Europaudvalget 2015-16
EUU Alm.del Bilag 767
Offentligt
1651587_0001.png
Den 30. juni 2016
MFVM 108
NOTAT TIL FOLKETINGETS EUROPAUDVALG
Kommissionens forslag til gennemførelsesretsakt om godkendelse af anvendelsen af
blysulfochromatgul og blychromatmolybdatsulfatrød til seks nærmere beskrevne indu-
strielle anvendelser i henhold til Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr.
1907/2006 (REACH) (komitesag)
Resumé
Kommissionen har fremsat forslag til gennemførelsesretsakt om godkendelse af anvendelsen af to
blychromatforbindelser (blysulfochromatgul og blychromatmolybdatsulfatrød) til seks nærmere
beskrevne industrielle anvendelser i henhold til Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr.
1907/2006 (REACH, komitésag). Forslaget giver den hollandske virksomhed DCC Maastricht BV
tilladelse til, efter optag på godkendelseslisten, bilag XIV i REACH, fortsat at markedsføre stofferne i
en periode på syv år fra solnedgangsdatoen, som er fastsat i REACH-forodningens bilag XIV, dvs.
indtil den 21. maj 2022.
Forslaget er sat til mulig afstemning på REACH-komiteens møde den 6.-7. juli 2016.
Forslaget vurderes ikke at have lovgivningsmæssige konsekvenser.
Forslaget skønnes formelt at have en negativ virkning for beskyttelsesniveauet i Danmark, idet en
vedtagelse af forslaget vil medføre, at markedsføring af visse blyholdige produkter, som i dag er
forbudt i Danmark, fremover vil være tilladt. På baggrund af udtalelserne fra Det Europæiske Ke-
mikalieagenturs udvalg for risikovurdering og socioøkonomisk analyse, og under iagttagelse af at
de risikohåndteringsforanstaltninger, som kræves i godkendelsen, vurderes det imidlertid, at forsla-
gets de facto indvirkning på beskyttelsesniveauet vil være begrænset.
Regeringen ønsker generelt at begrænse anvendelse af særligt problematiske stoffer i de tilfælde,
hvor der ikke kan demonstreres sikker brug, eller hvor der findes egnede alternativer.
I den konkrete sag har Det Europæiske Kemikalieagenturs udvalg haft vanskeligt ved at vurdere
tilgængeligheden af passende alternative stoffer eller teknologier. Udvalget for risikovurdering,
RAC, har udtalt, at ansøgeren har dokumenteret, at de risikohåndteringsforanstaltninger og anven-
delsesforhold, som er beskrevet i ansøgningen, er passende og effektive i forhold til at begrænse risi-
koen for arbejdstagerne, samt at der er en meget lille risiko for, at befolkningen udsættes for stoffer-
ne via spredning i miljøet. Udvalget for socioøkonomisk vurdering, SEAC, vurderer, at der ikke er
nogen umiddelbare tilgængelige alternativer for ansøgeren. Imidlertid har den relevante danske
brancheorganisation Danmarks Farve- og Limindustri i forbindelse med den konkrete sag påpeget,
at der efter deres opfattelse findes egnede, brugbare og sikre blyfrie alternativer til brug i industriel-
le malinger til de nævnte formål, samt at denne opfattelse deles af den europæiske malingsbranche-
organisation. Flere globale virksomheder har allerede i dag fjernet bly fra alle malingsformuleringer
på verdensplan ved brug af alternative stoffer.
Regeringen agter på denne baggrund ikke at støtte forslaget, da det lægges til grund, at der allerede
i dag findes egnede alternativer.
