Europaudvalget 2015-16
EUU Alm.del Bilag 728
Offentligt
1646950_0001.png
NaturErhvervstyrelsen/Departementet
Den 16. juni 2016
MFVM 95
GRUNDNOTAT TIL FOLKETINGETS EUROPAUDVALG
om udkast til plan for indførelse af udsmidsforbuddet (landingsforpligtelsen) i
det demersale fiskeri i Nordsøen (delegeret retsakt)
KOM-dokument foreligger ikke
Resumé
Det Regionale Samarbejdsforum om Fiskeriforvaltningen i Nordsøen (Scheveningengruppen)
1
har
udarbejdet et udkast til fælles henstilling om udformningen af den plan, som skal sikre, at
udsmidsforbuddet for fiskerier efter ni demersale arter i Nordsøen, Skagerrak og Kattegat kan
gennemføres gradvist i perioden 2016-2019 i overensstemmelse med den nye grundforordning for
den fælles fiskeripolitik. På baggrund af en fælles henstilling fra Scheveningengruppen skal
Kommissionen udarbejde forslag om indførelsen af udsmidsforbuddet, der vedtages som en
delegeret retsakt. Forslaget er en opfølgning på den plan for udsmidsforbuddet, som finder
anvendelse for 2016 (Kommissionens delegerede forordning 2015/2440), og forslaget forventes at
have en positiv virkning for beskyttelsesniveauet i Danmark. Udkastet er fremsendt til
Kommissionen den 3. juni 2016 af Scheveningengruppens formandskab med henblik på forelæggelse
for Den Videnskabelige, Tekniske og Økonomiske Komité for Fiskeri (STECF) til faglig vurdering
inden endelig godkendelse i Scheveningengruppen. Den endelige dato for godkendelse i
Schveningengruppen kendes endnu ikke. Kommissionens delegerede retsakt forventes at kunne
træde i kraft med virkning fra den 1. januar 2017. Regeringen kan støtte et samlet kompromis om
fælles indstilling til fortsættelse og justering af den gældende discardplan for Nordsøen for 2017 og
vil 8 dage fra oversendelse af nærværende notat lægge dette til grund.
Baggrund
Grundforordningen 1380/2013 om den fælles fiskeripolitik, særligt artikel 18, lægger op til et udvidet
regionalt samarbejde mellem medlemsstater med en direkte forvaltningsmæssig interesse i
geografiske områder inden for rammerne af den fælles fiskeripolitik. De pågældende medlemsstater
kan med hjemmel i artikel 18 fremsende en fælles henstilling om indholdet af en plan for
gennemførelse af udsmidsforbuddet til Kommissionen. Kommissionen kan på baggrund af den fælles
henstilling vedtage en endelig udsmidsplan i form af en delegeret retsakt.
1
Scheveningengruppen består af de medlemsstater, der har direkte fiskeriinteresser i Nordsøen, Skagerrak og
Kattegat, det vil sige Danmark, Sverige, Storbritannien, Tyskland, Nederlandene, Belgien og Frankrig. Gruppen er
drivkraften i regionaliseringsprocessen, ikke mindst med hensyn til formulering af fælles henstillinger på
fiskeriområdet, og helt aktuelt i arbejdet med formuleringen af planer for implementeringen af udsmidsforbuddet.
Kommissionen deltager ad hoc.
 EUU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 728: Delegeret retsakt vedrørende udkast til plan for indførelse af udsmidsforbuddet (landingsforpligtelsen) i det demersale fiskeri i Nordsøen
1646950_0002.png
Den delegerede retsakt kan kun træde i kraft, hvis Europa-Parlamentet eller Rådet ikke gør indsigelse
inden for en frist på 2 måneder. Fristen for indsigelse kan forlænges med 2 måneder efter anmodning
fra enten Europa-Parlamentet eller Rådet. Europa-Parlamentet træffer beslutning om indsigelse med
et flertal af sine medlemmer. Rådet træffer beslutning om indsigelse med kvalificeret flertal.
Kommissionen forventer, at forslaget kan vedtages som en delegeret retsakt cirka fem måneder efter
den fælles henstilling er modtaget officielt af Kommissionen.
