EUU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 772: Liste over judicielle aktiviteter i sager af dansk interesse pr. 1/7-16

Europaudvalget 2015-16
EUU Alm.del Bilag 772
Offentligt

Udenrigsministeriet

Juridisk Tjeneste, EU-retskontoret

Asiatisk Plads 2 – 1448 København K

Tlf.: 33 92 03 24 Fax: 33 92 03 03

Liste over judicielle aktiviteter i sager af dansk interesse

JTEU j.nr. 2015 - 30240

1. juli 2016

Til orientering fremsendes nedenstående liste over EU-Domstolens aktiviteter i de kommende tre uger

i retssager, som har den danske regerings interesse. For så vidt angår sager, hvor der er nedsat

procesdelegation, indeholder listen oplysninger om tidspunktet for mundtlig forhandling, fremsættelse

af generaladvokatens forslag til afgørelse (GA) og afsigelse af dom. I sager, der i øvrigt følges af den

danske regering, oplyses der om tidspunkt for generaladvokatens forslag til afgørelse og afsigelse af

dom. Generaladvokatens udtalelser og EU-Domstolens domme offentliggøres på EU-Domstolens

hjemmeside (http://curia.europa.eu/) på selve datoen for fremsættelse eller afsigelse.

Der tages forbehold for, at listen er udarbejdet på baggrund af EU-Domstolens retslister, og at EU-

Domstolen med kort varsel kan foretage ændringer i egne retslister.

Liste over sager, hvor der nedsat procesdelegation:

Sagsnr.

C-249/15

Titel og kort sagsresumé

Wind 1014 et Daell

Sagen vedrører: 1. Er det i overensstemmelse med

EU-retten, herunder TEUF artikel 56, at et køretøj,

som er omfattet af en leasingaftale mellem et

leasingselskab hjemhørende i en medlemsstat og en

leasingtager bosat eller hjemhørende i en anden

medlemsstat, som udgangspunkt (jf. nedenfor under

spørgsmål 2) ikke kan tages i brug på den sidstnævnte

medlemsstats vejnet, mens myndighederne behandler

en ansøgning om tilladelse til betaling af

forholdsmæssig registreringsafgift af køretøjet for den

periode, som køretøjet ønskes benyttet i

medlemsstaten? 2. Er det foreneligt med EU-retten,

herunder TEUF artikel 56, at en national

foranstaltning som forudsætning for

indregistrering/forholdsmæssig afgiftsberigtigelse af

et køretøj til kun midlertidig og ikke varig anvendelse

kræver forhåndsgodkendelse eller indebærer, at (i)

myndighederne som forudsætning for øjeblikkelig

ibrugtagning kræver hele den danske

registreringsafgift betalt, og at forskellen mellem den

fulde afgift og den beregnede forholdsmæssige afgift

tilbagebetales med renter, såfremt tilladelsen

efterfølgende meddeles, og/eller at (ii)

myndighederne som forudsætning for øjeblikkelig

ibrugtagning kræver hele registreringsafgiften betalt,

og denne ikke reguleres, og det overskydende ikke

tilbagebetales, når den midlertidige anvendelse

ophører, såfremt tilladelsen ikke meddeles?

Deltager i PD

Udenrigsministeriet

Justitsministeriet

Kammeradvokaten

Skatteministeriet

Processkridt

Mundtlig

forhandling

Dato

14.07.16

EUU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 772: Liste over judicielle aktiviteter i sager af dansk interesse pr. 1/7-16

C-18/15

Brisal

Sagen vedrører: 1) Er artikel 56 TEUF til hinder for

en national skattelovgivning, hvorved bestemmes, at

finansielle institutioner, der ikke er hjemmehørende i

Portugal, er skattepligtige for de renteindtægter, som

er oppebåret på dette territorium, ved indeholdelse af

en endelig kildeskat med en fast sats på 20 % (eller en

lavere sats, såfremt der foreligger en

dobbeltbeskatningsoverenskomst), der finder

anvendelse på bruttoindtægterne – uden at der kan

foretages fradrag for erhvervsudgifter, der er direkte

forbundet med den udøvede finansielle virksomhed –

hvorimod de af hjemmehørende finansielle

institutioner indtjente renter medregnes i den samlede

skattepligtige indkomst, hvorved der ved fastsættelsen

af fortjenesten med henblik på selskabsbeskatningen

foretages fradrag af de udgifter, der er forbundet med

den udøvede virksomhed, således at der på

nettorenteindtægterne anvendes den almindelige

rentesats på 25 %? 2) Gælder dette forbud også, når

det fastslås, at de hjemmehørende finansielle

institutioners beskatningsgrundlag – efter fradrag for

de finansieringsomkostninger, der er forbundet med

renteindtægter, eller de udgifter, som har en direkte

økonomisk forbindelse med disse indtægter – er eller

kan være pålagt en højere skat end den kildeskat, som

er indeholdt i de ikke-hjemmehørende institutioners

bruttoomsætning? 3) Kan de omkostninger til

finansiering, der er forbundet med den ydede

långivning, eller de udgifter, som har en direkte

økonomisk forbindelse med de oppebårne

renteindtægter, påvises ved anvendelse af de

oplysninger, der leveres af EURIBOR (»Euro

Interbank Offered Rate«) eller LIBOR (»London

Interbank Offered Rate«) – enheder for de

gennemsnitlige renter, der benyttes ved finansiering

mellem bankerne, og som bankerne benytter ved

udøvelsen af deres virksomhed?

Tele2 Sverige m.fl.