EUU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 767: Notat om komitésag om godkendelse af anvendelsen af blysulfochromatgul og blychromatmolybdatsulfatrød til seks nærmere beskrevne industrielle anvendelser
1651587_0002.png
Baggrund
Kommissionen har den 14. juni 2016 sat et forslag til gennemførelsesretsakt til mulig afstemning på
REACH-komiteens møde den 6.-7. juli 2016. Kommissionen vil herefter i henhold til REACH træffe en
forvaltningsafgørelse vedrørende ansøgningerne fra virksomheden DCC Maastricht BV om godkendel-
se til forsat at markedsføre to blykromatforbindelser i EU. Det drejer sig om blysulfochromatgul og
blychromatmolybdatsulfatrød.
Forslaget har hjemmel i REACH-forordningens artikel 64, stk. 8. Afstemning skal herefter ske i hen-
hold til artikel 133, stk. 3, i REACH-forordningen, som henviser til forskriftsproceduren i artikel 5 i
Rådets afgørelse 1999/468/EF. Forskriftsproceduren er nu erstattet af undersøgelsesproceduren i
henhold til artikel 5 i Europa-Parlamentets og Rådets forordning 182/11, jf. dennes artikel 13, stk. 1,
litra c).
Ved kvalificeret flertal i komitéen vedtager Kommissionen forslaget. Hvor der hverken er kvalificeret
flertal for eller imod i komitéen, kan Kommissionen ikke vedtage forslaget, idet basisretsakten anses
for at bestemme, at forslaget ikke kan vedtages, når der hverken er kvalificeret flertal for eller imod.
Kommissionen kan dog vælge enten at forelægge forslaget for en appelkomité inden for 1 måned eller
forelægge et revideret forslag for komitéen inden for 2 måneder. Det samme gælder, hvor der er kvali-
ficeret flertal imod i komitéen, og hvor Kommissionen vurderer, at foranstaltningerne er nødvendige. I
appelkomitéen kan Kommissionen vedtage forslaget i tilfælde af kvalificeret flertal for, samt hvor der
hverken er kvalificeret flertal for eller imod forslaget.
Formål og indhold
Forslaget til gennemførelsesretsakten vedrører en forvaltningsafgørelse, hvorefter Kommissionen
træffer afgørelse vedrørende ansøgning fra virksomheden DCC Maastricht BV om forsat markedsfø-
ring af blysulfochromatgul og blychromatmolybdatsulfatrød til industrielle anvendelser. Forslaget
fastsætter, at ansøgeren må markedsføre op til 3000 tons blychromatforbindelser i EU årligt til anven-
delse på en række virksomheder. Ansøgningen omfatter de samme seks industrielle anvendelser af
begge stoffer:
1.
2.
3.
4.
5.
6.
Til distribution og iblanding af pigmentpulver i et industrielt miljø i opløsningsbaseret maling
til ikke-forbruger anvendelse.
Til industriel anvendelse som maling på metaloverflader (fx maskiner, køretøjer,
konstruktioner, skilte, gadeinventar, spolebelægning)
Til professionel ikke-forbruger påføring af maling på metaloverflader (fx maskiner, køretøjer,
konstruktioner, skilte, gadeinventar mv) eller som vejafmærkning.
Distribution og blanding af pigmentpulver i et industrielt miljø i flydende eller faste
blandinger til at farve plastik eller plastikholdige varer til ikke-forbruger anvendelse.
Industriel anvendelse af faste eller flydende forblandinger indeholdende pigment til farvning
af plastik eller plastikholdige varer til ikke-forbruger anvendelse.
Erhvervsmæssig anvendelse af faste eller flydende forblandinger indeholdende pigment til
påføring af hotmelt vejmarkering.
REACH-forordningen indeholder bestemmelser om indførelse af en godkendelsesordning for særligt
problematiske stoffer. Godkendelsesordningens formål er på sigt at udfase anvendelsen af særligt pro-
blematiske stoffer, når der findes alternativer, som er teknisk og økonomisk egnede og udgør en min-
dre risiko, og indtil da at sikre kontrol med anvendelsen samt sikre et højt beskyttelsesniveau for men-
nesker og miljø.