Formål og indhold
Et af de centrale elementer i reformen af den fælles fiskeripolitik er gradvist at bringe udsmid til ophør
i alle fiskerier ved at indføre et udsmidsforbud (landingsforpligtelse). Tidsplanen for indførelsen af
udsmidsforbuddet fremgår af den nye grundforordning. Første del af udsmidsforbuddet trådte i kraft
den 1. januar 2015 og omfattede fiskeri efter pelagiske arter og industriarter, samt fiskeri i Østersøen.
Anden del trådte i kraft den 1. januar 2016 og omfattede blandt andet fiskerierne efter demersale arter
i Nordsøen, Skagerrak og Kattegat, samt gradvist frem til 1. januar 2019 bifangster i disse fiskerier.
Med reformen af den fælles fiskeripolitik indgår det regionale samarbejde mellem medlemsstaterne
som et vigtigt element i forbindelse med udarbejdelse af fælles henstillinger og forslag inden for
fiskeriforvaltningen. I 2015 afgav Scheveningengruppen en fælles henstilling til Kommissionen
vedrørende en udsmidsplan for fiskerierne efter demersale arter i Nordsøen, Skagerrak og Kattegat,
som alene skulle gælde i 2016.
Scheveningengruppen har i dialog med Kommissionen udarbejdet et udkast til fælles henstilling om
videre implementering af landingsforpligtigelsen for udestående arter og bifangster i det demersale
fiskeri i Nordsøen, Skagerrak og Kattegat gældende fra 2017. Det endelige udkast er fremsendt til
Kommissionen den 3. juni 2016 af Scheveningengruppens formandskab. Inden Scheveningengruppen
kan vedtage den endelige henstilling, og Kommissionen kan fremsætte forslag til den delegerede
retsakt, skal udkastet til henstilling forelægges Den Videnskabelige, Tekniske og Økonomiske Komité
for Fiskeri (STECF) med henblik på en faglig videnskabelig vurdering af de enkelte elementer i
udsmidsplanen, herunder en vurdering af den krævede videnskabelige dokumentation for eventuelle
undtagelser fra udsmidsplanen. Forelæggelsen for STECF varetages af Kommissionen. Det forventes,
at Kommissionens delegerede retsakt herefter kan fremsættes og såfremt at Rådet og Europa-
Parlamentet ikke gør indsigelser kan den vedtages og træde i kraft med virkning fra den 1. januar 2017.
Det forventes endvidere, at den fælles henstilling alene vil gælde for 2017, dog med en indikativ liste
for indfasning af bifangster for perioden 2018-2019.
En udsmidsplan kan i henhold til grundforordningen indeholde følgende elementer:
Bestemmelser for fiskeri eller arter, omfattet af udsmidsforbuddet, herunder ændring af tekniske
regler med henblik på at øge redskabernes selektivitet.
Bestemmelser om undtagelser fra udsmidsforbuddet for så vidt angår arter, som ifølge
videnskabelig dokumentation udviser en høj overlevelsesrate.
Bestemmelser om særlige undtagelser (”de minimis”)
2
.
Bestemmelser om fangstdokumentation.
”De minimis” er en begrænset undtagelsesbestemmelse, som indebærer, at visse fangster inden for en nærmere
fastsat grænse ikke skal fratrækkes en kvote, ligesom der ikke er krav om, at sådanne fangster skal bringes i land,
men de skal dog registreres fuldt ud. Den overordnede bestemmelse fremgår af grundforordningen 1380/2013,
mens de nærmere betingelser fastlægges i udsmidsplanerne.
2
2
 EUU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 728: Delegeret retsakt vedrørende udkast til plan for indførelse af udsmidsforbuddet (landingsforpligtelsen) i det demersale fiskeri i Nordsøen
1646950_0003.png
Hvis det er relevant, fastsættelse af bevarelsesmæssige mindstereferencestørrelser
3
.
Det Rådgivende Råd for Nordsøen har ad flere omgange været inviteret til at deltage i møderne i
Scheveningengruppen, hvor de blandt andet har afgivet anbefalinger til både indfasning af bifangster
og til mulige undtagelser, og det endelige udkast til fælles henstilling har været forelagt det rådgivende
råd for Nordsøen.
Hovedelementerne i udkastet til den fælles henstilling er dels et forslag til definition af de demersale
fiskerier (som er uændret i forhold til henstillingen for 2016) dels et forslag til indfasning af
udsmidsforbuddet i 2017 for torsk såvel som bifangst af kuller, jomfruhummer, tunge og til dels
hvilling.
