EUU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 726: Liste over judicielle sager af dansk interesse pr. 17/6-16

Europaudvalget 2015-16
EUU Alm.del Bilag 726
Offentligt

Udenrigsministeriet

Juridisk Tjeneste, EU-retskontoret

Asiatisk Plads 2 – 1448 København K

Tlf.: 33 92 03 24 Fax: 33 92 03 03

Liste over judicielle aktiviteter i sager af dansk interesse

JTEU j.nr. 2015 - 30240

17. juni 2016

Til orientering fremsendes nedenstående liste over EU-Domstolens aktiviteter i de kommende tre uger

i retssager, som har den danske regerings interesse. For så vidt angår sager, hvor der er nedsat

procesdelegation, indeholder listen oplysninger om tidspunktet for mundtlig forhandling, fremsættelse

af generaladvokatens forslag til afgørelse (GA) og afsigelse af dom. I sager, der i øvrigt følges af den

danske regering, oplyses der om tidspunkt for generaladvokatens forslag til afgørelse og afsigelse af

dom. Generaladvokatens udtalelser og EU-Domstolens domme offentliggøres på EU-Domstolens

hjemmeside (http://curia.europa.eu/) på selve datoen for fremsættelse eller afsigelse.

Der tages forbehold for, at listen er udarbejdet på baggrund af EU-Domstolens retslister, og at EU-

Domstolen med kort varsel kan foretage ændringer i egne retslister.

Liste over sager, hvor der nedsat procesdelegation:

Sagsnr.

C-115/15

Titel og kort sagsresumé

Sagen vedrører: 1) Skal en tredjelandsstatsborger, som

er tidligere ægtefælle til en unionsborger, kunne

godtgøre, at den tidligere ægtefælle udøvede sine

traktatsikrede rettigheder i værtsmedlemsstaten på

tidspunktet for deres skilsmisse, for at bevare sin ret

til ophold i henhold til artikel 13, stk. 2, i direktiv

2004/38/EF? 2) Har en unionsborger i henhold til

EU-retten ret til ophold i en værtsmedlemsstat i

medfør af artikel 20 TEUF og 21 TEUF under

omstændigheder, hvor den eneste stat i EU, hvor

borgeren har ret til ophold, er den stat, hvor

vedkommende er statsborger, men hvor en

kompetent domstol har fastslået, at en udsendelse af

denne borger fra værtsmedlemsstaten til den stat,

hvor vedkommende er statsborger, udgør en

krænkelse af dennes rettigheder i henhold til EMRK’s

artikel 8 eller chartrets artikel 7? 3) Hvis

unionsborgeren i spørgsmål 2 ovenfor er et barn, har

den forælder, der har forældremyndigheden over

barnet alene, i så fald en afledt ret til ophold i

værtsmedlemsstaten, hvis barnet ville være nødsaget

til at følge forælderen, hvis denne blev udsendt fra

værtsmedlemsstaten? 4) Har et barn ret til ophold i

værtsmedlemsstaten i henhold til artikel 12 i

forordning (EØF) nr. 1612/68 (nu artikel 10 i

forordning (EU) nr. 492/2011), hvis den af barnets

forældre, der er unionsborger, og som har været

beskæftiget i værtsmedlemsstaten, ikke længere

Deltager i PD

Udenrigsministeriet

Justitsministeriet

Udlændinge-,

Integrations-, og

Boligministeriet

Processkridt

Dom

Dato

30.06.16

EUU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 726: Liste over judicielle sager af dansk interesse pr. 17/6-16

opholder sig i værtsmedlemsstaten, når barnet

påbegynder uddannelse i den pågældende stat?

Liste over sager, der i øvrigt følges af den danske regering:

Sagsnr.

C-15/15

Titel og kort sagsresumé

New Valmar

Skal artikel 45 TEUF fortolkes således, at denne

bestemmelse er til hinder for en lovgivning i en

delstatsenhed af en medlemsstat, såsom in casu

Vlaamse Gemeenschap i forbundsstaten Belgien,

hvorefter enhver virksomhed, der har sit driftssted på

denne enheds område, i henhold til artikel 52 i lovene

af 18. juli 1966 om brug af sprog i forvaltningssager

(Belgisch Staatsblad af 2.8.1966) i forbindelse med

dekret af 19. juli 1973 fra Vlaamse Gemeenschap

(Belgisch Staatsblad af 6.9.1973) er pålagt en pligt til

at udstede fakturaer af grænseoverskridende karakter

udelukkende på denne delstatsenheds officielle sprog,

idet tilsidesættelse heraf medfører fakturaernes

ugyldighed, som fastslås af retten af egen drift?

Europa-Kommissionen mod Den Portugisiske

Republik

Påstande: Det fastslås, at Den Portugisiske Republik

har tilsidesat sine forpligtelser i henhold til artikel 260,

stk. 1, TEUF, idet den ikke har vedtaget de love og

administrative bestemmelser, der er nødvendige for at

opfylde den dom, der blev afsagt den 7. maj 2009 i

sag C-530/07 (1), Kommissionen mod Den

Portugisiske Republik. Den Portugisiske Republik

tilpligtes at betale en tvangsbøde på 20 196 EUR for

hver dags forsinkelse i opfyldelsen af den ovenfor

nævnte dom, der blev afsagt i sag C-530/07, regnet

fra datoen for afsigelse af dom i nærværende sag og

indtil datoen for opfyldelsen af den dom, der blev

afsagt i den førnævnte sag C-530/07. Den

Portugisiske Republik tilpligtes at betale et fast dagligt

beløb på 2 244 EUR fra datoen for afsigelsen af dom

i den nævnte sag C-530/07 indtil datoen for afsigelse

af dom i nærværende sag eller indtil datoen for

opfyldelsen af den dom, der blev afsagt i den

førnævnte sag C-530/07, såfremt denne dato

indtræffer først. Den Portugisiske Republik tilpligtes

at betale sagens omkostninger.