1. Er en generel forpligtelse til at lagre trafikdata, som

omfatter alle personer, alle elektroniske

kommunikationsmidler og alle trafikdata uden

forskel, begrænsninger eller undtagelser med henblik

på at bekæmpe strafbare lovovertrædelser (som

beskrevet [nedenfor under punkt 1-6]) forenelig med

artikel 15, stk. 1, i direktiv 2002/58/EF, henset til

chartrets artikel 7, 8 og 52, stk. 1?

2. Hvis spørgsmål 1 besvares benægtende, kan

lagringen alligevel være tilladt, hvis a) de nationale

myndigheders adgang til de lagrede data fastsættes

som [beskrevet nedenfor under punkt 7-24], og b)

sikkerhedskravene er reguleret som [beskrevet

nedenfor under punkt 26-31], og c) alle relevante data

lagres i seks måneder, regnet fra den dag,

kommunikationen blev afsluttet, og herefter slettes

som [beskrevet nedenfor under punkt 25]?

Udenrigsministeriet

Justitsministeriet

Skatteministeriet

Dom

13.07.16

Forenede

sager C-

203/15 og

C-698/15

Udenrigsministeriet

Justitsministeriet

Erhvervs- og

Vækstministeriet

Energi-, Forsynings-,

og Klimaministeriet

Erhvervsstyrelsen

Miljøstyrelsen

Energistyrelsen

19.07.16

EUU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 772: Liste over judicielle aktiviteter i sager af dansk interesse pr. 1/7-16

Davis e.a.

1. Fastsætter Domstolens dom i de forenede sager C-

293/12 og C-594/12, Digital Rights Ireland og

Seitlinger (ECLI:EU:C:2014:238) (herefter »dommen

i sagen Digital Rights Ireland«) (herunder navnlig

dommens præmis 60-62), ufravigelige EU-retlige

krav, der finder anvendelse på en medlemsstats

nationale ordning for adgang til data, der er lagret i

overensstemmelse med national lovgivning, med

henblik på at overholde artikel 7 og 8 i chartret [om

grundlæggende rettigheder] (herefter »chartret«)? 2.

Udvider Domstolens dom i sagen Digital Rights

Ireland anvendelsesområdet for chartrets artikel 7

og/eller 8 ud over anvendelsesområdet for artikel 8 i

den europæiske menneskerettighedskonvention

(herefter »EMRK«), således som dette er fastslået i

praksis fra Den Europæiske

Menneskerettighedsdomstol (herefter »ECHR«)?

Liste over sager, der i øvrigt følges af den danske regering:

Sagsnr.

C-614/14

Titel og kort sagsresumé

Ognyanov

Sagen vedrører: Foreligger der en tilsidesættelse af

EU-retten (artikel 267, stk. 2, TEUF, sammenholdt

med artikel 94 i Domstolens procesreglement, artikel

47 og artikel 48 i Den Europæiske Unions charter om

grundlæggende rettigheder eller andre relevante

bestemmelser), når den ret, der har forelagt en

anmodning om præjudiciel afgørelse, efter at den

præjudicielle afgørelse er truffet, fortsætter retssagen

og selv træffer afgørelse i sagen uden at erklære sig

inhabil. Grunden til inhabiliteten skulle være, at retten

i anmodningen om præjudiciel afgørelse har givet

udtryk for et foreløbigt standpunkt i sagen (idet den

har anset visse faktiske omstændigheder for at være

fastslået og en bestemt bestemmelse for at finde

anvendelse på disse faktiske omstændigheder)? Det

præjudicielle spørgsmål stilles ud fra den

forudsætning, at alle procesretlige bestemmelser til

beskyttelse af de berørte parters ret til at påberåbe sig

beviser og forhandle mundtligt er blevet overholdt i

forbindelse med fastlæggelsen af de faktiske

omstændigheder og de relevante retsregler med

henblik på forelæggelse af den præjudicielle

anmodning. 2) Såfremt det første præjudicielle

spørgsmål besvares med, at det er lovligt at fortsætte

retssagen, foreligger der da en tilsidesættelse af EU-

retten, når A) retten i sin endelige afgørelse gengiver

alt det, som den har fastslået i den præjudicielle

anmodning, uden ændringer og med hensyn til disse

faktiske og retlige løsninger afviser at optage nye

beviser og høre de berørte parter (konkret vil retten

kun optage beviser og høre de berørte parter

Interessant

Udenrigsministeriet

Justitsministeriet

Processkridt

Dom

Dato

05.07.16

EUU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 772: Liste over judicielle aktiviteter i sager af dansk interesse pr. 1/7-16

vedrørende spørgsmål, der ikke blev anset for

fastslået i den præjudicielle anmodning)? B) retten

optager nye beviser og hører de berørte parter

vedrørende alle relevante spørgsmål, herunder de

spørgsmål, hvorom retten allerede har givet udtryk

for sit standpunkt i den præjudicielle anmodning, og

retten i sin endelige afgørelse giver udtryk for sit

endelige standpunkt, der er støttet på alle optagne

beviser og er dannet efter drøftelse af de berørte

parters argumenter, uanset om beviserne blev

optaget, før den præjudicielle anmodning blev

forelagt, eller efter den præjudicielle afgørelse blev

truffet, og argumenterne blev fremført før eller efter?