Definition af fiskerierne
For at sikre en ensartet implementering af landingsforpligtelsen på tværs af farvandsområdet
Nordsøen, Skagerrak og Kattegat skal definitionerne af fiskerierne ske ved anvendelse af objektive
kriterier.
I den første fælles henstilling for det demersale fiskeri gældende fra 1. januar 2016 blev der på denne
baggrund foreslået, at fiskerierne efter de ni demersale arter defineres ud fra anvendelsen af de
redskabskategorier, som er defineret i EU-lovgivningen. Ud fra anvendelse af et givent redskab ved
fiskerne og kontrolmyndighederne således, hvilket fiskeri der udføres, og dermed, hvilke arter der skal
bringes i land. Herefter defineres fiskerierne på følgende måde:
-
Fiskeri med TR1 (trawl og snurrevod mv. ≥ 100 mm) er fiskeri efter
torsk, kuller
og
rødspætter,
samt for visse fartøjer også
sej,
jf. nedenfor.
-
Fiskeri med TR2 (trawl og snurrevod mv. ≥70-99 mm) er fiskeri efter
jomfruhummer
og
tunge,
samt i Skagerrak og
kuller.
-
Fiskeri med GN og GT (garn) er fiskeri efter torsk (undtagen i Kattegat)
og tunge.
-
Fiskeri med LL (krog og langline) er fiskeri efter
torsk og kulmule.
-
Fiskeri med BT1 (bomtrawl ≥ 120 mm) er fiskeri efter
torsk og rødspætter.
-
Fiskeri med BT2 (bomtrawl 80-119 mm) er fiskeri efter
tunge.
-
Fiskeri med tejner og bundgarn er fiskeri efter
jomfruhummer.
-
Fiskeri med trawl 32-69 mm er fiskeri efter
rejer.
Hvilling
optræder med enkelte undtagelser alene som bifangster i andre fiskerier.
Landingsforpligtelsen af arter, der fiskes som bifangst i andre fiskerier, implementeres gradvist i
perioden 2016-2019.
Supplerende definition for sej
Fiskeriet efter sej foregår primært i bestemte områder på bestemte tidspunkter af året, hvor fiskeriet er
forholdsvist rent, og der derfor kun i beskedent omfang optræder bifangster af andre arter.
Fisk under bevarelsesmæssig mindstereferencestørrelse må i henhold til grundforordningen ikke sælges,
frembydes eller udbydes til salg til direkte konsum, og anvendelsen begrænses således til andre formål, herunder
fiskemel, fiskeolie, foder til selskabsdyr, tilsætningsstoffer, lægemidler og kosmetik.
3
3
 EUU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 728: Delegeret retsakt vedrørende udkast til plan for indførelse af udsmidsforbuddet (landingsforpligtelsen) i det demersale fiskeri i Nordsøen
1646950_0004.png
Fiskeriet foregår imidlertid med samme redskabskategori (TR1) som fiskeriet efter andre rundfisk, for
eksempel kuller. Den fælles henstilling gældende fra 1. januar 2016 supplerede derfor definitionen ud
fra redskabstype med en definition baseret på historik. Et fartøj defineres således som sejfiskerfartøj
ved anvendelse af TR1-redskaber, hvis fartøjet samlet har landet mere end 50 % sej i gennemsnit pr. år
i perioden 2012-2014 eller 2013-2015. For sådanne fartøjer trådte udsmidsforbuddet i kraft fra 2016.
For øvrige fartøjer betragtes sej som en bifangst, og udsmidsforbuddet træder først i kraft senere.
Torsk
For så vidt angår torsk, fremhævede flere medlemsstater i 2015, at der er et modsætningsforhold
mellem implementeringen af udsmidsforbuddet og den eksisterende genopretningsplan for torsk
(rådsforordning 1342/2008), som blandt andet gælder for Nordsøen, Skagerrak og Kattegat. Derfor
blev fiskerier efter torsk ikke inkluderet i discardforbuddet for 2016. Dette modsætningsforhold
eksisterer stadigvæk.
