Orientering af Folketinget om underskrivelse af politisk
erklæring vedrørende samarbejde mellem Nordsø-landene om
udbygning af vedvarende energi og el-net
Ministeren
Dato
6. juni 2016
J nr.
2016-147
I forbindelse med Energirådsmødet den 6. juni 2016 i Luxembourg har
energiministrene fra en række Nordeuropæiske lande - Nederlandene, Tyskland,
England, Norge, Frankrig, Storbritannien, Irland, Belgien, Sverige samt
Luxembourg – EU-Kommissionen og Danmark underskrevet en politisk erklæring
om at etablere et formelt samarbejde om udbygning med vedvarende energi og el-
net i Nordsøen. Den politiske erklæring for samarbejdet er vedhæftet dette notat.
Et af de centrale formål med Energiunionen er at bane vejen for et fuldt integreret
indre marked for elektricitet samt at opretholde EU’s position som førende inden for
vedvarende energi. Disse ambitioner forudsætter en langt større koordinering og
integrering af energipolitikken på regionalt og EU-niveau.
EU-Kommissionen har estimeret, at el-produktion fra Nordsøen kan have potentiale
til at dække 4-12 % af EU’s samlede el-forbrug i 2030
1
. Hvis potentialet i Nordsøen
skal udnyttes, kræver det en fokuseret indsats fra Nordsø-landene for at fjerne
barrierer for en omkostningseffektiv udbygning med offshorevind samt et bedre
samarbejde om at udvikle el-net, så el-produktionen kommer regionen og EU til
gode. Særligt forventes en højere grad af standardisering af Nordsø-landenes
regler og krav til offshorevindmøller samt en bedre koordinering af timing for udbud
at kunne reducere omkostningerne til offshorevindudbygning i Nordsøen.
Et sundt investeringsmiljø i Nordsøen kan forhåbentligt komme danske
virksomheder med ekspertise inden for etablering og udvikling af offshorevind til
gavn, uanset om vindmøller opstilles på dansk eller andre Nordsø-landes
havterritorie.
Underskrivelsen indebærer ikke nogen juridiske forpligtelser for Danmark.
”Meddelelse fra Kommissionen til Europa-Parlamentet og Rådet: Opfyldelse af
elsammenkoblingsmålet på 10 % - Europas elnet gøres klar til 2020”
http://ec.europa.eu/transparency/regdoc/rep/1/2015/DA/1-2015-82-DA-F1-1.PDF
1
Energi-, Forsynings- og
Klimaministeriet
Stormgade 2-6
1470 København K
T: +45 3392 2800
Side 1/1
www.efkm.dk