelse af

en tilladelse, således som det er sket i den

foreliggende sag, og opfordrer [organisationen] til at

anlægge sag og gøre gældende, at organisationen er

blevet forbigået i denne administrative procedure?

C-205/15

Toma

Kan artikel 4, stk. 3, TEU og artikel 20, 21 og 47 i

Den Europæiske Unions charter om grundlæggende

rettigheder fortolkes således, at de er til hinder for en

lovgivning som forfatningens artikel 16 og artikel 30 i

[Ordonanța de urgență a Guvernului] nr. 80/2013,

hvorefter der kun er lighed for loven mellem borgere,

der er fysiske personer, og ikke mellem disse og

offentligretlige juridiske personer, og som på forhånd

fritager offentligretlige juridiske personer for betaling

af stempelafgifter og depositum for at få adgang til

domstolsprøvelse, mens fysiske personers adgang til

domstolsprøvelse betinges af betalingen af

stempelafgift/depositum?

Verein für Konsumenteninformation

Sagen vedrører: 1. Agerer et inkassobureau, som i

forbindelse med erhvervsmæssig inddrivelse af

tilgodehavender på vegne af sin ordregiver tilbyder

dennes debitorer at indgå afdragsordninger, i hvilken

forbindelse der beregnes omkostninger i forbindelse

med hans aktivitet, som i sidste ende skal betales af

debitorerne, som »kreditformidler« som omhandlet i

artikel 3, litra f), i Europa-Parlamentets og Rådets

direktiv 2008/48/EF af 23. april 2008 om

forbrugerkreditaftaler og om ophævelse af Rådets

direktiv 87/102/EØF? 2. Hvis det første spørgsmål

besvares bekræftende: Er en aftale om en

afdragsordning, der gennem et inkassobureau indgås

mellem en debitor og dennes kreditor, en »gratis

henstand« som omhandlet i artikel 2, stk. 2, litra j), i

direktiv 2008/48/EF, hvis debitoren i denne aftale

kun forpligter sig til at betale det ubetalte

tilgodehavende samt de renter og omkostninger, som

han ifølge loven i forvejen skulle have betalt for at

være i mora, altså også uden en sådan aftale?

DNB Banka

1) Kan der bestå en selvstændig gruppe af personer

Justitsministeriet

Dom

30.06.16

C-127/15

Justitsministeriet

Finanstilsynet

30.06.16

C-326/15

Skatteministeriet

SKAT

Mundtlig

forhandling

30.06.16

EUU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 704: Liste over judicielle aktiviteter pr. 10/6-16 i sager af dansk interesse

som omhandlet i direktivets artikel 132, stk. 1, litra f),

når medlemmerne af gruppen har hjemsted i

forskellige medlemsstater i Den Europæiske Union,

hvor den nævnte bestemmelse i direktivet er blevet

gennemført med forskellige betingelser, som ikke er

forenelige? 2) Kan en medlemsstat begrænse en

afgiftspligtig persons ret til at anvende

afgiftsfritagelsen i direktivets artikel 132, stk. 1, litra

f), når den afgiftspligtige person opfylder samtlige

betingelser for at anvende fritagelsen i sin

medlemsstat, men hvor denne bestemmelse i de

nationale lovgivninger i de medlemsstater, hvor andre

medlemmer af gruppen har hjemsted, er blevet

gennemført med restriktioner, der begrænser

afgiftspligtige personer fra andre medlemsstaters

mulighed for at anvende den tilsvarende

merværdiafgiftsfritagelse i deres egen medlemsstat? 3)

Kan afgiftsfritagelsen i direktivets artikel 132, stk. 1,

litra f), anvendes på nogle tjenesteydelser i den

medlemsstat, hvor ydelsesmodtageren, som skal

betale merværdiafgift, har hjemsted, når

tjenesteyderen, som skal betale merværdiafgift, i en

anden medlemsstat har anvendt merværdiafgift på

disse tjenesteydelser efter de almindelige regler, dvs. i

den tro, at merværdiafgiften på disse tjenesteydelser i

henhold til direktivets artikel 196 skulle betales i den

medlemsstat, hvor ydelsesmodtageren har hjemsted?

4) Skal begrebet »selvstændig gruppe af personer«

som omhandlet i direktivets artikel 132, stk. 1, litra f),

forstås som en særskilt juridisk person, hvis oprettelse

er godtgjort ved en specifik aftale om stiftelse af den

selvstændige gruppe af personer? Såfremt svaret på

dette spørgsmål er, at den selvstændige gruppe af

personer ikke skal anses for en særskilt enhed, skal

begrebet selvstændig gruppe af personer da forstås

som en gruppe af forbundne virksomheder, inden for

hvilken der inden for rammerne af deres sædvanlige

økonomiske virksomhed gensidigt leveres

supportydelser med henblik på udøvelsen af deres

erhvervsvirksomhed, og kan det forhold, at en sådan

gruppe består, godtgøres med

tjenesteydelseskontrakter eller via dokumentation for

interne afregningspriser? 5) Kan en medlemsstat

begrænse en afgiftspligtig persons ret til at anvende

merværdiafgiftsfritagelsen i direktivets artikel 132, stk.

1, litra f), når den afgiftspligtige person har anvendt et

tillægsgebyr på transaktionerne i henhold til kravene i

lovgivningen om direkte beskatning i den

medlemsstat, hvor den afgiftspligtige har hjemsted? 6)

Finder afgiftsfritagelsen i direktivets artikel 132, stk.

1, litra f), anvendelse på tjenesteydelser, der modtages

fra tredjelande? Dvs. kan et medlem af en selvstændig

gruppe af personer som omhandlet i den nævnte

bestemmelse i direktivet, der inden for gruppen

leverer ydelser til andre medlemmer af gruppen, være

en afgiftspligtig person fra et tredjeland?