3) Såfremt det første præjudicielle spørgsmål besvares

med, at det er foreneligt med EU-retten at fortsætte

retssagen, er det da foreneligt med EU-retten, såfremt

retten beslutter sig for ikke at fortsætte hovedsagen,

men at erklære sig inhabil på grund af partiskhed,

fordi en fortsættelse af sagen ville være i strid med

national ret, som yder en højere grad af beskyttelse af

de berørte parters interesser og hensynet til retsplejen,

når denne inhabilitetserklæring er baseret på, at: A)

retten inden for rammerne af den præjudicielle

anmodning, før den træffer sin endelige afgørelse, har

givet udtryk for et foreløbigt standpunkt vedrørende

retssagen, hvilket ganske vist er tilladt i henhold til

EU-retten, men ikke i henhold til den nationale

lovgivning B) retten i givet fald vil formulere sit

endelige standpunkt i to afgørelser og ikke i én

(såfremt man antager, at den præjudicielle anmodning

ikke udgør et foreløbigt, men et endeligt standpunkt),

hvilket ganske vist er lovligt i henhold til EU-retten,

men ikke i henhold til national ret?

C-321/15

ArcelorMittal Rodange et Schifflanget

Er artikel 13, stk. 6, i den ændrede lov af 23.

december 2004 om en ordning for handel med kvoter

for drivhusgasemissioner, for så vidt som den giver

den kompetente minister mulighed for at kræve

returnering uden fuldstændig eller delvis erstatning af

kvoter, der er tildelt i henhold til samme lovs artikel

12, stk. 2 og 4, men uudnyttede, forenelig med artikel

16 i den luxembourgske forfatning, der knæsætter den

private ejendomsret?

Aer Lingus Ltd. mod Europa-Kommissionen

(appel)

Påstande: Dom afsagt af Retten (Niende Afdeling)

den 5. februar 2015 i sag T-473/12, Aer Lingus mod

Kommissionen, ophæves, for så vidt som

Kommissionens afgørelse 2013/199/EU af 25. juli

2012 om statsstøttesag SA.29064 (11/C, ex 11/NN)

Differentieret afgiftssats for flybilletter gennemført af

Irland (1) derved blev annulleret, i det omfang

afgørelsen pålagde tilbagesøgning af støtten fra

støttemodtagerne med et beløb, som i 70. betragtning

til afgørelsen blev fastsat til 8 EUR pr. passager.

Påstanden om annullation af Kommissionens

afgørelse 2013/199/EU af 25. juli 2012 om

Energistyrelsen

05.07.16

Forenede

sager C-

164/15 P og

C-165/15 P

Udenrigsministeriet

Erhvervs- og

Vækstministeriet

05.07.16

EUU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 772: Liste over judicielle aktiviteter i sager af dansk interesse pr. 1/7-16

statsstøttesag SA.29064 (11/C, ex 11/NN) —

Differentieret afgiftssats for flybilletter gennemført af

Irland tages ikke til følge. Sagsøgeren i første instans

tilpligtes at betale sagens omkostninger. Subsidiært:

Sagen hjemvises til Retten til fornyet behandling.

Afgørelsen om sagens omkostninger i første instans

og under appelsagen udsættes.

C-216/16

Betriebsrat der Ruhrlandklinik

Sagen vedrører: Finder artikel 1, stk. 1 og 2, i Europa-

Parlamentets og Rådets direktiv 2008/104/EF af 19.

november 2008 om vikararbejde anvendelse på

udsendelse af et foreningsmedlem til en anden

virksomhed med henblik på at udføre arbejdsopgaver

efter dennes faglige og organisatoriske instrukser, hvis

foreningsmedlemmet ved sin indmeldelse i

foreningen har forpligtet sig til at stille sin fulde

arbejdskraft til rådighed også for tredjemand, hvorfor

medlemmet modtager en månedlig betaling fra

foreningen, som beregnes efter de sædvanlige kriterier

for den pågældende virksomhed, og foreningen til

gengæld for udsendelsen modtager refusion af

personaleomkostninger for medlemmet samt et

administrationsgebyr?

Soulier og Doke

Er de ovenfor anførte bestemmelser i direktiv

2001/29/EF af 22. maj 2001 til hinder for en ordning

som den, der redegjort for i nærværende afgørelses

præmis 1, der overlader udøvelsen af retten til at

tillade digital reproduktion og tilgængeliggørelse af

»udgåede bøger« til godkendte

rettighedsforvaltningsselskaber, samtidig med at den

tillader ophavsmændene til disse bøger eller deres

retssuccessorer at modsætte sig udøvelsen af denne

ret eller at bringe den til ophør på de betingelser, som

er fastsat heri?

Hoszig

Sagen vedrører: I - For så vidt angår Europa-

Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr.

593/2008 af 17. juni 2008 om lovvalgsregler for

kontraktlige forpligtelser (Rom I) (herefter

»forordning nr. 593/2008«): 1. Kan en national ret

fortolke udtrykket »såfremt det af omstændighederne

fremgår« som indgår i artikel 10, stk. 2, i forordning

nr. 593/2008, således, at den undersøgelse af »de

omstændigheder, der skal tages i betragtning« med

henblik på at afgøre, om det – i henhold til loven i det

land, hvor parten har sit sædvanlige opholdssted –

med rimelighed kan siges, at der mangler et samtykke,

skal omfatte omstændighederne ved indgåelsen af

kontrakten, kontraktens genstand og gennemførelsen

af kontrakten? 1.1. Skal den virkning, der henvises til i

artikel 10, stk. 2, og som er beskrevet i spørgsmål 1,

fortolkes således, at den nationale ret – når det under

hensyn til, at parten har påberåbt sig [loven i det land,

hvor han eller hun har sit sædvanlige opholdssted],

følger af de omstændigheder, der skal tages i

Beskæftigelsesministe-

riet

06.07.16

C-301/15

Udenrigsministeriet

Justitsministeriet

Kulturministeriet

07.07.16

C-222/15

Justitsministeriet

Dom

07.07.16

EUU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 772: Liste over judicielle aktiviteter i sager af dansk interesse pr. 1/7-16

betragtning, at det ikke er en rimelig virkning af

denne parts adfærd, at der antages at foreligge et

samtykke til anvendelse af loven efter stk. 1 – skal

vurdere eksistensen og gyldigheden af

kontraktvilkåret i henhold til loven i det land, hvor

den part, der har påberåbt sig kontraktvilkåret, har sit

sædvanlige opholdssted? 2. Kan den nationale ret

fortolke artikel 10, stk. 2, i forordning nr. 593/2008

således, at denne ret under hensyn til samtlige

omstændigheder i sagen skønsmæssigt kan bestemme,

at et samtykke til anvendelse af denlov, der skal finde

anvendelse i henhold til artikel 10, stk. 1 – henset til

de omstændigheder, der skal tages i betragtning – ikke

er en rimelig virkning af partens adfærd?3. Såfremt en

part i henhold til artikel 10, stk. 2, i forordning nr.

