Europaudvalget 2015-16
EUU Alm.del Bilag 855
Offentligt
1662428_0001.png
Ministeren
Uddannelses- og Forskningsudvalget
Folketinget
Christiansborg
1240 København K
I brev af 19. august 2016 har udvalget efter ønske fra ikkemedlem af udvalget
(MFU) Kenneth Kristensen Berth (DF) stillet mig følgende spørgsmål:
Spørgsmål nr. 260 (Alm. del)
"Vil ministeren jf. EUU alm. del - bilag 823 redegøre for, hvorledes EU-Domstolens
sager C-523 og C-585/11 er implementeret i dansk ret i forhold til alene at tildele
SU til studerende, der har godtgjort en vis integration i det danske samfund, og vil
ministeren oplyse, hvordan denne integration i det danske samfund i praksis for-
tolkes, når der gives tilsagn om tildeling af SU til EU-borgere?"
Svar
EU-Domstolen afsagde den 18. juli 2013 dom i de forenede sager C-523/11 og C-
585/11, Prinz og Seeberger. Dommen drejer sig om et tidligere tysk krav om 3 års
ophold i hjemlandet umiddelbart før uddannelse i udlandet for at få studiestøtte
med til uddannelse i udlandet. I den konkrete sag var der tale om to tyske statsbor-
gere (Prinz og Seeberger), der ønskede uddannelsesstøtte til uddannelse uden for
Tyskland.
EU-Domstolen udtalte i sagen, at det er legitimt at stille krav om en vis grad af
integration i det tyske samfund som betingelse for at kunne få studiestøtte til ud-
dannelse i udlandet. Domstolen vurderede dog, at det tyske bopælskrav i forhold til
egne statsborgere havde en for generel og ensidig karakter, som ikke nødvendigvis
gav udtryk for den reelle og faktiske grad af tilknytning mellem ansøgeren og giver-
staten. Herved risikerede studerende med tilstrækkelig tilknytning til det tyske
samfund at blive udelukket fra studiestøtte til uddannelse i udlandet alene på
grund af, at de opholdt sig uden for Tyskland. I dommens præmis 38 opremser
domstolen en række specifikke forhold, der kan have betydning for den studeren-
des tilknytning til medlemsstaten, hvorfra der ansøges om SU-støtte til studier i
udlandet.
I forhold til de danske SU-regler blev der med udgangspunkt i dommens præmis 38
fastsat nye tilknytningskrav i SU-bekendtgørelsens kapitel 1, som fik virkning fra
den 15. juli 2015. Uddannelsessøgende, der opfylder betingelserne for at få ret til
SU til uddannelse i Danmark, kan herefter opnå ret til SU til uddannelse i udlandet,
hvis ansøgeren har:
Sammenhængende ophold i Danmark i mindst 2 år inden for de sidste 10
år forud for ansøgningstidspunktet.
5. september 2016
Uddannelses- og
Forskningsministeriet
Børsgade 4
Post
Postboks 2135
1015 København K
Tel.
3392 9700
Fax
3332 3501
Mail
[email protected]
Web
www.ufm.dk
CVR-nr.
Ref.-nr.
1680 5408
16/035620-02
Side
1/2
EUU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 855: Kopi af UFU alm. del - svar på MFU spm. 260 om, hvorledes EU-Domstolens sager C-523 og C-585/11 er implementeret i dansk ret i forhold til alene at tildele SU til studerende, der har godtgjort en vis integration i det danske samfund, fra uddannelses- og forskningsministeren
1662428_0002.png
Skolegang i Danmark i en betydelig periode.
Familiemedlemmer i Danmark, ud over de familiemedlemmer, der forsør-
ger den uddannelsessøgende, og ansøgeren har haft nær kontakt med disse
i en betydelig periode frem til ansøgningstidspunktet.
Betydelige økonomiske bånd til Danmark i en betydelig periode.
Arbejde i Danmark af et vist omfang og i en betydelig periode.
Betydelig tilknytning til Danmark på baggrund af mindst et af kriterierne i
nr. 2-5, uden dog at opfylde kriteriet, og har betydelige danskkundskaber.
EU-domstolen anfører direkte i de domme, som domstolen har afsagt på området,
herunder Prinz og Seeberger-dommen, at der i de enkelte sager skal være tale om
en konkret vurdering, og at der kan være flere måder at vise sin tilknytning til gi-
verlandet på. Det er derfor ikke muligt at fastlægge indholdet i kriterierne tydelige-
re, end det er gjort i bekendtgørelsen.
På Styrelsen for Videregående Uddannelsers hjemmeside om SU, www.su.dk, er
der givet eksempler på styrelsens praksis ved vurderingen af de studerendes til-
knytning til Danmark. Print fra www.su.dk er vedlagt som bilag.
Den stigning i SU til EU/EØS-arbejdstagere, der beskrives i EUU alm. del - bilag
823, knytter sig i alt overvejende grad til uddannelse i Danmark, og følger af EU-
Domstolens dom i C-46/12, L.N. Dommen fastslår, at når en EU/EØS-statsborger
efter EU-retten kan betragtes som arbejdstager i Danmark, så skal den pågældende
ligestilles med danske statsborgere i forhold til retten til SU. Ophører vedkommen-
de med at arbejde, f.eks. for at følge uddannelse i udlandet, bortfalder også retten
til SU.
Prinz og Seeberger-dommen giver alene medlemsstaterne mulighed for at stille
krav om en vis grad af integration i det danske samfund, for at der kan gives SU til
uddannelse i udlandet. Samme krav om integration kan ikke stilles til vandrende
arbejdstagere for så vidt angår SU til uddannelse i Danmark.
Styrelsen for Videregående
Uddannelser
./.
Med venlig hilsen
Ulla Tørnæs
Side
2/2