Thomas Philipps

1. Er artikel 33, stk. 2, første punktum, i Rådets

forordning (EF) nr. 6/2002 af 12. december 2001 om

EF-design til hinder for, at en licenstager, som ikke er

registreret i EF-designregistret, kan gøre krav

gældende på grund af krænkelse af et EF-design?

2. Hvis første spørgsmål besvares benægtende: Kan

den eksklusive licenstager af et EF-design med EF-

Interessant

Miljøstyrelsen

Processkridt

Dom

Dato

21.06.16

C-557/14

Miljøstyrelsen

Dom

22.06.16

C-419/15

Patent- og

Varemærkestyrelsen

Dom

22.06.16

EUU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 726: Liste over judicielle sager af dansk interesse pr. 17/6-16

designhaverens samtykke gøre krav om erstatning af

egne tab gældende i en sag, som han alene har anlagt i

henhold til artikel 32, stk. 3, i Rådets forordning (EF)

nr. 6/2002 af 12. december 2001 om EF-design, eller

kan han kun indtræde i en sag, som EF-

designhaveren selv har anlagt vedrørende krænkelse

af hans EF-design i henhold til denne bestemmelses

stk. 4?

C-280/15

Nikolajeva

1. Skal en EF-varemærkedomstol også udstede det i

artikel 102, stk. 1, omhandlede forbud, hvis

sagsøgeren ikke har nedlagt påstand herom, og

parterne ikke hævder, at sagsøgte har krænket et EF-

varemærke efter en bestemt dato [org. s. 2] eller truer

med at krænke det, eller udgør det en »særlig grund« i

henhold til denne bestemmelses første punktum, hvis

der ikke er fremsat et sådant krav, og dette forhold

heller ikke gøres gældende? 2. Skal artikel 9, stk. 3,

fortolkes således, at indehaveren af et EF-varemærke

kun kan forlange en rimelig erstatning af en

tredjemand på grundlag af artikel 9, stk. 3, andet

punktum, for benyttelse af et tegn, der er identisk

med EF-varemærket, i perioden fra bekendtgørelse af

EF-varemærkeansøgningen til offentliggørelsen af

registreringen af EF-varemærket, men ikke erstatning

for den sædvanlige værdi af det ved krænkelsen

opnåede og skaden, og der heller ikke foreligger et

krav på en rimelig erstatning for perioden før

bekendtgørelsen af EF-varemærkeansøgningen? 3.

Hvilke typer af udgifter og andre erstatninger

omfatter den rimelige erstatning på grundlag af artikel

9, stk. 3, andet punktum, og kan den bl.a. – og under

hvilke omstændigheder – omfatte erstatning af

varemærkeindehaverens immaterielle skade?

Mennens

I. Skal artikel 10, stk. 2, sammenholdt med artikel 2,

litra f, i forordning (EF) nr. 216/2004 fortolkes

således, at udtrykket »billet« er det dokument, der

(også) giver den rejsende ret til transport med det fly,

som vedkommende blev nedgraderet til, [org. s. 2]

uanset om der i dette dokument også er anført

yderligere flyvninger, såsom tilslutnings- eller returfly?

II. a. Såfremt spørgsmål I besvares bekræftende: Skal

artikel 10, stk. 2, sammenholdt med artikel 2, litra f), i

forordning (EF) 261/2004, desuden fortolkes således,

at »billetprisen for flyvningerne« er det beløb, som

den rejsende har betalt for alle de flyvninger, der er

angivet på flybilletten, også selv om nedgraderingen

kun skete for en af flyvningernes vedkommende?

Dowling e.a.

Sagen vedrører: 1) udelukker andet selskabsdirektiv

da under alle omstændigheder, herunder under

omstændighederne i denne sag, udstedelsen af et

påbud i medfør af section 9 i Credit Institutions

(Stabilisation) Act 2010 i henhold til ministerens

opfattelse, hvorefter den er nødvendig, når et sådant

påbud har den virkning, at selskabets kapital forhøjes

Patent- og

Varemærkestyrelsen

Dom

22.06.16

C-255/15

Transport- og

Bygningsministeriet

Trafik- og

Bygningsstyrelsen

Patent- og

Varemærkestyrelsen

Dom

22.06.16

C-41/15

Erhvervsstyrelsen

22.06.16

EUU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 726: Liste over judicielle sager af dansk interesse pr. 17/6-16

uden generalforsamlingens samtykke, at der tildeles

nye aktier, uden at de tilbydes eksisterende aktionærer

som forkøbsret uden generalforsamlingens samtykke,

at den nominelle værdi af selskabets aktier sænkes

uden generalforsamlingens samtykke, og at selskabets

stiftelsesoverenskomst og vedtægter i denne

forbindelse ændres uden generalforsamlingens

samtykke? 2) udgjorde det af High Court i medfør af

section 9 i Credit Institutions (Stabilisation) Act 2010

udstedte påbud i forhold til Irish Life and Permanent

Group Holdings plc og Irish Life and Permanent plc

da en tilsidesættelse af EU-retten?