593/2008 påberåber sig loven i det land, hvor den

pågældende har sit sædvanlige opholdssted, for at

godtgøre, at denne ikke har givet samtykke, skal den

nationale ret da tage hensyn til loven i det land, hvor

denne part har sit sædvanlige opholdssted, forstået

således, at partens samtykke til anvendelse af den lov,

der er anført i kontrakten, i henhold til denne

medlemsstats lovgivning og under hensyn til de

nævnte »omstændigheder« ikke er en rimelig virkning

af partens adfærd? 3.1. I et sådant tilfælde er

fællesskabsretten da til hinder for, at den nationale ret

foretager en fortolkning, hvorefter undersøgelsen af

»omstændighederne« med henblik på at bestemme

rimeligheden [org. s. 2] af et manglende samtykke skal

omfatte omstændighederne i forbindelse med

indgåelsen af kontrakten, genstanden for denne og

dens gennemførelse? II – For så vidt angår Rådets

forordning (EF) nr. 44/2001 af 22. december2000

om retternes kompetence og om anerkendelse og

fuldbyrdelse af retsafgørelser på det civil- og

handelsretlige område (herefter »forordning nr.

44/2001«): 1. Er artikel 23, stk. 1, i forordning nr.

44/2001 til hinder for, at en national ret fortolker

denne bestemmelse således, at der skal udpeges en

nærmere bestemt ret, eller om det under hensyn til

14. betragtning til den nævnte forordning er

tilstrækkeligt, at parternes hensigt eller aftale herom

klart kan udledes af kontraktens indhold? 1.1 Er

artikel 23, stk. 1, i forordning nr. 44/2001 forenelig

med en national rets fortolkning, hvorefter en aftale

om værneting, der indgår i en af parternes generelle

kontraktvilkår, i henhold til hvilken parterne har

fastsat, at opståede tvister og tvister vedrørende

gyldigheden, gennemførelsen eller ophævelsen af en

bestillingsseddel, som ikke kan løses ved forlig

mellem parterne, skal behandles ved de

enekompetente retter, der træffer endelig afgørelse, i

en by i en nærmere bestemt medlemsstat – konkret

retterne i Paris – idet værnetingsaftalen er

tilstrækkeligt præcis til, at det under hensyn til 14.

betragtning til denne forordning klart kan udledes af

dens udformning, hvad parternes hensigt eller aftale

vedrørende den udpegede medlemsstat har været?

EUU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 772: Liste over judicielle aktiviteter i sager af dansk interesse pr. 1/7-16

C-70/15

Lebek

Sagen vedrører: 1) Skal artikel 34, nr. 2), i Rådets

forordning (EF) nr. 44/2001 af 22. december 2000

om retternes kompetence og om anerkendelse og

fuldbyrdelse af retsafgørelser på det civil- og

handelsretlige område, (EFT L 12 af 16.1.2001, s. 1)

fortolkes således, at den heri nævnte mulighed for at

anfægte en retsafgørelse både omfatter de tilfælde,

hvor den pågældende retsafgørelse kan anfægtes

inden for den frist, der er fastsat i national ret, og de

tilfælde, hvor denne frist er udløbet, men [org. s. 2]

hvor der kan indgives anmodning om tilsidesættelse

af virkningerne af, at fristen for appel er udløbet,

hvorefter den egentlige appel – efter at denne

anmodning er imødekommet – kan iværksættes? 2)

Skal artikel 19, stk. 4, i Europa-Parlamentets og

Rådets forordning (EF) nr. 1393/2007 af 13.

november 2007 om forkyndelse i medlemsstaterne af

retslige og udenretslige dokumenter i civile og

kommercielle sager (forkyndelse af dokumenter) og

om ophævelse af Rådets forordning (EF) nr.

1348/2000 (EUT L 324, s. 79) fortolkes således, at

den udelukker anvendelse af bestemmelserne i

national ret om tilsidesættelse af virkningerne af, at

fristen for appel er udløbet, eller således, at sagsøgte

kan vælge mellem enten at fremsætte anmodning i

henhold til denne bestemmelse eller at benytte det

tilsvarende retsinstitut i national ret?

Tommy Hilfiger Licensing e.a.

Er en person, der lejer et område på et marked, og

som stiller boder og stadepladser, hvorpå der kan

opstilles boder, til rådighed for individuelle

markedshandlende til deres brug, en mellemmand,

hvis tjenesteydelser anvendes af tredjemand til at

krænke en intellektuel ejendomsrettighed i den

forstand, hvori dette udtryk er anvendt i artikel 11 i

Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2004/48/EF

af 29. april 2004 om håndhævelse af intellektuelle

ejendomsrettigheder? Er det muligt at pålægge en

person, der lejer et område på et marked, og som

stiller boder og stadepladser, hvorpå der kan opstilles

boder, til rådighed for individuelle markedshandlende

til deres brug, foranstaltninger som fastsat i artikel 11

i Europa-Parlamentets og Rådets direktiv

2004/48/EF af 29. april 2004 om håndhævelse af

intellektuelle ejendomsrettigheder på de samme

betingelser som de af Domstolen i dom af 12. juli, sag

C-324/09, L’Oréal m.fl. mod eBay m.fl., formulerede

med hensyn til pålæggelse af foranstaltninger i

forhold til virksomheder, der driver online-

markedspladser?