2
EUU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 767: Notat om komitésag om godkendelse af anvendelsen af blysulfochromatgul og blychromatmolybdatsulfatrød til seks nærmere beskrevne industrielle anvendelser
1651587_0003.png
Processen med udfasning af særligt problematiske stoffer starter allerede ved optagelsen på kandidat-
listen. Her starter mange virksomheder arbejdet med at skifte til bedre alternativer. Udfasningspro-
cessen fortsættes ved optagelse på REACH-forordningens bilag XIV (fortegnelse over stoffer, der kræ-
ver godkendelse), hvorefter flere virksomheder udfaser stofferne. I sidste ende skal de virksomheder,
der stadig har et behov for anvendelse af stofferne, ansøge om og få godkendelse af videre brug, hvis de
kan dokumentere tilstrækkelig kontrol af risici.
I denne konkrete sag er der tale om en virksomhed i Holland, som har søgt om godkendelse til fortsat
markedsføring til en række virksomheder, som under en eventuel godkendelse fortsat vil kunne an-
vende stofferne.
Forordningens bilag XIV opregner de stoffer, for hvilke der kræves en godkendelse, før de kan mar-
kedsføres eller anvendes efter den såkaldte ”solnedgangsdato” (dvs. den dato, hvor anvendelse skal
ophøre, med mindre der er indsendt en ansøgning om godkendelse). I ansøgningen om godkendelse af
forsat markedsføring eller anvendelse skal virksomheden godtgøre, at stoffet kan anvendes sikkert, og
komme med en vurdering af, om der findes egnede alternativer (substitutionsmuligheder).
De to stoffer (blysulfochromatgul og blychromatmolybdatsulfatrød) blev i 2012 optaget på REACH-
forordningens bilag XIV ved Kommissionens forordning (EU) nr. 125/2012. Stofferne blev optaget på
grundlag af deres klassificering som reproduktionstoksisk i kategori 1A og kræftfremkaldende i katego-
ri 1B. Fristen for at ansøge om godkendelse til fortsat markedsføring eller anvendelse var fastsat til 21.
november 2013 og solnedgangsdatoen var fastsat til 21. maj 2015.
Den 19. november 2013 fremsendte DCC Maastricht BV ansøgning om godkendelse af de to blychro-
matforbindelser til markedsføring til ovennævnte anvendelser.
Ansøgningerne har i henhold til procedurerne i REACH-forordningen været behandlet af det Europæi-
ske Kemikalieagentur, ECHA, i udvalgene for risikovurdering, RAC, og socioøkonomisk vurdering,
SEAC, som den 11. december 2014 har afgivet følgende udtalelser:
o
RAC konkluderede, at der ikke kan fastsættes en nedre grænse for, hvornår stofferne er
kræftfremkaldende eller reproduktionsskadelige. De konkluderede endvidere, at de
risikohåndteringsforanstaltninger og anvendelsesforhold, som er beskrevet i ansøgningen, er
passende og effektive i forhold til at begrænse risikoen for arbejdstagerne, i den udstrækning
disse anvendes, som beskrevet i ansøgningen. Ligeledes konkluderede RAC, at der er en meget
lille risiko for, at befolkningen udsættes for stofferne via spredning i miljøet.
SEAC har i deres analyse konkluderet, at der ikke på nuværende tidspunkt findes alternative
stoffer eller teknologier, som er teknisk og økonomisk gennemførlige for ansøgeren. SEAC har
desuden konkluderet, at ansøgeren har påvist, at de socioøkonomiske fordele opvejer de risici
for menneskers sundhed eller miljøet, der følger af anvendelsen af stoffet.
o
På grundlag af oplysninger i analysen af alternativer mv., som ansøgeren har udarbejdet, og de mod-
tagne høringssvar, anbefaler Kommissionen, at der gives en godkendelse med en frist for fornyet vur-
dering på syv år fra solnedgangsdatoen frem til den 21. maj 2022 for markedsføring til samtlige an-
vendelser under forudsætning af anvendelse af en række risikohåndteringsforanstaltninger og afrap-
porteringer.