Der afventes et forslag fra Kommissionen om en ny flerårig plan for flere bestande, herunder torsk, i
blandt andet Nordsøen, Skagerrak og Kattegat. Da det anses for urealistisk at vedtage en ny plan med
virkning fra 1. januar 2017, overvejes mulighederne for en midlertidig løsning nu blandt EU’s
institutioner. En løsning skal findes i fællesskab mellem Kommissionen, Europa-Parlamentet og
Rådet. Én option er som en midlertidig løsning at ophæve den nuværende genopretningsplan, idet
TAC-fastsættelse i givet fald sker i henhold til grundforordningens MSY-målsætning og øvrige fastsatte
principper for TAC-fastsættelse. En anden option er at finde en løsning på baggrund af
Kommissionens forslag fra 2012. Kommissionen og Europa-Parlamentet har signaleret, at en eventuel
ophævelse af den nuværende torskegenopretningsplan må ses i lyset af, at torsk indgår i
landingsforpligtelsen fra 2017.
I udkastet til den fælles henstilling anbefales det, at landingsforpligtelsen indføres for fiskerier efter
torsk i 2017, jf. ovenfor. Anbefalingen er betinget af, at indsatsreguleringen i genopretningsplanen for
torsk afskaffes, og at kvotejustering sker på basis af udsmidsrater for de enkelte forvaltningsområder.
I Kattegat er det alene tilladt at fange torsk som bifangst, og fiskeri med garn vil derfor ikke være
omfattet af landingsforpligtelsen i Kattegat fra 2017.
Der henvises i øvrigt til samlenotat om rådsmødet (landbrug og fiskeri) den 11. april 2016, herunder
forslag om ændring af genopretningsplanen for torsk oversendt til Folketingets Europaudvalg den 31.
marts 2016.
Undtagelser fra landingsforpligtelsen
Scheveningengruppen har udarbejdet forslag dels om videreførelse af undtagelser fra 2016, dels om
nye undtagelser. En gruppe er begrundet i høj overlevelse for jomfruhummer fisket med henholdsvis
tejner og trawl med ”svensk rist” eller tilsvarende selektion og for tunge fisket med bundtrawl under
særlige forhold. Sådanne forslag skal være videnskabeligt begrundede. En anden gruppe er de såkaldte
de minimis-undtagelser
på op til 7 % for bifangster af kuller, tunge og hvilling fanget i henholdsvis
reje- og jomfruhummerfiskeriet med trawl med ”svensk rist” og jomfruhummerfiskeriet med tejner,
for fangster af jomfruhummer i fiskeriet med trawl, for bifangster af hvilling fanget i fiskeri med
småmasket bundtrawl, og for tunge fisket med bund- og bomtrawl samt garn.
Kontrol
Der er nedsat en kontrolgruppe, som skal foretage en analyse af de kontrolinstrumenter, som kan
anvendes for at overvåge efterlevelsen af landingsforpligtelsen. Disse kategoriserer efter effektivitet.
4
 EUU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 728: Delegeret retsakt vedrørende udkast til plan for indførelse af udsmidsforbuddet (landingsforpligtelsen) i det demersale fiskeri i Nordsøen
1646950_0005.png
Videre vil der blive foretaget en risikovurdering af de demersale fiskerier efter arter og flådesegmenter
i overensstemmelse med udsmidsplanen. Det er hensigten at foreslå de mest effektive kontrolinstru-
menter anvendt i de fiskerier, som vurderes at have den højeste risiko. Arbejdet koordineres med det
fælleseuropæiske arbejde i EU's fiskerikontrolagentur (EFCA). Der foreligger ikke endnu et
kontrolforslag. Dette er dog ikke nødvendigt for fremsættelse af planen.
Planens levetid
En generel præmis for udsmidsplanerne er, at Kommissionen på grundlag af en fornyet henstilling fra
de regionale grupper kan fremsætte forslag om ændring af udsmidsplanerne. Dette kunne eksempelvis
være en justering af utilsigtede virkninger af planen, ikke mindst i lyset af de mange usikkerheder, der
knytter sig til en gennemgribende omlægning af fiskeriforvaltningen. En justering vil også kunne
vedrøre forslag til nye undtagelser begrundet i høj overlevelse eller
de minimis.
Europa-Parlamentets udtalelser
Europa-Parlamentet vil få forelagt den delegerede retsakt.
Nærhedsprincippet
Gennemførelsen af udsmidsplaner er et led i gennemførelsen af den fælles fiskeripolitik, hvorfor
nærhedsprincippet er tilgodeset.