Citroën Commerce

1. Udgør en reklame for en vare med angivelse af den

pris, der skal betales for varen, et udbud til salg som

omhandlet i artikel 1 i direktiv 98/6? Såfremt det

første spørgsmål besvares bekræftende, spørges: 2.

Skal den salgspris, som i henhold til artikel 1 og

Justitsministeriet

Dom

07.07.16

C-494/15

Kulturministeriet

Patent- og

Varemærkestyrelsen

Dom

07.07.16

C-476/14

Konkurrence- og

Forbrugerstyrelsen

Dom

07.07.16

EUU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 772: Liste over judicielle aktiviteter i sager af dansk interesse pr. 1/7-16

artikel 3, stk. 1, første punktum, i direktiv 98/6/EF

skal angives i forbindelse med et udbud til salg som

omhandlet i samme direktivs artikel 1, også omfatte

obligatoriske omkostninger til transport af et

motorkøretøj fra producenten til forhandleren?

Såfremt første eller andet spørgsmål besvares

benægtende, spørges: 3. Skal »prisen inklusive

afgifter«, som i henhold til artikel 7, stk. 4, litra c),

første led, i direktiv 2005/29/EF skal angives i

forbindelse med en købsopfordring som omhandlet i

samme direktivs artikel 2, litra i), når der er tale om et

motorkøretøj, også omfatte obligatoriske

omkostninger til transport af køretøjet fra

producenten til forhandleren?

Forenede

sager C-

313/15 og

C-530/15

Eco-Emballages

Omfatter begrebet emballage som defineret i artikel 3

i direktiv 94/62/EF, som ændret ved direktiv

2004/12/EF, kartonrør (ruller, rør og tromler), som

der er spolet et fleksibelt materiale rundt om, såsom

papir eller plastfolie, og som sælges til forbrugerne?

Melitta France e.a.

Omfatter begrebet emballage som defineret i artikel 3

i direktiv 94/62/EF, som ændret ved direktiv

2004/12/EF, »kartonrør« (ruller, rør og tromler),

som der er spolet et fleksibelt materiale rundt om,

såsom papir eller plastfolie, og som sælges til

forbrugerne?

C-188/15

Bougnaoui et ADDH

Skal bestemmelserne i artikel 4, stk. 1, i Rådets

direktiv 2000/78/EF af 27. november 2000 om

generelle rammebestemmelser om ligebehandling

med hensyn til beskæftigelse og erhverv fortolkes

således, at en rådgivende it-virksomheds kundes

ønske om ikke længere at modtage denne

virksomheds it-ydelser fra en medarbejder, en

projektingeniør, der bærer et islamisk tørklæde, udgør

et regulært og afgørende erhvervsmæssigt krav på

grund af karakteren af bestemte erhvervsaktiviteter

eller den sammenhæng, hvori sådanne aktiviteter

udøves?

Palacios Martínez m.fl.

i) Er det foreneligt med princippet om, at urimelige

kontraktvilkår ikke binder forbrugeren, således som

anerkendt i artikel 6, stk. 1, i Rådets direktiv

93/13/EØF af 5. april 1993 om urimelige

kontraktvilkår i forbrugeraftaler, når de

genoprettende virkninger, der er afledt af, at et

urimeligt vilkår om en minimumsrentesats i en

lånekontrakt er blevet erklæret ugyldigt, ikke tillægges

tilbagevirkende kraft fra tidspunktet for indgåelsen af

kontrakten, men fra en senere dato? ii) Er kriteriet

om, at god tro hos de berørte parter kan være

grundlag for en begrænsning af den tilbagevirkende

kraft, der afledes af et urimeligt vilkår, et selvstændigt

begreb i EU-retten, der skal fortolkes ensartet i alle

Beskæftigelsesministe-

riet

12.07.16

Miljø- og

Fødevareministeriet

Miljøstyrelsen

12.07.16

Forenede

sager C-

154/15, C-

307/15 og

C-308/15

Justitsministeriet

12.07.16

EUU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 772: Liste over judicielle aktiviteter i sager af dansk interesse pr. 1/7-16

medlemsstaterne? iii) Såfremt spørgsmålet besvares

bekræftende, hvilke forudsætninger skal da være

opfyldt, for at det kan fastslås, at der foreligger god

tro hos de berørte parter? iv) Er det under alle

omstændigheder i overensstemmelse med god tro hos

de berørte parter, når den erhvervsdrivende ved

udarbejdelsen af kontrakten forårsagede den

manglende gennemsigtighed, der var afgørende for, at

vilkåret var urimeligt? v) Er risikoen for alvorlige

forstyrrelser som grundlag for begrænsningen af den

tilbagevirkende kraft, der afledes af et urimeligt vilkår,

et selvstændigt begreb i EU-retten, der skal fortolkes

ensartet? vi) Såfremt spørgsmålet besvares

bekræftende, hvilke kriterier skal der da tages hensyn

til? vii) Skal risikoen for alvorlige forstyrrelser

vurderes alene under hensyntagen til, at disse kan

finde sted i forhold til den erhvervsdrivende, eller skal

der også tages hensyn til det tab, som en forbruger

lider ved en manglende fuld tilbagebetaling af de

beløb, der er indbetalt i henhold til den nævnte

minimumsrentesats?