C-11/15

Cesk�½ rozhlas

Sagen vedrører: Kan public service radio- og tv-

virksomhed, der finansieres af obligatoriske

lovpligtige afgifter, størrelsen af hvilke fastsættes ved

lov, på grundlag af ejerskabtil en radiomodtager,

besiddelse heraf eller ret til at anvende den af andre

retlige grunde, betragtes som »levering af en

tjenesteydelse mod vederlag« som omhandlet i artikel

2, stk. 1, i Rådets sjette direktiv 77/388/EØF om

harmonisering af medlemsstaternes lovgivning om

omsætningsafgifter – Det fælles

merværdiafgiftssystem: ensartet beregningsgrundlag,

som skal fritages for moms i henhold til direktivets

artikel 13, punkt A, stk. 1, litra q), eller er der tale om

ikke-økonomisk virksomhed, der slet ikke er

momspligtig i henhold til sjette direktivs artikel 2, og

hvorpå momsfritagelse i henhold til direktivets artikel

13, punkt A, stk. 1, litra q), derfor ikke finder

anvendelse?

Europa-Kommissionen mod Det Forenede

Kongerige Storbritannien og Nordirland

Påstande: Det fastslås, at Det Forenede Kongerige

Storbritannien og Nordirland som følge af urigtig

anvendelse af direktiv 2001/80/EC om begrænsning

af visse luftforurenende emissioner fra store

fyringsanlæg (1) for så vidt angår

Aberthawkraftværket i Wales har tilsidesat sine

forpligtelser i henhold til artikel 4, stk. 3,

sammenholdt med bilag VI, del A, til direktiv

2001/80/EF om begrænsning af visse

luftforurenende emissioner fra store fyringsanlæg.

Det Forenede Kongerige Storbritannien og

Nordirland tilpligtes at betale sagens omkostninger.

Hörmann Reisen

a. Er det i forbindelse med en udbudsprocedure i

henhold til artikel 5, stk. 1, i forordning (EF) nr.

1370/2007, sammenholdt med direktiv 2004/18/EF

og direktiv 2014/24/EU, i princippet kun

bestemmelserne i disse direktiver, der finder

anvendelse, således at de bestemmelser i forordning

(EF) nr. 1370/2007, der fraviger bestemmelserne i de

pågældende direktiver, ikke skal anvendes?

Remondis

1) Udgør en aftale mellem to lokale myndigheder, på

Skatteministeriet

SKAT

Dom

22.06.16

C-304/15

Miljø- og

Fødevareministeriet

Miljøstyrelsen

28.06.16

C-292/15

Konkurrence- og

Forbrugerstyrelsen

28.06.16

C-51/15

Miljø- og

Fødevareministeriet

30.06.16

EUU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 726: Liste over judicielle sager af dansk interesse pr. 17/6-16

grundlag af hvilken de lokale myndigheder ved hjælp

af vedtægter stifter et fælles konsortium med egen

juridisk personlighed, som fremover selvstændigt skal

varetage visse opgaver, som hidtil har påhvilet de

deltagende lokale myndigheder, en »offentlig

kontrakt« som omhandlet i artikel 1, stk. 2, litra a), i

Europa- Parlamentets og Rådets direktiv nr.

2004/18/EF af 31. marts 2004 om samordning af

fremgangsmåderne ved indgåelse af offentlige

vareindkøbskontrakter, offentlige

tjenesteydelseskontrakter og offentlige bygge- og

anlægskontrakter (EUT L 134, s. 114), når denne

overdragelse af opgaver vedrører tjenesteydelser som

omhandlet i dette direktiv og sker mod betaling, når

konsortiet udøver opgaver, som går ud over det, der

tidligere påhvilede de deltagende lokale myndigheder,

og når overdragelsen af opgaver ikke hører til »de to

kontrakttyper«, som, skønt de er indgået af offentlige

enheder, ifølge Domstolens retspraksis (senest: dom

Piepenbrock, C-386/11, ECLI:EU:C:2013:385,

præmis 33 ff.) dog ikke falder inden for

anvendelsesområdet for de EU-retlige regler om

offentlige kontrakter?

C-270/15

Belgien mod Kommissionen (appel)

Påstande: Rettens dom af 25. marts 2015 ophæves.

Europa-Kommissionens afgørelse af 27. juli 2011 om

Belgiens statsstøtte til finansiering af screening for

overførbare spongiforme encephalopatier (TSE) hos

kvæg (statsstøtte C 44/08 (ex NN 45/04)) annulleres.

Kommissionen tilpligtes at betale sagens

omkostninger.

Al Matri mod Rådet

Påstande: Rådets gennemførelsesafgørelse

2013/409/FUSP ( 1 ) og Rådets

gennemførelsesforordning (EU) nr. 735/2013 ( 2 )

annulleres, for så vidt som de vedrører sagsøgeren.

Rådet for Den Europæiske Union tilpligtes at betale

sagens omkostninger.

Jinan Meide Casting mod Rådet

Påstande: Annullation af Rådets

gennemførelsesforordning (EU) nr. 430/2013 af 13.

maj 2013 om indførelse af en endelig

antidumpingtold og om endelig opkrævning af den

midlertidige told på importen af rørfittings af

deformerbart støbejern med gevind med oprindelse i

Folkerepublikken Kina og Thailand og om afslutning

af proceduren for Indonesien (EUT L 129, s. 1), for

så vidt som den angår sagsøgeren.

Rådet for Den Europæiske Union tilpligtes at betale

sagens omkostninger i forbindelse med den

foreliggende sag.

Europa-Kommissionen mod Republikken Polen

Påstande: Det fastslås, at Republikken Polen har

tilsidesat sine forpligtelser i henhold til artikel 2, nr.