Konsekvenser
Der er allerede forudset statsfinansielle og administrative konsekvenser for det offentlige ved
indførelse af udsmidsforbuddet, som er vedtaget i forbindelse med den nye grundforordning
1380/2013. Ligeledes er det forudset, at overgangen i forbindelse med indførelsen af
udsmidsforbuddet vil have erhvervsøkonomiske konsekvenser.
Det er vurderingen, at udsmidsforbuddet på sigt vil bidrage til en mere effektiv og bæredygtig
anvendelse af ressourcerne og dermed have en positiv virkning på beskyttelsesniveauet i Danmark og i
EU.
I relation til den konkrete discardplan, som er en fortsættelse af den eksisterende plan for demersale
fiskerier i Nordsøen i 2016, forudses der først og fremmest øgede offentlige udgifter til administration
og i relation til kontroldelen i takt med at landingsforpligtelsen udvides til at omfatte flere bestande -
for i 2019 at omfatte alle bestande underlagt kvoteregulering mv. Der vil endvidere være
erhvervsøkonomiske konsekvenser, som afhænger af, hvad der opnås enighed om i det endelige
kompromis, herunder i form af eventuelt påkrævede ændringer i fiskeripraksis og
dækningsbidragskalkulen på henholdsvis kort og lang sigt fra de fisk, der hidtil er blevet smidt ud,
men nu skal landes.
Høring
De danske interesseorganisationer er blevet orienteret gennem CFP-Dialogforum
4
.
§ 5-udvalget (fiskeri) er blevet hørt og der er indkommet følgende bemærkninger:
Fødevareministeriet har etableret et ad hoc CFP-Dialogforum med deltagelse af blandt andet fiskerierhvervet,
NGO’er og DTU Aqua, der skal medvirke til at forberede den praktiske implementering af den fælles fiskeripolitik
i regi af NaturErhvervstyrelsen.
4
5
 EUU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 728: Delegeret retsakt vedrørende udkast til plan for indførelse af udsmidsforbuddet (landingsforpligtelsen) i det demersale fiskeri i Nordsøen
1646950_0006.png
Dansk Fiskeriforening Producentorganisation (DFPO) påpeger indledende, at man fortsat finder, at
metodikken i indførelsen af discardforbuddet er problematisk, idet landingspligten indføres for
arterne i forskellige tempi i de forskellige fiskerier.
DFPO finder, at torsk ikke bør omfattes af landingsforpligtelsen i 2017, og opfordrer Europa-
Parlamentet og Rådet til at finde en løsning vedrørende revision/annullering af
torskeforvaltningsplanen og ikke mindst afskaffelse af indsatsregulering (kW-dage).
DFPO påpeger, at der med forslaget er et særligt problem i forhold til, hvorledes den kvotetilskrivning,
som erhvervet er stillet i udsigt, gennemføres, når ikke alle fangster af en given art underlægges
forbuddet på samme tid. Foreningen finder derfor, at det i den sammenhæng er grundlæggende, at
kvotetilskrivningen sker på farvandsniveau - i forhold til de farvandsbaserede estimater for eksempel
Skagerrak, Kattegat og Nordsøen og ikke ud fra en eller anden matematisk gennemsnitsbetragtning.
DFPO finder, at det er helt afgørende, at kvotetilskrivningen samtidig sker med indførelsen af
landingsforpligtelsen, ellers vil udsmidsforbuddet reelt svare til en markant reduktion af kvoterne og
en undergravning af økonomien i fiskeriet. Dette skal ses i sammenhæng med, at faktisk alle de berørte
arter i Nordsøen er i stille, kraftig eller markant fremgang, så ud over en eventuel manglende
kvotetilskrivning, som ellers ville forbedre fiskeriets økonomi direkte, vil også en manglende
kvotetilskrivning være med til at betyde fiskestop på grund af opfiskede kvoter – de såkaldte ”choke”
arter/kvoter.
I forhold til undtagelser for arter med høj overlevelse, ser DFPO ingen grund til at lave særregler for
jomfruhummer, der er fanget i trawl med rist – eller andet redskab med sigte mod at sortere andre fisk
fra i fangsten. Undtagelsen bør derfor ifølge DFPO gælde for hummer fanget med trawl generelt.
DFPO finder ligeledes, at rødspætte og tunge generelt bør undtages fra landingspligten, idet disse arter
har en høj overlevelse, og en forpligtelse til at lande dem vil udelukkende føre til en forhøjelse af
dødeligheden. DFPO påpeger, at rødspætten, der discardes i meget store mængder, også er den art, der
har vist den mest positive bestandsudvikling i Nordsøen gennem de seneste år.