C-187/15

Pöpperl

1. Skal artikel 45 TEUF fortolkes således, at den er til

hinder for nationale bestemmelser, hvorefter en

person, der er ansat som tjenestemand i en

medlemsstat, mister sin ret til at oppebære

tjenestemandspension (Versorgungsbezüge) på

grundlag af tjenestemandsforholdet, fordi den

pågældende efter eget ønske er udtrådt af

tjenestemandsforholdet med henblik på at påbegynde

et nyt arbejde i en anden medlemsstat, når de

nationale bestemmelser samtidig fastsætter, at denne

person på grundlag af den bruttoløn, han har

oppebåret i tjenestemandsforholdet, skal forsikres

med tilbagevirkende gyldighed i den lovbestemte

pensionsforsikring, hvorved de deraf følgende

pensionsrettigheder bliver lavere end den mistede ret

til tjenestemandspension? 2. Såfremt første spørgsmål

besvares bekræftende for alle eller for visse

tjenestemænd: Skal artikel 45 TEUF fortolkes således,

at den pågældende tjenestemands tidligere ansættende

myndighed – i mangel af andre nationale regler –

enten skal betale tjenestemandspension til den

pågældende, idet den tjenestetid, der er tilbagelagt i

den tidligere pensionsgivende tjenestemandsstilling,

lægges til grund med samtidig nedsættelse af

pensionsrettighederne på grundlag af den

lovbestemte pensionsforsikrings tilbagevirkende

gyldighed, eller på anden vis skal give en økonomisk

kompensation for tabet af tjenestemandspensionen,

selv om der i henhold til national lovgivning kun må

tilkendes de pensionsydelser, der er fastsat ifølge

denne lovgivning?

Granarolo

1. Skal artikel 5, nr. 3), i Rådets forordning (EF) nr.

44/2001 af 22. december 2000 fortolkes således, at

erstatningssøgsmål for afbrydelse af

Beskæftigelsesministe-

riet

Dom

13.07.16

C-196/15

Justitsministeriet

Dom

14.07.16

EUU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 772: Liste over judicielle aktiviteter i sager af dansk interesse pr. 1/7-16

handelsforbindelser vedrørende levering af varer, der

har bestået i adskillige år uden rammekontrakt eller

eneretsaftale, vedrører erstatning uden for kontrakt.

2. Såfremt det første spørgsmål besvares benægtende,

finder denne forordnings artikel 5, nr. 1), litra b), så

anvendelse på fastlæggelsen af opfyldelsesstedet for

den forpligtelse, der ligger til grund for det første

spørgsmål.

C-19/15

Verband Sozialer Wettbewerb

Den Europæiske Unions Domstol forelægges i

henhold til artikel 267 TEUF følgende spørgsmål

vedrørende fortolkningen af artikel 1, stk. 2, i

Europa- Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr.

1924/2006 af 20. december 2006 om ernærings- og

sundhedsanprisninger af fødevarer: Skal artikel 1, stk.

2, i forordning nr. 1924/2006 fortolkes således, at

bestemmelserne i denne forordning også gælder for

ernærings- og sundhedsrelaterede oplysninger, som

gives i kommercielle meddelelser i forbindelse med

reklame for fødevarer, der leveres i den foreliggende

form til den endelige forbruger, hvis den

kommercielle meddelelse eller reklame udelukkende

er henvendt til fagkredse?

TNS Dimarso

1) Skal artikel 53, stk. 2, i Europa-Parlamentets og

Rådets direktiv 2004/18/EF af 31. marts 2004 om

samordning af fremgangsmåderne ved indgåelse af

offentlige vareindkøbskontrakter, offentlige

tjenesteydelseskontrakter og offentlige bygge- og

anlægskontrakter alene og sammenholdt med

rækkevidden af de EU-retlige principper om lighed

og gennemsigtighed i forbindelse med indgåelse af

offentlige kontrakter fortolkes således, at den

ordregivende myndighed, såfremt kontrakten skal

tildeles den bydende, der ud fra den ordregivende

myndigheds synspunkt har afgivet det økonomisk

mest fordelagtige tilbud, altid er forpligtet til på

forhånd at fastsætte den bedømmelsesmetode eller de

vægtningsregler, som uanset forudseelighed, brug i

almindelighed eller rækkevidde, vil blive lagt til grund

for bedømmelsen af tilbuddene i henhold til

kriterierne eller underkriterierne for tildeling af

kontrakten, og optage dem i udbudsbekendtgørelsen,

2) eller, såfremt der ikke gælder en sådan generel

forpligtelse, findes der omstændigheder såsom blandt

andet rækkevidden, manglen på forudseelighed eller

ingen brug i almindelighed af disse vægtningsregler,

hvorunder denne forpligtelse alligevel gælder?

Sea Handling mod Kommissionen (appel)

Påstande: Dom afsagt af Den Europæiske Unions Ret

den 25. marts 2015 i sag T-456/13 ophæves. Europa-

Kommissionens afgørelse Ares (2013)2028929 af 12.

juni 2013 om afvisning af SEA Handlings begæring

om aktindsigt i visse dokumenter vedrørende sag

SA.21420 — Italia/SEA Handling annulleres.

Europa-Kommissionen tilpligtes at betale sagens

omkostninger, herunder omkostningerne i

Miljø- og

Fødevareministeriet

Dom

14.07.16

C-6/15

Udenrigsministeriet

Konkurrence- og

Forbrugerstyrelsen

Dom

14.07.16

C-271/15 P

Miljø- og

Fødevareministeriet

Dom

14.07.16

EUU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 772: Liste over judicielle aktiviteter i sager af dansk interesse pr. 1/7-16

forbindelse med sagen for Retten.