19), 20), 26) og 27), artikel 8, stk. 1, artikel 9, stk. 2,

Social- og

indenrigsministeriet

Konkurrence- og

Forbrugerstyrelsen

Miljøstyrelsen

Miljø- og

Fødevareministeriet

Dom

30.06.16

T-545/13

Udenrigsministeriet

Dom

30.06.16

T-424/13

Erhvervsstyrelsen

Miljøstyrelsen

Dom

30.06.16

C-648/13

Miljøstyrelsen

Dom

30.06.16

EUU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 726: Liste over judicielle sager af dansk interesse pr. 17/6-16

artikel 10, stk. 3, og artikel 11, stk. 5, i og bilag V

(punkt 1.3, 1.3.4, 1.3.5, 1.4 og 2.4.1) og bilag VII (del

A, punkt 7.2-7.10) til Europa-Parlamentets og Rådets

direktiv 2000/60/EF af 23. oktober 2000 om

fastlæggelse af en ramme for Fællesskabets

vandpolitiske foranstaltninger ( 1 ), idet den ikke, ikke

fuldstændigt eller ikke korrekt har gennemført disse

bestemmelser, og at den har tilsidesat sine

forpligtelser i henhold til dette direktivs artikel 24.

Republikken Polen tilpligtes at betale sagens

omkostninger.

C-424/15

Ormaetxea Garai et Lorenzo Almendros

Gør en fortolkning af Europa-Parlamentets og

Rådets direktiv 2002/21/EF af 7. marts 2002 om

fælles rammebestemmelser for elektroniske

kommunikationsnet og -tjenester det muligt – ud fra

et synspunkt om en effektiv beskyttelse af de

generelle interesser, som påhviler det nationale

tilsynsorgan på området – at anse det for foreneligt

med dette direktiv, når den nationale lovgiver

opretter et regulerings- og tilsynsorgan, der er en

institution af ikke-specialiseret karakter, som samler

de hidtidige tilsynsmyndigheder – bl.a. på

energiområdet og områderne for telekommunikation

og konkurrence – i ét enkelt organ? Skal de

betingelser vedrørende »uafhængighed« hos de

nationale tilsynsmyndigheder på området for

elektroniske kommunikationsnet og -tjenester, der

henvises til i artikel 3, stk. 2 og 3a, i direktiv

2002/21/EF som ændret ved direktiv 2009/140/EF,

svare til de krav, der stilles til de nationale

databeskyttelsesmyndigheder efter artikel 28 i direktiv

95/46/EF? Finder den retspraksis, der fremgår af

dom afsagt af Den Europæiske Unions Domstol den

8. april 2014, anvendelse på et tilfælde, hvor de

ansvarlige i en national tilsynsmyndighed inden for

telekommunikationsområdet afskediges inden

udløbet af deres mandat på grund af kravene inden

for en ny retlig ramme, hvorved der oprettes et

tilsynsorgan, der samler flere nationale

tilsynsmyndigheder fra de sektorer, der føres tilsyn

med? Kan denne afskedigelse, der er fremskyndet

alene på grund af ikrafttrædelsen af en national lov og

ikke på grund af et pludseligt tab af de pågældendes

personlige forudsætninger, der på forhånd blev fastsat

i national ret, anses for at være forenelig med

bestemmelserne i artikel 3, stk. 3a i direktiv

2002/21/EF?

Hecht-Pharma

1. Er artikel 3, nr. 1) og 2), i direktiv 2001/83/EF til

hinder for en national bestemmelse som § 21, stk. 2,

nr. 1), i [Gesetz über den Verkehr mit Arzneimitteln

(lov om handel med lægemidler, herefter »AMG«)],

hvorefter der ikke kræves tilladelse til et lægemiddel,

der er beregnet til brug hos mennesker, og som, fordi

det påviseligt ofte bliver ordineret af læger eller

tandlæger, for så vidt angår de væsentlige

Energistyrelsen

30.06.16

C-276/15

Sundheds- og

Ældreministeriet

Lægemiddelstyrelsen

30.06.16

EUU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 726: Liste over judicielle sager af dansk interesse pr. 17/6-16

produktionstrin og inden for rammerne af normal

apoteksdrift fremstilles på et apotek i en mængde på

op til et hundrede pakninger om dagen, der er færdige

til udlevering, og som er beregnet til at blive udleveret

inden for rammerne af den eksisterende tilladelse til

apoteksdrift? For det tilfælde, at spørgsmål 1 skal

besvares bekræftende, spørges: [org. s. 3] 2. Gælder

dette resultat også, såfremt en national bestemmelse

som AMG’s § 21, stk. 2, nr. 1), fortolkes således, at

der ikke kræves tilladelse til et lægemiddel, der er

beregnet til brug hos mennesker, og som, fordi det

påviseligt ofte bliver ordineret af læger eller

tandlæger, for så vidt angår de væsentlige

produktionstrin og inden for rammerne af normal

apoteksdrift fremstilles på et apotek i en mængde på

op til et hundrede pakninger om dagen, der er færdige

til udlevering, og som er beregnet til at blive udleveret

inden for rammerne af den eksisterende tilladelse til

apoteksdrift, hvis lægemidlet enten efter lægerecept,

der ikke nødvendigvis skal være udstedt inden

fremstillingen, udleveres til en bestemt patient, eller

tilberedes på apoteket ifølge forskrifterne i en

farmakopé og er bestemt til direkte udlevering til

patienterne? [Org. s. 4]