Europa-Parlamentets udtalelser
Europa-Parlamentet skal ikke udtale sig om forslaget til gennemførelsesretsakt.
3
EUU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 767: Notat om komitésag om godkendelse af anvendelsen af blysulfochromatgul og blychromatmolybdatsulfatrød til seks nærmere beskrevne industrielle anvendelser
Nærhedsprincippet
Da formålet med forslaget til gennemførelsesretsakten er at udmønte EU forvaltningsbeføjelser i alle-
rede gældende fællesskabsregulering, finder regeringen, at forslaget er i overensstemmelse med nær-
hedsprincippet.
Gældende dansk ret
Bekendtgørelse nr. 856 af 5. september 2009 om forbud mod import og salg af produkter, der inde-
holder bly (blybekendtgørelsen), indeholder et bredt forbud mod import og salg af produkter, der in-
deholder kemiske forbindelse af bly og metallisk bly, dog med en række undtagelser. Det følger af be-
kendtgørelsen, at den ikke hindrer import og salg af produkter, i den udstrækning de er reguleret i
REACH.
Konsekvenser
Lovgivningsmæssige konsekvenser
En vedtagelse af forslaget har ingen lovgivningsmæssige konsekvenser.
Økonomiske konsekvenser
Forslaget har ingen væsentlige statsfinansielle eller administrative konsekvenser for det offentlige eller
konsekvenser for EU’s budget.
Forslaget skønnes ikke at have væsentlige samfundsøkonomiske konsekvenser.
Forslaget vurderes ikke at medføre væsentlige erhvervsøkonomiske konsekvenser. Regeringen er be-
kendt med én dansk virksomhed, som i dag anvender blychromatforbindelser som pigment i produkti-
onen af præblandinger af farvet plastikgranulat til eksport. Såfremt stoffet forbydes i EU, vil virksom-
heden skulle finde et alternativt stof til produktion.
Beskyttelsesniveau
En vedtagelse af forslaget skønnes
formelt
set ved en regel-til-regel sammenligning at have en negativ
virkning for beskyttelsesniveauet i Danmark, idet en række af de anvendelser, som godkendelsen om-
fatter, i dag er forbudt i medfør af den danske blybekendtgørelse, og fremover vil være omfattet af und-
tagelsen i blybekendtgørelsen, idet stoffet vil blive omfattet af en godkendelse under Reach forordnin-
gen. Imidlertid omfatter godkendelsen alene industriel anvendelse af stofferne, og der fastsættes
strenge krav til risikohåndteringsforanstaltningerne, så stofferne ifølge Det Europæiske Kemikalie-
agenturs Risikovurderingsudvalg anvendes sikkert. På baggrund af udtalelserne fra Det Europæiske
Kemikalieagenturs to udvalg, vurderes det, at forslagets indvirkning på beskyttelsesniveauet
de facto
vil være begrænset.
Høring
Forslaget har været i høring i EU-specialudvalget for miljø fra den 24. juni 2016 til den 27. juni 2016.
Der indkom i høringsperioden tre høringssvar.
Det Økologiske Råd og Forbrugerrådet Tænk Kemi
Det Økologiske Råd og Forbrugerrådet Tænk Kemi kan ikke støtte regeringens accept af Kommissio-
nens forslag til godkendelse af brug af blychromat til visse formål. De omtalte tiltag til risikominime-
ring forholder sig kun til arbejderes umiddelbare udsættelse for stoffet, men tager ikke højde for ud-
sættelse under senere forarbejdning eller vedligehold af f.eks. malede overflader, og heller ikke for de
miljømæssige effekter ved slid på og forvitring af overflader samt bortskaffelse af kasserede produkter,
hvilket alt sammen kan føre til spredning af blyforbindelser. Og vi mener f.eks. ikke at det, at man øn-
4
EUU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 767: Notat om komitésag om godkendelse af anvendelsen af blysulfochromatgul og blychromatmolybdatsulfatrød til seks nærmere beskrevne industrielle anvendelser
sker en bestemt gul nuance på vejafmærkningsstriber, er en gyldig grund til at godkende anvendelse af
et kræftfremkaldende stof.