T-661/14

Republikken Letland mod Europa-

Kommissionen

Påstande: Kommissionens gennemførelsesafgørelse

K(2014)4479 (1) af 9. juni 2014 annulleres, i det

omfang den berører Republikken Letland og

udelukker EU-finansiering af udgifter svarende til et

beløb på 739 393,95 EUR, der er afholdt i

regnskabsårene 2009-2012 af det i Letland godkendte

betalingsorgan, i forbindelse med fastlæggelsen af

kravene til krydsoverensstemmelse. Europa-

Kommissionen tilpligtes at betale Republikken

Letlands omkostninger.

Wrocław - Miasto na prawach powiatu

Sagen vedrører: 1. Er det i lyset af artikel 25 i Europa-

Parlamentets og Rådets direktiv 2004/18/EF af 31.

marts 2004 om samordning af fremgangsmåderne

ved indgåelse af offentlige vareindkøbskontrakter,

offentlige tjenesteydelseskontrakter og offentlige

bygge- og anlægskontrakter [udelades] tilladt, at en

ordregivende myndighed i udbudsbetingelserne

bestemmer, at den økonomiske aktør, der tildeles

kontrakten, skal udføre mindst 25% af de af

kontrakten omfattede arbejder med egne midler? 2.

Såfremt det første spørgsmål besvares benægtende:

Bevirker anvendelsen af det i spørgsmål 1 beskrevne

krav inden for rammerne af en procedure til indgåelse

af en offentlig kontrakt en sådan tilsidesættelse af

EU-retlige forskrifter, at der skal foretages en

finansiel korrektion i henhold til artikel 98 i Rådets

forordning (EF) nr. 1083/2006 af 11. juli 2006 om

generelle bestemmelser for Den Europæiske Fond for

Regionaludvikling, Den Europæiske Socialfond og

Samhørighedsfonden og ophævelse af forordning

(EF) nr. 1260/1999?

Ornano

Er artikel 11, stk. 1, nr. 1), artikel 11, stk. 1, nr. 2),

litra b), og artikel 11, stk. 1, nr. 3), i og sidste og

næstsidste betragtning til Rådets direktiv 92/85/EØF

af 19. oktober 1992 artikel 157 TEUF (tidl. artikel

141 EF), stk. 1, 2 og 4, artikel 158 TEUF (tidl. artikel

142 EF), hvori fastsættes, at »[m]edlemsstaterne

bestræber sig på at opretholde det bestående ligeværd

mellem deres ordninger vedrørende betalt frihed«,

artikel 2, stk. 2, litra c), og artikel 14, stk. 1, litra c), i

direktiv 2006/54, sammenholdt med hinanden, samt

artikel 15 i og 23. og 24. betragtning til Parlamentets

og Rådets direktiv 2006/54/EF af 5. juli 2006, og

endelig artikel 23 i Den Europæiske Unions charter

om grundlæggende rettigheder […] til hinder for en

national lovgivning, der i henhold til artikel 3, stk. 1, i

legge 19 febbraio 1981, n. 27, som affattet inden den

ændring, der blev indført ved artikel 1, stk. 325, i

legge 30 dicembre 2004, n. 311, ikke tillader

udbetaling af den heri fastsatte godtgørelse for

Miljø- og

Fødevareministeriet

Dom

14.07.16

C-406/14

Konkurrence- og

Forbrugerstyrelsen

Dom

14.07.16

C-335/15

Beskæftigelsesministe-

riet

Dom

14.07.16

EUU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 772: Liste over judicielle aktiviteter i sager af dansk interesse pr. 1/7-16

perioder med obligatorisk barselsorlov før den 1.

januar 2005?

C-526/14

Kotnik e.a.

1) Skal bankmeddelelsen – når henses til de konkrete

retsvirkninger, som den medfører – fortolkes således,

at den har bindende virkning i forhold til de

medlemsstater, der tilsigter at afhjælpe en alvorlig

forstyrrelse af økonomien ved at yde statsstøtte til

fordel for kreditinstitutter, når denne støtte er

irreversibel og ikke umiddelbart kan trækkes tilbage,

under hensyn til, at Den Europæiske Union i henhold

til artikel 3, stk. 1, litra b), i traktaten om Den

Europæiske Unions funktionsmåde (TEUF) har

enekompetence på statsstøtteområdet, og at

Kommissionen i henhold til artikel 108 i traktaten om

Den Europæiske Unions funktionsmåde har

kompetence til at træffe afgørelse på

statsstøtteområdet?

Swiss International Airlines

1. Tilsidesætter Europa-Parlamentets og Rådets

afgørelse 377/2013/EU af 24. april 2013 (herefter

»afgørelsen«) det generelle ligebehandlingsprincip i

EU, i det omfang den indfører et moratorium for så

vidt angår de krav om returnering af emissionskvoter,

der er fastsat i Europa-Parlamentets og Rådets

direktiv 2003/87/EF af 13. oktober 2003 (som

ændret ved forskellige instrumenter, herunder

Europa-Parlamentets og Rådets direktiv

2008/101/EF af 19.11.2008) med hensyn til

flyvninger mellem EØS-stater og næsten samtlige

stater uden for EØS, men ikke udvider moratoriet til

flyvninger mellem EØS-stater og Schweitz? 2.

Såfremt spørgsmålet besvares bekræftede, hvilke

retsmidler har en sagsøger som Swiss International

Airlines AG, der har returneret emissionskvoter med

hensyn til flyvninger, som fandt sted i løbet af 2012

mellem EØS-stater og Schweitz, da til rådighed til

retablering af sagsøgers stilling til, hvad den ville have

været, hvis ikke flyvninger mellem EØS-stater og

Schweitz var blevet udelukket fra moratoriet?