C-243/15

Lesoochranárske zoskupenie VLK

Er det muligt at sikre adgangen til effektive retsmidler

og retten til en upartisk domstol, som fastlagt i artikel

47 i Den Europæiske Unions charter om

grundlæggende rettigheder, i tilfælde af en formodet

krænkelse af retten til et højt miljøbeskyttelsesniveau,

som gennemført på de af Den Europæiske Union

fastsatte betingelser, i særdeleshed ved Rådets direktiv

92/43/EØF af 21. maj 1992 om bevaring af

naturtyper samt vilde dyr og planter, og navnlig

[retten til] at bidrage til høring af offentligheden

angående et projekt, der kan have væsentlig

indvirkning [org. s. 2] på særlige bevaringsområder i

det europæiske økologiske net under betegnelsen

NATURA 2000, samt de rettigheder, som sagsøgeren

i sin egenskab af national almennyttig

miljøbeskyttelsesorganisation gør gældende i henhold

til artikel 9 i konventionen om adgang til oplysninger,

offentlig deltagelse i beslutningsprocesser samt

adgang til klage og domstolsprøvelse på

miljøområdet, og inden for de grænser, der er fastlagt

i Domstolens dom af 8. marts 2011, C-240/09, selv

når den nationale ret afbryder domstolsprøvelsen i en

tvist angående vurderingen af en afgørelse, hvormed

[denne organisation] er blevet nægtet status som part i

en administrativ procedure vedrørende udstedelse af

en tilladelse, således som det er sket i den

foreliggende sag, og opfordrer [organisationen] til at

anlægge sag og gøre gældende, at organisationen er

blevet forbigået i denne administrative procedure?

Toma

Kan artikel 4, stk. 3, TEU og artikel 20, 21 og 47 i

Den Europæiske Unions charter om grundlæggende

Miljø- og

Fødevareministeriet

Miljøstyrelsen

30.06.16

C-205/15

Justitsministeriet

Dom

30.06.16

EUU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 726: Liste over judicielle sager af dansk interesse pr. 17/6-16

rettigheder fortolkes således, at de er til hinder for en

lovgivning som forfatningens artikel 16 og artikel 30 i

[Ordonanța de urgență a Guvernului] nr. 80/2013,

hvorefter der kun er lighed for loven mellem borgere,

der er fysiske personer, og ikke mellem disse og

offentligretlige juridiske personer, og som på forhånd

fritager offentligretlige juridiske personer for betaling

af stempelafgifter og depositum for at få adgang til

domstolsprøvelse, mens fysiske personers adgang til

domstolsprøvelse betinges af betalingen af

stempelafgift/depositum?

C-178/15

Sobczyszyn

Skal artikel 7 i Europa-Parlamentets og Rådets

direktiv 2003/88/EF af 4. november 2003 om visse

aspekter i forbindelse med tilrettelæggelse af

arbejdstiden, hvorefter medlemsstaterne skal træffe

de nødvendige foranstaltninger for at sikre, at alle

arbejdstagere får en årlig betalt ferie af mindst fire

ugers varighed i overensstemmelse med de kriterier

for opnåelse og tildeling heraf, som er fastsat i

national lovgivning og/eller praksis, fortolkes således,

at en lærer, som har afholdt rekreationsorlov som

omhandlet i Karta Nauczyciela af 26. januar 1982

(lærerloven af 26.1.1982, Dz. U. 2014, pos. 191 og

1198, herefter »lærerloven«), derudover erhverver ret

til ferie efter de almindelige arbejdsretlige

bestemmelser i det år, hvor han har afholdt

rekreationsorloven?

Lidl

1) Er artikel 5, stk. 4, litra b), i forordning (EF) nr.

543/2008 forenelig med artikel 6, stk. 1, første

punktum, i traktaten om den Europæiske Union

(TEU), sammenholdt med artikel 15, stk. 1, og artikel

16 i Den Europæiske Unions charter om

grundlæggende rettigheder (herefter: »chartret«)? 2)

Er artikel 5, stk. 4, litra b), i forordning nr. 543/2008

forenelig med artikel 40, stk. 2, andet punktum,

TEUF?

Verein für Konsumenteninformation

Sagen vedrører: 1. Agerer et inkassobureau, som i

forbindelse med erhvervsmæssig inddrivelse af

tilgodehavender på vegne af sin ordregiver tilbyder

dennes debitorer at indgå afdragsordninger, i hvilken

forbindelse der beregnes omkostninger i forbindelse

med hans aktivitet, som i sidste ende skal betales af

debitorerne, som »kreditformidler« som omhandlet i

artikel 3, litra f), i Europa-Parlamentets og Rådets

direktiv 2008/48/EF af 23. april 2008 om

forbrugerkreditaftaler og om ophævelse af Rådets

direktiv 87/102/EØF? 2. Hvis det første spørgsmål

besvares bekræftende: Er en aftale om en

afdragsordning, der gennem et inkassobureau indgås

mellem en debitor og dennes kreditor, en »gratis

henstand« som omhandlet i artikel 2, stk. 2, litra j), i

direktiv 2008/48/EF, hvis debitoren i denne aftale

kun forpligter sig til at betale det ubetalte

tilgodehavende samt de renter og omkostninger, som

Beskæftigelsesminister

iet

Styrelsen for

Arbejdsmarked og

Rekruttering

Dom

30.06.16

C-134/15

Miljø- og

Fødevareministeriet

Dom

30.06.16

C-127/15

Justitsministeriet

Finanstilsynet

30.06.16

EUU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 726: Liste over judicielle sager af dansk interesse pr. 17/6-16

han ifølge loven i forvejen skulle have betalt for at

være i mora, altså også uden en sådan aftale?