DFPO har den opfattelse, at hvad angår undtagelser baseret på høj overlevelse og de minimis
undtagelser, så skal de formuleres generelt – så de gælder for alle fiskere og ikke blot de fiskere, som
mere eller mindre vilkårligt har været omfattet af et videnskabeligt arbejde. Det er ikke
hensigtsmæssigt, hvis der skal anvendes enorme ressourcer på at vurdere hver enkelt fangst i de
forskellige fiskerier – dette bør være i overensstemmelse med proportionalitetsprincippet.
I forhold til mindstemål finder DFPO, at målet ikke er relevant, når al fangst skal landes. Derfor bør
mindstemålet sættes til 0 for alle arter, også må det være op til den enkelte fisker at tilrettelægge sit
fiskeri inden for kvoten. Alternativt bør mindstemålet sættes til det mindst mulige mål, men være ens
for alle farvandsområder.
Endelig henviser DFPO til, at alle økonomiske analyser ifølge DFPO viser, at indførelsen af
landingspligten har negative økonomiske konsekvenser for fiskerierhvervet – og at særligt ”choke”-
problemet kan få betydelige negative konsekvenser for fiskeriet. Landingspligten vil også påvirke
strukturudviklingen i fiskeriet. Derfor er der behov for en bedre og hurtigere biologisk rådgivning og
en funktionel, positiv nødprocedure, så choke-problematikken kan afhjælpes. DFPO er ikke enig i, at
udsmidsforbuddet på sigt vil bidrage til en mere effektiv og bæredygtig anvendelse af ressourcerne og
6
 EUU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 728: Delegeret retsakt vedrørende udkast til plan for indførelse af udsmidsforbuddet (landingsforpligtelsen) i det demersale fiskeri i Nordsøen
dermed have en positiv virkning på beskyttelsesniveauet i Danmark og i EU. DFPO finder ikke, at der
er foretaget analyser, der understøtter dette.
Generelle forventninger til andre landes holdninger
Det vurderes ikke, at der fra Rådet vil blive gjort indsigelse mod Kommissionens delegerede retsakt.
Regeringens generelle holdning
Regeringen forholder sig positivt til gennemførelse af tiltag i fiskeriforvaltningen, som følger af den
nye grundforordning. Regeringen støtter et samlet kompromis om fælles indstilling til fortsættelse og
justering af den gældende discardplan for Nordsøen for 2017, idet regeringen vil arbejde for at få et
praktisk velfungerende udsmidsforbud, og for at reglerne bliver så enkle, kontrollerbare og
omkostningseffektive som muligt.
Regeringen lægger generelt vægt på, at der sker en farvandspecifik kvotetilskrivning svarende til
udsmidet fra den del af fiskerierne, som bliver omfattet af landingsforpligtelsen.
Regeringen vil kunne støtte en løsning, hvor fiskeri efter torsk inkluderes for 2017, mens bifangst af
torsk tidligst inkluderes for 2018, forudsat at den nuværende torskeplan ophæves med virkning fra
2017 i afventning af en ny flerårig plan i blandt andet Nordsøen, Skagerrak og Kattegat og at dette
snarest muligt bliver klargjort, subsidiært at der findes en løsning i forhold til planen, som tager højde
for reformen af den fælles fiskeripolitik, herunder situationen for torsk i Kattegat.
Regeringen arbejder for en harmoniseret tilgang regionalt i forhold til dokumentation og kontrol.
Endelig arbejder regeringen for at opnå en plan for de ni omfattede demersale fiskerier i Nordsøen,
Skagerrak og Kattegat, der opfylder målene i reformen om den fælles fiskeripolitik i EU, herunder en
anvendelse af undtagelser, som er videnskabelig begrundet.
Tidligere forelæggelser for Folketingets Europaudvalg
Sagen har ikke tidligere været forelagt Folketingets Europaudvalg.
Der er oversendt et orienterende notat om regionalt samarbejde inden for den fælles fiskeripolitik til
Folketingets Europaudvalg den 2. april 2014.
Der er oversendt grundnotat om indførelse af udsmidsforbuddet i det demersale fiskeri i Nordsøen for
2016 til Folketingets Europaudvalg den 8. maj 2015.
Notaterne er ligeledes fremsendt til Folketingets udvalg for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri.
7