Herunder navnlig: a) Skal registret berigtiges således,

at det afspejler det lavere antal kvoter, som en sådan

sagsøger ville have skullet returnere, såfremt

flyvninger til eller fra Schweitz havde været omfattet

af moratoriet? b) Hvad (om noget) skal den nationale

kompetente myndighed og/eller den nationale

domstol i givet fald foretage sig, for at de yderligere

returnerede kvoter tilbageleveres til sådan en

sagsøger? [Org. s. 2] c) Har en sagsøger ret til

erstatning i henhold til artikel 340 TEUF fra Europa-

Parlamentet og Rådet for noget lidt tab, der er lidt

ved at returnere af yderligere kvoter som følge af

afgørelsen? d) Har sagsøger ret til en anden form for

afhjælpning og i givet fald hvilken?

Queisser Pharma

1. Skal artikel 34, 35 og 36 i traktaten om Den

Justitsministeriet

Dom

19.07.16

C-272/15

Energistyrelsen

19.07.16

C-282/15

Miljø- og

Fødevareministeriet

21.07.16

EUU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 772: Liste over judicielle aktiviteter i sager af dansk interesse pr. 1/7-16

Europæiske Unions funktionsmåde sammenholdt

med artikel 14 i Europa-Parlamentets og Rådets

forordning (EF) nr. 178/2002 af 28. januar 2002 om

generelle principper og krav i fødevarelovgivningen,

om oprettelse af Den Europæiske

Fødevaresikkerhedsautoritet og om procedurer

vedrørende fødevaresikkerhed fortolkes således, at de

er til hinder for en national lovgivning, der forbyder

fremstilling, behandling eller markedsføring af et

kosttilskud med aminosyrer (her: L-histidin),

medmindre der på visse yderligere faktiske betingelser

meddeles en tidsbegrænset dispensation hertil efter

den nationale myndigheds skøn? 2. Følger det af

opbygningen af artikel 14, 6, 7, 53 og 55 i Europa-

Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr.

178/2002 af 28. januar 2002 om generelle principper

og krav i fødevarelovgivningen, om oprettelse af Den

Europæiske Fødevaresikkerhedsautoritet og om

procedurer vedrørende fødevaresikkerhed, at

nationale forbud mod enkelte fødevarer eller

fødevareingredienser kun må udstedes på de deri

nævnte betingelser, og er dette til hinder for en

national lovgivning som beskrevet under 1.? 3. Skal

artikel 8 i Europa-Parlamentets og Rådets forordning

(EF) nr. 1925/2006 af 20. december 2006 om

tilsætning af vitaminer og mineraler samt visse andre

stoffer til fødevarer fortolkes således, at den er til

hinder for en national lovgivning som beskrevet

under 1.?

C-156/15

Private Equity Insurance Group

1) Skal bestemmelserne i artikel 4 i direktiv

2002/47/EF om realisering af finansiel sikkerhed,

henset til første og fjerde betragtning til direktivet,

fortolkes således, at disse bestemmelser alene finder

anvendelse på konti, der anvendes ved afregning i

forbindelse med værdipapirafviklingssystemer, eller

således at de også finder anvendelse på enhver konto,

der er åbnet i en bank, herunder en anfordringskonto,

der ikke anvendes ved afregning af

værdipapirtransaktioner?

Kongeriget Spanien mod Rådet for Den

Europæiske Union

Påstande: Den anfægtede bestemmelse annulleres.

Rådet for Den Europæiske Union tilpligtes at betale

sagens omkostninger.

Verein für Konsumenteninformation

Sagen vedrører: 1. Agerer et inkassobureau, som i

forbindelse med erhvervsmæssig inddrivelse af

tilgodehavender på vegne af sin ordregiver tilbyder

dennes debitorer at indgå afdragsordninger, i hvilken

forbindelse der beregnes omkostninger i forbindelse

med hans aktivitet, som i sidste ende skal betales af

debitorerne, som »kreditformidler« som omhandlet i

artikel 3, litra f), i Europa-Parlamentets og Rådets

direktiv 2008/48/EF af 23. april 2008 om

forbrugerkreditaftaler og om ophævelse af Rådets

direktiv 87/102/EØF? 2. Hvis det første spørgsmål

Finanstilsynet

21.07.16

C-128/15

Miljø- og

Fødevareministeriet

21.07.16

C-127/15

Justitsministeriet

21.07.16

EUU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 772: Liste over judicielle aktiviteter i sager af dansk interesse pr. 1/7-16

besvares bekræftende: Er en aftale om en

afdragsordning, der gennem et inkassobureau indgås

mellem en debitor og dennes kreditor, en »gratis

henstand« som omhandlet i artikel 2, stk. 2, litra j), i

direktiv 2008/48/EF, hvis debitoren i denne aftale

kun forpligter sig til at betale det ubetalte

tilgodehavende samt de renter og omkostninger, som

han ifølge loven i forvejen skulle have betalt for at

være i mora, altså også uden en sådan aftale?

C-45/15 P

Safa Nicu Sepahan Co. mod Rådet for Den

Europæiske Union (appel)

Påstande: 1. Den dom, som Retten afsagde den 25.

november 2014 i sag T-384/11, ophæves delvist, for

så vidt som Retten: herved undlod at fastslå den af

Safa Nicu Sepahan Co. lidte økonomiske skade og

tilkende erstatning herfor fastslog, at Safa Nicu

Sepahan Co. havde lidt ikke-økonomisk skade, men

kun tilkendte et vilkårligt lavt beløb på 50 000 EUR i

erstatning for denne skade.

Udenrigsministeriet

21.07.16