C-326/15

DNB Banka

1) Kan der bestå en selvstændig gruppe af personer

som omhandlet i direktivets artikel 132, stk. 1, litra f),

når medlemmerne af gruppen har hjemsted i

forskellige medlemsstater i Den Europæiske Union,

hvor den nævnte bestemmelse i direktivet er blevet

gennemført med forskellige betingelser, som ikke er

forenelige? 2) Kan en medlemsstat begrænse en

afgiftspligtig persons ret til at anvende

afgiftsfritagelsen i direktivets artikel 132, stk. 1, litra

f), når den afgiftspligtige person opfylder samtlige

betingelser for at anvende fritagelsen i sin

medlemsstat, men hvor denne bestemmelse i de

nationale lovgivninger i de medlemsstater, hvor andre

medlemmer af gruppen har hjemsted, er blevet

gennemført med restriktioner, der begrænser

afgiftspligtige personer fra andre medlemsstaters

mulighed for at anvende den tilsvarende

merværdiafgiftsfritagelse i deres egen medlemsstat? 3)

Kan afgiftsfritagelsen i direktivets artikel 132, stk. 1,

litra f), anvendes på nogle tjenesteydelser i den

medlemsstat, hvor ydelsesmodtageren, som skal

betale merværdiafgift, har hjemsted, når

tjenesteyderen, som skal betale merværdiafgift, i en

anden medlemsstat har anvendt merværdiafgift på

disse tjenesteydelser efter de almindelige regler, dvs. i

den tro, at merværdiafgiften på disse tjenesteydelser i

henhold til direktivets artikel 196 skulle betales i den

medlemsstat, hvor ydelsesmodtageren har hjemsted?

4) Skal begrebet »selvstændig gruppe af personer«

som omhandlet i direktivets artikel 132, stk. 1, litra f),

forstås som en særskilt juridisk person, hvis oprettelse

er godtgjort ved en specifik aftale om stiftelse af den

selvstændige gruppe af personer? Såfremt svaret på

dette spørgsmål er, at den selvstændige gruppe af

personer ikke skal anses for en særskilt enhed, skal

begrebet selvstændig gruppe af personer da forstås

som en gruppe af forbundne virksomheder, inden for

hvilken der inden for rammerne af deres sædvanlige

økonomiske virksomhed gensidigt leveres

supportydelser med henblik på udøvelsen af deres

erhvervsvirksomhed, og kan det forhold, at en sådan

gruppe består, godtgøres med

tjenesteydelseskontrakter eller via dokumentation for

interne afregningspriser? 5) Kan en medlemsstat

begrænse en afgiftspligtig persons ret til at anvende

merværdiafgiftsfritagelsen i direktivets artikel 132, stk.

1, litra f), når den afgiftspligtige person har anvendt et

tillægsgebyr på transaktionerne i henhold til kravene i

lovgivningen om direkte beskatning i den

medlemsstat, hvor den afgiftspligtige har hjemsted? 6)

Finder afgiftsfritagelsen i direktivets artikel 132, stk.

1, litra f), anvendelse på tjenesteydelser, der modtages

fra tredjelande? Dvs. kan et medlem af en selvstændig

gruppe af personer som omhandlet i den nævnte

bestemmelse i direktivet, der inden for gruppen

Skatteministeriet

SKAT

Mundtlig

forhandling

30.06.16

EUU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 726: Liste over judicielle sager af dansk interesse pr. 17/6-16

leverer ydelser til andre medlemmer af gruppen, være

en afgiftspligtig person fra et tredjeland?

C-614/14

Ognyanov

Sagen vedrører: Foreligger der en tilsidesættelse af

EU-retten (artikel 267, stk. 2, TEUF, sammenholdt

med artikel 94 i Domstolens procesreglement, artikel

47 og artikel 48 i Den Europæiske Unions charter om

grundlæggende rettigheder eller andre relevante

bestemmelser), når den ret, der har forelagt en

anmodning om præjudiciel afgørelse, efter at den

præjudicielle afgørelse er truffet, fortsætter retssagen

og selv træffer afgørelse i sagen uden at erklære sig

inhabil. Grunden til inhabiliteten skulle være, at retten

i anmodningen om præjudiciel afgørelse har givet

udtryk for et foreløbigt standpunkt i sagen (idet den

har anset visse faktiske omstændigheder for at være

fastslået og en bestemt bestemmelse for at finde

anvendelse på disse faktiske omstændigheder)? Det

præjudicielle spørgsmål stilles ud fra den

forudsætning, at alle procesretlige bestemmelser til

beskyttelse af de berørte parters ret til at påberåbe sig

beviser og forhandle mundtligt er blevet overholdt i

forbindelse med fastlæggelsen af de faktiske

omstændigheder og de relevante retsregler med

henblik på forelæggelse af den præjudicielle

anmodning. 2) Såfremt det første præjudicielle

spørgsmål besvares med, at det er lovligt at fortsætte

retssagen, foreligger der da en tilsidesættelse af EU-

retten, når A) retten i sin endelige afgørelse gengiver

alt det, som den har fastslået i den præjudicielle

anmodning, uden ændringer og med hensyn til disse

faktiske og retlige løsninger afviser at optage nye

beviser og høre de berørte parter (konkret vil retten

kun optage beviser og høre de berørte parter

vedrørende spørgsmål, der ikke blev anset for

fastslået i den præjudicielle anmodning)? B) retten

optager nye beviser og hører de berørte parter

vedrørende alle relevante spørgsmål, herunder de

spørgsmål, hvorom retten allerede har givet udtryk

for sit standpunkt i den præjudicielle anmodning, og

retten i sin endelige afgørelse giver udtryk for sit

endelige standpunkt, der er støttet på alle optagne

beviser og er dannet efter drøftelse af de berørte

parters argumenter, uanset om beviserne blev

optaget, før den præjudicielle anmodning blev

forelagt, eller efter den præjudicielle afgørelse blev

truffet, og argumenterne blev fremført før eller efter?