Danmarks Farve- og Limindustri (DFL)
Foreningen gør opmærksom på, at DFL tidligere har ”fremsendt foreningens holdning til Miljøstyrel-
sen om godkendelse af distribution og anvendelsen af blysulfochromatgul og blychromatmolybdatsul-
fatrød til industrielle malinger (maskiner, køretøjer, konstruktioner, skilte, gadeinventar…) og i den
forbindelse opfordret til, at Danmark stemmer imod, at en godkendelse gives. Opfordring fra DFL blev
i februar 2015 fremsendt sammen med et brev, som DFL har bidraget til at udarbejde i europæisk regi.
Dvs., at en godkendelse ikke bør gives, deles af den samlede europæiske malingsbranche repræsenteret
ved CEPE, som organiserer en meget
stor del af den europæiske malingsindustri.
DFL har fortsat samme opfattelse. Den primære grund til dette er, at der en meget udbredt opfattelse i
branchen af, at egnede blyfrie alternativer er til rådighed til brug i
industrielle malinger til de nævnte
helt almindelige formål. Det viser bl.a. det faktum, at man i
Danmark har substitueret blychomatfor-
bindelserne siden 1990’erne og for alvor fra blybekendtgørelsens vedtagelse i 2000, så man i dag ikke
længere anvender stofferne. Mange globalt aktive virksomheder har endvidere fjernet bly fra alle ma-
lingsformuleringer på verdensplan, hvilket bekræfter, at der findes alternativer.
Men derudover mener vi heller ikke, det vil være rimeligt, at en enkelt virksomhed fortsætter distribu-
tionen og anvendelsen af blychromatforbindelser til disse standardformål, når resten af en samlet eu-
ropæisk branche erklærer og har vist, at stofferne kan undværes.
Det er vores opfattelse, at det er i en situation som denne, at godkendelsesordningen skal vise sit værd.
Målet med godkendelsesordningen i REACH er at erstatte uønskede stoffer med mere sikre alternati-
ver, når de findes – og vi har her en situation, hvor en samlet europæisk branche erklærer, at der findes
brugbare sikre alternativer.”
Danmarks Naturfredningsforening
Danmarks Naturfedningsforening anførte, at foreningen på ingen måde er i stand til kunne afgive hø-
ringssvar indenfor den korte frist.
Generelle forventninger til andre landes holdninger
Det forventes, at der vil være et kvalificeret flertal af medlemslande, som vil stemme for forslaget.
Det forventes dog samtidigt, at flere medlemslande vil stemme imod forslaget eller vil søge anvendel-
sesområdet for de to blychromatforbindelser begrænset og præciseret.
Regeringens generelle holdning
På baggrund af høringen i EU-specialudvalget for miljø den 24.-27. juni har regeringen fastlagt neden-
stående holdning til forslaget.
Det er regeringens generelle holdning, at de særligt problematiske stoffer, som er prioriteret og optaget
på REACH-forordningens bilag XIV, som udgangspunkt skal erstattes af egnede alternative stoffer
eller teknologier, hvis disse er økonomisk og teknisk levedygtige. Indtil dette kan opnås, skal risici ved
fortsat anvendelse være tilstrækkeligt kontrolleret.
I det konkrete tilfælde drejer det sig om seks specifikke industrielle anvendelser af to blychromatfor-
bindelser, hvor der ifølge Det Europæiske Kemikalieagentur ikke findes alternativer for ansøgeren.
Ansøgeren har demonstreret sikker brug for arbejdstagere, og at forbrugerne ikke vil blive udsat for
stofferne hverken direkte eller gennem miljøet.