3) Såfremt det første præjudicielle spørgsmål besvares

med, at det er foreneligt med EU-retten at fortsætte

retssagen, er det da foreneligt med EU-retten, såfremt

retten beslutter sig for ikke at fortsætte hovedsagen,

men at erklære sig inhabil på grund af partiskhed,

fordi en fortsættelse af sagen ville være i strid med

national ret, som yder en højere grad af beskyttelse af

de berørte parters interesser og hensynet til retsplejen,

når denne inhabilitetserklæring er baseret på, at: A)

retten inden for rammerne af den præjudicielle

anmodning, før den træffer sin endelige afgørelse, har

Udenrigsministeriet

Justitsministeriet

Dom

05.07.16

EUU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 726: Liste over judicielle sager af dansk interesse pr. 17/6-16

givet udtryk for et foreløbigt standpunkt vedrørende

retssagen, hvilket ganske vist er tilladt i henhold til

EU-retten, men ikke i henhold til den nationale

lovgivning B) retten i givet fald vil formulere sit

endelige standpunkt i to afgørelser og ikke i én

(såfremt man antager, at den præjudicielle anmodning

ikke udgør et foreløbigt, men et endeligt standpunkt),

hvilket ganske vist er lovligt i henhold til EU-retten,

men ikke i henhold til national ret?

C-321/15

ArcelorMittal Rodange et Schifflanget

Er artikel 13, stk. 6, i den ændrede lov af 23.

december 2004 om en ordning for handel med kvoter

for drivhusgasemissioner, for så vidt som den giver

den kompetente minister mulighed for at kræve

returnering uden fuldstændig eller delvis erstatning af

kvoter, der er tildelt i henhold til samme lovs artikel

12, stk. 2 og 4, men uudnyttede, forenelig med artikel

16 i den luxembourgske forfatning, der knæsætter den

private ejendomsret?

Aer Lingus Ltd. mod Europa-Kommissionen

(appel)

Påstande: Dom afsagt af Retten (Niende Afdeling)

den 5. februar 2015 i sag T-473/12, Aer Lingus mod

Kommissionen, ophæves, for så vidt som

Kommissionens afgørelse 2013/199/EU af 25. juli

2012 om statsstøttesag SA.29064 (11/C, ex 11/NN)

Differentieret afgiftssats for flybilletter gennemført af

Irland (1) derved blev annulleret, i det omfang

afgørelsen pålagde tilbagesøgning af støtten fra

støttemodtagerne med et beløb, som i 70. betragtning

til afgørelsen blev fastsat til 8 EUR pr. passager.

Påstanden om annullation af Kommissionens

afgørelse 2013/199/EU af 25. juli 2012 om

statsstøttesag SA.29064 (11/C, ex 11/NN) —

Differentieret afgiftssats for flybilletter gennemført af

Irland tages ikke til følge. Sagsøgeren i første instans

tilpligtes at betale sagens omkostninger. Subsidiært:

Sagen hjemvises til Retten til fornyet behandling.

Afgørelsen om sagens omkostninger i første instans

og under appelsagen udsættes.

Betriebsrat der Ruhrlandklinik

Sagen vedrører: Finder artikel 1, stk. 1 og 2, i

Europa-Parlamentets og Rådets direktiv

2008/104/EF af 19. november 2008 om vikararbejde

anvendelse på udsendelse af et foreningsmedlem til

en anden virksomhed med henblik på at udføre

arbejdsopgaver efter dennes faglige og organisatoriske

instrukser, hvis foreningsmedlemmet ved sin

indmeldelse i foreningen har forpligtet sig til at stille

sin fulde arbejdskraft til rådighed også for

tredjemand, hvorfor medlemmet modtager en

månedlig betaling fra foreningen, som beregnes efter

de sædvanlige kriterier for den pågældende

virksomhed, og foreningen til gengæld for

udsendelsen modtager refusion af

personaleomkostninger for medlemmet samt et

Energistyrelsen

05.07.16

C-164/15 P

og C-165/15

Udenrigsministeriet

Erhvervs- og

Vækstministeriet

05.07.16

C-216/16

Beskæftigelsesminister

iet

06.07.16

EUU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 726: Liste over judicielle sager af dansk interesse pr. 17/6-16

administrationsgebyr?

C-301/15

Soulier og Doke

Er de ovenfor anførte bestemmelser i direktiv

2001/29/EF af 22. maj 2001 til hinder for en ordning

som den, der redegjort for i nærværende afgørelses

præmis 1, der overlader udøvelsen af retten til at

tillade digital reproduktion og tilgængeliggørelse af

»udgåede bøger« til godkendte

rettighedsforvaltningsselskaber, samtidig med at den

tillader ophavsmændene til disse bøger eller deres

retssuccessorer at modsætte sig udøvelsen af denne

ret eller at bringe den til ophør på de betingelser, som

er fastsat heri?

Hoszig

Sagen vedrører: I - For så vidt angår Europa-

Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr.