5
EUU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 767: Notat om komitésag om godkendelse af anvendelsen af blysulfochromatgul og blychromatmolybdatsulfatrød til seks nærmere beskrevne industrielle anvendelser
I Danmark er import og salg af produkter, der indeholder bly i en koncentration på mere end 100
mg/kg i produktets homogene enkeltdele, som hovedregel forbudt. Undtaget fra forbuddet er nærmere
opregnede produktkategorier, f.eks. maling til specielle formål, herunder til korrosionsbeskyttelse.
Derudover er import og salg af produkter, som er reguleret ved anden lovgivning, undtaget fra forbud-
det. Hvis der gives en godkendelse under REACH til markedsføring og anvendelse, vil dette således
være undtaget fra det danske forbud. Det skal dog bemærkes, at Arbejdstilsynet fortsat skal give en
konkret tilladelse til enhver erhvervsmæssig anvendelse af blychromatforbindelser, idet de er klassifi-
ceret som kræftfremkaldende og skadelige for reproduktionen.
EU og medlemsstaterne arbejder via FN’s Miljøprogram (UNEP) og Verdenssundhedsorganisationen
(WHO) på at udfase anvendelsen af blyholdige maling i udviklingslande især for at forhindre børns
udsættelse samt at begrænse erhvervsmæssig udsættelse for bly. Det vurderes, at den foreslåede god-
kendelse ikke er uforenelig med EU's internationale indsats, da de foreslåede anvendelser er industri-
elle, og derfor ikke udsætter forbrugere for blyeksponering, og da arbejdstagerne vil være tilstrækkeligt
beskyttede.
Kommissionen foreslår, at der gives en godkendelse med en frist for fornyet vurdering på syv år fra
solnedgangsdatoen frem til den 21. maj 2022. Som betingelse for godkendelsen skal ansøgeren og bru-
gerne af stofferne implementere en række risikohåndteringsforanstaltninger, inkl. begrundelse for valg
af konkrete tiltag og uddannelse af arbejdere, samt overvågningsprogrammer omfattende bly og
chrom. Det Europæiske Kemikalieagenturs udvalg for risikovurdering og socioøkonomisk analyse,
RAC og SEAC, har haft vanskeligt ved at vurdere tilgængeligheden af passende alternative stoffer eller
teknologier, og det indgår som et vilkår i godkendelsen, at DCC Maastricht BV skal sende en status-
rapport herom til Kommissionen ved udgangen af 2017.
Regeringen ønsker generelt at begrænse anvendelse af særligt problematiske stoffer i de tilfælde, hvor
der ikke kan demonstreres sikker brug, eller hvor der findes egnede alternativer. Regeringen hæfter sig
ved, at RAC og SEAC i den aktuelle sag, har haft vanskeligt ved at vurdere tilgængeligheden af passen-
de alternative stoffer eller teknologier. Regeringen hæfter sig samtidig ved, at den relevante danske
brancheorganisation Danmarks Farve- og Limindustri i forbindelse med den konkrete sag påpeger, at
der efter deres opfattelse findes egnede, brugbare og sikre blyfrie alternativer til de nævnte formål,
samt at denne opfattelse deles af den europæiske malingsbrancheorganisation. Flere globale virksom-
heder har allerede i dag fjernet bly fra alle malingsformuleringer på verdensplan ved brug af alternati-
ve stoffer. På denne baggrund finder regeringen ikke, at Det Europæiske Kemikalieagenturs vurdering
af tilgængelighed af passende alternative stoffer er tilstrækkelig til at kunne støtte forslaget.
Regeringen kan på den baggrund ikke støtte forslaget til gennemførelsesretsakt, som fremsat, og kan
ikke støtte, at godkendelsen gives.
Tidligere forelæggelser for Folketingets Europaudvalg
Sagen har ikke tidligere været forelagt Folketingets Europaudvalg.
6