593/2008 af 17. juni 2008 om lovvalgsregler for

kontraktlige forpligtelser (Rom I) (herefter

»forordning nr. 593/2008«): 1. Kan en national ret

fortolke udtrykket »såfremt det af omstændighederne

fremgår« som indgår i artikel 10, stk. 2, i forordning

nr. 593/2008, således, at den undersøgelse af »de

omstændigheder, der skal tages i betragtning« med

henblik på at afgøre, om det – i henhold til loven i det

land, hvor parten har sit sædvanlige opholdssted –

med rimelighed kan siges, at der mangler et samtykke,

skal omfatte omstændighederne ved indgåelsen af

kontrakten, kontraktens genstand og gennemførelsen

af kontrakten? 1.1. Skal den virkning, der henvises til i

artikel 10, stk. 2, og som er beskrevet i spørgsmål 1,

fortolkes således, at den nationale ret – når det under

hensyn til, at parten har påberåbt sig [loven i det land,

hvor han eller hun har sit sædvanlige opholdssted],

følger af de omstændigheder, der skal tages i

betragtning, at det ikke er en rimelig virkning af

denne parts adfærd, at der antages at foreligge et

samtykke til anvendelse af loven efter stk. 1 – skal

vurdere eksistensen og gyldigheden af

kontraktvilkåret i henhold til loven i det land, hvor

den part, der har påberåbt sig kontraktvilkåret, har sit

sædvanlige opholdssted? 2. Kan den nationale ret

fortolke artikel 10, stk. 2, i forordning nr. 593/2008

således, at denne ret under hensyn til samtlige

omstændigheder i sagen skønsmæssigt kan bestemme,

at et samtykke til anvendelse af denlov, der skal finde

anvendelse i henhold til artikel 10, stk. 1 – henset til

de omstændigheder, der skal tages i betragtning – ikke

er en rimelig virkning af partens adfærd?3. Såfremt en

part i henhold til artikel 10, stk. 2, i forordning nr.

593/2008 påberåber sig loven i det land, hvor den

pågældende har sit sædvanlige opholdssted, for at

godtgøre, at denne ikke har givet samtykke, skal den

nationale ret da tage hensyn til loven i det land, hvor

denne part har sit sædvanlige opholdssted, forstået

således, at partens samtykke til anvendelse af den lov,

der er anført i kontrakten, i henhold til denne

medlemsstats lovgivning og under hensyn til de

Udenrigsministeriet

Justitsministeriet

Kulturministeriet

07.07.16

C-222/15

Justitsministeriet

Dom

07.07.16

EUU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 726: Liste over judicielle sager af dansk interesse pr. 17/6-16

nævnte »omstændigheder« ikke er en rimelig virkning

af partens adfærd? 3.1. I et sådant tilfælde er

fællesskabsretten da til hinder for, at den nationale ret

foretager en fortolkning, hvorefter undersøgelsen af

»omstændighederne« med henblik på at bestemme

rimeligheden [org. s. 2] af et manglende samtykke skal

omfatte omstændighederne i forbindelse med

indgåelsen af kontrakten, genstanden for denne og

dens gennemførelse? II – For så vidt angår Rådets

forordning (EF) nr. 44/2001 af 22. december2000

om retternes kompetence og om anerkendelse og

fuldbyrdelse af retsafgørelser på det civil- og

handelsretlige område (herefter »forordning nr.

44/2001«): 1. Er artikel 23, stk. 1, i forordning nr.

44/2001 til hinder for, at en national ret fortolker

denne bestemmelse således, at der skal udpeges en

nærmere bestemt ret, eller om det under hensyn til

14. betragtning til den nævnte forordning er

tilstrækkeligt, at parternes hensigt eller aftale herom

klart kan udledes af kontraktens indhold? 1.1 Er

artikel 23, stk. 1, i forordning nr. 44/2001 forenelig

med en national rets fortolkning, hvorefter en aftale

om værneting, der indgår i en af parternes generelle

kontraktvilkår, i henhold til hvilken parterne har

fastsat, at opståede tvister og tvister vedrørende

gyldigheden, gennemførelsen eller ophævelsen af en

bestillingsseddel, som ikke kan løses ved forlig

mellem parterne, skal behandles ved de

enekompetente retter, der træffer endelig afgørelse, i

en by i en nærmere bestemt medlemsstat – konkret

retterne i Paris – idet værnetingsaftalen er

tilstrækkeligt præcis til, at det under hensyn til 14.

betragtning til denne forordning klart kan udledes af

dens udformning, hvad parternes hensigt eller aftale

vedrørende den udpegede medlemsstat har været?

C-70/15

Lebek

Sagen vedrører: 1) Skal artikel 34, nr. 2), i Rådets

forordning (EF) nr. 44/2001 af 22. december 2000

om retternes kompetence og om anerkendelse og

fuldbyrdelse af retsafgørelser på det civil- og

handelsretlige område, (EFT L 12 af 16.1.2001, s. 1)

fortolkes således, at den heri nævnte mulighed for at

anfægte en retsafgørelse både omfatter de tilfælde,

hvor den pågældende retsafgørelse kan anfægtes

inden for den frist, der er fastsat i national ret, og de

tilfælde, hvor denne frist er udløbet, men [org. s. 2]

hvor der kan indgives anmodning om tilsidesættelse

af virkningerne af, at fristen for appel er udløbet,

hvorefter den egentlige appel – efter at denne

anmodning er imødekommet – kan iværksættes? 2)

Skal artikel 19, stk. 4, i Europa-Parlamentets og

Rådets forordning (EF) nr. 1393/2007 af 13.

november 2007 om forkyndelse i medlemsstaterne af

retslige og udenretslige dokumenter i civile og

kommercielle sager (forkyndelse af dokumenter) og

om ophævelse af Rådets forordning (EF) nr.

1348/2000 (EUT L 324, s. 79) fortolkes således, at

den udelukker anvendelse af bestemmelserne i

Justitsministeriet

Dom

07.07.16

EUU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 726: Liste over judicielle sager af dansk interesse pr. 17/6-16

national ret om tilsidesættelse af virkningerne af, at

fristen for appel er udløbet, eller således, at sagsøgte

kan vælge mellem enten at fremsætte anmodning i

henhold til denne bestemmelse eller at benytte det

tilsvarende retsinstitut i national ret?